From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Darrell Anderson <darrella@hushmail.com>
Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600
Subject: Beautify docbook files

---
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook |  223 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook   |   69 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook   |    8 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook   |   80 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook        |   34 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook       |   39 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook    |   24 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook       |   39 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook  |   34 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook        |   31 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook       |   39 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook     |   34 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook      |   36 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook   |   37 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook        |   37 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook       |   30 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook  |  111 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook    |   35 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook        |  130 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook    | 2376 +++++---------------
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook      |  498 +---
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook      |   64 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook     |  100 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook     |   28 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook  |   76 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook        |  259 +--
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook     |  115 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook    |   78 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook    |   58 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook  |   85 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook     |   45 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook         |  162 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook  |  147 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook        |   50 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook   |   67 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook |   32 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook     |   30 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook   |   47 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook       |  209 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook        | 1317 +++--------
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook     |  146 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook      |   31 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook   |   81 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook    |   54 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook |  215 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook  |   38 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook   |   62 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook  |  117 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook        |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook    |  259 +--
 .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook      |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook  |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook  |  128 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook     |  128 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook    |  131 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook    |   41 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook       |   67 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook    |   67 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook  |   57 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook   |  373 +--
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook  |   29 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook       |  436 +---
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook    |   93 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook   |  200 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook    |   35 +-
 .../docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook      |   91 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook       |   71 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook   |   31 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook       |   79 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook       |   54 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook         |   50 +-
 tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook      |   44 +-
 74 files changed, 2053 insertions(+), 8708 deletions(-)

(limited to 'tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars')

diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook
index b8761454b9c..e269152654d 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook
@@ -1,200 +1,45 @@
 <sect1 id="ai-contents">
-<title
->Astroinfo: Indholdsfortegnelse</title>
+<title>Astroinfo: Indholdsfortegnelse</title>
 
-<itemizedlist
-><title
->Himmelrummet og dets koordinatsystemer</title>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-skycoords"
->Himmelens koordinatsystemer</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-cequator"
->Himlens ækvator</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-cpoles"
->Himlens poler</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-csphere"
->Himmelkuglen (himmelsfæren)</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-ecliptic"
->Ekliptika</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-equinox"
->Jævndøgnspunkterne</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-geocoords"
->Geografiske koordinater</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-greatcircle"
->Storcirkler</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-horizon"
->Horisonten</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-hourangle"
->Timevinkel</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-meridian"
->Den lokale meridian</link
-></para
-></listitem
-> 
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-precession"
->Præcession</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-zenith"
->Zenit</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Himmelrummet og dets koordinatsystemer</title>
+  <listitem><para><link linkend="ai-skycoords">Himmelens koordinatsystemer</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-cequator">Himlens ækvator</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-cpoles">Himlens poler</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-csphere">Himmelkuglen (himmelsfæren)</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-ecliptic">Ekliptika</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-equinox">Jævndøgnspunkterne</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-geocoords">Geografiske koordinater</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-greatcircle">Storcirkler</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-horizon">Horisonten</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-hourangle">Timevinkel</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-meridian">Den lokale meridian</link></para></listitem> 
+  <listitem><para><link linkend="ai-precession">Præcession</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-zenith">Zenit</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<itemizedlist
-><title
->Tid</title>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-julianday"
->Juliansk dag</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-leapyear"
->Skudår</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-sidereal"
->Siderisk tid (stjernetid)</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-timezones"
->Tidszoner</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-utime"
->Universel tid</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Tid</title>
+  <listitem><para><link linkend="ai-julianday">Juliansk dag</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-leapyear">Skudår</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-sidereal">Siderisk tid (stjernetid)</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-timezones">Tidszoner</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-utime">Universel tid</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<itemizedlist
-><title
->Fysik</title>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-blackbody"
->Strålingen fra et absolut sortlegeme</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-darkmatter"
->Mørkt stof</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-flux"
->Flux</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-luminosity"
->Lysstyrke</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-parallax"
->Parallakse</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-retrograde"
->Retrograd bevægelse</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Fysik</title>
+  <listitem><para><link linkend="ai-blackbody">Strålingen fra et absolut sortlegeme</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-darkmatter">Mørkt stof</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-flux">Flux</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-luminosity">Lysstyrke</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-parallax">Parallakse</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-retrograde">Retrograd bevægelse</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<itemizedlist
-><title
->Astrofysik</title>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-ellipgal"
->Elliptiske galakser</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-spiralgal"
->Spiralformede galakser</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-magnitude"
->Størrelsesklasser</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-stars"
->Stjerner: En introduktion (OSS)</link
-></para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
-><link linkend="ai-colorandtemp"
->Stjerners farver og temperaturer</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Astrofysik</title>
+  <listitem><para><link linkend="ai-ellipgal">Elliptiske galakser</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-spiralgal">Spiralformede galakser</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-magnitude">Størrelsesklasser</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-stars">Stjerner: En introduktion (OSS)</link></para></listitem>
+  <listitem><para><link linkend="ai-colorandtemp">Stjerners farver og temperaturer</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook
index 2488db93a3c..fcf1f3b0bef 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook
@@ -1,75 +1,30 @@
 <sect1 id="tool-altvstime">
-<title
->Værktøjet Højde vs. tid</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Værktøjet Højde vs. tid</secondary>
+<title>Værktøjet Højde vs. tid</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Værktøjet Højde vs. tid</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Værktøjet Højde vs. tid </screeninfo>
+<screeninfo>Værktøjet Højde vs. tid </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="altvstime.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Tegner en graf over Højde vs. tid</phrase>
+    <phrase>Tegner en graf over Højde vs. tid</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette værktøj tegner en graf der viser et objekts højde på himlen som funktion af tiden, for ethvert tidspunkt set fra ethvert sted på jorden. Den øverste sektion viser en graf med højdevinklen afsat ud af den lodrette akse og tiden ud af den vandrette akse. Tiden vises i standardtidsregningens lokale tid under billedet og som <link linkend="ai-sidereal"
->siderisk tid</link
-> ovenover grafen. Den nederste del af grafen er farvet grønlig for at vise at punkterne på denne del af grafen ligger under horisonten. </para>
-<para
->Der er flere måder at tilføje kurver til kurvevisningen. Den simpleste måde at tilføje en kurve for et eksisterende objekt er ved at skrive dets navn i feltet <guilabel
->Navn</guilabel
-> og trykke på Enter-tasten eller <guibutton
->Tegn kurve</guibutton
->. Du kan også trykke på knappen <guibutton
->Gennemse</guibutton
-> for at åbne vinduet <link linkend="findobjects"
->Find objekt</link
-> og vælge et objekt fra listen over kendte objekter. Hvis du vil tilføje dit eget punkt på himlen som ikke eksisterer i KStars database, skriver du bare et navn for punktet og dets koordinater i felterne <guilabel
->RA</guilabel
-> og <guilabel
->Dekl</guilabel
->. Tryk på <guibutton
->Tegn kurve</guibutton
-> så vises kurven (vær opmærksom på at det navn du bruger ikke må findes i databasen i forvejen). </para>
-<para
->Når du tilføjer en kurve til visningen tegnes dens "højde vs. tid"-kurve som en tyk hvid linje og dens navn tilføjes til dens listen nederst til højre. Alle andre kurver der fandtes i forvejen bliver vist som en tyndere rødlig kurve. Du kan vælge hvilken kurve der skal tegnes med den hvide streg ved at markere dens navn i listen. </para>
-<para
->Disse kurver viser et objekts højde (dets vinkel over <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
->) som en funktion af tiden. Når en kurve passerer midten af vinduet fra den nederste halvdet til den øverste er objektet "stået op", når kurven går ned i nederste halvdel igen er objektet "gået ned" igen. For eksempel i skærmaftrykket, går den lille planet <firstterm
->Quaoar</firstterm
-> ned omkring 15:00 lokal tid, og står op omkring 04:00 lokal tid. </para>
-<para
->Et objekts højde afhænger både af hvor på jorden man befinder sig og af hvilken dato det er. Som standard bruges de data for tid og sted du har angivet i indstillingerne i &kstars;, men du kan ændre tiden og stedet på fanebladet <guilabel
->Dato &amp; sted</guilabel
->. For at ændre stedet trykker du på knappen <guibutton
->Vælg by...</guibutton
-> og kommer til vinduet <link linkend="setgeo"
->Sæt geografisk sted</link
->. Du kan også skrive en breddegrad og længdegrad direkte for at se en kurve derfra. Tryk på <guibutton
->Opdatér</guibutton
-> når du har skrevet dem. For at ændre datoen kan du bruge <guilabel
->datovælgeren</guilabel
-> i KStars eller det felt der er på fanebladet og trykke på <guibutton
->Opdatér</guibutton
->. Vær opmærksom på at alle kurver du allerede har fået tegnet automatisk ændrer sig til de nye værdier når du ændrer på dato og/eller sted. </para>
+<para>Dette værktøj tegner en graf der viser et objekts højde på himlen som funktion af tiden, for ethvert tidspunkt set fra ethvert sted på jorden. Den øverste sektion viser en graf med højdevinklen afsat ud af den lodrette akse og tiden ud af den vandrette akse. Tiden vises i standardtidsregningens lokale tid under billedet og som <link linkend="ai-sidereal">siderisk tid</link> ovenover grafen. Den nederste del af grafen er farvet grønlig for at vise at punkterne på denne del af grafen ligger under horisonten. </para>
+<para>Der er flere måder at tilføje kurver til kurvevisningen. Den simpleste måde at tilføje en kurve for et eksisterende objekt er ved at skrive dets navn i feltet <guilabel>Navn</guilabel> og trykke på Enter-tasten eller <guibutton>Tegn kurve</guibutton>. Du kan også trykke på knappen <guibutton>Gennemse</guibutton> for at åbne vinduet <link linkend="findobjects">Find objekt</link> og vælge et objekt fra listen over kendte objekter. Hvis du vil tilføje dit eget punkt på himlen som ikke eksisterer i KStars database, skriver du bare et navn for punktet og dets koordinater i felterne <guilabel>RA</guilabel> og <guilabel>Dekl</guilabel>. Tryk på <guibutton>Tegn kurve</guibutton> så vises kurven (vær opmærksom på at det navn du bruger ikke må findes i databasen i forvejen). </para>
+<para>Når du tilføjer en kurve til visningen tegnes dens "højde vs. tid"-kurve som en tyk hvid linje og dens navn tilføjes til dens listen nederst til højre. Alle andre kurver der fandtes i forvejen bliver vist som en tyndere rødlig kurve. Du kan vælge hvilken kurve der skal tegnes med den hvide streg ved at markere dens navn i listen. </para>
+<para>Disse kurver viser et objekts højde (dets vinkel over <link linkend="ai-horizon">horisonten</link>) som en funktion af tiden. Når en kurve passerer midten af vinduet fra den nederste halvdet til den øverste er objektet "stået op", når kurven går ned i nederste halvdel igen er objektet "gået ned" igen. For eksempel i skærmaftrykket, går den lille planet <firstterm>Quaoar</firstterm> ned omkring 15:00 lokal tid, og står op omkring 04:00 lokal tid. </para>
+<para>Et objekts højde afhænger både af hvor på jorden man befinder sig og af hvilken dato det er. Som standard bruges de data for tid og sted du har angivet i indstillingerne i &kstars;, men du kan ændre tiden og stedet på fanebladet <guilabel>Dato &amp; sted</guilabel>. For at ændre stedet trykker du på knappen <guibutton>Vælg by...</guibutton> og kommer til vinduet <link linkend="setgeo">Sæt geografisk sted</link>. Du kan også skrive en breddegrad og længdegrad direkte for at se en kurve derfra. Tryk på <guibutton>Opdatér</guibutton> når du har skrevet dem. For at ændre datoen kan du bruge <guilabel>datovælgeren</guilabel> i KStars eller det felt der er på fanebladet og trykke på <guibutton>Opdatér</guibutton>. Vær opmærksom på at alle kurver du allerede har fået tegnet automatisk ændrer sig til de nye værdier når du ændrer på dato og/eller sted. </para>
 
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Tegn kurven over solhøjden. Vær sikker på at det geografiske sted er valgt godt langt fra Ækvator. Ændr datoen til en gang i juni og derefter til en gang i januar. Nu kan du nemt se hvorfor vi har årstider. Om vinteren er solen kortere tid over horisonten (vi har kortere dage) og dens højde er aldrig ret stor. </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Tegn kurven over solhøjden. Vær sikker på at det geografiske sted er valgt godt langt fra Ækvator. Ændr datoen til en gang i juni og derefter til en gang i januar. Nu kan du nemt se hvorfor vi har årstider. Om vinteren er solen kortere tid over horisonten (vi har kortere dage) og dens højde er aldrig ret stor. </para>
 </tip>
 
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook
index 5c501b023e4..0e10cb08bb7 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook
@@ -1,9 +1,5 @@
 <chapter id="astroinfo">
-<title
->Astroinfo-projektet</title>
+<title>Astroinfo-projektet</title>
 
-<para
->Her kan du finde korte artikler som forklarer forskellige astronomiske emner i forbindelse med &kstars;. Der er svar på spørgsmål lige fra himmelrummets koordinatsystem til astronomiske mekanismer. </para
-><para
->Nogle af artiklerne indeholder også øvelser du kan udføre med &kstars; for at illustrere artiklens indhold. </para>
+<para>Her kan du finde korte artikler som forklarer forskellige astronomiske emner i forbindelse med &kstars;. Der er svar på spørgsmål lige fra himmelrummets koordinatsystem til astronomiske mekanismer. </para><para>Nogle af artiklerne indeholder også øvelser du kan udføre med &kstars; for at illustrere artiklens indhold. </para>
 &contents; &skycoords; &cequator; &cpoles; &csphere; &ecliptic; &equinox; &geocoords; &greatcircle; &horizon; &hourangle; &meridian; &precession; &zenith; &julianday; &leapyear; &sidereal; &timezones; &utime; &blackbody; &darkmatter; &flux; &luminosity; &parallax; &retrograde; &ellipgal; &spiralgal; &magnitude; &stars; &colorandtemp; </chapter>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook
index ccfd80702ce..b4e91f900da 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook
@@ -2,69 +2,38 @@
 
 <sect1info>
 
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Strålingen fra et sortlegeme</title>
-<indexterm
-><primary
->Strålingen fra et sortlegeme</primary>
-<seealso
->Stjerners farver og temperaturer</seealso>
+<title>Strålingen fra et sortlegeme</title>
+<indexterm><primary>Strålingen fra et sortlegeme</primary>
+<seealso>Stjerners farver og temperaturer</seealso>
 </indexterm>
 
-<para
->Ved et <firstterm
->sortlegeme</firstterm
-> forstås et idealiseret legeme med perfekt <firstterm
->termisk udstråling</firstterm
->. Da udstråling af lys og absorption af lys er symmetriske processer må en perfekt lyskilde også nødvendigvis absorbere lys perfekt. Derfor vil et sådant legeme ved stuetemperatur fremstå som fuldstændigt sort - derfor navnet <emphasis
->sortlegeme</emphasis
->. Ved højere temperaturer vil et sortlegeme derimod begynde at udsende synlig <firstterm
->termisk stråling</firstterm
-> (Lys). </para>
+<para>Ved et <firstterm>sortlegeme</firstterm> forstås et idealiseret legeme med perfekt <firstterm>termisk udstråling</firstterm>. Da udstråling af lys og absorption af lys er symmetriske processer må en perfekt lyskilde også nødvendigvis absorbere lys perfekt. Derfor vil et sådant legeme ved stuetemperatur fremstå som fuldstændigt sort - derfor navnet <emphasis>sortlegeme</emphasis>. Ved højere temperaturer vil et sortlegeme derimod begynde at udsende synlig <firstterm>termisk stråling</firstterm> (Lys). </para>
 
-<para
->Alle legemer, hvis temperatur er højere end det absolutte nulpunkt ( -273,15 grader celsius), udsender termisk stråling, men intet legeme er en perfekt lyskilde; alle materialer udstråler og absorberer lys bedre ved nogle bølgelængder end ved andre. Disse uregelmæssigheder gør det svært at studere interaktion mellem lys, varme og stof ved brug af almindelige legemer. </para>
+<para>Alle legemer, hvis temperatur er højere end det absolutte nulpunkt ( -273,15 grader celsius), udsender termisk stråling, men intet legeme er en perfekt lyskilde; alle materialer udstråler og absorberer lys bedre ved nogle bølgelængder end ved andre. Disse uregelmæssigheder gør det svært at studere interaktion mellem lys, varme og stof ved brug af almindelige legemer. </para>
 
-<para
->Heldigvis er det muligt at konstruere et næsten perfekt sortlegeme. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra. Man borer så et meget lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen. </para>
+<para>Heldigvis er det muligt at konstruere et næsten perfekt sortlegeme. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra. Man borer så et meget lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen. </para>
 
-<para
->I begyndelsen af det 20. århundrede studerede bl.a. videnskabsmændene Lord Rayleigh og Max Planck sortlegemestråling ved hjælp af en sådan kasse. Efter dette arbejde var Planck i stand til at give en beskrivelse af intensiteten af det lys et sortlegeme udstrålede, som funktion af dets bølgelængde. Derudover var han i stand til at beskrive hvordan dets spektrum ændrede sig ved ændringer i temperaturen. Plancks arbejde med sortlegemestråling er et af de områder af fysikken, der dannede grundlag for kvantemekanikken, men dette falder uheldigvis udenfor denne artikels område. </para>
+<para>I begyndelsen af det 20. århundrede studerede bl.a. videnskabsmændene Lord Rayleigh og Max Planck sortlegemestråling ved hjælp af en sådan kasse. Efter dette arbejde var Planck i stand til at give en beskrivelse af intensiteten af det lys et sortlegeme udstrålede, som funktion af dets bølgelængde. Derudover var han i stand til at beskrive hvordan dets spektrum ændrede sig ved ændringer i temperaturen. Plancks arbejde med sortlegemestråling er et af de områder af fysikken, der dannede grundlag for kvantemekanikken, men dette falder uheldigvis udenfor denne artikels område. </para>
 
-<para
->Det Planck og andre fandt ud af var, at efterhånden som et sortlegemes temperatur øges, øges også mængden af lys, der udstråles pr. sekund, og at lysets spektrum ændres således at bølgelængden for den mest intense del går mod mere blålige farver (se figur 1). </para>
+<para>Det Planck og andre fandt ud af var, at efterhånden som et sortlegemes temperatur øges, øges også mængden af lys, der udstråles pr. sekund, og at lysets spektrum ændres således at bølgelængden for den mest intense del går mod mere blålige farver (se figur 1). </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="blackbody.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
-<caption
-><para
-><phrase
->Figur 1</phrase
-></para
-></caption>
+<caption><para><phrase>Figur 1</phrase></para></caption>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->For eksempel bliver en jernstang orangerød (rødglødende) hvis man opvarmer den til en vis temperatur, og dens farve ændres gradvist imod blåhvid (hvidglødende) hvis den opvarmes yderligere. </para>
+<para>For eksempel bliver en jernstang orangerød (rødglødende) hvis man opvarmer den til en vis temperatur, og dens farve ændres gradvist imod blåhvid (hvidglødende) hvis den opvarmes yderligere. </para>
 
-<para
->I 1893 kvantificerede den tyske videnskabsmand Wilhelm Wein sammenhængen mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden for spektrets top med denne ligning: </para>
+<para>I 1893 kvantificerede den tyske videnskabsmand Wilhelm Wein sammenhængen mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden for spektrets top med denne ligning: </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
@@ -74,22 +43,17 @@
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->hvor T er temperaturen i Kelvin. Weins lov (også kaldet Weins forskydningslov) kan udtrykkes i ord som "bølgelængden for den maksimale udstråling fra et sortlegeme er omvendt proportional med dets temperatur". Dette giver mening; lys med kortere bølgelængde (og dermed højere frekvens) svarer til fotoner med højere energi, hvilket man ville forvente af et varmere legeme. </para>
+<para>hvor T er temperaturen i Kelvin. Weins lov (også kaldet Weins forskydningslov) kan udtrykkes i ord som "bølgelængden for den maksimale udstråling fra et sortlegeme er omvendt proportional med dets temperatur". Dette giver mening; lys med kortere bølgelængde (og dermed højere frekvens) svarer til fotoner med højere energi, hvilket man ville forvente af et varmere legeme. </para>
 
-<para
->For eksempel har solens overflade en gennemsnitstemperatur på 5800 K og den bølgelængde solen udsender mest lys med er: <mediaobject
-> <imageobject>
+<para>For eksempel har solens overflade en gennemsnitstemperatur på 5800 K og den bølgelængde solen udsender mest lys med er: <mediaobject> <imageobject>
 <imagedata fileref="lambda_ex.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->Denne bølgelængde falder i den grønne del af det synlige lys' spektrum, men solen udstråler fotoner med både kortere og længere bølgelængde end lambda(max), og det menneskelige øje opfatter solens lys som gulligt/hvidt. </para>
+<para>Denne bølgelængde falder i den grønne del af det synlige lys' spektrum, men solen udstråler fotoner med både kortere og længere bølgelængde end lambda(max), og det menneskelige øje opfatter solens lys som gulligt/hvidt. </para>
 
-<para
->I 1879 viste den østrigske fysiker Stephan Josef Stefan at et sortlegemes lysudsendelse, L er proportional med dets temperatur T opløftet til fjerde potens. </para>
+<para>I 1879 viste den østrigske fysiker Stephan Josef Stefan at et sortlegemes lysudsendelse, L er proportional med dets temperatur T opløftet til fjerde potens. </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
@@ -99,11 +63,9 @@
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->hvor A er overfladearealet, alfa er en proportionalitetskonstant og T er temperaturen i Kelvin. Det betyder at hvis temperaturen fordobles (f.eks. fra 1000 K til 2000 K) vil den totale mængde energi, der udstråles, stige med en faktor 2^4 altså 16. </para>
+<para>hvor A er overfladearealet, alfa er en proportionalitetskonstant og T er temperaturen i Kelvin. Det betyder at hvis temperaturen fordobles (f.eks. fra 1000 K til 2000 K) vil den totale mængde energi, der udstråles, stige med en faktor 2^4 altså 16. </para>
 
-<para
->Fem år senere udledte den østrigske fysiker Ludvig Boltzman den samme ligning, og den er nu kendt som Stephan-Boltzmans lov. Hvis vi antager en perfekt kugleformet stjerne har radius R bliver den mængde lys den udsender </para>
+<para>Fem år senere udledte den østrigske fysiker Ludvig Boltzman den samme ligning, og den er nu kendt som Stephan-Boltzmans lov. Hvis vi antager en perfekt kugleformet stjerne har radius R bliver den mængde lys den udsender </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
@@ -113,9 +75,7 @@
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->hvor R er stjernens radius i cm og alfa er Stephan-Boltzmans konstant, som har værdien: <mediaobject
-> <imageobject>
+<para>hvor R er stjernens radius i cm og alfa er Stephan-Boltzmans konstant, som har værdien: <mediaobject> <imageobject>
 <imagedata fileref="alpha.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
 </mediaobject>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook
index 7e8376bf336..3facafc5028 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook
@@ -1,39 +1,23 @@
 <sect2 id="calc-angdist">
-<title
->Modulet Vinkelafstand</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modulet Vinkelafstand</tertiary>
+<title>Modulet Vinkelafstand</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modulet Vinkelafstand</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Regnemodulet Vinkelafstand </screeninfo>
+<screeninfo>Regnemodulet Vinkelafstand </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-angdist.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Vinkelafstand</phrase>
+    <phrase>Vinkelafstand</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Værktøjet Vinkelafstand bruges til at måle vinklen mellem to vilkårlige punkter på himmelen. Du angiver simpelthen <link linkend="equatorial"
->ækvatorielle koordinater</link
-> for det ønskede par af punkter, og trykker derefter på knappen <guibutton
->Beregn</guibutton
-> for at få vinklen mellem de to punkter. </para>
-<para
->Dette modul indeholder også en batch-tilstand. I batch-tilstanden angiver du en inddatafil som indeholder fire tal pr linje: RA- og Dec-værdier for par af punkter. Alternativt kan du angive en enkelt værdi for nogle af de fire koordinater i lommeregnerens felt (de tilsvarende værdier i inddatafilen skal springes over hvis de angives i lommeregneren). </para>
-<para
->Når du har angivet navnet på en inddatafil og på en uddatafil, trykkes blot på knappen <guibutton
->Kør</guibutton
-> for at oprette uddatafilen. </para>
+<para>Værktøjet Vinkelafstand bruges til at måle vinklen mellem to vilkårlige punkter på himmelen. Du angiver simpelthen <link linkend="equatorial">ækvatorielle koordinater</link> for det ønskede par af punkter, og trykker derefter på knappen <guibutton>Beregn</guibutton> for at få vinklen mellem de to punkter. </para>
+<para>Dette modul indeholder også en batch-tilstand. I batch-tilstanden angiver du en inddatafil som indeholder fire tal pr linje: RA- og Dec-værdier for par af punkter. Alternativt kan du angive en enkelt værdi for nogle af de fire koordinater i lommeregnerens felt (de tilsvarende værdier i inddatafilen skal springes over hvis de angives i lommeregneren). </para>
+<para>Når du har angivet navnet på en inddatafil og på en uddatafil, trykkes blot på knappen <guibutton>Kør</guibutton> for at oprette uddatafilen. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook
index dd6f4e18d30..1f0ada55215 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook
@@ -1,45 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-apcoords">
-<title
->Modulet for tilsyneladende koordinater</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modulet for tilsyneladende koordinater</tertiary>
+<title>Modulet for tilsyneladende koordinater</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modulet for tilsyneladende koordinater</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modulet for udregning af tilsyneladende koordinater </screeninfo>
+<screeninfo>Modulet for udregning af tilsyneladende koordinater </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-apcoords.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Tilsyneladende koordinater</phrase>
+    <phrase>Tilsyneladende koordinater</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->I modulet for tilsyneladende koordinater kan du omregne <firstterm
->katalog-koordinaterne</firstterm
-> for et punkt på himlen til dets <firstterm
->tilsyneladende koordinater</firstterm
-> (der hvor du skal kigge for at se punktet). Koordinaterne for objekter på himlen ligger ikke fast. Det skyldes bl.a  <link linkend="ai-precession"
->præcessionen</link
->, nutationen og aberrationen. Dette modul tager hensyn til disse ting. </para>
-<para
->Brug modulet ved først at skrive den ønskede dato og tid i <guilabel
->Mål Tid/Dato</guilabel
-> og derefter skrive katalogkoordinaterne under <guilabel
->Katalogkoordinater</guilabel
->. Du kan også angive katalogets epoch her (som regel 2000.0 for moderne kataloger). Når det er indtastet trykker du på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> og så vil objektets koordinater på "måletidspunktet" blive vist under <guilabel
->Tilsyneladende koordinater</guilabel
->. </para>
+<para>I modulet for tilsyneladende koordinater kan du omregne <firstterm>katalog-koordinaterne</firstterm> for et punkt på himlen til dets <firstterm>tilsyneladende koordinater</firstterm> (der hvor du skal kigge for at se punktet). Koordinaterne for objekter på himlen ligger ikke fast. Det skyldes bl.a  <link linkend="ai-precession">præcessionen</link>, nutationen og aberrationen. Dette modul tager hensyn til disse ting. </para>
+<para>Brug modulet ved først at skrive den ønskede dato og tid i <guilabel>Mål Tid/Dato</guilabel> og derefter skrive katalogkoordinaterne under <guilabel>Katalogkoordinater</guilabel>. Du kan også angive katalogets epoch her (som regel 2000.0 for moderne kataloger). Når det er indtastet trykker du på <guibutton>Beregn</guibutton> og så vil objektets koordinater på "måletidspunktet" blive vist under <guilabel>Tilsyneladende koordinater</guilabel>. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook
index 1e89b0d7c64..ceb9a966410 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook
@@ -1,31 +1,21 @@
 <sect2 id="calc-dayduration">
-<title
->Daglængdemodul</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Daglængdemodul</tertiary>
+<title>Daglængdemodul</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Daglængdemodul</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modulet til beregning af daglængde </screeninfo>
+<screeninfo>Modulet til beregning af daglængde </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-daylength.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Daglængde</phrase>
+    <phrase>Daglængde</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul bruges til at beregne både daglængde, solopgang, solpassage (middag) og solnedgang for enhver dato ethvert sted på jorden. Skriv de ønskede geografiske koordinater og datoen ind i de rigtige felter og tryk derefter på <guibutton
->Beregn</guibutton
->. </para>
+<para>Dette modul bruges til at beregne både daglængde, solopgang, solpassage (middag) og solnedgang for enhver dato ethvert sted på jorden. Skriv de ønskede geografiske koordinater og datoen ind i de rigtige felter og tryk derefter på <guibutton>Beregn</guibutton>. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook
index f9e64ce7292..31b0a0ed06b 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook
@@ -1,45 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-ecliptic">
-<title
->Modulet Ekliptiske koordinater</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modulet Ekliptiske koordinater</tertiary>
+<title>Modulet Ekliptiske koordinater</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modulet Ekliptiske koordinater</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Regnemodulet Ekliptiske koordinater </screeninfo>
+<screeninfo>Regnemodulet Ekliptiske koordinater </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-ecliptic.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Ekliptiske koordinater</phrase>
+    <phrase>Ekliptiske koordinater</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul konverterer mellem <link linkend="equatorial"
->Ækvatorielle koordinater</link
-> og <link linkend="ecliptic"
->Ekliptiske koordinater</link
->. Vælg først hvilke koordinater der skal være inddata i feltet <guilabel
->Vælg inddatakoordinater</guilabel
->. Udfyld derefter enten de tilsvarende koordinatværdier i feltet <guilabel
->Ekliptiske koordinater</guilabel
-> eller <guilabel
->Ækvatorielle koordinater</guilabel
->. Tryk til sidst på knappen <guibutton
->Beregn</guibutton
->, så udfyldes de modsatte koordinater. </para>
-<para
->Modulet indeholder en batch-tilstand til at konvertere flere koordinatpar på en gang. Du skal oprette en inddatafil, hvor hver linje indeholder to værdier: parret med inddatakoordinater (enten ækvatorielle eller ekliptiske). Angiv derefter hvilke koordinater du bruger som inddata, og identificér inddata- og uddatafilnavnene. Tryk til sidst på knappen <guibutton
->Kør</guibutton
-> for at oprette uddatafilen, som vil indeholde de konverterede koordinater (ækvatorielle eller ekliptiske, det modsatte af det du valgte som inddataværdier). </para>
+<para>Dette modul konverterer mellem <link linkend="equatorial">Ækvatorielle koordinater</link> og <link linkend="ecliptic">Ekliptiske koordinater</link>. Vælg først hvilke koordinater der skal være inddata i feltet <guilabel>Vælg inddatakoordinater</guilabel>. Udfyld derefter enten de tilsvarende koordinatværdier i feltet <guilabel>Ekliptiske koordinater</guilabel> eller <guilabel>Ækvatorielle koordinater</guilabel>. Tryk til sidst på knappen <guibutton>Beregn</guibutton>, så udfyldes de modsatte koordinater. </para>
+<para>Modulet indeholder en batch-tilstand til at konvertere flere koordinatpar på en gang. Du skal oprette en inddatafil, hvor hver linje indeholder to værdier: parret med inddatakoordinater (enten ækvatorielle eller ekliptiske). Angiv derefter hvilke koordinater du bruger som inddata, og identificér inddata- og uddatafilnavnene. Tryk til sidst på knappen <guibutton>Kør</guibutton> for at oprette uddatafilen, som vil indeholde de konverterede koordinater (ækvatorielle eller ekliptiske, det modsatte af det du valgte som inddataværdier). </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook
index 941056d2873..c58ba98bfe1 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook
@@ -1,42 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-eqgal">
-<title
->Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet)</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet)</tertiary>
+<title>Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet)</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet)</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) </screeninfo>
+<screeninfo>Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-eqgal.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet)</phrase>
+    <phrase>Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet)</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul bruges til at omregne koordinater mellem <link linkend="equatorial"
->ækvatorsystemet</link
-> og <link linkend="galactic"
->mælkevejssystemet</link
-> (galaksesystemet) og omvendt. Vælg først hvilken slags koordinater du vil indsætte i sektionen <guilabel
->Valg af inddata</guilabel
->. Indsæt derefter de koordinater du vil omregne under enten <guilabel
->Koordinater i mælkevejssystemet</guilabel
-> eller <guilabel
->Koordinater i ækvatorsystemet</guilabel
->, og tryk på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> for at få beregnet koordinaterne i det andet koordinatsystem. </para>
+<para>Dette modul bruges til at omregne koordinater mellem <link linkend="equatorial">ækvatorsystemet</link> og <link linkend="galactic">mælkevejssystemet</link> (galaksesystemet) og omvendt. Vælg først hvilken slags koordinater du vil indsætte i sektionen <guilabel>Valg af inddata</guilabel>. Indsæt derefter de koordinater du vil omregne under enten <guilabel>Koordinater i mælkevejssystemet</guilabel> eller <guilabel>Koordinater i ækvatorsystemet</guilabel>, og tryk på <guibutton>Beregn</guibutton> for at få beregnet koordinaterne i det andet koordinatsystem. </para>
 </sect2>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook
index 3cf7a91de52..3c1fe3ea9ed 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook
@@ -1,37 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-equinox">
-<title
->Modulet jævndøgn og solhverv</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modulet jævndøgn og solhverv</tertiary>
+<title>Modulet jævndøgn og solhverv</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modulet jævndøgn og solhverv</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modulet jævndøgn og solhverv </screeninfo>
+<screeninfo>Modulet jævndøgn og solhverv </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-equinox.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Jævndøgn og solhverv</phrase>
+    <phrase>Jævndøgn og solhverv</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Modulet <link linkend="ai-equinox"
->Jævndøgn</link
-> og solhverv beregner dato og tid for et jævndøgn eller solhverv for et givet år. Du angiver hvilken begivenhed (forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn eller vintersolhverv) som skal undersøges, og året. Tryk derefter på knappen <guibutton
->Beregn</guibutton
-> for at få fat i dato og tidspunkt for begivenheden, og længden for den tilsvarende årstid i dage. </para>
-<para
->Dette modul indeholder en batch-tilstand. For at bruge denne, laves en inddatafil hvis linjer hver indeholder et år hvor jævndøgn eller solhverv skal beregnes. Angiv derefter inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen <guibutton
->Kør</guibutton
-> for at oprette uddatafilen. Hver linje i uddatafilen indeholder inddataåret, dato og tidspunkt for hver begivenhed, og længden af hver årstid. </para>
+<para>Modulet <link linkend="ai-equinox">Jævndøgn</link> og solhverv beregner dato og tid for et jævndøgn eller solhverv for et givet år. Du angiver hvilken begivenhed (forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn eller vintersolhverv) som skal undersøges, og året. Tryk derefter på knappen <guibutton>Beregn</guibutton> for at få fat i dato og tidspunkt for begivenheden, og længden for den tilsvarende årstid i dage. </para>
+<para>Dette modul indeholder en batch-tilstand. For at bruge denne, laves en inddatafil hvis linjer hver indeholder et år hvor jævndøgn eller solhverv skal beregnes. Angiv derefter inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen <guibutton>Kør</guibutton> for at oprette uddatafilen. Hver linje i uddatafilen indeholder inddataåret, dato og tidspunkt for hver begivenhed, og længden af hver årstid. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook
index d64896f95f8..15f025e12db 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook
@@ -1,45 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-geodetic">
-<title
->Geodætisk koordinatmodul</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Geodætisk koordinatmodul</tertiary>
+<title>Geodætisk koordinatmodul</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Geodætisk koordinatmodul</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modul til omregning af geodætiske koordinater </screeninfo>
+<screeninfo>Modul til omregning af geodætiske koordinater </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-geodetic.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Geodætiske koordinater</phrase>
+    <phrase>Geodætiske koordinater</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Det normale <link linkend="ai-geocoords"
->geografiske koordinatsystem</link
->  går ud fra at jorden er perfekt kugleformet. Det er næsten rigtigt, så geografiske koordinater kan bruges til de fleste formål. Men hvis man skal lave meget præcise ting må man tage udgangspunkt i jordens faktiske form. Jorden er ellipseformet, afstanden rundt om jorden ved ækvator er 0,3% større end en <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
-> som passerer igennem polerne. Det <firstterm
->geodætiske koordinatsystem</firstterm
-> tager hensyn til jordens ellipseform og angiver en position på jordens overflade med kartesiske koordinater (X, Y og Z). </para>
-<para
->For at bruge modulet skal du først vælge hvilken slags koordinater du vil bruge i afsnittet <guilabel
->Vælg inddata</guilabel
->. Så skrive de koordinater du vil have omregnet enten i afsnittet <guilabel
->Kartesiske koordinater</guilabel
-> eller sektionen <guilabel
->Geografiske koordinater</guilabel
->. Omregningen af koordinaterne sker når du så trykker på <guibutton
->Beregn</guibutton
->. </para>
+<para>Det normale <link linkend="ai-geocoords">geografiske koordinatsystem</link>  går ud fra at jorden er perfekt kugleformet. Det er næsten rigtigt, så geografiske koordinater kan bruges til de fleste formål. Men hvis man skal lave meget præcise ting må man tage udgangspunkt i jordens faktiske form. Jorden er ellipseformet, afstanden rundt om jorden ved ækvator er 0,3% større end en <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link> som passerer igennem polerne. Det <firstterm>geodætiske koordinatsystem</firstterm> tager hensyn til jordens ellipseform og angiver en position på jordens overflade med kartesiske koordinater (X, Y og Z). </para>
+<para>For at bruge modulet skal du først vælge hvilken slags koordinater du vil bruge i afsnittet <guilabel>Vælg inddata</guilabel>. Så skrive de koordinater du vil have omregnet enten i afsnittet <guilabel>Kartesiske koordinater</guilabel> eller sektionen <guilabel>Geografiske koordinater</guilabel>. Omregningen af koordinaterne sker når du så trykker på <guibutton>Beregn</guibutton>. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook
index 252d1e2a4e8..70248d57a0f 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook
@@ -1,42 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-horiz">
-<title
->Modul for koordinater i horisontsystemet</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modul for koordinater i horisontsystemet</tertiary>
+<title>Modul for koordinater i horisontsystemet</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modul for koordinater i horisontsystemet</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modul til omregning af koordinater til horisontsystemet </screeninfo>
+<screeninfo>Modul til omregning af koordinater til horisontsystemet </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-horizontal.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Koordinater i horisontsystemet</phrase>
+    <phrase>Koordinater i horisontsystemet</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul omregner koordinater fra <link linkend="equatorial"
->Ækvatorsystemet</link
-> til <link linkend="horizontal"
->Horisontsystemet</link
->. Vælg først dato, tid og geografiske koordinater for beregningen i afsnittet <guilabel
->Inddata</guilabel
->. Fyld så de koordinater i ækvatorsystemet der skal omregnes ind i afsnittet <guilabel
->Koordinater i ækvatorsystemet</guilabel
-> sammen med deres katalogs epoch. Når du så trykker på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> vises de tilsvarende koordinater i horisontsystemet i afsnittet <guilabel
->Koordinater i horisontsystemet</guilabel
->. </para>
+<para>Dette modul omregner koordinater fra <link linkend="equatorial">Ækvatorsystemet</link> til <link linkend="horizontal">Horisontsystemet</link>. Vælg først dato, tid og geografiske koordinater for beregningen i afsnittet <guilabel>Inddata</guilabel>. Fyld så de koordinater i ækvatorsystemet der skal omregnes ind i afsnittet <guilabel>Koordinater i ækvatorsystemet</guilabel> sammen med deres katalogs epoch. Når du så trykker på <guibutton>Beregn</guibutton> vises de tilsvarende koordinater i horisontsystemet i afsnittet <guilabel>Koordinater i horisontsystemet</guilabel>. </para>
 </sect2>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook
index c0ab74d5af3..1e7c2ac54c5 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook
@@ -1,45 +1,27 @@
 <sect2 id="calc-julian">
-<title
->Juliansk dag-modul</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Juliansk dag-modul</tertiary>
+<title>Juliansk dag-modul</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Juliansk dag-modul</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modulet til beregning af juliansk dag </screeninfo>
+<screeninfo>Modulet til beregning af juliansk dag </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-julian.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Juliansk dag</phrase>
+    <phrase>Juliansk dag</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul omregner mellem kalenderdato, <link linkend="ai-julianday"
->Juliansk dag</link
-> og <firstterm
->Modificeret juliansk dag</firstterm
->. Den modificerede julianske dag er bare den julianske dag - 2,400,000.5. </para
-><para
->For at bruge dette modul skal du skrive værdierne af en af de 3 tidsregninger og trykke på <guibutton
->Beregn</guibutton
->, så vil de øvrige værdier blive vist.  </para>
+<para>Dette modul omregner mellem kalenderdato, <link linkend="ai-julianday">Juliansk dag</link> og <firstterm>Modificeret juliansk dag</firstterm>. Den modificerede julianske dag er bare den julianske dag - 2,400,000.5. </para><para>For at bruge dette modul skal du skrive værdierne af en af de 3 tidsregninger og trykke på <guibutton>Beregn</guibutton>, så vil de øvrige værdier blive vist.  </para>
 
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Hvilken kalenderdato svarer MJD = 0,0 til? </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Hvilken kalenderdato svarer MJD = 0,0 til? </para>
 </tip>
 
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook
index 70c2699f56f..f98e5af2931 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook
@@ -1,43 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-planetcoords">
-<title
->Modulet Planetkoordinater</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modulet Planetkoordinater</tertiary>
+<title>Modulet Planetkoordinater</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modulet Planetkoordinater</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modulet Planetkoordinater </screeninfo>
+<screeninfo>Modulet Planetkoordinater </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-planetcoords.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Planetkoordinater</phrase>
+    <phrase>Planetkoordinater</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Modulet Planetkoordinater beregner positionsdata for alle større himmellegemer i solsystemet, for hvilket som helst tidspunkt og dato og for hvilket som helst geografisk sted. Vælg blot <guilabel
->Himmellegeme i  solsystemet</guilabel
-> fra dropned-feltet, og angiv den ønskede dato, ønsket tidspunkt og geografisk sted (værdierne er forudindstillede i &kstars;' indstillinger). Tryk derefter på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> for at afgøre <link linkend="equatorial"
->ækvator</link
->, <link linkend="horizontal"
->horisont</link
-> og <link linkend="ecliptic"
->ekliptiske</link
-> koordinater for himmellegemet. </para>
-<para
->Dette modul indeholder en batch-tilstand. Du skal lave en inddatafil, hvor hver linje angiver værdier for inddataparametrene (himmellegeme i solsystemet, dato, tid, længdegrad og breddegrad). Du kan vælge at angive en konstant værdi for nogle af parametrene i lommeregnerens vindue (disse parametre skal springes over i inddatafilen). Du kan også angive de af uddataparametrene (ækvator, horisont og ekliptiske koordinater) der skal beregnes. Angiv til sidst inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen <guibutton
->Kør</guibutton
-> for at oprette uddatafilen med de beregnede værdier. </para>
+<para>Modulet Planetkoordinater beregner positionsdata for alle større himmellegemer i solsystemet, for hvilket som helst tidspunkt og dato og for hvilket som helst geografisk sted. Vælg blot <guilabel>Himmellegeme i  solsystemet</guilabel> fra dropned-feltet, og angiv den ønskede dato, ønsket tidspunkt og geografisk sted (værdierne er forudindstillede i &kstars;' indstillinger). Tryk derefter på <guibutton>Beregn</guibutton> for at afgøre <link linkend="equatorial">ækvator</link>, <link linkend="horizontal">horisont</link> og <link linkend="ecliptic">ekliptiske</link> koordinater for himmellegemet. </para>
+<para>Dette modul indeholder en batch-tilstand. Du skal lave en inddatafil, hvor hver linje angiver værdier for inddataparametrene (himmellegeme i solsystemet, dato, tid, længdegrad og breddegrad). Du kan vælge at angive en konstant værdi for nogle af parametrene i lommeregnerens vindue (disse parametre skal springes over i inddatafilen). Du kan også angive de af uddataparametrene (ækvator, horisont og ekliptiske koordinater) der skal beregnes. Angiv til sidst inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen <guibutton>Kør</guibutton> for at oprette uddatafilen med de beregnede værdier. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook
index 8cdfb70722f..bc4aab63906 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook
@@ -1,43 +1,22 @@
 <sect2 id="calc-precess">
-<title
->Præcessionsmodul</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Præcessionsmodul</tertiary>
+<title>Præcessionsmodul</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Præcessionsmodul</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modul til at beregne præcessionen </screeninfo>
+<screeninfo>Modul til at beregne præcessionen </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-precess.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Præcession</phrase>
+    <phrase>Præcession</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul fungerer på samme måde som <link linkend="calc-apcoords"
->modulet for tilsyneladende koordinater</link
->, men beregner kun effekten af <link linkend="ai-precession"
->præcessionen</link
-> ikke nutationen eller aberrationen. </para>
-<para
->Modulet bruges ved at du først skriver input-koordinaterne og deres epoch i sektionen <guilabel
->Originale koordinater</guilabel
->, og derefter skriver den epoch du vil beregne koordinaterne for i sektionen <guilabel
->Koordinater efter præcessionen</guilabel
->. Tryk så på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> og objektets koordinater til den valgte epoch og korrigeret for præcessionen vises nu i sektionen <guilabel
->Koordinater efter præcessionen</guilabel
->. </para>
+<para>Dette modul fungerer på samme måde som <link linkend="calc-apcoords">modulet for tilsyneladende koordinater</link>, men beregner kun effekten af <link linkend="ai-precession">præcessionen</link> ikke nutationen eller aberrationen. </para>
+<para>Modulet bruges ved at du først skriver input-koordinaterne og deres epoch i sektionen <guilabel>Originale koordinater</guilabel>, og derefter skriver den epoch du vil beregne koordinaterne for i sektionen <guilabel>Koordinater efter præcessionen</guilabel>. Tryk så på <guibutton>Beregn</guibutton> og objektets koordinater til den valgte epoch og korrigeret for præcessionen vises nu i sektionen <guilabel>Koordinater efter præcessionen</guilabel>. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook
index 77ad32f7942..154dc7b26bd 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook
@@ -1,37 +1,21 @@
 <sect2 id="calc-sidereal">
-<title
->Modul for siderisk tid (stjernetid)</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
-<tertiary
->Modul for siderisk tid (stjernetid)</tertiary>
+<title>Modul for siderisk tid (stjernetid)</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
+<tertiary>Modul for siderisk tid (stjernetid)</tertiary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Modul til beregning af siderisk tid (stjernetid) </screeninfo>
+<screeninfo>Modul til beregning af siderisk tid (stjernetid) </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="calc-sidereal.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Siderisk tid (stjernetid)</phrase>
+    <phrase>Siderisk tid (stjernetid)</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette modul bruges til at omregne mellem <link linkend="ai-utime"
->Universel tid</link
-> og lokal <link linkend="ai-sidereal"
->siderisk tid (stjernetid)</link
->. Vælg først om du vil bruge universel tid eller stjernetid som input i sektionen<guilabel
->Valg af input</guilabel
->. Du skal også angive en geografisk længdegrad og en dato for beregningen foruden den universelle/sideriske tid. Når du trykker på <guibutton
->Beregn</guibutton
-> omregnes tiden. </para>
+<para>Dette modul bruges til at omregne mellem <link linkend="ai-utime">Universel tid</link> og lokal <link linkend="ai-sidereal">siderisk tid (stjernetid)</link>. Vælg først om du vil bruge universel tid eller stjernetid som input i sektionen<guilabel>Valg af input</guilabel>. Du skal også angive en geografisk længdegrad og en dato for beregningen foruden den universelle/sideriske tid. Når du trykker på <guibutton>Beregn</guibutton> omregnes tiden. </para>
 </sect2>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook
index 0725f5ebd52..1421bd5d2eb 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook
@@ -1,101 +1,28 @@
 <sect1 id="tool-calculator">
-<title
->Astronomisk lommeregner</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Astronomisk lommeregner</secondary>
+<title>Astronomisk lommeregner</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Astronomisk lommeregner</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->&kstars;' astronomiske lommeregner indeholder moduler der giver dig direkte adgang til at bruge de algoritmer der benyttes i &kstars;. Modulerne er ordnet efter emner: <itemizedlist
-><title
->Koordinatomregning</title>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-angdist"
->Vinkelafstand</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-apcoords"
->Tilsyneladende koordinater</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-ecliptic"
->Ekliptiske koordinater</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-eqgal"
->Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet)</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-horiz"
->Koordinater i horisontsystemet</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-precess"
->Præcession</link
-></para
-></listitem>
+<para>&kstars;' astronomiske lommeregner indeholder moduler der giver dig direkte adgang til at bruge de algoritmer der benyttes i &kstars;. Modulerne er ordnet efter emner: <itemizedlist><title>Koordinatomregning</title>
+<listitem><para><link linkend="calc-angdist">Vinkelafstand</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-apcoords">Tilsyneladende koordinater</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-ecliptic">Ekliptiske koordinater</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-eqgal">Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet)</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-horiz">Koordinater i horisontsystemet</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-precess">Præcession</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
-<itemizedlist
-><title
->Koordinater på jorden</title>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-geodetic"
->Geodætiske koordinater</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Koordinater på jorden</title>
+<listitem><para><link linkend="calc-geodetic">Geodætiske koordinater</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
-<itemizedlist
-><title
->Solsystem</title>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-planetcoords"
->Koordinater på planeter</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Solsystem</title>
+<listitem><para><link linkend="calc-planetcoords">Koordinater på planeter</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
-<itemizedlist
-><title
->Omregning af tid</title>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-dayduration"
->Daglængde</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-equinox"
->Jævndøgn og solhverv</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-julian"
->Juliansk dag</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="calc-sidereal"
->Siderisk tid (stjernetid)</link
-></para
-></listitem>
+<itemizedlist><title>Omregning af tid</title>
+<listitem><para><link linkend="calc-dayduration">Daglængde</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-equinox">Jævndøgn og solhverv</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-julian">Juliansk dag</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="calc-sidereal">Siderisk tid (stjernetid)</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 &calc-angdist; &calc-apcoords; &calc-ecliptic; &calc-eqgal; &calc-horiz; &calc-precess; &calc-geodetic; &calc-planetcoords; &calc-dayduration; &calc-equinox; &calc-julian; &calc-sidereal; </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook
index e42d0d0c007..d3a58f7a866 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook
@@ -1,34 +1,11 @@
 <sect1 id="ai-cequator">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Himlens ækvator</title>
-<indexterm
-><primary
->Himlens ækvator</primary>
-<seealso
->Koordinater i ækvatorsystemet</seealso>
+<title>Himlens ækvator</title>
+<indexterm><primary>Himlens ækvator</primary>
+<seealso>Koordinater i ækvatorsystemet</seealso>
 </indexterm>
-<para
-><firstterm
->Himlens ækvator</firstterm
-> er en tilsyneladende <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
-> på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen</link
->. Himlens ækvator er grundplanet i himmelkoordinatsystemet <link linkend="equatorial"
->ækvatorsystemet</link
->, så det er defineret som de punkter på himlen der har en deklination på 0 grader. Den er også projektionen af jordens ækvator på himlen. </para>
-<para
->Himlens ækvator og <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
-> står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden  kaldes forårs- og efterårs<link linkend="ai-equinox"
->jævndøgnspunkterne</link
->. </para>
+<para><firstterm>Himlens ækvator</firstterm> er en tilsyneladende <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link>. Himlens ækvator er grundplanet i himmelkoordinatsystemet <link linkend="equatorial">ækvatorsystemet</link>, så det er defineret som de punkter på himlen der har en deklination på 0 grader. Den er også projektionen af jordens ækvator på himlen. </para>
+<para>Himlens ækvator og <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link> står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden  kaldes forårs- og efterårs<link linkend="ai-equinox">jævndøgnspunkterne</link>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook
index cda9e0c613a..9368654bd4c 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook
@@ -2,126 +2,62 @@
 
 <sect1info>
 
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Stjernernes farver og temperaturer</title>
-<indexterm
-><primary
->Stjernernes farver og temperaturer</primary>
-<seealso
->Strålingen fra et sortlegeme</seealso
-> <seealso
->Størrelsesklasseskala</seealso
-> </indexterm>
+<title>Stjernernes farver og temperaturer</title>
+<indexterm><primary>Stjernernes farver og temperaturer</primary>
+<seealso>Strålingen fra et sortlegeme</seealso> <seealso>Størrelsesklasseskala</seealso> </indexterm>
 
-<para
->Alle stjerner ser hvide ud ved første øjekast. Men når vi ser nærmere på dem kan vi se at de har mange forskellige farver: blå, hvid rød og gul er alle repræsenteret. I vinterstjernebilledet Orion kan man se en smuk kontrast mellem røde Betelgeuse i Orions "armhule" og blå Bellatrix ved hans skulder. Hvad grunden til forskellen på stjerners farver er, var et mysterium indtil for to århundreder siden, da fysikerne opnåede en stor nok forståelse af lysets natur og egenskaberne for stof ved meget høje temperaturer. </para>
+<para>Alle stjerner ser hvide ud ved første øjekast. Men når vi ser nærmere på dem kan vi se at de har mange forskellige farver: blå, hvid rød og gul er alle repræsenteret. I vinterstjernebilledet Orion kan man se en smuk kontrast mellem røde Betelgeuse i Orions "armhule" og blå Bellatrix ved hans skulder. Hvad grunden til forskellen på stjerners farver er, var et mysterium indtil for to århundreder siden, da fysikerne opnåede en stor nok forståelse af lysets natur og egenskaberne for stof ved meget høje temperaturer. </para>
 
-<para
->Mere specifikt var det <link linkend="ai-blackbody"
->sortlegemestrålingens</link
-> fysik, der muliggjorde en forståelse af forskellene i stjernernes farver. Kort efter at sortlegemestråling blev forstået opdagede man at stjernernes spektre er meget lig sortlegemestrålingskurver for forskellige temperaturer i området fra nogle få tusinde Kelvin op til ca. 50.000 Kelvin. En nærliggende forklaring er, at stjerner er sammenlignelige med sortlegemer, og at variationen i stjernernes farve er en konsekvens af deres overfladetemperaturer. </para>
+<para>Mere specifikt var det <link linkend="ai-blackbody">sortlegemestrålingens</link> fysik, der muliggjorde en forståelse af forskellene i stjernernes farver. Kort efter at sortlegemestråling blev forstået opdagede man at stjernernes spektre er meget lig sortlegemestrålingskurver for forskellige temperaturer i området fra nogle få tusinde Kelvin op til ca. 50.000 Kelvin. En nærliggende forklaring er, at stjerner er sammenlignelige med sortlegemer, og at variationen i stjernernes farve er en konsekvens af deres overfladetemperaturer. </para>
 
-<para
->Kolde stjerner (med spektraltype M og K) udstråler det meste af deres energi i det røde og infrarøde område af det elektromagnetiske spektrum, hvorfor vi ser dem som røde. Varme stjerner (med spektraltype O og B) udstråler mest ved blå og ultraviolette bølgelængder, hvilket får dem til at se blå eller hvide ud. </para>
+<para>Kolde stjerner (med spektraltype M og K) udstråler det meste af deres energi i det røde og infrarøde område af det elektromagnetiske spektrum, hvorfor vi ser dem som røde. Varme stjerner (med spektraltype O og B) udstråler mest ved blå og ultraviolette bølgelængder, hvilket får dem til at se blå eller hvide ud. </para>
 
-<para
->Når vi skal afgøre en stjernes temperatur kan vi bruge reglen for sammenhæng mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden på den mest intense del af dets spektrum. Altså at når man øger temperaturen på et sortlegeme, går temperaturen på den mest intense del af dets spektrum mod kortere (mere blå) bølgelængder. Dette er illustreret i figur 1, hvor intensiteten for tre hypotetiske stjerner er afsat mod bølgelængde. "Regnbuen" indikerer de bølgelængder, der er synlige for det menneskelige øje. </para>
+<para>Når vi skal afgøre en stjernes temperatur kan vi bruge reglen for sammenhæng mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden på den mest intense del af dets spektrum. Altså at når man øger temperaturen på et sortlegeme, går temperaturen på den mest intense del af dets spektrum mod kortere (mere blå) bølgelængder. Dette er illustreret i figur 1, hvor intensiteten for tre hypotetiske stjerner er afsat mod bølgelængde. "Regnbuen" indikerer de bølgelængder, der er synlige for det menneskelige øje. </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
 <imageobject>
   <imagedata fileref="star_colors.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
-<caption
-><para
-><phrase
->Figur 1</phrase
-></para
-></caption>
+<caption><para><phrase>Figur 1</phrase></para></caption>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->Denne simple metode synes for så vidt at være korrekt, men da stjerner <emphasis
->ikke</emphasis
-> er perfekte sortlegemer kan den ikke bruges til at måle deres temperatur nøjagtigt. Tilstedeværelsen af forskellige grundstoffer i stjernens atmosfære vil gøre at lys med visse bølgelængder bliver absorberet. Da disse <firstterm
->absorbtionslinjer</firstterm
-> ikke er regelmæssigt fordelt over spektret kan de "flytte" dettes mest intense område. Derudover er det en tidskrævende opgave at optage et brugbart spektrum for en stjerne, hvilket i praksis gør denne teknik uanvendelig for større mængder stjerner. </para>
-
-<para
->En alternativ metode gør brug af <firstterm
->fotometri</firstterm
-> til at måle intensiteten af det lys, der passerer igennem forskellige filtre. Hvert filter tillader <emphasis
->kun</emphasis
-> lys med visse bølgelængder at slippe igennem. Et meget brugt fotometrisk system kaldes <firstterm
->Johnsons UBV system</firstterm
->. Det gør brug af tre filtre: Henholdsvis U (ultraviolette), B (blå) og V (synlige, eng. "visible") dele af det elektromagnetiske spektrum lukkes igennem til måleudstyret. </para>
-
-<para
->I UBV-fotometri gør man brug af et lysfølsomt apparat eller materiale (såsom film eller et CCD kamera) samt et teleskop, som rettes mod den stjerne man ønsker at måle på. Der optages en måling for hvert filter, hvilket giver tre tilsyneladende lysstyrker eller <link linkend="ai-flux"
->fluxer</link
-> (energi pr. cm^2 pr. sekund) som tildeles enhederne Fu, Fb og Fv. Kvotienterne Fu/Fb og Fb/Fv er en kvantitativ måling af stjernens "farve" og kan bruges til at udlede dennes temperatur. Generelt gælder det, at jo højere en stjernes Fu/Fb og Fb/Fv kvotienter er, des varmere er stjernens overflade. </para>
-
-<para
->For eksempel har stjernen Bellatrix i Orion Fb/Fv = 1.22, hvilket betyder at den er lysere set gennem et B filter end gennem et V filter. Derudover er dens Fu/Fb = 2.22, så den er lysest set gennem et U filter. Dette indikerer at den må være endog meget varm, da det mest intense område af dens spektrum må ligge indenfor det område, der passerer gennem et U filter, eller ved en endnu kortere bølgelængde. Bellatrix' overfladetemperatur, uddraget ved at sammenligne dens spektrum med detaljerede modeller, der tager højde for absorbtionslinjer, er omkring 25,000 kelvin. </para>
-
-<para
->Vi kan gentage denne analyse for stjernen Betelgeuse. Dens Fb/Fv og Fu/Fb kvotienter er henholdsvis 0.15 og 0.18, så den er lysstærkest i V og svagest i U. Deraf følger, at den mest lysstærke del af Betelgeuses spektrum må ligge et sted i V filtrets område, eller ved en endnu længere bølgelængde. Betelgeuses overfladetemperatur er kun 2400 kelvin. </para>
-
-<para
->Astronomer foretrækker at udtrykke stjerners farve som forskel i <link linkend="ai-magnitude"
->størrelsesklasser</link
-> i stedet for <link linkend="ai-flux"
->flux</link
->. Farveindekset for Bellatrix er således </para>
-
-<para
->B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (1,22) = -0,22, </para>
-
-<para
->Ligeledes er farveindekset for Betelgeuse </para>
-
-<para
->B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (0,18) = 1,85 </para>
-
-<para
->Farveindekserne løber, som skalaen over <link linkend="ai-magnitude"
->størrelsesklasser</link
->, baglæns. <emphasis
->Varme, blå</emphasis
-> stjerner har <emphasis
->mindre og negative</emphasis
-> værdier for B-V end de køligere og rødere stjerner. </para>
-
-<para
->En astronom kan altså, efter at have korrigeret for rødforskydning og interstellar lysabsorbtion bruge farveindekserne for en stjerne til at finde en nøjagtig temperatur for den pågældende stjerne. Sammenhængen mellem B-V og temperatur er illustreret i figur 2. </para>
+<para>Denne simple metode synes for så vidt at være korrekt, men da stjerner <emphasis>ikke</emphasis> er perfekte sortlegemer kan den ikke bruges til at måle deres temperatur nøjagtigt. Tilstedeværelsen af forskellige grundstoffer i stjernens atmosfære vil gøre at lys med visse bølgelængder bliver absorberet. Da disse <firstterm>absorbtionslinjer</firstterm> ikke er regelmæssigt fordelt over spektret kan de "flytte" dettes mest intense område. Derudover er det en tidskrævende opgave at optage et brugbart spektrum for en stjerne, hvilket i praksis gør denne teknik uanvendelig for større mængder stjerner. </para>
+
+<para>En alternativ metode gør brug af <firstterm>fotometri</firstterm> til at måle intensiteten af det lys, der passerer igennem forskellige filtre. Hvert filter tillader <emphasis>kun</emphasis> lys med visse bølgelængder at slippe igennem. Et meget brugt fotometrisk system kaldes <firstterm>Johnsons UBV system</firstterm>. Det gør brug af tre filtre: Henholdsvis U (ultraviolette), B (blå) og V (synlige, eng. "visible") dele af det elektromagnetiske spektrum lukkes igennem til måleudstyret. </para>
+
+<para>I UBV-fotometri gør man brug af et lysfølsomt apparat eller materiale (såsom film eller et CCD kamera) samt et teleskop, som rettes mod den stjerne man ønsker at måle på. Der optages en måling for hvert filter, hvilket giver tre tilsyneladende lysstyrker eller <link linkend="ai-flux">fluxer</link> (energi pr. cm^2 pr. sekund) som tildeles enhederne Fu, Fb og Fv. Kvotienterne Fu/Fb og Fb/Fv er en kvantitativ måling af stjernens "farve" og kan bruges til at udlede dennes temperatur. Generelt gælder det, at jo højere en stjernes Fu/Fb og Fb/Fv kvotienter er, des varmere er stjernens overflade. </para>
+
+<para>For eksempel har stjernen Bellatrix i Orion Fb/Fv = 1.22, hvilket betyder at den er lysere set gennem et B filter end gennem et V filter. Derudover er dens Fu/Fb = 2.22, så den er lysest set gennem et U filter. Dette indikerer at den må være endog meget varm, da det mest intense område af dens spektrum må ligge indenfor det område, der passerer gennem et U filter, eller ved en endnu kortere bølgelængde. Bellatrix' overfladetemperatur, uddraget ved at sammenligne dens spektrum med detaljerede modeller, der tager højde for absorbtionslinjer, er omkring 25,000 kelvin. </para>
+
+<para>Vi kan gentage denne analyse for stjernen Betelgeuse. Dens Fb/Fv og Fu/Fb kvotienter er henholdsvis 0.15 og 0.18, så den er lysstærkest i V og svagest i U. Deraf følger, at den mest lysstærke del af Betelgeuses spektrum må ligge et sted i V filtrets område, eller ved en endnu længere bølgelængde. Betelgeuses overfladetemperatur er kun 2400 kelvin. </para>
+
+<para>Astronomer foretrækker at udtrykke stjerners farve som forskel i <link linkend="ai-magnitude">størrelsesklasser</link> i stedet for <link linkend="ai-flux">flux</link>. Farveindekset for Bellatrix er således </para>
+
+<para>B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (1,22) = -0,22, </para>
+
+<para>Ligeledes er farveindekset for Betelgeuse </para>
+
+<para>B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (0,18) = 1,85 </para>
+
+<para>Farveindekserne løber, som skalaen over <link linkend="ai-magnitude">størrelsesklasser</link>, baglæns. <emphasis>Varme, blå</emphasis> stjerner har <emphasis>mindre og negative</emphasis> værdier for B-V end de køligere og rødere stjerner. </para>
+
+<para>En astronom kan altså, efter at have korrigeret for rødforskydning og interstellar lysabsorbtion bruge farveindekserne for en stjerne til at finde en nøjagtig temperatur for den pågældende stjerne. Sammenhængen mellem B-V og temperatur er illustreret i figur 2. </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
 <imageobject>
   <imagedata fileref="color_indices.png"/>
 </imageobject>
-<caption
-><para
-><phrase
->Figur 2</phrase
-></para
-></caption>
+<caption><para><phrase>Figur 2</phrase></para></caption>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->Solen, med en overfladetemperatur på 5.800 K, har et B-V indeks på 0,62. </para>
+<para>Solen, med en overfladetemperatur på 5.800 K, har et B-V indeks på 0,62. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook
index 4ac0243b83b..a5562b966e3 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook
@@ -1,854 +1,252 @@
 <chapter id="commands">
-<title
->Kommandoreference</title>
+<title>Kommandoreference</title>
 
