diff options
Diffstat (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook')
| -rw-r--r-- | tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook | 57 |
1 files changed, 6 insertions, 51 deletions
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook index b505eb08b1f..8c9b2b7aecb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook @@ -1,58 +1,13 @@ <sect1 id="ai-precession"> <sect1info> -<author -><firstname ->Jason</firstname -> <surname ->Harris</surname -> </author> +<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author> </sect1info> -<title ->Præcession</title> -<indexterm -><primary ->Præcession</primary> +<title>Præcession</title> +<indexterm><primary>Præcession</primary> </indexterm> -<para -><firstterm ->Præcession</firstterm -> er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen <quote ->slingrer </quote -> før den falder - det er præcession. </para -><para ->Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af <link linkend="ai-cpoles" ->himlens poler</link -> sig også. </para -><para ->Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt <link linkend="ai-greatcircle" -> storcirkel</link ->. Ækvator er længere end en storcirkel på <quote -> den anden led</quote -> (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let <emphasis ->vrid</emphasis -> udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. </para> +<para><firstterm>Præcession</firstterm> er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen <quote>slingrer </quote> før den falder - det er præcession. </para><para>Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af <link linkend="ai-cpoles">himlens poler</link> sig også. </para><para>Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt <link linkend="ai-greatcircle"> storcirkel</link>. Ækvator er længere end en storcirkel på <quote> den anden led</quote> (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let <emphasis>vrid</emphasis> udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. </para> <tip> -<para ->Øvelse:</para> -<para ->Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på <link linkend="ai-cpoles" ->nordpolen</link ->. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen <guilabel ->Indstil &kstars;</guilabel ->, derefter skal du holde <keycap ->pil op</keycap -> tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i <guilabel ->informationspanelet</guilabel -> skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. </para -><para ->Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen <guilabel ->Sæt tiden </guilabel -> (<keycombo -><keycap ->Ctrl</keycap -><keycap ->S</keycap -> </keycombo ->), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). </para> +<para>Øvelse:</para> +<para>Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på <link linkend="ai-cpoles">nordpolen</link>. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel>, derefter skal du holde <keycap>pil op</keycap> tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i <guilabel>informationspanelet</guilabel> skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. </para><para>Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen <guilabel>Sæt tiden </guilabel> (<keycombo><keycap>Ctrl</keycap><keycap>S</keycap> </keycombo>), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). </para> </tip> </sect1> |