diff options
Diffstat (limited to 'tde-i18n-da/docs/kdebase/glossary/kdeprintingglossary.docbook')
| -rw-r--r-- | tde-i18n-da/docs/kdebase/glossary/kdeprintingglossary.docbook | 1264 |
1 files changed, 1264 insertions, 0 deletions
diff --git a/tde-i18n-da/docs/kdebase/glossary/kdeprintingglossary.docbook b/tde-i18n-da/docs/kdebase/glossary/kdeprintingglossary.docbook new file mode 100644 index 00000000000..66e2dcb9ac7 --- /dev/null +++ b/tde-i18n-da/docs/kdebase/glossary/kdeprintingglossary.docbook @@ -0,0 +1,1264 @@ + +<!-- +<?xml version="1.0" ?> +<!DOCTYPE glossary PUBLIC "-//KDE//DTD DocBook XML V4.2-Based Variant V1.1//EN" +"customization/dtd/kdex.dtd" [ +<!ENTITY % addindex "IGNORE"> +<!ENTITY % Danish "INCLUDE"> +<!ENTITY glossary-kdeprinting SYSTEM "kdeprintingglossary.docbook"> + +]> +<glossary id="glossary"> +--> + <glossdiv id="glossdiv-printing"> + <title +>Udskrift</title> + + + <glossentry id="gloss-acl"> + <glossterm +><acronym +>ACL'er</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>A</emphasis +>ccess <emphasis +>C</emphasis +>ontrol <emphasis +>L</emphasis +>ists; ACL'er bruges til at tjekke for adgang for en given (godkendt) bruger. Den første rå støtte for ACL'er til udskrift er tilgængelig fra &CUPS;; dette vil blive forfinet i fremtidige udgaver. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-authentication" +>Godkendelse</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-appsocketprotocol"> + <glossterm +>AppSocket-protokol</glossterm> + <glossdef +><para +>AppSocket er en protokol til overførsel af udskriftsdata, også ofte kaldet "Direkte TCP/IP udskrift". &Hewlett-Packard; har taget AppSocket, tilføjet nogle få mindre udvidelser omkring den, og haft stort held med at omdøbe og putte den på markedet under mærkenavnet "&HP; JetDirect"...</para> +<glossseealso otherterm="gloss-hpjetdirectprotocol" +>&HP; JetDirect Protokol</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-directtcpipprinting" +>Direkte TCP/IP udskrift</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-apsfilter"> + <glossterm +>APS-filter</glossterm> + <glossdef +><para +>APSfilter bruges hovedsageligt i sammenhæng med "klassisk" &UNIX;-udskrift (BSD-stil LPD). Det er et sofistikeret skal-script, der lader som om det er et "alt-i-et" filtreringsprogram. I virkeligheden, kalder APSfilter "rigtige filtre" til at udføre de job der behøves. Den sender udskriftjob gennem disse andre filtre automatisk, baseret på en initial filtype-analyse af udskriftsfilen. Den er skrevet og bliver vedligholdt af Andreas Klemm. Den ligner Magicfilter og bruger for det meste Ghostscript til filkonverteringer. Nogle Linux-Distributioner (såsom &SuSE;) bruger APSfilter, andre Magicfilter (såsom &RedHat;), nogle har begge i et indstillingsval (som *BSD). &CUPS; har <emphasis +>intet</emphasis +> behov for APSfilter, da den kører sin egen filtype-genkendelse (baseret på &MIME;-typer) og anvender sin egen filtreringslogik.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-magicfilter" +>Magicfilter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-mimetypes" +>&MIME;-Typer</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-printcap" +>printcap</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-authentication"> + <glossterm +>Godkendelse</glossterm> + <glossdef +><para +>At bevise en bestemt persons identitet (måske via brugernavn/kodeord eller ved brug af et certifikat) kaldes ofte godkendelse. Når du først er godkendt, kan du måske eller måske ikke få adgang til den forespurgte ressource, muligvis baseret på ACL'er.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-acl" +>ACL'er</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-bidirectionalcommunication"> + <glossterm +>Bi-retningskommunikation</glossterm> + <glossdef +><para +>I udskriftsammenhæng, kan en server eller en vært muligvis modtage ekstra informationer sendt tilbage fra printeren (statusbeskeder &etc;), enten forspurgt eller ej. AppSocket ( = &HP; JetDirect), &CUPS; og IPP understøtter biretningskommunikation, LPR/LPD og BSD-stil udskrift gør ikke...</para> +<glossseealso otherterm="gloss-appsocketprotocol" +>AppSocket Protocol</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-directtcpipprinting" +>Direkte TCP/IP udskrift</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpjetdirectprotocol" +>&HP; JetDirect</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-lprlpd" +>LPR/LPD</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-bsdstyleprinting"> + <glossterm +>BSD-stil udskrift</glossterm> + <glossdef +><para +>Generisk udtryk for forskellige varianter af den traditionelle &UNIX; udskriftsmetode. Dens første udgave kom frem i de tidlige 70'ere på BSD &UNIX; og blev formelt beskrevet i <ulink url="http://www.rfc.net/rfc1179.html" +>RFC 1179</ulink +> kun så sent som 1990. På det tidspunkt hvor BSD "ekstern" udskrift først blev designet, var printere serielle eller direkte forbundne enheder til en vært (med internettet bestående af ikke meget mere end 100 knuder!); printere brugte endeløse papirbånd med huller i siden, født gennem en traktormekanisme, med simple rækker af ASCII-tekst der blev hamret mekanisk på mediet, trykket fra et karton under bordet. Den kom ud som en zig-zag-foldet papir-"slange". Ekstern udskrift bestod af naboværter fra det næste rum der sendte en fil som bad om en udskrift. Hvordan er teknologien ikke ændret! Printere generelt bruger skåret metalmedier, de har indbygget intelligens til at beregne raster-billederne af sider efter sider, der sendes til dem, ved brug af det kraftige sidebeskrivelsessprog (page description languages, PDL). Mange er netværksknuder i sig selv, med CPU, RAM, harddisk og eget operativsystem og de er forbundne til et net med potentielt millioner af brugere... Det er et kæmpebevis på den fleksible &UNIX;-måde at gøre tingene på, at den fik "Linjeudskrift" til at virke troværdigt selv under disse moderne betingelser. Men tiden er endelig kommet nu til at prøve noget nyt -- nemlig IPP. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-lprlpd" +>LPR/LPD udskrift</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-cups"> + <glossterm +>&CUPS;</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>C</emphasis +>ommon <emphasis +>U</emphasis +>NIX <emphasis +>P</emphasis +>rinting <emphasis +>S</emphasis +>ystem; (Fælles UNIX udskriftssystem) &CUPS; er det mest moderne &UNIX; og Linux udskriftssystem, der giver krydsplatform udskriftsservices til &Microsoft; &Windows; og Apple &MacOS; klienter. Baseret på IPP, smider det alle fælderne i gammeldags BSD-udskrift væk, sørger for godkendelse, kryptering og ACL'er, plus mange flere egenskaber. Samtidig er det bagud-kompatibelt nok til at betjene alle de gamle klienter som endnu ikke er parat til IPP via LPR/LPD (BSD-style). &CUPS; kan kontrollere en vilkårlig &PostScript;-printer ved at bruge den fra forhandleren medfølgende PPD (PostScript Printer Description file), oprindeligt kun rettet mod &Microsoft; Windows NT udskrift. &kde;-udskrift virker bedst når den er baseret på &CUPS;.