From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Darrell Anderson Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600 Subject: Beautify docbook files --- tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook | 581 +++++------------------ 1 file changed, 127 insertions(+), 454 deletions(-) (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook') diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook index fae995f3404..5ca215dcc66 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook @@ -4,645 +4,318 @@ - + ]> -&ksysguard;-håndbogen +&ksysguard;-håndbogen -&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; +&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; -&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; +&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; -&Tobias.Koenig;&Tobias.Koenig.mail; +&Tobias.Koenig;&Tobias.Koenig.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Chris.Schlaeger; +2000 +&Chris.Schlaeger; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2000-12-14 -1.00.00 +2000-12-14 +1.00.00 -&ksysguard; er en opgavehåndterings og systemovervågningsprogram der virker over et netværk, som derudover har top's funktionalitet. +&ksysguard; er en opgavehåndterings og systemovervågningsprogram der virker over et netværk, som derudover har top's funktionalitet. -KDE -KSysGuard -procesovervågning -top -ps +KDE +KSysGuard +procesovervågning +top +ps -Indledning +Indledning -&ksysguard; er &kde;'s opgavehåndtering og ydelsesovervågning. Den har en klient/server-arkitektur der tillader overvågning af lokale så vel som eksterne værter. Den grafiske forende bruger såkaldte sensorer til at hente den information den viser frem. En sensor kan angive simple værdier eller mere kompleks information som tabeller. For hver informationstype, er der en eller flere fremvisninger. Fremvisningerne er organiseret i arbejdsark der kan gemmes og indlæses uafhængigt af hinanden. Så, &ksysguard; er ikke kun en simpel opgavehåndtering men også et meget kraftigt værktøj til at kontrollere store server-farme. +&ksysguard; er &kde;'s opgavehåndtering og ydelsesovervågning. Den har en klient/server-arkitektur der tillader overvågning af lokale så vel som eksterne værter. Den grafiske forende bruger såkaldte sensorer til at hente den information den viser frem. En sensor kan angive simple værdier eller mere kompleks information som tabeller. For hver informationstype, er der en eller flere fremvisninger. Fremvisningerne er organiseret i arbejdsark der kan gemmes og indlæses uafhængigt af hinanden. Så, &ksysguard; er ikke kun en simpel opgavehåndtering men også et meget kraftigt værktøj til at kontrollere store server-farme. -Brug af &ksysguard; +Brug af &ksysguard; -Hvordan får vi begyndt - -&ksysguard; kan startes fra start-menuen, ved brug af indgangen KDE Kontrolvagt i System-menuen. Alternativt, kan du starte den ved at skrive ksysguard i en terminal. - -&ksysguard;'s hovedvindue består af en menulinje, en mulig værktøjslinje og statuslinje, sensor-søgeren og arbejdspladsen. Når den først startes ser du din lokale maskine på listen som localhost i sensor-søgeren og 2 sider i arbejdsplads-området. Dette er standardopsætningen. - -Denne stadardopsætning er tilstrækkelig for en uerfaren bruger til at lave noget systemhåndtering. En erfaren bruger eller endog en systemadministrator for et stort computer-lab har andre behov. For at kunne adressere et vidt omfang af brugere, er &ksysguard; meget fleksibel. +Hvordan får vi begyndt + +&ksysguard; kan startes fra start-menuen, ved brug af indgangen KDE Kontrolvagt i System-menuen. Alternativt, kan du starte den ved at skrive ksysguard i en terminal. + +&ksysguard;'s hovedvindue består af en menulinje, en mulig værktøjslinje og statuslinje, sensor-søgeren og arbejdspladsen. Når den først startes ser du din lokale maskine på listen som localhost i sensor-søgeren og 2 sider i arbejdsplads-området. Dette er standardopsætningen. + +Denne stadardopsætning er tilstrækkelig for en uerfaren bruger til at lave noget systemhåndtering. En erfaren bruger eller endog en systemadministrator for et stort computer-lab har andre behov. For at kunne adressere et vidt omfang af brugere, er &ksysguard; meget fleksibel. -Sensor-søgeren +Sensor-søgeren -Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi. +Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi. -Forbindelse til andre værter - -For at forbinde til