Second part of prior commit

1 files changed, 192 insertions, 0 deletions

diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook
new file mode 100644
index 00000000000..30e9e51c95d
--- /dev/null
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook
@@ -0,0 +1,192 @@
+<sect1 id="ai-skycoords">
+<sect1info>
+<author
+><firstname
+>Jason</firstname
+> <surname
+>Harris</surname
+> </author>
+</sect1info>
+<title
+>Himmelrummets koordinatsystem</title>
+<para>
+<indexterm
+><primary
+>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary
+>Overblik</secondary
+></indexterm>
+En vigtig ting for studiet af Universet, er at kunne  beskrive hvor på himlen ting befinder sig. Astronomerne har udviklet flere forskellige <firstterm
+>koordinatsystemer</firstterm
+> til at beskrive positioner i himmelrummet. De benytter alle et koordinat-gitter projiceret op på <link linkend="ai-csphere"
+> himmelkuglen</link
+>, på samme måde som det <link linkend="ai-geocoords"
+>geografiske koordinatsystem</link
+> man bruger på jordoverfladen. Koordinatsystemerne adskiller sig kun i valget af det <firstterm
+>grundplan</firstterm
+> der adskiller himlen i to lige store halvkugler langs en <link linkend="ai-greatcircle"
+>storcirkel</link
+>. (Grundplanet i Jordens geografiske koordinatsystem er ækvator). Hvert koordinatsystem er opkaldt efter sit grundplan. </para>
+
+<sect2 id="equatorial">
+<title
+>Ækvatorsystemet</title>
+<indexterm
+><primary
+>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary
+>Ækvatorsystemet</secondary>
+<seealso
+>Himlens ækvator</seealso
+> <seealso
+>Himlens poler</seealso
+> <seealso
+>Geografisk koordinatsystem</seealso
+> </indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Rektascension</primary
+><see
+>Ækvatorsystemet</see
+></indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Deklination</primary
+><see
+>Ækvatorsystemet</see
+></indexterm>
+
+<para
+><firstterm
+>Ækvatorsystemet</firstterm
+> er nok det mest brugte koordinatsystem over himmelrummet. Det er også det koordinatsystem der er mest i familie med jordoverfladens <link linkend="ai-geocoords"
+>geografiske koordinatsystem</link
+> fordi det benytter samme grundplan og de samme poler. Projektionen af jordoverfladens ækvator på himmelkuglen kaldes <link linkend="ai-cequator"
+>himlens ækvator</link
+>. På samme måde danner projektionerne af Jordens poler <link linkend="ai-cpoles"
+>himlens nord- og sydpol</link
+>. </para
+><para
+>Der er dog en afgørende forskel på ækvatorsystemet og det geografiske koordinatsystem: Det geografiske koordinatsystem er bundet til Jorden og roterer sammen med Jorden. Ækvatorsystemet er bundet til stjernerne<footnote id="fn-precess"
+><para
+>faktisk er ækvatorsystemet ikke helt bundet til stjernerne. Se <link linkend="ai-precession"
+>præcession</link
+>. Og hvis man bruger <link linkend="ai-hourangle"
+>timevinklen</link
+> i stedet for rektascensionen, er ækvatorsystemet bundet til Jorden, ikke stjernerne.</para
+></footnote
+>, så ækvatorsystemet ser ud til at rotere over himlen sammen med stjernerne. I virkeligheden er det jo Jorden der roterer i forhold til de relativt ubevægelige stjerner. </para
+><para
+>Den <firstterm
+>breddeagtige</firstterm
+> (tilsvarende breddegraden) vinkel i ækvatorsystemet kaldes <firstterm
+>deklinationen</firstterm
+> (forkortes Dekl.). Den angiver vinklen fra objektet til himlens ækvator. Den <firstterm
+>længdeagtige</firstterm
+> vinkel kaldes <firstterm
+>rektascensionen</firstterm
+> (forkortes <acronym
+>RA</acronym
+>). Den angiver objektets vinkel fra <link linkend="ai-equinox"
+>forårspunktet</link
+> regnet mod øst.. I modsætning til alm. længdegrader måles rektascension i timer, minutter og sekunder i stedet for grader fordi den tilsyneladende rotation af ækvatorsystemet hænger nøje sammen med den <link linkend="ai-sidereal"
+>sideriske tid</link