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-acl" +>ACL'er</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-authentication" +>Godkendelse</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-bsdstyleprinting" +>BSD-stil udskrift</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-kdeprint" +>KDEPrint</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-lprlpd" +>LPR/LPD</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ppd" +>PPD</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-cupsfaq"> + <glossterm +><acronym +>&CUPS;-OSS</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>For øjeblikket kun tilgængelig på tysk (oversættelse på vej), <ulink url="http://www.danka.de/printpro/faq.html" +>&CUPS;-OSS</ulink +> er en værdifuld ressource til at besvare mange spørgsmål, dem der er nye til &CUPS;-udskrift kunne have i begyndelsen. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-kdeprinthandbook" +>KDEPrint-håndbogen</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-cups-o-matic"> + <glossterm +>&CUPS;-O-Matic</glossterm> + <glossdef +><para +>&CUPS;-O-Matic var det første "Tredjepart"-plugin for &CUPS; udskriftsprogrammel. Det er tilgængeligt fra hjemmesiden <ulink url="http://www.linuxprinting.org/cups-doc.html" +>Linuxprinting.org </ulink +> for at sørge for en online PPD-genererende service. Sammen med det medfølgende <application +>cupsomatic</application +> Perl-Script, der skal være installeret som et ekstra &CUPS;-program, omdirigerer det uddata fra det indfødte <application +>pstops</application +>-filter til en kæde af passende Ghostscript-filtre. Efter den er færdig, giver den de resulterende data tilbage til et &CUPS;-program for at sende dem videre til printeren. Således aktiverer &CUPS;-O-Matic støtte for enhver printer der er kendt for tidligere at have virket i et "klassisk" Ghostscript-miljø, hvis ingen indfødt &CUPS;-støtte for denne printer er indenfor rækkevidde... &CUPS;-O-Matic er nu blevet erstattet af den mere kapable PPD-O-Matic.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-cupsomatic" +>cupsomatic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-PPD-O-Matic" +>PPD-O-Matic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-foomatic" +>Foomatic</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-cupsomatic"> + <glossterm +>cupsomatic</glossterm> + <glossdef +><para +>Perlscriptet <application +>cupsomatic</application +> (plus en fungerende Perl-installation på dit system) skal bruges for at få en &CUPS;-O-Matic (eller PPD-O-Matic) genereret PPD til at virke med &CUPS;. Den blev skrevet af Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO" og vedligeholder af <ulink url="http://www.linuxprinting.org/printer_list.cgi" +>printer database</ulink +> på Linuxprinting.org's hjemmeside.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups-o-matic" +>&CUPS;-O-Matic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-foomatic" +>Foomatic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cupsomatic" +>cupsomatic</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-daemon"> + <glossterm +><acronym +>Dæmon</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>D</emphasis +>isk <emphasis +>a</emphasis +>nd <emphasis +>e</emphasis +>xecution <emphasis +>mon</emphasis +>itor; (Disk- og kørselsovervågning)<acronym +>Dæmoner</acronym +> er til stede på alle &UNIX;-systemer for at udføre opgaver uafhængige af brugerindgreb. Læsere der kender &Microsoft; &Windows; bedre kunne måske sammenligne dæmoner og opgaverne de er ansvarlige for med "servicer". Et eksempel på en dæmon tilstede på de fleste ældre &UNIX;-systemer er LPD (Linje Printer Dæmon); &CUPS; bliver bredt set som efterfølgeren til LPD i &UNIX;-verdenen, og den opererer også gennem en dæmon. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-spooling" +>SPOOLing</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-databaselinuxprinting"> + <glossterm +>Database, Linuxprinting.org</glossterm> + <glossdef +><para +>Allerede for mange år siden, da Linux udskrift endnu var rigtig svært (kun kommandlinje-udskrift var kendt for de fleste Linux-brugere, ingen enhedsspecifikke udskriftstilvalg var tilgængelige for at gøre jobbene), indsamlede Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO", de fleste eller de tilgængelige infoer om printere, drivere og filtre i hans database. Med fremkomsten af &CUPS;-begrebet, der udvidede brugen af PPD'er endog til ikke-PostScript printere, gik potentialet for denne database op for ham: hvis man putter de forskellige datablob (med indhold der kan beskrives på følgende vis "Hvilken enhed udskriver med hvilket Ghostscript eller andet filter hvor godt og hvilke kommandlinjeflag findes der?") i PPD-kompatible files, kunne han have hele kraften fra &CUPS; ovenpå de traditionelle printer "drivere". Dette har udviklet sig til et bredere koncept, kendt som "Foomatic". Foomatic udvider evnerne for andre spoolere end &CUPS; (LPR/LPD, LPRng, PDQ, PPR) i en vis grad ved at ("stjæle" nogle begreber fra &CUPS;). Linuxprinting-databasen er ikke kun for Linux -- folk der kører andre &UNIX;-baserede OS'er (såsom *BSD eller &MacOS; X) vil også finde værdifulde infoer og software der. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-foomatic" +>Foomatic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-linuxprintingdatabase" +>Linuxprinting database</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-directtcpipprinting"> + <glossterm +>Direkte TCP/IP udskrift</glossterm> + <glossdef +><para +>Dette er en metode der ofte bruger TCP/IP port 9100 til at forbinde til printeren. Den virker med mange moderne netværksprintere og har nogle få fordele frem for LPR/LPD, idet den er hurtigere og give nogen "bagkanal tilbagemeldingsdata" fra printeren til værten der sender jobbet.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-appsocketprotocol" +>AppSocket Protokol</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpjetdirectprotocol" +>&HP; JetDirect Protokol</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-drivers"> + <glossterm +>Drivere, Printerdrivere</glossterm> + <glossdef +><para +>Udtrykket "printerdrivere", brugt i samme betydning som for &Microsoft; &Windows;, passer ikke helt til Linux eller &UNIX;. En "driver"-funktionalitet på &UNIX; består i forskellige modulære komponenter der arbejder sammen. Ved kernen af printerdriverne er "filters". Filtre konverterer et givet format, der venter på at blive udskrevet, til et andet format der er acceptabelt for målprinteren. I mange tilfælde kan filtre være forbundet til en hel filter-"kæde", hvor kun resultatet fra den sidste konvertering sendes til printeren. Den egentlige overførsel af udskriftsdata til enheden udføres af et printersystem. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-filter" +>Filter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ppd" +>PPD'er</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-easysoftwareproducts"> + <glossterm +>Easy Software Produkter</glossterm> + <glossdef +><para +>Mike Sweet's firma, som har bidraget med nogle få men substantielle software-produkter til fællesskabet af Free Software; blandt dem den oprindelige udgave af <ulink url="http://gimp-print.sf.net/" +>Gimp-Print,</ulink +> <ulink url="http://www.easysw.com/epm/" +>EPM-software-pakke</ulink +>-værktøjet og <ulink url="http://www.easysw.com/htmldoc/" +>HTMLDOC</ulink +> (brugt af "Linux Dokumentation Projekt" til at bygge PDF-udgaver af HOWTO) -- men allervigtigst: <ulink url="http://www.cups.org/" +>&CUPS;</ulink +> ('Common &UNIX; Printing System'). ESP financierer sigselv ved at sælge en kommerciel udgave af &CUPS;, der hedder <ulink url="http://www.easysw.com/" +>ESP PrintPro,</ulink +> som inkluderer nogle professionelle udvidelser. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-espprintpro" +>ESP PrintPro</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-esp" +>ESP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-gimpprint" +>Gimp-Print</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-encryption"> + <glossterm +>Kryptering</glossterm> + <glossdef +><para +>Kryptering af fortrolige data er yderst vigtigt hvis du overfører dem over internettet, ja selv indenfor intranet. Udskrift via traditionelle protokoller er slet ikke krypteret -- det er meget nemt at lure og lytte ⪚ til &PostScript;- eller PCL-data der overføres via en ledning. Derfor blev der taget forholdsregler for et nemt plugin med en krypteringsmekanisme i designet af IPP (som kan udføres ved de samme metoder som krypteringsstandarderne for HTTP-traffik: SSL og TLS).</para> +<glossseealso otherterm="gloss-authentication" +>Authentication</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ssl" +>SSL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-tls" +>TLS</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-epson"> + <glossterm +><acronym +>Epson</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Epson inkjet er blandt de bedst understøttede modeller af Free software drivere idet firmaet ikke nødvendigvis var så hemmelighedsfuld omkring deres enheder og overgav tekniske specifikationsdokumenter til udviklere. Den fremragende udskriftskvalitet fra Gimp-Print på Stylus-serierne af printere skyldes denne åbenhed. De har også lavet en kontrakt med Easy Software Products til at vedligeholder en udvide udgave af Ghostscript ("ESP GhostScript") for forbedret støtte af deres printer-portfolio. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>ESP Ghostscript</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-escapesequence"> + <glossterm +>Escape-sekvenser</glossterm> + <glossdef +><para +>De første printere nogensinde udskrev kun ASCII-data. For at begynde på en ny linje, eller spytte en side ud, inkluderede de specielle kommandosekvenser, som ofte startede med et [ESC]-tegn. &HP; udviklede dette begreb gennem deres serie af PCL-sprogudgaver indtil i dag, hvor de har udviklet sig til et fuldstændigt sidebeskrivelsessprog (Page Description Language PDL) fra denne ydmyge begyndelse. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pdl" +>PDL</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-escp"> + <glossterm +><acronym +>ESC/P</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>E</emphasis +>pson <emphasis +>S</emphasis +>tandard <emphasis +>C</emphasis +>odes for <emphasis +>P</emphasis +>rinters (Epson standard koder for printere). Udover &PostScript; og PCL, er Epson's ESC/P printersprog et af de bedst kendte.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpgl" +>hpgl</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-esp"> + <glossterm +><acronym +>ESP</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>E</emphasis +>asy <emphasis +>S</emphasis +>oftware <emphasis +>P</emphasis +>roducts; (Nemme software produkter) firmaet der udviklede &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-easysoftwareproducts" +>Easy Software Products</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-espprintpro" +>ESP PrintPro</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-espghostscript"> + <glossterm +><acronym +>ESP</acronym +>-Ghostscript</glossterm> + <glossdef +><para +>En Ghostscript-udgave der vedligeholdes af Easy Software Products. Den inkluderer prækompilerede Gimp-Print-drivere for mange inkjet (plus plus andre lækkerier). ESP-Ghostscript vil producere fotografisk kvalitet udskrift i mange tilfælde, især med Epson Stylus model-serierne. ESP Ghostscript er GPL-software. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-easysoftwareproducts" +>Easy Software Products</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-espprintpro" +>ESP PrintPro</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-espprintpro"> + <glossterm +><acronym +>ESP</acronym +> PrintPro</glossterm> + <glossdef +><para +>Denne professionelle udvidelse af &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem), sælges af udviklerne af &CUPS;, fuldstændig med mere end 2.300 printerdrivere for adskillige kommercielle &UNIX; platforme. <ulink url="http://www.easysw.com/printpro/" +>ESP PrintPro</ulink +> er beregnet til at virke "uden videre" med lidt eller slet ingen indstilling for brugere eller administratorer. ESP sælger også støttekontrakter for &CUPS; og PrintPro. Disse salg hjælper til med at få mad på bordet hos de programmører som udvikler de frie udgaver af &CUPS;. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-filter"> + <glossterm +>Filter</glossterm> + <glossdef +><para +>Filtre, i almindelighed, er programmer der tager noget inddata, arbejder på det og sender det videre som deres uddata. Filtre vil eller vil ikke ændre data. Filtre i forbindelse med udskrift, er programmer der konverterer en given fil (beregnet til udskrift, men ikke passende i det format den har for øjeblikket) til et udskrivbart format. Sommetider må hele "filterkæder" konstrueres for at opnå dette mål, idet uddata fra et filter sendes videre som inddata til det næste. