Initial import of extracted KDE i18n tarballs

1 files changed, 62 insertions, 0 deletions

diff --git a/tde-i18n-da/docs/kdeedu/kstars/parallax.docbook b/tde-i18n-da/docs/kdeedu/kstars/parallax.docbook
new file mode 100644
index 00000000000..602dd0b486c
--- /dev/null
+++ b/tde-i18n-da/docs/kdeedu/kstars/parallax.docbook
@@ -0,0 +1,62 @@
+<sect1 id="ai-parallax">
+<sect1info>
+<author
+><firstname
+>James</firstname
+> <surname
+>Lindenschmidt</surname
+> </author>
+</sect1info>
+<title
+>Parallakse</title>
+<indexterm
+><primary
+>Parallakse</primary
+></indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Astronomisk enhed</primary
+><see
+>Parallakse</see
+></indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Parsec</primary
+><see
+>Parallakse</see
+></indexterm>
+ <para
+><firstterm
+>Parallakse</firstterm
+> er den tilsyneladende ændring af et observeret objekts position der skyldes betragterens egen bevægelse. Et eksempel: Hold en hånd ud i strakt atm foran dig og kig på en ting i den anden ende af rummet der er bag din hånd. Læg så hovedet ned på din højre skulder og tingen vil se ud som om den har bevæget sig til venstre i forhold til hånden. Læg så hovedet over på den venstre skulder og tingen ser ud til at have flyttet sig mod højre. </para>
+ <para
+>Fordi jorden bevæger sig i en bane rundt om solen ser vi hele tiden himlen fra en konstant skiftende position. Derfor skulle vi forvente at se en <firstterm
+>årlig parallakse</firstterm
+>effekt som skulle få de nærmeste objekter til at bevæge sig frem og tilbage som følge af jordens bevægelse om solen. Dette finder faktisk sted, men selv de nærmeste objekter befinder sig alligevel så langt væk at der skal omhyggelige målinger udført med et teleskop til for at registrere dem. <footnote
+><para
+>De gamle græske astronomer kendte til parallakse, og fordi de ikke kunne måle nogen parallakse for stjernerne konkluderede de at jorden ikke bevægede sig rundt om solen. Hvad de ikke var klar over var, at stjernerne er mange milioner gange længere væk end solen, så parallakseeffekten er umulig at se med det blotte øje.</para
+></footnote
+>. </para>
+ <para
+>Moderne teleskoper sætter astronomer i stand til at måle afstanden til stjerner der er tæt på ved at bruge triangulation. Astronomerne måler omhyggeligt en bestemt stjernes position med seks måneders mellemrum. Jo tættere stjernen befinder sig på solen, jo større vil den tilsyneladende ændring af dens position være mellem de to datoer. </para>
+ <para
+>Over en seksmåneders periode vil jorden have bevæget sig halvdelen af sin tur rundt om solen, på denne tid har jordens position ændret sig 2 <firstterm
+>Astronomiske enheder</firstterm
+> (forkortes AU. En AU er afstanden mellem jorden og solen, eller ca 150 millioner kilometer). Det lyder som en meget stor afstand, men selv den nærmeste stjerne udover solen (alpha Centauri) er omkring 40 <emphasis
+>trillioner</emphasis
+> kilometer væk. Derfor er den årlige parallakse er meget lille, typisk under et <firstterm
+>buesekund</firstterm
+>, hvilket kun er 1/3600 af en grad. En passende længdeenhed at måle afstande til de nærmeste stjerner med er enheden<firstterm
+>parsec</firstterm
+>, som er en forkortelse af <quote
+>parallax arcsecond</quote
+>. En parsec er den afstand en stjerne ville have hvis dens observerede parallaksevinkel var i buesekund. Den svarer til 3,26 lysår eller 31 trillioner kilometer<footnote
+><para
+>Astronomer holder så meget af denne enhed at de nu benytter <quote
+>kiloparsec</quote
+> til at beskrive afstande i galaksestørrelse, og <quote
+>Megaparsec</quote
+> til at måle intergalaktiske afstande, selvom disse afstande er alt for store til at man faktisk kan måle parallakse. Der skal andre målemetoder til for at måle den slags afstande</para
+></footnote
+>. </para>
+</sect1>