en vært bruges Forbindværter fra Fil-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er ssh, den sikre skal. Alternativt rsh, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på O.k. for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer. - -For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder ksysguardd, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært. +Forbindelse til andre værter + +For at forbinde til en vært bruges Forbindværter fra Fil-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er ssh, den sikre skal. Alternativt rsh, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på O.k. for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer. + +For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder ksysguardd, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært. -dæmontilstand +dæmontilstand -Du kan starte ksysguardd på boot-tidspunktet i Dæmon-tilstand ved at tilføje -d som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for ksysguard. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med Proceskontrolløren og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret. +Du kan starte ksysguardd på boot-tidspunktet i Dæmon-tilstand ved at tilføje -d som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for ksysguard. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med Proceskontrolløren og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret. -skaltilstand +skaltilstand -I denne tilstand startes ksysguardd på forbindelsestidspunktet af ksysguard. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (PATH). Uheldigvis læser ssh ikke din .profile-fil, så din sædvanlige PATH-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard PATH-lignende /bin:/usr/bin. Da det er højst sandsynligt at &kde; ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder environment og skal findes i en skjult mappe der hedder .ssh. Se manualsiden for ssh for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette: - -PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin +I denne tilstand startes ksysguardd på forbindelsestidspunktet af ksysguard. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (PATH). Uheldigvis læser ssh ikke din .profile-fil, så din sædvanlige PATH-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard PATH-lignende /bin:/usr/bin. Da det er højst sandsynligt at &kde; ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder environment og skal findes i en skjult mappe der hedder .ssh. Se manualsiden for ssh for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette: + +PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin -under antagelse af at ksysguardd kan findes under /opt/kde/bin/ksysguardd. - -Når du bruger ssh skal du sørge for at du har din identity.pub installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive ssh i en skal. Hvis du mødes med et ksysguardd kan du skrive quit og alt er i orden. +under antagelse af at ksysguardd kan findes under /opt/kde/bin/ksysguardd. + +Når du bruger ssh skal du sørge for at du har din identity.pub installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive ssh i en skal. Hvis du mødes med et ksysguardd kan du skrive quit og alt er i orden. -For eksperter: ksysguardd er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret &kde; installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starteksysguardd. +For eksperter: ksysguardd er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret &kde; installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starteksysguardd. -Afbryd forbindelse til værter - -For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og Afbryd til vært fra Fil-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret. +Afbryd forbindelse til værter + +For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og Afbryd til vært fra Fil-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret. -Arbejdspladsen - -Arbejdspladsen er organiseret som arbejdsark. Vælg Ny fra Fil-menuen for at lave et nyt arbejdsark. En dialog vil komme frem hvor du kan sætte navnet, dimensionen og opdateringsintervallet for arbejdsarket. For at fjerne et arbejdsark igen, vælges Luk fra Fil-menuen. Alle ændringer vil blive gemt til arbejdsarkfilen. Hvis et arbejdark aldrig er blevet gemt, vil du blive bedt om et filnavn. Arvbejdsark består af celler organiseret som et gitter. - -Hver celle kan udfyldes med en fremvisning for én eller flere sensorer. Du