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rip" +>RIP</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-foomatic"> + <glossterm +>Foomatic</glossterm> + <glossdef +><para +>Foomatic startede som et fællesnavn for et sæt af forskellige værktøjer tilgængelige fra <ulink url="http://www.linuxprinting.org/" +>Linuxprinting.org</ulink +> Disse værktøjer havde til hensigt at gøre brugen af traditionel Ghostscript og andre udskriftsfiltre nemmere for brugerne og udvide filtrenes muligheder ved at tilføje flere kommandolinje-flag eller forklare drivernes kørselsdata. Foomatic's forskellige inkarnationer er &CUPS;-O-Matic, PPD-O-Matic, PDQ-O-Matic, LPD-O-Matic, PPR-O-Matic, MF-O-Matic og Direct-O-Matic. Alle disse tillader generering af passende printer-indstillingsfiler online, ved simpelt valg af en passende model og foreslået (eller alternativ) driver for den maskine. Mere nyligt, skred Foomatic hen imod at blive et "meta-kø"-system, der tillader indstilling af det underliggende udskriftsundersystem gennem et forenet sæt kommandoer. (Dette er imidlertid meget mere kompliceret end KDEPrint's &GUI;-brugerflade, som udfører en lignende opgave med hensyn forskellige udskriftsundersystemer). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups-o-matic" +>&CUPS;-O-Matic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-PPD-O-Matic" +>PPD-O-Matic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cupsomatic" +>cupsomatic</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-ghostscript"> + <glossterm +>Ghostscript</glossterm> + <glossdef +><para +>Ghostscript er en &PostScript; Raster Image Processor (RIP) i software, oprindeligt udviklet af L. Peter Deutsch. Der er altid en <acronym +>GPL</acronym +>-udgave af Ghostscript tilgængelig til frit brug og distribution (som regel 1 år gammel) mens den aktuelle udgave sælges kommercielt under en anden licens. Ghostscript er vidt brugt i Linux- og &UNIX;-verdenen til at transformere &PostScript; til rasterdata der kan bruges til at sende til ikke-&PostScript; enheder.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rip" +>RIP</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-gimpprint"> + <glossterm +>Gimp-Print</glossterm> + <glossdef +><para +>På trods af dets navn, er Gimp-Print ikke længere blot et plugin der skal bruges til udskrift fra det populære Gimp-program -- dets kodebasis kan også tjene til at blive kompileret ind i ... *...et sæt PPD'er og tilknyttede filtre der integrerer gnidningsløst i &CUPS;, understøttende omkring 130 forskellige printermodeller, og som i mange tilfælde giver fotografiske resultater; *...et Ghostscript-filter der kan bruges med et vilkårligt andet program der har brug for en software-RIP; *...et bibliotek der kan bruges af andre programmer der har brug for rasterings-funktioner. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-lexmark" +>Lexmark Drivers</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rip" +>RIP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-hp"> + <glossterm +><acronym +>&HP;</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>H</emphasis +>ewlett-<emphasis +>Packard</emphasis +>; et af de første firmaer der distribuerede deres egne Linux-printerdrivere. -- For nyligt har firmaet udgivet deres egen "HPIJS"-pakke med drivere, inkluderende kildekode og med en fri licens. Dette er den første printer-fabrikant der har gjort noget sådant. HPIJS understøtter de fleste aktuelle modeller af HP Ink- og DeskJet. </para> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-hpgl"> + <glossterm +><acronym +>&HP;/GL</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>&HP;</emphasis +> <emphasis +>G</emphasis +>raphical <emphasis +>L</emphasis +>anguage; (Grafisk sprog) et &HP; printer-sprog der hovedsageligt bliver brugt til plottere; mange CAD, Computer Aided Design, (Computer-hjulpet design) laver &HP;/GL-filer som deres udskriftsfiler.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-escp" +>ESC/P</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-hpjetdirectprotocol"> + <glossterm +>&HP; JetDirect Protokol</glossterm> + <glossdef +><para +>Et udtryk &HP; bruger som varemærke til at beskrive deres implementering af udskriftsdata-overførsel til printeren via en protokol der ellers hedder "AppSocket" eller "Direct TCP/IP Printing".</para> +<glossseealso otherterm="gloss-appsocketprotocol" +>AppSocket Protocol</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-directtcpipprinting" +>Direct TCP/IP Printing</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-ietf"> + <glossterm +><acronym +>IETF</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>I</emphasis +>nternet <emphasis +>E</emphasis +>ngineering <emphasis +>T</emphasis +>ask <emphasis +>F</emphasis +>orce; en forsamling af internet, software og hardware eksperter der diskuterer nye netværksteknologier og meget ofte kommer til løsninger der bliver opfattet som standarder af mange. "TCP/IP" er det mest berømte eksempel. IETF laver standarder, så vel som kladdeforslag, diskussioner, idéer eller nyttige gennemgange der skrives op i den berømte serie af "RFC'er" som er tilgængelig for offentligheden, og som er inkluderet i de fleste Linux- eller BSD-distributioner.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pwg" +>PWG</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rfc" +>RFC</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-ipp"> + <glossterm +><acronym +>IPP</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>I</emphasis +>nternet <emphasis +>P</emphasis +>rinting <emphasis +>P</emphasis +>rotocol; (Internet udskriftsprotokol) defineret i en serie af RFC'er der er accepterede af IETF med status "foreslået standard"; blev designet af PWG. -- IPP er et fuldstændigt nyt design for netværksudskrift, men det bruger en meget velkendt og gennemprøvet metode til den aktuelle dataoverførsel: HTTP 1.1! Ved ikke at "opfinde hjulet igen", og basere sigselv på en eksisterende og robust internetstandard, er IPP i stand til relativt nemt at passe andre HTTP-kompatible standardmekanismer ind i sine omgivelser: * Basale, omfattende eller Certifikat-godkendelse mekanismer; * SSL eller TLS til kryptering af overførte data; * LDAP til katalogtjenester (til at publicere data på printere, enheds-tilvalg, drivere, omkostning også for netværket; eller til at tjekke kodeord mens godkendelse udføres). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pwg" +>PWG</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ietf" +>IETF</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rfc" +>RFC</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-tls" +>TLS</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-kdeprint"> + <glossterm +><acronym +>KDEPrint</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Den nye udskriftsfunktionalitet for &kde; siden dets version 2.2 består af adskillige moduler der oversætter de egenskaber og indstillinger der er for forskellige tilgængelige udskriftsundersystemer (&CUPS;, BSD-stil LPR/LPD, RLPR...) til et behagelig &kde;-desktop &GUI;-vinduer og dialoger der gør dem nemme at bruge. Vigtigst for daglig brug er "kprinter", den nye &GUI; udskriftskommando. -- Bemærk: KDEPrint implementerer <emphasis +>ikke</emphasis +> sin egen kø-mekanisme eller sin egen &PostScript;-behandling; for dette afhænger den af det valgte <emphasis +>udskriftsundersystem</emphasis +> -- den tilføjer imidlertid noget af sin egen funktionalitet ovenpå dette grundlag... </para> +<glossseealso otherterm="gloss-bsdstyleprinting" +>BSD-stil udskrift</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-kprinter" +>kprinter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-kdeprinthandbook" +>KDEPrint-håndbog</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-kdeprinthandbook"> + <glossterm +><acronym +>KDEPrint-håndbog...</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>...er navnet på det reference-dokument der beskriver KDEPrint-funktioner for brugere og administratorer. Du kan indlæse det i Konqueror ved at skrive "help:/kdeprint" i adressefeltet. <ulink url="http://printing.kde.org/" +>KDEPrints hjemmeside</ulink +> er ressourcen for opdateringer til denne dokumentation så vel som PDF-udgaver der er gode til udskrift. Den er skrevet og vedligeholdt af Kurt Pfeifle. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-cupsfaq" +>&CUPS;-OSS</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-kprinter"> + <glossterm +>kprinter</glossterm> + <glossdef +><para +><emphasis +>kprinter</emphasis +> er et nyt kraftigt udskriftsværktøj der bruges indfødt af alle &kde;-programmer. I modsætning til nogle almindelige misopfattelser, er <emphasis +>kprinter</emphasis +> <emphasis +>ikke</emphasis +> kun et &CUPS;-værktøj, men understøtter forskellige udskriftsundersystemer. Du kan endog skifte til et andet udskriftsundersystem "uden videre", mellem to job, uden omindstilling. På grund af &CUPS; meget stærke egenskaber, er <emphasis +>kprinter</emphasis +> naturligvis bedst, når den bruges som en &CUPS; forende. <emphasis +>kprinter</emphasis +> er efterfølgeren til "qtcups", som ikke længere bliver aktivt vedligeholdt. Denhar arvet alle de bedste egenskaber fra qtcups og tilføjet adskillige nye. VIGTIGST AF ALT: du kan bruge <emphasis +>kprinter</emphasis +> med alle dens egenskaber i alle ikke-&kde;-programmer der tillader en brugerindstillet udskriftskommando, såsom gv, AcrobatReader, Netscape, Mozilla, Galeon, StarOffice, OpenOffice og alle GNOME-programmerne. <emphasis +>kprinter</emphasis +> kan virke som et "alenestående" værktøj, startet fra en X-Terminal eller en "Mini-CLI" til at udskrive mange forskellige filer, fra forskellige mapper, med forskellige formater, i et job og samtidigt, uden behovet for først at åbne filerne i programmerne! (Filformater understøttet på denne måde er &PostScript;, PDF, International og ASCII-tekst, så vel som mange forskellige populære grafik-formater, såsom PNG, TIFF, JPEG, PNM, Sun RASTER &etc;) </para> + <glossseealso otherterm="gloss-qtcups" +>QtCUPS</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-lexmark"> + <glossterm +><acronym +>Lexmark</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>var et af de første firmaer til at distribuere deres egen Linux printer-drivere for nogle af deres modeller. Disse drivere er imidlertid binære (ingen tilgængelig kildekode), og derfor kan de ikke blive brugt til at blive integreret i andre frie udskrifts-software-projekter. </para> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-linuxprintingorg"> + <glossterm +>Linuxprinting.org</glossterm> + <glossdef +><para +>Linuxprinting.org = ikke kun for Linux; alle &UNIX;-lignende Os'er såsom *BSD og kommercielle Unixer kan finde nyttig udskriftsinformation på dette sted. Denne netside er hjemmet for det interessante Foomatic-projekt, der stræber efter at udvikle "Metaprint kø- og driver-indstillings-indstillingsværktøjssæt" (bliv i stand til at indstille gennem én fælles brugerflade for forskellige udskriftsundersystemer og de drivere de kræver) med evnen til at overføre alle køer, printere og indstillingsfiler gnidningsløst til et andet kø-system uden ny indstillingsindsats. -- De vedligeholder også "Printing Database" (udskrifstdatabasen), en samling af driver- og enhedsinformation der gør alle i stand til at finde den nyeste information om printermodeller og også generere online de indstillingsfiler for en vilkårlig spooler/driver/enheds-kombination der vides at virke med en ad de fælles Linux eller &UNIX; udskriftsundersystemer. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-linuxprintingdatabase" +>Linuxprinting database</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-linuxprintingdatabase"> + <glossterm +><acronym +>Linuxprinting.org Database</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>....Database indeholdende printere og drivere der passer til dem... ...en masse information og dokumentation kan findes her... ...den giver nu også nogle værktøjer og redskaber til at gøre integrationen af disse drivere i et givet system nemmere... ... Idet "Foomatic" familien af værktøjer er den værktøjssamling der gør brug af databasen for de fleste af de almindeligt brugte udskriftsundersystem for at kunne generere "uden videre" arbejdsindstillinger for din printermodel. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-foomatic" +>Foomatic</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-lprlpd"> + <glossterm +><acronym +>LPR/LPD</acronym +>-udskrift</glossterm> + <glossdef +><para +>LPR == nogle siger det betyder <emphasis +>L</emphasis +>ine <emphasis +>P</emphasis +>rinting <emphasis +>R</emphasis +>equest, (Linjeudskrift forespørgsel) andre: <emphasis +>L</emphasis +>ine <emphasis +>P</emphasis +>rinter <emphasis +>R</emphasis +>emote (Linjeudskrift eksternt).</para> + <glossseealso otherterm="gloss-bsdstyleprinting" +>BSD-stil udskrift</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-magicfilter"> + <glossterm +>Magicfilter</glossterm> + <glossdef +><para +>Ligesom APSfilter-programmet, giver Magicfilter automatisk filtype-genkendelsesfunktioner, og baserer på dette, en automatisk filkonvertering til et udskrivbart format, der afhænger af målprinteren.