From f7e7a923aca8be643f9ae6f7252f9fb27b3d2c3b Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Timothy Pearson <kb9vqf@pearsoncomputing.net>
Date: Sat, 3 Dec 2011 11:05:10 -0600
Subject: Second part of prior commit

---
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook | 64 +++++++++++++++++++++++++++
 1 file changed, 64 insertions(+)
 create mode 100644 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook

(limited to 'tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook')

diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook
new file mode 100644
index 00000000000..d9a446cdb17
--- /dev/null
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook
@@ -0,0 +1,64 @@
+<sect1 id="ai-cpoles">
+<sect1info>
+<author
+><firstname
+>Jason</firstname
+> <surname
+>Harris</surname
+> </author>
+</sect1info>
+<title
+>Himlens poler</title>
+<indexterm
+><primary
+>Himlens poler</primary>
+<seealso
+>Koordinater i ækvatorsystemet</seealso>
+</indexterm>
+<para
+>Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det ser ud som om de når hele vejen rundt på 24 timer iflg. (<link linkend="ai-sidereal"
+>stjernetid</link
+>). Dette fænomen skyldes i virkeligheden at Jorden drejer om sin egen akse. Jordens akse skærer <link linkend="ai-csphere"
+>himmelkuglen (himmelsfæren)</link
+> i to punkter. Disse to punkter kaldes <firstterm
+>himlens poler</firstterm
+>. Selvom alle andre punkter på himlen ser ud til at dreje rundt om Jorden befinder disse to punkter sig altid på samme sted. Resten af himlen synes at dreje om polerne. Himlens poler er også polerne i himmelkoordinatsystemet <link linkend="equatorial"
+>ækvatorsystemet</link
+> hvilket vil sige at deres <firstterm
+>deklination</firstterm
+> er henholdsvis +90 grader (himlens nordpol) og -90 grader (himlens sydpol). </para
+><para
+>Himlens nordpol befinder sig i øjeblikket næsten samme sted som den klare stjerne <firstterm
+>Polaris</firstterm
+> (Det latinske navn for <quote
+>Nordstjernen</quote
+>). Det gør Nordstjernen (Polaris) værdifuld til navigation. Den viser ikke kun i hvilken retning af horisonten nord er, men dens <link linkend="horizontal"
+>højde</link
+>vinkel er altid (næsten) lig med betragterens <link linkend="ai-geocoords"
+>geografiske breddegrad</link
+>. (Nordstjernen kan dog kun ses hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). </para
+><para
+>At Nordstjernen (Polaris) i øjeblikket befinder sig ved himlens nordpol er en tilfældighed. På grund af <link linkend="ai-precession"
+>præcessionen</link
+> befinder Polaris (Nordstjernen) sig kun nær nordpolen i et forholdsvis kort tidsrum. </para>
+<tip>
+<para
+>Øvelser:</para>
+<para
+>Brug dialogen <guilabel
+>Find objekt</guilabel
+> (<keycombo action="simul"
+>&Ctrl;<keycap
+>F</keycap
+></keycombo
+>) til at finde Polaris (Nordstjernen). Læg mærke til at dens deklination er næsten (men ikke helt) +90 grader. Sammenlign Høj: (højden over horisonten) mens der er fokuseret på Polaris med den geografiske breddegrad. De ligger altid mindre end en grad fra hinanden. De er ikke præcist identiske fordi Polaris (Nordstjernen) ikke er himlens nordpol. (Du kan finde den præcise nordpol ved at skifte koordinaterne til ækvatorsystemet under indstil KStars og holde pil op-tasten nede til bevægelsen stopper). </para
+><para
+>Brug dialogen <guilabel
+>Tidsintervaller</guilabel
+> til at sætte hastigheden op til 100 sekunder. Du kan nu se at hele stjernehimlen tilsyneladende bevæger sig rundt om Nordstjernen, mens Nordstjernen (Polaris) selv synes at stå næsten stille. </para
+><para
+>Vi sagde at himlens poler var poler i det ækvatoriale koordinatsystem. Hvad tror du er polerne i det horisontale koordinatsystem (højde/azimut)? (Se <link linkend="ai-zenith"
+>zenit</link
+>). </para>
+</tip>
+</sect1>
-- 
cgit v1.2.1