Beautify docbook files

1 files changed, 7 insertions, 51 deletions

diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
index 3cff904d9e3..bc6f3a66a03 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
@@ -1,58 +1,14 @@
 <sect1 id="ai-ecliptic">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->John</firstname
-> <surname
->Cirillo</surname
-> </author>
+<author><firstname>John</firstname> <surname>Cirillo</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Ekliptika</title>
-<indexterm
-><primary
->Ekliptika</primary>
-<seealso
->Ekliptiske koordinater</seealso>
+<title>Ekliptika</title>
+<indexterm><primary>Ekliptika</primary>
+<seealso>Ekliptiske koordinater</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Ekliptika er en <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
-> på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen (himmelsfæren)</link
-> som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
->. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes <link linkend="ai-equinox"
->jævndøgnspunkterne</link
->. </para
-><para
->Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt <quote
->følger Solen</quote
->. </para
-><para
->På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens <firstterm
->højde</firstterm
-> ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
-> i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. </para>
+<para>Ekliptika er en <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen (himmelsfæren)</link> som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link>. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes <link linkend="ai-equinox">jævndøgnspunkterne</link>. </para><para>Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt <quote>følger Solen</quote>. </para><para>På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens <firstterm>højde</firstterm> ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over <link linkend="ai-horizon">horisonten</link> i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelser:</para>
-<para
->Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-> , og skift til horisontale koordinater, med <quote
->Usynligt pga. Jorden</quote
-> slået til. Åbn dialogen <guilabel
->Sæt tiden</guilabel
->  (<keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->S</keycap
-></keycombo
->), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk <keycap
->S</keycap
->). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet <guilabel
->Hvad sker der i aften?</guilabel
-> for de to dage. </para>
+<para>Øvelser:</para>
+<para>Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> , og skift til horisontale koordinater, med <quote>Usynligt pga. Jorden</quote> slået til. Åbn dialogen <guilabel>Sæt tiden</guilabel>  (<keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>S</keycap></keycombo>), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk <keycap>S</keycap>). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet <guilabel>Hvad sker der i aften?</guilabel> for de to dage. </para>
 </tip>
 </sect1>