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-apsfilter" +>APS-filter</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-mimetypes"> + <glossterm +>&MIME;-Typer</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>M</emphasis +>ultipurpose (eller Multimedia) <emphasis +>I</emphasis +>nternet <emphasis +>M</emphasis +>ail <emphasis +>E</emphasis +>xtensions ( Flerformåls internet postudvidelser); &MIME;-typer blev først brugt til at tillade overførsel af binære data (såsom e-mail bilag der indeholder grafik) over postforbindelse der normalt kun kunne sende ASCII-tegn: data skulle indkodes til en ASCII repræsentation. Senere blev dette begreb udvidet til at beskrive et dataformat på en platform-uafhængig, men på samme tid utvetydig måde. Fra &Windows; kender alle doc-endelsen for &Microsoft; Word-filer. Dette håndteres utvetydigt på &Windows;-platformen: doc-endelser bruges også til simple tekstfiler eller til Adobe Framemaker-filer. Og hvis en rigtig Word-fil omdøbes med en anden endelse, kan den ikke længere åbnes af programmet. &MIME;-typede filer indeholder en genkendelsesstreng, der beskriver deres filformat baseret på <emphasis +>main_category/sub_category</emphasis +>. Indeni IPP, er udskriftsfiler også beskrevet ved brug af &MIME; type-metoden. &MIME; typer bliver registreret hos IANA (Internet Assigning Numbers <emphasis +>Association</emphasis +>) for at sørge for de ikke er tvetydige. &CUPS; har selv nogle &MIME;-typer registreret, såsom <emphasis +>application/vnd.cups-raster</emphasis +> (for &CUPS;'s indre rasterbillede-format). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-easysoftwareproducts" +>Easy Software Products</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-espprintpro" +>ESP PrintPro</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-gimpprint" +>Gimp-Print</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-pcl"> + <glossterm +><acronym +>PCL</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>P</emphasis +>rinter <emphasis +>C</emphasis +>ontrol <emphasis +>L</emphasis +>anguage (Printerkontrol-sprog); udviklet af &HP;. PCL startede i version 1 som et simpelt kommandosæt for ASCII-udskrift; nu, i dets versioner PCL6 og PCL-X kan det udskrive grafik og farve -- men udenfor &Microsoft; &Windows; verdenen og &HP-UX; (&HP;'s eget &UNIX;-mærke), er det ikke almindeligt brugt...</para> +<glossseealso otherterm="gloss-escp" +>ESC/P</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpgl" +>&HP;/GL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pdl" +>PDL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-pdl"> + <glossterm +><acronym +>PDL</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>P</emphasis +>age <emphasis +>D</emphasis +>escription <emphasis +>L</emphasis +>anguage (Sidebeskrivelses-sprog); PDL'er beskriver på en abstrakt måde den grafiske repræsentation af en side. - Før den rent faktisk overføres til toner eller blæk lagt ned på papir, må en PDL "fortolkes" først. I &UNIX;, er den vigtigste PDL &PostScript;. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-escp" +>ESC/P</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpgl" +>&HP;/GL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-pixel"> + <glossterm +>Pixel</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>Pic</emphasis +>ture <emphasis +>El</emphasis +>ement (Billedelement); dette udtryk beskrive den mindste del af et raster-billede (enten som udskrevet på papir eller som vist på skærmen ved katodestråler eller LCD-elementer). Idet en vilkårlig grafisk eller billed-repræsentation på disse typer af enheder er komponeret af pixels, er værdierne af "ppi" (pixel pr tomme) og &dpi; (prikker per tomme) nogle af de vigtigste parametre for helhedskvaliteten og opløsningen af et billede.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-filter" +>Filter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-raster" +>Raster</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-pjl"> + <glossterm +><acronym +>PJL</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>P</emphasis +>rint <emphasis +>J</emphasis +>ob <emphasis +>L</emphasis +>anguage (Udskriftsjob-sprog); udviklet af &HP; til at kontrollere og influere standard og pr-job indstillingerne for en printer. Det kan ikke kun bruges til &HP;'s egne (PCL-)printere; også mange &PostScript; og andre printere forstår PJL-kommandoer sendte til dem indeni et udskriftjob eller i et separat signal.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-postscript"> + <glossterm +>&PostScript;</glossterm> + <glossdef +><para +>&PostScript; (ofte forkortet til "PS") er de-facto standarden i &UNIX;-verdenen for udskrift af filer. Det blev udviklet af Adobe og de solgte licenser printerfabrikanter og software-firmaer. Idet &PostScript;-specifikationerne blev publicerede af Adobe, er der også "Tredjepart" implementeringer af &PostScript; genererende og &PostScript;-fortolkende software tilgængelig (en af de bedst kendte i den frie software verden værende Ghostscript, en kraftfuld PS-fortolker). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-escp" +>ESC/P</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-hpgl" +>&HP;/GL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pcl" +>PCL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ppd" +>PPD</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-ppd"> + <glossterm +><acronym +>PPD</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>P</emphasis +>ostScript <emphasis +>P</emphasis +>rinter <emphasis +>D</emphasis +>escription (PostScript printer-beskrivelse); PPD'er er ASCII-filer der gemmer al information om de specielle ting en printer kan, plus definitioner af (PostScript- eller PJL-) kommandoer til at kalde på noget bestemt (såsom duplex-udskrift). Som forklaringen på forkortelsen afslører, blev PPD'er oprindeligt kun brugt for &PostScript;-printere. &CUPS; har udvidet PPD-begrebet mod alle typer af printere. PPD'er for &PostScript; printere kommer fra printerforhandlerne. De kan bruges med &CUPS; og KDEPrint til at få adgang til alle egenskaberne på en bilkårlig &PostScript; printer. KDEPrint-holdet anbefaler at bruge en PPD der oprindeligt var beregnet til brug med &Microsoft; Windows NT. PPD'er for ikke-PostScript printere <emphasis +>behøver</emphasis +> et tilhørende "filter" for at behandle &PostScript; udskriftsfiler til et format der kan fordøjes af ikke-PostScript mål-enheden. Disse PPD/filter-kombinationer er (endnu) ikke tilgængelige fra forhandlerne. Efter det initiativ der blev taget af &CUPS;-udviklere til at bruge PPD'er, var det frie software fællesskab kreativt nok til hurtigt at komme op med støtte for de fleste af de printermodeller der bruges for øjeblikket, gennem PPD'er og klassiske Ghostscript-filtre. Men bemærk: udskriftskvaliteten varierer fra "høj-kvalitet fotografisk output" (ved brug af Gimp-Print med de fleste Epson inkjet) til "næsten ikke læsbart" (ved brug af Foomatic-aktiverede Ghostscript-filtre for modeller der rangerer som "paperweight" i Linuxprinting.org databasen). </para> +<glossseealso otherterm="gloss-cups" +>&CUPS;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-linuxprintingorg" +>Linuxprinting.org</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-PPD-O-Matic"> + <glossterm +>PPD-O-Matic</glossterm> + <glossdef +><para +>PPD-O-Matic er et sæt Perl-scripter der kører på Linuxprinting.org's netserver og kan bruges online til at generere PPD'er for en vilkårlig printer som vides at udskrive med Ghostscript. Disse PPD'er kan forbindes til &CUPS;/KDEPrint så vel som bruges indeni PPD-forstående programmer som StarOffice til at afgøre alle forskellige parametre for dine printjob. Det anbefales nu i de fleste tilfælde at bruge "PPD-O-Matic" i stedet for den ændre &CUPS;-O-Matic. For at generere en PPD, gå til <ulink url="http://www.linuxprinting.org/printer_list.cgi" +>printer database</ulink +>, vælg din printermodel, følg linket der viser de tilgængelige Ghostscript-filtre for den printer, vælg en, klik på "generér" og gem endelig filen på dit lokale system. Sørg for at læse instruktionerne. Sørg for at dit lokale system rent faktisk har Ghostscript og filteret installeret, som du valgte før du genererede PPD'en. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-cups-o-matic" +>&CUPS;-O-Matic</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-linuxprintingorg" +>Linuxprinting.org</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-foomatic" +>Foomatic</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-printcap"> + <glossterm +>printcap</glossterm> + <glossdef +><para +>I BSD-stil udskriftssystemer holder "printcap"-filen indstillingsinformationen; udskriftsdæmonen læser denne fil for at afgøre hvilke printere der er tilgængelige, hvilke filtre der skal bruges for hver af dem, hvor kø-mappen er placeret, om der bruges banner-sider, og så videre... Nogle programmer afhænger også af læseadgang til printcap-filen for at få fat i navnene på tilgængelige printere. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-bsdstyleprinting" +>BSD-stil udskrift</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-printermib"> + <glossterm +>Printer-<acronym +>MIB</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>Printer</emphasis +>-<emphasis +>M</emphasis +>anagement <emphasis +>I</emphasis +>nformation <emphasis +>B</emphasis +>ase (Printerhåndtering indformationsbasis); Printer-MIB definerer et sæt parametre der skal gemmes indeni printer for at give adgang gennem netværket. Dette er nyttigt hvis mange (i nogle tilfælde bogstaveligt tusinder) netværksprintere håndteres centralt ved hjælp af SNMP, Simple Network Management Protocol (Simpel netværkshåndterings-protokol).</para> +<glossseealso otherterm="gloss-pwg" +>PWG</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-snmp" +>SNMP</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-pwg"> + <glossterm +><acronym +>PWG</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>P</emphasis +>rinter <emphasis +>W</emphasis +>orking <emphasis +>G</emphasis +>roup (Printer arbejdsgruppe); PWG er løs gruppe af repræsentanter for printerindustrien der i de seneste år har udvikler forskellige standarder i relation til netværksudskrift. Disse blev senere accepteret af IETF som RFC-standarder, såsom "Printer-MIB" og IPP.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ipp" +>IPP</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-printermib" +>Printer-MIB</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-snmp" +>SNMP</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-printkioslave"> + <glossterm +>print:/ KIO-slave</glossterm> + <glossdef +><para +>Du kan bruge syntaksen "print:/..." til at få hurtig adgang til KDEPrint-ressourcer. Skriv "print:/manager" som en Konqueror URL-adresse giver administrativ adgang til KDEPrint. Konqueror bruger &kde;'s berømte "KParts"-teknologi til at opnå dette. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-ioslave" +>IO Slave</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-kparts" +>KParts</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-printerdatabase"> + <glossterm +>Printer database</glossterm> + <glossdef +><para +>.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-linuxprintingdatabase" +>Linuxprinting database</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-qtcups"> + <glossterm +><acronym +>Qt&CUPS;</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Qt&CUPS; og KUPS var forgængerne til KDEPrint; de er nu forældede og ikkelængere vedligeholdte. Det der var godt i qtcups blev altsammen arvet af "kprinter", den nye KDE udskriftsdialog (som er meget forbedret over qtcups); det du kunne lide ved kups er nu altsammen i KDEPrint Manager (som man har adgang til via KDE's kontrolcenter eller via URL'en "print:/manager" fra Konqueror) -- med større funktionalitet og færre fejl... Dens tidligere udvikler, Michael Goffioul, er nu udvikleren af KDEPrint -- en meget rar og produktiv fyr og en hurtig fejlretter... </para> + <glossseealso otherterm="gloss-kprinter" +>kprinter</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-raster"> + <glossterm +>Raster-billede</glossterm> + <glossdef +><para +>Ethvert billede på et fysisk medium af et mønster af diskrete prikker i forskellige farver og (måske) størrelser. Dette kaldes et "raster-billede". Dette er i modsætning til et "vektor-billede" hvor grafikken er beskrevet i form af kontinuerte kurver, skygger, forme og udfyldte områder, repræsenteret ved en matematisk formel. Vektor-billeder har normalt en mindre filstørrelse og kan skaleres i størrelse uden tab af information og kvalitet --- men de kan ikke vises direkte, de skal altid "laves" eller "rasteriseres" først til den givne opløsning, som enheden er i stand til at vise... Rasteriseringen gøres af en Raster Image Processor (RIP, ofte Ghostscript) eller en anden filtreringsmetode.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-pixel" +>Pixel</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-filter" +>Filter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-rip" +>RIP</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-rip"> + <glossterm +><acronym +>RIP</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>R</emphasis +>aster <emphasis +>I</emphasis +>mage <emphasis +>P</emphasis +>rocess(or) (Rasterbilled-processor); hvis brugt i udskriftssammenhæng, betyder "RIP" en hardware eller software-metode der konverterer &PostScript; (eller andre udskriftsfilformater der er repræsenteret i en af ikke-Raster PDL'erne) til et rasterbilled-format på sådan en måde at det er acceptabelt for the "markeringsmaskine" i printeren. &PostScript;-printere indeholder deres egne PostScript-RIP'er. En RIP kan være indeni printer eller ikke. For mange &UNIX;-systemer, er Ghostscript pakken der sørger for en "RIP in software", der kører på værts-computer, og præ-fordøjer &PostScript; eller anden data til at blive parat til at blive sendt til udskriftsenheden (derfor er der et "gran af sandhed" i sloganet "Ghostscript laver din din printer om til en &PostScript;-maskine", hvilket naturligvis ikke er sandt i bogstavelig forstand).