 <sect1 id="kstars-menus">
-<title
->Menukommandoer</title>
-<indexterm
-><primary
->Kommandoer</primary
-><secondary
->Menu</secondary
-></indexterm>
+<title>Menukommandoer</title>
+<indexterm><primary>Kommandoer</primary><secondary>Menu</secondary></indexterm>
 
 <sect2 id="filemenu">
-<title
-><guimenu
->Fil</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Fil</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->N</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Nyt vindue</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner et nyt &kstars;-vindue </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->W</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Luk vindue</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Luk &kstars;-vindue </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->D</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Hent data...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner værktøjet <guilabel
->Hent ekstra data</guilabel
-> </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->O</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Åbn FITS...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner et FITS-billede i FITS-redigeringsværktøjet </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->I</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Gem stjernekortet...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Gem et billede af det aktuelle stjernekort på disken </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->R</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Kør script...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Kør det angivne KStars-script </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->P</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Udskriv...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Udskriv det nuværende stjernekort (evt. til en PostScript-fil) </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Q</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Fil</guimenu
-> <guimenuitem
->Afslut</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Afslut &kstars; </para
-></listitem>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>N</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Nyt vindue</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner et nyt &kstars;-vindue </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>W</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Luk vindue</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Luk &kstars;-vindue </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>D</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Hent data...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner værktøjet <guilabel>Hent ekstra data</guilabel> </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>O</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Åbn FITS...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner et FITS-billede i FITS-redigeringsværktøjet </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>I</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Gem stjernekortet...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Gem et billede af det aktuelle stjernekort på disken </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>R</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Kør script...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Kør det angivne KStars-script </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>P</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Udskriv...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Udskriv det nuværende stjernekort (evt. til en PostScript-fil) </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Q</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Fil</guimenu> <guimenuitem>Afslut</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Afslut &kstars; </para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </sect2>
 
 <sect2 id="timemenu">
-<title
-><guimenu
->Tid</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Tid</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->E</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Tid</guimenu
-> <guimenuitem
->Sæt tiden til nu</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Sætter tiden efter computerens ur</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->S</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Tid</guimenu
-> <guimenuitem
->Sæt tiden...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Indstil dato og klokkeslæt</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Tid</guimenu
-> <guimenuitem
->Start/Stop tiden</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Skifter mellem at tiden går eller står stille</para
-></listitem>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>E</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Tid</guimenu> <guimenuitem>Sæt tiden til nu</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Sætter tiden efter computerens ur</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>S</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Tid</guimenu> <guimenuitem>Sæt tiden...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Indstil dato og klokkeslæt</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Tid</guimenu> <guimenuitem>Start/Stop tiden</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Skifter mellem at tiden går eller står stille</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </sect2>
 
 <sect2 id="pointmenu">
-<title
-><guimenu
->Retning</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Retning</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->Z</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Zenit</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér mod <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
-> (lige op) </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->N</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Nord</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på nordpunktet på horisonten</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->Ø</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Øst</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på østpunktet på horisonten</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->S</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Syd</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på sydpunktet på horisonten</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->V</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Vest</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på vestpunktet på horisonten</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->M</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Sæt fokus manuelt...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér skærmen på specifikle <link linkend="ai-skycoords"
->himmelkoordinater</link
-> </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Find objekt</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Find objekter ud fra deres navn med vinduet <link linkend="findobjects"
->Find objekt</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->T</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Retning</guimenu
-> <guimenuitem
->Start/stop at følge objekt</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Slå fokusering til/fra. Under fokusering forbliver skærmbilledet centreret på det nuværende fokuspunkt eller objekt.</para
-></listitem>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>Z</keycap> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Zenit</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér mod <link linkend="ai-zenith">zenit</link> (lige op) </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>N</keycap> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Nord</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér på nordpunktet på horisonten</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>Ø</keycap> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Øst</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér på østpunktet på horisonten</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>S</keycap> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Syd</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér på sydpunktet på horisonten</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>V</keycap> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Vest</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér på vestpunktet på horisonten</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>M</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Sæt fokus manuelt...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Centrér skærmen på specifikle <link linkend="ai-skycoords">himmelkoordinater</link> </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>F</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Find objekt</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Find objekter ud fra deres navn med vinduet <link linkend="findobjects">Find objekt</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>T</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Retning</guimenu> <guimenuitem>Start/stop at følge objekt</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Slå fokusering til/fra. Under fokusering forbliver skærmbilledet centreret på det nuværende fokuspunkt eller objekt.</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </sect2>
 
 <sect2 id="viewmenu">
-<title
-><guimenu
->Vis</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Vis</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->+</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Zoom ind</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Zoomer ind på midten af skærmen</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->-</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Zoom ud</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Zoomer ud</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Z</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Standardzoom</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;&Shift;<keycap
->Z</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Zoom til vinkelstørrelse...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Zoom til den angivne vinkelsynsfelt</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;&Shift;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Fuldskærmstilstand</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Slå fuldskærmstilstand til og fra</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycap
->Mellemrumstast</keycap
-> </shortcut
-> <guimenu
->Vis</guimenu
-> <guimenuitem
->Koordinater i horisont/ækvator-systemet</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Skift mellem <link linkend="ai-skycoords"
->koordinatsystemerne</link
->: <link linkend="horizontal"
->Horisontsystemet</link
-> og <link linkend="equatorial"
->Ækvatorsystemet</link
-> </para
-></listitem>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>+</keycap> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Zoom ind</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Zoomer ind på midten af skærmen</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>-</keycap> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Zoom ud</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Zoomer ud</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Z</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Standardzoom</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;&Shift;<keycap>Z</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Zoom til vinkelstørrelse...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Zoom til den angivne vinkelsynsfelt</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;&Shift;<keycap>F</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Fuldskærmstilstand</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Slå fuldskærmstilstand til og fra</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycap>Mellemrumstast</keycap> </shortcut> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Koordinater i horisont/ækvator-systemet</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Skift mellem <link linkend="ai-skycoords">koordinatsystemerne</link>: <link linkend="horizontal">Horisontsystemet</link> og <link linkend="equatorial">Ækvatorsystemet</link> </para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 </sect2>
 
 <sect2 id="devicemenu">
-<title
-><guimenu
->Enheder</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Enheder</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Enheder</guimenu
-> <guimenuitem
->Teleskopguide</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner <guilabel
->Teleskop-opsætningsguiden</guilabel
-> som giver en trin for trin guide til at tilslutte dit teleskop og styre det med &kstars;.</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Enheder</guimenu
-> <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner enhedshåndteringen, som lader dig starte og stoppe enhedsdrivere og tilslutte til fjerne INDI servere.</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Enheder</guimenu
-> <guimenuitem
->INDI kontrolpanel</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner INDI kontrolpanelet, som lader dig kontrollere alle de egenskaber en enhed understøtter.</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Enheder</guimenu
-> <guimenuitem
->Indfang billedsekvens...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Tag billeder fra et CCD-kamera eller en netkameraenhed</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Enheder</guimenu
-> <guimenuitem
->Indstil INDI</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner en dialog hvorfra du kan indstille INDI-relaterede egenskaber som f.eks. automatisk enhedsopdatering.</para
-></listitem>
+<term><menuchoice><guimenu>Enheder</guimenu> <guimenuitem>Teleskopguide</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner <guilabel>Teleskop-opsætningsguiden</guilabel> som giver en trin for trin guide til at tilslutte dit teleskop og styre det med &kstars;.</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Enheder</guimenu> <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner enhedshåndteringen, som lader dig starte og stoppe enhedsdrivere og tilslutte til fjerne INDI servere.</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Enheder</guimenu> <guimenuitem>INDI kontrolpanel</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner INDI kontrolpanelet, som lader dig kontrollere alle de egenskaber en enhed understøtter.</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Enheder</guimenu> <guimenuitem>Indfang billedsekvens...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Tag billeder fra et CCD-kamera eller en netkameraenhed</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Enheder</guimenu> <guimenuitem>Indstil INDI</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Åbner en dialog hvorfra du kan indstille INDI-relaterede egenskaber som f.eks. automatisk enhedsopdatering.</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 </variablelist>
 </sect2>
 
 <sect2 id="toolmenu">
-<title
-><guimenu
->Værktøjer</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Værktøjer</guimenu>-menuen</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->P</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Lommeregner...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>P</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Lommeregner...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-calculator"
->astro-lommeregneren</link
->, som giver dig adgang til mange af de matematiske funktioner &kstars; bruger. </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-calculator">astro-lommeregneren</link>, som giver dig adgang til mange af de matematiske funktioner &kstars; bruger. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
-<varlistentry
-> 
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->L</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Observationsliste...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term
-> 
-<listitem
-> 
-<para
->Åbner værktøjet <link linkend="tool-observinglist"
->observationsliste</link
->, som giver dig bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekt som du vælger.</para>
-</listitem
-> 
-</varlistentry
-> 
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->V</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->AAVSO Light Curves...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<varlistentry> 
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>L</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Observationsliste...</guimenuitem> </menuchoice></term> 
+<listitem> 
+<para>Åbner værktøjet <link linkend="tool-observinglist">observationsliste</link>, som giver dig bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekt som du vælger.</para>
+</listitem> 
+</varlistentry> 
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>V</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>AAVSO Light Curves...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-aavso"
->AAVSO Light Curve Generator</link
->, som henter en kurve over lysstyrken for en hvilkensomhelst variabel stjerne fra  "the American Association of Variable Star Observers". </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-aavso">AAVSO Light Curve Generator</link>, som henter en kurve over lysstyrken for en hvilkensomhelst variabel stjerne fra  "the American Association of Variable Star Observers". </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->A</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Højde vs. tid...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>A</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Højde vs. tid...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-altvstime"
->Højde vs. tid</link
->, der kan tegne kurver over højden af et hvilket som helst objekt som funktion af tiden. Dette bruges f.eks. til at planlægge observationssessioner. </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-altvstime">Højde vs. tid</link>, der kan tegne kurver over højden af et hvilket som helst objekt som funktion af tiden. Dette bruges f.eks. til at planlægge observationssessioner. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->U</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Hvad sker der i aften...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>U</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Hvad sker der i aften...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-whatsup"
->Hvad sker der i aften</link
->, som viser en oversigt over de objekter der er synlige fra din position en given dato. </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-whatsup">Hvad sker der i aften</link>, som viser en oversigt over de objekter der er synlige fra din position en given dato. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->B</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Scriptbygger...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>B</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Scriptbygger...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder"
->Scriptbygger</link
->, som er en grafisk brugerflade til at lave &kstars; DCOP-script. </para>
+<para>Åbner værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder">Scriptbygger</link>, som er en grafisk brugerflade til at lave &kstars; DCOP-script. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Y</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Solsystem...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Y</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Solsystem...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-solarsys"
->Solsystemviseren</link
->, der viser et overordnet billede af solsystemet den dato KStars er indstillet til. </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-solarsys">Solsystemviseren</link>, der viser et overordnet billede af solsystemet den dato KStars er indstillet til. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->J</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Værktøjer</guimenu
-> <guimenuitem
->Jupiters måner...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>J</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Værktøjer</guimenu> <guimenuitem>Jupiters måner...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Åbner <link linkend="tool-jmoons"
->Værktøj til Jupiters måner</link
->, som viser positionen af Jupiters 4 klareste måner som funktion af tiden. </para>
+<para>Åbner <link linkend="tool-jmoons">Værktøj til Jupiters måner</link>, som viser positionen af Jupiters 4 klareste måner som funktion af tiden. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
@@ -856,401 +254,143 @@
 </sect2>
 
 <sect2 id="settingmenu">
-<title
->Menuen <guimenu
->Opsætning</guimenu
-></title>
+<title>Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu></title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Infopanel</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul Infopanel</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul alle tre infopaneler </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Infopanel</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul tiden</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul tiden i infopanelet </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Infopanel</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul fokus</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul fokuspunktet i infopanelet </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Infopanel</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul sted</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul stedet i infopanelet </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Værktøjslinjer</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul hovedværktøjslinjen</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul hovedværktøjslinjen </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Værktøjslinjer</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul værktøjslinjen vis</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul værktøjslinjens visning </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Statuslinje</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul statuslinje</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul statuslinjen </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Statuslinje</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul Az/Alt-felt</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Statuslinje</guisubmenu
-> <guimenuitem
->Vis/skjul RA/Dec-felt</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->Farvesammensætninger</guisubmenu
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Denne undermenu indeholder alle de definerede farvesammensætninger, også dem du selv har defineret. Vælg et punkt for at bruge denne farvesammensætning. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guisubmenu
->FOV-symboler</guisubmenu
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Denne undermenu lister tilgængelige synfeltssymboler. Synfeltssymbolerne tegnes i skærmens centrum. Du kan vælge i listen med fordefinerede symboler (Intet symbol, 7x35 kikkert, En grad eller HST WFPC2), eller kan du definere dine egne symboler (eller ændre eksisterende symboler) med tilvalget <guimenuitem
->Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem
->. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><shortcut
-> <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->G</keycap
-></keycombo
-> </shortcut
-> <guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guimenuitem
->Sæt geografisk sted...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Infopanel</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul Infopanel</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul alle tre infopaneler </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Infopanel</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul tiden</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul tiden i infopanelet </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Infopanel</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul fokus</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul fokuspunktet i infopanelet </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Infopanel</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul sted</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul stedet i infopanelet </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Værktøjslinjer</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul hovedværktøjslinjen</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul hovedværktøjslinjen </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Værktøjslinjer</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul værktøjslinjen vis</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul værktøjslinjens visning </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Statuslinje</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul statuslinje</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul statuslinjen </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Statuslinje</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul Az/Alt-felt</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Statuslinje</guisubmenu> <guimenuitem>Vis/skjul RA/Dec-felt</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>Farvesammensætninger</guisubmenu> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Denne undermenu indeholder alle de definerede farvesammensætninger, også dem du selv har defineret. Vælg et punkt for at bruge denne farvesammensætning. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guisubmenu>FOV-symboler</guisubmenu> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Denne undermenu lister tilgængelige synfeltssymboler. Synfeltssymbolerne tegnes i skærmens centrum. Du kan vælge i listen med fordefinerede symboler (Intet symbol, 7x35 kikkert, En grad eller HST WFPC2), eller kan du definere dine egne symboler (eller ændre eksisterende symboler) med tilvalget <guimenuitem>Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem>. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><menuchoice><shortcut> <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>G</keycap></keycombo> </shortcut> <guimenu>Opsætning</guimenu> <guimenuitem>Sæt geografisk sted...</guimenuitem> </menuchoice></term>
 <listitem>
-<para
->Vælg et nyt <link linkend="setgeo"
->geografisk sted</link
-> </para>
+<para>Vælg et nyt <link linkend="setgeo">geografisk sted</link> </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guimenuitem
->Indstil &kstars;...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term>
-<listitem
-><para
->Ændr <link linkend="config"
->indstillingsvalg</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-> 
-<term
-><menuchoice
-><guimenu
->Opsætning</guimenu
-> <guimenuitem
->Startguide...</guimenuitem
-> </menuchoice
-></term
-> 
-<listitem
-><para
->Åbner <link linkend="startwizard"
->Indstillingsguiden</link
->, som lader dig indstille dit geografiske sted nemt og hente nogle yderligere datafiler.</para
-></listitem
-> 
-</varlistentry
-> 
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guimenuitem>Indstil &kstars;...</guimenuitem> </menuchoice></term>
+<listitem><para>Ændr <link linkend="config">indstillingsvalg</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry> 
+<term><menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guimenuitem>Startguide...</guimenuitem> </menuchoice></term> 
+<listitem><para>Åbner <link linkend="startwizard">Indstillingsguiden</link>, som lader dig indstille dit geografiske sted nemt og hente nogle yderligere datafiler.</para></listitem> 
+</varlistentry> 
 
 
 </variablelist>
 </sect2>
 
 <sect2 id="helpmenu">
-<title
-><guimenu
->Hjælp</guimenu
->-menuen</title>
+<title><guimenu>Hjælp</guimenu>-menuen</title>
 &help.menu.documentation; </sect2>
 
 <sect2 id="popup-menu">
-<title
->Popop-menu</title>
-<indexterm
-><primary
->Popop-menu</primary
-><secondary
->Beskrivelse</secondary
-></indexterm>
-
-<para
-><mousebutton
->Højre</mousebutton
->klikmenuen er forskellig alt efter hvilken slags himmelobjekt der klikkes på. Her kommer en liste over de ting den kan indeholde med den relevante objekttype i [kantede paranteser].</para>
+<title>Popop-menu</title>
+<indexterm><primary>Popop-menu</primary><secondary>Beskrivelse</secondary></indexterm>
+
+<para><mousebutton>Højre</mousebutton>klikmenuen er forskellig alt efter hvilken slags himmelobjekt der klikkes på. Her kommer en liste over de ting den kan indeholde med den relevante objekttype i [kantede paranteser].</para>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
->Navn og type: De 3 første linjer viser objektets navn(e) og type. For stjerner vises deres spektraltype også her. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
->Tiden for opgang/nedgang/passage for objektet på nuværende simuleringsdato vises i de næste 3 linjer. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->Centrér og følg</guimenuitem
->: Centrér skærmen på dette sted og følg det. Det samme sker ved at dobbeltklikke. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->Vinkelafstand til...</guimenuitem
->: Indtast "vinkelafstandstilstand". I denne tilstand tegnes en prikket linje fra det første objekt til nuværende museposition. Når du viser den sammenhængsafhængige menu for det andet objekt, siger punktet <guilabel
->Beregn vinkelafstand</guilabel
->. Vælges dette vises vinkelafstanden mellem de to objekter i statuslinjen. Du kan trykke på tasten <keycap
->Esc</keycap
-> for at forlade vinkelafstandstilstand uden at måle en vinkel. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->Detaljer</guimenuitem
->: Åbn vinduet <link linkend="tool-details"
->Detaljer om objekt</link
-> for dette objektet. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->Tilføj etiket</guimenuitem
->: Tilføj en permanent etiket til objektet. Hvis objektet allerede har en etiket tilknyttet, siger punktet <guilabel
->Fjern etiket</guilabel
->. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->Vis... billede</guimenuitem
->: Hent et billede af objektet fra internettet, og vis det i billedvisningsværktøjet. Teksten "..." erstattes af en kort beskrivelse af billedets oprindelse. Et objekt kan have flere billedlink tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle]</term>
-<listitem
-><para
-><guimenuitem
->... side</guimenuitem
->: Vis en netside om objektet i din standard-browser. Teksten "..." erstattes med en kort beskrivelse af siden. Et objekt kan have flere link tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->[Alle navngivne objekter]</term>
-<listitem
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Internetlink</secondary>
-<tertiary
->Tilpasning</tertiary
-></indexterm>
-<guimenuitem
->Tilføj link...</guimenuitem
->: Giver dig mulighed for at tilføje dine egne link til pop op-menuen for ethvert objekt. Der åbnes en lille dialog hvor du kan skrive linkets &URL; og den tekst der skal stå i pop op-menuen. Du kan også markere om &URL;en er til et billede eller et <acronym
->HTML</acronym
-> dokument, så &kstars; ved om det skal åbnes i en browser eller en billedfremviser. Du kan bruge denne funktion til at tilføje link til dokumenter på din egen harddisk, så funktionen kan f.eks. bruges til at tilknytte en observationslog eller egne billeder og egne informationer til objekter i &kstars;. Dine egne link indlæses automatisk når &kstars; indlæses, og de gemmes i mappen <filename class="directory"
->~/.trinity/share/apps/kstars/</filename
->, i filerne <filename
->myimage_url.dat</filename
-> og <filename
->myinfo_url.dat</filename
->. Hvis du får samlet dig en større samling link kan du overveje om du ikke vil sende dem til os, så kommer de måske med i næste udgave af &kstars;! </para>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para>Navn og type: De 3 første linjer viser objektets navn(e) og type. For stjerner vises deres spektraltype også her. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para>Tiden for opgang/nedgang/passage for objektet på nuværende simuleringsdato vises i de næste 3 linjer. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>Centrér og følg</guimenuitem>: Centrér skærmen på dette sted og følg det. Det samme sker ved at dobbeltklikke. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>Vinkelafstand til...</guimenuitem>: Indtast "vinkelafstandstilstand". I denne tilstand tegnes en prikket linje fra det første objekt til nuværende museposition. Når du viser den sammenhængsafhængige menu for det andet objekt, siger punktet <guilabel>Beregn vinkelafstand</guilabel>. Vælges dette vises vinkelafstanden mellem de to objekter i statuslinjen. Du kan trykke på tasten <keycap>Esc</keycap> for at forlade vinkelafstandstilstand uden at måle en vinkel. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>Detaljer</guimenuitem>: Åbn vinduet <link linkend="tool-details">Detaljer om objekt</link> for dette objektet. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>Tilføj etiket</guimenuitem>: Tilføj en permanent etiket til objektet. Hvis objektet allerede har en etiket tilknyttet, siger punktet <guilabel>Fjern etiket</guilabel>. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>Vis... billede</guimenuitem>: Hent et billede af objektet fra internettet, og vis det i billedvisningsværktøjet. Teksten "..." erstattes af en kort beskrivelse af billedets oprindelse. Et objekt kan have flere billedlink tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle]</term>
+<listitem><para><guimenuitem>... side</guimenuitem>: Vis en netside om objektet i din standard-browser. Teksten "..." erstattes med en kort beskrivelse af siden. Et objekt kan have flere link tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>[Alle navngivne objekter]</term>
+<listitem><para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Internetlink</secondary>
+<tertiary>Tilpasning</tertiary></indexterm>
+<guimenuitem>Tilføj link...</guimenuitem>: Giver dig mulighed for at tilføje dine egne link til pop op-menuen for ethvert objekt. Der åbnes en lille dialog hvor du kan skrive linkets &URL; og den tekst der skal stå i pop op-menuen. Du kan også markere om &URL;en er til et billede eller et <acronym>HTML</acronym> dokument, så &kstars; ved om det skal åbnes i en browser eller en billedfremviser. Du kan bruge denne funktion til at tilføje link til dokumenter på din egen harddisk, så funktionen kan f.eks. bruges til at tilknytte en observationslog eller egne billeder og egne informationer til objekter i &kstars;. Dine egne link indlæses automatisk når &kstars; indlæses, og de gemmes i mappen <filename class="directory">~/.trinity/share/apps/kstars/</filename>, i filerne <filename>myimage_url.dat</filename> og <filename>myinfo_url.dat</filename>. Hvis du får samlet dig en større samling link kan du overveje om du ikke vil sende dem til os, så kommer de måske med i næste udgave af &kstars;! </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
@@ -1259,214 +399,91 @@
 </sect1>
 
 <sect1 id="kstars-keys">
-<title
->Tastaturgenveje</title>
-<indexterm
-><primary
->Kommandoer</primary>
-<secondary
->Tastatur</secondary
-></indexterm>
+<title>Tastaturgenveje</title>
+<indexterm><primary>Kommandoer</primary>
+<secondary>Tastatur</secondary></indexterm>
 
 <sect2 id="nav-keys">
-<title
->Navigationsnøgler</title>
-<indexterm
-><primary
->Navigationskontrol</primary>
-<secondary
->Tastatur</secondary
-></indexterm>
+<title>Navigationsnøgler</title>
+<indexterm><primary>Navigationskontrol</primary>
+<secondary>Tastatur</secondary></indexterm>
 
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
->Piletaster</term>
-<listitem
-><para
->Brug piletasterne til at flytte billedet. Bevægelsen går dobbelt så hurtigt hvis du holder &Shift; nede. </para
-></listitem
-></varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycap
->+</keycap
-> / <keycap
->-</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Zoomer ind/ud</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Z</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;&Shift;<keycap
->Z</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Zoom til den angivne vinkelsynsfelt</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
->0&ndash;9</term>
-<listitem
-><para
->Centrerer skærmen på et større objekt fra solsystemet. <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->0: Solen</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->1: Merkur</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->2: Venus</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->3: Månen</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->4: Mars</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->5: Jupiter</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->6: Saturn</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->7: Uranus</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->8: Neptun</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->9: Pluto</para
-></listitem>
+<varlistentry><term>Piletaster</term>
+<listitem><para>Brug piletasterne til at flytte billedet. Bevægelsen går dobbelt så hurtigt hvis du holder &Shift; nede. </para></listitem></varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycap>+</keycap> / <keycap>-</keycap></term>
+<listitem><para>Zoomer ind/ud</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Z</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;&Shift;<keycap>Z</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Zoom til den angivne vinkelsynsfelt</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term>0&ndash;9</term>
+<listitem><para>Centrerer skærmen på et større objekt fra solsystemet. <itemizedlist>
+<listitem><para>0: Solen</para></listitem>
+<listitem><para>1: Merkur</para></listitem>
+<listitem><para>2: Venus</para></listitem>
+<listitem><para>3: Månen</para></listitem>
+<listitem><para>4: Mars</para></listitem>
+<listitem><para>5: Jupiter</para></listitem>
+<listitem><para>6: Saturn</para></listitem>
+<listitem><para>7: Uranus</para></listitem>
+<listitem><para>8: Neptun</para></listitem>
+<listitem><para>9: Pluto</para></listitem>
 </itemizedlist>
-</para
-></listitem>
+</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->Z</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér mod <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
-> (lige op)</para
-></listitem>
+<term><keycap>Z</keycap></term>
+<listitem><para>Centrér mod <link linkend="ai-zenith">zenit</link> (lige op)</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->N</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på nordpunktet på horisonten</para
-></listitem>
+<term><keycap>N</keycap></term>
+<listitem><para>Centrér på nordpunktet på horisonten</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->E</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på østpunktet på horisonten</para
-></listitem>
+<term><keycap>E</keycap></term>
+<listitem><para>Centrér på østpunktet på horisonten</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->S</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på sydpunktet på horisonten</para>
+<term><keycap>S</keycap></term>
+<listitem><para>Centrér på sydpunktet på horisonten</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->W</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Centrér på vestpunktet på horisonten</para
-></listitem>
+<term><keycap>W</keycap></term>
+<listitem><para>Centrér på vestpunktet på horisonten</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->T</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Slå følgningstilstand til/fra.</para
-></listitem>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>T</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Slå følgningstilstand til/fra.</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->&lt;</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Flyt simuleringsklokken et trin tilbage</para>
+<term><keycap>&lt;</keycap></term>
+<listitem><para>Flyt simuleringsklokken et trin tilbage</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->&gt;</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Flyt simuleringsklokken et trin frem</para>
+<term><keycap>&gt;</keycap></term>
+<listitem><para>Flyt simuleringsklokken et trin frem</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
@@ -1474,462 +491,184 @@
 </sect2>
 
 <sect2 id="menu-keys">
-<title
->Genvejstaster i menuer</title>
-<indexterm
-><primary
->Kommandoer</primary>
-<secondary
->Menu</secondary>
-<tertiary
->Genvejstaster</tertiary>
+<title>Genvejstaster i menuer</title>
+<indexterm><primary>Kommandoer</primary>
+<secondary>Menu</secondary>
+<tertiary>Genvejstaster</tertiary>
 </indexterm>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->N</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner et nyt &kstars;-vindue</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->W</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Luk et &kstars;-vindue</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->D</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Hent ekstra data</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->O</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn et FITS-billede i FITS-editoren</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->I</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Eksportér himmelbillede til en fil</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->R</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Kør et &kstars; DCOP-script</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->P</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Udskriv det viste stjernekort</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Q</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Afslut &kstars;</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->E</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Synkronisér simuleringsklokken med nuværende systemtid</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->S</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Indstil simuleringsklokken til en given tid og en givet dato</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;&Shift;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Slå fuldskærmstilstand til og fra</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
-><keycap
->Mellemrum</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Skift mellem <link linkend="ai-skycoords"
->koordinatsystemerne</link
->: <link linkend="horizontal"
->Horisontsystemet</link
-> og <link linkend="equatorial"
->Ækvatorsystemet</link
->  </para
-></listitem
-></varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycap
->F1</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner &kstars;-håndbogen</para
-></listitem>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>N</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbner et nyt &kstars;-vindue</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>W</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Luk et &kstars;-vindue</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>D</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Hent ekstra data</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>O</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn et FITS-billede i FITS-editoren</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>I</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Eksportér himmelbillede til en fil</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>R</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Kør et &kstars; DCOP-script</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>P</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Udskriv det viste stjernekort</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Q</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Afslut &kstars;</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>E</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Synkronisér simuleringsklokken med nuværende systemtid</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>S</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Indstil simuleringsklokken til en given tid og en givet dato</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;&Shift;<keycap>F</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Slå fuldskærmstilstand til og fra</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term><keycap>Mellemrum</keycap></term>
+<listitem><para>Skift mellem <link linkend="ai-skycoords">koordinatsystemerne</link>: <link linkend="horizontal">Horisontsystemet</link> og <link linkend="equatorial">Ækvatorsystemet</link>  </para></listitem></varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycap>F1</keycap></term>
+<listitem><para>Åbner &kstars;-håndbogen</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 </sect2>
 
 
 <sect2 id="object-actions">
-<title
->Handlinger for markeret objekt</title>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Tastaturhandlinger</secondary
-></indexterm>
-
-<para
->Hvert af følgende tastetryk udfører en handling for det <firstterm
->valgte objekt</firstterm
->. Det valgte objekt er det som senest blev klikket (identificeret i statuslinjen). Alternativt, hvis du holder tasten <keycap
->Shift</keycap
-> nede, udføres handlingerne i stedet på det centrerede objektet.</para>
+<title>Handlinger for markeret objekt</title>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Tastaturhandlinger</secondary></indexterm>
+
+<para>Hvert af følgende tastetryk udfører en handling for det <firstterm>valgte objekt</firstterm>. Det valgte objekt er det som senest blev klikket (identificeret i statuslinjen). Alternativt, hvis du holder tasten <keycap>Shift</keycap> nede, udføres handlingerne i stedet på det centrerede objektet.</para>
 
 <!-- FIXME: this feature does not exist yet; to be added after feature thaw
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->C</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Center and Track on the selected object</para
-></listitem>
+<term><keycap>C</keycap></term>
+<listitem><para>Center and Track on the selected object</para></listitem>
 </varlistentry>
 -->
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->D</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn vinduet med detaljer for det markerede objekt</para
-></listitem>
+<term><keycap>D</keycap></term>
+<listitem><para>Åbn vinduet med detaljer for det markerede objekt</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->L</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Ændr en navneetiket for det markerede objekt</para
-></listitem>
+<term><keycap>L</keycap></term>
+<listitem><para>Ændr en navneetiket for det markerede objekt</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->O</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Tilføj det markerede objekt til observationslisten</para
-></listitem>
+<term><keycap>O</keycap></term>
+<listitem><para>Tilføj det markerede objekt til observationslisten</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->P</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Vis det markerede objekts menu</para
-></listitem>
+<term><keycap>P</keycap></term>
+<listitem><para>Vis det markerede objekts menu</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->T</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Skift et spor for det markerede objekt (kun for himmellegemer i solsystemet)</para
-></listitem>
+<term><keycap>T</keycap></term>
+<listitem><para>Skift et spor for det markerede objekt (kun for himmellegemer i solsystemet)</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 </variablelist>
 </sect2>
 
 <sect2 id="tools-keys">
-<title
->Genveje for værktøjer</title>
+<title>Genveje for værktøjer</title>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn vinduet <link linkend="findobjects"
->Søg objekt</link
->, for at angive et himmelobjekt som skal centreres</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->M</keycap
-></keycombo>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>F</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn vinduet <link linkend="findobjects">Søg objekt</link>, for at angive et himmelobjekt som skal centreres</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>M</keycap></keycombo>
 </term>
-<listitem
-><para
->Åbn værktøjet <guilabel
->Indstil fokus manuelt...</guilabel
->, for at angive Ra/Dek- eller Az/El-koordinater som skal centreres</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycap
->[</keycap
-> / <keycap
->]</keycap
-></term>
-<listitem
-><para
->Begynd eller afslut en måling af vinkelafstand på musemarkørens nuværende position. Vinkelafstanden mellem start- og slutpunkterne vises i statuslinjen.</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->G</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn vinduet <link linkend="setgeo"
->Sæt geografisk sted</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->C</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn <link linkend="tool-calculator"
->Astro-lommeregneren</link
-> </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->V</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn <link linkend="tool-aavso"
->AAVSO Lyskurvegenerator</link
-> </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->A</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn <link linkend="tool-altvstime"
->Højde mod tid</link
-> tool</para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->U</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn værktøjet <link linkend="tool-whatsup"
->Hvad sker der i aften?</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->B</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbner værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder"
->Scriptbygger</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->Y</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn <link linkend="tool-solarsys"
->Solsystemvisning</link
-> </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->J</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn værktøjet <link linkend="tool-jmoons"
->Jupiters måner</link
-></para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry>
-<term
-><keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->L</keycap
-></keycombo
-></term>
-<listitem
-><para
->Åbn værktøjet <link linkend="tool-observinglist"
->Observationsliste</link
-></para
-></listitem>
+<listitem><para>Åbn værktøjet <guilabel>Indstil fokus manuelt...</guilabel>, for at angive Ra/Dek- eller Az/El-koordinater som skal centreres</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycap>[</keycap> / <keycap>]</keycap></term>
+<listitem><para>Begynd eller afslut en måling af vinkelafstand på musemarkørens nuværende position. Vinkelafstanden mellem start- og slutpunkterne vises i statuslinjen.</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>G</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn vinduet <link linkend="setgeo">Sæt geografisk sted</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>C</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn <link linkend="tool-calculator">Astro-lommeregneren</link> </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>V</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn <link linkend="tool-aavso">AAVSO Lyskurvegenerator</link> </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>A</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn <link linkend="tool-altvstime">Højde mod tid</link> tool</para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>U</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn værktøjet <link linkend="tool-whatsup">Hvad sker der i aften?</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>B</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbner værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder">Scriptbygger</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>Y</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn <link linkend="tool-solarsys">Solsystemvisning</link> </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>J</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn værktøjet <link linkend="tool-jmoons">Jupiters måner</link></para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry>
+<term><keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>L</keycap></keycombo></term>
+<listitem><para>Åbn værktøjet <link linkend="tool-observinglist">Observationsliste</link></para></listitem>
 </varlistentry>
 
 </variablelist>
@@ -1937,135 +676,62 @@
 </sect1>
 
 <sect1 id="kstars-mouse">
-<title
->Musekommandoer</title>
-<indexterm
-><primary
->Kommandoer</primary>
-<secondary
->Mus</secondary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Navigationskontrol</primary>
-<secondary
->Mus</secondary
-></indexterm>
+<title>Musekommandoer</title>
+<indexterm><primary>Kommandoer</primary>
+<secondary>Mus</secondary></indexterm>
+<indexterm><primary>Navigationskontrol</primary>
+<secondary>Mus</secondary></indexterm>
 
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
->Bevægelse af musen</term>
-<listitem
-><para
->Musemarkørens koordinater i systemet (RA/Dec og Az/Alt) opdateres i statuslinjen. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->"Svævning" af musen</term>
-<listitem
-><para
->Et midlertidigt navn knyttes til objektet der er nærmest musemarkøren. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->Venstreklik</term>
+<varlistentry><term>Bevægelse af musen</term>
+<listitem><para>Musemarkørens koordinater i systemet (RA/Dec og Az/Alt) opdateres i statuslinjen. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>"Svævning" af musen</term>
+<listitem><para>Et midlertidigt navn knyttes til objektet der er nærmest musemarkøren. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>Venstreklik</term>
 <listitem>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Identificering</secondary
-></indexterm>
-Objektet nærmest ved et museklik identificeres i statuslinjen. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->Dobbeltklik</term>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Identificering</secondary></indexterm>
+Objektet nærmest ved et museklik identificeres i statuslinjen. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>Dobbeltklik</term>
 <listitem>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Centréring</secondary
-></indexterm>
-Centrerer og følger det sted på kortet eller det objekt der er nærmest et museklik. Dobbeltklik på et infofelt <quote
->skygger</quote
-> det så der vises flere/færre informationer. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->Højreklik</term>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Centréring</secondary></indexterm>
+Centrerer og følger det sted på kortet eller det objekt der er nærmest et museklik. Dobbeltklik på et infofelt <quote>skygger</quote> det så der vises flere/færre informationer. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>Højreklik</term>
 <listitem>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Starter popop-menuerne for</secondary
-></indexterm>
-Åbner <link linkend="popup-menu"
->popup-menuen</link
-> for det sted eller objekt der er nærmest musemarkøren. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->Rulning af musehjulet</term>
-<listitem
-><para
->Zoomer stjernekortet ind og ud. Hvis din mus intet hjul har, kan du holde den midterste museknap nede og bevæge musen op og ned. </para
-></listitem>
-</varlistentry>
-
-<varlistentry
-><term
->Klik og træk</term>
-<listitem
-><para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Starter popop-menuerne for</secondary></indexterm>
+Åbner <link linkend="popup-menu">popup-menuen</link> for det sted eller objekt der er nærmest musemarkøren. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>Rulning af musehjulet</term>
+<listitem><para>Zoomer stjernekortet ind og ud. Hvis din mus intet hjul har, kan du holde den midterste museknap nede og bevæge musen op og ned. </para></listitem>
+</varlistentry>
+
+<varlistentry><term>Klik og træk</term>
+<listitem><para>
 	<variablelist>
-	<varlistentry
-><term
->Trækker i det viste stjernekort</term>
-	<listitem
-><para
->Bevæger stjernekortet som om musen havde fat i kortet. </para
-></listitem
-></varlistentry>
-
-	<varlistentry
-><term
->&Ctrl;+træk i stjernekortet</term>
-	<listitem
-><para
->Definerer en rektangel på stjernekortet. Når museknappen slippes zoomes visningen ind så det rektangel man markerede fylder hele stjernekortet. </para
-></listitem
-></varlistentry>
-
-	<varlistentry
-><term
->Træk et infofelt</term>
-	<listitem
-><para
->Infofeltet holder sig på et nyt sted på stjernekortet. Infofelterne <quote
->klæber</quote
-> til vinduessiderne, så infofelterne bliver ved vinduessiderne når vinduet ændrer størrelse. </para
-></listitem
-></varlistentry>
+	<varlistentry><term>Trækker i det viste stjernekort</term>
+	<listitem><para>Bevæger stjernekortet som om musen havde fat i kortet. </para></listitem></varlistentry>
+
+	<varlistentry><term>&Ctrl;+træk i stjernekortet</term>
+	<listitem><para>Definerer en rektangel på stjernekortet. Når museknappen slippes zoomes visningen ind så det rektangel man markerede fylder hele stjernekortet. </para></listitem></varlistentry>
+
+	<varlistentry><term>Træk et infofelt</term>
+	<listitem><para>Infofeltet holder sig på et nyt sted på stjernekortet. Infofelterne <quote>klæber</quote> til vinduessiderne, så infofelterne bliver ved vinduessiderne når vinduet ændrer størrelse. </para></listitem></varlistentry>
 	</variablelist>
-</para
-></listitem>
+</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook
index ec757913799..8b8f9e18ead 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook
@@ -1,492 +1,154 @@
 <chapter id="config">
-<title
->Opsætning af &kstars;</title>
+<title>Opsætning af &kstars;</title>
 
 <sect1 id="setgeo">
-<title
->Indstil det geografiske sted</title>
+<title>Indstil det geografiske sted</title>
 
-<para
->Her er et skærmaftryk af vinduet <guilabel
->Indstil geografisk sted</guilabel
->: <screenshot>
-<screeninfo
->Ændring af geografisk sted</screeninfo>
+<para>Her er et skærmaftryk af vinduet <guilabel>Indstil geografisk sted</guilabel>: <screenshot>
+<screeninfo>Ændring af geografisk sted</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="geolocator.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Vinduet Indstil sted</phrase>
+    <phrase>Vinduet Indstil sted</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 </para>
 
-<para
->Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. </para>
+<para>Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. </para>
 
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjet geografisk sted</primary>
-<secondary
->Filtrering</secondary
-></indexterm>
-Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten <quote
->Ba</quote
-> i feltet <guilabel
->Byfilter</guilabel
->, mens <quote
->M</quote
-> er skrevet ind i feltet <guilabel
->Regionsfilter</guilabel
->, og <quote
->USA</quote
-> er i feltet <guilabel
->Landfilter</guilabel
->. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. </para
-><para
->Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjet geografisk sted</primary>
-<secondary
->Egne steder</secondary
-></indexterm>
-Information om <link linkend="ai-geocoords"
->længdegrad, breddegrad</link
-> og <link linkend="ai-timezones"
->tidszone</link
-> for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen <guibutton
->Tilføj til liste</guibutton
-> for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen <guibutton
->Ryd felter</guibutton
-> og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen <guilabel
->Delstat/region</guilabel
-> skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen <filename
->~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat</filename
->. </para
-><para
->Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen <filename
->mycities.dat</filename
-> til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. </para>
+<indexterm><primary>Værktøjet geografisk sted</primary>
+<secondary>Filtrering</secondary></indexterm>
+Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten <quote>Ba</quote> i feltet <guilabel>Byfilter</guilabel>, mens <quote>M</quote> er skrevet ind i feltet <guilabel>Regionsfilter</guilabel>, og <quote>USA</quote> er i feltet <guilabel>Landfilter</guilabel>. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. </para><para>Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. </para><para>
+<indexterm><primary>Værktøjet geografisk sted</primary>
+<secondary>Egne steder</secondary></indexterm>
+Information om <link linkend="ai-geocoords">længdegrad, breddegrad</link> og <link linkend="ai-timezones">tidszone</link> for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen <guibutton>Tilføj til liste</guibutton> for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen <guibutton>Ryd felter</guibutton> og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen <guilabel>Delstat/region</guilabel> skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen <filename>~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat</filename>. </para><para>Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen <filename>mycities.dat</filename> til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="settime">
-<title
->Indstilling af tiden</title>
+<title>Indstilling af tiden</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Dato og tid</primary>
-<secondary
->Simuleringsklokken</secondary
-></indexterm>
-Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg <guimenuitem
->Stop uret</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Tid</guimenu
->, eller klik blot på ikonen <guiicon
->Pause</guiicon
-> i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. </para>
+<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
+<secondary>Simuleringsklokken</secondary></indexterm>
+Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg <guimenuitem>Stop uret</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>, eller klik blot på ikonen <guiicon>Pause</guiicon> i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Dato og tid</primary>
-<secondary
->Opsætning</secondary
-></indexterm>
-Du kan indstille tid og dato ved at vælge <guimenuitem
->Indstil tid...</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Tid</guimenu
->, eller ved at klikke på ikonen <guiicon
->Tid</guiicon
-> i værktøjslinjen. Vinduet <guilabel
->Indstil tid</guilabel
-> bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot <guimenuitem
->Indstil tid til nuværende tid</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Tid</guimenu
->.</para>
+<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
+<secondary>Opsætning</secondary></indexterm>
+Du kan indstille tid og dato ved at vælge <guimenuitem>Indstil tid...</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>, eller ved at klikke på ikonen <guiicon>Tid</guiicon> i værktøjslinjen. Vinduet <guilabel>Indstil tid</guilabel> bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot <guimenuitem>Indstil tid til nuværende tid</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>.</para>
 
-<note
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Dato og tid</primary>
-<secondary
->Udvidet datoområde</secondary
-></indexterm>
-&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. </para
-></note>
+<note><para>
+<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
+<secondary>Udvidet datoområde</secondary></indexterm>
+&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. </para></note>
 </sect1>
 
 <sect1 id="viewops">
-<title
->Opsætningsvindue for &kstars;</title>
+<title>Opsætningsvindue for &kstars;</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary
-></indexterm
-> Vinduet <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-> har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen <guiicon
->indstil</guiicon
-> , eller ved at vælge <guimenuitem
->Indstil &kstars;...</guimenuitem
-> fra <guimenu
->Opsætnings</guimenu
->menuen. Vinduet er afbildet nedenfor: <screenshot>
-<screeninfo
->Vinduet Indstil &kstars;</screeninfo>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary></indexterm> Vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen <guiicon>indstil</guiicon> , eller ved at vælge <guimenuitem>Indstil &kstars;...</guimenuitem> fra <guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen. Vinduet er afbildet nedenfor: <screenshot>
+<screeninfo>Vinduet Indstil &kstars;</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="viewops.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Vinduet Indstil &kstars;</phrase>
+    <phrase>Vinduet Indstil &kstars;</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 </para>
 
-<para
->Vinduet <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-> er delt i fem faneblade: <guilabel
->Kataloger</guilabel
->, <guilabel
->Hjælpelinjer</guilabel
->, <guilabel
->Solsystemet</guilabel
->, <guilabel
->Farver</guilabel
-> og <guilabel
->Avanceret</guilabel
->. </para>
+<para>Vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> er delt i fem faneblade: <guilabel>Kataloger</guilabel>, <guilabel>Hjælpelinjer</guilabel>, <guilabel>Solsystemet</guilabel>, <guilabel>Farver</guilabel> og <guilabel>Avanceret</guilabel>. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
-<secondary
->Katalogfanebladet</secondary
-></indexterm>
-I fanebladet <guilabel
->Kataloger</guilabel
-> kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet <guilabel
->Stjerne</guilabel
->tillader dig også at indstille <quote
->usynligheds<link linkend="ai-magnitude"
->størrelse</link
->-grænsen</quote
-> for stjerner, og <link linkend="ai-magnitude"
->størrelses</link
->grænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet <guilabel
->Deep-Sky objekter</guilabel
-> hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen <guibutton
->Tilføj eget katalog</guibutton
->. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se <filename
->README.customize</filename
->-filen der leveres sammen med &kstars;. </para>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
+<secondary>Katalogfanebladet</secondary></indexterm>
+I fanebladet <guilabel>Kataloger</guilabel> kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet <guilabel>Stjerne</guilabel>tillader dig også at indstille <quote>usynligheds<link linkend="ai-magnitude">størrelse</link>-grænsen</quote> for stjerner, og <link linkend="ai-magnitude">størrelses</link>grænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet <guilabel>Deep-Sky objekter</guilabel> hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen <guibutton>Tilføj eget katalog</guibutton>. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se <filename>README.customize</filename>-filen der leveres sammen med &kstars;. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
-<secondary
->Solsystemsfanebladet</secondary
-></indexterm>
-På fanebladet <guilabel
->Solsystemet</guilabel
-> kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt  <quote
->baneforløbs spor</quote
-> når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. </para>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
+<secondary>Solsystemsfanebladet</secondary></indexterm>
+På fanebladet <guilabel>Solsystemet</guilabel> kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt  <quote>baneforløbs spor</quote> når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
-<secondary
->Hjælpelinjefanebladet</secondary
-></indexterm>
-Med indstillingerne på fanebladet <guilabel
->Hjælpelinjer</guilabel
-> bestemmer du om <quote
->ikke objekter</quote
-> skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, <link linkend="ai-cequator"
->himmelens ækvator</link
->, <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
->, <link linkend="ai-horizon"
->horisontlinjen</link
-> og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge <acronym
->IAU</acronym
->s standarder. </para>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
+<secondary>Hjælpelinjefanebladet</secondary></indexterm>
+Med indstillingerne på fanebladet <guilabel>Hjælpelinjer</guilabel> bestemmer du om <quote>ikke objekter</quote> skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, <link linkend="ai-cequator">himmelens ækvator</link>, <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>, <link linkend="ai-horizon">horisontlinjen</link> og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge <acronym>IAU</acronym>s standarder. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
-<secondary
->Farvefanebladet</secondary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Farvesammensætninger</primary>
-<secondary
->Tilpasning</secondary
-></indexterm>
-På fanebladet <guilabel
->Farver</guilabel
-> kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: </para>
-<para
->Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet <guilabel
->Stjernefarvetilstand</guilabel
->. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en <link linkend="ai-colorandtemp"
->realistisk</link
-> farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet <guilabel
->Stjernefarveintensitet</guilabel
->. </para>
-<para
->Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: <guilabel
->standard</guilabel
->sammensætningen, en <guilabel
->stjernekort</guilabel
->sammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en <guilabel
->natsyns</guilabel
->sammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen <guilabel
->Måneløs nat</guilabel
->, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen <guibutton
->Gem aktuelle farver</guibutton
->. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen <guibutton
->Fjern farvesammensætning</guibutton
->. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
-<secondary
->Fanebladet avanceret</secondary
-></indexterm>
-Fanebladet <guilabel
->Avanceret</guilabel
-> giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Atmosfærisk refraktion</primary
-></indexterm
-> Afkrydsningsfeltet <guilabel
->Korrigér for atmosfærisk refraktion</guilabel
-> kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet <quote
->afbøjet</quote
-> af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du <quote
->ser</quote
-> solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet <guilabel
->Ækvatorsystemet</guilabel
->. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Animeret drejning</primary
-></indexterm
-> Afkrydsningsfeltet <guilabel
->Brug animeret flytning</guilabel
-> kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet <quote
->dreje</quote
-> så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .<quote
->hoppe</quote
-> direkte til den nye fokusposition. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Mærkater</secondary>
-<tertiary
->Automatisk</tertiary>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
+<secondary>Farvefanebladet</secondary></indexterm>
+<indexterm><primary>Farvesammensætninger</primary>
+<secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
+På fanebladet <guilabel>Farver</guilabel> kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: </para>
+<para>Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet <guilabel>Stjernefarvetilstand</guilabel>. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en <link linkend="ai-colorandtemp">realistisk</link> farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet <guilabel>Stjernefarveintensitet</guilabel>. </para>
+<para>Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: <guilabel>standard</guilabel>sammensætningen, en <guilabel>stjernekort</guilabel>sammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en <guilabel>natsyns</guilabel>sammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen <guilabel>Måneløs nat</guilabel>, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen <guibutton>Gem aktuelle farver</guibutton>. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen <guibutton>Fjern farvesammensætning</guibutton>. </para><para>
+<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
+<secondary>Fanebladet avanceret</secondary></indexterm>
+Fanebladet <guilabel>Avanceret</guilabel> giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. </para><para>
+<indexterm><primary>Atmosfærisk refraktion</primary></indexterm> Afkrydsningsfeltet <guilabel>Korrigér for atmosfærisk refraktion</guilabel> kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet <quote>afbøjet</quote> af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du <quote>ser</quote> solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet <guilabel>Ækvatorsystemet</guilabel>. </para><para>
+<indexterm><primary>Animeret drejning</primary></indexterm> Afkrydsningsfeltet <guilabel>Brug animeret flytning</guilabel> kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet <quote>dreje</quote> så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .<quote>hoppe</quote> direkte til den nye fokusposition. </para><para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Mærkater</secondary>
+<tertiary>Automatisk</tertiary>
 </indexterm>
-Hvis afkrydsningsfeltet <guilabel
->Tilføj mærkat ved det centrerede objekt</guilabel
-> er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets <link linkend="popup-menu"
->popop-menu</link
->. </para
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Skjulte</secondary
-></indexterm>
-Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og <guilabel
->Brug animeret flytning</guilabel
-> er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens <abbrev
->CPU</abbrev
-> meget. Hvis <abbrev
->CPU</abbrev
->'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i <guilabel
->Skjul objekter under flytning</guilabel
->. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltet<guilabel
->Skjul hvis tidsskalaen er større end:</guilabel
->. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltet<guilabel
->Indstil skjulte objekter</guilabel
->. </para>
+Hvis afkrydsningsfeltet <guilabel>Tilføj mærkat ved det centrerede objekt</guilabel> er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets <link linkend="popup-menu">popop-menu</link>. </para><para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Skjulte</secondary></indexterm>
+Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og <guilabel>Brug animeret flytning</guilabel> er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens <abbrev>CPU</abbrev> meget. Hvis <abbrev>CPU</abbrev>'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i <guilabel>Skjul objekter under flytning</guilabel>. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltet<guilabel>Skjul hvis tidsskalaen er større end:</guilabel>. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltet<guilabel>Indstil skjulte objekter</guilabel>. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="customize">
-<title
->Tilretning af visning</title>
+<title>Tilretning af visning</title>
 
-<para
->Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den.</para>
+<para>Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den.</para>
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Farvesammensætninger</primary
-><secondary
->Vælge</secondary
-></indexterm>
-Vælg en andet farvesammensætning i menuen <menuchoice
-><guimenu
->Indstillinger</guimenu
-> <guimenuitem
->Farvesammensætning</guimenuitem
-></menuchoice
->. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet <link linkend="config"
-><guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-></link
->. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjslinjer</primary>
-<secondary
->Tilpasning</secondary
-></indexterm>
-Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen <menuchoice
-><guimenu
->Indstillinger</guimenu
-> <guimenuitem
->Værktøjslinjer</guimenuitem
-></menuchoice
->. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para>
-<indexterm
-><primary
->Informationsfelter</primary
-><secondary
->Tilpasning</secondary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Informationsfelter</primary
-><secondary
->Skygning</secondary
-></indexterm>
-Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen <menuchoice
-><guimenu
->Indstillinger</guimenu
-> <guimenuitem
->Informationsfelter</guimenuitem
-></menuchoice
->. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at <quote
->skygge</quote
-> det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, <quote
->fæstnes</quote
-> det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. </para
-></listitem>
+<listitem><para>
+<indexterm><primary>Farvesammensætninger</primary><secondary>Vælge</secondary></indexterm>
+Vælg en andet farvesammensætning i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Farvesammensætning</guimenuitem></menuchoice>. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet <link linkend="config"><guilabel>Indstil &kstars;</guilabel></link>. </para></listitem>
+<listitem><para>
+<indexterm><primary>Værktøjslinjer</primary>
+<secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
+Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Værktøjslinjer</guimenuitem></menuchoice>. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. </para></listitem>
+<listitem><para>
+<indexterm><primary>Informationsfelter</primary><secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
+<indexterm><primary>Informationsfelter</primary><secondary>Skygning</secondary></indexterm>
+Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Informationsfelter</guimenuitem></menuchoice>. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at <quote>skygge</quote> det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, <quote>fæstnes</quote> det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. </para></listitem>
 <listitem>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Synfeltssymboler</primary
-><secondary
->Beskrivelse</secondary
-></indexterm>
-Vælg et <quote
->synfeltssymbol</quote
-> med menuen <menuchoice
-><guimenu
->Indstillinger</guimenu
-><guimenuitem
->Synfeltssymboler</guimenuitem
-></menuchoice
->. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet <quote
->7x35 kikkert</quote
->, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. </para>
+<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Beskrivelse</secondary></indexterm>
+Vælg et <quote>synfeltssymbol</quote> med menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu><guimenuitem>Synfeltssymboler</guimenuitem></menuchoice>. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet <quote>7x35 kikkert</quote>, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Synfeltssymboler</primary
-><secondary
->Tilpasning</secondary
-></indexterm>
-Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet <guimenuitem
->Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem
->, som starter editoren for synfeltssymboler. </para>
+<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
+Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet <guimenuitem>Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem>, som starter editoren for synfeltssymboler. </para>
 <screenshot>
-<screeninfo
->Editoren for synfeltssymboler</screeninfo>
+<screeninfo>Editoren for synfeltssymboler</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="fovdialog.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Editoren for synfeltssymboler</phrase>
+    <phrase>Editoren for synfeltssymboler</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne <guibutton
->Ny...</guibutton
-> eller <guibutton
->Redigér...</guibutton
-> klikkes, vises vinduet <guilabel
->Nyt synfeltssymbol</guilabel
->: </para>
+<para>Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne <guibutton>Ny...</guibutton> eller <guibutton>Redigér...</guibutton> klikkes, vises vinduet <guilabel>Nyt synfeltssymbol</guilabel>: </para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Nyt synfeltssymbol</screeninfo>
+<screeninfo>Nyt synfeltssymbol</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="newfov.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Nyt synfeltssymbol</phrase>
+    <phrase>Nyt synfeltssymbol</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Synfeltssymboler</primary
-><secondary
->Definér nyt</secondary
-></indexterm>
-Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet <guilabel
->Synsfelt</guilabel
->, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på <guibutton
->O.k.</guibutton
->, så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen <guimenu
->Indstillinger</guimenu
-> <guisubmenu
->Synfeltssymboler</guisubmenu
->. </para>
+<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Definér nyt</secondary></indexterm>
+Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet <guilabel>Synsfelt</guilabel>, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på <guibutton>O.k.</guibutton>, så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen <guimenu>Indstillinger</guimenu> <guisubmenu>Synfeltssymboler</guisubmenu>. </para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook
index d9a446cdb17..a8a8d779d11 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook
@@ -1,64 +1,14 @@
 <sect1 id="ai-cpoles">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Himlens poler</title>
-<indexterm
-><primary
->Himlens poler</primary>
-<seealso
->Koordinater i ækvatorsystemet</seealso>
+<title>Himlens poler</title>
+<indexterm><primary>Himlens poler</primary>
+<seealso>Koordinater i ækvatorsystemet</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det ser ud som om de når hele vejen rundt på 24 timer iflg. (<link linkend="ai-sidereal"
->stjernetid</link
->). Dette fænomen skyldes i virkeligheden at Jorden drejer om sin egen akse. Jordens akse skærer <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen (himmelsfæren)</link
-> i to punkter. Disse to punkter kaldes <firstterm
->himlens poler</firstterm
->. Selvom alle andre punkter på himlen ser ud til at dreje rundt om Jorden befinder disse to punkter sig altid på samme sted. Resten af himlen synes at dreje om polerne. Himlens poler er også polerne i himmelkoordinatsystemet <link linkend="equatorial"
->ækvatorsystemet</link
-> hvilket vil sige at deres <firstterm
->deklination</firstterm
-> er henholdsvis +90 grader (himlens nordpol) og -90 grader (himlens sydpol). </para
-><para
->Himlens nordpol befinder sig i øjeblikket næsten samme sted som den klare stjerne <firstterm
->Polaris</firstterm
-> (Det latinske navn for <quote
->Nordstjernen</quote
->). Det gør Nordstjernen (Polaris) værdifuld til navigation. Den viser ikke kun i hvilken retning af horisonten nord er, men dens <link linkend="horizontal"
->højde</link
->vinkel er altid (næsten) lig med betragterens <link linkend="ai-geocoords"
->geografiske breddegrad</link
->. (Nordstjernen kan dog kun ses hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). </para
-><para
->At Nordstjernen (Polaris) i øjeblikket befinder sig ved himlens nordpol er en tilfældighed. På grund af <link linkend="ai-precession"
->præcessionen</link
-> befinder Polaris (Nordstjernen) sig kun nær nordpolen i et forholdsvis kort tidsrum. </para>
+<para>Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det ser ud som om de når hele vejen rundt på 24 timer iflg. (<link linkend="ai-sidereal">stjernetid</link>). Dette fænomen skyldes i virkeligheden at Jorden drejer om sin egen akse. Jordens akse skærer <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen (himmelsfæren)</link> i to punkter. Disse to punkter kaldes <firstterm>himlens poler</firstterm>. Selvom alle andre punkter på himlen ser ud til at dreje rundt om Jorden befinder disse to punkter sig altid på samme sted. Resten af himlen synes at dreje om polerne. Himlens poler er også polerne i himmelkoordinatsystemet <link linkend="equatorial">ækvatorsystemet</link> hvilket vil sige at deres <firstterm>deklination</firstterm> er henholdsvis +90 grader (himlens nordpol) og -90 grader (himlens sydpol). </para><para>Himlens nordpol befinder sig i øjeblikket næsten samme sted som den klare stjerne <firstterm>Polaris</firstterm> (Det latinske navn for <quote>Nordstjernen</quote>). Det gør Nordstjernen (Polaris) værdifuld til navigation. Den viser ikke kun i hvilken retning af horisonten nord er, men dens <link linkend="horizontal">højde</link>vinkel er altid (næsten) lig med betragterens <link linkend="ai-geocoords">geografiske breddegrad</link>. (Nordstjernen kan dog kun ses hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). </para><para>At Nordstjernen (Polaris) i øjeblikket befinder sig ved himlens nordpol er en tilfældighed. På grund af <link linkend="ai-precession">præcessionen</link> befinder Polaris (Nordstjernen) sig kun nær nordpolen i et forholdsvis kort tidsrum. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelser:</para>
-<para
->Brug dialogen <guilabel
->Find objekt</guilabel
-> (<keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
->) til at finde Polaris (Nordstjernen). Læg mærke til at dens deklination er næsten (men ikke helt) +90 grader. Sammenlign Høj: (højden over horisonten) mens der er fokuseret på Polaris med den geografiske breddegrad. De ligger altid mindre end en grad fra hinanden. De er ikke præcist identiske fordi Polaris (Nordstjernen) ikke er himlens nordpol. (Du kan finde den præcise nordpol ved at skifte koordinaterne til ækvatorsystemet under indstil KStars og holde pil op-tasten nede til bevægelsen stopper). </para
-><para
->Brug dialogen <guilabel
->Tidsintervaller</guilabel
-> til at sætte hastigheden op til 100 sekunder. Du kan nu se at hele stjernehimlen tilsyneladende bevæger sig rundt om Nordstjernen, mens Nordstjernen (Polaris) selv synes at stå næsten stille. </para
-><para
->Vi sagde at himlens poler var poler i det ækvatoriale koordinatsystem. Hvad tror du er polerne i det horisontale koordinatsystem (højde/azimut)? (Se <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
->). </para>
+<para>Øvelser:</para>
+<para>Brug dialogen <guilabel>Find objekt</guilabel> (<keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>F</keycap></keycombo>) til at finde Polaris (Nordstjernen). Læg mærke til at dens deklination er næsten (men ikke helt) +90 grader. Sammenlign Høj: (højden over horisonten) mens der er fokuseret på Polaris med den geografiske breddegrad. De ligger altid mindre end en grad fra hinanden. De er ikke præcist identiske fordi Polaris (Nordstjernen) ikke er himlens nordpol. (Du kan finde den præcise nordpol ved at skifte koordinaterne til ækvatorsystemet under indstil KStars og holde pil op-tasten nede til bevægelsen stopper). </para><para>Brug dialogen <guilabel>Tidsintervaller</guilabel> til at sætte hastigheden op til 100 sekunder. Du kan nu se at hele stjernehimlen tilsyneladende bevæger sig rundt om Nordstjernen, mens Nordstjernen (Polaris) selv synes at stå næsten stille. </para><para>Vi sagde at himlens poler var poler i det ækvatoriale koordinatsystem. Hvad tror du er polerne i det horisontale koordinatsystem (højde/azimut)? (Se <link linkend="ai-zenith">zenit</link>). </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook
index ed24d28dad2..52f83dda497 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook
@@ -1,107 +1,45 @@
 <chapter id="credits">
-<title
->Medvirkende og licens</title>
+<title>Medvirkende og licens</title>
 