kan udfylde en celle ved at trække en sensor fra sensor-søgeren og slippe den over cellen. Hvis der er mere end én type fremvisning tilgængelig for den type sensor, vil en pop-op-menu vise sig. Du kan så vælge hvilken fremvisning du foretrækker at bruge. Visse typer fremvisninger kan vise mere end én sensor. Tilføj flere sensorer til en fremvisning ved at trække dem over fra sensor-søgeren og slippe dem over den allerede eksisterende fremvisning. - -Arbejdsark kan indstilles ved at klikke på Indstil arbejdsark i Redigér-menuen. I den dialog der kommer frem kan du sætte dimensionen opdateringsintervallet. Dette opdateringsinterval bruges af alle fremvisninger for arbejdsarket, som har brug opdateringsinterval for arbejdsark sat i sin tidsindstillingsdialog. - -Indgangen Indstil stil i Opsætnings-menuen giver digmuligheden at indstille de globale stil-attributter og anvende dem på det nuværende aktive arbejdsark. - -Fremvisninger kan indstilles ved at klikke med højre museknap på dem. En popop-menu kommer frem hvor du kan vælge om du ønsker at ændre egenskaberne for denne fremvisning, fjerne den fra arbejdsarket, ændre dens opdateringsinterval-type og værdi eller holde pause og genstarte dens opdatering. +Arbejdspladsen + +Arbejdspladsen er organiseret som arbejdsark. Vælg Ny fra Fil-menuen for at lave et nyt arbejdsark. En dialog vil komme frem hvor du kan sætte navnet, dimensionen og opdateringsintervallet for arbejdsarket. For at fjerne et arbejdsark igen, vælges Luk fra Fil-menuen. Alle ændringer vil blive gemt til arbejdsarkfilen. Hvis et arbejdark aldrig er blevet gemt, vil du blive bedt om et filnavn. Arvbejdsark består af celler organiseret som et gitter. + +Hver celle kan udfyldes med en fremvisning for én eller flere sensorer. Du kan udfylde en celle ved at trække en sensor fra sensor-søgeren og slippe den over cellen. Hvis der er mere end én type fremvisning tilgængelig for den type sensor, vil en pop-op-menu vise sig. Du kan så vælge hvilken fremvisning du foretrækker at bruge. Visse typer fremvisninger kan vise mere end én sensor. Tilføj flere sensorer til en fremvisning ved at trække dem over fra sensor-søgeren og slippe dem over den allerede eksisterende fremvisning. + +Arbejdsark kan indstilles ved at klikke på Indstil arbejdsark i Redigér-menuen. I den dialog der kommer frem kan du sætte dimensionen opdateringsintervallet. Dette opdateringsinterval bruges af alle fremvisninger for arbejdsarket, som har brug opdateringsinterval for arbejdsark sat i sin tidsindstillingsdialog. + +Indgangen Indstil stil i Opsætnings-menuen giver digmuligheden at indstille de globale stil-attributter og anvende dem på det nuværende aktive arbejdsark. + +Fremvisninger kan indstilles ved at klikke med højre museknap på dem. En popop-menu kommer frem hvor du kan vælge om du ønsker at ændre egenskaberne for denne fremvisning, fjerne den fra arbejdsarket, ændre dens opdateringsinterval-type og værdi eller holde pause og genstarte dens opdatering. -Signal-plotter +Signal-plotter -Signalplotteren udskriver eksempler fra en eller flere sensorer over tid. Hvis adskillige sensorer vises, er værdierne over hinanden i forskellige farver. Hvis fremvisningen er stor nok vil et gitter blive vist for at vise området for de plottede eksempler. Som standard er den automatiske områdetilstand aktiv så minimum- og maksimumsværdierne sættes automatisk. Somme tider ønsker du faste minimums og maksimumsværdier. I dette tilfælde, kan de deaktivere automatisk områdetilstand og sætte værdierne i egenskabsdialogen. +Signalplotteren udskriver eksempler fra en eller flere sensorer over tid. Hvis adskillige sensorer vises, er værdierne over hinanden i forskellige farver. Hvis fremvisningen er stor nok vil et gitter blive vist for at vise området for de plottede eksempler. Som standard er den automatiske områdetilstand aktiv så minimum- og maksimumsværdierne sættes automatisk. Somme tider ønsker du faste minimums og maksimumsværdier. I dette tilfælde, kan de deaktivere automatisk områdetilstand og sætte værdierne i egenskabsdialogen. -Multimeter +Multimeter -Multimeteret viser sensorværdierne som en digital måler. I egenskabsdialogen kan du angive en nedre og en øvre grænse. Hvis området overskrides vil fremvisningen blive farvet med alarmfarven. +Multimeteret viser sensorværdierne som en digital måler. I egenskabsdialogen kan du angive en nedre og en øvre grænse. Hvis området overskrides vil