</para> +<glossseealso otherterm="gloss-filter" +>Filter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ghostscript" +>Ghostscript</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-postscript" +>&PostScript;</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-pdl" +>PDL</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-raster" +>Raster</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-rlpr"> + <glossterm +><acronym +>RLPR</acronym +> (Ekstern LPR)</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>R</emphasis +>emote <emphasis +>L</emphasis +>ine <emphasis +>P</emphasis +>rinting <emphasis +>R</emphasis +>equest (Ekstern linjeudskrift-forespørgsel); dette er et BSD-stil udskriftssystem, der ikke behøver root-privilegier for at blive installeret og heller ingen "printcap" for at virke: alle parametre kan blive angivet på kommandolinjen. RLPR er praktisk for mange brugere afbærbare som arbejder i hyppigt skiftende miljøer. Dette er fordi det kan være installeret ved siden af et vilkårligt andet udskriftsundersystem og tillader en meget fleksibel og hurtig måde at installere en printer for direkte adgang via LPR/LPD. KDEPrint har en "Tilføj printer guide" der gør RLPR-brug endnu nemmere. kprinter-kommando tillader skift til RLPR "uden videre" nårsomhelst.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-kdeprint" +>KDEPrint</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-kprinter" +>kprinter</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-printcap" +>printcap</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-snmp"> + <glossterm +><acronym +>SNMP</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>S</emphasis +>imple <emphasis +>N</emphasis +>etwork <emphasis +>M</emphasis +>anagement <emphasis +>P</emphasis +>rotocol (Simpel netværkshåndteringsprotokol); SNMP bliver brugt meget til at kontrollere alle typer netværksknuder (Værter, Routers, Switches, Gateways, Printere...) eksternt.</para> +<glossseealso otherterm="gloss-pwg" +>PWG</glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-printermib" +>Printer-MIB</glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-ssl"> + <glossterm +><acronym +>SSL(3)</acronym +>-kryptering</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>S</emphasis +>ecure <emphasis +>S</emphasis +>ocket <emphasis +>L</emphasis +>ayer (Sikkert sokkellag_; <acronym +>SSL</acronym +> er en privatejet krypteringsmetode for dataoverførsel over HTTP der blev udviklet af Netscape. Det er nu ved at blive erstattet af en IETF standard der hedder TLS. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-tls" +><acronym +>TLS</acronym +></glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-spooling"> + <glossterm +><acronym +>SPOOL</acronym +>ing</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>S</emphasis +>ynchronous <emphasis +>P</emphasis +>eripheral <emphasis +>O</emphasis +>perations <emphasis +>O</emphasis +>n<emphasis +>L</emphasis +>ine (Synkrone perifere operationer online); <acronym +>SPOOL</acronym +>en gør udskriftsprogrammer (og brugere) i stand til at fortsætte deres arbejde idet jobbet ordnes af en system-<acronym +>dæmon</acronym +>, som gemmer filen på et midlertidigt sted indtil printeren er klar til at udskrive. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-daemon" +><acronym +>Dæmon</acronym +></glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-tls"> + <glossterm +><acronym +>TLS</acronym +>-kryptering</glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>T</emphasis +>ransport <emphasis +>L</emphasis +>ayer <emphasis +>S</emphasis +>ecurity (Overførselslag-sikkerhed); <acronym +>TLS</acronym +> er en krypteringsstandard for data der overføres over HTTP 1.1; den er defineret i RFC 2246; selvom den er baseret på tidligere SSL-udvikling (fra Netscape) er den ikke fuldt ud kompatibel med den. </para> + <glossseealso otherterm="gloss-ssl" +><acronym +>SSL(3)</acronym +></glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + + <glossentry id="gloss-systemVstyleprinting"> + <glossterm +>"System V"-stil udskrift</glossterm> + <glossdef +><para +>Dette er udgave nummer to af traditionel &UNIX;-udskrift (i modsætning til BSD-stil udskrift). Den bruger et anderledes sæt af kommandoer (lp, lpadmin,...) end BSD, men er ikke fundamentalt forskellig. Springet imellem de to er imidlertid stort nok til at gøre de to inkompatible så en BSD-klient ikke på simpel måde kan udskrive til en System V-stil printserver uden yderligere arbejde... Meningen med IPP er at løse denne svaghed og mere. </para> +<glossseealso otherterm="gloss-bsdstyleprinting" +><acronym +>BSD-stil udskrift</acronym +></glossseealso +> <glossseealso otherterm="gloss-ipp" +><acronym +>IPP</acronym +></glossseealso +> </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-turboprint"> + <glossterm +>TurboPrint</glossterm> + <glossdef +><para +>Shareware-software der giver fotokvalitet udskrift for mange inkjet-printere. Det er nyttig hvis du ikke kan finde en driver for din printer på anden måde og den kan forbindes til enten et traditionelt Ghostscript-system eller et moderne &CUPS;-system.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-gimpprint" +>Gimp-Print</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-xpp"> + <glossterm +><acronym +>XPP</acronym +></glossterm> + <glossdef +><para +>Forkortelse for <emphasis +>X</emphasis +> <emphasis +>P</emphasis +>rinting <emphasis +>P</emphasis +>anel (X udskriftspanel); <acronym +>XPP</acronym +> var den første frie grafiske udskriftkommando for &CUPS;, skrevet af Till Kamppeter, og på nogle måde en model for "kprinter"-værktøjet i &kde;.</para> + </glossdef> + </glossentry> +<!-- + <glossentry id="gloss-1"> + <glossterm +>xxxx</glossterm> + <glossdef +><para +>.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-1" +>xyz</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-3"> + <glossterm +>xxxx</glossterm> + <glossdef +><para +>.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-1" +>xyz</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> + + <glossentry id="gloss-4"> + <glossterm +>xxxx</glossterm> + <glossdef +><para +>.</para> + <glossseealso otherterm="gloss-1" +>xyz</glossseealso> + </glossdef> + </glossentry> +--> + </glossdiv> + + +<!-- +</glossary> +--> |