1 files changed, 0 insertions, 101 deletions
diff --git a/tde-i18n-da/docs/kdebase/khelpcenter/whatiskde.docbook b/tde-i18n-da/docs/kdebase/khelpcenter/whatiskde.docbook
deleted file mode 100644
index 0754cdd11ad..00000000000
--- a/tde-i18n-da/docs/kdebase/khelpcenter/whatiskde.docbook
+++ /dev/null
@@ -1,101 +0,0 @@
-<chapter id="what-is-kde">
-<chapterinfo
-><date
->2002-01-18</date
-> <releaseinfo
->3.00.00</releaseinfo
-> </chapterinfo>
-<title
->Hvad er &kde;?</title>
-<anchor id="whatiskde"/>
-
-<sect1 id="what-is-kde-introduction">
-<title
->Hvad er &kde;?</title>
-
-<para
->&kde; er et desktopmiljø. &kde; er med andre ord en samling programmer, teknologier og dokumentation som forsøger at gøre det nemmere at bruge en computer. &kde; er rettet mod &UNIX;-arbejdsstationer. Det giver netværksgennemsigtighed og en nutidig arbejdsfilosofi. </para>
-
-<para
->Dem der fremstiller K-desktopmiljøet er en verdensomspændende gruppe softwareingeniører. Denne gruppes hovedmål i fri software-udvikling er at lave software af høj kvalitet der giver brugeren nem kontrol over sin computers ressourcer.</para>
-
-<para
->&kde; søger at udfylde behovet for en desktop til &UNIX;-arbejdsstationer, i lighed med de desktopmiljøer man finder under &MacOS; eller &Windows; 95/NT. &kde; opfylder de krav brugere har til et nemt at bruge arbejdsmiljø. De værktøjer der bruges til at opnå dette er: udvidet inter-programkommunikation, genbrug af komponenter, generaliseret træk og slip, ensartet udseende og meget mere. &kde; tilbyder således meget mere end traditionelle &UNIX;-vindueshåndteringer.</para>
-
-<para
->Stabilitet, skalerbarhed og åbenhed er kvaliteter der har gjort &UNIX; til det uomtvistelige valg for IT-professionelle i mange år. &kde; bygger oven på dette fremragende grundlag og bibringer nye, meget nødvendige kvaliteter: brugbarhed, brugervenlighed og skønhed! &kde; var den første, og og er stadig helt i front med at bringe disse kvaliteter til &UNIX; som i årevis har været den fornemste platform for servercomputere og videnskabelige institutioner, men som ikke var særlig attraktiv for hjemmebrugere.</para>
-
-<para
->Uden &UNIX; ville internettet ikke eksistere, eller i det mindste ville det have en helt anden form. &UNIX; har ikke indtil nu taget sig af den gennemsnitlige computerbrugers behov. Dette faktum er specielt uheldigt idet et antal implementeringer af &UNIX; (<ulink url="http://www.linux.org"
->&Linux;</ulink
->, <ulink url="http://www.freebsd.org"
->FreeBSD</ulink
->, <ulink url="http://www.netbsd.org"
->NetBSD</ulink
-> &etc;) er gratis tilgængelige på internettet, og disse er alle af enestående kvalitet og stabilitet. </para>
-
-</sect1>
-
-<sect1 id="what-is-kde-the-desktop">
-<title
->&kde; desktopmiljøet</title>
-
-<para
->Kombineret med en fri implementering af &UNIX; giver &kde;-verdenen en åben og fuldstændig fri desktop-computerplatform enten til hjemmet eller til arbejdspladsen.</para>
-
-<para
->Denne platform er gratis tilgængelig for hvem som helst. Kildekoden er ligeledes frit tilgængelig hvis man har lyst til at ændre noget.</para>
-
-<para
->Mens der altid er plads til forbedringer, mener vi at vi nu har leveret et ægte alternativ til nogle af de mest almindelige kommercielle operativsystemer/desktoppe-kombinationer der findes i dag. Det er vores håb at kombinationen af &UNIX; og &kde; endelig vil bringe den samme åbne, troværdige, stabile og monopolfrie computerbrug til den gennemsnitlige computerbruger, som videnskabsmænd og computerprofessionelle verden over har nydt godt af i årevis. </para>
-
-</sect1>
-
-<sect1 id="what-is-kde-the-development-framework">
-<title
->&kde;-programudviklingsomgivelser</title>
-
-<para
->&kde; fokuserer på brugerens behov, men det er klart at denne fokus er nemmere at opnå ved også at give udviklerne de bedste værktøjer. &kde;-kode indeholder og kommer med nogle af de bedste udviklingsteknologier i den moderne computertidsalder.</para>
-
-<para
->At skrive programmer under &UNIX;/X11 var tidligere en ekstremt besværlig og tidskrævende proces. &kde; erkender at en computerplatform ikke er bedre end antallet af førsteklasses programmer der er tilgængelige for brugerne af vedkommende platform.</para>
-
-<para
->&kde; definerer nye teknologier i &DCOP; og KParts som er lavet for at kunne tilbyde en komponent-dokumentmodel og -teknologi. Sammen med &kde;-bibliotekernes fuldstændige programmeringsgrænseflade er &DCOP;/KParts i direkte konkurrence med andre tilsvarende teknologier såsom &Microsoft; <abbrev
->MFC</abbrev
->/<abbrev
->COM</abbrev
->/ActiveX-teknologier. Den fremragende kvalitet og det høje forfiningsniveau for &kde;'s programudviklingsgrænseflade (<acronym
->API</acronym
->) gør udviklerne i stand til at fokusere på originale og interessante ting og undgå at genopfinde hjulet.</para>
-
-</sect1>
-
-<sect1 id="what-is-kde-the-office-suite">
-<title
->&kde;-kontorprogrammerne</title>
-
-<para
->I sin nuværende form, giver &kde; ud over de essentielle desktopkomponent-programmer, en samling glimrende kontorprogrammer der er kendt under navnet &koffice;.</para>
-
-<para
->&koffice; er baseret på &kde; &DCOP;/KParts-teknologier. Det indeholder for øjeblikket: et tekstbehandlingsprogram med mulighed for publicering fra den private desktop (&kword;), et regneark (&kspread;) og dertil hørende diagramprogram (&kchart;), et præsentationsprogram (&kpresenter;) og et program til vektortegning (&kontour;). Til at holde dette sammen bruges <application
->KOffice-arbejdspladsen</application
->, en integreret skal der gør det nemt at bruge &koffice;-komponenterne sammen med hinanden. Andre komponenter inkluderer en e-mail-klient, en nyhedslæser og en kraftig <abbrev
->PIM</abbrev
-> (Personlig InformationsManager - et organiseringsprogram).</para>
-
-<para
->Mens visse af disse komponenter stadig er i alfa-udvikling, er andre allerede ekstremt stærke. F.eks. blev &kpresenter;, &kde;'s præsentationsprogram, brugt med succes ved den femte internationale &Linux;-kongres i Köln, Tyskland, til at levere en &kde;-præsentation. </para>
-
-<para
->Vi vil gerne invitere dig til at <ulink url="http://www.kde.org"
->lære mere om &kde;</ulink
-> og <ulink url="http://koffice.kde.org"
->&koffice;</ulink
->.</para>
-
-</sect1>
-</chapter>
-