+> og <link linkend="ai-hourangle"
+>timevinklen</link
+>. Stjernehimlen roterer én gang rundt på 24 timer, så én times rektascension svarer til 15 grader (360 grader / 24 timer). </para>
+</sect2>
+
+<sect2 id="horizontal">
+<title
+>Horisontsystemet</title>
+
+<indexterm
+><primary
+>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary
+>Horisontsystemet</secondary>
+<seealso
+>Horisonten</seealso
+> <seealso
+>Zenit</seealso
+> </indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Azimut</primary
+><see
+>Horisontsystemet</see
+></indexterm>
+<indexterm
+><primary
+>Højde</primary
+><see
+>Horisontsystemet</see
+></indexterm>
+<para
+>Horisontsystemet bruger din lokale <link linkend="ai-horizon"
+>horisont</link
+> som grundplan. Dette deler meget bekvemt himmelrummet op i to halvkugler: Den øvre halvkugle som du kan se, og den nedre halvkugle som Jorden skjuler. Polen i den synlige halvkugle kaldes <link linkend="ai-zenith"
+>zenit</link
+>. Polen i den skjulte halvkugle kaldes <firstterm
+>nadir (Z')</firstterm
+>. Vinklen til et objekt over/under horisonten kaldes <firstterm
+>højden</firstterm
+> (forkortes Høj. eller Alt.). Vinklen til et objekt rundt langs horisonten (målt fra nord mod øst) kaldes <firstterm
+>azimut</firstterm
+>. Horisontsystemet kaldes også somme tider Høj/Az- (Alt/Az-) koordinatsystemet. </para
+><para
+>Horisontsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor ændrer et objekts højde og azimut sig over tid, efterhånden som objektet ser ud til at bevæge sig hen over himlen. Fordi horisontsystemet tager udgangspunkt i din lokale horisont, vil det samme objekt observeret på samme tid fra et andet sted have andre værdier af højde og azimut. </para
+><para
+>Værdierne i horisontsystemet er meget værdifulde når man vil bestemme et objekts opgangs- og nedgangstid et bestemt sted. Når et objekts højde er 0 grader, er det enten ved at stå op (hvis dets azimut er &lt; 180 grader) eller ved at gå ned (hvis dets azimut er &gt; 180 grader). </para>
+</sect2>
+
+<sect2 id="ecliptic">
+<title
+>Ekliptikasystemet</title>
+
+<indexterm
+><primary
+>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary
+>Ekliptiske koordinater</secondary>
+<seealso
+>Ekliptika</seealso>
+</indexterm>
+<para
+>Ekliptikasystemet bruger <link linkend="ai-ecliptic"
+>ekliptika</link
+> som sit grundplan. Ekliptika er den bane Solen ser ud til at tage over himlen gennem et år. Det er også projektionen af Jordens egen bane om Solen på himmelkuglen. Breddegradsvinklen kaldes <firstterm
+>ekliptisk bredde</firstterm
+>, og længdegradsvinklen kaldes <firstterm
+>ekliptisk længde</firstterm
+>. <link linkend="ai-equinox"
+>Forårspunktet</link
+> er nulpunktet for den ekliptiske længde, ligesom det er for rektascensionen i ækvatorsystemet. </para
+><para
+>Hvad skal sådan et koordinatsystem nu gøre godt for? Hvis du gætter på det er til at beskrive objekter i solsystemet, er du ikke helt galt på den! Alle planeternes baner (undtagen Plutos) ligger næsten på ekliptika (&ie; de har altid en meget lille ekliptisk bredde). </para>
+</sect2>
+
+<sect2 id="galactic">
+<title
+>Mælkevejssystemet (galaksesystemet)</title>
+
+<indexterm
+><primary
+>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary
+>Koordinater i mælkevejssystemet</secondary>
+</indexterm>
+<para>
+<indexterm
+><primary
+>Mælkevejen</primary
+></indexterm
+> Mælkevejssystemet (galaksesystemet) bruger <firstterm
+>Mælkevejen</firstterm
+> som grundplan. Her kaldes breddevinklen <firstterm
+>galaktisk bredde</firstterm
+>, og længdevinklen hedder <firstterm
+>galaktisk længde</firstterm
+>. Dette koordinatsystem er nyttigt når man vil beskrive selve galaksen. Eksempelvis kunne man være interesseret i at beskrive hvordan stjernernes tæthed ændrer sig som funktion af deres galaktiske bredde, for at se hvor meget Mælkevejens skive er fladtrykt. </para>
+</sect2>
+</sect1>