-<para
->&kstars;</para>
-<para
->Programmets ophavsret 2001-2003 indehaves af holdet bag &kstars; <email
->kstars@30doradus.org</email
-> </para>
+<para>&kstars;</para>
+<para>Programmets ophavsret 2001-2003 indehaves af holdet bag &kstars; <email>kstars@30doradus.org</email> </para>
 
-<para
->Holdet bag &kstars;: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->Jason Harris <email
->kstars@30doradus.org</email
-></para>
+<para>Holdet bag &kstars;: <itemizedlist>
+<listitem><para>Jason Harris <email>kstars@30doradus.org</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Jasem Mutlaq <email
->mutlaqja@ku.edu</email
-></para>
+<listitem><para>Jasem Mutlaq <email>mutlaqja@ku.edu</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Pablo de Vicente <email
->pvicentea@wanadoo.es</email
-></para>
+<listitem><para>Pablo de Vicente <email>pvicentea@wanadoo.es</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Heiko Evermann <email
->heiko@evermann.de</email
-></para>
+<listitem><para>Heiko Evermann <email>heiko@evermann.de</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Thomas Kabelmann <email
->tk78@gmx.de</email
-></para>
+<listitem><para>Thomas Kabelmann <email>tk78@gmx.de</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Mark Hollomon <email
->mhh@mindspring.com</email
-></para>
+<listitem><para>Mark Hollomon <email>mhh@mindspring.com</email></para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Carsten Niehaus <email
->cniehaus@gmx.de</email
-></para>
+<listitem><para>Carsten Niehaus <email>cniehaus@gmx.de</email></para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 
-<para
->Datakilder: <itemizedlist>
+<para>Datakilder: <itemizedlist>
 <listitem>
-<para
->Objektkatalogerne og tabellerne over planetpositioner: <ulink url= "http://adc.gsfc.nasa.gov"
->NASA Astronomical Data Center</ulink
-></para>
+<para>Objektkatalogerne og tabellerne over planetpositioner: <ulink url= "http://adc.gsfc.nasa.gov">NASA Astronomical Data Center</ulink></para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Detaljerede oplysninger om ophavsret for billederne brugt i programmet findes i filen README.images </para>
+<para>Detaljerede oplysninger om ophavsret for billederne brugt i programmet findes i filen README.images </para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
-<para
->Referencer: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
-><quote
->Practical Astronomy With Your Calculator</quote
-> af Peter Duffet-Smith</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><quote
->Astronomical Algorithms</quote
-> af Jean Meeus</para
-></listitem>
+<para>Referencer: <itemizedlist>
+<listitem><para><quote>Practical Astronomy With Your Calculator</quote> af Peter Duffet-Smith</para></listitem>
+<listitem><para><quote>Astronomical Algorithms</quote> af Jean Meeus</para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 
-<para
->En speciel tak til udviklerne af &kde; og &Qt; for at berige verden med et suverænt sæt af frie <acronym
->API</acronym
->-biblioteker. Til folkene bag <application
->KDevelop</application
-> for deres glimrende <acronym
->IDE</acronym
-> som gør udviklingen af &kstars; så meget lettere og sjovere. Til alle på <application
->KDevelop</application
->s meddelelsesforum, &kde;s postlister og på irc.kde.org for at svare på vores spørgsmål. Tak til Anne-Marie Mahfouf for at invitere &kstars; til at være med i &kde;s undervisningsprogrammodul. Endelig en tak til alle der har indsendt fejlrapporter og andre tilbagemeldinger til os. Tak skal I have allesammen! </para>
+<para>En speciel tak til udviklerne af &kde; og &Qt; for at berige verden med et suverænt sæt af frie <acronym>API</acronym>-biblioteker. Til folkene bag <application>KDevelop</application> for deres glimrende <acronym>IDE</acronym> som gør udviklingen af &kstars; så meget lettere og sjovere. Til alle på <application>KDevelop</application>s meddelelsesforum, &kde;s postlister og på irc.kde.org for at svare på vores spørgsmål. Tak til Anne-Marie Mahfouf for at invitere &kstars; til at være med i &kde;s undervisningsprogrammodul. Endelig en tak til alle der har indsendt fejlrapporter og andre tilbagemeldinger til os. Tak skal I have allesammen! </para>
 
-<para
->Dokumentationens ophavsret indehaves 2001-2003 af Jason Haarris og holdet bag KStars <email
->kstars@30doradus.org</email
-> </para>
+<para>Dokumentationens ophavsret indehaves 2001-2003 af Jason Haarris og holdet bag KStars <email>kstars@30doradus.org</email> </para>
 
 &gunner.poulsen.credit; 
 &underFDL; &underGPL; </chapter>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook
index 8ba3d868f1b..acbfc4b8bf7 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook
@@ -1,28 +1,10 @@
 <sect1 id="ai-csphere">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Himmelkuglen (himmelsfæren)</title>
-<indexterm
-><primary
->Himmelkuglen (himmelsfæren)</primary>
-<seealso
->Himmelens koordinatsystemer</seealso>
+<title>Himmelkuglen (himmelsfæren)</title>
+<indexterm><primary>Himmelkuglen (himmelsfæren)</primary>
+<seealso>Himmelens koordinatsystemer</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Himmelkuglen (himmelsfæren) er en indbildt sfære af gigantisk radius, en kugleskal hvor Jorden er centrum. Alle himmellegemer kan betragtes som liggende på overfladen af denne kugleskal. </para
-><para
->Vi ved selvfølgelig godt at himmellegemerne ikke sidder på en kugleskal med Jorden i centrum, så hvorfor så lave sådan en konstruktion? Jo, alting vi ser på himlen er så fantastisk langt væk at deres afstande er umulige at forstå bare ved at betragte dem. Fordi deres afstand er så ubestemt (stor), er det nok bare at kende et himmellegemes <emphasis
->retning</emphasis
-> for at kunne finde det på himlen. På den måde er himmelkuglen en meget praktisk model for kortlægning af himlen. </para
-><para
->Himmelobjekters retning kan fastlægges ved at konstruere et <link linkend="ai-skycoords"
->himmel-koordinatsystem</link
->. </para>
+<para>Himmelkuglen (himmelsfæren) er en indbildt sfære af gigantisk radius, en kugleskal hvor Jorden er centrum. Alle himmellegemer kan betragtes som liggende på overfladen af denne kugleskal. </para><para>Vi ved selvfølgelig godt at himmellegemerne ikke sidder på en kugleskal med Jorden i centrum, så hvorfor så lave sådan en konstruktion? Jo, alting vi ser på himlen er så fantastisk langt væk at deres afstande er umulige at forstå bare ved at betragte dem. Fordi deres afstand er så ubestemt (stor), er det nok bare at kende et himmellegemes <emphasis>retning</emphasis> for at kunne finde det på himlen. På den måde er himmelkuglen en meget praktisk model for kortlægning af himlen. </para><para>Himmelobjekters retning kan fastlægges ved at konstruere et <link linkend="ai-skycoords">himmel-koordinatsystem</link>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook
index 8e725b57bc2..ed7d4fe30bd 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook
@@ -1,82 +1,34 @@
 <sect1 id="ai-darkmatter">
 
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Mørkt stof</title>
-<indexterm
-><primary
->Mørkt stof</primary>
+<title>Mørkt stof</title>
+<indexterm><primary>Mørkt stof</primary>
 </indexterm>
 
-<para
->Videnskaben har efterhånden vænnet sig til idéen om at 90% af massen i universet findes i en form der ikke kan ses. </para>
+<para>Videnskaben har efterhånden vænnet sig til idéen om at 90% af massen i universet findes i en form der ikke kan ses. </para>
 
-<para
->Trods omhyggelig kortlægning af den nærmeste del af universet i bølgeområderne mellem radiobølger og gammastråler, kan vi kun gøre rede for 10 % af den masse der må være der. Som Bruce H. Margon, en astronom fra University of Washington, sagde til New York Times i 2001: <citation
->Det er ret flovt at indrømme at vi ikke kan finde 90% af universet</citation
->. </para>
+<para>Trods omhyggelig kortlægning af den nærmeste del af universet i bølgeområderne mellem radiobølger og gammastråler, kan vi kun gøre rede for 10 % af den masse der må være der. Som Bruce H. Margon, en astronom fra University of Washington, sagde til New York Times i 2001: <citation>Det er ret flovt at indrømme at vi ikke kan finde 90% af universet</citation>. </para>
 
-<para
->Denne <quote
->manglende masse</quote
-> kaldes <firstterm
->mørkt stof</firstterm
->, og de 2 ord dækker næsten alt man ved om det på nuværende tidspunkt. Vi ved der er <quote
->stof</quote
->, for vi kan se tyngdekraften fra det. Men stoffet udsender ingen elektromagnetisk stråling overhovedet, derfor er det <quote
->mørkt</quote
->. Der er adskillige teorier der prøver at forklare den manglende masse lige fra eksotiske subatomare partikler eller en række isolerede sorte huller til mindre eksotiske brune og hvide dværgstjerner. Ordene 'manglende masse' er måske misvisende for det er jo ikke massen selv der mangler bare lyset fra den. Men hvad er mørkt stof helt præcist og hvordan kan vi egentligt vide at det eksisterer når vi ikke kan se det? </para>
+<para>Denne <quote>manglende masse</quote> kaldes <firstterm>mørkt stof</firstterm>, og de 2 ord dækker næsten alt man ved om det på nuværende tidspunkt. Vi ved der er <quote>stof</quote>, for vi kan se tyngdekraften fra det. Men stoffet udsender ingen elektromagnetisk stråling overhovedet, derfor er det <quote>mørkt</quote>. Der er adskillige teorier der prøver at forklare den manglende masse lige fra eksotiske subatomare partikler eller en række isolerede sorte huller til mindre eksotiske brune og hvide dværgstjerner. Ordene 'manglende masse' er måske misvisende for det er jo ikke massen selv der mangler bare lyset fra den. Men hvad er mørkt stof helt præcist og hvordan kan vi egentligt vide at det eksisterer når vi ikke kan se det? </para>
 
-<para
->Historien begynder i 1933 da astronomen Fritz Zwicky studerede bevægelserne af fjerne og massive hobe af galakser, specielt Coma-hoben og Virgohoben. Zwicky beregnede massen af hver galakse på baggrund af dens lysudsendelse og lagde masserne sammen for at få massen af hele galaksehoben. Han lavede så en anden uafhængig beregning af hobens masse ud fra hastigheden de enkelte galakser i hoben bevægede sig med. Til hans store overraskelse var den anden såkaldte <firstterm
->dynamiske masse</firstterm
-> omkring <emphasis
->400 gange</emphasis
-> større end beregningen baseret på galaksernes lysudsendelse. </para>
+<para>Historien begynder i 1933 da astronomen Fritz Zwicky studerede bevægelserne af fjerne og massive hobe af galakser, specielt Coma-hoben og Virgohoben. Zwicky beregnede massen af hver galakse på baggrund af dens lysudsendelse og lagde masserne sammen for at få massen af hele galaksehoben. Han lavede så en anden uafhængig beregning af hobens masse ud fra hastigheden de enkelte galakser i hoben bevægede sig med. Til hans store overraskelse var den anden såkaldte <firstterm>dynamiske masse</firstterm> omkring <emphasis>400 gange</emphasis> større end beregningen baseret på galaksernes lysudsendelse. </para>
 
-<para
->Skønt beviserne var stærke på Zwicky's tid var det ikke før i 1970'erne at videnskaben begyndte at undersøge misforholdet mere systematisk. Det var på den tid eksistensen af mørkt stof begyndte at blive taget seriøst. Eksistensen af sådant stof ville nemlig ikke kun løse problemerne omkring den manglende masse i galaksehobene, men også have langt mere vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af hele universet og dets skæbne. </para>
+<para>Skønt beviserne var stærke på Zwicky's tid var det ikke før i 1970'erne at videnskaben begyndte at undersøge misforholdet mere systematisk. Det var på den tid eksistensen af mørkt stof begyndte at blive taget seriøst. Eksistensen af sådant stof ville nemlig ikke kun løse problemerne omkring den manglende masse i galaksehobene, men også have langt mere vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af hele universet og dets skæbne. </para>
 
-<para
->Et andet fænomen der understøttede tanken om mørkt stof er rotationsbanerne i <firstterm
->spiralgalakser</firstterm
->. Spiralformede galakser indeholder en stor mængde stjerner der alle sammen bevæger sig i næsten cirkelformede baner om et galaksecenter, på samme måde som planeterne i solsystemet bevæger sig om solen. På samme måde som planeternes baner forventes stjerner med større kredsløbsbaner at bevæge sig langsommere (det er en direkte følge af Keplers 3. lov). Faktisk gælder Keplers 3. lov kun for stjerner nær randen af spiralgalakser, da den antager at massen indenfor banen er konstant. </para>
+<para>Et andet fænomen der understøttede tanken om mørkt stof er rotationsbanerne i <firstterm>spiralgalakser</firstterm>. Spiralformede galakser indeholder en stor mængde stjerner der alle sammen bevæger sig i næsten cirkelformede baner om et galaksecenter, på samme måde som planeterne i solsystemet bevæger sig om solen. På samme måde som planeternes baner forventes stjerner med større kredsløbsbaner at bevæge sig langsommere (det er en direkte følge af Keplers 3. lov). Faktisk gælder Keplers 3. lov kun for stjerner nær randen af spiralgalakser, da den antager at massen indenfor banen er konstant. </para>
 
-<para
->I modsætning til hvad man altså forventer, har astronomiske observationer af banehastighederne for stjerner i de yderste dele af rigtigt mange galakser aldrig vist sig at følge Keplers 3. lov. I stedet for at falde udad og få større og større radius holder stjernernes omdrejningsbaner sig bemærkelsesværdigt konstante. Dette tyder på at massen omsluttet af de større baner stiger selv for stjerner der tilsyneladende befinder sig ved randen af galakserne. For selvom stjernerne befinder sig ved randen af den lysende del af galaksen viser galaksernes masseprofil at galakserne fortsætter langt ud over det område der indeholder synlige stjerner. </para>
+<para>I modsætning til hvad man altså forventer, har astronomiske observationer af banehastighederne for stjerner i de yderste dele af rigtigt mange galakser aldrig vist sig at følge Keplers 3. lov. I stedet for at falde udad og få større og større radius holder stjernernes omdrejningsbaner sig bemærkelsesværdigt konstante. Dette tyder på at massen omsluttet af de større baner stiger selv for stjerner der tilsyneladende befinder sig ved randen af galakserne. For selvom stjernerne befinder sig ved randen af den lysende del af galaksen viser galaksernes masseprofil at galakserne fortsætter langt ud over det område der indeholder synlige stjerner. </para>
 
-<para
->Her er en anden måde at tænke på det: Forestil dig stjernerne nær kanten af en spiralgalakse. Deres banehastighed er ca. 200 kilometer i sekundet. Hvis der kun var det stof i galaksen vi kan se ville disse stjerner meget hurtigt bevæge sig væk fra galaksen fordi deres banehastighed er 4 gange større end den hastighed der skal til for at undvige galaksens tyngdekraft. Men da galakser ikke ses blive rykket i stykker på denne måde må der være mere masse i galakserne end det vi kan se. </para>
+<para>Her er en anden måde at tænke på det: Forestil dig stjernerne nær kanten af en spiralgalakse. Deres banehastighed er ca. 200 kilometer i sekundet. Hvis der kun var det stof i galaksen vi kan se ville disse stjerner meget hurtigt bevæge sig væk fra galaksen fordi deres banehastighed er 4 gange større end den hastighed der skal til for at undvige galaksens tyngdekraft. Men da galakser ikke ses blive rykket i stykker på denne måde må der være mere masse i galakserne end det vi kan se. </para>
 
-<para
->Der er foreslået mange teorier som skal løse problemet med hvad mørkt stof er, som eksempler kan nævnes <acronym
->WIMP</acronym
->s (Weakly Interacting Massive Particles), <acronym
->MACHO</acronym
->s (Massive Compact Halo Objects), ur sorte huller, massive neutrinoer osv. Disse teorier har hver haft deres gode og dårlige sider. Ingen teori er endnu blevet almindeligt anderkendt i astronomikredse, fordi det endnu ikke har været muligt at afprøve teorierne i forhold til hinanden. </para>
+<para>Der er foreslået mange teorier som skal løse problemet med hvad mørkt stof er, som eksempler kan nævnes <acronym>WIMP</acronym>s (Weakly Interacting Massive Particles), <acronym>MACHO</acronym>s (Massive Compact Halo Objects), ur sorte huller, massive neutrinoer osv. Disse teorier har hver haft deres gode og dårlige sider. Ingen teori er endnu blevet almindeligt anderkendt i astronomikredse, fordi det endnu ikke har været muligt at afprøve teorierne i forhold til hinanden. </para>
 
 <tip>
-<para
->Du kan se den galaksehob professor Zwicky studerede for at finde mørkt stof. Brug dialogen Find objekt i &kstars; (<keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
->) for at centrere på <quote
->M 87</quote
-> - det er Virgo-hoben og <quote
->NGC 4884</quote
->, Coma-hoben. Du skal nok zoome en del ind for at se billederne. Virgo-hoben ser størst ud, men i virkeligheden er det Coma-hoben der er den største - den er bare meget længere væk. </para>
+<para>Du kan se den galaksehob professor Zwicky studerede for at finde mørkt stof. Brug dialogen Find objekt i &kstars; (<keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>F</keycap></keycombo>) for at centrere på <quote>M 87</quote> - det er Virgo-hoben og <quote>NGC 4884</quote>, Coma-hoben. Du skal nok zoome en del ind for at se billederne. Virgo-hoben ser størst ud, men i virkeligheden er det Coma-hoben der er den største - den er bare meget længere væk. </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook
index d14ff31a394..738f58cc3b2 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook
@@ -1,177 +1,54 @@
 <chapter id="dcop">
-<title
->Scripter i KStars: DCOP-grænsefladen</title>
-<para
->Et af målene med &kstars; er at kunne udføre komplicerede hændelsesforløb fra et script. Det vil sætte dig i stand til at forevise en <quote
->virtuel tur</quote
-> gennem himmelrummet. Og det vil sætte lærere i stand til at illustrere astronomiske fænomener <quote
->levende</quote
-> for klassen. Det kan allerede lade sig gøre at lave sådanne scripter til &kstars;, selvom ikke alle de funktioner vi har planlagt er færdige. Og selvom vi i fremtiden vil lave et fint grafisk værktøj til at skrive scripterne med, må du foreløbigt tage til takke med at skrive dem i hånden. Dette kapitel vil hjælpe dig til at skrive scripter til  &kstars;. </para>
-<para
->&kde;s arkitektur stiller de nødvendige rammer til rådighed for at integrere scripter i programmerne via grænsefladen <abbrev
->DCOP</abbrev
->. <abbrev
->DCOP</abbrev
-> står for <quote
->Desktop Communication Protocol</quote
->. &kde;-programmer kan styres af andre programmer gennem <abbrev
->DCOP</abbrev
-> fra en terminalprompt eller fra et tekst-script. </para>
+<title>Scripter i KStars: DCOP-grænsefladen</title>
+<para>Et af målene med &kstars; er at kunne udføre komplicerede hændelsesforløb fra et script. Det vil sætte dig i stand til at forevise en <quote>virtuel tur</quote> gennem himmelrummet. Og det vil sætte lærere i stand til at illustrere astronomiske fænomener <quote>levende</quote> for klassen. Det kan allerede lade sig gøre at lave sådanne scripter til &kstars;, selvom ikke alle de funktioner vi har planlagt er færdige. Og selvom vi i fremtiden vil lave et fint grafisk værktøj til at skrive scripterne med, må du foreløbigt tage til takke med at skrive dem i hånden. Dette kapitel vil hjælpe dig til at skrive scripter til  &kstars;. </para>
+<para>&kde;s arkitektur stiller de nødvendige rammer til rådighed for at integrere scripter i programmerne via grænsefladen <abbrev>DCOP</abbrev>. <abbrev>DCOP</abbrev> står for <quote>Desktop Communication Protocol</quote>. &kde;-programmer kan styres af andre programmer gennem <abbrev>DCOP</abbrev> fra en terminalprompt eller fra et tekst-script. </para>
 
 <sect1 id="dcop-interface">
-<title
->DCOP-funktioner</title>
-<para
->&kstars; <abbrev
->DCOP</abbrev
->-grænseflade indeholder følgende funktioner: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
-><function
-> lookTowards( const QString direction )</function
->: Drejer stjernekortet i den retning funktionens argument angiver. Det kan være navnet på ethvert objekt på himlen eller et af fælgende retningsord eller forkortelser: zenit (eller z), north (n), northeast (ne), east (e), southeast (se), south (s), southwest(sw), west(w), northwest (nw). </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setRaDec( double ra, double dec )</function
->: Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i ækvatorsystemet. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setAltAz(double alt, double az)</function
->: Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i horisontsystemet. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> zoomIn()</function
->: Zoom ind. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> zoomOut()</function
->: Zoom ud. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> defaultZoom()</function
->: Zoom til standardniveauet = 3. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setLocalTime(int yr, int mth, int day, int hr, int min, int sec)</function
->: Sæt simuleringens ur til den angivne dato og tid. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> waitFor( double t )</function
->: Hold pause i t sekunder før de næste kommandoer i scriptet udføres. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> waitForKey( const QString k )</function
->: Stop udførelsen af scriptet indtil brugeren trykker på en bestemt tast. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge enkelttaster ikke tastekombinationer (som f.eks. <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->C</keycap
-></keycombo
->). Skriv <quote
->space</quote
-> for at bruge mellemrumstasten. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setTracking( bool track )</function
->: Slår følgning af et objekt til og fra. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> changeViewOption( const QString option, const QString value )</function
->: Tilret en visningsindstilling. Der er mange indstillinger der kan tilrettes. Alle indstillinger der kan ændres i vinduet <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-> kan tilrettes her også. Det første argument er indstillingens navn (navnene tages fra opsætningsfilen <filename
->kstarsrc</filename
->). Det andet argument er den værdi du vil give indstillingen. Argumentbehandlingen er skrevet så den skulle være solid, så hvis du skriver noget forkert skulle den fejle på en pæn måde. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setGeoLocation( const QString city, const QString province, const QString country )</function
->: Ændrer det sted himlen ses fra til den angivne by. Hvis den ikke findes i KStars sker der ingenting. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> stop()</function
-> [clock]: Stopper tiden i simuleringen. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> start()</function
-> [clock]: Starter tiden i simuleringen. </para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><function
-> setScale(float s)</function
-> [clock]: Angiver hvor hurtigt tiden skal gå i simuleringen. s=1.0 er normal hastighed, 2.0 er dobbelt hastighed osv. </para
-></listitem>
+<title>DCOP-funktioner</title>
+<para>&kstars; <abbrev>DCOP</abbrev>-grænseflade indeholder følgende funktioner: <itemizedlist>
+<listitem><para><function> lookTowards( const QString direction )</function>: Drejer stjernekortet i den retning funktionens argument angiver. Det kan være navnet på ethvert objekt på himlen eller et af fælgende retningsord eller forkortelser: zenit (eller z), north (n), northeast (ne), east (e), southeast (se), south (s), southwest(sw), west(w), northwest (nw). </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setRaDec( double ra, double dec )</function>: Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i ækvatorsystemet. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setAltAz(double alt, double az)</function>: Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i horisontsystemet. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> zoomIn()</function>: Zoom ind. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> zoomOut()</function>: Zoom ud. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> defaultZoom()</function>: Zoom til standardniveauet = 3. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setLocalTime(int yr, int mth, int day, int hr, int min, int sec)</function>: Sæt simuleringens ur til den angivne dato og tid. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> waitFor( double t )</function>: Hold pause i t sekunder før de næste kommandoer i scriptet udføres. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> waitForKey( const QString k )</function>: Stop udførelsen af scriptet indtil brugeren trykker på en bestemt tast. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge enkelttaster ikke tastekombinationer (som f.eks. <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>C</keycap></keycombo>). Skriv <quote>space</quote> for at bruge mellemrumstasten. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setTracking( bool track )</function>: Slår følgning af et objekt til og fra. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> changeViewOption( const QString option, const QString value )</function>: Tilret en visningsindstilling. Der er mange indstillinger der kan tilrettes. Alle indstillinger der kan ændres i vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> kan tilrettes her også. Det første argument er indstillingens navn (navnene tages fra opsætningsfilen <filename>kstarsrc</filename>). Det andet argument er den værdi du vil give indstillingen. Argumentbehandlingen er skrevet så den skulle være solid, så hvis du skriver noget forkert skulle den fejle på en pæn måde. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setGeoLocation( const QString city, const QString province, const QString country )</function>: Ændrer det sted himlen ses fra til den angivne by. Hvis den ikke findes i KStars sker der ingenting. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> stop()</function> [clock]: Stopper tiden i simuleringen. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> start()</function> [clock]: Starter tiden i simuleringen. </para></listitem>
+
+<listitem><para><function> setScale(float s)</function> [clock]: Angiver hvor hurtigt tiden skal gå i simuleringen. s=1.0 er normal hastighed, 2.0 er dobbelt hastighed osv. </para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="dcop-test">
-<title
->Test DCOP-funktionerne</title>
-<para
->Du kan teste <abbrev
->DCOP</abbrev
->-funktionerne meget nemt med programmet <application
->kdcop</application
->. Når du kører <application
->kdcop</application
-> kan du se en trævisning af alle kørende programmer. Hvis &kstars; kører er den med på listen. De fleste af <abbrev
->DCOP</abbrev
->-funktionerne er anført under overskriften <quote
->KStarsInterface</quote
->, men tidsfunktionerne findes under <quote
->clock</quote
->. Dobbeltklik på enhver af funktionerne for at udføre den. Hvis funktionen kræver argumenter vil et vindue blive åbnet hvor du kan skrive værdierne. </para>
+<title>Test DCOP-funktionerne</title>
+<para>Du kan teste <abbrev>DCOP</abbrev>-funktionerne meget nemt med programmet <application>kdcop</application>. Når du kører <application>kdcop</application> kan du se en trævisning af alle kørende programmer. Hvis &kstars; kører er den med på listen. De fleste af <abbrev>DCOP</abbrev>-funktionerne er anført under overskriften <quote>KStarsInterface</quote>, men tidsfunktionerne findes under <quote>clock</quote>. Dobbeltklik på enhver af funktionerne for at udføre den. Hvis funktionen kræver argumenter vil et vindue blive åbnet hvor du kan skrive værdierne. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="dcop-script">
-<title
->Skriv et DCOP-script</title>
-<para
-><abbrev
->DCOP</abbrev
->-funktionerne kan også kaldes fra en UNIX-kommandolinje, og de kan lægges ind i et script. Vi vil vise et eksempel-script der skifter koordinatsystemet til ækvatorsystemet, drejer stjernekortet så månen er i fokus, zoomer lidt ind, og får uret til at gå en time i sekundet. Du kan bruge dette script som skabelon når du laver dine egne scripter. Jeg vil vise hele scriptet først og derefter forklare de enkelte dele. </para>
+<title>Skriv et DCOP-script</title>
+<para><abbrev>DCOP</abbrev>-funktionerne kan også kaldes fra en UNIX-kommandolinje, og de kan lægges ind i et script. Vi vil vise et eksempel-script der skifter koordinatsystemet til ækvatorsystemet, drejer stjernekortet så månen er i fokus, zoomer lidt ind, og får uret til at gå en time i sekundet. Du kan bruge dette script som skabelon når du laver dine egne scripter. Jeg vil vise hele scriptet først og derefter forklare de enkelte dele. </para>
 <para>
-<programlisting
->#!/bin/bash
+<programlisting>#!/bin/bash
 #KStars script: Følg månen!
 #
 KSTARS=`dcopfind -a 'kstars*'`
@@ -193,60 +70,10 @@ dcop $KSTARS $MAIN  defaultZoom
 ##
 </programlisting>
 </para>
-<para
->Gem scriptet som fil. Du kan benytte ethvert filnavn efter eget ønske. Men vi foreslår noget beskrivende som f.eks. <filename
->FølgMånen.kstars</filename
->. Skriv så følgende kommando for at gøre scriptet eksekverbart: <userinput
-><command
->chmod</command
-> <option
->a+x</option
-> <parameter
->FølgMånen.kstars</parameter
-> </userinput
->. Scriptet kan så køres ved at stille sig i den mappe hvor scriptet ligger og skrive <userinput
-><command
->./FølgMånen.kstars</command
-></userinput
->. Bemærk at scriptet kun bliver udført hvis &kstars; allerede er åbnet. Du kan bruge kommandoen <command
->dcopstart</command
-> i scriptet hvis et nyt &kstars;-vindue skal åbnes. </para>
-<para
->Her følger en forklaring på scriptet. Den øverste linje identificerer scriptet som et <command
->BASH</command
-> shell script. De følgende to linjer er <firstterm
->kommentarer</firstterm
-> (alle linjer der starter med <quote
->#</quote
-> er kommentarer og ignoreres af kommandofortolkeren). De næste tre linjer definerer nogle bekvemme variabler som vil blive brugt senere. <varname
->KSTARS</varname
->-variablen identificerer den kørende &kstars;-proces, vha. <command
->dcopfind</command
->-kommandoen. Variablerne <varname
->MAIN</varname
-> og <varname
->CLOCK</varname
-> identificerer de to <abbrev
->DCOP</abbrev
->-grænseflader der er tilknyttet &kstars;. </para>
-<para
->Resten af scriptet er den egentlige liste af <abbrev
->DCOP</abbrev
->-kald. Den første kommando sætter stjernekortet op til at benytte himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, ved at sætte <quote
->UseAltAz</quote
-> til <quote
->false</quote
-> (som sagt kan du se listen over de tilgængelige indstillinger af <quote
->changeViewOption</quote
-> i indstillingsfilen <filename
->~/.trinity/share/config/kstarsrc</filename
->). Den næste kommando centrerer stjernekortet på Månen, og får stjernekortet til at følge Månen. Zoom-niveauet sættes så der zoomes 4 gange ind. Så sættes urets tidsskala så der går 1 time i sekundet (der er jo 3600 sekunder i en time), og uret startes (hvis det ikke kørte i forvejen). Den næste linje laver en pause på 20 sekunder i scriptet, mens vi følger månens vandring over himlen. Til sidst stoppes tiden og der zoomes ud til normal visning. </para>
-<para
->Vi håber du kan bruge scriptmuligheden i &kstars;. Hvis du laver et interessant script må du meget gerne sende det til <email
->kstars@30doradus.org</email
->. Vi vil gerne se hvad du har lavet. Måske vil vi også lægge nogle scripter ud på vores hjemmeside. Vi vil også gerne høre fra dig hvis du har forslag til forbedringer af scriptmuligheden (og/eller resten af &kstars;) på <email
->kstars-devel@lists.sourceforge.net</email
-> eller send en ønskeliste via KDE's fejlbehandlingssystem bugzilla. </para>
+<para>Gem scriptet som fil. Du kan benytte ethvert filnavn efter eget ønske. Men vi foreslår noget beskrivende som f.eks. <filename>FølgMånen.kstars</filename>. Skriv så følgende kommando for at gøre scriptet eksekverbart: <userinput><command>chmod</command> <option>a+x</option> <parameter>FølgMånen.kstars</parameter> </userinput>. Scriptet kan så køres ved at stille sig i den mappe hvor scriptet ligger og skrive <userinput><command>./FølgMånen.kstars</command></userinput>. Bemærk at scriptet kun bliver udført hvis &kstars; allerede er åbnet. Du kan bruge kommandoen <command>dcopstart</command> i scriptet hvis et nyt &kstars;-vindue skal åbnes. </para>
+<para>Her følger en forklaring på scriptet. Den øverste linje identificerer scriptet som et <command>BASH</command> shell script. De følgende to linjer er <firstterm>kommentarer</firstterm> (alle linjer der starter med <quote>#</quote> er kommentarer og ignoreres af kommandofortolkeren). De næste tre linjer definerer nogle bekvemme variabler som vil blive brugt senere. <varname>KSTARS</varname>-variablen identificerer den kørende &kstars;-proces, vha. <command>dcopfind</command>-kommandoen. Variablerne <varname>MAIN</varname> og <varname>CLOCK</varname> identificerer de to <abbrev>DCOP</abbrev>-grænseflader der er tilknyttet &kstars;. </para>
+<para>Resten af scriptet er den egentlige liste af <abbrev>DCOP</abbrev>-kald. Den første kommando sætter stjernekortet op til at benytte himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, ved at sætte <quote>UseAltAz</quote> til <quote>false</quote> (som sagt kan du se listen over de tilgængelige indstillinger af <quote>changeViewOption</quote> i indstillingsfilen <filename>~/.trinity/share/config/kstarsrc</filename>). Den næste kommando centrerer stjernekortet på Månen, og får stjernekortet til at følge Månen. Zoom-niveauet sættes så der zoomes 4 gange ind. Så sættes urets tidsskala så der går 1 time i sekundet (der er jo 3600 sekunder i en time), og uret startes (hvis det ikke kørte i forvejen). Den næste linje laver en pause på 20 sekunder i scriptet, mens vi følger månens vandring over himlen. Til sidst stoppes tiden og der zoomes ud til normal visning. </para>
+<para>Vi håber du kan bruge scriptmuligheden i &kstars;. Hvis du laver et interessant script må du meget gerne sende det til <email>kstars@30doradus.org</email>. Vi vil gerne se hvad du har lavet. Måske vil vi også lægge nogle scripter ud på vores hjemmeside. Vi vil også gerne høre fra dig hvis du har forslag til forbedringer af scriptmuligheden (og/eller resten af &kstars;) på <email>kstars-devel@lists.sourceforge.net</email> eller send en ønskeliste via KDE's fejlbehandlingssystem bugzilla. </para>
 </sect1>
 </chapter>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook
index 89903150d3a..1f6b8dca4d4 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook
@@ -1,110 +1,39 @@
 <sect1 id="tool-details">
-<title
->Vinduet Detaljerede objekter</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Vinduet Detaljerede objekter</secondary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Detaljer</secondary
-></indexterm>
+<title>Vinduet Detaljerede objekter</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Vinduet Detaljerede objekter</secondary></indexterm>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Detaljer</secondary></indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Vinduet Detaljerede objekter </screeninfo>
+<screeninfo>Vinduet Detaljerede objekter </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="detaildialog.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Vinduet Detaljerede objekter</phrase>
+    <phrase>Vinduet Detaljerede objekter</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Vinduet Detaljerede objekter viser ekstra oplysninger om et bestemt objekt på himlen. Du kommer til dialogen ved at <mousebutton
->højre</mousebutton
->-klikke på <guimenuitem
->Detaljer</guimenuitem
-> i popop-menuen. </para>
-<para
->Vinduet indeholder en række faneblade. På fanebladet <guilabel
->Generelt</guilabel
-> vises en række basale data om det aktuelle objekt. Det er bl.a. objektets navn, katalog, objekttype og <link linkend="ai-magnitude"
->størrelsesklasse</link
-> (lysstyrke). Objektets koordinater i ækvator- og horisontsystemet bliver også vist, tillige med objektets passagetid. </para>
+<para>Vinduet Detaljerede objekter viser ekstra oplysninger om et bestemt objekt på himlen. Du kommer til dialogen ved at <mousebutton>højre</mousebutton>-klikke på <guimenuitem>Detaljer</guimenuitem> i popop-menuen. </para>
+<para>Vinduet indeholder en række faneblade. På fanebladet <guilabel>Generelt</guilabel> vises en række basale data om det aktuelle objekt. Det er bl.a. objektets navn, katalog, objekttype og <link linkend="ai-magnitude">størrelsesklasse</link> (lysstyrke). Objektets koordinater i ækvator- og horisontsystemet bliver også vist, tillige med objektets passagetid. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Internetlink</secondary>
-<tertiary
->Tilpasning</tertiary
-></indexterm>
-I fanebladet <guilabel
->Link</guilabel
-> kan du arbejde med de internetlink der er tilknyttet dette objektet. En liste over billed- og informationslink tilknyttet objektet vises. Dette er de link der vises i popop-menuen når man <mousebutton
->højre</mousebutton
->-klikker på objektet. Du kan tilføje dine egne link med <guibutton
->Tilføj link...</guibutton
-> Dette åbner et vindue hvor du kan udfylde URL og linktekst for det nye link (Du kan også teste URL'en i din webbrowser fra dette vindue). Vær opmærksom på at dine egne link gerne må pege på filer på din lokale harddisk eller dit netværk, så du på denne måde kan indeksere dine personlige astronomiske billedsamling eller observationslog. </para>
-<para
->Du kan også redigere eller fjerne et link ved  at trykke på knapperne <guibutton
->Redigér link...</guibutton
-> og <guibutton
->Fjern link...</guibutton
->. </para>
-<para
->På fanebladet <guilabel
->Avanceret</guilabel
-> kan du søge i professionelle astronomiske databaser på internettet efter oplysninger om det aktuelle objekt. For at slå op i databaserne skal du bare markere den database du vil søge i og trykke på <guibutton
->Vis</guibutton
->, for at se resultaterne i et browser-vindue. Søgningen bruger navnet på det objekt du klikkede på for at åbne dialogen. Du kan søge i følgende databaser: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->High Energy Astrophysical Archive (HEASARC). Her kan du modtage data om det valgte objekt fra en række <quote
->højenergi</quote
->-observatorier, som dækker den ultraviolette, røntgen- og gammastråle-delen af det elektromagnetiske spektrum.</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Multimission Archive at Space Telescope (MAST). Space Telescope Science Institutet giver adgang til hele samlingen af billeder og spektrografier taget med Hubble Space Telescope og andre rumbaserede observatorier. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->NASA Astrophysical Data System (ADS). Denne kæmpestore bibliografiske database indeholder al den litteratur udgivet i internationale tidsskrifter (peer-review Journals) om astronomi og astrofysik. Databasen er delt ind i fire overordnede emner:Astronomy and Astrophysics (Astronomi og astrofysik), Astrophysics Preprints (Astronomiske fortryk), Instrumentation (Instrumenter) og Physics and Geophysics (Fysik og geofysik). Hvert af disse emner kan gennemsøges på tre måder. <quote
->Nøgleordssøgning</quote
-> finder artikler som selv angiver det søgte som nøgleord. <quote
->Titelsøgning</quote
-> finder artikler hvor ordet indgår i artiklens titel. Og <quote
->Titel- &amp; nøgleordssøgning</quote
-> bruger begge metoder samtidigt. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->NASA/IPAC Extragalactic Database (NED). NED leverer indkapslede data og bibliografiske links om ekstragalaktiske objekter. Brug kun NED hvis dit objekt ligger udenfor Mælkevejen, &ie; hvis det selv er en galakse. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Set of Identifications, Measurements, and Bibliography for Astronomical Data (SIMBAD). SIMBAD er ligesom NED, på nær at det leverer oplysninger om alle slags objekter, ikke kun galakser. </para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->SkyView leverer billeder fra All-Sky surveys der er blevet udført i mange forskellige dele af det elektromagnetiske spekter, fra gammastråler til radiobølger. &kstars; brugergrænseflade vil modtage et billede fra ethvert af disse undersøgelser centreret på det valgte objekt. </para
-></listitem>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Internetlink</secondary>
+<tertiary>Tilpasning</tertiary></indexterm>
+I fanebladet <guilabel>Link</guilabel> kan du arbejde med de internetlink der er tilknyttet dette objektet. En liste over billed- og informationslink tilknyttet objektet vises. Dette er de link der vises i popop-menuen når man <mousebutton>højre</mousebutton>-klikker på objektet. Du kan tilføje dine egne link med <guibutton>Tilføj link...</guibutton> Dette åbner et vindue hvor du kan udfylde URL og linktekst for det nye link (Du kan også teste URL'en i din webbrowser fra dette vindue). Vær opmærksom på at dine egne link gerne må pege på filer på din lokale harddisk eller dit netværk, så du på denne måde kan indeksere dine personlige astronomiske billedsamling eller observationslog. </para>
+<para>Du kan også redigere eller fjerne et link ved  at trykke på knapperne <guibutton>Redigér link...</guibutton> og <guibutton>Fjern link...</guibutton>. </para>
+<para>På fanebladet <guilabel>Avanceret</guilabel> kan du søge i professionelle astronomiske databaser på internettet efter oplysninger om det aktuelle objekt. For at slå op i databaserne skal du bare markere den database du vil søge i og trykke på <guibutton>Vis</guibutton>, for at se resultaterne i et browser-vindue. Søgningen bruger navnet på det objekt du klikkede på for at åbne dialogen. Du kan søge i følgende databaser: <itemizedlist>
+<listitem><para>High Energy Astrophysical Archive (HEASARC). Her kan du modtage data om det valgte objekt fra en række <quote>højenergi</quote>-observatorier, som dækker den ultraviolette, røntgen- og gammastråle-delen af det elektromagnetiske spektrum.</para></listitem>
+<listitem><para>Multimission Archive at Space Telescope (MAST). Space Telescope Science Institutet giver adgang til hele samlingen af billeder og spektrografier taget med Hubble Space Telescope og andre rumbaserede observatorier. </para></listitem>
+<listitem><para>NASA Astrophysical Data System (ADS). Denne kæmpestore bibliografiske database indeholder al den litteratur udgivet i internationale tidsskrifter (peer-review Journals) om astronomi og astrofysik. Databasen er delt ind i fire overordnede emner:Astronomy and Astrophysics (Astronomi og astrofysik), Astrophysics Preprints (Astronomiske fortryk), Instrumentation (Instrumenter) og Physics and Geophysics (Fysik og geofysik). Hvert af disse emner kan gennemsøges på tre måder. <quote>Nøgleordssøgning</quote> finder artikler som selv angiver det søgte som nøgleord. <quote>Titelsøgning</quote> finder artikler hvor ordet indgår i artiklens titel. Og <quote>Titel- &amp; nøgleordssøgning</quote> bruger begge metoder samtidigt. </para></listitem>
+<listitem><para>NASA/IPAC Extragalactic Database (NED). NED leverer indkapslede data og bibliografiske links om ekstragalaktiske objekter. Brug kun NED hvis dit objekt ligger udenfor Mælkevejen, &ie; hvis det selv er en galakse. </para></listitem>
+<listitem><para>Set of Identifications, Measurements, and Bibliography for Astronomical Data (SIMBAD). SIMBAD er ligesom NED, på nær at det leverer oplysninger om alle slags objekter, ikke kun galakser. </para></listitem>
+<listitem><para>SkyView leverer billeder fra All-Sky surveys der er blevet udført i mange forskellige dele af det elektromagnetiske spekter, fra gammastråler til radiobølger. &kstars; brugergrænseflade vil modtage et billede fra ethvert af disse undersøgelser centreret på det valgte objekt. </para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
-<para
->Endeligt er fanebladet <guilabel
->Log</guilabel
-> beregnet til at du kan skrive noget ekstra tekst som bliver ved med at være tilknyttet objektets detaljevindue. Du kan f.eks. bruge det til at tilføje dine egne observationsnoter. </para>
+<para>Endeligt er fanebladet <guilabel>Log</guilabel> beregnet til at du kan skrive noget ekstra tekst som bliver ved med at være tilknyttet objektets detaljevindue. Du kan f.eks. bruge det til at tilføje dine egne observationsnoter. </para>
 </sect1>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook
index 79ffa8613ed..180d4d0ae5f 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook
@@ -1,76 +1,12 @@
 <chapter id="dumpmode">
-<title
->Billedgenerering fra kommandolinjen</title>
-<indexterm
-><primary
->Billeddumptilstand</primary
-></indexterm>
+<title>Billedgenerering fra kommandolinjen</title>
+<indexterm><primary>Billeddumptilstand</primary></indexterm>
 
-<para
-> Du kan bruge &kstars; til at generere et billede at stjernehimlen uden at starte den grafiske brugerflade. For at benytte denne mulighed, starter du  &kstars; fra kommandolinjen med billedets filnavn og billedets dimensioner som argumenterne: <cmdsynopsis
-><command
->kstars</command
-> <arg choice="plain"
->--dump</arg
-> <arg
->--filename <replaceable
->kstars.png</replaceable
-></arg
-> <arg
->--height <replaceable
->640</replaceable
-></arg
-> <arg
->--width <replaceable
->480</replaceable
-></arg
-> <arg
->--script <replaceable
->myscript.kstars</replaceable
-></arg
-> <arg
->--date <replaceable
->"4. juli 1976 12:30:00"</replaceable
-></arg
-> </cmdsynopsis>
+<para> Du kan bruge &kstars; til at generere et billede at stjernehimlen uden at starte den grafiske brugerflade. For at benytte denne mulighed, starter du  &kstars; fra kommandolinjen med billedets filnavn og billedets dimensioner som argumenterne: <cmdsynopsis><command>kstars</command> <arg choice="plain">--dump</arg> <arg>--filename <replaceable>kstars.png</replaceable></arg> <arg>--height <replaceable>640</replaceable></arg> <arg>--width <replaceable>480</replaceable></arg> <arg>--script <replaceable>myscript.kstars</replaceable></arg> <arg>--date <replaceable>"4. juli 1976 12:30:00"</replaceable></arg> </cmdsynopsis>
 </para>
-<para
->Hvis der intet filnavn angives, laves der en fil med navnet <filename
->kstars.png</filename
->. Programmet vil forsøge at gemme billedet i et filformat der svarer til filens endelse. Følgende filendelser genkendes: <quote
->png</quote
->, <quote
->jpg</quote
->, <quote
->jpeg</quote
->, <quote
->gif</quote
->, <quote
->pnm</quote
-> og <quote
->bmp</quote
->. Hvis den filendelse du skriver ikke genkendes, vil standardformatet <acronym
->PNG</acronym
-> blive brugt. </para>
-<para
->På samme måde vil billedets bredde og højde som standard blive sat til 640 og 480, hvis de ikke angives. </para>
-<para
->Som standard vil &kstars; bruge dine indstillinger gemt i din fil <filename
->$TDEHOME/share/config/kstarsrc</filename
-> for at se hvad stjernekortet skal centreres på, og hvordan det skal se ud. Det betyder at du skal køre &kstars; grafiske brugerflade og afslutte den når indstillingerne er sat op som du vil have dem på billederne. Dette er ikke så fleksibelt, så vi har også indbygget muligheden for at bruge et &kstars; <acronym
->DCOP</acronym
->-script til at sætte scenen før billedet tages. Den fil du angiver som script-argument skal være et gyldigt &kstars; <acronym
->DCOP</acronym
->-script, som det vi f.eks. beskrev under <link linkend="tool-scriptbuilder"
->Værktøjet scriptopbygning</link
->. Scriptet kan bruges til at angive hvilken del af himlen der skal vises, hvilket geografisk sted himlen skal ses fra, sætte dato og tid, sætte zoom-niveau og tilrette visningens andre muligheder. Nogen af de muligheder man har i <acronym
->DCOP</acronym
-> giver ingen mening i ikkegrafisk tilstand (som f.eks. <function
->waitForKey()</function
->). Hvis sådanne funktioner optræder i scriptet bliver de bare sprunget over. </para>
-<para
->Som standard bruger &kstars; maskinens tid og dato til at oprette billedet. Alternativt kan du angive en tid og en dato med flaget <quote
->--date</quote
->. Du kan også bruge dette flag til at angive starttid i normal grafisk tilstand. </para>
+<para>Hvis der intet filnavn angives, laves der en fil med navnet <filename>kstars.png</filename>. Programmet vil forsøge at gemme billedet i et filformat der svarer til filens endelse. Følgende filendelser genkendes: <quote>png</quote>, <quote>jpg</quote>, <quote>jpeg</quote>, <quote>gif</quote>, <quote>pnm</quote> og <quote>bmp</quote>. Hvis den filendelse du skriver ikke genkendes, vil standardformatet <acronym>PNG</acronym> blive brugt. </para>
+<para>På samme måde vil billedets bredde og højde som standard blive sat til 640 og 480, hvis de ikke angives. </para>
+<para>Som standard vil &kstars; bruge dine indstillinger gemt i din fil <filename>$TDEHOME/share/config/kstarsrc</filename> for at se hvad stjernekortet skal centreres på, og hvordan det skal se ud. Det betyder at du skal køre &kstars; grafiske brugerflade og afslutte den når indstillingerne er sat op som du vil have dem på billederne. Dette er ikke så fleksibelt, så vi har også indbygget muligheden for at bruge et &kstars; <acronym>DCOP</acronym>-script til at sætte scenen før billedet tages. Den fil du angiver som script-argument skal være et gyldigt &kstars; <acronym>DCOP</acronym>-script, som det vi f.eks. beskrev under <link linkend="tool-scriptbuilder">Værktøjet scriptopbygning</link>. Scriptet kan bruges til at angive hvilken del af himlen der skal vises, hvilket geografisk sted himlen skal ses fra, sætte dato og tid, sætte zoom-niveau og tilrette visningens andre muligheder. Nogen af de muligheder man har i <acronym>DCOP</acronym> giver ingen mening i ikkegrafisk tilstand (som f.eks. <function>waitForKey()</function>). Hvis sådanne funktioner optræder i scriptet bliver de bare sprunget over. </para>
+<para>Som standard bruger &kstars; maskinens tid og dato til at oprette billedet. Alternativt kan du angive en tid og en dato med flaget <quote>--date</quote>. Du kan også bruge dette flag til at angive starttid i normal grafisk tilstand. </para>
 
 </chapter>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
index 3cff904d9e3..bc6f3a66a03 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook
@@ -1,58 +1,14 @@
 <sect1 id="ai-ecliptic">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->John</firstname
-> <surname
->Cirillo</surname
-> </author>
+<author><firstname>John</firstname> <surname>Cirillo</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Ekliptika</title>
-<indexterm
-><primary
->Ekliptika</primary>
-<seealso
->Ekliptiske koordinater</seealso>
+<title>Ekliptika</title>
+<indexterm><primary>Ekliptika</primary>
+<seealso>Ekliptiske koordinater</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Ekliptika er en <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
-> på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen (himmelsfæren)</link
-> som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
->. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes <link linkend="ai-equinox"
->jævndøgnspunkterne</link
->. </para
-><para
->Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt <quote
->følger Solen</quote
->. </para
-><para
->På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens <firstterm
->højde</firstterm
-> ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
-> i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. </para>
+<para>Ekliptika er en <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen (himmelsfæren)</link> som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link>. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes <link linkend="ai-equinox">jævndøgnspunkterne</link>. </para><para>Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt <quote>følger Solen</quote>. </para><para>På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens <firstterm>højde</firstterm> ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over <link linkend="ai-horizon">horisonten</link> i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelser:</para>
-<para
->Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
-> , og skift til horisontale koordinater, med <quote
->Usynligt pga. Jorden</quote
-> slået til. Åbn dialogen <guilabel
->Sæt tiden</guilabel
->  (<keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->S</keycap
-></keycombo
->), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk <keycap
->S</keycap
->). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet <guilabel
->Hvad sker der i aften?</guilabel
-> for de to dage. </para>
+<para>Øvelser:</para>
+<para>Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> , og skift til horisontale koordinater, med <quote>Usynligt pga. Jorden</quote> slået til. Åbn dialogen <guilabel>Sæt tiden</guilabel>  (<keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>S</keycap></keycombo>), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk <keycap>S</keycap>). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet <guilabel>Hvad sker der i aften?</guilabel> for de to dage. </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook
index 595ac5f81c4..7f927e86c2e 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook
@@ -1,98 +1,49 @@
 <sect1 id="ai-ellipgal">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Ellipseformede galakser</title>
-<indexterm
-><primary
->Ellipseformede galakser</primary>
+<title>Ellipseformede galakser</title>
+<indexterm><primary>Ellipseformede galakser</primary>
 </indexterm>
 
-<para
->Ellipseformede galakser er kugleformede koncentrationer af milliarder af stjerner der svarer til koglehobene i større skala. De har meget lidt intern struktur, og tætheden af stjerner falder gradvist fra det koncentrerede centrum til den diffuse rand. De kan være mere eller mindre ellipseformede De indeholder som regel meget lidt interstellart støv og gas, og ingen områder med unge stjerner (om end der er undtagelser fra disse regler). Edwin Hubble omtalte ellipseformede galakser som galakser af <quote
->tidlig type</quote
-> fordi han troede at de med tiden ville udvikle sig til spiralgalakser (som han kaldte galakser af <quote
->sen type</quote
->). I dag mener astronomerne at det forholder sig lige omvendt (altså at spiralgalakser kan udvikle sig til ellipseformede galakser), men Hubbles begreber tidlige- og sene- bruges stadig. </para>
+<para>Ellipseformede galakser er kugleformede koncentrationer af milliarder af stjerner der svarer til koglehobene i større skala. De har meget lidt intern struktur, og tætheden af stjerner falder gradvist fra det koncentrerede centrum til den diffuse rand. De kan være mere eller mindre ellipseformede De indeholder som regel meget lidt interstellart støv og gas, og ingen områder med unge stjerner (om end der er undtagelser fra disse regler). Edwin Hubble omtalte ellipseformede galakser som galakser af <quote>tidlig type</quote> fordi han troede at de med tiden ville udvikle sig til spiralgalakser (som han kaldte galakser af <quote>sen type</quote>). I dag mener astronomerne at det forholder sig lige omvendt (altså at spiralgalakser kan udvikle sig til ellipseformede galakser), men Hubbles begreber tidlige- og sene- bruges stadig. </para>
 
-<para
->Selvom ellipseformede galakser engang blev regnet som relativt simple objekter vides de nu at være meget komplekse. En del af kompleksiteten skyldes deres fantastiske historie: ellipseformede galakser menes at være resultatet af en sammensmeltning af to eller flere spiralformede galakser. Du kan se en computeranimeret MPEG-film af sådan en sammensmeltning på  <ulink url="http://oposite.stsci.edu/pubinfo/pr/2002/11/vid/v0211d3.mpg"
->denne NASA HST netside</ulink
-> (Advarsel: filmen fylder 3.4 Mb). </para>
+<para>Selvom ellipseformede galakser engang blev regnet som relativt simple objekter vides de nu at være meget komplekse. En del af kompleksiteten skyldes deres fantastiske historie: ellipseformede galakser menes at være resultatet af en sammensmeltning af to eller flere spiralformede galakser. Du kan se en computeranimeret MPEG-film af sådan en sammensmeltning på  <ulink url="http://oposite.stsci.edu/pubinfo/pr/2002/11/vid/v0211d3.mpg">denne NASA HST netside</ulink> (Advarsel: filmen fylder 3.4 Mb). </para>
 
-<para
->Begrebet ellipseformede galakser dækker over meget forskelligartede galakser både med hensyn til størrelse og lysudsendelse. Lige fra gigantiske galakser med en bredde på tusinder af lysår og trillioner af gange større lysudsendelse end solen til dværg-ellipser kun lidt større end kuglehobe. De deles op i adskillige morfologiske klasser: </para>
+<para>Begrebet ellipseformede galakser dækker over meget forskelligartede galakser både med hensyn til størrelse og lysudsendelse. Lige fra gigantiske galakser med en bredde på tusinder af lysår og trillioner af gange større lysudsendelse end solen til dværg-ellipser kun lidt større end kuglehobe. De deles op i adskillige morfologiske klasser: </para>
 