fremvisningen blive farvet med alarmfarven. -Proceskontrollør +Proceskontrollør -Proceskontrolløren giver dig en liste af processer på dit system. Listen kan blive sorteret efter hver søjle. Tryk blot med venstre museknap for oven af søjlen. +Proceskontrolløren giver dig en liste af processer på dit system. Listen kan blive sorteret efter hver søjle. Tryk blot med venstre museknap for oven af søjlen. -Listen viser følgende information om hver proces. Bemærk venligst at ikke alle egenskaber er tilgængelige på ethvert operativsystem. +Listen viser følgende information om hver proces. Bemærk venligst at ikke alle egenskaber er tilgængelige på ethvert operativsystem. -Navn -Navnet på den kørbare der startede processen. +Navn +Navnet på den kørbare der startede processen. -PID -Proces-ID. Et entydigt tal for hver proces. +PID +Proces-ID. Et entydigt tal for hver proces. -PPID -Proces-ID for den proces denne er afledt fra. +PPID +Proces-ID for den proces denne er afledt fra. -UID -ID for brugeren der startede processen. +UID +ID for brugeren der startede processen. -GID -ID for gruppen som processen tilhører. +GID +ID for gruppen som processen tilhører. -Status -Processtatus. +Status +Processtatus. -Bruger% +Bruger% -Processorbelastning for processen i brugerrummet (i procent). +Processorbelastning for processen i brugerrummet (i procent). -System% +System% -Processorbelastning for processen i systemrummet (i procent). +Processorbelastning for processen i systemrummet (i procent). -Nice -Skemalægningsprioritet +Nice +Skemalægningsprioritet -VmSize -Den totale mængde virtuelle hukommelse brugt af processen (i kByte). +VmSize +Den totale mængde virtuelle hukommelse brugt af processen (i kByte). -VmRss -Den totale mængde fysisk hukommelse brugt af processen (i kByte). +VmRss +Den totale mængde fysisk hukommelse brugt af processen (i kByte). -Bruger -Brugernavnet for den bruger der startede processen. +Bruger +Brugernavnet for den bruger der startede processen. -Kommando -Den fuldstændige startkommando for processen. +Kommando +Den fuldstændige startkommando for processen. -Neden under tabelken vil du finde fire knapper som vil blive beskrevet nu fra venstre mod højre. +Neden under tabelken vil du finde fire knapper som vil blive beskrevet nu fra venstre mod højre. -<guibutton ->Træ</guibutton ->-visning +<guibutton>Træ</guibutton>-visning -Trævisningen er blevet designet til at vise forholdet mellem de kørende processer. En proces der er startet af en anden proces kaldes en afledt af den proces. Et træ er en elegant måde at vise dette forhold. init-proces er forfaderen til alle processer. +Trævisningen er blevet designet til at vise forholdet mellem de kørende processer. En proces der er startet af en anden proces kaldes en afledt af den proces. Et træ er en elegant måde at vise dette forhold. init-proces er forfaderen til alle processer. -Hvis du ikke interesserer dig for de afledte af en bestemt proces kan du klikke på den lille felt til venstre for den oprindelige o så vil undertræet blive kollapset. Et til klik på denne felt vil udfolde undertræet igen. +Hvis du ikke interesserer dig for de afledte af en bestemt proces kan du klikke på den lille felt til venstre for den oprindelige o så vil undertræet blive kollapset. Et til klik på denne felt vil udfolde undertræet igen. -Procesfilteret +Procesfilteret -Procesfilteret kan bruges til at reducere antallet af processer der vises i tabellen. Du kan filtrere processer bort du ikke er interesseret i. For øjeblikket kan du vælge mellem at vise alle processer, kun systemprocesser, kun brugerprocesse eller kun dine egne processer. +Procesfilteret kan bruges til at reducere antallet af processer der vises i tabellen. Du kan filtrere processer bort du ikke er interesseret i. For øjeblikket kan du vælge mellem at vise alle processer, kun systemprocesser, kun brugerprocesse eller kun dine egne processer. -<guibutton ->Genopfrisk</guibutton ->-knappen +<guibutton>Genopfrisk</guibutton>-knappen -Denne knap kan bruges til at fremtvinge en umiddelbar opdatering af proceslisten. +Denne knap kan bruges til at fremtvinge en umiddelbar opdatering af proceslisten. -<guibutton ->Dræb</guibutton ->-knappen +<guibutton>Dræb</guibutton>-knappen -Hvis du har valgt én eller flere processer kan du trykke på dræb-knappen for dræbe dem. En såkaldt SIGKIL sendes til processerne hvilket forårsager at de terminerer med det samme. Hvis disse programmer