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
->cD galakser:</term>
-<listitem
-><para
->Umådeligt store og lysstærke objekter der kan måle næsten 1 megaparsec (3 millioner lysår) i diameter. Disse titaner findes kun nær centrum af store tætte galaksehobe, og er sikkert resultatet af sammensmeltningen af mange galakser.</para
-></listitem>
+<term>cD galakser:</term>
+<listitem><para>Umådeligt store og lysstærke objekter der kan måle næsten 1 megaparsec (3 millioner lysår) i diameter. Disse titaner findes kun nær centrum af store tætte galaksehobe, og er sikkert resultatet af sammensmeltningen af mange galakser.</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Normale ellipseformede galakser</term>
-<listitem
-><para
->Sammenpressede objekter med høj centraloverfladeklarhed. De omfatter gigantellipser (gE'er), mellemlysstærke ellipser (E'er), og kompakte ellipser.</para
-></listitem>
+<term>Normale ellipseformede galakser</term>
+<listitem><para>Sammenpressede objekter med høj centraloverfladeklarhed. De omfatter gigantellipser (gE'er), mellemlysstærke ellipser (E'er), og kompakte ellipser.</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Ellipseformede dværggalakser (dE'er)</term>
-<listitem
-><para
->Denne klasse af galakser er fundamentalt forskellige fra normale ellipseformede galakser. Deres diametre er i størrelsesordenen 1 til 10 kiloparsec og deres overfladeklarhed er meget mindre end normale ellipser hvilket giver dem et meget mere diffust udseende. De viser den samme karakteristiske gradvise forandring af stjernetætheden fra en relativt koncentreret kerne til en mere diffus periferi.</para
-></listitem>
+<term>Ellipseformede dværggalakser (dE'er)</term>
+<listitem><para>Denne klasse af galakser er fundamentalt forskellige fra normale ellipseformede galakser. Deres diametre er i størrelsesordenen 1 til 10 kiloparsec og deres overfladeklarhed er meget mindre end normale ellipser hvilket giver dem et meget mere diffust udseende. De viser den samme karakteristiske gradvise forandring af stjernetætheden fra en relativt koncentreret kerne til en mere diffus periferi.</para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Kugleformede dværggalakser (dSph'er)</term>
-<listitem
-><para
->Ekstremt lyssvage og lidet overfladeklare objekter der kun er observeret i omegnen af mælkevejen og måske andre nærtliggende galaksegrupper som f.eks. løvegruppen. Deres absolutte størrelsesklasser er kun -8 til -15 mag. Drage-dværgkuglegalaksen er kun af den absolutte størrelsesklasse -8,6, hvilket gør den lyssvagere end en gennemsnitskuglehob i mælkevejen! </para
-></listitem>
+<term>Kugleformede dværggalakser (dSph'er)</term>
+<listitem><para>Ekstremt lyssvage og lidet overfladeklare objekter der kun er observeret i omegnen af mælkevejen og måske andre nærtliggende galaksegrupper som f.eks. løvegruppen. Deres absolutte størrelsesklasser er kun -8 til -15 mag. Drage-dværgkuglegalaksen er kun af den absolutte størrelsesklasse -8,6, hvilket gør den lyssvagere end en gennemsnitskuglehob i mælkevejen! </para></listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Blå kompakte dværggalakser (BCD'er)</term>
+<term>Blå kompakte dværggalakser (BCD'er)</term>
 <listitem>
-<para
->Små galakser der som regel er blålige. De har fotometriske farver på B-V = 0,0 til 0,30 mag, hvilket er typisk for relativt unge stjerner af <firstterm
->spektraltypen</firstterm
-> A. Dette antyder at BCD'er er områder hvor der stadig dannes nye stjerner. Disse systemer har også store mængder interstellar gas (i modsætning til andre ellipseformede galakser). </para
-></listitem>
+<para>Små galakser der som regel er blålige. De har fotometriske farver på B-V = 0,0 til 0,30 mag, hvilket er typisk for relativt unge stjerner af <firstterm>spektraltypen</firstterm> A. Dette antyder at BCD'er er områder hvor der stadig dannes nye stjerner. Disse systemer har også store mængder interstellar gas (i modsætning til andre ellipseformede galakser). </para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 <tip>
-<para
->Du kan se eksempler på ellipseformede galakser i KStars vha. dialogen Find objekt (<keycombo
-><keycap
->Ctrl</keycap
-><keycap
->f</keycap
-></keycombo
->). Søg efter NGC 4881, hvilket er den gigantiske cD-galakse i Coma-galaksehoben. M 86 er en normal ellipseformet galakse i Virgo-galaksehoben. M 32 er en ellipseformet dværggalakse som er en satelitgalakse til vores nabogalakse Andromeda-galaksen (M 31). M 110 er en anden satelitgalakse til M 31som er en grænsekugleformet dværggalakse (<quote
->grænse</quote
-> fordi den er noget lysstærkere end de fleste kugleformede dværggalakser). </para>
+<para>Du kan se eksempler på ellipseformede galakser i KStars vha. dialogen Find objekt (<keycombo><keycap>Ctrl</keycap><keycap>f</keycap></keycombo>). Søg efter NGC 4881, hvilket er den gigantiske cD-galakse i Coma-galaksehoben. M 86 er en normal ellipseformet galakse i Virgo-galaksehoben. M 32 er en ellipseformet dværggalakse som er en satelitgalakse til vores nabogalakse Andromeda-galaksen (M 31). M 110 er en anden satelitgalakse til M 31som er en grænsekugleformet dværggalakse (<quote>grænse</quote> fordi den er noget lysstærkere end de fleste kugleformede dværggalakser). </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook
index e197aa5d9ca..3cd268fd1b7 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook
@@ -1,44 +1,9 @@
 <sect1 id="ai-equinox">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Jævndøgnspunkterne</title>
-<indexterm
-><primary
->Jævndøgnspunkterne</primary>
-<seealso
->Himlens ækvator</seealso
-> <seealso
->Ekliptika</seealso
-> </indexterm>
-<para
->De fleste mennesker kender forårs- og efterårsjævndøgn som kalenderdatoer, den omtrentlige start på henholdsvis foråret og efteråret på den nordlige halvkugle. Tilsvarende findes der et forårs- og et efterårspunkt på himlen. </para
-><para
-><link linkend="ai-cequator"
->Himlens ækvator</link
-> og <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
-> er to <link linkend="ai-greatcircle"
-> storcirkler</link
-> på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen</link
-> der står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden, kaldes <firstterm
->jævndøgnspunkterne</firstterm
->. <firstterm
->Forårspunktet</firstterm
-> har koordinaterne RA=0,0 timer, Dekl=0,0 grader. <firstterm
->Efterårspunktet</firstterm
-> har koordinaterne RA=12,0 timer, Dekl=0,0 grader. </para
-><para
->Jævndøgnspunkterne er vigtige for at markere årstiderne. Fordi de ligger på <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
->, passerer Solen forårspunktet og efterårspunktet hvert år. Når Solen passerer forårspunktet (ca. 21. marts), passerer den også <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
-> fra syd til nord, indvarslende vinterens ophør på den nordlige halvkugle. På samme måde indvarsles vinterens ophør på den sydlige halvkugle når Solen passerer gennem efterårspunktet gennem himlens ækvator fra nord til syd (ca. 21 - 23. september). </para>
+<title>Jævndøgnspunkterne</title>
+<indexterm><primary>Jævndøgnspunkterne</primary>
+<seealso>Himlens ækvator</seealso> <seealso>Ekliptika</seealso> </indexterm>
+<para>De fleste mennesker kender forårs- og efterårsjævndøgn som kalenderdatoer, den omtrentlige start på henholdsvis foråret og efteråret på den nordlige halvkugle. Tilsvarende findes der et forårs- og et efterårspunkt på himlen. </para><para><link linkend="ai-cequator">Himlens ækvator</link> og <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link> er to <link linkend="ai-greatcircle"> storcirkler</link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link> der står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden, kaldes <firstterm>jævndøgnspunkterne</firstterm>. <firstterm>Forårspunktet</firstterm> har koordinaterne RA=0,0 timer, Dekl=0,0 grader. <firstterm>Efterårspunktet</firstterm> har koordinaterne RA=12,0 timer, Dekl=0,0 grader. </para><para>Jævndøgnspunkterne er vigtige for at markere årstiderne. Fordi de ligger på <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>, passerer Solen forårspunktet og efterårspunktet hvert år. Når Solen passerer forårspunktet (ca. 21. marts), passerer den også <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link> fra syd til nord, indvarslende vinterens ophør på den nordlige halvkugle. På samme måde indvarsles vinterens ophør på den sydlige halvkugle når Solen passerer gennem efterårspunktet gennem himlens ækvator fra nord til syd (ca. 21 - 23. september). </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook
index 9801ee982c2..f3d477972c2 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook
@@ -1,55 +1,28 @@
 <chapter id="faq">
-<title
->Spørgsmål og svar</title>
+<title>Spørgsmål og svar</title>
 &reporting.bugs; &updating.documentation; <qandaset id="faqlist">
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad forestiller &kstars;-ikonet?</para>
+<para>Hvad forestiller &kstars;-ikonet?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
-><guiicon
->&kstars;-ikonet</guiicon
-> er en sekstant, en håndholdt kikkert som blev brugt af navigatører på sejlskibe dengang stjernerne var vigtige for at navigere. Ved omhyggeligt at måle stjernernes positioner kunne navigatøren få et præcist skøn over skibets <link linkend="ai-geocoords"
->længde- og breddegrad</link
->. </para>
+<para><guiicon>&kstars;-ikonet</guiicon> er en sekstant, en håndholdt kikkert som blev brugt af navigatører på sejlskibe dengang stjernerne var vigtige for at navigere. Ved omhyggeligt at måle stjernernes positioner kunne navigatøren få et præcist skøn over skibets <link linkend="ai-geocoords">længde- og breddegrad</link>. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne?</para>
+<para>Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Symbolet indikerer himmellegemets type: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->Cirkel af prikker: åben stjernehob</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Cirkel med et kryds i: Kuglehob</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->kvadrat på siden: Gasformig stjernetåge</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->diamant: Supernova-rest</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->cirkel med linjer ud fra: Planetarisk tåge</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Ellipse: Galakse</para
-></listitem>
+<para>Symbolet indikerer himmellegemets type: <itemizedlist>
+<listitem><para>Cirkel af prikker: åben stjernehob</para></listitem>
+<listitem><para>Cirkel med et kryds i: Kuglehob</para></listitem>
+<listitem><para>kvadrat på siden: Gasformig stjernetåge</para></listitem>
+<listitem><para>diamant: Supernova-rest</para></listitem>
+<listitem><para>cirkel med linjer ud fra: Planetarisk tåge</para></listitem>
+<listitem><para>Ellipse: Galakse</para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 </answer>
@@ -57,129 +30,84 @@
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne?</para>
+<para>Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->For det meste indikerer farverne hvilket katalog himmellegemet tilhører (Messier, NGC eller IC). Imidlertid har nogle himmellegemer en anden farve der indikerer at der er ekstra billeder i <link linkend="popup-menu"
->popop-menuen</link
-> (standardfarven når der er <quote
->ekstra</quote
->-oplysninger er rød). </para>
+<para>For det meste indikerer farverne hvilket katalog himmellegemet tilhører (Messier, NGC eller IC). Imidlertid har nogle himmellegemer en anden farve der indikerer at der er ekstra billeder i <link linkend="popup-menu">popop-menuen</link> (standardfarven når der er <quote>ekstra</quote>-oplysninger er rød). </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvorfor er der taget mange flere byer med fra USA end fra andre lande? </para>
+<para>Hvorfor er der taget mange flere byer med fra USA end fra andre lande? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Da vi startede &kstars; kunne vi ikke finde en database med længdegrad/breddegrad som dækker jordkloden ensformigt. Imidlertid er &kstars;-samfundet ved at komme ud over dette problem! Vi har allerede modtaget lister på byer fra mange brugere rundt om i verden. Hvis du kan bidrage til dette arbejde, så send os gerne din liste med byer og koordinater. </para>
+<para>Da vi startede &kstars; kunne vi ikke finde en database med længdegrad/breddegrad som dækker jordkloden ensformigt. Imidlertid er &kstars;-samfundet ved at komme ud over dette problem! Vi har allerede modtaget lister på byer fra mange brugere rundt om i verden. Hvis du kan bidrage til dette arbejde, så send os gerne din liste med byer og koordinater. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Jeg har tilføjet et eget sted i &kstars; som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet? </para>
+<para>Jeg har tilføjet et eget sted i &kstars; som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Du skal redigere filen <filename
->~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat</filename
-> og fjerne stedets linje fra filen. </para>
+<para>Du skal redigere filen <filename>~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat</filename> og fjerne stedets linje fra filen. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater?</para>
+<para>Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Det korte svar er at det er en midlertidig begrænsning. Der er et problem ved konstruktionen af det udfyldte polygon som repræsenterer Jorden i ækvatorsystemet. Det giver dog ikke den helt store mening at tegne jordoverfladen ind i koordinatsystemet ækvatorsystemet, hvorfor denne rettelse har fået lav prioritet. </para>
+<para>Det korte svar er at det er en midlertidig begrænsning. Der er et problem ved konstruktionen af det udfyldte polygon som repræsenterer Jorden i ækvatorsystemet. Det giver dog ikke den helt store mening at tegne jordoverfladen ind i koordinatsystemet ækvatorsystemet, hvorfor denne rettelse har fået lav prioritet. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet?</para>
+<para>Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Når billedet er i bevægelse, skal &kstars; genberegne skærmen for hvert eneste himmellegeme i dets database hvilket indebærer temmelig tung trigonometri. Når du flytter billedet (enten med piletasterne eller ved at trække med musen), bliver billedbevægelsen langsom og rykvis fordi computeren har svært ved at følge med. Ved at udelukke mange af himmellegemerne kan computeren følge med, og flytningen bliver hurtig og jævn! Du kan dog slå denne funktion fra i vinduet <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
->, og du kan også styre hvilke himmellegemer der bliver skjult. </para>
+<para>Når billedet er i bevægelse, skal &kstars; genberegne skærmen for hvert eneste himmellegeme i dets database hvilket indebærer temmelig tung trigonometri. Når du flytter billedet (enten med piletasterne eller ved at trække med musen), bliver billedbevægelsen langsom og rykvis fordi computeren har svært ved at følge med. Ved at udelukke mange af himmellegemerne kan computeren følge med, og flytningen bliver hurtig og jævn! Du kan dog slå denne funktion fra i vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel>, og du kan også styre hvilke himmellegemer der bliver skjult. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i &kstars;. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet?</para>
+<para>Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i &kstars;. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->&kstars;håndbogen indeholder <link linkend="astroinfo"
->AstroInfo-projektet</link
->; - en række små artikler om astronomiske emner som kan udforskes og synliggøres i &kstars;. Astroinfo er et fællesprojekt hvor alle kan bidrage ligesom GNUpedia eller Everything2. Hvis du vil bidrage til AstroInfo, kan du gå med i vores e-mail-liste: <email
->kstars-info@lists.sourceforge.net</email
->. </para>
+<para>&kstars;håndbogen indeholder <link linkend="astroinfo">AstroInfo-projektet</link>; - en række små artikler om astronomiske emner som kan udforskes og synliggøres i &kstars;. Astroinfo er et fællesprojekt hvor alle kan bidrage ligesom GNUpedia eller Everything2. Hvis du vil bidrage til AstroInfo, kan du gå med i vores e-mail-liste: <email>kstars-info@lists.sourceforge.net</email>. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Jeg ønsker at &kstars; skal starte med en tid og en dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt?</para>
+<para>Jeg ønsker at &kstars; skal starte med en tid og en dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja. For at starte Kstars med en anden tid eller en andet dato, bruges flaget <quote
->--date</quote
->, fulgt af en datostreng såsom <quote
->4 July 1976 12:30:00</quote
->. </para>
+<para>Ja. For at starte Kstars med en anden tid eller en andet dato, bruges flaget <quote>--date</quote>, fulgt af en datostreng såsom <quote>4 July 1976 12:30:00</quote>. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Jeg ønsker at &kstars; skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt?</para>
+<para>Jeg ønsker at &kstars; skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja. For at starte Kstars med klokken stoppet, tilføjes blot flaget <quote
->--paused</quote
-> på kommandolinjen. </para>
+<para>Ja. For at starte Kstars med klokken stoppet, tilføjes blot flaget <quote>--paused</quote> på kommandolinjen. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvor præcis er &kstars;?</para>
+<para>Hvor præcis er &kstars;?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->&kstars; er rimelig præcis, men (endnu) ikke så præcis som det kan blive. Problemet med højpræcisions-beregninger er at man bliver nødt til at tage et stort antal komplicerede faktorer i betragtning. Hvis du ikke er professionel astronom, vil du sandsynligvis aldrig få problemer med præcisionen. </para>
-<para
->Her er liste over nogle af de faktorer som sætter grænser for programmets præcision: <itemizedlist
-> <listitem>
-<para
->Planetpositioner er kun præcise for datoer inden for ca. 4000 år fra nutiden. Planeternes positioner beregnes med en Fourier-lignende analyse af deres baner som de er observeret gennem de sidste få århundreder. Vi har  (måske) lært i skolen at planeterne følger simple ellipseformede baner rundt om Solen, men det er ikke helt sandt. Det ville være tilfældet hvis der kun var én planet i solsystemet, og hvis Solen og planeten begge var punktformede masser. I den virkelige verden, tiltrækker planeterne konstant hinanden og forstyrrer banerne en lille smule, og tidevandseffekter bevirker en slingren (præcession). Faktisk antyder nyere forskning at planeternes baner måske heller ikke er stabile på længere sigt (dvs. over millioner eller milliarder af år). Som en tommelfingerregel kan du forvente at planeternes positioner er præcise inden for få buesekunder for datoer mellem år -2000 og 6000. </para
-><para
->Pluto er en undtagelse, dens position er måske ti gange mindre præcis i forhold til de andre planeter. Men for datoer i nærheden af den nuværende epoch, kan man stole på dens position med en usikkerhed på ca et buesekund. </para
-><para
->Månens position er nok den sværeste at forudsige med stor præcision. Det er fordi dens bevægelser forstyrres af Jorden, og fordi den er så nær. Selv ganske små effekter som ikke ville kunne påvises ved fjernere legemer, bliver nemt tydelige for Månen. </para
-><para
->De objekter der har den dårligste præcision i programmet er kometer og asteroider. Vi bruger en meget simpel banemodel til mindre planeter/himmellegemer som ikke tager hensyn til forstyrrelser fra andre himmellegemer. Derfor er deres positioner kun pålidelige for datoer nær den nuværende epoch. Og selv ved den nuværende epoch må man forvente unøjagtigheder i størrelsesordenen 10 buesekunder eller mere. </para>
+<para>&kstars; er rimelig præcis, men (endnu) ikke så præcis som det kan blive. Problemet med højpræcisions-beregninger er at man bliver nødt til at tage et stort antal komplicerede faktorer i betragtning. Hvis du ikke er professionel astronom, vil du sandsynligvis aldrig få problemer med præcisionen. </para>
+<para>Her er liste over nogle af de faktorer som sætter grænser for programmets præcision: <itemizedlist> <listitem>
+<para>Planetpositioner er kun præcise for datoer inden for ca. 4000 år fra nutiden. Planeternes positioner beregnes med en Fourier-lignende analyse af deres baner som de er observeret gennem de sidste få århundreder. Vi har  (måske) lært i skolen at planeterne følger simple ellipseformede baner rundt om Solen, men det er ikke helt sandt. Det ville være tilfældet hvis der kun var én planet i solsystemet, og hvis Solen og planeten begge var punktformede masser. I den virkelige verden, tiltrækker planeterne konstant hinanden og forstyrrer banerne en lille smule, og tidevandseffekter bevirker en slingren (præcession). Faktisk antyder nyere forskning at planeternes baner måske heller ikke er stabile på længere sigt (dvs. over millioner eller milliarder af år). Som en tommelfingerregel kan du forvente at planeternes positioner er præcise inden for få buesekunder for datoer mellem år -2000 og 6000. </para><para>Pluto er en undtagelse, dens position er måske ti gange mindre præcis i forhold til de andre planeter. Men for datoer i nærheden af den nuværende epoch, kan man stole på dens position med en usikkerhed på ca et buesekund. </para><para>Månens position er nok den sværeste at forudsige med stor præcision. Det er fordi dens bevægelser forstyrres af Jorden, og fordi den er så nær. Selv ganske små effekter som ikke ville kunne påvises ved fjernere legemer, bliver nemt tydelige for Månen. </para><para>De objekter der har den dårligste præcision i programmet er kometer og asteroider. Vi bruger en meget simpel banemodel til mindre planeter/himmellegemer som ikke tager hensyn til forstyrrelser fra andre himmellegemer. Derfor er deres positioner kun pålidelige for datoer nær den nuværende epoch. Og selv ved den nuværende epoch må man forvente unøjagtigheder i størrelsesordenen 10 buesekunder eller mere. </para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
@@ -188,44 +116,28 @@
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af &kstars; distribution?</para>
+<para>Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af &kstars; distribution?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Forfatteren til NGC/IC-kataloget som kan hentes har udgivet den med den begrænsning at den ikke må bruges kommercielt. For de fleste brugere af &kstars; er det ikke et problem. Det er dog teknisk set imod &kstars;' licens (<acronym
->GPL</acronym
->) at begrænse brug på denne måde. Vi tog Messier-objektbillederne væk fra standarddistributionen af to grunde: for helt enkelt at reducere størrelsen af &kstars;, og desuden på grund af lignende licensproblematik med nogle af billederne. De elektroniske billeder er væsentligt komprimerede til en meget lav kvalitet sammenlignet med den oprindelige form, men jeg har fået eksplicitte rettigheder fra billedernes ophavsmænd til at bruge det fåtal af billeder hvor der er tvivl om det (se <filename
->README.images</filename
->). Alligevel, for at være helt på den sikre siden, tog jeg dem bort fra standarddistributionen, og markerede download-arkivet som "frit for ikke-kommerciel brug". </para>
+<para>Forfatteren til NGC/IC-kataloget som kan hentes har udgivet den med den begrænsning at den ikke må bruges kommercielt. For de fleste brugere af &kstars; er det ikke et problem. Det er dog teknisk set imod &kstars;' licens (<acronym>GPL</acronym>) at begrænse brug på denne måde. Vi tog Messier-objektbillederne væk fra standarddistributionen af to grunde: for helt enkelt at reducere størrelsen af &kstars;, og desuden på grund af lignende licensproblematik med nogle af billederne. De elektroniske billeder er væsentligt komprimerede til en meget lav kvalitet sammenlignet med den oprindelige form, men jeg har fået eksplicitte rettigheder fra billedernes ophavsmænd til at bruge det fåtal af billeder hvor der er tvivl om det (se <filename>README.images</filename>). Alligevel, for at være helt på den sikre siden, tog jeg dem bort fra standarddistributionen, og markerede download-arkivet som "frit for ikke-kommerciel brug". </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via &kstars;. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)?</para>
+<para>Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via &kstars;. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Det afhænger af billedet, men mange af billederne begrænser kommerciel brug. Billedvisningens statuslinje indeholder oftest information om billedets ophavret-indehavere, og hvilke brugsbegrænsninger der gælder. Som tommefingerregel er alt som publiceres af NASA åbent (inklusive alle billeder fra rumteleskopet Hubble). For alt andet kan du være ret sikker på at billederne ikke må bruges kommercielt uden tilladelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt billedernes ophavsret-indehavere direkte. </para>
+<para>Det afhænger af billedet, men mange af billederne begrænser kommerciel brug. Billedvisningens statuslinje indeholder oftest information om billedets ophavret-indehavere, og hvilke brugsbegrænsninger der gælder. Som tommefingerregel er alt som publiceres af NASA åbent (inklusive alle billeder fra rumteleskopet Hubble). For alt andet kan du være ret sikker på at billederne ikke må bruges kommercielt uden tilladelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt billedernes ophavsret-indehavere direkte. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af &kstars;?</para>
+<para>Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af &kstars;?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja, bestemt! Præsentér dig på vores e-mail-liste <email
->kstars-devel@kde.org</email
->. Hvis du vil hjælpe med kodningen, kan du hente den nyeste <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/cvs.html"
->CVS</ulink
->-version af koden og bare gå i gang. Der er adskillige README-filer i distributionen der beskriver nogle af kodens undersystemer. Hvis du mangler idéer til hvad du skal gå i gang med kan du se på TODO-filen. Du kan sende kode til kstars-devel, og der kan du også stille ethvert spørgsmål om koden. </para
-><para
->Hvis du ikke er til kodning, kan vi stadig bruge din hjælp til oversættelse, dokumentation, AstroInfo-artikler, fejlrapporter og ideer til nye funktioner. </para>
+<para>Ja, bestemt! Præsentér dig på vores e-mail-liste <email>kstars-devel@kde.org</email>. Hvis du vil hjælpe med kodningen, kan du hente den nyeste <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/cvs.html">CVS</ulink>-version af koden og bare gå i gang. Der er adskillige README-filer i distributionen der beskriver nogle af kodens undersystemer. Hvis du mangler idéer til hvad du skal gå i gang med kan du se på TODO-filen. Du kan sende kode til kstars-devel, og der kan du også stille ethvert spørgsmål om koden. </para><para>Hvis du ikke er til kodning, kan vi stadig bruge din hjælp til oversættelse, dokumentation, AstroInfo-artikler, fejlrapporter og ideer til nye funktioner. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook
index f289cc8d8a0..cfb40913854 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook
@@ -1,143 +1,58 @@
 <sect1 id="tool-fitsviewer">
-<title
-><acronym
->FITS</acronym
->-visningsværktøj</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->FITS viser</secondary>
+<title><acronym>FITS</acronym>-visningsværktøj</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>FITS viser</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->FITS (Flexible Image Transport System) er standardformatet for at repræsentere billeder og data i astronomi.</para>
+<para>FITS (Flexible Image Transport System) er standardformatet for at repræsentere billeder og data i astronomi.</para>
 
-<para
->Kstars FITS-visningsværktøj er integreret i <link linkend="indi"
->INDI</link
->-skelettet for gnidningsløs visning og behandling af indfangede FITS-billeder. Desuden kan FITS-visningen bruges til efterbehandling af rå data. Vælg <guimenuitem
->Åbn FITS...</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Fil</guimenu
->, eller tryk på <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->O</keycap
-></keycombo
->, for at åbne en FITS-fil.</para>
+<para>Kstars FITS-visningsværktøj er integreret i <link linkend="indi">INDI</link>-skelettet for gnidningsløs visning og behandling af indfangede FITS-billeder. Desuden kan FITS-visningen bruges til efterbehandling af rå data. Vælg <guimenuitem>Åbn FITS...</guimenuitem> i menuen <guimenu>Fil</guimenu>, eller tryk på <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>O</keycap></keycombo>, for at åbne en FITS-fil.</para>
 
-<para
->Funktioner i FITS-visningen:</para>
+<para>Funktioner i FITS-visningen:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
->Støtte for 8, 16, 32, IEEE-32 og IEEE-64 bits format.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Histogram med automatisk, lineær, logaritmisk og kvadratrodsskalaer.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Billedreduceringsværktøj.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Lysstyrkekontrol og kontrastkontrol.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Panorering og zooming.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Automatiske niveauer.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Statistik.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Information om FITS-hoved.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Fortryd og Annullér fortryd.</para
-></listitem>
+  <listitem><para>Støtte for 8, 16, 32, IEEE-32 og IEEE-64 bits format.</para></listitem>
+  <listitem><para>Histogram med automatisk, lineær, logaritmisk og kvadratrodsskalaer.</para></listitem>
+  <listitem><para>Billedreduceringsværktøj.</para></listitem>
+  <listitem><para>Lysstyrkekontrol og kontrastkontrol.</para></listitem>
+  <listitem><para>Panorering og zooming.</para></listitem>
+  <listitem><para>Automatiske niveauer.</para></listitem>
+  <listitem><para>Statistik.</para></listitem>
+  <listitem><para>Information om FITS-hoved.</para></listitem>
+  <listitem><para>Fortryd og Annullér fortryd.</para></listitem>
 </itemizedlist>
 
 <screenshot>
-  <screeninfo
->FITS-visningsværktøjet</screeninfo>
+  <screeninfo>FITS-visningsværktøjet</screeninfo>
   <mediaobject>
     <imageobject>
       <imagedata fileref="fitsarea.png" format="PNG"/>
     </imageobject>
     <textobject>
-      <phrase
->FITS-visningsværktøj</phrase>
+      <phrase>FITS-visningsværktøj</phrase>
     </textobject>
   </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Diagrammet ovenfor illustrerer FITS-visningens arbejdsområde og vindue. Værktøjet sørger for grundlæggende funktioner til at vise billeder og behandle dem. FITS-datadybde bevares ved al behandling, inklusive funktionerne at åbne og gemme. Selvom værktøjet følger FITS-standarden, understøtter det ikke alle mulige funktioner i FITS:</para>
+<para>Diagrammet ovenfor illustrerer FITS-visningens arbejdsområde og vindue. Værktøjet sørger for grundlæggende funktioner til at vise billeder og behandle dem. FITS-datadybde bevares ved al behandling, inklusive funktionerne at åbne og gemme. Selvom værktøjet følger FITS-standarden, understøtter det ikke alle mulige funktioner i FITS:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
->Støtte kun for <emphasis
->et</emphasis
-> billede pr fil.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Kun understøttelse for 2-dimensionelle data. 1-dimensionelle og 3-dimensionelle data ignoreres.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Ingen understøttelse for WCS (verdenkoordinatsystem).</para
-></listitem>
+  <listitem><para>Støtte kun for <emphasis>et</emphasis> billede pr fil.</para></listitem>
+  <listitem><para>Kun understøttelse for 2-dimensionelle data. 1-dimensionelle og 3-dimensionelle data ignoreres.</para></listitem>
+  <listitem><para>Ingen understøttelse for WCS (verdenkoordinatsystem).</para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<para
->Det følgende er en kortfattet beskrivelse af værktøjets funktionelle enheder:</para>
+<para>Det følgende er en kortfattet beskrivelse af værktøjets funktionelle enheder:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
->Lysstyrke og kontrast: Justerer lysstyrke og kontrast. Funktionen kan være processor- og hukommelsesintensiv for meget store FITS-billeder.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Histogram: Viser enkanals FITS-histogram. Brugeren kan skalere billedet ved at definere en øvre og nedre grænse for beskæringsområdet. Omskaleringen (lineær, logaritmisk eller kvadratrod) kan derefter udføres på området som indesluttes af den øvre og nedre grænse.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Billedreducering: Fjerner baggrundsstøj og optiske anomalier fra billedet. Ubehandlede CCD-billeder behandles ofte for at fjerne instrument- og temperaturstøj, udover indbyggede afvigelser i optikken. Funktionen understøtter tre typer af ubehandlede CCD-billeder:</para>
+  <listitem><para>Lysstyrke og kontrast: Justerer lysstyrke og kontrast. Funktionen kan være processor- og hukommelsesintensiv for meget store FITS-billeder.</para></listitem>
+  <listitem><para>Histogram: Viser enkanals FITS-histogram. Brugeren kan skalere billedet ved at definere en øvre og nedre grænse for beskæringsområdet. Omskaleringen (lineær, logaritmisk eller kvadratrod) kan derefter udføres på området som indesluttes af den øvre og nedre grænse.</para></listitem>
+  <listitem><para>Billedreducering: Fjerner baggrundsstøj og optiske anomalier fra billedet. Ubehandlede CCD-billeder behandles ofte for at fjerne instrument- og temperaturstøj, udover indbyggede afvigelser i optikken. Funktionen understøtter tre typer af ubehandlede CCD-billeder:</para>
   <orderedlist>
-    <listitem
-><para
->Mørke rammer</para
-></listitem>
-    <listitem
-><para
->Udflad feltrammer</para
-></listitem>
-    <listitem
-><para
->Mørke planfeltsbilleder</para
-></listitem>
+    <listitem><para>Mørke rammer</para></listitem>
+    <listitem><para>Udflad feltrammer</para></listitem>
+    <listitem><para>Mørke planfeltsbilleder</para></listitem>
   </orderedlist>
-  <para
->Brugeren kan stable flere billeder i hver kategori for at øge signal-støj forholdet. Der sørges for to kombinationsmetoder: middelværdi og median. De to metoder giver oftest lignende resultater, men medianmetoden sikrer at data ikke forvrænges på grund af tilfældige træffere af kosmisk stråling.</para>
+  <para>Brugeren kan stable flere billeder i hver kategori for at øge signal-støj forholdet. Der sørges for to kombinationsmetoder: middelværdi og median. De to metoder giver oftest lignende resultater, men medianmetoden sikrer at data ikke forvrænges på grund af tilfældige træffere af kosmisk stråling.</para>
   </listitem>
-  <listitem
-><para
->Statistik: Sørger for enkel statistik for minimale og maksimale billedpunktsværdier og deres respektive position. FITS dybde, dimension, middelværdi og standardafvigelse.</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->FITS-hoved: Viser FITS-hovedinformation.</para
-></listitem>
+  <listitem><para>Statistik: Sørger for enkel statistik for minimale og maksimale billedpunktsværdier og deres respektive position. FITS dybde, dimension, middelværdi og standardafvigelse.</para></listitem>
+  <listitem><para>FITS-hoved: Viser FITS-hovedinformation.</para></listitem>
 </itemizedlist>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook
index 2f8e7a2bb50..bfc93291864 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook
@@ -2,66 +2,38 @@
 
 <sect1info>
 
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Flux</title>
-<indexterm
-><primary
->Flux</primary>
-<seealso
->Lysstyrke</seealso>
+<title>Flux</title>
+<indexterm><primary>Flux</primary>
+<seealso>Lysstyrke</seealso>
 </indexterm>
 
-<para
-><firstterm
->Flux</firstterm
-> er den mængde energi der passerer igennem et "enheds"område på et sekund. </para>
+<para><firstterm>Flux</firstterm> er den mængde energi der passerer igennem et "enheds"område på et sekund. </para>
 
-<para
->Astronomer bruger flux til at bestemme hvor klart et himmellegeme lyser. Den tilsyneladende klarhed er defineret som som mængden af lys pr sekund i et enhedsområde der modtages fra et himmellegeme målt udenfor atmosfæren. Derfor er en stjernes tilsyneladende klarhed bare den flux vi modtager fra stjernen. </para>
+<para>Astronomer bruger flux til at bestemme hvor klart et himmellegeme lyser. Den tilsyneladende klarhed er defineret som som mængden af lys pr sekund i et enhedsområde der modtages fra et himmellegeme målt udenfor atmosfæren. Derfor er en stjernes tilsyneladende klarhed bare den flux vi modtager fra stjernen. </para>
 
-<para
->Flux angiver den mængde energi der <emphasis
->strømmer</emphasis
-> gennem hver  cm^2 (eller et "enheds"område) af et objekts overflade på et sekund. Hvor stor en flux der kan måles fra er objekt afhænger af afstanden til det objekt der udstråler energien. Det skyldes at energien der udstråler fra et objekt spredes mens det bevæger sig ud i rummet. Forestil dig f.eks. at der rundt om en stjerne er en imaginær rund ballon. På ballonen er sat en mængde prikker, og hver prik repræsenterer en mængde energi udsendt af stjernen. Før der pustes luft i ballonen er der mange prikker på en cm^2 på ballonens overflade, men efterhånden som ballonen pustes op bliver der længere og længere mellem prikkerne, og der vil derfor være færre og færre prikker på en cm^2 ballonoverflade. Når energien har tilbagelagt afstanden d fra den blev udsendt af stjernen er fluxen altså formindsket som det ses på figur 1. </para>
+<para>Flux angiver den mængde energi der <emphasis>strømmer</emphasis> gennem hver  cm^2 (eller et "enheds"område) af et objekts overflade på et sekund. Hvor stor en flux der kan måles fra er objekt afhænger af afstanden til det objekt der udstråler energien. Det skyldes at energien der udstråler fra et objekt spredes mens det bevæger sig ud i rummet. Forestil dig f.eks. at der rundt om en stjerne er en imaginær rund ballon. På ballonen er sat en mængde prikker, og hver prik repræsenterer en mængde energi udsendt af stjernen. Før der pustes luft i ballonen er der mange prikker på en cm^2 på ballonens overflade, men efterhånden som ballonen pustes op bliver der længere og længere mellem prikkerne, og der vil derfor være færre og færre prikker på en cm^2 ballonoverflade. Når energien har tilbagelagt afstanden d fra den blev udsendt af stjernen er fluxen altså formindsket som det ses på figur 1. </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="flux.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
-<caption
-><para
-><phrase
->Figur 1</phrase
-></para
-></caption>
+<caption><para><phrase>Figur 1</phrase></para></caption>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->Fluxen er omvendt proportional med afstanden i forholdet r^2. Hvis afstanden derfor fordobles modtager vi kun 1/2^2 eller 1/4 af den originale flux. Fundamentalt angiver fluxen <link linkend="ai-luminosity"
->lysstyrken</link
-> pr enhedsområde: <mediaobject
-> <imageobject>
+<para>Fluxen er omvendt proportional med afstanden i forholdet r^2. Hvis afstanden derfor fordobles modtager vi kun 1/2^2 eller 1/4 af den originale flux. Fundamentalt angiver fluxen <link linkend="ai-luminosity">lysstyrken</link> pr enhedsområde: <mediaobject> <imageobject>
 <imagedata fileref="flux1.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
 </mediaobject>
 </para>
 
-<para
->hvor (4 * PI * R^2) er et område af overfladen af en kugleskal (eller en ballon) med en radius på R. Flux måles i Watt/m^2/s eller mere normalt til astronomisk brug: Ergs/cm^2/s. For eksempel er solens lysstyrke L = 3.90 * 10^26 W. Det vil sige at solen sender en energimængde på 3.90 * 10^26 joule ud i verdensrummet i sekundet. Men den flux vi modtager i en kvadratcentimeter her på jorden i en afstand af 1 AU (1.496 * 10^13 cm) er: </para>
+<para>hvor (4 * PI * R^2) er et område af overfladen af en kugleskal (eller en ballon) med en radius på R. Flux måles i Watt/m^2/s eller mere normalt til astronomisk brug: Ergs/cm^2/s. For eksempel er solens lysstyrke L = 3.90 * 10^26 W. Det vil sige at solen sender en energimængde på 3.90 * 10^26 joule ud i verdensrummet i sekundet. Men den flux vi modtager i en kvadratcentimeter her på jorden i en afstand af 1 AU (1.496 * 10^13 cm) er: </para>
 
 <para>
 <mediaobject>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook
index 27b6db96cde..4606038098e 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook
@@ -1,64 +1,15 @@
 <sect1 id="ai-geocoords">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Geografiske koordinater</title>
-<indexterm
-><primary
->Geografiske koordinater</primary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Længdegrad</primary
-><see
->Geografiske koordinatsystem</see
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Breddegrad</primary
-><see
->Geografiske koordinatsystem</see
-></indexterm>
-<para
->Steder på Jorden kan angives ved hjælp af et kugleformet koordinatsystem. Det geografiske koordinatsystem der bruges på landkort, tager udgangspunkt i Jordens rotationsakse. Det definerer to vinkler målt fra Jordens centrum. En vinkel, kaldet <firstterm
->breddegraden</firstterm
->, beskriver vinklen mellem stedet og Jordens ækvator. Den anden vinkel, kaldet <firstterm
->længdegraden</firstterm
->, beskriver vinklen <emphasis
->langs</emphasis
-> Jordens ækvator i forhold til et valgt punkt på Jorden. (Greenwich i England er det accepterede længdegradsnulpunkt i de fleste moderne samfund). </para
-><para
->Alle steder på Jorden kan angives entydigt ved hjælp af disse to vinkler. Ålborg har f.eks. længdegraden 9,85 grader øst og breddegraden 57,10 grader nord. Så en vektor tegnet fra Jordens centrum til et punkt 57,10 grader over ækvator og 9,85 grader øst for Greenwich, England vil gå gennem Ålborg i Nordjylland. </para
-><para
->Det er klart at ækvator er en vigtig del af Jordens koordinatsystem. Ækvator repræsenterer <emphasis
->nulpunktet</emphasis
-> for breddegraderne og halvvejen mellem polerne. Ækvator er <firstterm
->grundplanet</firstterm
-> for det geografiske koordinatsystem. Alle <link linkend="ai-skycoords"
->kugleformede koordinatsystemer</link
-> har sådan et grundplan. </para
-><para
->Linjer med konstant breddegrad kaldes <firstterm
->paralleller</firstterm
->. De beskriver cirkler på Jordens overflade, men den eneste parallel der er en <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
-> er ækvator (breddegrad = 0 grader). Linjer med konstant længdegrad kaldes <firstterm
->meridianer</firstterm
->. Den meridian der passerer gennem Greenwich kaldes <firstterm
->nul-meridianen</firstterm
-> (længdegrad = 0 grader). I modsætning til breddegrader er alle længdegrader storcirkler, til gengæld er meridianer aldrig parallelle! Alle meridianer skærer hinanden på nordpolen og på sydpolen. </para>
+<title>Geografiske koordinater</title>
+<indexterm><primary>Geografiske koordinater</primary></indexterm>
+<indexterm><primary>Længdegrad</primary><see>Geografiske koordinatsystem</see></indexterm>
+<indexterm><primary>Breddegrad</primary><see>Geografiske koordinatsystem</see></indexterm>
+<para>Steder på Jorden kan angives ved hjælp af et kugleformet koordinatsystem. Det geografiske koordinatsystem der bruges på landkort, tager udgangspunkt i Jordens rotationsakse. Det definerer to vinkler målt fra Jordens centrum. En vinkel, kaldet <firstterm>breddegraden</firstterm>, beskriver vinklen mellem stedet og Jordens ækvator. Den anden vinkel, kaldet <firstterm>længdegraden</firstterm>, beskriver vinklen <emphasis>langs</emphasis> Jordens ækvator i forhold til et valgt punkt på Jorden. (Greenwich i England er det accepterede længdegradsnulpunkt i de fleste moderne samfund). </para><para>Alle steder på Jorden kan angives entydigt ved hjælp af disse to vinkler. Ålborg har f.eks. længdegraden 9,85 grader øst og breddegraden 57,10 grader nord. Så en vektor tegnet fra Jordens centrum til et punkt 57,10 grader over ækvator og 9,85 grader øst for Greenwich, England vil gå gennem Ålborg i Nordjylland. </para><para>Det er klart at ækvator er en vigtig del af Jordens koordinatsystem. Ækvator repræsenterer <emphasis>nulpunktet</emphasis> for breddegraderne og halvvejen mellem polerne. Ækvator er <firstterm>grundplanet</firstterm> for det geografiske koordinatsystem. Alle <link linkend="ai-skycoords">kugleformede koordinatsystemer</link> har sådan et grundplan. </para><para>Linjer med konstant breddegrad kaldes <firstterm>paralleller</firstterm>. De beskriver cirkler på Jordens overflade, men den eneste parallel der er en <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link> er ækvator (breddegrad = 0 grader). Linjer med konstant længdegrad kaldes <firstterm>meridianer</firstterm>. Den meridian der passerer gennem Greenwich kaldes <firstterm>nul-meridianen</firstterm> (længdegrad = 0 grader). I modsætning til breddegrader er alle længdegrader storcirkler, til gengæld er meridianer aldrig parallelle! Alle meridianer skærer hinanden på nordpolen og på sydpolen. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Hvad er nordpolens længdegrad? Dens breddegrad er 90 grader nord. </para>
-<para
->Dette er et trickspørgsmål. Det er meningsløst at tale om nordpolens (og sydpolens) længdegrad. Den har alle længdegrader på en gang! </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Hvad er nordpolens længdegrad? Dens breddegrad er 90 grader nord. </para>
+<para>Dette er et trickspørgsmål. Det er meningsløst at tale om nordpolens (og sydpolens) længdegrad. Den har alle længdegrader på en gang! </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook
index 1d3b365c282..a9c271a0842 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook
@@ -1,32 +1,10 @@
 <sect1 id="ai-greatcircle">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Storcirkler</title>
-<indexterm
-><primary
->Storcirkler</primary>
-<seealso
->Himmelkuglen (himmelsfæren)</seealso>
+<title>Storcirkler</title>
+<indexterm><primary>Storcirkler</primary>
+<seealso>Himmelkuglen (himmelsfæren)</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Forestil dig en kugleskal, som f.eks. Jorden eller <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen</link
->. Ethvert plan der skærer kuglen vil se ud som en cirkel på overfladen. Hvis planet samtidig går gennem kuglens centrum, kaldes cirklen en <firstterm
->storcirkel</firstterm
->. Storcirkler er de største cirkler der kan tegnes på en kugleskal. Den korteste vej mellem to punkter på en kugleskal er også altid langs en storcirkel. </para
-><para
->Nogle eksempler på storcirkler på himmelkuglen kunne være: <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
->, <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
-> og <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
->. </para>
+<para>Forestil dig en kugleskal, som f.eks. Jorden eller <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link>. Ethvert plan der skærer kuglen vil se ud som en cirkel på overfladen. Hvis planet samtidig går gennem kuglens centrum, kaldes cirklen en <firstterm>storcirkel</firstterm>. Storcirkler er de største cirkler der kan tegnes på en kugleskal. Den korteste vej mellem to punkter på en kugleskal er også altid langs en storcirkel. </para><para>Nogle eksempler på storcirkler på himmelkuglen kunne være: <link linkend="ai-horizon">horisonten</link>, <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link> og <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook
index c6e05767c07..fa54801500f 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook
@@ -1,30 +1,10 @@
 <sect1 id="ai-horizon">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Horisonten</title>
-<indexterm
-><primary
->Horisonten</primary>
-<seealso
->Koordinater i horisontsystemet</seealso>
+<title>Horisonten</title>
+<indexterm><primary>Horisonten</primary>
+<seealso>Koordinater i horisontsystemet</seealso>
 </indexterm>
-<para
-><firstterm
->Horisonten</firstterm
-> er den linje der skiller himlen fra jordoverfladen. Mere præcist er det den linje der deler alle retninger du kan se op i to grupper: dem du uhindret kan se i, og dem Jorden står i vejen for. De fleste steder er horisonten mere eller mindre skjult af træer, huse, bjerge &etc;. Men hvis man er på et skib er hele horisonten synlig. </para
-><para
->Horisonten er <firstterm
->grundplanet</firstterm
-> i <link linkend="horizontal"
->horisontsystemet</link
->. Horisonten er med andre ord alle de punkter der har <firstterm
->højden</firstterm
-> 0 grader. </para>
+<para><firstterm>Horisonten</firstterm> er den linje der skiller himlen fra jordoverfladen. Mere præcist er det den linje der deler alle retninger du kan se op i to grupper: dem du uhindret kan se i, og dem Jorden står i vejen for. De fleste steder er horisonten mere eller mindre skjult af træer, huse, bjerge &etc;. Men hvis man er på et skib er hele horisonten synlig. </para><para>Horisonten er <firstterm>grundplanet</firstterm> i <link linkend="horizontal">horisontsystemet</link>. Horisonten er med andre ord alle de punkter der har <firstterm>højden</firstterm> 0 grader. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook
index 8ad0a1dd151..e0f4b08e54c 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook
@@ -1,46 +1,9 @@
 <sect1 id="ai-hourangle">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Timevinkel</title>
-<indexterm
-><primary
->Timevinkel</primary>
-<seealso
->Lokal meridian</seealso
-> <seealso
->Siderisk tid (stjernetid)</seealso
-> </indexterm>
-<para
->Som beskrevet i artiklen om <link linkend="ai-sidereal"
->siderisk tid</link
->, fortæller <firstterm
->rektascensionen</firstterm
-> for et himmelobjekt hvilket siderisk tidspunkt det vil passere din <link linkend="ai-meridian"
->lokale meridian</link
->. Objektets <firstterm
->timevinkel </firstterm
-> er defineret som forskellen mellem den aktuelle lokale sideriske tid og rektascensionen for objektet. </para
-><para
-><abbrev
->TV</abbrev
-><subscript
->obj</subscript
-> = <abbrev
->LST</abbrev
-> - <abbrev
->RA</abbrev
-><subscript
->obj</subscript
-> </para
-><para
->Ligesom objektets timevinkel viser hvor meget siderisk tid der er gået siden objektet passerede den lokale meridian, viser timevinklen også vinkelafstanden målt i "timer" (1 time = 15 grader). Hvis et objekt f.eks. har en timevinkel på 2,5 timer, passerede det den lokale meridian for 2,5 time siden og er nu 37,5 grader vest for den lokale meridian. Negative timevinkler viser tiden indtil objektets <emphasis
->næste</emphasis
-> passage af meridianen. Og selvfølgelig er en timevinkel på 0 ensbetydende med at objektet befinder sig præcist på den lokale meridian. </para>
+<title>Timevinkel</title>
+<indexterm><primary>Timevinkel</primary>
+<seealso>Lokal meridian</seealso> <seealso>Siderisk tid (stjernetid)</seealso> </indexterm>
+<para>Som beskrevet i artiklen om <link linkend="ai-sidereal">siderisk tid</link>, fortæller <firstterm>rektascensionen</firstterm> for et himmelobjekt hvilket siderisk tidspunkt det vil passere din <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. Objektets <firstterm>timevinkel </firstterm> er defineret som forskellen mellem den aktuelle lokale sideriske tid og rektascensionen for objektet. </para><para><abbrev>TV</abbrev><subscript>obj</subscript> = <abbrev>LST</abbrev> - <abbrev>RA</abbrev><subscript>obj</subscript> </para><para>Ligesom objektets timevinkel viser hvor meget siderisk tid der er gået siden objektet passerede den lokale meridian, viser timevinklen også vinkelafstanden målt i "timer" (1 time = 15 grader). Hvis et objekt f.eks. har en timevinkel på 2,5 timer, passerede det den lokale meridian for 2,5 time siden og er nu 37,5 grader vest for den lokale meridian. Negative timevinkler viser tiden indtil objektets <emphasis>næste</emphasis> passage af meridianen. Og selvfølgelig er en timevinkel på 0 ensbetydende med at objektet befinder sig præcist på den lokale meridian. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook
index 3b68719653a..55d39c6f53b 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook
@@ -67,220 +67,84 @@
   <!ENTITY utime SYSTEM "utime.docbook">
   <!ENTITY zenith SYSTEM "zenith.docbook">
   <!ENTITY % addindex "INCLUDE">
-  <!ENTITY % Danish "INCLUDE"
-><!-- change language only here -->
+  <!ENTITY % Danish "INCLUDE"><!-- change language only here -->
 ]>
 
 <book lang="&language;">
-<title
->&kstars;-håndbogen</title>
+<title>&kstars;-håndbogen</title>
 <bookinfo>
 
 <authorgroup>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->&Jason.Harris.mail;</email
-></address>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> <affiliation> <address><email>&Jason.Harris.mail;</email></address>
 </affiliation>
 </author>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Heiko</firstname
-> <surname
->Evermann</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->&Heiko.Evermann.mail;</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Heiko</firstname> <surname>Evermann</surname> <affiliation> <address><email>&Heiko.Evermann.mail;</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Thomas</firstname
-> <surname
->Kabelmann</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->&Thomas.Kabelmann.mail;</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Thomas</firstname> <surname>Kabelmann</surname> <affiliation> <address><email>&Thomas.Kabelmann.mail;</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Pablo</firstname
-> <surname
->de Vicente</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->&Pablo.de.Vicente.mail;</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Pablo</firstname> <surname>de Vicente</surname> <affiliation> <address><email>&Pablo.de.Vicente.mail;</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->mutlaqja@ikarustech.com</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation> <address><email>mutlaqja@ikarustech.com</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Carsten</firstname
-> <surname
->Niehaus</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->cniehaus@gmx.de</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Carsten</firstname> <surname>Niehaus</surname> <affiliation> <address><email>cniehaus@gmx.de</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 
-<othercredit role="developer"
-><firstname
->Mark</firstname
-> <surname
->Holloman</surname
-> <affiliation
-> <address
-><email
->&Mark.Holloman.mail;</email
-></address>
+<othercredit role="developer"><firstname>Mark</firstname> <surname>Holloman</surname> <affiliation> <address><email>&Mark.Holloman.mail;</email></address>
 </affiliation>
-<contrib
->Hovedudvikler</contrib>
+<contrib>Hovedudvikler</contrib>
 </othercredit>
 &gunner.poulsen.role; 
 </authorgroup>
 
 <copyright>
-<year
->2001</year
-><year
->2002</year
-><year
->2003</year>
-<holder
->&Jason.Harris; og &kstars;-holdet</holder>
+<year>2001</year><year>2002</year><year>2003</year>
+<holder>&Jason.Harris; og &kstars;-holdet</holder>
 </copyright>
 
-<legalnotice
->&FDLNotice;</legalnotice>
+<legalnotice>&FDLNotice;</legalnotice>
 
-<date
->2002-10-08</date>
-<releaseinfo
->1.0</releaseinfo>
+<date>2002-10-08</date>
+<releaseinfo>1.0</releaseinfo>
 
 <abstract>
-<para
->&kstars; er et grafisk planetarieprogram for &kde;. Det viser en præcis gengivelse af nattehimlen med stjerner, stjernebilleder, stjernehobe, stjernetåger, galakser, alle planeterne, solen, månen, kometer og asteroiderne. Du kan se nattehimlen som den tager sig ud fra et hvilket som helst sted på jorden til enhver tid du vælger. Brugerfladen er meget intuitiv og fleksibel. Visningen kan drejes og zoomes med musen eller tastaturet, og det er nemt at identificere objekter og følge deres bevægelser over himlen. &kstars; indeholder mange kraftfulde funktioner på trods af at brugerfladen er enkel og spændende at bruge. </para>
+<para>&kstars; er et grafisk planetarieprogram for &kde;. Det viser en præcis gengivelse af nattehimlen med stjerner, stjernebilleder, stjernehobe, stjernetåger, galakser, alle planeterne, solen, månen, kometer og asteroiderne. Du kan se nattehimlen som den tager sig ud fra et hvilket som helst sted på jorden til enhver tid du vælger. Brugerfladen er meget intuitiv og fleksibel. Visningen kan drejes og zoomes med musen eller tastaturet, og det er nemt at identificere objekter og følge deres bevægelser over himlen. &kstars; indeholder mange kraftfulde funktioner på trods af at brugerfladen er enkel og spændende at bruge. </para>
 </abstract>
 
 <keywordset>
-<keyword
->KDE</keyword>
-<keyword
->tdeedu</keyword>
-<keyword
->Astronomi</keyword>
-<keyword
->KStars</keyword>
+<keyword>KDE</keyword>
+<keyword>tdeedu</keyword>
+<keyword>Astronomi</keyword>
+<keyword>KStars</keyword>
 </keywordset>
 
 </bookinfo>
 
 <chapter id="introduction">
-<title
->Indledning</title>
-
-<para
->I &kstars; kan du udforske nattehimlen fra din behagelige computerstol. Det giver en nøjagtig gengivelse af nattehimlen (uden skyer!) set fra hvor som helst på jorden på et hvilket som helst tidspunkt. Programmet indeholder 126.000 stjerner op til 9. størrelsesklasse (mange flere end man kan se med det blotte øje), 13.000 deep sky-objekter (fra Messier-, NGC- og IC-katalogerne), alle planeterne, Solen og Månen, hundreder af kometer og asteroider, Mælkevejen, 88 stjernebilleder og hjælpelinjer såsom <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
->, <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
-> og <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
->. </para>
-<para
->Men &kstars; er mere end en simpel simulering af stjernehimlen. Stjernekortet giver også adgang til en række værktøjer du kan bruge til at lære mere om astronomi og nattehimlen. Der er en sammenhængsfølsom <link linkend="popup-menu"
->popop menu</link
-> du selv kan tilrette tilknyttet alle viste objekter, som viser objektspecifikke oplysninger og f.eks. netsider (på engelsk), smukke billeder optaget med Hubble Space Telescope og andre observatorier rundt om i verden. </para
-><para
->Fra et objekts pop op-menu har du adgang til <link linkend="tool-details"
->detaljerede oplysninger</link
-> om objektet. I det vindue kan du se data om objektets position og se oplysninger fra en række kilder om objektet, f.eks. online databaser med astronomiske data og litteraturhenvisninger på professionelt niveau. Du kan ovenikøbet tilknytte dine egne link, billeder og tekster, så du kan gøre &kstars; til en grafisk grænseflade for din egen observationslog og for din egen astronomiske notesbog. </para>
-<para
->Vores <link linkend="tool-calculator"
->Astro-lommeregner</link
-> giver direkte adgang til at bruge mange af de algoritmer vi bruger i programmet, herunder omregning af koordinater mellem forskellige koordinatsystemer og omregning mellem tidsenheder. Værktøjet <link linkend="tool-aavso"
->AAVSO Lightcurve Generator</link
-> henter en lyskurve over enhver af de over 6000 variable stjerner American Association of Variable Star Observers (AAVSO) indsamler data for. Lyskurverne fremstilles <quote
->mens du venter</quote
-> ved at hente data direkte på AAVSO's server så du er sikker på at få de allernyeste oplysninger. </para>
-<para
->Du kan planlægge en observationssession ved hjælp af værktøjet <link linkend="tool-altvstime"
->Højde vs. tid</link
->, som kan tegne kurver der repræsenterer højden som funktion af tiden for en hvilken som helst gruppe af objekter. Hvis det er for detaljeret har vi værktøjet <link linkend="tool-whatsup"
->Hvad sker der i aften?</link
->  Det er et værktøj der viser en oversigt over hvad der vil kunne ses fra din position en hvilken som helst aften. Du kan tilføje dine foretrukne objekter til værktøjet<link linkend="tool-observinglist"
->Observationsliste</link
-> som giver bekvem adgang til almindelige handlinger for en liste af objekter. </para>
-<para
->&kstars; indeholder også en <link linkend="tool-solarsys"
->Solsystemsviser</link
->, som viser hvor i vores solsystem planeterne befinder sig lige nu. Der er også et værktøj der viser positionen af <link linkend="tool-jmoons"
->Jupiters 4 største måner</link
-> som en funktion af tiden. </para>
-<para
->Vores hovedformål med &kstars; er at gøre det til et interaktivt undervisningsværktøj for undervisning i astronomi. Derfor indeholder &kstars;-håndbogen <link linkend="astroinfo"
->AstroInfo-projektet</link
->. En række korte artikler om astronomiske emner der kan udforskes med &kstars;. Derudover indeholder &kstars; &DCOP;-funktioner der tillader dig at <link linkend="tool-scriptbuilder"
->lave scripter</link
-> der udfører avancerede handlinger, så &kstars; kan bruges som "demonstrationsprogram" til at vise ting i klassen eller til generelt at illustrere astronomiske emner.  </para>
-<para
->&kstars; er imidlertid ikke kun for studerende. Du kan kontrollere teleskoper og kameraer med &kstars;, ved brug af den elegante og kraftfulde <link linkend="indi"
->INDI</link
-> protokol. &kstars; understøtter adskillige populære teleskoper inkluderende Meade's LX200 familje and Celestron GPS. Adskillige populære CCD kameraer, web-kameraer og computeriserede fokus-metoder er også understøttet. Simple slew/track kommandoer er integreret direkte i hovedvinduets popop-menu, and INDI-kontrolpanelet sørger for fuld adgang til alle dit teleskops funktioner. Mange af disse handlinger kan også scriptes gennem KDE's &DCOP;-mekanisme (vort eget <link linkend="tool-scriptbuilder"
->Script Builder</link
->-værktøj sørger for en simpel peg-og-klik grænseflade til disse scripter). INDI's klient/server arkitektur tillader nem kontrol af et vilkårligt antal <link linkend="indi-kstars-setup"
->lokale</link
-> eller <link linkend="indi-remote-control"
->fjerne</link
-> teleskoper ved brug af en enkelt &kstars; session. </para>
-<para
->Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Rapportér fejl og ønsker til &kstars; udviklerpostliste: <email
->kstars-devel@kde.org</email
->. Du kan også bruge det automatiserede fejlrapporteringsværktøj du finder i programmets hjælpemenu. </para>
+<title>Indledning</title>
+
+<para>I &kstars; kan du udforske nattehimlen fra din behagelige computerstol. Det giver en nøjagtig gengivelse af nattehimlen (uden skyer!) set fra hvor som helst på jorden på et hvilket som helst tidspunkt. Programmet indeholder 126.000 stjerner op til 9. størrelsesklasse (mange flere end man kan se med det blotte øje), 13.000 deep sky-objekter (fra Messier-, NGC- og IC-katalogerne), alle planeterne, Solen og Månen, hundreder af kometer og asteroider, Mælkevejen, 88 stjernebilleder og hjælpelinjer såsom <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link>, <link linkend="ai-horizon">horisonten</link> og <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>. </para>
+<para>Men &kstars; er mere end en simpel simulering af stjernehimlen. Stjernekortet giver også adgang til en række værktøjer du kan bruge til at lære mere om astronomi og nattehimlen. Der er en sammenhængsfølsom <link linkend="popup-menu">popop menu</link> du selv kan tilrette tilknyttet alle viste objekter, som viser objektspecifikke oplysninger og f.eks. netsider (på engelsk), smukke billeder optaget med Hubble Space Telescope og andre observatorier rundt om i verden. </para><para>Fra et objekts pop op-menu har du adgang til <link linkend="tool-details">detaljerede oplysninger</link> om objektet. I det vindue kan du se data om objektets position og se oplysninger fra en række kilder om objektet, f.eks. online databaser med astronomiske data og litteraturhenvisninger på professionelt niveau. Du kan ovenikøbet tilknytte dine egne link, billeder og tekster, så du kan gøre &kstars; til en grafisk grænseflade for din egen observationslog og for din egen astronomiske notesbog. </para>
+<para>Vores <link linkend="tool-calculator">Astro-lommeregner</link> giver direkte adgang til at bruge mange af de algoritmer vi bruger i programmet, herunder omregning af koordinater mellem forskellige koordinatsystemer og omregning mellem tidsenheder. Værktøjet <link linkend="tool-aavso">AAVSO Lightcurve Generator</link> henter en lyskurve over enhver af de over 6000 variable stjerner American Association of Variable Star Observers (AAVSO) indsamler data for. Lyskurverne fremstilles <quote>mens du venter</quote> ved at hente data direkte på AAVSO's server så du er sikker på at få de allernyeste oplysninger. </para>
+<para>Du kan planlægge en observationssession ved hjælp af værktøjet <link linkend="tool-altvstime">Højde vs. tid</link>, som kan tegne kurver der repræsenterer højden som funktion af tiden for en hvilken som helst gruppe af objekter. Hvis det er for detaljeret har vi værktøjet <link linkend="tool-whatsup">Hvad sker der i aften?</link>  Det er et værktøj der viser en oversigt over hvad der vil kunne ses fra din position en hvilken som helst aften. Du kan tilføje dine foretrukne objekter til værktøjet<link linkend="tool-observinglist">Observationsliste</link> som giver bekvem adgang til almindelige handlinger for en liste af objekter. </para>
+<para>&kstars; indeholder også en <link linkend="tool-solarsys">Solsystemsviser</link>, som viser hvor i vores solsystem planeterne befinder sig lige nu. Der er også et værktøj der viser positionen af <link linkend="tool-jmoons">Jupiters 4 største måner</link> som en funktion af tiden. </para>
+<para>Vores hovedformål med &kstars; er at gøre det til et interaktivt undervisningsværktøj for undervisning i astronomi. Derfor indeholder &kstars;-håndbogen <link linkend="astroinfo">AstroInfo-projektet</link>. En række korte artikler om astronomiske emner der kan udforskes med &kstars;. Derudover indeholder &kstars; &DCOP;-funktioner der tillader dig at <link linkend="tool-scriptbuilder">lave scripter</link> der udfører avancerede handlinger, så &kstars; kan bruges som "demonstrationsprogram" til at vise ting i klassen eller til generelt at illustrere astronomiske emner.  </para>
+<para>&kstars; er imidlertid ikke kun for studerende. Du kan kontrollere teleskoper og kameraer med &kstars;, ved brug af den elegante og kraftfulde <link linkend="indi">INDI</link> protokol. &kstars; understøtter adskillige populære teleskoper inkluderende Meade's LX200 familje and Celestron GPS. Adskillige populære CCD kameraer, web-kameraer og computeriserede fokus-metoder er også understøttet. Simple slew/track kommandoer er integreret direkte i hovedvinduets popop-menu, and INDI-kontrolpanelet sørger for fuld adgang til alle dit teleskops funktioner. Mange af disse handlinger kan også scriptes gennem KDE's &DCOP;-mekanisme (vort eget <link linkend="tool-scriptbuilder">Script Builder</link>-værktøj sørger for en simpel peg-og-klik grænseflade til disse scripter). INDI's klient/server arkitektur tillader nem kontrol af et vilkårligt antal <link linkend="indi-kstars-setup">lokale</link> eller <link linkend="indi-remote-control">fjerne</link> teleskoper ved brug af en enkelt &kstars; session. </para>
+<para>Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Rapportér fejl og ønsker til &kstars; udviklerpostliste: <email>kstars-devel@kde.org</email>. Du kan også bruge det automatiserede fejlrapporteringsværktøj du finder i programmets hjælpemenu. </para>
 </chapter>
 