stadig har ikke-gemte data vil disse data gå tabt. Så pas på med denne knap. +Hvis du har valgt én eller flere processer kan du trykke på dræb-knappen for dræbe dem. En såkaldt SIGKIL sendes til processerne hvilket forårsager at de terminerer med det samme. Hvis disse programmer stadig har ikke-gemte data vil disse data gå tabt. Så pas på med denne knap. -Bjælkegraf +Bjælkegraf -Bjælkegrafen viser sensorværdierne som dansende bjælker. I egenskabsdialogen kan du angive minimums- og maksimumsværdier for område og en nedre og øvre grænse. Hvis området overskrides, bliver fremvisningen farvet i alarmfarven. +Bjælkegrafen viser sensorværdierne som dansende bjælker. I egenskabsdialogen kan du angive minimums- og maksimumsværdier for område og en nedre og øvre grænse. Hvis området overskrides, bliver fremvisningen farvet i alarmfarven. -Sensor-logger +Sensor-logger -Sensorloggeren viser ikke nogen værdier, men logger dem i en fil med ekstra dato- og tidsinformation. For hver sensor kan du angive en nedre og øvre grænse i egenskabsdialogen. Hvis området overskrides, vil indgangen i sensortabellen blive farvet i alarmfarven og en knotify-begivenhed sendes. +Sensorloggeren viser ikke nogen værdier, men logger dem i en fil med ekstra dato- og tidsinformation. For hver sensor kan du angive en nedre og øvre grænse i egenskabsdialogen. Hvis området overskrides, vil indgangen i sensortabellen blive farvet i alarmfarven og en knotify-begivenhed sendes. -Logfil - -Logfilen overvåger visninger af indholdet af en fil ⪚ /var/log/messages. I egenskabsdialogen, kan du komponere en liste af regulære udtryk der vil blive sammenlignet med indholdet af filen. Hvis et af udtrykkene matcher, vil en knotify-begivenhed blive sendt. +Logfil + +Logfilen overvåger visninger af indholdet af en fil ⪚ /var/log/messages. I egenskabsdialogen, kan du komponere en liste af regulære udtryk der vil blive sammenlignet med indholdet af filen. Hvis et af udtrykkene matcher, vil en knotify-begivenhed blive sendt. -Listvisning +Listvisning -Listevisningen viser data fra nogle af sensorerne i form af en tabel. +Listevisningen viser data fra nogle af sensorerne i form af en tabel. -Indstilling af <application ->ksysguardd</application -> +Indstilling af <application>ksysguardd</application> -Den grafiske forende er tilgængelig på enhver platform som &kde; kører på. Det underliggende program er for øjeblikket tilgængelig på følgende typer &UNIX;: +Den grafiske forende er tilgængelig på enhver platform som &kde; kører på. Det underliggende program er for øjeblikket tilgængelig på følgende typer &UNIX;: -&Linux; 2.x -For at ksysguardd skal kunne virke er det nødvendigt at kompilere &Linux;-kernen med /proc-filsystemet aktiveret. Dette er standardopsætningen og de fleste &Linux;-distributioner har det allerede. +&Linux; 2.x +For at ksysguardd skal kunne virke er det nødvendigt at kompilere &Linux;-kernen med /proc-filsystemet aktiveret. Dette er standardopsætningen og de fleste &Linux;-distributioner har det allerede. -FreeBSD -ksysguardd-programmet skal være ejet af kmem-gruppen og skal have setgid-bitten sat. +FreeBSD +ksysguardd-programmet skal være ejet af kmem-gruppen og skal have setgid-bitten sat. -&Solaris; -Endnu ikke skrevet +&Solaris; +Endnu ikke skrevet -Støtte for andre platforme skrider fremad. Vi modtager din hjælp med tak. +Støtte for andre platforme skrider fremad. Vi modtager din hjælp med tak. -Medvirkende og licens - -&ksysguard; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Chris Schläger cs@kde.org. &ksysguard; er en omskrivning af KTop, KDE 1.x's opgavehåndtering. Adskillige andre mennesker har arbejdet på KTop: +Medvirkende og licens + +&ksysguard; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Chris Schläger cs@kde.org. &ksysguard; er en omskrivning af KTop, KDE 1.x's opgavehåndtering. Adskillige andre mennesker har arbejdet på KTop: -A. Sanda alex@darkstar.ping.at -Ralf Mueller ralf@bj-ig.de -Bernd Johannes Wuebben wuebben@math.cornell.edu -Nicolas Leclercq nicknet@planete.net +A. Sanda alex@darkstar.ping.at +Ralf Mueller ralf@bj-ig.de +Bernd Johannes Wuebben wuebben@math.cornell.edu +Nicolas Leclercq nicknet@planete.net -Overførslen til andre platforme end &Linux; blev udført af: +Overførslen til andre platforme end &Linux; blev udført af: -FreeBSD: Hans Petter Bieker zerium@traad.lavvu.no &underFDL; &underGPL; +FreeBSD: Hans Petter Bieker zerium@traad.lavvu.no &underFDL; &underGPL;