 &quicktour;   <!--A Quick Tour of KStars-->
@@ -294,8 +158,7 @@
 &credits;     <!--Credits and License-->
 &install;     <!--Installation-->
 
-<index id='doc-index'
-></index>
+<index id='doc-index'></index>
 <!-- For DocBook 4.2, remove the above line and use this instead
 &documentation.index;
 -->
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook
index 2737a2bf7dd..a3d0a324129 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook
@@ -1,308 +1,202 @@
 <chapter id="indi">
-<title
->Astronomisk enhedskontrol med <acronym
->INDI</acronym
-></title>
-<indexterm
-><primary
->INDI kontrol</primary>
-<secondary
->Overblik</secondary>
+<title>Astronomisk enhedskontrol med <acronym>INDI</acronym></title>
+<indexterm><primary>INDI kontrol</primary>
+<secondary>Overblik</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->KStars giver dig mulighed for at indstille og kontrollere astronomiske instrumenter via <acronym
-><link linkend="what-is-indi"
->INDI</link
-></acronym
->-protokollen.</para>
+<para>KStars giver dig mulighed for at indstille og kontrollere astronomiske instrumenter via <acronym><link linkend="what-is-indi">INDI</link></acronym>-protokollen.</para>
 
-<para
-><acronym
->INDI</acronym
->-protokollen understøtter en række astronomiske instrumenter som f.eks. CCD-kamaraer og fokuseringsenheder. I øjeblikket understøttes følgende enheder i KStars:</para>
+<para><acronym>INDI</acronym>-protokollen understøtter en række astronomiske instrumenter som f.eks. CCD-kamaraer og fokuseringsenheder. I øjeblikket understøttes følgende enheder i KStars:</para>
 
 <table id="device-table" pgwide="1" frame="all">
-<title
->Understøttede teleskoper</title>
+<title>Understøttede teleskoper</title>
 <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
 <thead>
 <row>
-<entry
->Teleskop</entry>
-<entry
->Enhedsdriver</entry>
-<entry
->Version</entry>
+<entry>Teleskop</entry>
+<entry>Enhedsdriver</entry>
+<entry>Version</entry>
 </row>
 </thead>
 <tbody>
 <row>
-<entry
->LX200 8"-12" Classic</entry>
-<entry
->lx200classic</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>LX200 8"-12" Classic</entry>
+<entry>lx200classic</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Autostar baserede teleskoper</entry>
-<entry
->lx200autostar</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>Autostar baserede teleskoper</entry>
+<entry>lx200autostar</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->LX200 GPS 8"-16"</entry>
-<entry
->lx200gps</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>LX200 GPS 8"-16"</entry>
+<entry>lx200gps</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->LX200 Classic 16"</entry>
-<entry
->lx200_16</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>LX200 Classic 16"</entry>
+<entry>lx200_16</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->NexStar GPS, CGE, AS-GT</entry>
-<entry
->celestrongps</entry>
-<entry
->0.9</entry>
+<entry>NexStar GPS, CGE, AS-GT</entry>
+<entry>celestrongps</entry>
+<entry>0.9</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Ny GT, NexStar 5i/8i</entry>
-<entry
->celestrongps</entry>
-<entry
->0.9</entry>
+<entry>Ny GT, NexStar 5i/8i</entry>
+<entry>celestrongps</entry>
+<entry>0.9</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Takahashi Temma</entry>
-<entry
->temma</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Takahashi Temma</entry>
+<entry>temma</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Astro-Physics AP</entry>
-<entry
->apmount</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Astro-Physics AP</entry>
+<entry>apmount</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Astro-Electronic FS-2</entry>
-<entry
->lx200basic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Astro-Electronic FS-2</entry>
+<entry>lx200basic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Argo Navis</entry>
-<entry
->lx200basic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Argo Navis</entry>
+<entry>lx200basic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Losmandy Gemini</entry>
-<entry
->lx200basic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Losmandy Gemini</entry>
+<entry>lx200basic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Mel Bartels Controllere</entry>
-<entry
->lx200basic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Mel Bartels Controllere</entry>
+<entry>lx200basic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Sky Commander</entry>
-<entry
->skycommander</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Sky Commander</entry>
+<entry>skycommander</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 </tbody>
 </tgroup>
 </table>
 <table id="focuser-table" pgwide="1" frame="all">
-<title
->Understøttede fokuseringsenheder (okularudtræk)</title>
+<title>Understøttede fokuseringsenheder (okularudtræk)</title>
 <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
 <thead>
 <row>
-<entry
->Fokuseringsenhed (okularudtræk)</entry>
-<entry
->Enhedsdriver</entry>
-<entry
->Version</entry>
+<entry>Fokuseringsenhed (okularudtræk)</entry>
+<entry>Enhedsdriver</entry>
+<entry>Version</entry>
 </row>
 </thead>
 <tbody>
 <row>
-<entry
->Meade LX200GPS Microfocuser</entry>
-<entry
->lx200gps</entry>
-<entry
->0.9</entry>
+<entry>Meade LX200GPS Microfocuser</entry>
+<entry>lx200gps</entry>
+<entry>0.9</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Meade 1206 Primary Mirror Focuser</entry>
-<entry
->lx200generic</entry>
-<entry
->0.9</entry>
+<entry>Meade 1206 Primary Mirror Focuser</entry>
+<entry>lx200generic</entry>
+<entry>0.9</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->JMI NGF Series</entry>
-<entry
->lx200generic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>JMI NGF Series</entry>
+<entry>lx200generic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->JMI MOTOFOCUS</entry>
-<entry
->lx200generic</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>JMI MOTOFOCUS</entry>
+<entry>lx200generic</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 </tbody>
 </tgroup>
 </table>
 
 <table id="ccd-table" pgwide="1" frame="all">
-<title
->Understøttede CCD'er</title>
+<title>Understøttede CCD'er</title>
 <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
 <thead>
 <row>
-<entry
->CCD</entry>
-<entry
->Enhedsdriver</entry>
-<entry
->Version</entry>
+<entry>CCD</entry>
+<entry>Enhedsdriver</entry>
+<entry>Version</entry>
 </row>
 </thead>
 <tbody>
 <row>
-<entry
->Finger Lakes Instruments CCDs</entry>
-<entry
->fliccd</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>Finger Lakes Instruments CCDs</entry>
+<entry>fliccd</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Santa Barbara Instrument CCD'er</entry>
-<entry
->sbigccd</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Santa Barbara Instrument CCD'er</entry>
+<entry>sbigccd</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Apogee CCD'er</entry>
-<entry
->apogee_ppi, apogee_pci, apogee_isa, apogee_usb</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Apogee CCD'er</entry>
+<entry>apogee_ppi, apogee_pci, apogee_isa, apogee_usb</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 </tbody>
 </tgroup>
 </table>
 
 <table id="filter-table" pgwide="1" frame="all">
-  <title
->Filterhjul som understøttes</title>
+  <title>Filterhjul som understøttes</title>
   <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
     <thead>
       <row>
-	<entry
->Filterhjul</entry>
-	<entry
->Enhedsdriver</entry>
-	<entry
->Version</entry>
+	<entry>Filterhjul</entry>
+	<entry>Enhedsdriver</entry>
+	<entry>Version</entry>
       </row>
     </thead>
     <tbody>
       <row>
-	<entry
->FLI filterhjul</entry>
-	<entry
->fliwheel</entry>
-	<entry
->0.9</entry>
+	<entry>FLI filterhjul</entry>
+	<entry>fliwheel</entry>
+	<entry>0.9</entry>
       </row>
     </tbody>
   </tgroup>
   </table>
   
 <table id="video-table" pgwide="1" frame="all">
-<title
->Understøttede net-kameraer</title>
+<title>Understøttede net-kameraer</title>
 <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
 <thead>
 <row>
-<entry
->Netkamera</entry>
-<entry
->Enhedsdriver</entry>
-<entry
->Version</entry>
+<entry>Netkamera</entry>
+<entry>Enhedsdriver</entry>
+<entry>Version</entry>
 </row>
 </thead>
 <tbody>
 <row>
-<entry
->Alle enheder som virker med Video4Linux</entry>
-<entry
->v4ldriver</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>Alle enheder som virker med Video4Linux</entry>
+<entry>v4ldriver</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Philips netkameraer</entry>
-<entry
->v4lphilips</entry>
-<entry
->1.0</entry>
+<entry>Philips netkameraer</entry>
+<entry>v4lphilips</entry>
+<entry>1.0</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Meade Lunar Planetary Imager</entry>
-<entry
->meade_lpi</entry>
-<entry
->0.1</entry>
+<entry>Meade Lunar Planetary Imager</entry>
+<entry>meade_lpi</entry>
+<entry>0.1</entry>
 </row>
 
 </tbody>
@@ -310,205 +204,89 @@
 </table>
 
 <sect1 id="indi-kstars-setup">
-<title
->INDI-opsætning</title>
-<indexterm
-><primary
->INDI</primary>
-<secondary
->Opsætning</secondary>
+<title>INDI-opsætning</title>
+<indexterm><primary>INDI</primary>
+<secondary>Opsætning</secondary>
 </indexterm>
-<para
->Kstars kan styre lokale enheder og fjernenheder fint via <link linkend="what-is-indi"
->INDI</link
->'s klient/server-arkitektur. INDI-enheder kan køres i tre forskellige tilstande:</para>
+<para>Kstars kan styre lokale enheder og fjernenheder fint via <link linkend="what-is-indi">INDI</link>'s klient/server-arkitektur. INDI-enheder kan køres i tre forskellige tilstande:</para>
 
 <orderedlist>
-<listitem
-><para
->Lokalt: Den lokale tilstand er den almindeligste, og bruges til at styre lokale enheder (&ie; en enhed som er koblet til din maskine).</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Server: Servertilstand etablerar en INDI-server for en vis enhed og venter på tilslutning fra fjernklienter. Du kan ikke styre serverenheder, du kan kun starte og afslutte dem.</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Klient: Klienttilstand bruges til at tilslutte til INDI-fjernservere som kører INDI-enheder. Du kan styre fjernenheder fint som lokale enheder.</para
-></listitem>
+<listitem><para>Lokalt: Den lokale tilstand er den almindeligste, og bruges til at styre lokale enheder (&ie; en enhed som er koblet til din maskine).</para></listitem>
+<listitem><para>Server: Servertilstand etablerar en INDI-server for en vis enhed og venter på tilslutning fra fjernklienter. Du kan ikke styre serverenheder, du kan kun starte og afslutte dem.</para></listitem>
+<listitem><para>Klient: Klienttilstand bruges til at tilslutte til INDI-fjernservere som kører INDI-enheder. Du kan styre fjernenheder fint som lokale enheder.</para></listitem>
 </orderedlist>
 
-<para
->Du kan styre lokale enheder, oprette INDI-servere og forbinde til fjernklienter fra <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->.</para>
+<para>Du kan styre lokale enheder, oprette INDI-servere og forbinde til fjernklienter fra <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>.</para>
 
-<para
->Her er et skærmbillede af <guilabel
->Enhedshåndteringen</guilabel
->:</para>
+<para>Her er et skærmbillede af <guilabel>Enhedshåndteringen</guilabel>:</para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Kørende enhedsdrivere</screeninfo>
+<screeninfo>Kørende enhedsdrivere</screeninfo>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="devicemanager.png" format="PNG"/>
 </imageobject>
 <textobject>
-<phrase
->Start enhedsdrivere</phrase>
+<phrase>Start enhedsdrivere</phrase>
 </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Du kan styre enheder ved at søge i enhedstræet, vælge en særlig enhed, og derefter klikke på knappen <guibutton
->Kør tjeneste</guibutton
->. Du kan vælge køretilstand, enten lokal eller server, ifølge definitionen ovenfor.</para>
+<para>Du kan styre enheder ved at søge i enhedstræet, vælge en særlig enhed, og derefter klikke på knappen <guibutton>Kør tjeneste</guibutton>. Du kan vælge køretilstand, enten lokal eller server, ifølge definitionen ovenfor.</para>
 
-<para
->For at styre fjernenheder, se afsnittet <link linkend="indi-remote-control"
->Fjernstyring af enhed</link
->.</para>
+<para>For at styre fjernenheder, se afsnittet <link linkend="indi-remote-control">Fjernstyring af enhed</link>.</para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-telescope-setup">
-<title
->Teleskopopsætning</title>
-<indexterm
-><primary
->INDI</primary>
-<secondary
->Opsætning</secondary>
+<title>Teleskopopsætning</title>
+<indexterm><primary>INDI</primary>
+<secondary>Opsætning</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->De fleste teleskoper har et <hardware
->RS232</hardware
->-stik til fjernkontrol. Sæt RS232-stikket fra dit teleskop i din computers <hardware
->Seriel/USB</hardware
->-port. Traditionelt bruger RS232 en seriel port til forbindelsen til computeren, men da mange nye bærbare computere har droppet serielporten til fordel for <hardware
->USB/FireWire</hardware
->-porte er du måske nød til at bruge en seriel til USB-adaptor for at kunne bruge din bærbare.</para>
-
-<para
->Når du har forbunder dit teleskop til Seriel/USB-porten tænder du teleskopet. Det anbefales <emphasis
->meget</emphasis
-> at du henter og installerer det seneste firmware til din teleskop-controller.</para>
-
-<para
->Teleskopet skal kalibreres før det kan bruges ordentligt. Kalibrér dit teleskop (en eller to-stjernerskalibrering) som vist i dit teleskops manual.</para>
-
-<para
->&kstars; har brug for at fastslå tid og sted før det tilslutter teleskopet. Det sikrer ordentlig følgen og synkronisering mellem teleskopet og &kstars;. Følgende skridt vil sætte dig i stand til at skabe forbindelse til en enhed der er tilsluttet direkte til din computer. For at skabe forbindelse til enheder tilsluttet andre computere se afsnittet <link linkend="indi-remote-control"
->Kontrollér fjerne enheder</link
->.</para>
-
-<para
->Du kan bruge teleskopguiden, den vil så kontrollere al information som kræves mens den køres. Den kan automatisk afsøge porte efter forbundne teleskoper. Du kan køre guiden ved at vælge <guimenuitem
->Teleskopguide</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->.</para>
-
-<para
->Alternativt kan du få forbindelse til et lokalt teleskop, ved at udføre følgende skridt:</para>
+<para>De fleste teleskoper har et <hardware>RS232</hardware>-stik til fjernkontrol. Sæt RS232-stikket fra dit teleskop i din computers <hardware>Seriel/USB</hardware>-port. Traditionelt bruger RS232 en seriel port til forbindelsen til computeren, men da mange nye bærbare computere har droppet serielporten til fordel for <hardware>USB/FireWire</hardware>-porte er du måske nød til at bruge en seriel til USB-adaptor for at kunne bruge din bærbare.</para>
+
+<para>Når du har forbunder dit teleskop til Seriel/USB-porten tænder du teleskopet. Det anbefales <emphasis>meget</emphasis> at du henter og installerer det seneste firmware til din teleskop-controller.</para>
+
+<para>Teleskopet skal kalibreres før det kan bruges ordentligt. Kalibrér dit teleskop (en eller to-stjernerskalibrering) som vist i dit teleskops manual.</para>
+
+<para>&kstars; har brug for at fastslå tid og sted før det tilslutter teleskopet. Det sikrer ordentlig følgen og synkronisering mellem teleskopet og &kstars;. Følgende skridt vil sætte dig i stand til at skabe forbindelse til en enhed der er tilsluttet direkte til din computer. For at skabe forbindelse til enheder tilsluttet andre computere se afsnittet <link linkend="indi-remote-control">Kontrollér fjerne enheder</link>.</para>
+
+<para>Du kan bruge teleskopguiden, den vil så kontrollere al information som kræves mens den køres. Den kan automatisk afsøge porte efter forbundne teleskoper. Du kan køre guiden ved at vælge <guimenuitem>Teleskopguide</guimenuitem> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>.</para>
+
+<para>Alternativt kan du få forbindelse til et lokalt teleskop, ved at udføre følgende skridt:</para>
 
 <orderedlist>
-<listitem
-><para
->Indstil geografisk sted. Åbn vinduet <guilabel
->Geografisk...</guilabel
-> ved at vælge <guimenuitem
->Angiv geografisk sted...</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Opsætning</guimenu
->, ved at klikke på <guiicon
->jordkloden</guiicon
-> i værktøjslinjen, eller ved at trykke på <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->G</keycap
-></keycombo
->.</para>
+<listitem><para>Indstil geografisk sted. Åbn vinduet <guilabel>Geografisk...</guilabel> ved at vælge <guimenuitem>Angiv geografisk sted...</guimenuitem> i menuen <guimenu>Opsætning</guimenu>, ved at klikke på <guiicon>jordkloden</guiicon> i værktøjslinjen, eller ved at trykke på <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>G</keycap></keycombo>.</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
->Angiv din lokale tid og dato. Du kan skifte til ethvert tidspunkt eller dato ved at vælge <guimenuitem
->Sæt tiden...</guimenuitem
-> fra menuen <guimenu
->Tid</guimenu
-> eller ved at trykke på <guiicon
->tids</guiicon
->ikonet på værktøjslinjen. Vinduet <guilabel
->Sæt tiden</guilabel
-> bruger &kde;s standardtidsvælger kombineret med 3 drejevælgere til at indstille timer, minutter og sekunder. Hvis du får brug for at sætte uret tilbage til den aktuelle tid, kan du bare trykke på <guimenuitem
->Sæt tiden til nu</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Tid</guimenu
->.</para>
+<listitem><para>Angiv din lokale tid og dato. Du kan skifte til ethvert tidspunkt eller dato ved at vælge <guimenuitem>Sæt tiden...</guimenuitem> fra menuen <guimenu>Tid</guimenu> eller ved at trykke på <guiicon>tids</guiicon>ikonet på værktøjslinjen. Vinduet <guilabel>Sæt tiden</guilabel> bruger &kde;s standardtidsvælger kombineret med 3 drejevælgere til at indstille timer, minutter og sekunder. Hvis du får brug for at sætte uret tilbage til den aktuelle tid, kan du bare trykke på <guimenuitem>Sæt tiden til nu</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Klik på menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> og vælg <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
->.</para>
+<para>Klik på menuen <guimenu>Enheder</guimenu> og vælg <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem>.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Vælg din teleskopmodel i søjlen <guilabel
->Enhed</guilabel
->.</para>
+<para>Vælg din teleskopmodel i søjlen <guilabel>Enhed</guilabel>.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
-><mousebutton
->Højre</mousebutton
->-klik på enheden og vælg <guilabel
->Kør tjeneste</guilabel
->.</para>
+<para><mousebutton>Højre</mousebutton>-klik på enheden og vælg <guilabel>Kør tjeneste</guilabel>.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Klik <guibutton
->O.k.</guibutton
-> for at lukke enhedshåndteringen igen.</para>
+<para>Klik <guibutton>O.k.</guibutton> for at lukke enhedshåndteringen igen.</para>
 </listitem>
 </orderedlist>
 
 <note id="geo-time-note">
-<title
->Ofte brugte indstillinger</title>
-<para
->Du behøver ikke indstille geografisk sted hver gang du tilslutter et teleskop. Justér blot indstillingerne efter behov.</para
-></note>
+<title>Ofte brugte indstillinger</title>
+<para>Du behøver ikke indstille geografisk sted hver gang du tilslutter et teleskop. Justér blot indstillingerne efter behov.</para></note>
 
-<para
->Du er nu klar til at bruge enhedens muligheder. &kstars; tilbyder to forskellige muligheder for at styre teleskopet med en grafisk brugerflade:</para>
+<para>Du er nu klar til at bruge enhedens muligheder. &kstars; tilbyder to forskellige muligheder for at styre teleskopet med en grafisk brugerflade:</para>
 
 <orderedlist>
-<title
->Styr dit teleskop</title>
+<title>Styr dit teleskop</title>
 <listitem>
-<para
-><guilabel
->Kontrol via stjernekortet</guilabel
->: For hver enhed du har startet i <guilabel
->Enhedshåndteringen</guilabel
-> vises et tilhørende menupunkt i popop-menuen hvor du kan styre indstillingerne for enheden. Du kan udføre kommandoer som <command
->Flyt, Synk,</command
-> og <command
->Spor</command
-> direkte fra stjernekortet. </para>
-<para
->Her er et skærmbillede af popop-menuen med et aktivt LX200 Classic-teleskop:</para>
+<para><guilabel>Kontrol via stjernekortet</guilabel>: For hver enhed du har startet i <guilabel>Enhedshåndteringen</guilabel> vises et tilhørende menupunkt i popop-menuen hvor du kan styre indstillingerne for enheden. Du kan udføre kommandoer som <command>Flyt, Synk,</command> og <command>Spor</command> direkte fra stjernekortet. </para>
+<para>Her er et skærmbillede af popop-menuen med et aktivt LX200 Classic-teleskop:</para>
 <screenshot>
-<screeninfo
->Kontrollér enheder fra stjernekortet</screeninfo>
+<screeninfo>Kontrollér enheder fra stjernekortet</screeninfo>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="skymapdevice.png" format="PNG"/>
@@ -518,36 +296,22 @@
 </listitem>
 
 <listitem>
-<para
-><guilabel
->INDI-indstillingsfelt</guilabel
->: Feltet tilbyder brugeren alle de funktioner som understøttes af en enhed. </para>
+<para><guilabel>INDI-indstillingsfelt</guilabel>: Feltet tilbyder brugeren alle de funktioner som understøttes af en enhed. </para>
 
-<para
->Panelet er inddelt i tre hovedsektioner:</para>
+<para>Panelet er inddelt i tre hovedsektioner:</para>
 <itemizedlist>
 <listitem>
-<para
-><guilabel
->Enhedsfaneblade</guilabel
->: Hver aktiv enhed har sit faneblad i INDI-panelet. Flere enheder kan køre samtidig uden at influere på styringen af de andre enheder. </para>
+<para><guilabel>Enhedsfaneblade</guilabel>: Hver aktiv enhed har sit faneblad i INDI-panelet. Flere enheder kan køre samtidig uden at influere på styringen af de andre enheder. </para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
-><guilabel
->Visning af egenskaber</guilabel
->: Egenskaber er nøgleelementet i INDI-arkitekturen. Hver enhed definer et sæt egenskaber til kommunikation med klienten. Den nuværende position af teleskopet er et eksempel på en egenskab. Semantisk ens egenskaber er normalt indeholdt i logiske blokke eller grupperinger. </para>
+<para><guilabel>Visning af egenskaber</guilabel>: Egenskaber er nøgleelementet i INDI-arkitekturen. Hver enhed definer et sæt egenskaber til kommunikation med klienten. Den nuværende position af teleskopet er et eksempel på en egenskab. Semantisk ens egenskaber er normalt indeholdt i logiske blokke eller grupperinger. </para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
-><guilabel
->Logfremvisere</guilabel
->: Enheder rapporterer deres status og modtagne kommandoer ved at sende INDI-meddelelser. Hver enhed har sin egen logvisning, og alle enheder deler en generisk logfremviser. En enhed sender normalt kun meddelelser til sin enhedsdriver, men enheder har også lov at sende generiske meddelelser hvis det er nødvendigt. </para>
+<para><guilabel>Logfremvisere</guilabel>: Enheder rapporterer deres status og modtagne kommandoer ved at sende INDI-meddelelser. Hver enhed har sin egen logvisning, og alle enheder deler en generisk logfremviser. En enhed sender normalt kun meddelelser til sin enhedsdriver, men enheder har også lov at sende generiske meddelelser hvis det er nødvendigt. </para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 <screenshot>
-<screeninfo
->INDI kontrolpanel</screeninfo>
+<screeninfo>INDI kontrolpanel</screeninfo>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="indicontrolpanel.png" format="PNG"/>
@@ -557,141 +321,61 @@
 </listitem>
 </orderedlist>
 
-<para
->Du er ikke begrænset til at bruge en grænseflade af gangen, de kan bruges samtidigt. Handlinger fra <guilabel
->stjernekortet</guilabel
-> bliver automatisk overført til <guilabel
->INDI-kontrolpanelet</guilabel
-> og omvendt.</para>
-
-<para
->For at tilslutte dit teleskop kan du enten trykke på <guimenuitem
->Forbind</guimenuitem
-> på din enhedspopop-menu eller alternativt kan du trykke på <guibutton
->Forbind</guibutton
-> på enhedsfanebladet i <guilabel
->INDI-kontrolpanelet</guilabel
->.</para>
-
-<important
-><para
->Som standard prøver KStars at forbinde til porten <constant
->/dev/ttyS0</constant
->. For at ændre forbindelsesporten kan du vælge <guilabel
->INDI-kontrolpanel</guilabel
-> fra menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> og ændre porten på enhedens faneblad.</para
-></important>
-
-<para
->&kstars; opdaterer automatisk teleskopets længdegrad, breddegrad og tid ud fra de aktuelle indstillinger i &kstars;. Du kan slå disse opdateringer fra og til i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> under <guimenuitem
->Konfigurér INDI</guimenuitem
->. </para>
-
-<para
->Hvis &kstars; kommunikerer succesfuldt med teleskopet, vil &kstars; modtage den aktuelle <abbrev
->RA</abbrev
-> og <abbrev
->Dekl</abbrev
-> fra teleskopet og vil vise et trådkors på stjernekortet der indikerer teleskopets position.</para>
+<para>Du er ikke begrænset til at bruge en grænseflade af gangen, de kan bruges samtidigt. Handlinger fra <guilabel>stjernekortet</guilabel> bliver automatisk overført til <guilabel>INDI-kontrolpanelet</guilabel> og omvendt.</para>
+
+<para>For at tilslutte dit teleskop kan du enten trykke på <guimenuitem>Forbind</guimenuitem> på din enhedspopop-menu eller alternativt kan du trykke på <guibutton>Forbind</guibutton> på enhedsfanebladet i <guilabel>INDI-kontrolpanelet</guilabel>.</para>
+
+<important><para>Som standard prøver KStars at forbinde til porten <constant>/dev/ttyS0</constant>. For at ændre forbindelsesporten kan du vælge <guilabel>INDI-kontrolpanel</guilabel> fra menuen <guimenu>Enheder</guimenu> og ændre porten på enhedens faneblad.</para></important>
+
+<para>&kstars; opdaterer automatisk teleskopets længdegrad, breddegrad og tid ud fra de aktuelle indstillinger i &kstars;. Du kan slå disse opdateringer fra og til i menuen <guimenu>Enheder</guimenu> under <guimenuitem>Konfigurér INDI</guimenuitem>. </para>
+
+<para>Hvis &kstars; kommunikerer succesfuldt med teleskopet, vil &kstars; modtage den aktuelle <abbrev>RA</abbrev> og <abbrev>Dekl</abbrev> fra teleskopet og vil vise et trådkors på stjernekortet der indikerer teleskopets position.</para>
 
 <note id="indi-sync">
-<title
->Synkronisér dit teleskop</title>
-<para
->Hvis du kalibrerede dit teleskop og den sidste stjerne du brugte under kalibreringen f.eks. var Vega, vil der være et trådkors der peger på Vega. Hvis trådkorset peger forbi målet kan du <mousebutton
->højre</mousebutton
->klikke på Vega på stjernekortet og vælge <command
->Synkronisér</command
-> på teleskopmenuen. Denne handling vil få teleskopet til at synkronisere sine interne koordinater med Vegas. Teleskopets trådkors skulle nu pege korrekt på Vega. </para>
+<title>Synkronisér dit teleskop</title>
+<para>Hvis du kalibrerede dit teleskop og den sidste stjerne du brugte under kalibreringen f.eks. var Vega, vil der være et trådkors der peger på Vega. Hvis trådkorset peger forbi målet kan du <mousebutton>højre</mousebutton>klikke på Vega på stjernekortet og vælge <command>Synkronisér</command> på teleskopmenuen. Denne handling vil få teleskopet til at synkronisere sine interne koordinater med Vegas. Teleskopets trådkors skulle nu pege korrekt på Vega. </para>
 </note>
 
-<para
->Færdig. Dit teleskop er klar til at udforske himlen!</para>
+<para>Færdig. Dit teleskop er klar til at udforske himlen!</para>
 
 <warning>
-<title
->ADVARSEL</title>
-<para
->Brug aldrig et teleskop til at se direkte på solen. Hvis du kigger direkte på solen kan både dine øjne og dit teleskop blive ødelagt for altid.</para>
+<title>ADVARSEL</title>
+<para>Brug aldrig et teleskop til at se direkte på solen. Hvis du kigger direkte på solen kan både dine øjne og dit teleskop blive ødelagt for altid.</para>
 </warning>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-other-setup">
-<title
->Indstilling af CCD- og videoindfangning</title>
-<indexterm
-><primary
->CCD-videokontrol</primary>
-<secondary
->Opsætning</secondary>
+<title>Indstilling af CCD- og videoindfangning</title>
+<indexterm><primary>CCD-videokontrol</primary>
+<secondary>Opsætning</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->Kstars understøtter følgende billedenheder:</para>
+<para>Kstars understøtter følgende billedenheder:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
->Finger Lakes Instruments CCD'er</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Apogee CCD:er: Parallel, ISA, PCI og USB-tilstande understøttes. Du skal installere <ulink url="http://indi.sf.net/apogee_kernel.tar.gz"
->Apogee-driver for kernen</ulink
-> for din specifikke tilstand (for USB behøver du kun libusb).</para
-></listitem>
-  <listitem
-><para
->Enheder som virker med <ulink url="http://www.exploits.org/v4l/"
->Video4Linux</ulink
->. De udvidede funktioner for Philips web-kameraer understøttes også.</para
-></listitem>
+  <listitem><para>Finger Lakes Instruments CCD'er</para></listitem>
+  <listitem><para>Apogee CCD:er: Parallel, ISA, PCI og USB-tilstande understøttes. Du skal installere <ulink url="http://indi.sf.net/apogee_kernel.tar.gz">Apogee-driver for kernen</ulink> for din specifikke tilstand (for USB behøver du kun libusb).</para></listitem>
+  <listitem><para>Enheder som virker med <ulink url="http://www.exploits.org/v4l/">Video4Linux</ulink>. De udvidede funktioner for Philips web-kameraer understøttes også.</para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<para
->Du kan køre CCD- og videoenheder fra <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->. Som alle INDI-enheder, er en der adgang til en vis styring af enheden fra himmelkortet. Enheden kan styres fuldstændigt fra <guimenuitem
->INDI-kontrolpanelet</guimenuitem
->.</para>
-
-<para
->Standardformatet for at tage billeder er FITS. Når et billede er taget og hentet, vises det automatisk i Kstars <link linkend="tool-fitsviewer"
->FITS-visning</link
->. For at tage en følge af billeder, bruges værktøjet <guimenuitem
->Tag billedsekvens</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->. Værktøjet er inaktivt indtil du opretter en forbindelse til en billedenhed.</para>
+<para>Du kan køre CCD- og videoenheder fra <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>. Som alle INDI-enheder, er en der adgang til en vis styring af enheden fra himmelkortet. Enheden kan styres fuldstændigt fra <guimenuitem>INDI-kontrolpanelet</guimenuitem>.</para>
+
+<para>Standardformatet for at tage billeder er FITS. Når et billede er taget og hentet, vises det automatisk i Kstars <link linkend="tool-fitsviewer">FITS-visning</link>. For at tage en følge af billeder, bruges værktøjet <guimenuitem>Tag billedsekvens</guimenuitem> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>. Værktøjet er inaktivt indtil du opretter en forbindelse til en billedenhed.</para>
 
 <important>
-<para
->FLICCD-driveren kræver systemadministratorrettigheder for at virke rigtigt. Bemærk at køre driveren som systemadministrator anses for at være en sikkerhedsrisiko.</para>
+<para>FLICCD-driveren kræver systemadministratorrettigheder for at virke rigtigt. Bemærk at køre driveren som systemadministrator anses for at være en sikkerhedsrisiko.</para>
 </important>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-capture">
-<title
->Tag en billedsekvens</title>
-<indexterm
-><primary
->Tag et  billede</primary>
-<secondary
->Billede</secondary>
+<title>Tag en billedsekvens</title>
+<indexterm><primary>Tag et  billede</primary>
+<secondary>Billede</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->Værktøjet til indfangning af billedsekvenser kan bruges til at tage billeder fra kameraer og CCD'er i interaktiv og batch-tilstand. Du kan yderligere vælge hvilket filter, om noget, du ønsker at bruge for dine billeder. Indfangningsværktøjet er deaktiveret indtil du etablerer en forbindelse  til en billedenhed.</para
-> 
+<para>Værktøjet til indfangning af billedsekvenser kan bruges til at tage billeder fra kameraer og CCD'er i interaktiv og batch-tilstand. Du kan yderligere vælge hvilket filter, om noget, du ønsker at bruge for dine billeder. Indfangningsværktøjet er deaktiveret indtil du etablerer en forbindelse  til en billedenhed.</para> 
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Tag en billedsekvens</screeninfo>
+<screeninfo>Tag en billedsekvens</screeninfo>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="indicapture.png" format="PNG"/>
@@ -699,386 +383,162 @@
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Skærmaftrykket ovenfor viser et eksempel på en session for at tage billeder. Værktøjet sørger for følgende tilvalg:</para>
+<para>Skærmaftrykket ovenfor viser et eksempel på en session for at tage billeder. Værktøjet sørger for følgende tilvalg:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
->Kamera eller CCD</para>
+  <listitem><para>Kamera eller CCD</para>
      <itemizedlist>
-         <listitem
-><para
-><option
->Enhed:</option
-> Ønsket billedenhed.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Præfiks:</option
-> Billedpræfikset som tilføjes i begyndelsen af hvert taget billedes filnavn.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Eksponeringstid:</option
-> Antal sekunder at eksponere hvert billede.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Antal:</option
-> Antal billeder som skal tages.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Forsinkelse:</option
-> Forsinkelse i sekunder mellem  to billeder.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Tilføj ISO-8601 tidsstempel</option
->: Tilføj ISO-8601 tidsstempel i filnavnet (f.eks. billede_01_20050427T09:48:05).</para
-></listitem>
+         <listitem><para><option>Enhed:</option> Ønsket billedenhed.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Præfiks:</option> Billedpræfikset som tilføjes i begyndelsen af hvert taget billedes filnavn.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Eksponeringstid:</option> Antal sekunder at eksponere hvert billede.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Antal:</option> Antal billeder som skal tages.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Forsinkelse:</option> Forsinkelse i sekunder mellem  to billeder.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Tilføj ISO-8601 tidsstempel</option>: Tilføj ISO-8601 tidsstempel i filnavnet (f.eks. billede_01_20050427T09:48:05).</para></listitem>
      </itemizedlist>
     </listitem>
-   <listitem
-><para
->Filter</para>
+   <listitem><para>Filter</para>
       <itemizedlist>
-          <listitem
-><para
-><option
->Enhed:</option
-> Ønsket filterenhed.</para
-></listitem>
-          <listitem
-><para
-><option
->Filter:</option
-> Det ønskede filtersted. Du kan tildele farveværdier til stednummer med vinduet <link linkend="indi-configure"
->Indstil INDI</link
-> (f.eks. sted nummer 1 = Rød, sted nummer 2 = Blå, osv.).</para
-></listitem
->          
+          <listitem><para><option>Enhed:</option> Ønsket filterenhed.</para></listitem>
+          <listitem><para><option>Filter:</option> Det ønskede filtersted. Du kan tildele farveværdier til stednummer med vinduet <link linkend="indi-configure">Indstil INDI</link> (f.eks. sted nummer 1 = Rød, sted nummer 2 = Blå, osv.).</para></listitem>          
        </itemizedlist>
    </listitem>
 </itemizedlist>
 
-<para
->Efter du har udfyldt de ønskede tilvalg, kan du begynde proceduren med at tage billeder ved at trykke på knappen <guibutton
->Start</guibutton
->. Du kan afbryde når som helst ved at bruge knappen <guibutton
->Stop</guibutton
->. Alle tagne billeder gemmes i FITS standardmappe:, som kan angives i vinduet <link linkend="indi-configure"
->Indstil INDI</link
->.</para>
-
-<para
->Hvis du har mere komplekse krav for at tage af billeder og betingelser at opfylde, anbefales det at du opretter et script for at opfylde dine specielle behov med værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder"
->scriptbyggeren</link
-> i menuen <guimenu
->Værktøjer</guimenu
->.</para>
+<para>Efter du har udfyldt de ønskede tilvalg, kan du begynde proceduren med at tage billeder ved at trykke på knappen <guibutton>Start</guibutton>. Du kan afbryde når som helst ved at bruge knappen <guibutton>Stop</guibutton>. Alle tagne billeder gemmes i FITS standardmappe:, som kan angives i vinduet <link linkend="indi-configure">Indstil INDI</link>.</para>
+
+<para>Hvis du har mere komplekse krav for at tage af billeder og betingelser at opfylde, anbefales det at du opretter et script for at opfylde dine specielle behov med værktøjet <link linkend="tool-scriptbuilder">scriptbyggeren</link> i menuen <guimenu>Værktøjer</guimenu>.</para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-configure">
-<title
->Indstil INDI</title>
-<indexterm
-><primary
->Indstil</primary>
-<secondary
->INDI</secondary>
+<title>Indstil INDI</title>
+<indexterm><primary>Indstil</primary>
+<secondary>INDI</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->Vinduet Indstil INDI lader dig ændre <emphasis
->klientsidens</emphasis
-> INDI-specifikke tilvalg. Vinduet er opdelt i fire hovedkategorier: Generelt, Automatiske opdateringer af enhed, Skærm og Filterhjul:</para>
+<para>Vinduet Indstil INDI lader dig ændre <emphasis>klientsidens</emphasis> INDI-specifikke tilvalg. Vinduet er opdelt i fire hovedkategorier: Generelt, Automatiske opdateringer af enhed, Skærm og Filterhjul:</para>
 
  <itemizedlist>
-   <listitem
-><para
->Generelt</para>
+   <listitem><para>Generelt</para>
       <itemizedlist>
-         <listitem
-><para
-><option
->FITS-standardmappe:</option
-> Angiv mappen hvor alle FITS-billeder gemmes. Hvis ingen mappe er angivet, opbevares billeder i $HOME.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Automatisk visning af FITS ved opbevaring</option
->: Hvis markeret, viser Kstars tagne FITS-billeder i Kstars værktøj <link linkend="tool-fitsviewer"
->FITS-visning</link
->. Hvis du bruger værktøjet <link linkend="indi-capture"
->Tag billedsekvens</link
->, gemmes alle tagne billeder på disken uanset indstillingen af dette tilvalg.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Teleskopport:</option
-> Standardteleskopport. Når du forbinder til en lokal eller fjernteleskoptjeneste, fylder Kstars automatisk  teleskopenhedens port ud med den angivne standardport.</para
-></listitem>
-         <listitem
-><para
-><option
->Videoport:</option
-> Standardvideoport. Når du forbinder til en lokal eller fjernvideotjeneste, fylder Kstars automatisk web-kameraenhedensporten ud med den angivne standardport.</para
-></listitem>
+         <listitem><para><option>FITS-standardmappe:</option> Angiv mappen hvor alle FITS-billeder gemmes. Hvis ingen mappe er angivet, opbevares billeder i $HOME.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Automatisk visning af FITS ved opbevaring</option>: Hvis markeret, viser Kstars tagne FITS-billeder i Kstars værktøj <link linkend="tool-fitsviewer">FITS-visning</link>. Hvis du bruger værktøjet <link linkend="indi-capture">Tag billedsekvens</link>, gemmes alle tagne billeder på disken uanset indstillingen af dette tilvalg.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Teleskopport:</option> Standardteleskopport. Når du forbinder til en lokal eller fjernteleskoptjeneste, fylder Kstars automatisk  teleskopenhedens port ud med den angivne standardport.</para></listitem>
+         <listitem><para><option>Videoport:</option> Standardvideoport. Når du forbinder til en lokal eller fjernvideotjeneste, fylder Kstars automatisk web-kameraenhedensporten ud med den angivne standardport.</para></listitem>
       </itemizedlist>
    </listitem>
-   <listitem
-><para
->Automatisk enhedsopdateringer</para>
+   <listitem><para>Automatisk enhedsopdateringer</para>
     <itemizedlist>
-       <listitem
-><para
-><option
->Tid:</option
-> Opdatér teleskopets dato og tid, hvis det understøttes, ved forbindelse.</para
-></listitem>
-       <listitem
-><para
-><option
->Geografisk sted</option
->: Opdatér teleskopets information om geografisk sted (nuværende længdegrad og breddegrad), hvis det understøttes, ved forbindelse.</para
-></listitem>
+       <listitem><para><option>Tid:</option> Opdatér teleskopets dato og tid, hvis det understøttes, ved forbindelse.</para></listitem>
+       <listitem><para><option>Geografisk sted</option>: Opdatér teleskopets information om geografisk sted (nuværende længdegrad og breddegrad), hvis det understøttes, ved forbindelse.</para></listitem>
     </itemizedlist>
    </listitem>
-   <listitem
-><para
->Skærm</para>
+   <listitem><para>Skærm</para>
     <itemizedlist>
-     <listitem
-><para
-><option
->Trådkors for enhed</option
->: Hvis markeret, viser Kstars teleskopets trådkors på himmelkortet. Trådkorset vises efter forbindelsen til teleskopet er lykkedes, og dets sted opdateres periodisk. Teleskopets navn vises ved siden af trådkorset. Kstars viser et trådkors pr forbundet teleskop. For at ændre farve på teleskopets trådkors, åbnes vinduet <link linkend="viewops"
->Indstil Kstars</link
->. Vælg fanebladet <guilabel
->Farver</guilabel
->, og ændr derefter farve på <emphasis
->Målindikator</emphasis
-> til den ønskede farve.</para
-></listitem>
-     <listitem
-><para
-><option
->INDI-meddelelser i statuslinjen</option
->: Hvis markeret, viser Kstars INID-statusmeddelelser i Kstars statuslinje.</para
-></listitem>
+     <listitem><para><option>Trådkors for enhed</option>: Hvis markeret, viser Kstars teleskopets trådkors på himmelkortet. Trådkorset vises efter forbindelsen til teleskopet er lykkedes, og dets sted opdateres periodisk. Teleskopets navn vises ved siden af trådkorset. Kstars viser et trådkors pr forbundet teleskop. For at ændre farve på teleskopets trådkors, åbnes vinduet <link linkend="viewops">Indstil Kstars</link>. Vælg fanebladet <guilabel>Farver</guilabel>, og ændr derefter farve på <emphasis>Målindikator</emphasis> til den ønskede farve.</para></listitem>
+     <listitem><para><option>INDI-meddelelser i statuslinjen</option>: Hvis markeret, viser Kstars INID-statusmeddelelser i Kstars statuslinje.</para></listitem>
     </itemizedlist>
    </listitem>
-  <listitem
-><para
->Filterhjul: Tilldel farvekoder til filterhjulets pladser (f.eks. plads nummer 0 rød, plads nummer 1 blå, etc.). Du kan tildele farvekoder for op til 10 filterpladser (0 til 9). Vælg et pladsnummer i dropned-feltet for at tildele en farvekode, og skriv tilsvarende farvekode i redigeringsfeltet. Gentag dette for alle ønskede pladser, og tryk derefter på O.k.</para>
+  <listitem><para>Filterhjul: Tilldel farvekoder til filterhjulets pladser (f.eks. plads nummer 0 rød, plads nummer 1 blå, etc.). Du kan tildele farvekoder for op til 10 filterpladser (0 til 9). Vælg et pladsnummer i dropned-feltet for at tildele en farvekode, og skriv tilsvarende farvekode i redigeringsfeltet. Gentag dette for alle ønskede pladser, og tryk derefter på O.k.</para>
   </listitem>
   </itemizedlist>
 
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-concepts">
-<title
->INDI koncepter</title>
-<indexterm
-><primary
->Teleskopkontrol</primary>
-<secondary
->Koncepter</secondary>
+<title>INDI koncepter</title>
+<indexterm><primary>Teleskopkontrol</primary>
+<secondary>Koncepter</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->Hovednøglebegrebet i INDI er at enheder har mulighed for at beskrive sig selv. Dette opnås ved at bruge XML til at beskrive et generelt hierarki som både kan repræsentere konventionelle og ikke-konventionelle enheder. I INDI kan alle <emphasis
->enheder</emphasis
-> indeholde en eller flere <emphasis
->egenskaber</emphasis
->. Alle <emphasis
->egenskaber</emphasis
-> kan indeholde et eller flere <emphasis
->elementer</emphasis
->. Der er fire typer INDI-egenskaber:</para>
+<para>Hovednøglebegrebet i INDI er at enheder har mulighed for at beskrive sig selv. Dette opnås ved at bruge XML til at beskrive et generelt hierarki som både kan repræsentere konventionelle og ikke-konventionelle enheder. I INDI kan alle <emphasis>enheder</emphasis> indeholde en eller flere <emphasis>egenskaber</emphasis>. Alle <emphasis>egenskaber</emphasis> kan indeholde et eller flere <emphasis>elementer</emphasis>. Der er fire typer INDI-egenskaber:</para>
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->Tekstegenskab.</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Nummeregenskab.</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Skifteegenskab (repræsenteres med knapper og afkrydsningsfelter i den grafiske grænseflade).</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->Lysegenskab (repræsenteres af farvede lysdioder i den grafiske grænseflade)</para
-></listitem>
+<listitem><para>Tekstegenskab.</para></listitem>
+<listitem><para>Nummeregenskab.</para></listitem>
+<listitem><para>Skifteegenskab (repræsenteres med knapper og afkrydsningsfelter i den grafiske grænseflade).</para></listitem>
+<listitem><para>Lysegenskab (repræsenteres af farvede lysdioder i den grafiske grænseflade)</para></listitem>
 </itemizedlist>
 
-<para
->Alle INDI-enheder deler den standardiserede <emphasis
->skifteegenskab</emphasis
-> CONNECTION. Egenskaben CONNECTION har to elementer CONNECT og DISCONNECT. Kstars tolker den generelle XML-beskrivelse af egenskaber og bygger en repræsentation i en grafisk grænseflade som er passende for direkte interaktion med brugeren.</para>
+<para>Alle INDI-enheder deler den standardiserede <emphasis>skifteegenskab</emphasis> CONNECTION. Egenskaben CONNECTION har to elementer CONNECT og DISCONNECT. Kstars tolker den generelle XML-beskrivelse af egenskaber og bygger en repræsentation i en grafisk grænseflade som er passende for direkte interaktion med brugeren.</para>
 
-<para
->INDI-kontrolpanelet indeholder mange egenskaber for enheder man ikke kan nå fra stjernekortet. De tilgængelige egenskaber er forskellige fra enhed til enhed. Men alle egenskaber deler fælles muligheder der afgør hvordan de vises og bruges:</para>
+<para>INDI-kontrolpanelet indeholder mange egenskaber for enheder man ikke kan nå fra stjernekortet. De tilgængelige egenskaber er forskellige fra enhed til enhed. Men alle egenskaber deler fælles muligheder der afgør hvordan de vises og bruges:</para>
 
 <itemizedlist>
 <listitem>
-<para
->Tilladelse: Til alle egenskaber kan du enten have "kun læsetilladelse", "kun skrivetilladelse" eller "både læse- og skrivetilladelse". Teleskopets rektascension er et eksempel på en egenskab hvor du både har læse- og skrivetilladelse. Du kan angive en ny rektascension, baseret på de aktuelle indstillinger, og teleskopet vil enten dreje til eller synkronisere med det nye input. Ydermere sendes teleskopets opdaterede rektascension tilbage til klienten når det drejes.</para>
+<para>Tilladelse: Til alle egenskaber kan du enten have "kun læsetilladelse", "kun skrivetilladelse" eller "både læse- og skrivetilladelse". Teleskopets rektascension er et eksempel på en egenskab hvor du både har læse- og skrivetilladelse. Du kan angive en ny rektascension, baseret på de aktuelle indstillinger, og teleskopet vil enten dreje til eller synkronisere med det nye input. Ydermere sendes teleskopets opdaterede rektascension tilbage til klienten når det drejes.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Tilstand: Foran hver egenskab er der en tilstandsindikator (rund LED). Hver egenskab har en tilstand og en tilhørende farvekode:</para>
-<table frame="top"
-><title
->INDI tilstandsfarvekodning</title>
+<para>Tilstand: Foran hver egenskab er der en tilstandsindikator (rund LED). Hver egenskab har en tilstand og en tilhørende farvekode:</para>
+<table frame="top"><title>INDI tilstandsfarvekodning</title>
 <tgroup cols="3" colsep="1" rowsep="1">
 <thead>
 <row>
-<entry
->Tilstand</entry>
-<entry
->Farve</entry>
-<entry
->Beskrivelse</entry>
+<entry>Tilstand</entry>
+<entry>Farve</entry>
+<entry>Beskrivelse</entry>
 </row>
 </thead>
 <tbody>
 <row>
-<entry
->Ledig</entry>
-<entry
->Grå</entry>
-<entry
->Enheden udfører ingen handling der har med denne egenskab at gøre</entry>
+<entry>Ledig</entry>
+<entry>Grå</entry>
+<entry>Enheden udfører ingen handling der har med denne egenskab at gøre</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->O.k.</entry>
-<entry
->Grøn</entry>
-<entry
->Den sidste handling der blev udført på denne egenskab var vellykket og er aktiv</entry>
+<entry>O.k.</entry>
+<entry>Grøn</entry>
+<entry>Den sidste handling der blev udført på denne egenskab var vellykket og er aktiv</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Optaget</entry>
-<entry
->Gul</entry>
-<entry
->Egenskaben udfører en handling</entry>
+<entry>Optaget</entry>
+<entry>Gul</entry>
+<entry>Egenskaben udfører en handling</entry>
 </row>
 <row>
-<entry
->Advarsel</entry>
-<entry
->Rød</entry>
-<entry
->Egenskaber er i vanskeligheder og der kræves øjeblikkelig opmærksomhed</entry>
+<entry>Advarsel</entry>
+<entry>Rød</entry>
+<entry>Egenskaber er i vanskeligheder og der kræves øjeblikkelig opmærksomhed</entry>
 	</row>
 	</tbody>
 </tgroup>
 </table>
 
-<para
->Enhedsdriveren opdaterer egenskabens tilstandsvisning i realtid hvis det er nødvendigt. Hvis teleskopet f.eks. er i gang med at dreje til et nyt objekt bliver egenskaben RA/Dekl. vist som <guilabel
->Optaget</guilabel
->. Når drejningen er færdig og alt gik fint vil egenskaben skifte til <guilabel
->O.k.</guilabel
->.</para>
+<para>Enhedsdriveren opdaterer egenskabens tilstandsvisning i realtid hvis det er nødvendigt. Hvis teleskopet f.eks. er i gang med at dreje til et nyt objekt bliver egenskaben RA/Dekl. vist som <guilabel>Optaget</guilabel>. Når drejningen er færdig og alt gik fint vil egenskaben skifte til <guilabel>O.k.</guilabel>.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Sammenhæng: Egenskaber der er tal, kan modtage og behandle tallene i to forskellige formater: decimal og sexigismal. Formatet sexigismal er smart til tid eller koordinater i ækvatorsystemet eller det geografiske koordinatsystem. Du kan bruge det format du har lyst til. For eksempel er alle disse tal ens:</para>
+<para>Sammenhæng: Egenskaber der er tal, kan modtage og behandle tallene i to forskellige formater: decimal og sexigismal. Formatet sexigismal er smart til tid eller koordinater i ækvatorsystemet eller det geografiske koordinatsystem. Du kan bruge det format du har lyst til. For eksempel er alle disse tal ens:</para>
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->-156,40</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->-156:24:00</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->-156:24</para
-></listitem>
+<listitem><para>-156,40</para></listitem>
+<listitem><para>-156:24:00</para></listitem>
+<listitem><para>-156:24</para></listitem>
 </itemizedlist>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Tid: Standardtiden for al INDI-relateret kommunikation er Universel Tid (UTC) angivet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DDTTT:MM:SS som angivet i standarden ISO 8601. &kstars; sender automatisk den korrekte UTC til enhedsdriverne. Du kan slå automatisk opdatering af tiden fra/til i menupunktet <guimenuitem
->Indstil INDI</guimenuitem
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->. </para>
+<para>Tid: Standardtiden for al INDI-relateret kommunikation er Universel Tid (UTC) angivet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DDTTT:MM:SS som angivet i standarden ISO 8601. &kstars; sender automatisk den korrekte UTC til enhedsdriverne. Du kan slå automatisk opdatering af tiden fra/til i menupunktet <guimenuitem>Indstil INDI</guimenuitem> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>. </para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-remote-control">
-<title
->Kontrollér fjerne enheder</title>
-<indexterm
-><primary
->Teleskopkontrol</primary>
-<secondary
->Fjerne enheder</secondary>
+<title>Kontrollér fjerne enheder</title>
+<indexterm><primary>Teleskopkontrol</primary>
+<secondary>Fjerne enheder</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->KStars indeholder et simpelt men kraftfuldt lag til fjernkontrol af enheder. En detaljeret beskrivelse af laget findes i "The INDI <ulink url="http://www.clearskyinstitute.com/INDI/INDI.pdf"
->white paper</ulink
->".</para>
+<para>KStars indeholder et simpelt men kraftfuldt lag til fjernkontrol af enheder. En detaljeret beskrivelse af laget findes i "The INDI <ulink url="http://www.clearskyinstitute.com/INDI/INDI.pdf">white paper</ulink>".</para>
 
-<para
->Du skal konfigurere både server- og klientmaskinen for at kunne fjernstyre:</para>
+<para>Du skal konfigurere både server- og klientmaskinen for at kunne fjernstyre:</para>
 
 <orderedlist>
 <listitem>
-<para
->Server: For at forberede en enhed til fjernkontrol skal du gennemgå de samme trin som beskrevet under opsætningen af <link linkend="indi-kstars-setup"
->lokal/server</link
->. Når du starter en enhedsservice i <guimenu
->Enhedshåndteringen</guimenu
-> vises et portnummer under søjlen <guilabel
->Lytteport</guilabel
->. Udover portnummeret har du også brug for værtsnavnet eller IP-adressen på din server. </para>
+<para>Server: For at forberede en enhed til fjernkontrol skal du gennemgå de samme trin som beskrevet under opsætningen af <link linkend="indi-kstars-setup">lokal/server</link>. Når du starter en enhedsservice i <guimenu>Enhedshåndteringen</guimenu> vises et portnummer under søjlen <guilabel>Lytteport</guilabel>. Udover portnummeret har du også brug for værtsnavnet eller IP-adressen på din server. </para>
 
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Klient: Vælg <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
-> fra menuen <guimenu
->Enhed</guimenu
-> og klik på fanebladet <guilabel
->Klient</guilabel
->. Du kan tilføje, ændre eller slette værter på fanebladet <guilabel
->Klient</guilabel
->. Tilføj en vært ved at trykke på knappen <guibutton
->Tilføj</guibutton
->. Skriv serverens værtsnavn/IP-adresse i feltet <guilabel
->Vært</guilabel
-> og skriv det portnummer fra <emphasis
->server</emphasis
->maskinen i 1. trin. </para>
+<para>Klient: Vælg <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem> fra menuen <guimenu>Enhed</guimenu> og klik på fanebladet <guilabel>Klient</guilabel>. Du kan tilføje, ændre eller slette værter på fanebladet <guilabel>Klient</guilabel>. Tilføj en vært ved at trykke på knappen <guibutton>Tilføj</guibutton>. Skriv serverens værtsnavn/IP-adresse i feltet <guilabel>Vært</guilabel> og skriv det portnummer fra <emphasis>server</emphasis>maskinen i 1. trin. </para>
 </listitem>
 </orderedlist>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->INDI klient</screeninfo>
+<screeninfo>INDI klient</screeninfo>
 <mediaobject>
 <imageobject>
 <imagedata fileref="indiclient.png" format="PNG"/>
@@ -1086,258 +546,118 @@
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Efter at du har tilføjet en vært, højreklik på værten for at <guimenuitem
->Forbinde</guimenuitem
-> eller <guimenuitem
->Afbryde</guimenuitem
-> forbindelsen. Hvis der er etableret forbindelse kan du kontrollere teleskopet fra <guilabel
->Stjernekortet</guilabel
-> eller <guilabel
->INDI-kontrolpanelet</guilabel
-> præcist som beskrevet under <link linkend="indi-kstars-setup"
->lokal/server</link
->. Så let er det. </para>
+<para>Efter at du har tilføjet en vært, højreklik på værten for at <guimenuitem>Forbinde</guimenuitem> eller <guimenuitem>Afbryde</guimenuitem> forbindelsen. Hvis der er etableret forbindelse kan du kontrollere teleskopet fra <guilabel>Stjernekortet</guilabel> eller <guilabel>INDI-kontrolpanelet</guilabel> præcist som beskrevet under <link linkend="indi-kstars-setup">lokal/server</link>. Så let er det. </para>
 
 <sect2 id="indi-commandline">
-<title
->Kør en INDI-server fra kommandolinjen</title>
-<para
->&kstars; gør det nemt at starte en INDI-server, men du kan også starte en INDI-server fra kommandolinjen. </para>
-
-<para
->Da INDI er en uafhængig "underliggende"-komponent, kan du køre en INDI-server på en maskine uden KStars. INDI kan kompileres selvstændigt så den kan køre på en fjern maskine. Ydermere skriver enhedsdriverne log-meddelelser til <constant
->stderr</constant
->, og det kan være en stor hjælp ved fejlretning. INDI-serverens syntaks er følgende:</para>
-
-<para
->$ <command
->indiserver</command
-> [tilvalg] [<filename
->driver</filename
-> ...]</para>
-
-<para
->Tilvalg:</para>
-<para
->-p p : alternativ IP port, standard 7624</para>
-<para
->-r n : maks genstartsforsøg, standard 2</para>
-<para
->-v : flere informationer skrives til stderr</para>
-
-<para
->Hvis du f.eks. ønsker at starte en INDI-server der skal køre en LX200 GPS driver og lytte efter forbindelser på port 8000, kan du bruge følgende kommando:</para>
-
-<para
->$ <command
->indiserver</command
-> -p 8000 <filename
->lx200gps</filename
-></para>
+<title>Kør en INDI-server fra kommandolinjen</title>
+<para>&kstars; gør det nemt at starte en INDI-server, men du kan også starte en INDI-server fra kommandolinjen. </para>
+
+<para>Da INDI er en uafhængig "underliggende"-komponent, kan du køre en INDI-server på en maskine uden KStars. INDI kan kompileres selvstændigt så den kan køre på en fjern maskine. Ydermere skriver enhedsdriverne log-meddelelser til <constant>stderr</constant>, og det kan være en stor hjælp ved fejlretning. INDI-serverens syntaks er følgende:</para>
+
+<para>$ <command>indiserver</command> [tilvalg] [<filename>driver</filename> ...]</para>
+
+<para>Tilvalg:</para>
+<para>-p p : alternativ IP port, standard 7624</para>
+<para>-r n : maks genstartsforsøg, standard 2</para>
+<para>-v : flere informationer skrives til stderr</para>
+
+<para>Hvis du f.eks. ønsker at starte en INDI-server der skal køre en LX200 GPS driver og lytte efter forbindelser på port 8000, kan du bruge følgende kommando:</para>
+
+<para>$ <command>indiserver</command> -p 8000 <filename>lx200gps</filename></para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="indi-secure-remote">
-<title
->Sikker fjernbetjening</title>
-
-<para
->Hvis nu for eksempel vi ville køre en indiserver og dens klienter på en maskine der står et andet sted, <constant
->fjern_maskine</constant
->, og forbinde dem til &kstars; på din lokale maskine.</para>
-
-<para
->Log ind på den fjerne maskine, <constant
->fjern_maskine</constant
->, ved at skrive:</para>
-
-<para
->$ <command
->ssh</command
-> -L <varname
->lokal_port</varname
->:<constant
->fjern_vært</constant
->:<varname
->fjern_port</varname
-></para>
-
-<para
->Det binder <varname
->lokal_port</varname
-> på den lokale maskine til <varname
->fjern_port</varname
-> på <constant
->fjern_vært</constant
->. Efter at du har logget ind startes indiserver på fjernmaskinen:</para>
-
-<para
->$ <command
->indiserver</command
-> -p <varname
->fjern_port</varname
-> [<filename
->driver</filename
->...]</para>
-
-<para
->Tilbage på den lokale maskine starter du &kstars;, åbner <guimenuitem
->Enhedshåndteringen</guimenuitem
-> og tilføjer værten på fanebladet <guilabel
->Klient</guilabel
->. Værten skal være local_host (som regel med IP-adressen 127.0.0.1) og portnummeret skal være den <varname
->lokal_port</varname
-> vi har brugt på de foregående trin. <mousebutton
->Højre</mousebutton
->-klik på værten og vælg <guimenuitem
->Forbind</guimenuitem
-> fra popop-menuen. &kstars; vil nu etablere en sikker forbindelse til INDI-serveren. Værtsinformationerne vil blive gemt til fremtidige sessioner.</para>
+<title>Sikker fjernbetjening</title>
+
+<para>Hvis nu for eksempel vi ville køre en indiserver og dens klienter på en maskine der står et andet sted, <constant>fjern_maskine</constant>, og forbinde dem til &kstars; på din lokale maskine.</para>
+
+<para>Log ind på den fjerne maskine, <constant>fjern_maskine</constant>, ved at skrive:</para>
+
+<para>$ <command>ssh</command> -L <varname>lokal_port</varname>:<constant>fjern_vært</constant>:<varname>fjern_port</varname></para>
+
+<para>Det binder <varname>lokal_port</varname> på den lokale maskine til <varname>fjern_port</varname> på <constant>fjern_vært</constant>. Efter at du har logget ind startes indiserver på fjernmaskinen:</para>
+
+<para>$ <command>indiserver</command> -p <varname>fjern_port</varname> [<filename>driver</filename>...]</para>
+
+<para>Tilbage på den lokale maskine starter du &kstars;, åbner <guimenuitem>Enhedshåndteringen</guimenuitem> og tilføjer værten på fanebladet <guilabel>Klient</guilabel>. Værten skal være local_host (som regel med IP-adressen 127.0.0.1) og portnummeret skal være den <varname>lokal_port</varname> vi har brugt på de foregående trin. <mousebutton>Højre</mousebutton>-klik på værten og vælg <guimenuitem>Forbind</guimenuitem> fra popop-menuen. &kstars; vil nu etablere en sikker forbindelse til INDI-serveren. Værtsinformationerne vil blive gemt til fremtidige sessioner.</para>
 </sect2>
 </sect1>
 
 <sect1 id="indi-faq">
-<title
->INDI Ofte Stillede Spørgsmål</title>
-<indexterm
-><primary
->Teleskopkontrol</primary>
-<secondary
-><acronym
->OSS (FAQ)</acronym
-></secondary>
+<title>INDI Ofte Stillede Spørgsmål</title>
+<indexterm><primary>Teleskopkontrol</primary>
+<secondary><acronym>OSS (FAQ)</acronym></secondary>
 </indexterm>
 
 <qandaset defaultlabel="qanda">
 <qandaentry>
 <question id="what-is-indi">
-<para
->Hvad er INDI?</para>
+<para>Hvad er INDI?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
-><acronym
->INDI</acronym
->er <ulink url="http://indi.sourceforge.net"
-> Instrument-Neutral-Distributed-Interface</ulink
->'s kontrolprotokol udviklet af <author
-><firstname
->Elwood</firstname
-><surname
->C. Downey</surname
-></author
-> fra <ulink url="http://www.clearskyinstitute.com/"
->ClearSky Institute</ulink
->. &kstars; indeholder enhedsdrivere der er kompatible med INDI-protokollen. INDI har mange stærke sider inklusive løs kobling mellem hardware enheder og software-drivere. Klienter der bruger enhedsdriverne (f.eks. &kstars;) er helt uafhængig af selve enhedens muligheder. Under brug kommunikerer &kstars; kun med enhedsdriveren og opbygger en helt dynamisk GUI baseret på de servicer enheden tilbyder. Derfor kan nye drivere tilføjes eller opdateres og KStars kan få fuldt udbytte af dem uden ændringer på klientsiden.</para>
+<para><acronym>INDI</acronym>er <ulink url="http://indi.sourceforge.net"> Instrument-Neutral-Distributed-Interface</ulink>'s kontrolprotokol udviklet af <author><firstname>Elwood</firstname><surname>C. Downey</surname></author> fra <ulink url="http://www.clearskyinstitute.com/">ClearSky Institute</ulink>. &kstars; indeholder enhedsdrivere der er kompatible med INDI-protokollen. INDI har mange stærke sider inklusive løs kobling mellem hardware enheder og software-drivere. Klienter der bruger enhedsdriverne (f.eks. &kstars;) er helt uafhængig af selve enhedens muligheder. Under brug kommunikerer &kstars; kun med enhedsdriveren og opbygger en helt dynamisk GUI baseret på de servicer enheden tilbyder. Derfor kan nye drivere tilføjes eller opdateres og KStars kan få fuldt udbytte af dem uden ændringer på klientsiden.</para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Har I planer om at understøtte flere enheder? </para>
+<para>Har I planer om at understøtte flere enheder? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja. Vi har planer om at understøtte udbredte CCD-kameraer, fokuseringsenheder og flere teleskoper. Hvis du vil have INDI til at understøtte en bestemt enhed, så skriv til <email
->indi-devel@lists.sourceforge.net</email
-> </para>
+<para>Ja. Vi har planer om at understøtte udbredte CCD-kameraer, fokuseringsenheder og flere teleskoper. Hvis du vil have INDI til at understøtte en bestemt enhed, så skriv til <email>indi-devel@lists.sourceforge.net</email> </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvilke handlinger sørger Kstars for til at styre teleskopet? </para>
+<para>Hvilke handlinger sørger Kstars for til at styre teleskopet? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Det afhænger af hvilket særligt teleskop du bruger, men de minimale tre handlinger er <command
->Panorér</command
->, <command
->Spor</command
-> og <command
->Synkronisér</command
->, som du direkte kan udføre fra himmelkortet. Teleskopet skal være justeret for at handlingerne skal udføres rigtigt. Visse teleskoper tilbyder flere handlinger såsom stedhåndtering, panoreringstilstand, fokusering, parkering, med mere. Du kan få adgang til teleskopets udvidede funktioner fra INDI-indstillingsfelt i menuen Enheder. </para>
+<para>Det afhænger af hvilket særligt teleskop du bruger, men de minimale tre handlinger er <command>Panorér</command>, <command>Spor</command> og <command>Synkronisér</command>, som du direkte kan udføre fra himmelkortet. Teleskopet skal være justeret for at handlingerne skal udføres rigtigt. Visse teleskoper tilbyder flere handlinger såsom stedhåndtering, panoreringstilstand, fokusering, parkering, med mere. Du kan få adgang til teleskopets udvidede funktioner fra INDI-indstillingsfelt i menuen Enheder. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad er nøjagtigt forskellen mellem <command
->Panorering</command
->, <command
->Følgning</command
-> og <command
->Synkronisering</command
->? </para>
+<para>Hvad er nøjagtigt forskellen mellem <command>Panorering</command>, <command>Følgning</command> og <command>Synkronisering</command>? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Kommandoen <command
->Panorér</command
-> beordrer teleskopet at gå til et bestemt mål, og når teleskopet når målet, fortsætter teleskopet med at følge målet med en <emphasis
->siderisk</emphasis
-> hastighed (dvs. den hastighed som stjernerne bevæger sig over himlen). Dette virker godt for stjerner, Messier-objekter og næsten alt udenfor solsystemet. Men objekter i solsystemet bevæger sig på anden måde over himlen, så teleskopet skal <command
->Spore</command
-> objekterne når de bevæger sig. </para>
-<para
->Derfor skal du give sporkommandoen hvis du vil følge et objekt som ikke har siderisk bevægelse. På den anden siden bruges <command
->Synkronisér</command
-> til at synkronisere teleskopets interne koordinater med dem som et objekt du vælger har. </para>
+<para>Kommandoen <command>Panorér</command> beordrer teleskopet at gå til et bestemt mål, og når teleskopet når målet, fortsætter teleskopet med at følge målet med en <emphasis>siderisk</emphasis> hastighed (dvs. den hastighed som stjernerne bevæger sig over himlen). Dette virker godt for stjerner, Messier-objekter og næsten alt udenfor solsystemet. Men objekter i solsystemet bevæger sig på anden måde over himlen, så teleskopet skal <command>Spore</command> objekterne når de bevæger sig. </para>
+<para>Derfor skal du give sporkommandoen hvis du vil følge et objekt som ikke har siderisk bevægelse. På den anden siden bruges <command>Synkronisér</command> til at synkronisere teleskopets interne koordinater med dem som et objekt du vælger har. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Kan jeg styre mit teleskop fra et andet sted? </para>
+<para>Kan jeg styre mit teleskop fra et andet sted? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja. Du kan starte en INDI-server på maskinen forbundet til teleskopet så lytter serveren på forespørgsler fra &kstars;-klienter. Når du er forbundet, kan du kontrollere teleskopet direkte fra himmelkortet. Proceduren beskrives i detalje i afsnittet <link linkend="indi-remote-control"
->Fjernstyring af instrument</link
->. </para>
+<para>Ja. Du kan starte en INDI-server på maskinen forbundet til teleskopet så lytter serveren på forespørgsler fra &kstars;-klienter. Når du er forbundet, kan du kontrollere teleskopet direkte fra himmelkortet. Proceduren beskrives i detalje i afsnittet <link linkend="indi-remote-control">Fjernstyring af instrument</link>. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Når jeg prøver at <guibutton
->Forbinde</guibutton
-> Siger &kstars; at teleskopet ikke er tilsluttet til seriel/USB-porten. Hvad kan jeg gøre? </para>
+<para>Når jeg prøver at <guibutton>Forbinde</guibutton> Siger &kstars; at teleskopet ikke er tilsluttet til seriel/USB-porten. Hvad kan jeg gøre? </para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Denne meddelelse kommer når &kstars; ikke kan kommunikere med teleskopet. Her er nogle få ting du kan gøre:</para>
+<para>Denne meddelelse kommer når &kstars; ikke kan kommunikere med teleskopet. Her er nogle få ting du kan gøre:</para>
 
    <orderedlist>
    <listitem>
-<para
->Kontrollér at du både har læse- og skriverettighed for porten du forsøger at forbinde til.</para>
+<para>Kontrollér at du både har læse- og skriverettighed for porten du forsøger at forbinde til.</para>
    </listitem>
    <listitem>
-<para
->Tjek forbindelseskablet. Sørg for at det er i god stand og test det med andre programmer.</para>
+<para>Tjek forbindelseskablet. Sørg for at det er i god stand og test det med andre programmer.</para>
    </listitem>
    <listitem>
-<para
->Tjek at teleskopet får strøm. Kontrollér at kontakten er tændt og at der er strøm nok.</para>
+<para>Tjek at teleskopet får strøm. Kontrollér at kontakten er tændt og at der er strøm nok.</para>
    </listitem>
    <listitem>
-<para
->Angiv den korrekte port i <guilabel
->INDI-kontrolpanelet</guilabel
-> i menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
->. Standardenheden er <constant
->/dev/ttyS0</constant
-></para>
+<para>Angiv den korrekte port i <guilabel>INDI-kontrolpanelet</guilabel> i menuen <guimenu>Enheder</guimenu>. Standardenheden er <constant>/dev/ttyS0</constant></para>
    </listitem>
    <listitem>
-   <para
->Genstart &kstars; og prøv igen.</para>
+   <para>Genstart &kstars; og prøv igen.</para>
    </listitem>
    </orderedlist>
 </answer>
@@ -1345,68 +665,47 @@
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->&kstars; skriver at teleskopet er online og klar, men jeg kan ikke finde teleskopets trådkors. Hvor er det?</para>
+<para>&kstars; skriver at teleskopet er online og klar, men jeg kan ikke finde teleskopets trådkors. Hvor er det?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->&kstars; modtager teleskopets RA og Dekl. koordinater ved forbindelse. Hvis kalibreringen af teleskopet er korrekt, skulle du se trådkorset omkring det mål på stjernekortet. Men de RA og Dekl. koordinater teleskopet sender er måske ikke korrekte (måske ovenikøbet under horisonten) så du må <link linkend="indi-sync"
->synkronisere</link
-> dit teleskop med dit nuværende mål. Du kan bruge højreklik-menuen til at centrere og spore teleskopets hårkryds på himmelkortet.</para>
+<para>&kstars; modtager teleskopets RA og Dekl. koordinater ved forbindelse. Hvis kalibreringen af teleskopet er korrekt, skulle du se trådkorset omkring det mål på stjernekortet. Men de RA og Dekl. koordinater teleskopet sender er måske ikke korrekte (måske ovenikøbet under horisonten) så du må <link linkend="indi-sync">synkronisere</link> dit teleskop med dit nuværende mål. Du kan bruge højreklik-menuen til at centrere og spore teleskopets hårkryds på himmelkortet.</para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Teleskopet bevæger sig uregelmæssigt eller det bevæger sig slet ikke. Hvad kan jeg gøre?</para>
+<para>Teleskopet bevæger sig uregelmæssigt eller det bevæger sig slet ikke. Hvad kan jeg gøre?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Denne opførsel skyldes som regel forkerte indstillinger, prøv at gennemgå denne tjekliste:</para>
+<para>Denne opførsel skyldes som regel forkerte indstillinger, prøv at gennemgå denne tjekliste:</para>
 <orderedlist>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopet kalibreret?</para>
+<para>Er teleskopet kalibreret?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets kalibreringstilstand korrekt? Brug <guilabel
->INDI kontrolpanel</guilabel
-> til at undersøge og ændre opsætningen (<constant
->Alt/Az,Polar, Land</constant
->).</para>
+<para>Er teleskopets kalibreringstilstand korrekt? Brug <guilabel>INDI kontrolpanel</guilabel> til at undersøge og ændre opsætningen (<constant>Alt/Az,Polar, Land</constant>).</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets opsætning af tid og dato korrekt?</para>
+<para>Er teleskopets opsætning af tid og dato korrekt?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets opsætning af længde- og breddegrad korrekt?</para>
+<para>Er teleskopets opsætning af længde- og breddegrad korrekt?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets opsætning af UTC-afvigelse korrekt?</para>
+<para>Er teleskopets opsætning af UTC-afvigelse korrekt?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets RA og Dekl. akser spændt ordentligt?</para>
+<para>Er teleskopets RA og Dekl. akser spændt ordentligt?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er teleskopets N/S omskifter (hvis den findes) sat korrekt til den jordhalvkugle du befinder dig på?</para>
+<para>Er teleskopets N/S omskifter (hvis den findes) sat korrekt til den jordhalvkugle du befinder dig på?</para>
 </listitem>
 <listitem>
-<para
->Er kablet mellem teleskopet og computeren i god stand?</para>
+<para>Er kablet mellem teleskopet og computeren i god stand?</para>
 </listitem>
 </orderedlist>
 
-<para
->Hvis du er sikker på at alle indstillinger er korrekte, men teleskopet stadig bevæger sig uregelmæssigt eller slet ikke, så send en rapport til <email
->kstars-devel@kde.org</email
-></para>
+<para>Hvis du er sikker på at alle indstillinger er korrekte, men teleskopet stadig bevæger sig uregelmæssigt eller slet ikke, så send en rapport til <email>kstars-devel@kde.org</email></para>
 </answer>
 </qandaentry>
 </qandaset>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook
index f9a78fb6011..b47240b74af 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook
@@ -1,138 +1,42 @@
 <appendix id="installation">
-<title
->Installation</title>
+<title>Installation</title>
 
 <sect1 id="getting-kstars">
-<title
->Hvordan fås &kstars;</title>
-<para
->&kstars; distribueres med &kde; som en del af tdeedu "Undervisningsprogrammer" modulet. </para>
-<para
->Vi laver også selvstændige versioner af og til. Disse uafhængige versioner vil være tilgængelige som gzippede tar-arkiver på følgende netside: <ulink url="http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/"
->http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/</ulink
-> </para>
-<para
->Selvstændige versioner annonceres på listen <email
->kstars-announce@lists.sourceforge.net</email
->. De bliver også annonceret på  <ulink url="http://edu.kde.org/kstars"
->&kstars;' hjemmeside</ulink
->, <ulink url="http://www.kde-apps.org/content/show.php?content=9862"
->kde-apps.org</ulink
-> og <ulink url="http://freshmeat.net/projects/kstars"
->freshmeat.net</ulink
->. </para>
-<para
->&kstars; er med som pakke i mange  Linux/BSD distributioner, f.eks. Redhat, Suse, og Mandrake. Nogle distributioner har separate &kstars;-pakker og nogle pakker hele tdeedu inkl. &kstars; i en stor pakke. </para
-><para
->Du kan altid finde den nyeste udviklingsversion af &kstars;, ved at følge instruktionerne på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/cvs.html"
->edu.kde.org/kstars/cvs.html</ulink
->. </para>
+<title>Hvordan fås &kstars;</title>
+<para>&kstars; distribueres med &kde; som en del af tdeedu "Undervisningsprogrammer" modulet. </para>
+<para>Vi laver også selvstændige versioner af og til. Disse uafhængige versioner vil være tilgængelige som gzippede tar-arkiver på følgende netside: <ulink url="http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/">http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/</ulink> </para>
+<para>Selvstændige versioner annonceres på listen <email>kstars-announce@lists.sourceforge.net</email>. De bliver også annonceret på  <ulink url="http://edu.kde.org/kstars">&kstars;' hjemmeside</ulink>, <ulink url="http://www.kde-apps.org/content/show.php?content=9862">kde-apps.org</ulink> og <ulink url="http://freshmeat.net/projects/kstars">freshmeat.net</ulink>. </para>
+<para>&kstars; er med som pakke i mange  Linux/BSD distributioner, f.eks. Redhat, Suse, og Mandrake. Nogle distributioner har separate &kstars;-pakker og nogle pakker hele tdeedu inkl. &kstars; i en stor pakke. </para><para>Du kan altid finde den nyeste udviklingsversion af &kstars;, ved at følge instruktionerne på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/cvs.html">edu.kde.org/kstars/cvs.html</ulink>. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="requirements">
-<title
->Krav</title>
-<para
->For at kunne køre &kstars;, behøver du &kde; 
->=3.2 og &Qt;
->=3.2. </para>
-<para
->For at kompilere &kstars; bliver du også nødt til at have følgende pakker installeret: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->tdelibs-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->qt-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->zlib-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->fam-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->png-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->jpeg-devel</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->autoconf (
->=2.5)</para
-></listitem>
-</itemizedlist
-></para>
+<title>Krav</title>
+<para>For at kunne køre &kstars;, behøver du &kde; >=3.2 og &Qt;>=3.2. </para>
+<para>For at kompilere &kstars; bliver du også nødt til at have følgende pakker installeret: <itemizedlist>
+<listitem><para>tdelibs-devel</para></listitem>
+<listitem><para>qt-devel</para></listitem>
+<listitem><para>zlib-devel</para></listitem>
+<listitem><para>fam-devel</para></listitem>
+<listitem><para>png-devel</para></listitem>
+<listitem><para>jpeg-devel</para></listitem>
+<listitem><para>autoconf (>=2.5)</para></listitem>
+</itemizedlist></para>
 
-<para
->På mit system bruger &kstars; omkring 60 MB systemhukommelse med standardindstillingerne. Det meste af forbruget skyldes de indlæste databaser med himmellegemer. Du kan reducere hukommelsesforbruget drastisk ved i konfigurationsvinduet at mindske grænsen for hvor svage stjerner der skal vises, eller eliminere objektkataloger (NGC, IC-kometer, asteroider, &etc;). Hvis &kstars; er overladt til sig selv, bruger det meget lidt <acronym
->CPU</acronym
->-tid; men det vil bruge alt hvad der er, når billedet flyttes eller zoomes. </para>
+<para>På mit system bruger &kstars; omkring 60 MB systemhukommelse med standardindstillingerne. Det meste af forbruget skyldes de indlæste databaser med himmellegemer. Du kan reducere hukommelsesforbruget drastisk ved i konfigurationsvinduet at mindske grænsen for hvor svage stjerner der skal vises, eller eliminere objektkataloger (NGC, IC-kometer, asteroider, &etc;). Hvis &kstars; er overladt til sig selv, bruger det meget lidt <acronym>CPU</acronym>-tid; men det vil bruge alt hvad der er, når billedet flyttes eller zoomes. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="compilation">
-<title
->Kompilering og installation</title>
+<title>Kompilering og installation</title>
 
-<para
->For at kompilere og installere &kstars; på dit system skal du taste følgende kommandoer i den udpakkede &kstars;-distributions grundkatalog: <screen width="40"
-><prompt
->%</prompt
-> <userinput
->./configure --prefix=$TDEDIR</userinput>
-<prompt
->%</prompt
-> <userinput
->make</userinput>
-<prompt
->%</prompt
-> <userinput
->make install</userinput
->
+<para>For at kompilere og installere &kstars; på dit system skal du taste følgende kommandoer i den udpakkede &kstars;-distributions grundkatalog: <screen width="40"><prompt>%</prompt> <userinput>./configure --prefix=$TDEDIR</userinput>
+<prompt>%</prompt> <userinput>make</userinput>
+<prompt>%</prompt> <userinput>make install</userinput>
 </screen>
-</para
-><para
->Glem ikke præfiks-argumentet til configure. Hvis din <envar
->TDEDIR</envar
->-variabel ikke er sat, sæt så præfiks til det katalog som &kde; er installeret i. Det er normalt enten <filename class="directory"
->/usr</filename
->, <filename class="directory"
->/opt/kde</filename
-> eller <filename class="directory"
->/opt/kde3</filename
->. Du skal også sikre dig at du udfører det sidste trin som<systemitem class="username"
->root</systemitem
->. </para
-><para
->&kstars; bruger <command
->autoconf</command
-> og <command
->automake</command
->, så det skulle gå let at kompilere det. Hvis du får problemer så vær sød at rapportere dem til &kstars; e-mail-liste <email
->kstars-devel@kde.org</email
->. </para>
+</para><para>Glem ikke præfiks-argumentet til configure. Hvis din <envar>TDEDIR</envar>-variabel ikke er sat, sæt så præfiks til det katalog som &kde; er installeret i. Det er normalt enten <filename class="directory">/usr</filename>, <filename class="directory">/opt/kde</filename> eller <filename class="directory">/opt/kde3</filename>. Du skal også sikre dig at du udfører det sidste trin som<systemitem class="username">root</systemitem>. </para><para>&kstars; bruger <command>autoconf</command> og <command>automake</command>, så det skulle gå let at kompilere det. Hvis du får problemer så vær sød at rapportere dem til &kstars; e-mail-liste <email>kstars-devel@kde.org</email>. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="configuration">
-<title
->Indstilling</title>
-<para
->I øjeblikket er der ingen specielle indstillingsmuligheder eller -krav. Hvis &kstars; klager over manglende datafiler, så skift til <systemitem class="username"
->root</systemitem
-> og kopiér manuelt alle filer i <filename class="directory"
->kstars/data/</filename
-> til <filename class="directory"
->$(TDEDIR)/apps/kstars/</filename
-> (Hvis du ikke har <systemitem class="username"
->root</systemitem
->-rettigheder, kan du kopiere dem til <filename class="directory"
->~/.trinity/share/apps/kstars/</filename
->). </para>
+<title>Indstilling</title>
+<para>I øjeblikket er der ingen specielle indstillingsmuligheder eller -krav. Hvis &kstars; klager over manglende datafiler, så skift til <systemitem class="username">root</systemitem> og kopiér manuelt alle filer i <filename class="directory">kstars/data/</filename> til <filename class="directory">$(TDEDIR)/apps/kstars/</filename> (Hvis du ikke har <systemitem class="username">root</systemitem>-rettigheder, kan du kopiere dem til <filename class="directory">~/.trinity/share/apps/kstars/</filename>). </para>
 </sect1>
 </appendix>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook
index 0bdc6241fb5..c939bc7b2ad 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook
@@ -1,39 +1,20 @@
 <sect1 id="tool-jmoons">
-<title
->Værktøjet Jupiters måner</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Værktøjet Jupiters måner</secondary>
+<title>Værktøjet Jupiters måner</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Værktøjet Jupiters måner</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Værktøjet Jupiters måner </screeninfo>
+<screeninfo>Værktøjet Jupiters måner </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="jmoons.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Værktøjet Jupiters måner</phrase>
+    <phrase>Værktøjet Jupiters måner</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette værktøj viser positionerne for Jupiters fire største måner(Io, Europa, Ganymede og Callisto) i forhold til Jupiter, som en funktion af tiden. Tiden vises på den lodrette akse. Enheden er dage og <quote
->tid=0,0</quote
-> er lig med den nuværende simulationstid. Den vandrette akse viser vinkelforskellen i forhold til Jupiters position i bueminutter. Vinkelforskellen måles i forhold til retningen af Jupiters ækvator. Hver månes position som funktion af tiden beskriver en sinuskurve i visningen, mens månen cirkler omkring Jupiter. Hver månes kurve har sin egen farve så den kan skelnes fra de andre. Farverne på månernes navneskilte i toppen af vinduet viser hvilken kurve der hører til hvilken måne. </para
-><para
->Plottet kan styres med tastaturet. Tidsaksen kan udvides eller komprimeres med tasterne <keycap
->+</keycap
-> og <keycap
->-</keycap
->. Tidsdisplayet i midten kan ændres med tasterne <keycap
->[</keycap
-> og <keycap
->]</keycap
->. </para>
+<para>Dette værktøj viser positionerne for Jupiters fire største måner(Io, Europa, Ganymede og Callisto) i forhold til Jupiter, som en funktion af tiden. Tiden vises på den lodrette akse. Enheden er dage og <quote>tid=0,0</quote> er lig med den nuværende simulationstid. Den vandrette akse viser vinkelforskellen i forhold til Jupiters position i bueminutter. Vinkelforskellen måles i forhold til retningen af Jupiters ækvator. Hver månes position som funktion af tiden beskriver en sinuskurve i visningen, mens månen cirkler omkring Jupiter. Hver månes kurve har sin egen farve så den kan skelnes fra de andre. Farverne på månernes navneskilte i toppen af vinduet viser hvilken kurve der hører til hvilken måne. </para><para>Plottet kan styres med tastaturet. Tidsaksen kan udvides eller komprimeres med tasterne <keycap>+</keycap> og <keycap>-</keycap>. Tidsdisplayet i midten kan ændres med tasterne <keycap>[</keycap> og <keycap>]</keycap>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook
index 19e69e08352..58d4a77b645 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook
@@ -1,82 +1,9 @@
 <sect1 id="ai-julianday">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->John</firstname
-> <surname
->Cirillo</surname
-> </author>
+<author><firstname>John</firstname> <surname>Cirillo</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Juliansk dag</title>
-<indexterm
-><primary
->Juliansk dag</primary>
+<title>Juliansk dag</title>
+<indexterm><primary>Juliansk dag</primary>
 </indexterm>
-<para
->Julianske dage er noget helt andet end Julius Cæsars <link linkend="ai-leapyear"
->julianske kalender</link
->. Juliansk dag er et tal, en simpel måde at holde styr på datoen, ved simpelthen at tælle hvor mange dage der er gået fra en bestemt dag. Tallet kaldes <firstterm
->juliansk dag</firstterm
->, forkortet <abbrev
->JD</abbrev
->. Startdagen , <abbrev
->JD=0</abbrev
->, er sat til 1. Januar 4713 f.v.t. kl. 12.00 (eller 1. Januar -4712, da der intet år '0' findes). Tallet for juliansk dag er meget nyttigt da det gør det let at finde antallet af dage mellem to begivenheder ved simpelthen at trække deres JD-tal fra hinanden. Sådan en beregning er besværlig i den almindelige (gregorianske) kalender, fordi dagene der er samlet i måneder, som kan indeholde et variabelt antal dage, og der er indsat <link linkend="ai-leapyear"
->skudår</link
->.  </para
-><para
->Omregning fra den almindelige (gregorianske) kalender til juliansk dag og omvendt foretages nemmest ved brug af særlige programmer beregnet til dette f.eks. &kstars; <link linkend="tool-calculator"
->Astrolommeregner</link
->. Men for de interesserede er her et eksempel på omregning af en gregoriansk dato til Juliansk dag: </para
-><para
-><abbrev
->JD</abbrev
-> = <abbrev
->D</abbrev
-> - 32075 + 1461*( <abbrev
->Å</abbrev
-> + 4800 + ( <abbrev
->M</abbrev
-> - 14 ) / 12 ) / 4 + 367*( <abbrev
->M</abbrev
-> - 2 - ( <abbrev
->M</abbrev
-> - 14 ) / 12 * 12 ) / 12 - 3*( ( <abbrev
->Å</abbrev
-> + 4900 + ( <abbrev
->M</abbrev
-> - 14 ) / 12 ) / 100 ) / 4 </para
-><para
->hvor <abbrev
->D</abbrev
-> er dagen (1 - 31), <abbrev
->M</abbrev
-> er måneden (1 - 12), og <abbrev
->Å</abbrev
-> er årstallet (1801-2099). Læg mærke til at denne formel kun virker for datoer mellem år 1801 og 2099. Fjernere liggende datoer kræver en mere kompliceret omregning. </para
-><para
->Et eksempel på en juliansk dag er:<abbrev
->JD</abbrev
-> 2440588, som svarer til 1 Jan, 1970 kl. 12.00. </para
-><para
->Julianske dage kan også bruges til at angive tidspunkter som brøkdele af fulde dage, med 12.00 middag (ikke midnat!) som nulpunkt. Så 1. Januar 1970 kl. 15.00 er <abbrev
->JD</abbrev
-> 2440588.125 (da kl. 15.00 er 3 timer efter middag, og 3/24 = 0.125 dag). Læg mærke til at juliansk tid altid er udregnet efter <link linkend="ai-utime"
->universel tid</link
->, ikke lokal tid. </para
-><para
->Astronomer bruger værdier af juliansk tid som vigtige referencepunkter kaldet <firstterm
->epoch</firstterm
->. Et meget brugt epoch kaldet J2000; er den julianske dag for 12 middag 1. Jan. 2000 = <abbrev
-> JD</abbrev
-> 2451545.0. </para
-><para
->Der findes en masse information om julianske dage på internettet. Et godt (engelsksproget) sted at starte er <ulink url="http://aa.usno.navy.mil/faq/docs/JD_Formula.html"
->U.S. Naval Observatory</ulink
->. Hvis denne internetside ikke er tilgængelig når du læser dette, så prøv at søge på din favoritsøgemaskine efter <quote
->Julian Day</quote
-> eller <quote
->Juliansk dag</quote
->. </para>
+<para>Julianske dage er noget helt andet end Julius Cæsars <link linkend="ai-leapyear">julianske kalender</link>. Juliansk dag er et tal, en simpel måde at holde styr på datoen, ved simpelthen at tælle hvor mange dage der er gået fra en bestemt dag. Tallet kaldes <firstterm>juliansk dag</firstterm>, forkortet <abbrev>JD</abbrev>. Startdagen , <abbrev>JD=0</abbrev>, er sat til 1. Januar 4713 f.v.t. kl. 12.00 (eller 1. Januar -4712, da der intet år '0' findes). Tallet for juliansk dag er meget nyttigt da det gør det let at finde antallet af dage mellem to begivenheder ved simpelthen at trække deres JD-tal fra hinanden. Sådan en beregning er besværlig i den almindelige (gregorianske) kalender, fordi dagene der er samlet i måneder, som kan indeholde et variabelt antal dage, og der er indsat <link linkend="ai-leapyear">skudår</link>.  </para><para>Omregning fra den almindelige (gregorianske) kalender til juliansk dag og omvendt foretages nemmest ved brug af særlige programmer beregnet til dette f.eks. &kstars; <link linkend="tool-calculator">Astrolommeregner</link>. Men for de interesserede er her et eksempel på omregning af en gregoriansk dato til Juliansk dag: </para><para><abbrev>JD</abbrev> = <abbrev>D</abbrev> - 32075 + 1461*( <abbrev>Å</abbrev> + 4800 + ( <abbrev>M</abbrev> - 14 ) / 12 ) / 4 + 367*( <abbrev>M</abbrev> - 2 - ( <abbrev>M</abbrev> - 14 ) / 12 * 12 ) / 12 - 3*( ( <abbrev>Å</abbrev> + 4900 + ( <abbrev>M</abbrev> - 14 ) / 12 ) / 100 ) / 4 </para><para>hvor <abbrev>D</abbrev> er dagen (1 - 31), <abbrev>M</abbrev> er måneden (1 - 12), og <abbrev>Å</abbrev> er årstallet (1801-2099). Læg mærke til at denne formel kun virker for datoer mellem år 1801 og 2099. Fjernere liggende datoer kræver en mere kompliceret omregning. </para><para>Et eksempel på en juliansk dag er:<abbrev>JD</abbrev> 2440588, som svarer til 1 Jan, 1970 kl. 12.00. </para><para>Julianske dage kan også bruges til at angive tidspunkter som brøkdele af fulde dage, med 12.00 middag (ikke midnat!) som nulpunkt. Så 1. Januar 1970 kl. 15.00 er <abbrev>JD</abbrev> 2440588.125 (da kl. 15.00 er 3 timer efter middag, og 3/24 = 0.125 dag). Læg mærke til at juliansk tid altid er udregnet efter <link linkend="ai-utime">universel tid</link>, ikke lokal tid. </para><para>Astronomer bruger værdier af juliansk tid som vigtige referencepunkter kaldet <firstterm>epoch</firstterm>. Et meget brugt epoch kaldet J2000; er den julianske dag for 12 middag 1. Jan. 2000 = <abbrev> JD</abbrev> 2451545.0. </para><para>Der findes en masse information om julianske dage på internettet. Et godt (engelsksproget) sted at starte er <ulink url="http://aa.usno.navy.mil/faq/docs/JD_Formula.html">U.S. Naval Observatory</ulink>. Hvis denne internetside ikke er tilgængelig når du læser dette, så prøv at søge på din favoritsøgemaskine efter <quote>Julian Day</quote> eller <quote>Juliansk dag</quote>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook
index bc272c22e1f..62911631066 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook
@@ -1,56 +1,12 @@
 <sect1 id="ai-leapyear">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Skudår</title>
-<indexterm
-><primary
->Skudår</primary>
+<title>Skudår</title>
+<indexterm><primary>Skudår</primary>
 </indexterm>
-<para
->Jorden drejer rundt på to forskellige måder. Dels drejer den rundt om sin egen akse en gang i <firstterm
->døgnet</firstterm
->. Dels bevæger den sig en gang rundt om Solen i løbet af et <firstterm
->år</firstterm
->. </para
-><para
->Der er normalt 365 dage i et <emphasis
->kalender</emphasis
->år, men et <emphasis
->sandt</emphasis
-> år (&ie;, den tid det præcist tager Jorden at komme en gang rundt om Solen, også kaldet et <firstterm
-> tropisk år</firstterm
->) er en anelse længere end 365 døgn. Med andre ord tager Jorden 365,24219 omdrejninger om sig selv hver gang den kommer en gang rundt om Solen. Vær ikke forundret over dette. Der er ingen grund til at forvente noget sammenfald mellem Jordens to bevægelser, da de skyldes to helt forskellige mekanismer. Men forskellen gør det en hel del sværere at lave kalendere... </para
-><para
->For hvad ville der ske hvis man simpelthen så bort fra den ekstra 0,24219 rotation om året, og simpelthen definerede et kalenderår som 365,0 døgn? En kalender er grundlæggende en kortlægning af hvor langt Jorden er kommet på sin vej rundt om Solen. Hvis vi så bort fra den lille bid ekstra tid ved årets slutning, ville kalenderens visning komme mere og mere bagefter Jordens sande position i forhold til Solen. På kun et par århundreder ville solhverv og jævndøgn have flyttet sig så det kunne mærkes. </para
-><para
->Faktisk var det engang sådan, at et år <emphasis
->var</emphasis
-> defineret som 365,0 døgn, og kalenderen <quote
->forskød</quote
-> sig i forhold til årstiderne. I år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar den <firstterm
->julianske kalender</firstterm
->, som for første gang indeholdt <firstterm
->skudår</firstterm
->. Han bestemte at hver 4. år skulle have 366 døgn, så det gennemsnitlige år var på 365,25 døgn. Det løste det grundlæggende problem med kalenderforskydningen - næsten. </para
-><para
->Problemet var nemlig ikke helt løst med den julianske kalender, fordi et tropisk år (solåret) ikke præcist er 365,25 døgn, men 365,24219 døgn. Problemet med kalenderforskydningen er der stadig, det tager bare mange århundreder før det bliver synligt. Så i 1582, indførte pave Gregorius 13. den <firstterm
->gregorianske kalender</firstterm
->, Som næsten var identisk med den julianske kalender, men var mere raffineret i sin brug af skudår. Hundredår (de årstal der ender på <quote
->00</quote
->) er kun skudår hvis de er delelige med 400. Så 1700, 1800 og 1900 var ikke skudår (selvom de ville have været det ifølge den julianske kalender), hvorimod år 2000 <emphasis
->var</emphasis
-> skudår. Denne ændring bringer kun den gennemsnitlige årlængde ned på 365,2425 døgn. Så der er stadig en meget lille kalenderforskydning tilbage. Det drejer sig dog kun om en forskydning på 3 dage på 10.000 år. Den gregorianske kalender bruges stadig som standardkalender i det meste  af verden. </para>
+<para>Jorden drejer rundt på to forskellige måder. Dels drejer den rundt om sin egen akse en gang i <firstterm>døgnet</firstterm>. Dels bevæger den sig en gang rundt om Solen i løbet af et <firstterm>år</firstterm>. </para><para>Der er normalt 365 dage i et <emphasis>kalender</emphasis>år, men et <emphasis>sandt</emphasis> år (&ie;, den tid det præcist tager Jorden at komme en gang rundt om Solen, også kaldet et <firstterm> tropisk år</firstterm>) er en anelse længere end 365 døgn. Med andre ord tager Jorden 365,24219 omdrejninger om sig selv hver gang den kommer en gang rundt om Solen. Vær ikke forundret over dette. Der er ingen grund til at forvente noget sammenfald mellem Jordens to bevægelser, da de skyldes to helt forskellige mekanismer. Men forskellen gør det en hel del sværere at lave kalendere... </para><para>For hvad ville der ske hvis man simpelthen så bort fra den ekstra 0,24219 rotation om året, og simpelthen definerede et kalenderår som 365,0 døgn? En kalender er grundlæggende en kortlægning af hvor langt Jorden er kommet på sin vej rundt om Solen. Hvis vi så bort fra den lille bid ekstra tid ved årets slutning, ville kalenderens visning komme mere og mere bagefter Jordens sande position i forhold til Solen. På kun et par århundreder ville solhverv og jævndøgn have flyttet sig så det kunne mærkes. </para><para>Faktisk var det engang sådan, at et år <emphasis>var</emphasis> defineret som 365,0 døgn, og kalenderen <quote>forskød</quote> sig i forhold til årstiderne. I år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar den <firstterm>julianske kalender</firstterm>, som for første gang indeholdt <firstterm>skudår</firstterm>. Han bestemte at hver 4. år skulle have 366 døgn, så det gennemsnitlige år var på 365,25 døgn. Det løste det grundlæggende problem med kalenderforskydningen - næsten. </para><para>Problemet var nemlig ikke helt løst med den julianske kalender, fordi et tropisk år (solåret) ikke præcist er 365,25 døgn, men 365,24219 døgn. Problemet med kalenderforskydningen er der stadig, det tager bare mange århundreder før det bliver synligt. Så i 1582, indførte pave Gregorius 13. den <firstterm>gregorianske kalender</firstterm>, Som næsten var identisk med den julianske kalender, men var mere raffineret i sin brug af skudår. Hundredår (de årstal der ender på <quote>00</quote>) er kun skudår hvis de er delelige med 400. Så 1700, 1800 og 1900 var ikke skudår (selvom de ville have været det ifølge den julianske kalender), hvorimod år 2000 <emphasis>var</emphasis> skudår. Denne ændring bringer kun den gennemsnitlige årlængde ned på 365,2425 døgn. Så der er stadig en meget lille kalenderforskydning tilbage. Det drejer sig dog kun om en forskydning på 3 dage på 10.000 år. Den gregorianske kalender bruges stadig som standardkalender i det meste  af verden. </para>
 <note>
-<para
->Forresten - da  pave Gregorius 13. indførte den gregorianske kalender var der gået over 1500 år hvor man havde fulgt den julianske kalender. Derfor havde kalenderen forskudt sig over en uge. Pave Gregorius resynkroniserede sin kalender ved simpelthen at <emphasis
->fjerne</emphasis
-> 10 dage. I 1582 var det den 15 oktober dagen efter 4. oktober! </para>
+<para>Forresten - da  pave Gregorius 13. indførte den gregorianske kalender var der gået over 1500 år hvor man havde fulgt den julianske kalender. Derfor havde kalenderen forskudt sig over en uge. Pave Gregorius resynkroniserede sin kalender ved simpelthen at <emphasis>fjerne</emphasis> 10 dage. I 1582 var det den 15 oktober dagen efter 4. oktober! </para>
 </note>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook
index 462aec04bce..ce459d52838 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook
@@ -1,222 +1,85 @@
 <sect1 id="tool-aavso">
 
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Aaron</firstname
-> <surname
->Price</surname
-> <affiliation
-><address
-> <email
->aavso@aavso.org</email>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Aaron</firstname> <surname>Price</surname> <affiliation><address> <email>aavso@aavso.org</email>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->AAVSO lyskurver</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->AAVSO lyskurvegenerator</secondary>
+<title>AAVSO lyskurver</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>AAVSO lyskurvegenerator</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->AAVSO lyskurveværktøj </screeninfo>
+<screeninfo>AAVSO lyskurveværktøj </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="aavso.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->AAVSO lyskurver</phrase>
+    <phrase>AAVSO lyskurver</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
 <sect2 id="aavso-intro">
-<title
->Indledning</title>
-<para
->&kstars; kan vise lyskurver for variable stjerner fra observationsprogrammet hos <ulink url="http://www.aavso.org"
->American Association of Variable Star Observers</ulink
-> (<abbrev
->AAVSO</abbrev
->). Dette program følger over 6.000 variable stjerner og består af 10 millioner observationer der går næsten hundrede år tilbage. &kstars; henter de seneste data direkte fra <abbrev
->AAVSO</abbrev
->'s database via internettet, så du skal være tilsluttet internettet for at bruge dette værktøj. </para>
-<para
->Værktøjet bruges ved at du vælger en stjerne enten ud fra en <firstterm
->beskrivelse</firstterm
-> eller et navn i venstre panel, vælger start- og slutdato der skal plottes. I højre panel vælges den type data der skal plottes (se nedenfor). Når du har foretaget dine valg trykker du på knappen <guibutton
->Modtag kurve</guibutton
->. &kstars; forbinder automatisk til AAVSO serveren, som genererer plottet af lyskurven og sender det til din computer så du kan se det. Du kan se et eksempel på en lyskurve herunder: </para>
+<title>Indledning</title>
+<para>&kstars; kan vise lyskurver for variable stjerner fra observationsprogrammet hos <ulink url="http://www.aavso.org">American Association of Variable Star Observers</ulink> (<abbrev>AAVSO</abbrev>). Dette program følger over 6.000 variable stjerner og består af 10 millioner observationer der går næsten hundrede år tilbage. &kstars; henter de seneste data direkte fra <abbrev>AAVSO</abbrev>'s database via internettet, så du skal være tilsluttet internettet for at bruge dette værktøj. </para>
+<para>Værktøjet bruges ved at du vælger en stjerne enten ud fra en <firstterm>beskrivelse</firstterm> eller et navn i venstre panel, vælger start- og slutdato der skal plottes. I højre panel vælges den type data der skal plottes (se nedenfor). Når du har foretaget dine valg trykker du på knappen <guibutton>Modtag kurve</guibutton>. &kstars; forbinder automatisk til AAVSO serveren, som genererer plottet af lyskurven og sender det til din computer så du kan se det. Du kan se et eksempel på en lyskurve herunder: </para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Et eksempel på en lyskurve </screeninfo>
+<screeninfo>Et eksempel på en lyskurve </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="lightcurve.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Eksempel på en lyskurve</phrase>
+    <phrase>Eksempel på en lyskurve</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Notér at disse lyskurver <emphasis
->ALDRIG</emphasis
-> må bruges i forskning, rapporter, præsentationer, artikler &etc; De er kun beregnet som en informationskilde for &kstars;. De har ikke været igennem <abbrev
->AAVSO</abbrev
->'s strenge kvalitetskontrol. Vi vil gladeligt give dig gode rå data, hvis du bare beder om det på <ulink url="http://www.aavso.org/adata/onlinedata/"
->http://www.aavso.org/adata/onlinedata/</ulink
->. </para>
-<para
->Specifikke spørgsmål om lyskurvernes data kan sendes til <email
->aavso@aavso.org</email
->. </para>
+<para>Notér at disse lyskurver <emphasis>ALDRIG</emphasis> må bruges i forskning, rapporter, præsentationer, artikler &etc; De er kun beregnet som en informationskilde for &kstars;. De har ikke været igennem <abbrev>AAVSO</abbrev>'s strenge kvalitetskontrol. Vi vil gladeligt give dig gode rå data, hvis du bare beder om det på <ulink url="http://www.aavso.org/adata/onlinedata/">http://www.aavso.org/adata/onlinedata/</ulink>. </para>
+<para>Specifikke spørgsmål om lyskurvernes data kan sendes til <email>aavso@aavso.org</email>. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="aavso-about">
-<title
->Om variable stjerner</title>
-<para
-><firstterm
->Variable stjerner</firstterm
-> er stjerner der ændrer lysstyrke. En <firstterm
->lyskurve</firstterm
-> er et plot af en variabel stjernes lysstyrke over tid. Ved at kigge på en lyskurve kan du se hvordan en stjerne har opført sig i fortiden og prøve at forudse hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Astronomerne bruger også lyskurverne til at lave en model over de astrofysiske processer i stjernen. Det er vigtigt for at forstå hvordan stjerner virker og udvikler sig. </para>
+<title>Om variable stjerner</title>
+<para><firstterm>Variable stjerner</firstterm> er stjerner der ændrer lysstyrke. En <firstterm>lyskurve</firstterm> er et plot af en variabel stjernes lysstyrke over tid. Ved at kigge på en lyskurve kan du se hvordan en stjerne har opført sig i fortiden og prøve at forudse hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Astronomerne bruger også lyskurverne til at lave en model over de astrofysiske processer i stjernen. Det er vigtigt for at forstå hvordan stjerner virker og udvikler sig. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="aavso-data">
-<title
->Data</title>
-
-<para
->Her er en gennemgang af de forskellige datatyper der indgår i lyskurverne: <itemizedlist
->  
-<listitem
-><para
-><firstterm
->Visuel observation</firstterm
->: Dette er en observation af en variabel stjerne foretaget af en observatør med et almindeligt teleskop. Det betyder at at observatøren så stjernen med X lysstyrke Y dag og tid.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->Svagere end</firstterm
->: Sommetider er stjernen for lyssvag til at kunne ses af observatøren. Når det sker rapporterer observatøren den svageste stjerne hun kan se. Disse observationer kaldes <quote
->svagere end</quote
-> fordi den variable stjerne var svagere end den lysstyrke er rapporteret.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->Gennemsnit</firstterm
->: Det er det beregnede løbende gennemsnit af alle de rapporterede data. <firstterm
->Bin</firstterm
-> nummeret fortæller computeren hvor mange døgn der skal bruges i hver gennemsnitsberegning. Dette skal ændres alt efter observationernes hyppighed. Fejlbjælkerne viser den 1. sigma standardafvigelse af fejl.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->CCDV</firstterm
->: Dette er observationer lavet med et <abbrev
->CCD</abbrev
->-kamera med et Johnson <abbrev
->V</abbrev
-> filter. <abbrev
->CCDV</abbrev
-> observationer har en tendens til at være mere præcise (men er det ikke altid).</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->CCDB</firstterm
->: <abbrev
->CCD</abbrev
-> observationer med et Johnson <abbrev
->B</abbrev
-> filter.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->CCDI</firstterm
->: <abbrev
->CCD</abbrev
-> observationer med et Cousins <abbrev
->Ic</abbrev
-> filter.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->CCDR</firstterm
->: <abbrev
->CCD</abbrev
-> observationer med et Cousins <abbrev
->R</abbrev
-> filter.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->Modstridende data</firstterm
->: Dette er de data der er blevet markeret af en <abbrev
->AAVSO</abbrev
->-medarbejder som modstridende i følge <abbrev
->HQ</abbrev
->'s regler for datavalidering. Kontakt <email
->aavso@aavso.org</email
-> for flere oplysninger.</para
-></listitem>
-
-<listitem
-><para
-><firstterm
->Datoer</firstterm
->: Den observationsdatabase lyskurverne bygger på opdateres hvert 10. minut, så du kan modtage data i noget nær realtid. I øjeblikket er lyskurvedata kun tilgængelige tilbage til 1961, men de vil sikkert i fremtiden blive udvidet længere tilbage.</para
-></listitem>
+<title>Data</title>
+
+<para>Her er en gennemgang af de forskellige datatyper der indgår i lyskurverne: <itemizedlist>  
+<listitem><para><firstterm>Visuel observation</firstterm>: Dette er en observation af en variabel stjerne foretaget af en observatør med et almindeligt teleskop. Det betyder at at observatøren så stjernen med X lysstyrke Y dag og tid.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>Svagere end</firstterm>: Sommetider er stjernen for lyssvag til at kunne ses af observatøren. Når det sker rapporterer observatøren den svageste stjerne hun kan se. Disse observationer kaldes <quote>svagere end</quote> fordi den variable stjerne var svagere end den lysstyrke er rapporteret.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>Gennemsnit</firstterm>: Det er det beregnede løbende gennemsnit af alle de rapporterede data. <firstterm>Bin</firstterm> nummeret fortæller computeren hvor mange døgn der skal bruges i hver gennemsnitsberegning. Dette skal ændres alt efter observationernes hyppighed. Fejlbjælkerne viser den 1. sigma standardafvigelse af fejl.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>CCDV</firstterm>: Dette er observationer lavet med et <abbrev>CCD</abbrev>-kamera med et Johnson <abbrev>V</abbrev> filter. <abbrev>CCDV</abbrev> observationer har en tendens til at være mere præcise (men er det ikke altid).</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>CCDB</firstterm>: <abbrev>CCD</abbrev> observationer med et Johnson <abbrev>B</abbrev> filter.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>CCDI</firstterm>: <abbrev>CCD</abbrev> observationer med et Cousins <abbrev>Ic</abbrev> filter.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>CCDR</firstterm>: <abbrev>CCD</abbrev> observationer med et Cousins <abbrev>R</abbrev> filter.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>Modstridende data</firstterm>: Dette er de data der er blevet markeret af en <abbrev>AAVSO</abbrev>-medarbejder som modstridende i følge <abbrev>HQ</abbrev>'s regler for datavalidering. Kontakt <email>aavso@aavso.org</email> for flere oplysninger.</para></listitem>
+
+<listitem><para><firstterm>Datoer</firstterm>: Den observationsdatabase lyskurverne bygger på opdateres hvert 10. minut, så du kan modtage data i noget nær realtid. I øjeblikket er lyskurvedata kun tilgængelige tilbage til 1961, men de vil sikkert i fremtiden blive udvidet længere tilbage.</para></listitem>
 
 </itemizedlist>
 </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="aavso-update">
-<title
->Opdaterer din lokale kopi af variable stjerner</title>
-<para
-><abbrev
->AAVSO</abbrev
-> udgiver den<ulink url="http://www.aavso.org/valnam.txt"
->fulde liste af variable stjerner</ulink
-> som en del af deres overvågningsprogram. Denne fil bliver opdateret hver måned med nyligt opdagede variable stjerner. For at synkronisere den liste &kstars; bruger med <abbrev
->AAVSO</abbrev
->'s masterliste, tryk på <guibutton
->Opdatér liste</guibutton
-> i <abbrev
->AAVSO</abbrev
->-dialogen. Så vil &kstars; forsøge at koble op til <abbrev
->AAVSO</abbrev
->-databasen og hente den nyeste liste. </para>
+<title>Opdaterer din lokale kopi af variable stjerner</title>
+<para><abbrev>AAVSO</abbrev> udgiver den<ulink url="http://www.aavso.org/valnam.txt">fulde liste af variable stjerner</ulink> som en del af deres overvågningsprogram. Denne fil bliver opdateret hver måned med nyligt opdagede variable stjerner. For at synkronisere den liste &kstars; bruger med <abbrev>AAVSO</abbrev>'s masterliste, tryk på <guibutton>Opdatér liste</guibutton> i <abbrev>AAVSO</abbrev>-dialogen. Så vil &kstars; forsøge at koble op til <abbrev>AAVSO</abbrev>-databasen og hente den nyeste liste. </para>
 <note>
-<para
->Den tilpassede datastrøm som AAVSO stiller til rådighed for &kstars; er implementeret af Aaron Price. Tusind tak Aaron! </para>
+<para>Den tilpassede datastrøm som AAVSO stiller til rådighed for &kstars; er implementeret af Aaron Price. Tusind tak Aaron! </para>
 </note>
 </sect2>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook
index 5fe18c722c5..f21f3de4507 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook
@@ -2,41 +2,23 @@
 
 <sect1info>
 
-<author
-><firstname
->Jasem</firstname
-> <surname
->Mutlaq</surname
-> <affiliation
-><address>
-</address
-></affiliation>
+<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
+</address></affiliation>
 </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Strålingseffekt</title>
-<indexterm
-><primary
->Strålingseffekt</primary>
-<seealso
->Flux</seealso>
+<title>Strålingseffekt</title>
+<indexterm><primary>Strålingseffekt</primary>
+<seealso>Flux</seealso>
 </indexterm>
 
-<para
-><firstterm
->Strålingseffekten</firstterm
-> er den mængde energi en stjerne udsender hvert sekund. </para>
+<para><firstterm>Strålingseffekten</firstterm> er den mængde energi en stjerne udsender hvert sekund. </para>
 
-<para
->Alle stjerner udsender elektromagnetisk stråling over store dele af det elektromagnetiske spekter fra radiobølger der ikke indeholder så meget energi til højenergistråling som gammastråler. En stjerne der mest udsender sin stråling i den ultraviolette del af spekteret udsender mere energi end en stjerne der udsender det meste af sin stråling som infrarød stråling. Derfor er strålingseffekten et mål for den samlede energi der udsendes over alle bølgelængder. Sammenhængen mellem bølgelængden og energien blev kvantificeret af Einstein som E = h * v hvor v er frekvensen, h er Plancks konstant og E er fotonens energi i joules. Det betyder at fotoner med lavere bølgelængder (og derfor højere frekvens) har højere energi end længere bølger. </para>
+<para>Alle stjerner udsender elektromagnetisk stråling over store dele af det elektromagnetiske spekter fra radiobølger der ikke indeholder så meget energi til højenergistråling som gammastråler. En stjerne der mest udsender sin stråling i den ultraviolette del af spekteret udsender mere energi end en stjerne der udsender det meste af sin stråling som infrarød stråling. Derfor er strålingseffekten et mål for den samlede energi der udsendes over alle bølgelængder. Sammenhængen mellem bølgelængden og energien blev kvantificeret af Einstein som E = h * v hvor v er frekvensen, h er Plancks konstant og E er fotonens energi i joules. Det betyder at fotoner med lavere bølgelængder (og derfor højere frekvens) har højere energi end længere bølger. </para>
 
-<para
->Eksempel: en radiobølge med en bølgelængde på 10 meter har en frekvens på  f = c / lambda = 3 * 10^8 m/s / 10 = 30 MHz hvor c er lysets hastighed. Energien af denne foton er E = h * v = 6.625 * 10^-34 J s * 30 MHz = 1.988 * 10^-26 joule. Synligt lys har meget kortere bølgelængde og dermed højere frekvens. En foton der har en bølgelængde på 5 * 10^-9 meter (en grønlig foton) har en energi på E = 3.975 * 10^-17 joule, det er over en milliard gange højere energi end radiofotonen. På samme måde har en rød foton (med en bølgelængde på 700 nm) mindre energi end en violet foton (bølgelængde 400 nm). </para>
+<para>Eksempel: en radiobølge med en bølgelængde på 10 meter har en frekvens på  f = c / lambda = 3 * 10^8 m/s / 10 = 30 MHz hvor c er lysets hastighed. Energien af denne foton er E = h * v = 6.625 * 10^-34 J s * 30 MHz = 1.988 * 10^-26 joule. Synligt lys har meget kortere bølgelængde og dermed højere frekvens. En foton der har en bølgelængde på 5 * 10^-9 meter (en grønlig foton) har en energi på E = 3.975 * 10^-17 joule, det er over en milliard gange højere energi end radiofotonen. På samme måde har en rød foton (med en bølgelængde på 700 nm) mindre energi end en violet foton (bølgelængde 400 nm). </para>
 
-<para
->Den samlede strålingseffekt afhænger både af temperaturen og overfladens areal. Det kan man f.eks. se af at et stykke brænde med ild i udsender mere varme end en tændstik på trods af at de har samme temperatur. Og en jernstang som er 2000 grader varm udsender mere energi end hvis den kun var 200 grader. </para>
+<para>Den samlede strålingseffekt afhænger både af temperaturen og overfladens areal. Det kan man f.eks. se af at et stykke brænde med ild i udsender mere varme end en tændstik på trods af at de har samme temperatur. Og en jernstang som er 2000 grader varm udsender mere energi end hvis den kun var 200 grader. </para>
 
-<para
->Strålingseffekten er en meget fundamental ting i astronomi og astrofysikken. Meget af det vi ved om himmellegemerne stammer fra analyser af deres lys. Det skyldes at meget af det det foregår indeni en stjerne afspejles i dens udsendelse af elektromagnetisk stråling. Strålingseffekt måles i energienheder per sekund. Astronomer foretrækker at bruge enheden Erg frem for Watt, når de kvantificerer strålingseffekten. </para>
+<para>Strålingseffekten er en meget fundamental ting i astronomi og astrofysikken. Meget af det vi ved om himmellegemerne stammer fra analyser af deres lys. Det skyldes at meget af det det foregår indeni en stjerne afspejles i dens udsendelse af elektromagnetisk stråling. Strålingseffekt måles i energienheder per sekund. Astronomer foretrækker at bruge enheden Erg frem for Watt, når de kvantificerer strålingseffekten. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook
index fcd603794e3..d723f484cf3 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook
@@ -1,60 +1,12 @@
 <sect1 id="ai-magnitude">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Girish</firstname
-> <surname
->V</surname
-> </author>
+<author><firstname>Girish</firstname> <surname>V</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Størrelsesklasser</title>
-<indexterm
-><primary
->Størrelsesklasser</primary>
-<seealso
->Flux</seealso
-> <seealso
->Stjernernes farver og temperatur</seealso
-> </indexterm>
-<para
->For 2500 år siden inddelte den græske astronom Hipparchus alle synlige stjerner efter deres lysstyrke. Han inddelte dem i 6 klasser fra 1 til 6. De klareste stjerner kaldte han <quote
->første størrelsesklasse</quote
-> og de svageste han kunne se <quote
->sjette størrelsesklasse</quote
->. Utroligt nok bruges Hipparchus størrelsesklasser stadig flittigt af alverdens astronomer her 2500 år senere. Systemet er dog blevet moderniseret og kvantificeret.</para>
-<note
-><para
->Systemet i størrelsesklasserne er omvendt af hvad man måske umiddelbart skulle forvente. Klarere stjerner har <emphasis
->lavere</emphasis
-> størrelsesklasser end svagere stjerner. </para>
+<title>Størrelsesklasser</title>
+<indexterm><primary>Størrelsesklasser</primary>
+<seealso>Flux</seealso> <seealso>Stjernernes farver og temperatur</seealso> </indexterm>
+<para>For 2500 år siden inddelte den græske astronom Hipparchus alle synlige stjerner efter deres lysstyrke. Han inddelte dem i 6 klasser fra 1 til 6. De klareste stjerner kaldte han <quote>første størrelsesklasse</quote> og de svageste han kunne se <quote>sjette størrelsesklasse</quote>. Utroligt nok bruges Hipparchus størrelsesklasser stadig flittigt af alverdens astronomer her 2500 år senere. Systemet er dog blevet moderniseret og kvantificeret.</para>
+<note><para>Systemet i størrelsesklasserne er omvendt af hvad man måske umiddelbart skulle forvente. Klarere stjerner har <emphasis>lavere</emphasis> størrelsesklasser end svagere stjerner. </para>
 </note>
-<para
->Den moderne størrelsesklasseinddeling bygger på målinger af den <firstterm
->lysmængde (flux)</firstterm
-> der kommer fra en stjerne, angivet på en logaritmisk skala: </para
-><para
->m = m_0 - 2,5 log (F / F_0) </para
-><para
->Hvis du ikke forstår matematikken, betyder det bare at størrelsesklassen af en given stjerne (m) er forskellig fra en standardstjerne (m_0) med 2,5 gange logaritmen af deres lysmængde (flux ratio). Faktoren 2,5 *log betyder at hvis forskellen i lysmængden fra to stjerner er 100, er forskellen i størrelsesklasser 5 klasser (mag). Så en stjerne i størrelsesklasse 6 er 100 gange svagere end en stjerne i størrelsesklasse 1. Årsagen til at Hipparchus simple klassifikation svarer til så indviklet en formel er at det menneskelige øje opfatter lyset logaritmisk. </para
-><para
->Der findes flere forskellige systemer af størrelsesklasser, hver med deres anvendelsesområde. Den mest benyttede er de tilsyneladende størrelsesklasser. Det er bare et mål for hvor lysstærk en stjerne (og andre himmelobjekter) ser ud for øjet på jordoverfladen. Den tilsyneladende størrelsesklasseskala definerer stjernen Vega som størrelsesklasse 0,0. Og alle andre objekters størrelsesklasse kan så beregnes ud fra Vega med den ovenstående formel. </para
-><para
->Det er vanskeligt at forstå stjerner ved kun at benytte deres tilsyneladende størrelsesklasser. Forestil dig to stjerner på himlen med den samme tilsyneladende størrelsesklasse, som altså ser ud til at lyse lige meget. Du kan ikke afgøre bare ved at kigge om to stjerner <emphasis
->faktisk</emphasis
-> udsender lige meget lys eller den ene faktisk udsender meget mere lys, men bare er længere væk. Hvis vi kender afstanden til stjernerne (se artiklen om <link linkend="ai-parallax"
->parallakse</link
->), kan vi kompensere for afstanden og finde deres <firstterm
->Absolutte størrelsesklasse</firstterm
-> som viser hvor meget lys de faktisk udsender. De absolutte størrelsesklasser er defineret som den tilsyneladende størrelsesklasse en stjerne ville have hvis den blev observeret fra en afstand på 10 parsec  (1 parsec er 3.26 lysår, eller 3.1 x 10^18 cm). Den absolutte størrelsesklasse (M) kan beregnes ud fra den tilsyneladende størrelsesklasse (m) og afstanden i parsec (d) med følgende formel: </para
-><para
->M = m + 5 - 5 * log(d) (bemærk at M=m når d=10). </para
-><para
->Den moderne størrelsesklasseskala er ikke længere baseret på det menneskelige øje, den bygger på fotografiske plader og fotoelektriske fotometre. Med teleskoper kan man se meget lyssvagere objekter end Hipparchus kunne med det blotte øje, så størrelsesklasseskalaen er blevet udvidet under størrelsesklasse 6. Faktisk kan rumteleskopet Hubble se stjerner ned i nærheden af 30. størrelsesklasse. Hvilket er en <emphasis
->trillion</emphasis
-> gange svagere end Vega. </para
-><para
->En sidste note: størrelsesklasserne måles som regel gennem et farvefilter af en eller anden slags. Og disse størrelsesklasser ledsages af et bogstav der beskriver filteret (f.eks. er m_V størrelsesklassen målt med et <quote
->synligt</quote
-> filter, som er grønligt, m_B er en størrelsesklasse målt gennem et blåt filter, m_pg er størrelsesklassen målt med en fotografisk plade osv.). </para>
+<para>Den moderne størrelsesklasseinddeling bygger på målinger af den <firstterm>lysmængde (flux)</firstterm> der kommer fra en stjerne, angivet på en logaritmisk skala: </para><para>m = m_0 - 2,5 log (F / F_0) </para><para>Hvis du ikke forstår matematikken, betyder det bare at størrelsesklassen af en given stjerne (m) er forskellig fra en standardstjerne (m_0) med 2,5 gange logaritmen af deres lysmængde (flux ratio). Faktoren 2,5 *log betyder at hvis forskellen i lysmængden fra to stjerner er 100, er forskellen i størrelsesklasser 5 klasser (mag). Så en stjerne i størrelsesklasse 6 er 100 gange svagere end en stjerne i størrelsesklasse 1. Årsagen til at Hipparchus simple klassifikation svarer til så indviklet en formel er at det menneskelige øje opfatter lyset logaritmisk. </para><para>Der findes flere forskellige systemer af størrelsesklasser, hver med deres anvendelsesområde. Den mest benyttede er de tilsyneladende størrelsesklasser. Det er bare et mål for hvor lysstærk en stjerne (og andre himmelobjekter) ser ud for øjet på jordoverfladen. Den tilsyneladende størrelsesklasseskala definerer stjernen Vega som størrelsesklasse 0,0. Og alle andre objekters størrelsesklasse kan så beregnes ud fra Vega med den ovenstående formel. </para><para>Det er vanskeligt at forstå stjerner ved kun at benytte deres tilsyneladende størrelsesklasser. Forestil dig to stjerner på himlen med den samme tilsyneladende størrelsesklasse, som altså ser ud til at lyse lige meget. Du kan ikke afgøre bare ved at kigge om to stjerner <emphasis>faktisk</emphasis> udsender lige meget lys eller den ene faktisk udsender meget mere lys, men bare er længere væk. Hvis vi kender afstanden til stjernerne (se artiklen om <link linkend="ai-parallax">parallakse</link>), kan vi kompensere for afstanden og finde deres <firstterm>Absolutte størrelsesklasse</firstterm> som viser hvor meget lys de faktisk udsender. De absolutte størrelsesklasser er defineret som den tilsyneladende størrelsesklasse en stjerne ville have hvis den blev observeret fra en afstand på 10 parsec  (1 parsec er 3.26 lysår, eller 3.1 x 10^18 cm). Den absolutte størrelsesklasse (M) kan beregnes ud fra den tilsyneladende størrelsesklasse (m) og afstanden i parsec (d) med følgende formel: </para><para>M = m + 5 - 5 * log(d) (bemærk at M=m når d=10). </para><para>Den moderne størrelsesklasseskala er ikke længere baseret på det menneskelige øje, den bygger på fotografiske plader og fotoelektriske fotometre. Med teleskoper kan man se meget lyssvagere objekter end Hipparchus kunne med det blotte øje, så størrelsesklasseskalaen er blevet udvidet under størrelsesklasse 6. Faktisk kan rumteleskopet Hubble se stjerner ned i nærheden af 30. størrelsesklasse. Hvilket er en <emphasis>trillion</emphasis> gange svagere end Vega. </para><para>En sidste note: størrelsesklasserne måles som regel gennem et farvefilter af en eller anden slags. Og disse størrelsesklasser ledsages af et bogstav der beskriver filteret (f.eks. er m_V størrelsesklassen målt med et <quote>synligt</quote> filter, som er grønligt, m_B er en størrelsesklasse målt gennem et blåt filter, m_pg er størrelsesklassen målt med en fotografisk plade osv.). </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook
index c8fc6acee5d..4dc6b0c82b7 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook
@@ -5,126 +5,55 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->celestrongps</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>celestrongps</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->celestrongps</command
-></refname>
-<refpurpose
->Celestrong GPS driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>celestrongps</command></refname>
+<refpurpose>Celestrong GPS driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->celestrongps</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>celestrongps</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->celestrongps</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>celestrongps</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->celestrongps</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>celestrongps</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook
index ff60ac3f7e0..0e31a811f09 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->fliccd</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>fliccd</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->fliccd</command
-></refname>
-<refpurpose
->Finger Lakes Instruments CCD driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>fliccd</command></refname>
+<refpurpose>Finger Lakes Instruments CCD driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->fliccd</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>fliccd</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->fliccd</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>fliccd</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->fliccd</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>fliccd</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 
 </refsect1>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook
index 62c1ddf86b8..41f51787bd1 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook
@@ -5,213 +5,74 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->indiserver</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>indiserver</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->indiserver</command
-></refname>
-<refpurpose
->INDI-server for teleskopkontrol ved Kstars</refpurpose>
+<refname><command>indiserver</command></refname>
+<refpurpose>INDI-server for teleskopkontrol ved Kstars</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->indiserver</command
-> <group choice="opt"
-><option
->-p <replaceable
->port</replaceable
-></option
-></group
-> <group choice="opt"
-><option
->-r <replaceable
->forsøg</replaceable
-></option
-></group
-> <group
-><option
->-vv</option
-></group
-> <group choice="req" rep="repeat"
-><option
-><replaceable
->driver</replaceable
-></option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>indiserver</command> <group choice="opt"><option>-p <replaceable>port</replaceable></option></group> <group choice="opt"><option>-r <replaceable>forsøg</replaceable></option></group> <group><option>-vv</option></group> <group choice="req" rep="repeat"><option><replaceable>driver</replaceable></option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->indiserver</command
-> er en server der sidder mellem &kstars; brugergrænseflade og hardware-drivere på lavt niveau.</para>
-<para
-><acronym
->INDI</acronym
->-serveren er en netværksserver, og enten lokale eller fjernklienter kan forbinde til den for at styre astronomiske instrumenter. <acronym
->INDI</acronym
->-serveren skal køre på maskinen som er fysisk forbundet til de astronomiske instrumenter.</para>
-<note
-><para
->Der er oftest intet behov for at køre <acronym
->INDI</acronym
->-serveren direkte. Ved at bruge &kstars;s enhedshåndtering kan du indstille astronomiske instrumenter og starte eller stoppe <acronym
->INDI</acronym
->-serveren inde i &kstars;.</para
-></note>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er et grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>indiserver</command> er en server der sidder mellem &kstars; brugergrænseflade og hardware-drivere på lavt niveau.</para>
+<para><acronym>INDI</acronym>-serveren er en netværksserver, og enten lokale eller fjernklienter kan forbinde til den for at styre astronomiske instrumenter. <acronym>INDI</acronym>-serveren skal køre på maskinen som er fysisk forbundet til de astronomiske instrumenter.</para>
+<note><para>Der er oftest intet behov for at køre <acronym>INDI</acronym>-serveren direkte. Ved at bruge &kstars;s enhedshåndtering kan du indstille astronomiske instrumenter og starte eller stoppe <acronym>INDI</acronym>-serveren inde i &kstars;.</para></note>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er et grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><option
->-p <replaceable
->port</replaceable
-></option
-></term>
-<listitem
-><para
->Alternativ IP-port. Standardværdi er 7624.</para>
+<term><option>-p <replaceable>port</replaceable></option></term>
+<listitem><para>Alternativ IP-port. Standardværdi er 7624.</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 <varlistentry>
-<term
-><option
->-r <replaceable
->forsøg</replaceable
-></option
-></term>
-<listitem
-><para
->Maksimalt antal forsøg at genstarte i tilfælde af et problem. Standardværdi er 2.</para>
+<term><option>-r <replaceable>forsøg</replaceable></option></term>
+<listitem><para>Maksimalt antal forsøg at genstarte i tilfælde af et problem. Standardværdi er 2.</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 <varlistentry>
-<term
-><option
->-vv</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para>
+<term><option>-vv</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 <varlistentry>
-<term
-><option
-><replaceable
->driver</replaceable
-></option
-></term>
-<listitem
-><para
->Navnene på <acronym
->INDI</acronym
->-driverne der skal køre.</para>
-<para
->For øjeblikket tilgængelige er:</para>
+<term><option><replaceable>driver</replaceable></option></term>
+<listitem><para>Navnene på <acronym>INDI</acronym>-driverne der skal køre.</para>
+<para>For øjeblikket tilgængelige er:</para>
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para
-><parameter
->celestrongps</parameter
-> (Celestron GPS)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->fliccd</parameter
-> (Finger Lakes Instruments CCD)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->lx200_16</parameter
-> (LX200 16")</para>
+<listitem><para><parameter>celestrongps</parameter> (Celestron GPS)</para></listitem>
+<listitem><para><parameter>fliccd</parameter> (Finger Lakes Instruments CCD)</para></listitem>
+<listitem><para><parameter>lx200_16</parameter> (LX200 16")</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->lx200autostar</parameter
-> (LX200 Autostar)</para>
+<listitem><para><parameter>lx200autostar</parameter> (LX200 Autostar)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->lx200classic</parameter
-> (LX200 Classic)</para>
+<listitem><para><parameter>lx200classic</parameter> (LX200 Classic)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->lx200generic</parameter
-> (LX200 Generic)</para>
+<listitem><para><parameter>lx200generic</parameter> (LX200 Generic)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->lx200gps</parameter
-> (LX200 GPS)</para>
+<listitem><para><parameter>lx200gps</parameter> (LX200 GPS)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->temma</parameter
-> (Temma Takahashi)</para>
+<listitem><para><parameter>temma</parameter> (Temma Takahashi)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->v4ldriver</parameter
-> (Video4Linux generel driver)</para>
+<listitem><para><parameter>v4ldriver</parameter> (Video4Linux generel driver)</para>
 </listitem>
-<listitem
-><para
-><parameter
->v4lphilips</parameter
-> (Philips webkamera)</para>
+<listitem><para><parameter>v4lphilips</parameter> (Philips webkamera)</para>
 </listitem>
 </itemizedlist>
 </listitem>
@@ -221,57 +82,21 @@
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
+<title>Se også</title>
 
-<para
->celestrongps(1), fliccd(1), lx200_16(1), lx200autostar(1), lx200classic(1), lx200generic(1), lx200gps(1), kstars(1), temma(1), v4ldriver(1), v4lphilips(1)</para>
+<para>celestrongps(1), fliccd(1), lx200_16(1), lx200autostar(1), lx200classic(1), lx200generic(1), lx200gps(1), kstars(1), temma(1), v4ldriver(1), v4lphilips(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Eksempler</title>
-<para
->For at starte en <acronym
->INDI</acronym
->-server som køres en LX200 GPS driver, og lytter efter forbindelser på porten 8000:</para>
-<screen
-><userinput
-><command
->indiserver</command
-> <option
->-p</option
-> <parameter
->8000</parameter
-> <parameter
->lx200gps</parameter
-></userinput
-></screen>
+<title>Eksempler</title>
+<para>For at starte en <acronym>INDI</acronym>-server som køres en LX200 GPS driver, og lytter efter forbindelser på porten 8000:</para>
+<screen><userinput><command>indiserver</command> <option>-p</option> <parameter>8000</parameter> <parameter>lx200gps</parameter></userinput></screen>
 </refsect1>
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
+<title>Forfattere</title>
 <!--FIXME: Who wrote the indiserver? -->
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook
index 1ee4288c377..6b3df139fe7 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->lx200_16</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>lx200_16</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->lx200_16</command
-></refname>
-<refpurpose
->LX200 16" driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>lx200_16</command></refname>
+<refpurpose>LX200 16" driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->lx200_16</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>lx200_16</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->lx200_16</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>lx200_16</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->lx200_16</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>lx200_16</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook
index 06c534f6940..d5fd79fb1a3 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->lx200autostar</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>lx200autostar</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->lx200autostar</command
-></refname>
-<refpurpose
->LX200 Autostar driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>lx200autostar</command></refname>
+<refpurpose>LX200 Autostar driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->lx200autostar</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>lx200autostar</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->lx200autostar</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>lx200autostar</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->lx200autostar</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>lx200autostar</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook
index 4ee973f23be..0b790ae8bb6 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->lx200classic</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>lx200classic</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->lx200classic</command
-></refname>
-<refpurpose
->LX200 Classic driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>lx200classic</command></refname>
+<refpurpose>LX200 Classic driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->lx200classic</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>lx200classic</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->lx200_16</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>lx200_16</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->lx200classic</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>lx200classic</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook
index 4aac4ca514f..55df14d4ea2 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->lx200gps</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>lx200gps</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->lx200gps</command
-></refname>
-<refpurpose
->LX200 GPS driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>lx200gps</command></refname>
+<refpurpose>LX200 GPS driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->lx200gps</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>lx200gps</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->lx200gps</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>lx200gps</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->lx200gps</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>lx200gps</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook
index a97db54a586..5691e6d5f91 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->temma</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>temma</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->temma</command
-></refname>
-<refpurpose
->Temma Takahashi driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>temma</command></refname>
+<refpurpose>Temma Takahashi driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->temma</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>temma</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->temma</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>temma</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->temma</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>temma</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook
index 7400c715b36..8906e69c05f 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook
@@ -5,136 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->v4ldriver</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>v4ldriver</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->v4ldriver</command
-></refname>
-<refpurpose
->Video4Linux generel driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>v4ldriver</command></refname>
+<refpurpose>Video4Linux generel driver for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->v4ldriver</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>v4ldriver</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->lx200_16</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>lx200_16</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->v4ldriver</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>v4ldriver</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
 </refsect1>
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook
index dc866914017..5d2e88a2d95 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook
@@ -5,137 +5,56 @@
 
 <refentry lang="&language;">
 <refentryinfo>
-<title
->KDE's brugerhåndbog</title>
-<author
-><personname
-> <firstname
->Ben</firstname
-> <surname
->Burton</surname
-> </personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></author>
-<date
->25. maj, 2005</date
-> <productname
->K-desktopmiljøet</productname
-> </refentryinfo>
+<title>KDE's brugerhåndbog</title>
+<author><personname> <firstname>Ben</firstname> <surname>Burton</surname> </personname> <email>bab@debian.org</email></author>
+<date>25. maj, 2005</date> <productname>K-desktopmiljøet</productname> </refentryinfo>
 
 <refmeta>
-<refentrytitle
-><command
->v4lphilips</command
-></refentrytitle>
-<manvolnum
->1</manvolnum>
+<refentrytitle><command>v4lphilips</command></refentrytitle>
+<manvolnum>1</manvolnum>
 </refmeta>
 
 <refnamediv>
-<refname
-><command
->v4lphilips</command
-></refname>
-<refpurpose
->Video4Linux driver for Philips webkamera for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
+<refname><command>v4lphilips</command></refname>
+<refpurpose>Video4Linux driver for Philips webkamera for INDI-teleskopkontrol</refpurpose>
 </refnamediv>
 
 <refsynopsisdiv>
-<cmdsynopsis
-><command
->v4lphilips</command
-> <group
-><option
->-v</option
-></group
-> </cmdsynopsis>
+<cmdsynopsis><command>v4lphilips</command> <group><option>-v</option></group> </cmdsynopsis>
 </refsynopsisdiv>
 
 <refsect1>
-<title
->Beskrivelse</title>
-<para
->&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym
->INDI</acronym
->-protokollen. <command
->v4lphilips</command
-> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
-<para
->Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> i &kstars;.</para>
-<para
->&kstars; starter <acronym
->INDI</acronym
->-serveren internt, og <acronym
->INDI</acronym
->-serveren starter på sin side denne driver.</para>
-<para
->Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
-<para
->&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
+<title>Beskrivelse</title>
+<para>&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via <acronym>INDI</acronym>-protokollen. <command>v4lphilips</command> er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware.</para>
+<para>Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> i &kstars;.</para>
+<para>&kstars; starter <acronym>INDI</acronym>-serveren internt, og <acronym>INDI</acronym>-serveren starter på sin side denne driver.</para>
+<para>Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor.</para>
+<para>&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Tilvalg</title>
+<title>Tilvalg</title>
 <variablelist>
-<varlistentry
-><term
-><option
->-v</option
-></term>
-<listitem
-><para
->Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para
-></listitem>
+<varlistentry><term><option>-v</option></term>
+<listitem><para>Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift</para></listitem>
 </varlistentry>
 </variablelist>
 
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Se også</title>
-<para
->indiserver(1), kstars(1)</para>
+<title>Se også</title>
+<para>indiserver(1), kstars(1)</para>
 
-<para
->Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars"
->help:/kstars</ulink
-> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput
-><command
->khelpcenter</command
-> <parameter
->help:/kstars</parameter
-></userinput
->).</para>
+<para>Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med <ulink url="help:/kstars">help:/kstars</ulink> (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør <userinput><command>khelpcenter</command> <parameter>help:/kstars</parameter></userinput>).</para>
 
-<para
->Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/"
->hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink
->.</para>
+<para>Der er også yderligere information tilgængelig på <ulink url="http://edu.kde.org/kstars/">hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt</ulink>.</para>
 </refsect1>
 
 <refsect1>
-<title
->Forfattere</title>
-<para
-><command
->v4lphilips</command
-> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
-<para
->Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname
-><firstname
->Ben</firstname
-><surname
->Burton</surname
-></personname
-> <email
->bab@debian.org</email
-></para>
-</refsect1
->	
+<title>Forfattere</title>
+<para><command>v4lphilips</command> er skrevet af &Jasem.Mutlaq;</para>
+<para>Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af <personname><firstname>Ben</firstname><surname>Burton</surname></personname> <email>bab@debian.org</email></para>
+</refsect1>	
 
 </refentry>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook
index 71f6bc4fc90..46c98b66a2b 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook
@@ -1,41 +1,10 @@
 <sect1 id="ai-meridian">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Den lokale meridian</title>
-<indexterm
-><primary
->Den lokale meridian</primary>
-<seealso
->Timevinkel</seealso
-> <seealso
->Himmelkuglen (himmelsfæren)</seealso
-> </indexterm>
-<para
->Den lokale meridian er en tilsyneladende <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel </link
-> på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen</link
-> der står vinkelret på <link linkend="ai-horizon"
->horisonten</link
->. Meridianen går gennem horisontens nordpunkt, <link linkend="ai-cpoles"
-> himlens poler</link
->, <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
-> og horisontens sydpunkt. </para
-><para
->Fordi meridianen er knyttet til horisonten lige der hvor du ser fra, ser alle stjerner ud til at passerer den lokale meridian, når jorden drejer. Du kan bruge et himmelobjekts <link linkend="equatorial"
-> rektascension</link
-> og den <link linkend="ai-sidereal"
->lokale sideriske tid</link
-> til at bestemme hvornår det vil passere din lokale meridian. (se <link linkend="ai-hourangle"
->timevinkel </link
->). </para>
+<title>Den lokale meridian</title>
+<indexterm><primary>Den lokale meridian</primary>
+<seealso>Timevinkel</seealso> <seealso>Himmelkuglen (himmelsfæren)</seealso> </indexterm>
+<para>Den lokale meridian er en tilsyneladende <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel </link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link> der står vinkelret på <link linkend="ai-horizon">horisonten</link>. Meridianen går gennem horisontens nordpunkt, <link linkend="ai-cpoles"> himlens poler</link>, <link linkend="ai-zenith">zenit</link> og horisontens sydpunkt. </para><para>Fordi meridianen er knyttet til horisonten lige der hvor du ser fra, ser alle stjerner ud til at passerer den lokale meridian, når jorden drejer. Du kan bruge et himmelobjekts <link linkend="equatorial"> rektascension</link> og den <link linkend="ai-sidereal">lokale sideriske tid</link> til at bestemme hvornår det vil passere din lokale meridian. (se <link linkend="ai-hourangle">timevinkel </link>). </para>
 </sect1>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook
index e4c40d51844..9e424b7c1e2 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook
@@ -1,85 +1,55 @@
 <sect1 id="tool-observinglist">
-<title
->Værktøjet observationsliste</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Værktøjet observationsliste</secondary>
+<title>Værktøjet observationsliste</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Værktøjet observationsliste</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Værktøjet observationsliste </screeninfo>
+<screeninfo>Værktøjet observationsliste </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="observinglist.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Værktøjet observationsliste</phrase>
+    <phrase>Værktøjet observationsliste</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Formålet med observationslisten er at sørge for en bekvem adgang  til nogle almindelige funktioner for en liste med objekter som du har valgt. Objekter tilføjes til listen ved at bruge <quote
->Tilføj til liste</quote
-> i <link linkend="popup-menu"
->den sammenhængsafhængige menu</link
->, eller ved blot at trykke på tasten <keycap
->O</keycap
-> for at tilføje objektet som for øjeblikket er markeret. </para>
-<para
->Objekter i listen kan sorteres efter en hvilken som helst af datasøjlerne (Navn, Rektascension, Deklination, Magnitude og Type). For at udføre en handling med et objekt, markeres det i listen og derefter trykkes på en af handlingsknapperne længst oppe i vinduet. Visse handlinger kan udføres når flere objekter er markeret, andre fungerer kun når ét objekt er markeret. De tilgængelige handlinger er: <variablelist>
+<para>Formålet med observationslisten er at sørge for en bekvem adgang  til nogle almindelige funktioner for en liste med objekter som du har valgt. Objekter tilføjes til listen ved at bruge <quote>Tilføj til liste</quote> i <link linkend="popup-menu">den sammenhængsafhængige menu</link>, eller ved blot at trykke på tasten <keycap>O</keycap> for at tilføje objektet som for øjeblikket er markeret. </para>
+<para>Objekter i listen kan sorteres efter en hvilken som helst af datasøjlerne (Navn, Rektascension, Deklination, Magnitude og Type). For at udføre en handling med et objekt, markeres det i listen og derefter trykkes på en af handlingsknapperne længst oppe i vinduet. Visse handlinger kan udføres når flere objekter er markeret, andre fungerer kun når ét objekt er markeret. De tilgængelige handlinger er: <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
->Centrér</term>
+<term>Centrér</term>
 <listitem>
-<para
->Centrér skærmen på det markerede objekt, og begynd at følge det. </para>
+<para>Centrér skærmen på det markerede objekt, og begynd at følge det. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Omfang</term>
+<term>Omfang</term>
 <listitem>
-<para
->Peg <link linkend="indi"
->teleskopet</link
-> på det markerede objekt. </para>
+<para>Peg <link linkend="indi">teleskopet</link> på det markerede objekt. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Højde mod tid</term>
+<term>Højde mod tid</term>
 <listitem>
-<para
->Åbn <link linkend="tool-altvstime"
->værktøjet for højde mod tid</link
->, med det markerede objekt indlæst. </para>
+<para>Åbn <link linkend="tool-altvstime">værktøjet for højde mod tid</link>, med det markerede objekt indlæst. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Detaljer</term>
+<term>Detaljer</term>
 <listitem>
-<para
->Åbn <link linkend="tool-details"
->Vinduet for detaljer</link
-> for det markerede objekt. </para>
+<para>Åbn <link linkend="tool-details">Vinduet for detaljer</link> for det markerede objekt. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
->Fjern</term>
+<term>Fjern</term>
 <listitem>
-<para
->Fjern de markerede objekter fra observationslisten. </para>
+<para>Fjern de markerede objekter fra observationslisten. </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
@@ -87,7 +57,6 @@
 </para>
 
 <note>
-<para
->Observationslisten er en ny funktion og er stadigvæk under udvikling. Vi planlægger at tilføje flere funktioner, såsom at tilføje objekter til listen ved at vælge et område på himlen, og mulighed for at gemme observationslister på disken. </para>
+<para>Observationslisten er en ny funktion og er stadigvæk under udvikling. Vi planlægger at tilføje flere funktioner, såsom at tilføje objekter til listen ved at vælge et område på himlen, og mulighed for at gemme observationslister på disken. </para>
 </note>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook
index 602dd0b486c..56f6f06d04e 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook
@@ -1,62 +1,13 @@
 <sect1 id="ai-parallax">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->James</firstname
-> <surname
->Lindenschmidt</surname
-> </author>
+<author><firstname>James</firstname> <surname>Lindenschmidt</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Parallakse</title>
-<indexterm
-><primary
->Parallakse</primary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Astronomisk enhed</primary
-><see
->Parallakse</see
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Parsec</primary
-><see
->Parallakse</see
-></indexterm>
- <para
-><firstterm
->Parallakse</firstterm
-> er den tilsyneladende ændring af et observeret objekts position der skyldes betragterens egen bevægelse. Et eksempel: Hold en hånd ud i strakt atm foran dig og kig på en ting i den anden ende af rummet der er bag din hånd. Læg så hovedet ned på din højre skulder og tingen vil se ud som om den har bevæget sig til venstre i forhold til hånden. Læg så hovedet over på den venstre skulder og tingen ser ud til at have flyttet sig mod højre. </para>
- <para
->Fordi jorden bevæger sig i en bane rundt om solen ser vi hele tiden himlen fra en konstant skiftende position. Derfor skulle vi forvente at se en <firstterm
->årlig parallakse</firstterm
->effekt som skulle få de nærmeste objekter til at bevæge sig frem og tilbage som følge af jordens bevægelse om solen. Dette finder faktisk sted, men selv de nærmeste objekter befinder sig alligevel så langt væk at der skal omhyggelige målinger udført med et teleskop til for at registrere dem. <footnote
-><para
->De gamle græske astronomer kendte til parallakse, og fordi de ikke kunne måle nogen parallakse for stjernerne konkluderede de at jorden ikke bevægede sig rundt om solen. Hvad de ikke var klar over var, at stjernerne er mange milioner gange længere væk end solen, så parallakseeffekten er umulig at se med det blotte øje.</para
-></footnote
->. </para>
- <para
->Moderne teleskoper sætter astronomer i stand til at måle afstanden til stjerner der er tæt på ved at bruge triangulation. Astronomerne måler omhyggeligt en bestemt stjernes position med seks måneders mellemrum. Jo tættere stjernen befinder sig på solen, jo større vil den tilsyneladende ændring af dens position være mellem de to datoer. </para>
- <para
->Over en seksmåneders periode vil jorden have bevæget sig halvdelen af sin tur rundt om solen, på denne tid har jordens position ændret sig 2 <firstterm
->Astronomiske enheder</firstterm
-> (forkortes AU. En AU er afstanden mellem jorden og solen, eller ca 150 millioner kilometer). Det lyder som en meget stor afstand, men selv den nærmeste stjerne udover solen (alpha Centauri) er omkring 40 <emphasis
->trillioner</emphasis
-> kilometer væk. Derfor er den årlige parallakse er meget lille, typisk under et <firstterm
->buesekund</firstterm
->, hvilket kun er 1/3600 af en grad. En passende længdeenhed at måle afstande til de nærmeste stjerner med er enheden<firstterm
->parsec</firstterm
->, som er en forkortelse af <quote
->parallax arcsecond</quote
->. En parsec er den afstand en stjerne ville have hvis dens observerede parallaksevinkel var i buesekund. Den svarer til 3,26 lysår eller 31 trillioner kilometer<footnote
-><para
->Astronomer holder så meget af denne enhed at de nu benytter <quote
->kiloparsec</quote
-> til at beskrive afstande i galaksestørrelse, og <quote
->Megaparsec</quote
-> til at måle intergalaktiske afstande, selvom disse afstande er alt for store til at man faktisk kan måle parallakse. Der skal andre målemetoder til for at måle den slags afstande</para
-></footnote
->. </para>
+<title>Parallakse</title>
+<indexterm><primary>Parallakse</primary></indexterm>
+<indexterm><primary>Astronomisk enhed</primary><see>Parallakse</see></indexterm>
+<indexterm><primary>Parsec</primary><see>Parallakse</see></indexterm>
+ <para><firstterm>Parallakse</firstterm> er den tilsyneladende ændring af et observeret objekts position der skyldes betragterens egen bevægelse. Et eksempel: Hold en hånd ud i strakt atm foran dig og kig på en ting i den anden ende af rummet der er bag din hånd. Læg så hovedet ned på din højre skulder og tingen vil se ud som om den har bevæget sig til venstre i forhold til hånden. Læg så hovedet over på den venstre skulder og tingen ser ud til at have flyttet sig mod højre. </para>
+ <para>Fordi jorden bevæger sig i en bane rundt om solen ser vi hele tiden himlen fra en konstant skiftende position. Derfor skulle vi forvente at se en <firstterm>årlig parallakse</firstterm>effekt som skulle få de nærmeste objekter til at bevæge sig frem og tilbage som følge af jordens bevægelse om solen. Dette finder faktisk sted, men selv de nærmeste objekter befinder sig alligevel så langt væk at der skal omhyggelige målinger udført med et teleskop til for at registrere dem. <footnote><para>De gamle græske astronomer kendte til parallakse, og fordi de ikke kunne måle nogen parallakse for stjernerne konkluderede de at jorden ikke bevægede sig rundt om solen. Hvad de ikke var klar over var, at stjernerne er mange milioner gange længere væk end solen, så parallakseeffekten er umulig at se med det blotte øje.</para></footnote>. </para>
+ <para>Moderne teleskoper sætter astronomer i stand til at måle afstanden til stjerner der er tæt på ved at bruge triangulation. Astronomerne måler omhyggeligt en bestemt stjernes position med seks måneders mellemrum. Jo tættere stjernen befinder sig på solen, jo større vil den tilsyneladende ændring af dens position være mellem de to datoer. </para>
+ <para>Over en seksmåneders periode vil jorden have bevæget sig halvdelen af sin tur rundt om solen, på denne tid har jordens position ændret sig 2 <firstterm>Astronomiske enheder</firstterm> (forkortes AU. En AU er afstanden mellem jorden og solen, eller ca 150 millioner kilometer). Det lyder som en meget stor afstand, men selv den nærmeste stjerne udover solen (alpha Centauri) er omkring 40 <emphasis>trillioner</emphasis> kilometer væk. Derfor er den årlige parallakse er meget lille, typisk under et <firstterm>buesekund</firstterm>, hvilket kun er 1/3600 af en grad. En passende længdeenhed at måle afstande til de nærmeste stjerner med er enheden<firstterm>parsec</firstterm>, som er en forkortelse af <quote>parallax arcsecond</quote>. En parsec er den afstand en stjerne ville have hvis dens observerede parallaksevinkel var i buesekund. Den svarer til 3,26 lysår eller 31 trillioner kilometer<footnote><para>Astronomer holder så meget af denne enhed at de nu benytter <quote>kiloparsec</quote> til at beskrive afstande i galaksestørrelse, og <quote>Megaparsec</quote> til at måle intergalaktiske afstande, selvom disse afstande er alt for store til at man faktisk kan måle parallakse. Der skal andre målemetoder til for at måle den slags afstande</para></footnote>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook
index b505eb08b1f..8c9b2b7aecb 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook
@@ -1,58 +1,13 @@
 <sect1 id="ai-precession">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Præcession</title>
-<indexterm
-><primary
->Præcession</primary>
+<title>Præcession</title>
+<indexterm><primary>Præcession</primary>
 </indexterm>
-<para
-><firstterm
->Præcession</firstterm
-> er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen <quote
->slingrer </quote
-> før den falder - det er præcession. </para
-><para
->Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af <link linkend="ai-cpoles"
->himlens poler</link
-> sig også. </para
-><para
->Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt <link linkend="ai-greatcircle"
-> storcirkel</link
->. Ækvator er længere end en storcirkel på <quote
-> den anden led</quote
-> (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let <emphasis
->vrid</emphasis
-> udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. </para>
+<para><firstterm>Præcession</firstterm> er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen <quote>slingrer </quote> før den falder - det er præcession. </para><para>Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af <link linkend="ai-cpoles">himlens poler</link> sig også. </para><para>Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt <link linkend="ai-greatcircle"> storcirkel</link>. Ækvator er længere end en storcirkel på <quote> den anden led</quote> (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let <emphasis>vrid</emphasis> udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på <link linkend="ai-cpoles"
->nordpolen</link
->. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen <guilabel
->Indstil &kstars;</guilabel
->, derefter skal du holde <keycap
->pil op</keycap
-> tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i <guilabel
->informationspanelet</guilabel
-> skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. </para
-><para
->Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen <guilabel
->Sæt tiden </guilabel
-> (<keycombo
-><keycap
->Ctrl</keycap
-><keycap
->S</keycap
-> </keycombo
->), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på <link linkend="ai-cpoles">nordpolen</link>. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel>, derefter skal du holde <keycap>pil op</keycap> tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i <guilabel>informationspanelet</guilabel> skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. </para><para>Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen <guilabel>Sæt tiden </guilabel> (<keycombo><keycap>Ctrl</keycap><keycap>S</keycap> </keycombo>), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook
index 0eca0dbc533..e57e128d851 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook
@@ -1,393 +1,181 @@
 <chapter id="using-kstars">
-<title
->En hurtig rundtur i &kstars;</title>
+<title>En hurtig rundtur i &kstars;</title>
 
-<para
->Dette kapitel introducerer de mest brugte af &kstars;' funktioner, i form af en guidet rundtur. </para>
+<para>Dette kapitel introducerer de mest brugte af &kstars;' funktioner, i form af en guidet rundtur. </para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Her ser du &kstars;' hovedvindue: </screeninfo>
+<screeninfo>Her ser du &kstars;' hovedvindue: </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="screen1.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Hovedvindue</phrase>
+    <phrase>Hovedvindue</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Skærmbilledet ovenfor giver en typisk visning fra programmet Kstars. Du kan se himlen centreret på Betelgeuse, den stærkeste stjerne i stjernebilledet Orion. Orion er netop gået op over den østlige horisont. Stjerner vises med <link linkend="ai-colorandtemp"
->realistiske farver</link
-> og relativ lysstyrke. Hvis du kigger nøje, kan du også se månen nær vinduets venstre kant. I tre af hjørnerne på himmelvinduet er der tekstlinjer på skærmen som viser information om nuværende tid og dato (<quote
->LT; 06:44:58 2004-06-20</quote
->), nuværende geografisk sted (<quote
->Tucson, Arizona, USA</quote
->), og nuværende objekt på skærmens centrum (<quote
->Fokuseret på: Betelgeuse (alpha Orionis)</quote
->). Ovenfor himmelvinduet er der to værktøjslinjer. Hovedværktøjslinjen indeholder genveje for <link linkend="kstars-menus"
->menufunktioner</link
->, samt en tidsskridtkontrol som kontrollerer hvor hurtigt simuleringsuret går. Visningsværktøjslinjen indeholder knapper som lader dig vise eller skjule forskellige slags objekter på himmelen. Der er en statuslinje længst nede i vinduet, som viser navnet på alle objekter som du klikker på, og <link linkend="ai-skycoords"
->himmelkoordinaterne</link
-> (både rektascension/deklination og azimut/elevation) for musemarkøren. </para>
+<para>Skærmbilledet ovenfor giver en typisk visning fra programmet Kstars. Du kan se himlen centreret på Betelgeuse, den stærkeste stjerne i stjernebilledet Orion. Orion er netop gået op over den østlige horisont. Stjerner vises med <link linkend="ai-colorandtemp">realistiske farver</link> og relativ lysstyrke. Hvis du kigger nøje, kan du også se månen nær vinduets venstre kant. I tre af hjørnerne på himmelvinduet er der tekstlinjer på skærmen som viser information om nuværende tid og dato (<quote>LT; 06:44:58 2004-06-20</quote>), nuværende geografisk sted (<quote>Tucson, Arizona, USA</quote>), og nuværende objekt på skærmens centrum (<quote>Fokuseret på: Betelgeuse (alpha Orionis)</quote>). Ovenfor himmelvinduet er der to værktøjslinjer. Hovedværktøjslinjen indeholder genveje for <link linkend="kstars-menus">menufunktioner</link>, samt en tidsskridtkontrol som kontrollerer hvor hurtigt simuleringsuret går. Visningsværktøjslinjen indeholder knapper som lader dig vise eller skjule forskellige slags objekter på himmelen. Der er en statuslinje længst nede i vinduet, som viser navnet på alle objekter som du klikker på, og <link linkend="ai-skycoords">himmelkoordinaterne</link> (både rektascension/deklination og azimut/elevation) for musemarkøren. </para>
 
 <sect1 id="startwizard">
-<title
->Indstillingsguiden</title>
+<title>Indstillingsguiden</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Indstillingsguide</primary
-></indexterm
-> Første gang du kører Kstars, vises en indstillingsguide, som tillader dig nemt at indstille dit geografiske sted og hente nogle yderligere datafiler. Du kan trykke på knappen <guilabel
->Afslut</guilabel
-> når som helst for at afslutte indstillingsguiden. </para>
+<indexterm><primary>Indstillingsguide</primary></indexterm> Første gang du kører Kstars, vises en indstillingsguide, som tillader dig nemt at indstille dit geografiske sted og hente nogle yderligere datafiler. Du kan trykke på knappen <guilabel>Afslut</guilabel> når som helst for at afslutte indstillingsguiden. </para>
 
-<para
->Den første side i indstillingsguiden lader dig vælge geografisk sted ved start, ved at vælge fra listen med de mere end 2500 kendte steder til højre i vinduet. Listen med steder kan filtreres til at svare til teksten du skriver ind i redigeringsfelterne <guilabel
->By</guilabel
->, <guilabel
->Region</guilabel
-> og <guilabel
->Land</guilabel
->. Hvis dit ønskede sted ikke findes i listen, kan du vælge en tilfældig by i nærheden. Senere kan du tilføje dit nøjagtige sted manuelt med værktøjet <link linkend="setgeo"
->Indstil geografisk sted</link
->. Så snart du har valgt et geografisk sted ved start, så tryk på knappen <guilabel
->Næste</guilabel
->. </para>
+<para>Den første side i indstillingsguiden lader dig vælge geografisk sted ved start, ved at vælge fra listen med de mere end 2500 kendte steder til højre i vinduet. Listen med steder kan filtreres til at svare til teksten du skriver ind i redigeringsfelterne <guilabel>By</guilabel>, <guilabel>Region</guilabel> og <guilabel>Land</guilabel>. Hvis dit ønskede sted ikke findes i listen, kan du vælge en tilfældig by i nærheden. Senere kan du tilføje dit nøjagtige sted manuelt med værktøjet <link linkend="setgeo">Indstil geografisk sted</link>. Så snart du har valgt et geografisk sted ved start, så tryk på knappen <guilabel>Næste</guilabel>. </para>
 
-<para
->Den anden side i indstillingsguiden lader dig hente yderligere data som ikke indgår i &kstars;' standarddistribution. Tryk blot på knappen <guilabel
->Hent yderligere data</guilabel
-> for at vise værktøjet <guilabel
->Hent nye ting</guilabel
->. Når du er klar, tryk så på knappen <guilabel
->Afslut</guilabel
-> i indstillingsguiden for at begynde på at udforske &kstars;. </para>
+<para>Den anden side i indstillingsguiden lader dig hente yderligere data som ikke indgår i &kstars;' standarddistribution. Tryk blot på knappen <guilabel>Hent yderligere data</guilabel> for at vise værktøjet <guilabel>Hent nye ting</guilabel>. Når du er klar, tryk så på knappen <guilabel>Afslut</guilabel> i indstillingsguiden for at begynde på at udforske &kstars;. </para>
 
 <note>
-<para
->Værktøjet Hent ekstra data er kun tilgængeligt hvis du har installeret KDE 3.3.x. </para>
+<para>Værktøjet Hent ekstra data er kun tilgængeligt hvis du har installeret KDE 3.3.x. </para>
 </note>
 </sect1>
 
 <sect1 id="lookaround">
-<title
->Se dig omkring.</title>
+<title>Se dig omkring.</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Navigationskontrol</primary>
-<secondary
->Det grundlæggende</secondary
-></indexterm>
-Nu da tid og sted er indstillet, kan vi begynde at se os omkring. Du kan panorere hen over stjernehimlen ved hjælp af piletasterne. Hvis du holder &Shift; nede før du starter, går panoreringen hurtigere. Du kan også bevæge dig rundt på stjernehimlen ved at klikke og trække med musen. Bemærk at ikke alle objekter vises mens billedet bevæger sig. Dette er gjort for at mindske belastningen af computerens processor og dermed gøre bevægelsen jævnere (Du kan indstille hvilke objekter der skjules ved at gå ind ind i dialogen <link linkend="config"
->Indstil &kstars;</link
->). Der er syv muligheder for at ændre forstørrelsen (eller <firstterm
->zoome</firstterm
-> ind og ud):</para>
+<indexterm><primary>Navigationskontrol</primary>
+<secondary>Det grundlæggende</secondary></indexterm>
+Nu da tid og sted er indstillet, kan vi begynde at se os omkring. Du kan panorere hen over stjernehimlen ved hjælp af piletasterne. Hvis du holder &Shift; nede før du starter, går panoreringen hurtigere. Du kan også bevæge dig rundt på stjernehimlen ved at klikke og trække med musen. Bemærk at ikke alle objekter vises mens billedet bevæger sig. Dette er gjort for at mindske belastningen af computerens processor og dermed gøre bevægelsen jævnere (Du kan indstille hvilke objekter der skjules ved at gå ind ind i dialogen <link linkend="config">Indstil &kstars;</link>). Der er syv muligheder for at ændre forstørrelsen (eller <firstterm>zoome</firstterm> ind og ud):</para>
 
 <orderedlist>
 <listitem>
-	<para
->Brug <keycap
->+</keycap
-> og <keycap
->-</keycap
-> tasterne</para>
+	<para>Brug <keycap>+</keycap> og <keycap>-</keycap> tasterne</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Tryk på zoom ind/ud knapperne på værktøjslinjen</para>
+	<para>Tryk på zoom ind/ud knapperne på værktøjslinjen</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Vælg <guimenuitem
->Zoom ind</guimenuitem
->/<guimenuitem
->Zoom ud</guimenuitem
-> i <guimenu
->Vis</guimenu
->-menuen</para>
+	<para>Vælg <guimenuitem>Zoom ind</guimenuitem>/<guimenuitem>Zoom ud</guimenuitem> i <guimenu>Vis</guimenu>-menuen</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Vælg <guimenuitem
->Zoom til vinkelstørrelse...</guimenuitem
->  fra menuen <guimenu
->Vis</guimenu
->. Dette tillader dig at bestemme hvor stor en vinkel synsfeltet skal dække, i grader.</para>
+	<para>Vælg <guimenuitem>Zoom til vinkelstørrelse...</guimenuitem>  fra menuen <guimenu>Vis</guimenu>. Dette tillader dig at bestemme hvor stor en vinkel synsfeltet skal dække, i grader.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Brug musens rullehjul</para>
+	<para>Brug musens rullehjul</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Bevæg musen op eller ned med &MMB; trykket ned.</para>
+	<para>Bevæg musen op eller ned med &MMB; trykket ned.</para>
 </listitem>
 <listitem>
-	<para
->Hold &Ctrl; nede mens du trækker med musen. Dette markerer en firkant på stjernekortet. Når du slipper museknappen, vil førstørrelsen ændres så du ser det firkantede udsnit du markerede.</para>
+	<para>Hold &Ctrl; nede mens du trækker med musen. Dette markerer en firkant på stjernekortet. Når du slipper museknappen, vil førstørrelsen ændres så du ser det firkantede udsnit du markerede.</para>
 </listitem>
 </orderedlist>
 
-<para
->Bemærk at når du zoomer ind, vil du se mindre lysstærke stjerner end ved mindre zoom.</para>
+<para>Bemærk at når du zoomer ind, vil du se mindre lysstærke stjerner end ved mindre zoom.</para>
 
-<para
->Zoom ud til du kan se en grøn linje; den repræsenterer din lokale <link linkend="ai-horizon"
->horisont</link
->. Hvis du endnu ikke har indstillet &kstars;, vil skærmen være dækket af grøn farve under horisonten. Den grønne farve repræsenterer jorden som man jo heller ikke kan kigge igennem. Der er også en hvid linje, som repræsenterer <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
->. Endelig er der en gulbrun linje der repræsenterer <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
->, den vej solen ser ud til at bevæge sig af gennem året. Derfor kan Solen altid findes på ekliptika, og planeterne er aldrig langt fra den. </para>
+<para>Zoom ud til du kan se en grøn linje; den repræsenterer din lokale <link linkend="ai-horizon">horisont</link>. Hvis du endnu ikke har indstillet &kstars;, vil skærmen være dækket af grøn farve under horisonten. Den grønne farve repræsenterer jorden som man jo heller ikke kan kigge igennem. Der er også en hvid linje, som repræsenterer <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link>. Endelig er der en gulbrun linje der repræsenterer <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>, den vej solen ser ud til at bevæge sig af gennem året. Derfor kan Solen altid findes på ekliptika, og planeterne er aldrig langt fra den. </para>
 </sect1>
 
 <sect1 id="skyobjects">
-<title
->Objekter på himlen</title>
+<title>Objekter på himlen</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Overblik</secondary
-></indexterm>
-&kstars; viser tusindvis af himmellegemer: stjerner, planeter, kometer, asteroider, kluster, nebuloser og galakser. Du kan påvirke viste objekter ved at udføre handlinger med dem eller skaffe mere information om dem. Ved at klikke på et objekt identificeres det i statuslinjen, og ved blot at holde musen stille over et objekt vil det midlertidigt få et tilfældigt mærkat på kortet. Et dobbeltklik centrerer skærmen på objektet og begynder at følge det (så det forbliver centreret mens tiden går). Ved at <mousebutton
->højre</mousebutton
->klikke på et objekt, vises objektets sammenhængsafhængige menu som sørger for flere valgmuligheder. </para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Overblik</secondary></indexterm>
+&kstars; viser tusindvis af himmellegemer: stjerner, planeter, kometer, asteroider, kluster, nebuloser og galakser. Du kan påvirke viste objekter ved at udføre handlinger med dem eller skaffe mere information om dem. Ved at klikke på et objekt identificeres det i statuslinjen, og ved blot at holde musen stille over et objekt vil det midlertidigt få et tilfældigt mærkat på kortet. Et dobbeltklik centrerer skærmen på objektet og begynder at følge det (så det forbliver centreret mens tiden går). Ved at <mousebutton>højre</mousebutton>klikke på et objekt, vises objektets sammenhængsafhængige menu som sørger for flere valgmuligheder. </para>
 
 <sect2 id="popupquick">
-<title
->Popop-menuen</title>
-<indexterm
-><primary
->Popop-menu</primary
-><secondary
->Eksempel</secondary
-></indexterm>
+<title>Popop-menuen</title>
+<indexterm><primary>Popop-menu</primary><secondary>Eksempel</secondary></indexterm>
 
-<para
->Her er et eksempel på den popop-menu der kommer når man <mousebutton
->højre</mousebutton
->klikker på Oriontågen: </para>
+<para>Her er et eksempel på den popop-menu der kommer når man <mousebutton>højre</mousebutton>klikker på Oriontågen: </para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Popop-menu for M 42</screeninfo>
+<screeninfo>Popop-menu for M 42</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="popup.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Popop-menu for M 42</phrase>
+    <phrase>Popop-menu for M 42</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Hvad der er med på popop-menuen afhænger til dels af hvad slags objekt du <mousebutton
->højre</mousebutton
->klikker på, men den grundlæggende struktur er som følger. Du kan finde <link linkend="popup-menu"
->mere detaljerede oplysninger om popop-menuen</link
->. </para>
+<para>Hvad der er med på popop-menuen afhænger til dels af hvad slags objekt du <mousebutton>højre</mousebutton>klikker på, men den grundlæggende struktur er som følger. Du kan finde <link linkend="popup-menu">mere detaljerede oplysninger om popop-menuen</link>. </para>
 
-<para
->Det øverste afsnit indeholder information som ikke kan vælges. De øverste 1 - 3 linjer viser objektets navne og hvilken type objekter det tilhører. De næste 3 linjer viser hvornår objektet står op, er på sit højeste og går ned. Hvis tiderne for at stå op og gå ned siger "circumpolar", betyder det at objektet altid er over horisonten for det nuværende sted. </para>
-<para
->Afsnittet i midten indeholder punkter for at udføre handlinger med objektet, såsom <guimenuitem
->Centrér og følg</guimenuitem
->, <guimenuitem
->Detaljer...</guimenuitem
-> og <guimenuitem
->Tilføj etiket</guimenuitem
->. Se <link linkend="popup-menu"
->beskrivelsen af menuen</link
-> for en fuldstændig liste og beskrivelse af hvert punkt. </para>
+<para>Det øverste afsnit indeholder information som ikke kan vælges. De øverste 1 - 3 linjer viser objektets navne og hvilken type objekter det tilhører. De næste 3 linjer viser hvornår objektet står op, er på sit højeste og går ned. Hvis tiderne for at stå op og gå ned siger "circumpolar", betyder det at objektet altid er over horisonten for det nuværende sted. </para>
+<para>Afsnittet i midten indeholder punkter for at udføre handlinger med objektet, såsom <guimenuitem>Centrér og følg</guimenuitem>, <guimenuitem>Detaljer...</guimenuitem> og <guimenuitem>Tilføj etiket</guimenuitem>. Se <link linkend="popup-menu">beskrivelsen af menuen</link> for en fuldstændig liste og beskrivelse af hvert punkt. </para>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Internetlink</secondary>
-<seealso
->Popop-menu</seealso
-></indexterm>
-Det nederste afsnit indeholder link til billeder af og/eller netsider med informationer om det valgte objekt. Hvis du kender en yderligere &URL; med informationer eller et billede af objektet, kan du tilføje et link til objektets popop-menu med <guimenuitem
->Tilføj link...</guimenuitem
->. </para>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Internetlink</secondary>
+<seealso>Popop-menu</seealso></indexterm>
+Det nederste afsnit indeholder link til billeder af og/eller netsider med informationer om det valgte objekt. Hvis du kender en yderligere &URL; med informationer eller et billede af objektet, kan du tilføje et link til objektets popop-menu med <guimenuitem>Tilføj link...</guimenuitem>. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="findobjects">
-<title
->Find objekter</title>
-<indexterm
-><primary
->Find objekter værktøjet</primary
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Find efter navn</secondary
-></indexterm>
-<para
->Du kan søge efter et navngivet objekt med værktøjet <guilabel
->Find objekt</guilabel
->, som åbnes ved at klikke på ikonet <guiicon
->søg</guiicon
-> i værktøjslinjen, ved at vælge menupunktet <guimenuitem
->Find objekt...</guimenuitem
-> på <guimenu
->Retning</guimenu
->-menuen eller ved at taste <keycombo action="simul"
->&Ctrl;<keycap
->F</keycap
-></keycombo
->. Vinduet <guilabel
->Find objekt</guilabel
-> er vist herunder: <screenshot>
-<screeninfo
->Vinduet Find objekt</screeninfo>
+<title>Find objekter</title>
+<indexterm><primary>Find objekter værktøjet</primary></indexterm>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Find efter navn</secondary></indexterm>
+<para>Du kan søge efter et navngivet objekt med værktøjet <guilabel>Find objekt</guilabel>, som åbnes ved at klikke på ikonet <guiicon>søg</guiicon> i værktøjslinjen, ved at vælge menupunktet <guimenuitem>Find objekt...</guimenuitem> på <guimenu>Retning</guimenu>-menuen eller ved at taste <keycombo action="simul">&Ctrl;<keycap>F</keycap></keycombo>. Vinduet <guilabel>Find objekt</guilabel> er vist herunder: <screenshot>
+<screeninfo>Vinduet Find objekt</screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="find.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Vinduet Find objekt</phrase>
+    <phrase>Vinduet Find objekt</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 </para>
 
-<para
->Vinduet indeholder en liste over de navngivne objekter &kstars; kender. Mange objekter står kun opført med deres katalognavne (f.eks. NGC 3077), men nogle er også opført med deres almindelige navne (f.eks. Malstrømgalaksen). Du kan filtrere denne liste efter navn eller objekttype. For at filtrere efter navn, skriver du noget i redigeringsfeltet i toppen af vinduet. Listen vil så kun indeholde navne der indeholder det du skrev. For at filtrere efter type, vælger du en type fra kombinationsfeltet i bunden af vinduet. </para
-><para
->For at centrere visning mod et objekt, markeres det ønskede objekt og der trykkes på <guibutton
->O.k.</guibutton
->. Vær opmærksom på at hvis objektet ligger under horisonten, ser du måske ikke andet end grøn farve. Det er jorden der dækker, men jorden kan gøres usynlig ved at fjerne markeringen i Usynlig pga. jorden i dialogen<guilabel
->Billedindstillinger</guilabel
-> eller ved at trykke på knappen<guiicon
->Jorden</guiicon
-> i værktøjslinjen Vis. </para>
+<para>Vinduet indeholder en liste over de navngivne objekter &kstars; kender. Mange objekter står kun opført med deres katalognavne (f.eks. NGC 3077), men nogle er også opført med deres almindelige navne (f.eks. Malstrømgalaksen). Du kan filtrere denne liste efter navn eller objekttype. For at filtrere efter navn, skriver du noget i redigeringsfeltet i toppen af vinduet. Listen vil så kun indeholde navne der indeholder det du skrev. For at filtrere efter type, vælger du en type fra kombinationsfeltet i bunden af vinduet. </para><para>For at centrere visning mod et objekt, markeres det ønskede objekt og der trykkes på <guibutton>O.k.</guibutton>. Vær opmærksom på at hvis objektet ligger under horisonten, ser du måske ikke andet end grøn farve. Det er jorden der dækker, men jorden kan gøres usynlig ved at fjerne markeringen i Usynlig pga. jorden i dialogen<guilabel>Billedindstillinger</guilabel> eller ved at trykke på knappen<guiicon>Jorden</guiicon> i værktøjslinjen Vis. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="centertrack">
-<title
->Centrering og sporing</title>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Følgning</secondary
-></indexterm>
-<para
->Objekter følgers automatisk når billedet er centreret omkring objektet enten i dialogen <guilabel
->Find objekt</guilabel
->, ved at dobbeltklikke på objektet eller ved at vælge <guimenuitem
->Centrér og følg</guimenuitem
-> fra <mousebutton
->højre</mousebutton
->klik-menuen. Du kan ophæve følgningen ved at flytte på billedet, trykke på <guiicon
->Lås</guiicon
->-ikonet i værktøjslinjen eller fravælge <guimenuitem
->Følg objekt</guimenuitem
-> på <guimenu
->Retning</guimenu
->-menuen. </para>
+<title>Centrering og sporing</title>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Følgning</secondary></indexterm>
+<para>Objekter følgers automatisk når billedet er centreret omkring objektet enten i dialogen <guilabel>Find objekt</guilabel>, ved at dobbeltklikke på objektet eller ved at vælge <guimenuitem>Centrér og følg</guimenuitem> fra <mousebutton>højre</mousebutton>klik-menuen. Du kan ophæve følgningen ved at flytte på billedet, trykke på <guiicon>Lås</guiicon>-ikonet i værktøjslinjen eller fravælge <guimenuitem>Følg objekt</guimenuitem> på <guimenu>Retning</guimenu>-menuen. </para>
 
 <note>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Banespor</primary>
-<secondary
->Tilknyttet til centreret objekt</secondary>
+<indexterm><primary>Banespor</primary>
+<secondary>Tilknyttet til centreret objekt</secondary>
 </indexterm>
-Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et <quote
->banespor</quote
-> automatisk, som viser legemets vej henover himmelen. Du skal formodentlig ændre klokkens tidsskridt til en stor værdi (såsom <quote
->1 dag</quote
->) for at se sporet. </para>
+Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et <quote>banespor</quote> automatisk, som viser legemets vej henover himmelen. Du skal formodentlig ændre klokkens tidsskridt til en stor værdi (såsom <quote>1 dag</quote>) for at se sporet. </para>
 </note>
 </sect2>
 
 <sect2 id="objectactions">
-<title
->Tastaturhandlinger</title>
-<indexterm
-><primary
->Objekter på himlen</primary>
-<secondary
->Tastaturhandlinger</secondary
-></indexterm>
-<para
->Når du klikker på et af kortets objekter, bliver det et <firstterm
->markeret objekt</firstterm
->, og dets navn identificeres i statuslinjen. Der er et antal genvejstastkommandoer som agerer på det markerede objektet. <variablelist>
+<title>Tastaturhandlinger</title>
+<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
+<secondary>Tastaturhandlinger</secondary></indexterm>
+<para>Når du klikker på et af kortets objekter, bliver det et <firstterm>markeret objekt</firstterm>, og dets navn identificeres i statuslinjen. Der er et antal genvejstastkommandoer som agerer på det markerede objektet. <variablelist>
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->C</keycap
-></term>
+<term><keycap>C</keycap></term>
 <listitem>
-<para
->Centrér og følg det markerede objekt</para>
+<para>Centrér og følg det markerede objekt</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->D</keycap
-></term>
+<term><keycap>D</keycap></term>
 <listitem>
-<para
->Vis <link linkend="tool-details"
->informationsvinduet</link
-> for det markerede objekt</para>
+<para>Vis <link linkend="tool-details">informationsvinduet</link> for det markerede objekt</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->L</keycap
-></term>
+<term><keycap>L</keycap></term>
 <listitem>
-<para
->Slå en synligt navneetiket til og fra for det markerede objekt</para>
+<para>Slå en synligt navneetiket til og fra for det markerede objekt</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->O</keycap
-></term>
+<term><keycap>O</keycap></term>
 <listitem>
-<para
->Tilføj det markerede objekt til <link linkend="tool-observinglist"
->observationslisten</link
->.</para>
+<para>Tilføj det markerede objekt til <link linkend="tool-observinglist">observationslisten</link>.</para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
 <varlistentry>
-<term
-><keycap
->T</keycap
-></term>
+<term><keycap>T</keycap></term>
 <listitem>
-<para
->Slå en synlig kurve på himmelen til og fra, som viser objektets vej over himmelen (gælder kun himmellegemer i solsystemet) </para>
+<para>Slå en synlig kurve på himmelen til og fra, som viser objektets vej over himmelen (gælder kun himmellegemer i solsystemet) </para>
 </listitem>
 </varlistentry>
 
@@ -395,29 +183,14 @@ Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et <quote
 </para>
 
 <note>
-<para
->Ved at holde tasten <keycap
->Alt</keycap
-> nede, kan du udføre handlingerne med det centrerede objekt i stedet for det markerede. </para>
+<para>Ved at holde tasten <keycap>Alt</keycap> nede, kan du udføre handlingerne med det centrerede objekt i stedet for det markerede. </para>
 </note>
-</sect2
-> <!--object actions-->
-</sect1
-> <!--objects in the sky-->
+</sect2> <!--object actions-->
+</sect1> <!--objects in the sky-->
 
 <sect1 id="endtour">
-<title
->Turen er nu slut</title>
-<para
->Dette afslutter rundturen i &kstars;, selvom vi kun har skrabet ydersiden af de tilgængelige funktioner. &kstars; indeholder mange nyttige <link linkend="tools"
->astronomiværktøjer</link
->, den kan direkte <link linkend="indi"
->styre dit teleskop</link
->, og den tilbyder en stor mængde valgmuligheder for <link linkend="config"
->indstilling og brugertilpasning</link
->. Desuden indeholder denne håndbog <link linkend="astroinfo"
->Astroinfo-projektet</link
->, en serie korte, sammenlinkede artikler som forklarer nogle af de astrofysiske begreber som ligger bagved &kstars;. </para>
+<title>Turen er nu slut</title>
+<para>Dette afslutter rundturen i &kstars;, selvom vi kun har skrabet ydersiden af de tilgængelige funktioner. &kstars; indeholder mange nyttige <link linkend="tools">astronomiværktøjer</link>, den kan direkte <link linkend="indi">styre dit teleskop</link>, og den tilbyder en stor mængde valgmuligheder for <link linkend="config">indstilling og brugertilpasning</link>. Desuden indeholder denne håndbog <link linkend="astroinfo">Astroinfo-projektet</link>, en serie korte, sammenlinkede artikler som forklarer nogle af de astrofysiske begreber som ligger bagved &kstars;. </para>
 </sect1>
 
 </chapter>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook
index 7f293f32932..6b3d6826bfa 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook
@@ -1,31 +1,10 @@
 <sect1 id="ai-retrograde">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->John</firstname
-> <surname
->Cirillo</surname
-> </author>
+<author><firstname>John</firstname> <surname>Cirillo</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Retrograd bevægelse</title>
-<indexterm
-><primary
->Retrograd bevægelse</primary>
+<title>Retrograd bevægelse</title>
+<indexterm><primary>Retrograd bevægelse</primary>
 </indexterm>
 
-<para
-><firstterm
->Retrograd bevægelse</firstterm
-> er når et himmellegeme bevæger sig i den modsatte retning af hvad himmellegemer normalt gør indenfor et givet system. </para
-><para
->Når vi betragter himlen forventer vi at himmellegemerne bevæger sig i en bestemt retning over tid. Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det er dog muligt at se f.eks. kunstige satellitter og rumskibe med en østgående bane, bevæge sig i modsat retning En sådan bane kaldes retrograd bevægelse. </para
-><para
->Begrebet retrograd bevægelse bruges oftest i forbindelse med de ydre planeters baner (Mars, Jupiter, Saturn, osv.). Selvom disse planeter normalt ser ud til at bevæge sig fra øst mod vest på grund af jordens rotation om sig selv, bevæger de sig faktisk langsomt fra vest mod øst i forhold til stjernerne. Det kan man forvisse sig om ved at betragte dem nøje nogle nætter i træk. Denne vestgående bevægelse er det normale for disse planeter, og betragtes derfor ikke som retrograd bevægelse. Men på grund af at jorden er kortere tid om sin omgang rundt om solen end de ydre planeter, overhaler vi nogle gange de ydre planeter, som en hurtigere bil på en flersporet vej. Når dette sker vil den planet vi overhaler først se ud til at standse op og siden i en periode at bevæge sig lidt baglæns mod vest. Denne bevægelse baglæns kaldes retrograd bevægelse. Når jorden så er forbi planeten ser planeten ud til at genoptage sin rejse mod øst fra nat til nat. </para
-><para
->Planeternes retrograde bevægelser undrede oldtidens græske astronomer, og var årsagen til at de gav dem navnet <quote
->planeter</quote
-> som på græsk betyder <quote
->vandrere</quote
->. </para>
+<para><firstterm>Retrograd bevægelse</firstterm> er når et himmellegeme bevæger sig i den modsatte retning af hvad himmellegemer normalt gør indenfor et givet system. </para><para>Når vi betragter himlen forventer vi at himmellegemerne bevæger sig i en bestemt retning over tid. Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det er dog muligt at se f.eks. kunstige satellitter og rumskibe med en østgående bane, bevæge sig i modsat retning En sådan bane kaldes retrograd bevægelse. </para><para>Begrebet retrograd bevægelse bruges oftest i forbindelse med de ydre planeters baner (Mars, Jupiter, Saturn, osv.). Selvom disse planeter normalt ser ud til at bevæge sig fra øst mod vest på grund af jordens rotation om sig selv, bevæger de sig faktisk langsomt fra vest mod øst i forhold til stjernerne. Det kan man forvisse sig om ved at betragte dem nøje nogle nætter i træk. Denne vestgående bevægelse er det normale for disse planeter, og betragtes derfor ikke som retrograd bevægelse. Men på grund af at jorden er kortere tid om sin omgang rundt om solen end de ydre planeter, overhaler vi nogle gange de ydre planeter, som en hurtigere bil på en flersporet vej. Når dette sker vil den planet vi overhaler først se ud til at standse op og siden i en periode at bevæge sig lidt baglæns mod vest. Denne bevægelse baglæns kaldes retrograd bevægelse. Når jorden så er forbi planeten ser planeten ud til at genoptage sin rejse mod øst fra nat til nat. </para><para>Planeternes retrograde bevægelser undrede oldtidens græske astronomer, og var årsagen til at de gav dem navnet <quote>planeter</quote> som på græsk betyder <quote>vandrere</quote>. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook
index 006b8f7752e..ef109b121f4 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook
@@ -1,444 +1,113 @@
 <sect1 id="tool-scriptbuilder">
-<title
->Værktøjet Scriptopbygning</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Scriptopbygning</secondary>
+<title>Værktøjet Scriptopbygning</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Scriptopbygning</secondary>
 </indexterm>
 
-<para
->KDE-programmer kan styres fra andre programmer, fra kommandolinjen eller fra et skal-script vha. protokollen "Desktop COmmunication Protocol" (<abbrev
->DCOP</abbrev
->). KStars udnytter denne mulighed til at gøre det muligt at lave scripter der udfører meget komplekse operationer, så de kan udføres igen og igen. Dette kan f.eks. bruges i undervisningsverdenen, til at forberede en demonstration af astronomiske begreber og eksempler. </para>
-<para
->Problemet med DCOP-scripter er at det minder meget om programmering når man skriver dem. Og derfor kan det virke uoverkommeligt at skulle lave dem i hånden hvis man ikke har erfaring med programmering. Værktøjet Scriptopbygning er en (<abbrev
->GUI</abbrev
->), en grafisk "peg og klik" brugerflade  til at konstruere DCOP-scripter. På den måde bliver det meget nemmere for f.eks. lærere at lave avancerede scripter. </para>
+<para>KDE-programmer kan styres fra andre programmer, fra kommandolinjen eller fra et skal-script vha. protokollen "Desktop COmmunication Protocol" (<abbrev>DCOP</abbrev>). KStars udnytter denne mulighed til at gøre det muligt at lave scripter der udfører meget komplekse operationer, så de kan udføres igen og igen. Dette kan f.eks. bruges i undervisningsverdenen, til at forberede en demonstration af astronomiske begreber og eksempler. </para>
+<para>Problemet med DCOP-scripter er at det minder meget om programmering når man skriver dem. Og derfor kan det virke uoverkommeligt at skulle lave dem i hånden hvis man ikke har erfaring med programmering. Værktøjet Scriptopbygning er en (<abbrev>GUI</abbrev>), en grafisk "peg og klik" brugerflade  til at konstruere DCOP-scripter. På den måde bliver det meget nemmere for f.eks. lærere at lave avancerede scripter. </para>
 
 <sect2 id="sb-intro">
-<title
->Introduktion til Scriptopbygning</title>
+<title>Introduktion til Scriptopbygning</title>
 
-<para
->Før jeg forklarer hvordan Scriptopbyggeren bruges, vil jeg lave en kort introduktion af alle <abbrev
->GUI</abbrev
->-komponenterne. Brug funktionen "Hvad er dette?" for at få flere informationer. </para>
+<para>Før jeg forklarer hvordan Scriptopbyggeren bruges, vil jeg lave en kort introduktion af alle <abbrev>GUI</abbrev>-komponenterne. Brug funktionen "Hvad er dette?" for at få flere informationer. </para>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Værktøjet Scriptopbygning </screeninfo>
+<screeninfo>Værktøjet Scriptopbygning </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="scriptbuilder.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Værktøjet Scriptopbygning</phrase>
+    <phrase>Værktøjet Scriptopbygning</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Værktøjet Scriptopbygning er vist på skærmbilledet herover. Feltet til venstre er feltet <firstterm
->Nuværende script</firstterm
->, den viser listen over de kommandoer scriptet foreløbigt består af. Feltet til højre er <firstterm
->Funktionsoversigten</firstterm
->, den viser listen over de funktioner der kan bruges i scriptet. Under funktionsoversigten er der et lille panel der kan vise kort information om den scriptfunktion der er markeret i funktionsoversigten. Under feltet nuværende script findes panelet <firstterm
->Funktionsargumenter</firstterm
->. Når en funktion markeres i feltet med det nuværende script bliver der i panelet Funktionsargumenter mulighed for at indsætte værdier for de forskellige indstillingsmuligheder funktionen har. </para
-><para
->Langs toppen af vinduet er der en række knapper som indvirker på scriptet som helhed. Fra venstre mod højre er det:<guibutton
->Nyt script</guibutton
->, <guibutton
->Åbn script</guibutton
->, <guibutton
->Gem script</guibutton
->, <guibutton
->Gem scriptet som...</guibutton
-> og <guibutton
->Test script</guibutton
->. Funktionen af disse knapper giver sig selv, undtagen måske den sidste knap. Når man trykker på <guibutton
->Test script</guibutton
-> bliver det nuværende script udført i KStars hovedvindue. Det er smart at flytte vinduet med scriptopbyggeren før du trykker på denne knap, ellers kan du jo ikke se resultatet. </para
-><para
->I midten af vinduet er der en lodret række knapper, som styrer individuelle scriptfunktioner. Nedefra og op er det:<guibutton
->Tilføj funktion</guibutton
->, <guibutton
->Fjern funktionen</guibutton
->, <guibutton
->Kopiér funktionen</guibutton
->, <guibutton
->Flyt op</guibutton
-> og <guibutton
->Flyt ned</guibutton
->. <guibutton
->Tilføj funktion</guibutton
-> tilføjer den funktion der i øjeblikket er markeret i funktionsoversigten til scriptet (du kan også tilføje en funktion ved at dobbeltklikke på den). Resten af knapperne virker på den funktion der er markeret i feltet Nuværende script, ved enten at sletter funktionen, kopiere den eller ændre dens placering i scriptet. </para>
+<para>Værktøjet Scriptopbygning er vist på skærmbilledet herover. Feltet til venstre er feltet <firstterm>Nuværende script</firstterm>, den viser listen over de kommandoer scriptet foreløbigt består af. Feltet til højre er <firstterm>Funktionsoversigten</firstterm>, den viser listen over de funktioner der kan bruges i scriptet. Under funktionsoversigten er der et lille panel der kan vise kort information om den scriptfunktion der er markeret i funktionsoversigten. Under feltet nuværende script findes panelet <firstterm>Funktionsargumenter</firstterm>. Når en funktion markeres i feltet med det nuværende script bliver der i panelet Funktionsargumenter mulighed for at indsætte værdier for de forskellige indstillingsmuligheder funktionen har. </para><para>Langs toppen af vinduet er der en række knapper som indvirker på scriptet som helhed. Fra venstre mod højre er det:<guibutton>Nyt script</guibutton>, <guibutton>Åbn script</guibutton>, <guibutton>Gem script</guibutton>, <guibutton>Gem scriptet som...</guibutton> og <guibutton>Test script</guibutton>. Funktionen af disse knapper giver sig selv, undtagen måske den sidste knap. Når man trykker på <guibutton>Test script</guibutton> bliver det nuværende script udført i KStars hovedvindue. Det er smart at flytte vinduet med scriptopbyggeren før du trykker på denne knap, ellers kan du jo ikke se resultatet. </para><para>I midten af vinduet er der en lodret række knapper, som styrer individuelle scriptfunktioner. Nedefra og op er det:<guibutton>Tilføj funktion</guibutton>, <guibutton>Fjern funktionen</guibutton>, <guibutton>Kopiér funktionen</guibutton>, <guibutton>Flyt op</guibutton> og <guibutton>Flyt ned</guibutton>. <guibutton>Tilføj funktion</guibutton> tilføjer den funktion der i øjeblikket er markeret i funktionsoversigten til scriptet (du kan også tilføje en funktion ved at dobbeltklikke på den). Resten af knapperne virker på den funktion der er markeret i feltet Nuværende script, ved enten at sletter funktionen, kopiere den eller ændre dens placering i scriptet. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="sb-using">
-<title
->Brug af scriptopbyggeren</title>
-<para
->For at illustrere hvordan scriptopbyggeren virker, vil vi gennemgå et lille eksempel, hvor vi laver et script der følger månen mens uret går meget hurtigt. </para
-><para
->Hvis vi vil følge Månen er vi nødt til først at indstille stjernekortet så det peger på den. Funktionen <firstterm
->lookToward</firstterm
-> bruges til at gøre dette. Markér denne funktion i funktionsoversigten, og se på dokumentationen der kommer frem under oversigten. Tryk på knappen <guibutton
->Tilføj funktion</guibutton
-> for at tilføje denne funktion til scriptfeltet. Panelet funktionsargumenter vil nu indeholde et kombofelt <quote
->Ret:</quote
->, forkortelse for retning. Det er den retning stjernekortet skal ses i. Kombinationsfeltet indeholder fra starten hovedkompasretningerne ikke Månen eller andre objekter. Men du kan enten skrive <quote
->Moon</quote
-> manuelt i feltet, eller trykke på knappen <guibutton
->Objekt</guibutton
-> for at bruge vinduet <guilabel
->Find objekt</guilabel
-> til at vælge Månen fra listen over kendte objekter. Læg mærke til at centrering på et objekt også slår følgning af objektet til, så der er ingen grund til at tilføje <firstterm
->setTracking</firstterm
->-funktionen efter lookToward. </para
-><para
->Nu da vi har fået stillet ind på Månen, skal vi have tiden til at gå hurtigere. Brug funktionen <firstterm
->setClockScale</firstterm
-> til dette. Tilføj den til scriptet ved at dobbeltklikke på den i funktionsoversigten. Funktionsargumentpanelet indeholder et rullefelt til at indstille tidsintervallerne for uret i simuleringen. Ret tidsintervallerne til 3 timer. </para
-><para
->O.k. vi har stillet ind på Månen og speedet uret op. Nu skal vi så have scriptet til at vente nogle sekunder så stjernekortet har tid til at stille ind på månen. Tilføj funktionen <firstterm
->waitFor</firstterm
-> til scriptet, og brug funktionsargumentpanelet til at angive at det skal vente i 20 sekunder før det går videre. </para
-><para
->For at afslutte stiller vi tiden til at gå normalt igen. Indsæt en ny forekomst af setClockScale og sæt dens værdi til 1 sek. </para
-><para
->Faktisk er vi ikke helt færdige endnu. Vi skal tvinge stjernekortet til at benytte koordinater fra ækvatorsystemet før scriptet låser sig fast på Månen og sætter farten på uret op. Hvis stjernekortet bruger koordinatsystemet horisontsystemet vil det rotere meget hurtigt over store vinkler mens Månen står op og går ned. Dette kan være meget forvirrende, og kan undgås ved at sætte indstillingen <firstterm
->UseAltAz</firstterm
-> til <quote
->false</quote
->.' For at ændre indstillinger af stjernekortet bruges funktionen <firstterm
->changeViewOption</firstterm
->. Tilføj denne funktion til scriptet og se nærmere på funktionsargumentpanelet. Der er et kombinationsfelt med alle de indstillinger der kan ændres med changeViewOption. Da vi ved at vi vil ændre indstillingen UseAltAz kan vi bare markere dette i kombinationsfeltet. Men listen er ret lang, og der er ingen beskrivelse af hvad hver indstillingsmulighed er til. Så det er måske lettere at trykke på <guibutton
->Gennemse træstrukturen</guibutton
-> som vil åbne et vindue der indeholder en trævisning af de tilgængelige muligheder organiseret efter emne. Tilmed har hver indstillingsmulighed tilknyttet en kort beskrivelse af hvad den gør, og en beskrivelse af datatypen af dens værdier. Vi finder UseAltAz under kategorien <guilabel
->Stjernekortsindstillinger</guilabel
->. Markér bare dette punkt og tryk på <guibutton
->O.k.</guibutton
->, og den vil blive valgt i kombinationsfeltet i funktionsargumentpanelet. Til sidst mangler vi så bare at sætte dens værdi til <quote
->false</quote
-> eller <quote
->0</quote
->. </para
-><para
->Et skridt mere: ændringen UseAltAz indsat sidst i scriptet gør ingen nytte. Vi har brug for at ændre det før noget andet sker. Så marker funktionen i feltet Nuværende script, og tryk på <guibutton
->Flyt op</guibutton
-> indtil det er den første funktion. </para
-><para
->Nu da vi er færdige med scriptet skal det gemmes på disken. Tryk på <guibutton
->Gem script</guibutton
->. Dette åbner en dialog hvor du først kan give scriptet et navn og skrive dit navn som forfatter. Skriv <quote
->På sporet af Månen</quote
-> som scriptets navn og dit eget navn som forfatter, og tryk på <guibutton
->O.k</guibutton
->. Derefter vil du se  &kde;s standardgemmedialog. Skriv et filnavn og tryk på <guibutton
->O.k.</guibutton
-> for at gemme scriptet. Vær opmærksom på at hvis filnavnet ikke ender på <quote
->.kstars</quote
->, vil denne filendelse automatisk blive tilføjet. Hvis du er nysgerrig kan du altid læse scriptfilen i enhver teksteditor. </para
-><para
->Nu da vi er færdige med scriptet kan vi starte det på forskellige måder. Fra kommandolinjen kan du simpelthen køre scriptet, når bare du husker at åbne KStars først. Alternativt kan du starte scriptet inde fra KStars ved at bruge menupunktet <guimenuitem
->Kør script</guimenuitem
-> i <guimenu
->Fil</guimenu
->-menuen. </para>
+<title>Brug af scriptopbyggeren</title>
+<para>For at illustrere hvordan scriptopbyggeren virker, vil vi gennemgå et lille eksempel, hvor vi laver et script der følger månen mens uret går meget hurtigt. </para><para>Hvis vi vil følge Månen er vi nødt til først at indstille stjernekortet så det peger på den. Funktionen <firstterm>lookToward</firstterm> bruges til at gøre dette. Markér denne funktion i funktionsoversigten, og se på dokumentationen der kommer frem under oversigten. Tryk på knappen <guibutton>Tilføj funktion</guibutton> for at tilføje denne funktion til scriptfeltet. Panelet funktionsargumenter vil nu indeholde et kombofelt <quote>Ret:</quote>, forkortelse for retning. Det er den retning stjernekortet skal ses i. Kombinationsfeltet indeholder fra starten hovedkompasretningerne ikke Månen eller andre objekter. Men du kan enten skrive <quote>Moon</quote> manuelt i feltet, eller trykke på knappen <guibutton>Objekt</guibutton> for at bruge vinduet <guilabel>Find objekt</guilabel> til at vælge Månen fra listen over kendte objekter. Læg mærke til at centrering på et objekt også slår følgning af objektet til, så der er ingen grund til at tilføje <firstterm>setTracking</firstterm>-funktionen efter lookToward. </para><para>Nu da vi har fået stillet ind på Månen, skal vi have tiden til at gå hurtigere. Brug funktionen <firstterm>setClockScale</firstterm> til dette. Tilføj den til scriptet ved at dobbeltklikke på den i funktionsoversigten. Funktionsargumentpanelet indeholder et rullefelt til at indstille tidsintervallerne for uret i simuleringen. Ret tidsintervallerne til 3 timer. </para><para>O.k. vi har stillet ind på Månen og speedet uret op. Nu skal vi så have scriptet til at vente nogle sekunder så stjernekortet har tid til at stille ind på månen. Tilføj funktionen <firstterm>waitFor</firstterm> til scriptet, og brug funktionsargumentpanelet til at angive at det skal vente i 20 sekunder før det går videre. </para><para>For at afslutte stiller vi tiden til at gå normalt igen. Indsæt en ny forekomst af setClockScale og sæt dens værdi til 1 sek. </para><para>Faktisk er vi ikke helt færdige endnu. Vi skal tvinge stjernekortet til at benytte koordinater fra ækvatorsystemet før scriptet låser sig fast på Månen og sætter farten på uret op. Hvis stjernekortet bruger koordinatsystemet horisontsystemet vil det rotere meget hurtigt over store vinkler mens Månen står op og går ned. Dette kan være meget forvirrende, og kan undgås ved at sætte indstillingen <firstterm>UseAltAz</firstterm> til <quote>false</quote>.' For at ændre indstillinger af stjernekortet bruges funktionen <firstterm>changeViewOption</firstterm>. Tilføj denne funktion til scriptet og se nærmere på funktionsargumentpanelet. Der er et kombinationsfelt med alle de indstillinger der kan ændres med changeViewOption. Da vi ved at vi vil ændre indstillingen UseAltAz kan vi bare markere dette i kombinationsfeltet. Men listen er ret lang, og der er ingen beskrivelse af hvad hver indstillingsmulighed er til. Så det er måske lettere at trykke på <guibutton>Gennemse træstrukturen</guibutton> som vil åbne et vindue der indeholder en trævisning af de tilgængelige muligheder organiseret efter emne. Tilmed har hver indstillingsmulighed tilknyttet en kort beskrivelse af hvad den gør, og en beskrivelse af datatypen af dens værdier. Vi finder UseAltAz under kategorien <guilabel>Stjernekortsindstillinger</guilabel>. Markér bare dette punkt og tryk på <guibutton>O.k.</guibutton>, og den vil blive valgt i kombinationsfeltet i funktionsargumentpanelet. Til sidst mangler vi så bare at sætte dens værdi til <quote>false</quote> eller <quote>0</quote>. </para><para>Et skridt mere: ændringen UseAltAz indsat sidst i scriptet gør ingen nytte. Vi har brug for at ændre det før noget andet sker. Så marker funktionen i feltet Nuværende script, og tryk på <guibutton>Flyt op</guibutton> indtil det er den første funktion. </para><para>Nu da vi er færdige med scriptet skal det gemmes på disken. Tryk på <guibutton>Gem script</guibutton>. Dette åbner en dialog hvor du først kan give scriptet et navn og skrive dit navn som forfatter. Skriv <quote>På sporet af Månen</quote> som scriptets navn og dit eget navn som forfatter, og tryk på <guibutton>O.k</guibutton>. Derefter vil du se  &kde;s standardgemmedialog. Skriv et filnavn og tryk på <guibutton>O.k.</guibutton> for at gemme scriptet. Vær opmærksom på at hvis filnavnet ikke ender på <quote>.kstars</quote>, vil denne filendelse automatisk blive tilføjet. Hvis du er nysgerrig kan du altid læse scriptfilen i enhver teksteditor. </para><para>Nu da vi er færdige med scriptet kan vi starte det på forskellige måder. Fra kommandolinjen kan du simpelthen køre scriptet, når bare du husker at åbne KStars først. Alternativt kan du starte scriptet inde fra KStars ved at bruge menupunktet <guimenuitem>Kør script</guimenuitem> i <guimenu>Fil</guimenu>-menuen. </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="sb-indi">
-  <title
->Enhedsautomatisering med INDI</title>
-  <para
->Enhedsskemalægning og automatisering understøttes for alle enheder som følger <link linkend="what-is-indi"
->INDI</link
->. Du kan koordinere så mange enheder som helst til at udføre komplekse handlinger med &kstars; <link linkend="sb-intro"
->scriptbygger</link
->. Dette kan opnås ved at bruge &kstars; INDI DCOP-grænseflade. INDI DCOP-funktionerne kan deles op i fem forskellige klasser. Det følgende er en gennemgang af funktionerne som understøttes i Kstars og deres argumenter. Det anbefales at du læser afsnittet <link linkend="indi-concepts"
->INDI-begreber</link
-> eftersom vi udnytter nøglebegreber fra INDI i hele denne vejledning.</para>
+  <title>Enhedsautomatisering med INDI</title>
+  <para>Enhedsskemalægning og automatisering understøttes for alle enheder som følger <link linkend="what-is-indi">INDI</link>. Du kan koordinere så mange enheder som helst til at udføre komplekse handlinger med &kstars; <link linkend="sb-intro">scriptbygger</link>. Dette kan opnås ved at bruge &kstars; INDI DCOP-grænseflade. INDI DCOP-funktionerne kan deles op i fem forskellige klasser. Det følgende er en gennemgang af funktionerne som understøttes i Kstars og deres argumenter. Det anbefales at du læser afsnittet <link linkend="indi-concepts">INDI-begreber</link> eftersom vi udnytter nøglebegreber fra INDI i hele denne vejledning.</para>
   <orderedlist>
-    <listitem
-><para
->Generiske enhedsfunktioner: Funktioner til at oprette eller lukke af for enheder, osv.</para>
+    <listitem><para>Generiske enhedsfunktioner: Funktioner til at oprette eller lukke af for enheder, osv.</para>
       <itemizedlist>
-	<listitem
-><para
-><function
->startINDI (QString deviceName, bool useLocal)</function
->: Opret en INDI-enhed enten i lokaltilstand eller i servertilstand.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->shutdownINDI (QString deviceName)</function
->: Luk af for en INDI-enhed.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->switchINDI(QString deviceName, bool turnOn)</function
->: Forbind eller afbryd en INDI-enhed.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIPort(QString deviceName, QString port)</function
->: Indstil INDI-enhedens forbindelsesport.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIAction(QString deviceName, QString action)</function
->: Aktivér en INDI-handling. Handlingen kan være et hvilket som helst <emphasis
->element</emphasis
-> i en <emphasis
->skifteegenskab</emphasis
->.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->waitForINDIAction(QString deviceName, QString action)</function
->: Hold pause i kørsel af scriptet til angiven <emphasis
->handlingsegenskab</emphasis
-> returnerer med status O.k.</para
-></listitem>
+	<listitem><para><function>startINDI (QString deviceName, bool useLocal)</function>: Opret en INDI-enhed enten i lokaltilstand eller i servertilstand.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>shutdownINDI (QString deviceName)</function>: Luk af for en INDI-enhed.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>switchINDI(QString deviceName, bool turnOn)</function>: Forbind eller afbryd en INDI-enhed.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIPort(QString deviceName, QString port)</function>: Indstil INDI-enhedens forbindelsesport.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIAction(QString deviceName, QString action)</function>: Aktivér en INDI-handling. Handlingen kan være et hvilket som helst <emphasis>element</emphasis> i en <emphasis>skifteegenskab</emphasis>.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>waitForINDIAction(QString deviceName, QString action)</function>: Hold pause i kørsel af scriptet til angiven <emphasis>handlingsegenskab</emphasis> returnerer med status O.k.</para></listitem>
       </itemizedlist>
     </listitem>
-    <listitem
-><para
->Teleskopfunktioner: Funktioner til at styre teleskopbevægelser og status.</para>
+    <listitem><para>Teleskopfunktioner: Funktioner til at styre teleskopbevægelser og status.</para>
       <itemizedlist>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIScopeAction(QString deviceName, QString action)</function
->: Indstil teleskopets tilstand eller handling. Tilgængelige tilvalg er SLEW, TRACK, SYNC, PARK og ABORT.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDITargetCoord(QString deviceName, double RA, double DEC)</function
->: Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til <emphasis
->RA</emphasis
-> og <emphasis
->DEC</emphasis
->.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDITargetName(QString deviceName, QString objectName)</function
->: Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til koordinaterne for <emphasis
->objectName</emphasis
->. Kstars slår objektnavnet op i sin database og henter RA og DEC når de er fundet.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIGeoLocation(QString deviceName, double longitude, double latitude)</function
->: Sæt teleskopets geografiske sted til de længdegrader og breddegrader som angives. Længdegraden måles mod øst fra Greenwich, i Storbritannien. Selvom det er almindeligt at bruge negative længdegrader for den vestlige halvklode, kræver INDI imidlertid længdegrader mellem 0 og 360 grader. Hvis du har en negative længdegrad, så læg blot 360 grader til for at få værdien som INDI forventer sig. For eksempel har Calgary i Canada følgende koordinater i KStars: Længdegrad -114 04 58 og breddegrad 51 02 58. Altså ville INDI behøve længdegraden 360 - 114,069 = 245,917 grader.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIUTC(QString ddeviceName, QString UTCDateTime)</function
->: Indstil teleskopets UTC-tid i ISO 8601-format. Formatet er ÅÅÅÅ/MM/DDTTT:MM:SS.(f.eks. 2004-07-12T22:05:32).</para
-></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIScopeAction(QString deviceName, QString action)</function>: Indstil teleskopets tilstand eller handling. Tilgængelige tilvalg er SLEW, TRACK, SYNC, PARK og ABORT.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDITargetCoord(QString deviceName, double RA, double DEC)</function>: Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til <emphasis>RA</emphasis> og <emphasis>DEC</emphasis>.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDITargetName(QString deviceName, QString objectName)</function>: Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til koordinaterne for <emphasis>objectName</emphasis>. Kstars slår objektnavnet op i sin database og henter RA og DEC når de er fundet.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIGeoLocation(QString deviceName, double longitude, double latitude)</function>: Sæt teleskopets geografiske sted til de længdegrader og breddegrader som angives. Længdegraden måles mod øst fra Greenwich, i Storbritannien. Selvom det er almindeligt at bruge negative længdegrader for den vestlige halvklode, kræver INDI imidlertid længdegrader mellem 0 og 360 grader. Hvis du har en negative længdegrad, så læg blot 360 grader til for at få værdien som INDI forventer sig. For eksempel har Calgary i Canada følgende koordinater i KStars: Længdegrad -114 04 58 og breddegrad 51 02 58. Altså ville INDI behøve længdegraden 360 - 114,069 = 245,917 grader.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIUTC(QString ddeviceName, QString UTCDateTime)</function>: Indstil teleskopets UTC-tid i ISO 8601-format. Formatet er ÅÅÅÅ/MM/DDTTT:MM:SS.(f.eks. 2004-07-12T22:05:32).</para></listitem>
       </itemizedlist>
     </listitem>
-    <listitem
-><para
->Kamera/CCD-funktioner: Funktioner til at styre kamera/CCD-egenskaber og status.</para>
+    <listitem><para>Kamera/CCD-funktioner: Funktioner til at styre kamera/CCD-egenskaber og status.</para>
       <itemizedlist>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDICCDTemp(QString deviceName, int temp)</function
->: Indstil CCD-kredsens måltemperatur i grader Celsius.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->setINDIFrameType(QString deviceName, QString type)</function
->: Indstil CCD-rammetype. Tilgængelige tilvalg er FRAME_LIGHT, FRAME_BIAS, FRAME_DARK og FRAME_FLAT.</para
-></listitem>
-	<listitem
-><para
-><function
->startINDIExposure(QString deviceName, int timeout)</function
->: Start eksponering med CCD eller kamera med længden som angives af <emphasis
->timeout</emphasis
-> i sekunder.</para
-></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDICCDTemp(QString deviceName, int temp)</function>: Indstil CCD-kredsens måltemperatur i grader Celsius.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>setINDIFrameType(QString deviceName, QString type)</function>: Indstil CCD-rammetype. Tilgængelige tilvalg er FRAME_LIGHT, FRAME_BIAS, FRAME_DARK og FRAME_FLAT.</para></listitem>
+	<listitem><para><function>startINDIExposure(QString deviceName, int timeout)</function>: Start eksponering med CCD eller kamera med længden som angives af <emphasis>timeout</emphasis> i sekunder.</para></listitem>
       </itemizedlist>
-    </listitem
->    
-   <listitem
-><para
->Fokuseringsfunktioner: Funktioner til at styre fokuseringsenhedens bevægelse og status.</para>
+    </listitem>    
+   <listitem><para>Fokuseringsfunktioner: Funktioner til at styre fokuseringsenhedens bevægelse og status.</para>
       <itemizedlist>
-      <listitem
-><para
-><function
->setINDIFocusSpeed(QString deviceName, QString action)</function
->: Angiv fokuseringsenhedens hastighed. Tilgængelige tilvalg er FOCUS_HALT, FOCUS_SLOW, FOCUS_MEDIUM og FOCUS_FAST.</para
-></listitem>
-      <listitem
-><para
-><function
->setINDIFocusTimeout(QString deviceName, int timeout)</function
->: Indstil tidsgrænsen i sekunder for alle følgende startINDIFocus-handlinger.</para
-></listitem>
-      <listitem
-><para
-><function
->startINDIFocus(QString deviceName, int focusDir)</function
->: Flyt enten fokuseringsenheden indad (focusDir = 0) eller udad (focusDir = 1). Handlingens hastighed og varighed angives af funktionerne <function
->setINDIFocusSpeed()</function
-> og <function
->setINDIFocusTimeout()</function
->.</para
-></listitem>
+      <listitem><para><function>setINDIFocusSpeed(QString deviceName, QString action)</function>: Angiv fokuseringsenhedens hastighed. Tilgængelige tilvalg er FOCUS_HALT, FOCUS_SLOW, FOCUS_MEDIUM og FOCUS_FAST.</para></listitem>
+      <listitem><para><function>setINDIFocusTimeout(QString deviceName, int timeout)</function>: Indstil tidsgrænsen i sekunder for alle følgende startINDIFocus-handlinger.</para></listitem>
+      <listitem><para><function>startINDIFocus(QString deviceName, int focusDir)</function>: Flyt enten fokuseringsenheden indad (focusDir = 0) eller udad (focusDir = 1). Handlingens hastighed og varighed angives af funktionerne <function>setINDIFocusSpeed()</function> og <function>setINDIFocusTimeout()</function>.</para></listitem>
     </itemizedlist>
     </listitem>
-   <listitem
-><para
->Filterfunktioner: Funktioner til at kontrollere filterpositioner.</para>
+   <listitem><para>Filterfunktioner: Funktioner til at kontrollere filterpositioner.</para>
       <itemizedlist>
-      <listitem
-><para
-><function
->setINDIFilterNum(QString deviceName, int filter_num)</function
->: Ændr filterposition til <varname
->filter_num</varname
->. Brugeren kan tildele alias for filternummer i dialogen <guimenuitem
->Indstil INDI</guimenuitem
-> under menuen <guimenu
->Enheder</guimenu
-> (f.eks. Filter 1 = Rød, Filter 2 = Grøn, etc.).</para
-></listitem>
+      <listitem><para><function>setINDIFilterNum(QString deviceName, int filter_num)</function>: Ændr filterposition til <varname>filter_num</varname>. Brugeren kan tildele alias for filternummer i dialogen <guimenuitem>Indstil INDI</guimenuitem> under menuen <guimenu>Enheder</guimenu> (f.eks. Filter 1 = Rød, Filter 2 = Grøn, etc.).</para></listitem>
     </itemizedlist>
     </listitem>
     
   </orderedlist>
   
-<para
->Bemærk at enhedsnavnet er det første argument i alle INDI-funktioner. Det tillader at forskellige kommandoer som skal sendes til forskellige INDI-enheder blandes i det samme script. Værktøjet Scriptbygger sørger for to tilvalg for at gøre det nemmere at oprette og redigere INDI-scripter:</para>
+<para>Bemærk at enhedsnavnet er det første argument i alle INDI-funktioner. Det tillader at forskellige kommandoer som skal sendes til forskellige INDI-enheder blandes i det samme script. Værktøjet Scriptbygger sørger for to tilvalg for at gøre det nemmere at oprette og redigere INDI-scripter:</para>
 <itemizedlist>
-  <listitem
-><para
-><option
->Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger</option
->: Hvis dette er markeret, tilføjer scriptbyggeren automatisk <function
->waitForINDIAction()</function
-> efter hver handling som genkendes. Hvis du for eksempel tilføjer funktionen <function
->switchINDI()</function
-> i scriptet og tilvalget er markeret, tilføjer scriptbyggeren "waitForINDIAction CONNECTION" i scriptfilen lige efter <function
->switchINDI()</function
->. Det gør at scriptet holder pause efter <function
->switchINDI()</function
-> er udført indtil <function
->switchINDI()</function
-> returnerer med o.k. status (dvs. forbindelse til enheden lykkedes). Det er yderst vigtigt at vide at scriptbyggeren ikke automatisk kan tilføje <function
->waitForINDIAction()</function
-> for generelle handlinger som tilføjes med funktionen <function
->setINDIAction()</function
->. Dette skyldes at Kstars ikke kan afgøre overliggende egenskab for generiske handlinger. Derfor skal du tilføje <function
->waitForINDIAction()</function
-> manuelt efter generiske handlinger når det ønskes.</para>
+  <listitem><para><option>Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger</option>: Hvis dette er markeret, tilføjer scriptbyggeren automatisk <function>waitForINDIAction()</function> efter hver handling som genkendes. Hvis du for eksempel tilføjer funktionen <function>switchINDI()</function> i scriptet og tilvalget er markeret, tilføjer scriptbyggeren "waitForINDIAction CONNECTION" i scriptfilen lige efter <function>switchINDI()</function>. Det gør at scriptet holder pause efter <function>switchINDI()</function> er udført indtil <function>switchINDI()</function> returnerer med o.k. status (dvs. forbindelse til enheden lykkedes). Det er yderst vigtigt at vide at scriptbyggeren ikke automatisk kan tilføje <function>waitForINDIAction()</function> for generelle handlinger som tilføjes med funktionen <function>setINDIAction()</function>. Dette skyldes at Kstars ikke kan afgøre overliggende egenskab for generiske handlinger. Derfor skal du tilføje <function>waitForINDIAction()</function> manuelt efter generiske handlinger når det ønskes.</para>
   </listitem>
-  <listitem
-><para
-><option
->Genbrug INDI-enhedsnavn</option
->: Hvis dette er markeret udfyldes feltet enhedsnavn i alle efterfølgende funktioner automatisk med det seneste enhedsnavn. Det seneste enhedsnavn indstilles hver gang funktionen <function
->startINDI()</function
-> tilføjes i det nuværende script. Ved arbejde med flere enheder anbefales at dette tilvalg deaktiveres.</para>
+  <listitem><para><option>Genbrug INDI-enhedsnavn</option>: Hvis dette er markeret udfyldes feltet enhedsnavn i alle efterfølgende funktioner automatisk med det seneste enhedsnavn. Det seneste enhedsnavn indstilles hver gang funktionen <function>startINDI()</function> tilføjes i det nuværende script. Ved arbejde med flere enheder anbefales at dette tilvalg deaktiveres.</para>
   </listitem>
 </itemizedlist>
 
-<para
->Nu er vi klar til at oprette et demonstrationsscript som styrer teleskopet LX200 GPS, udover Finger Lakes CCD-kamera. Vor opgave er enkel. Vi beder teleskopet om at panorere til og følge Mars, og derefter beder vi kameraet om at tage tre billeder 10 sekunder adskilt med 20 sekunder.</para>
-<important
-><para
->Eftersom der ikke er nogen direkte tilbagemelding fra INDI DCOP-grænsefladen om forløbet, værdier eller status for enhedshandlinger og parametre (bortset fra <function
->waitForINDIAction()</function
->), er enhedsautomatisering i Kstars ligesom et styresystem med åben kreds. I et sådant system er der oftest ingen direkte tilbagemelding for at måle systemets tilstand og korrigere fejl. Følgelig skal du konstruere dine scripter for enhedsautomatisering med stor eftertanke. Alle automatiseringsscripter skal udsættes for nøje afprøvning inden de bruges.</para
-></important>
+<para>Nu er vi klar til at oprette et demonstrationsscript som styrer teleskopet LX200 GPS, udover Finger Lakes CCD-kamera. Vor opgave er enkel. Vi beder teleskopet om at panorere til og følge Mars, og derefter beder vi kameraet om at tage tre billeder 10 sekunder adskilt med 20 sekunder.</para>
+<important><para>Eftersom der ikke er nogen direkte tilbagemelding fra INDI DCOP-grænsefladen om forløbet, værdier eller status for enhedshandlinger og parametre (bortset fra <function>waitForINDIAction()</function>), er enhedsautomatisering i Kstars ligesom et styresystem med åben kreds. I et sådant system er der oftest ingen direkte tilbagemelding for at måle systemets tilstand og korrigere fejl. Følgelig skal du konstruere dine scripter for enhedsautomatisering med stor eftertanke. Alle automatiseringsscripter skal udsættes for nøje afprøvning inden de bruges.</para></important>
 
 <screenshot>
-  <screeninfo
->Værktøjet Scriptopbygning </screeninfo>
+  <screeninfo>Værktøjet Scriptopbygning </screeninfo>
   <mediaobject>
     <imageobject>
       <imagedata fileref="indiscript.png" format="PNG"/>
     </imageobject>
     <textobject>
-      <phrase
->Værktøjet Scriptopbygning</phrase>
+      <phrase>Værktøjet Scriptopbygning</phrase>
     </textobject>
   </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Demonstrationsscriptet vises på skærmaftrykket ovenfor. Bemærk at vi markerede <option
->"Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger"</option
-> og afmarkerede <option
->"Genbrug INDI-enhedsnavn"</option
->. Den første funktion at tilføje er <function
->startINDI()</function
-> som vises ovenfor. Vi vil køre vore enheder lokalt, så vi ændrer ikke tjenestetilstand som varetages af funktionens argumentvindue. Vi skriver vort enhedsnavn, og begynder med teleskopet "LX200 GPS". Vi gentager samme handling  for "FLI CCD". Funktionen <function
->waitFor()</function
-> angives derefter. Det anbefales i almindelighed at bruge funktionen <function
->waitFor()</function
-> med det samme efter <function
->startINDI()</function
-> for at holde pause i scriptet 1-5 sekunder. Dette sikrer at alle egenskaber er bygget og er klare til at tage mod kommandoer. Det er også nyttigt for at styre fjernenheder, eftersom det kan tage en vis tid at hente og bygge egenskaber. I næste funktion, <function
->switchINDI()</function
->, forbinder vi til alle enheder.</para>
+<para>Demonstrationsscriptet vises på skærmaftrykket ovenfor. Bemærk at vi markerede <option>"Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger"</option> og afmarkerede <option>"Genbrug INDI-enhedsnavn"</option>. Den første funktion at tilføje er <function>startINDI()</function> som vises ovenfor. Vi vil køre vore enheder lokalt, så vi ændrer ikke tjenestetilstand som varetages af funktionens argumentvindue. Vi skriver vort enhedsnavn, og begynder med teleskopet "LX200 GPS". Vi gentager samme handling  for "FLI CCD". Funktionen <function>waitFor()</function> angives derefter. Det anbefales i almindelighed at bruge funktionen <function>waitFor()</function> med det samme efter <function>startINDI()</function> for at holde pause i scriptet 1-5 sekunder. Dette sikrer at alle egenskaber er bygget og er klare til at tage mod kommandoer. Det er også nyttigt for at styre fjernenheder, eftersom det kan tage en vis tid at hente og bygge egenskaber. I næste funktion, <function>switchINDI()</function>, forbinder vi til alle enheder.</para>
 
-<para
->Eftersom <option
->"Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger"</option
-> er markeret, behøver vi ikke at tilføje <function
->waitForINDIAction()</function
-> efter <function
->switchINDI()</function
-> for at sikre at vi kun fortsætter med at køre scriptet efter at det er lykkedes at blive forbundet. Dette skyldes at scriptbyggeren gør det automatisk for os når vi gemmer scriptet. Lad os nu indstille teleskopets tilstand til sporing. Klik på funktionen <function
->setINDIScopeAction()</function
-> og vælg TRACK. Bemærk at vi skal indstille teleskopet til sporing <emphasis
->inden</emphasis
-> koordinaterne som det skal følge angives. Funktionen <function
->setINDIScopeAction()</function
-> er der af bekvemmelighedsgrunde, eftersom den kun udfører den generelle funktion <function
->setINDIAction()</function
-> fulgt af nøgleordet TRACK i dette eksempel. Dog er fordelen ved at bruge <function
->setINDIScopeAction()</function
-> at Kstars automatisk kan tilføje <function
->waitForINDIAction()</function
-> bagefter når det kræves. Dette er ikke automatisk tilgængeligt for generiske handlinger, som vi tidligere har beskrevet.</para>
+<para>Eftersom <option>"Tilføj WaitForINDIAction efter alle INDI-handlinger"</option> er markeret, behøver vi ikke at tilføje <function>waitForINDIAction()</function> efter <function>switchINDI()</function> for at sikre at vi kun fortsætter med at køre scriptet efter at det er lykkedes at blive forbundet. Dette skyldes at scriptbyggeren gør det automatisk for os når vi gemmer scriptet. Lad os nu indstille teleskopets tilstand til sporing. Klik på funktionen <function>setINDIScopeAction()</function> og vælg TRACK. Bemærk at vi skal indstille teleskopet til sporing <emphasis>inden</emphasis> koordinaterne som det skal følge angives. Funktionen <function>setINDIScopeAction()</function> er der af bekvemmelighedsgrunde, eftersom den kun udfører den generelle funktion <function>setINDIAction()</function> fulgt af nøgleordet TRACK i dette eksempel. Dog er fordelen ved at bruge <function>setINDIScopeAction()</function> at Kstars automatisk kan tilføje <function>waitForINDIAction()</function> bagefter når det kræves. Dette er ikke automatisk tilgængeligt for generiske handlinger, som vi tidligere har beskrevet.</para>
 
-<para
->Derefter bruger vi funktionen <function
->setINDITargetName()</function
-> og angiver Mars. Endelig omfatter de sidste få skridt at indfange et billede i 10 sekunder, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen <function
->startINDIExposure()</function
-> og vente 20 sekunder mellem kaldene, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen <function
->waitFor()</function
-> med værdien 20.</para>
+<para>Derefter bruger vi funktionen <function>setINDITargetName()</function> og angiver Mars. Endelig omfatter de sidste få skridt at indfange et billede i 10 sekunder, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen <function>startINDIExposure()</function> og vente 20 sekunder mellem kaldene, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen <function>waitFor()</function> med værdien 20.</para>
 
-<para
->Nu kan vi gemme scriptet og køre det når som helst. Det gemte script ligner det følgende:</para>
-<blockquote
-><programlisting
->#!/bin/bash
+<para>Nu kan vi gemme scriptet og køre det når som helst. Det gemte script ligner det følgende:</para>
+<blockquote><programlisting>#!/bin/bash
     #KStars DCOP-script: Demoscript
     #af Jasem Mutlaq
     #seneste ændring: Tor Jan 6 2005 09:58:26
@@ -469,10 +138,7 @@
 </blockquote>
 
 <note>
-<para
->INDI-biblioteket sørger for robuste scriptværktøjer som gør det muligt for udviklere at komponere meget komplekse scripter. For mere detaljeret information, se <ulink url="http://indi.sourceforge.net/manual/book1.html"
->INDI Developer Manual</ulink
->.</para>
+<para>INDI-biblioteket sørger for robuste scriptværktøjer som gør det muligt for udviklere at komponere meget komplekse scripter. For mere detaljeret information, se <ulink url="http://indi.sourceforge.net/manual/book1.html">INDI Developer Manual</ulink>.</para>
 </note>
 </sect2>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook
index 8e0c29fb6f1..81e30768cd5 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook
@@ -1,93 +1,20 @@
 <sect1 id="ai-sidereal">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Siderisk tid (stjernetid)</title>
-<indexterm
-><primary
->Siderisk tid (stjernetid)</primary>
-<seealso
->Timevinkel</seealso>
+<title>Siderisk tid (stjernetid)</title>
+<indexterm><primary>Siderisk tid (stjernetid)</primary>
+<seealso>Timevinkel</seealso>
 </indexterm>
-<para
-><firstterm
->Siderisk tid</firstterm
-> betyder <quote
->stjernetid</quote
->. Den måde vi i hverdagen angiver tiden er soltid. Den grundlæggende enhed i soltid er et <firstterm
->døgn</firstterm
->: Den tid det ser ud til at tage Solen at bevæge sig 360 grader rundt om Jorden pga. Jordens egenrotation. Mindre dele af soltid, såsom timer, minutter og sekunder, er bare brøkdele af et døgn. </para
-><para>
+<para><firstterm>Siderisk tid</firstterm> betyder <quote>stjernetid</quote>. Den måde vi i hverdagen angiver tiden er soltid. Den grundlæggende enhed i soltid er et <firstterm>døgn</firstterm>: Den tid det ser ud til at tage Solen at bevæge sig 360 grader rundt om Jorden pga. Jordens egenrotation. Mindre dele af soltid, såsom timer, minutter og sekunder, er bare brøkdele af et døgn. </para><para>
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->1/24 døgn = 1 time</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->1/60 time = 1 minut</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->1/60 minut = 1 sekund</para
-></listitem>
+<listitem><para>1/24 døgn = 1 time</para></listitem>
+<listitem><para>1/60 time = 1 minut</para></listitem>
+<listitem><para>1/60 minut = 1 sekund</para></listitem>
 </itemizedlist>
-</para
-><para
->Men der er et problem ved soltid. Jorden drejer faktisk ikke præcis 360 grader på et soldøgn. Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen, og i løbet af et døgn bevæger den sig cirka en grad af sin bane (360 grader/365.25 døgn pr omgang = cirka en grad pr døgn). Så på 24 timer ændrer retningen til Solen sig omkring 1 grad. Derfor skal Jorden kun dreje 361 grader for at få Solen til at se ud til at dreje 360 grader på himlen. </para
-><para
->Inden for astronomien er vi interesseret i hvor lang tid det tager Jorden at dreje en omgang i forhold til <emphasis
->fiks</emphasis
->stjernerne, ikke Solen. Derfor er vi interesserede i en tidsregning der fjerner komplikationen med Jordens bevægelse om Solen, og kun koncentrerer sig om hvor lang tid det præcis tager Jorden at dreje 360 grader i forhold til stjernerne. Denne tidsenhed kaldes et <firstterm
->siderisk døgn</firstterm
-> (stjernedøgn). I gennemsnit er et stjernedøgn 4 minutter kortere end et normalt <emphasis
->sol</emphasis
->døgn, pga. den ekstra grad Jorden må rotere for at Solen skal ses på det samme sted. I stedet for at definere et siderisk døgn som 23 timer og 56 minutter, defineres sideriske timer, minutter og sekunder som er den samme brøkdel af et døgn som de tilsvarende i soltid. Et solsekund bliver så = 1,00278 siderisk sekund. </para
-><para
->Siderisk tid er nyttig til at beskrive hvor stjernerne befinder sig på et givet tidspunkt. Siderisk tid deler en fuld omgang af Jordens rotation op i 24 sideriske timer. På samme måde er stjernekortet delt op i 24 timers <firstterm
->rektascension</firstterm
->. Dette er ingen tilfældighed, den lokale sideriske tid (<acronym
->LST</acronym
->) angiver rektascensionen af den del af himlen der lige i øjeblikket passerer den <link linkend="ai-meridian"
->lokale meridian</link
->. Så hvis en stjerne har en rektascension på 5 timer, 32 minutter og 24 sekunder, vil den være på din meridian når LST=05:32:24. Generelt gælder det at forskellen mellem et objekts <acronym
->RA</acronym
-> og den lokale sideriske tid viser dig hvor langt fra din meridian objektet er. f.eks. vil det samme objekt når LST=06:32:24 (en siderisk time senere) være en times rektascension vest for din meridian, hvilket er 15 grader. Denne vinkelafstand fra meridianen kaldes objektets <link linkend="ai-hourangle"
->timevinkel</link
->. </para>
+</para><para>Men der er et problem ved soltid. Jorden drejer faktisk ikke præcis 360 grader på et soldøgn. Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen, og i løbet af et døgn bevæger den sig cirka en grad af sin bane (360 grader/365.25 døgn pr omgang = cirka en grad pr døgn). Så på 24 timer ændrer retningen til Solen sig omkring 1 grad. Derfor skal Jorden kun dreje 361 grader for at få Solen til at se ud til at dreje 360 grader på himlen. </para><para>Inden for astronomien er vi interesseret i hvor lang tid det tager Jorden at dreje en omgang i forhold til <emphasis>fiks</emphasis>stjernerne, ikke Solen. Derfor er vi interesserede i en tidsregning der fjerner komplikationen med Jordens bevægelse om Solen, og kun koncentrerer sig om hvor lang tid det præcis tager Jorden at dreje 360 grader i forhold til stjernerne. Denne tidsenhed kaldes et <firstterm>siderisk døgn</firstterm> (stjernedøgn). I gennemsnit er et stjernedøgn 4 minutter kortere end et normalt <emphasis>sol</emphasis>døgn, pga. den ekstra grad Jorden må rotere for at Solen skal ses på det samme sted. I stedet for at definere et siderisk døgn som 23 timer og 56 minutter, defineres sideriske timer, minutter og sekunder som er den samme brøkdel af et døgn som de tilsvarende i soltid. Et solsekund bliver så = 1,00278 siderisk sekund. </para><para>Siderisk tid er nyttig til at beskrive hvor stjernerne befinder sig på et givet tidspunkt. Siderisk tid deler en fuld omgang af Jordens rotation op i 24 sideriske timer. På samme måde er stjernekortet delt op i 24 timers <firstterm>rektascension</firstterm>. Dette er ingen tilfældighed, den lokale sideriske tid (<acronym>LST</acronym>) angiver rektascensionen af den del af himlen der lige i øjeblikket passerer den <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. Så hvis en stjerne har en rektascension på 5 timer, 32 minutter og 24 sekunder, vil den være på din meridian når LST=05:32:24. Generelt gælder det at forskellen mellem et objekts <acronym>RA</acronym> og den lokale sideriske tid viser dig hvor langt fra din meridian objektet er. f.eks. vil det samme objekt når LST=06:32:24 (en siderisk time senere) være en times rektascension vest for din meridian, hvilket er 15 grader. Denne vinkelafstand fra meridianen kaldes objektets <link linkend="ai-hourangle">timevinkel</link>. </para>
 <tip>
-<para
->Den lokale sideriske tid (stjernetiden) vises i &kstars; i <guilabel
->Tidsinfofeltet</guilabel
-> med forkortelsen <quote
->ST:</quote
-> (du skal <quote
->fjerne beskæringen</quote
-> af feltet ved at dobbeltklikke på det for at få vist den sideriske tid). Læg mærke til at de sideriske sekunder ikke følger sekunderne i den lokale tid og den universelle tid. Hvis du betragter tiderne et stykke tid, vil du lægge mærke til at de sideriske sekunder er en anelse kortere end LT- og UT-sekunderne. </para
-><para
->Gå til <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
-> (tryk på <keycap
->Z </keycap
-> eller vælg <guimenuitem
->Zenit</guimenuitem
-> på menuen <guimenu
->Sted</guimenu
->). Zenit er det punkt på himlen du ser når du lægger nakken tilbage og kigger <quote
->lige op</quote
->, og punktet ligger på din <link linkend="ai-meridian"
->lokale meridian</link
->. Læg mærke til at zenits rektascension (<abbrev
->RA:</abbrev
->) er præcis den samme som den lokale sideriske tid (<abbrev
->ST:</abbrev
->). </para>
+<para>Den lokale sideriske tid (stjernetiden) vises i &kstars; i <guilabel>Tidsinfofeltet</guilabel> med forkortelsen <quote>ST:</quote> (du skal <quote>fjerne beskæringen</quote> af feltet ved at dobbeltklikke på det for at få vist den sideriske tid). Læg mærke til at de sideriske sekunder ikke følger sekunderne i den lokale tid og den universelle tid. Hvis du betragter tiderne et stykke tid, vil du lægge mærke til at de sideriske sekunder er en anelse kortere end LT- og UT-sekunderne. </para><para>Gå til <link linkend="ai-zenith">zenit</link> (tryk på <keycap>Z </keycap> eller vælg <guimenuitem>Zenit</guimenuitem> på menuen <guimenu>Sted</guimenu>). Zenit er det punkt på himlen du ser når du lægger nakken tilbage og kigger <quote>lige op</quote>, og punktet ligger på din <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. Læg mærke til at zenits rektascension (<abbrev>RA:</abbrev>) er præcis den samme som den lokale sideriske tid (<abbrev>ST:</abbrev>). </para>
 </tip>
 </sect1>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook
index 30e9e51c95d..7cd839bd766 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook
@@ -1,192 +1,52 @@
 <sect1 id="ai-skycoords">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Himmelrummets koordinatsystem</title>
+<title>Himmelrummets koordinatsystem</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Himmelrummets koordinatsystem</primary>
-<secondary
->Overblik</secondary
-></indexterm>
-En vigtig ting for studiet af Universet, er at kunne  beskrive hvor på himlen ting befinder sig. Astronomerne har udviklet flere forskellige <firstterm
->koordinatsystemer</firstterm
-> til at beskrive positioner i himmelrummet. De benytter alle et koordinat-gitter projiceret op på <link linkend="ai-csphere"
-> himmelkuglen</link
->, på samme måde som det <link linkend="ai-geocoords"
->geografiske koordinatsystem</link
-> man bruger på jordoverfladen. Koordinatsystemerne adskiller sig kun i valget af det <firstterm
->grundplan</firstterm
-> der adskiller himlen i to lige store halvkugler langs en <link linkend="ai-greatcircle"
->storcirkel</link
->. (Grundplanet i Jordens geografiske koordinatsystem er ækvator). Hvert koordinatsystem er opkaldt efter sit grundplan. </para>
+<indexterm><primary>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary>Overblik</secondary></indexterm>
+En vigtig ting for studiet af Universet, er at kunne  beskrive hvor på himlen ting befinder sig. Astronomerne har udviklet flere forskellige <firstterm>koordinatsystemer</firstterm> til at beskrive positioner i himmelrummet. De benytter alle et koordinat-gitter projiceret op på <link linkend="ai-csphere"> himmelkuglen</link>, på samme måde som det <link linkend="ai-geocoords">geografiske koordinatsystem</link> man bruger på jordoverfladen. Koordinatsystemerne adskiller sig kun i valget af det <firstterm>grundplan</firstterm> der adskiller himlen i to lige store halvkugler langs en <link linkend="ai-greatcircle">storcirkel</link>. (Grundplanet i Jordens geografiske koordinatsystem er ækvator). Hvert koordinatsystem er opkaldt efter sit grundplan. </para>
 
 <sect2 id="equatorial">
-<title
->Ækvatorsystemet</title>
-<indexterm
-><primary
->Himmelrummets koordinatsystem</primary>
-<secondary
->Ækvatorsystemet</secondary>
-<seealso
->Himlens ækvator</seealso
-> <seealso
->Himlens poler</seealso
-> <seealso
->Geografisk koordinatsystem</seealso
-> </indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Rektascension</primary
-><see
->Ækvatorsystemet</see
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Deklination</primary
-><see
->Ækvatorsystemet</see
-></indexterm>
-
-<para
-><firstterm
->Ækvatorsystemet</firstterm
-> er nok det mest brugte koordinatsystem over himmelrummet. Det er også det koordinatsystem der er mest i familie med jordoverfladens <link linkend="ai-geocoords"
->geografiske koordinatsystem</link
-> fordi det benytter samme grundplan og de samme poler. Projektionen af jordoverfladens ækvator på himmelkuglen kaldes <link linkend="ai-cequator"
->himlens ækvator</link
->. På samme måde danner projektionerne af Jordens poler <link linkend="ai-cpoles"
->himlens nord- og sydpol</link
->. </para
-><para
->Der er dog en afgørende forskel på ækvatorsystemet og det geografiske koordinatsystem: Det geografiske koordinatsystem er bundet til Jorden og roterer sammen med Jorden. Ækvatorsystemet er bundet til stjernerne<footnote id="fn-precess"
-><para
->faktisk er ækvatorsystemet ikke helt bundet til stjernerne. Se <link linkend="ai-precession"
->præcession</link
->. Og hvis man bruger <link linkend="ai-hourangle"
->timevinklen</link
-> i stedet for rektascensionen, er ækvatorsystemet bundet til Jorden, ikke stjernerne.</para
-></footnote
->, så ækvatorsystemet ser ud til at rotere over himlen sammen med stjernerne. I virkeligheden er det jo Jorden der roterer i forhold til de relativt ubevægelige stjerner. </para
-><para
->Den <firstterm
->breddeagtige</firstterm
-> (tilsvarende breddegraden) vinkel i ækvatorsystemet kaldes <firstterm
->deklinationen</firstterm
-> (forkortes Dekl.). Den angiver vinklen fra objektet til himlens ækvator. Den <firstterm
->længdeagtige</firstterm
-> vinkel kaldes <firstterm
->rektascensionen</firstterm
-> (forkortes <acronym
->RA</acronym
->). Den angiver objektets vinkel fra <link linkend="ai-equinox"
->forårspunktet</link
-> regnet mod øst.. I modsætning til alm. længdegrader måles rektascension i timer, minutter og sekunder i stedet for grader fordi den tilsyneladende rotation af ækvatorsystemet hænger nøje sammen med den <link linkend="ai-sidereal"
->sideriske tid</link
-> og <link linkend="ai-hourangle"
->timevinklen</link
->. Stjernehimlen roterer én gang rundt på 24 timer, så én times rektascension svarer til 15 grader (360 grader / 24 timer). </para>
+<title>Ækvatorsystemet</title>
+<indexterm><primary>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary>Ækvatorsystemet</secondary>
+<seealso>Himlens ækvator</seealso> <seealso>Himlens poler</seealso> <seealso>Geografisk koordinatsystem</seealso> </indexterm>
+<indexterm><primary>Rektascension</primary><see>Ækvatorsystemet</see></indexterm>
+<indexterm><primary>Deklination</primary><see>Ækvatorsystemet</see></indexterm>
+
+<para><firstterm>Ækvatorsystemet</firstterm> er nok det mest brugte koordinatsystem over himmelrummet. Det er også det koordinatsystem der er mest i familie med jordoverfladens <link linkend="ai-geocoords">geografiske koordinatsystem</link> fordi det benytter samme grundplan og de samme poler. Projektionen af jordoverfladens ækvator på himmelkuglen kaldes <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link>. På samme måde danner projektionerne af Jordens poler <link linkend="ai-cpoles">himlens nord- og sydpol</link>. </para><para>Der er dog en afgørende forskel på ækvatorsystemet og det geografiske koordinatsystem: Det geografiske koordinatsystem er bundet til Jorden og roterer sammen med Jorden. Ækvatorsystemet er bundet til stjernerne<footnote id="fn-precess"><para>faktisk er ækvatorsystemet ikke helt bundet til stjernerne. Se <link linkend="ai-precession">præcession</link>. Og hvis man bruger <link linkend="ai-hourangle">timevinklen</link> i stedet for rektascensionen, er ækvatorsystemet bundet til Jorden, ikke stjernerne.</para></footnote>, så ækvatorsystemet ser ud til at rotere over himlen sammen med stjernerne. I virkeligheden er det jo Jorden der roterer i forhold til de relativt ubevægelige stjerner. </para><para>Den <firstterm>breddeagtige</firstterm> (tilsvarende breddegraden) vinkel i ækvatorsystemet kaldes <firstterm>deklinationen</firstterm> (forkortes Dekl.). Den angiver vinklen fra objektet til himlens ækvator. Den <firstterm>længdeagtige</firstterm> vinkel kaldes <firstterm>rektascensionen</firstterm> (forkortes <acronym>RA</acronym>). Den angiver objektets vinkel fra <link linkend="ai-equinox">forårspunktet</link> regnet mod øst.. I modsætning til alm. længdegrader måles rektascension i timer, minutter og sekunder i stedet for grader fordi den tilsyneladende rotation af ækvatorsystemet hænger nøje sammen med den <link linkend="ai-sidereal">sideriske tid</link> og <link linkend="ai-hourangle">timevinklen</link>. Stjernehimlen roterer én gang rundt på 24 timer, så én times rektascension svarer til 15 grader (360 grader / 24 timer). </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="horizontal">
-<title
->Horisontsystemet</title>
-
-<indexterm
-><primary
->Himmelrummets koordinatsystem</primary>
-<secondary
->Horisontsystemet</secondary>
-<seealso
->Horisonten</seealso
-> <seealso
->Zenit</seealso
-> </indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Azimut</primary
-><see
->Horisontsystemet</see
-></indexterm>
-<indexterm
-><primary
->Højde</primary
-><see
->Horisontsystemet</see
-></indexterm>
-<para
->Horisontsystemet bruger din lokale <link linkend="ai-horizon"
->horisont</link
-> som grundplan. Dette deler meget bekvemt himmelrummet op i to halvkugler: Den øvre halvkugle som du kan se, og den nedre halvkugle som Jorden skjuler. Polen i den synlige halvkugle kaldes <link linkend="ai-zenith"
->zenit</link
->. Polen i den skjulte halvkugle kaldes <firstterm
->nadir (Z')</firstterm
->. Vinklen til et objekt over/under horisonten kaldes <firstterm
->højden</firstterm
-> (forkortes Høj. eller Alt.). Vinklen til et objekt rundt langs horisonten (målt fra nord mod øst) kaldes <firstterm
->azimut</firstterm
->. Horisontsystemet kaldes også somme tider Høj/Az- (Alt/Az-) koordinatsystemet. </para
-><para
->Horisontsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor ændrer et objekts højde og azimut sig over tid, efterhånden som objektet ser ud til at bevæge sig hen over himlen. Fordi horisontsystemet tager udgangspunkt i din lokale horisont, vil det samme objekt observeret på samme tid fra et andet sted have andre værdier af højde og azimut. </para
-><para
->Værdierne i horisontsystemet er meget værdifulde når man vil bestemme et objekts opgangs- og nedgangstid et bestemt sted. Når et objekts højde er 0 grader, er det enten ved at stå op (hvis dets azimut er &lt; 180 grader) eller ved at gå ned (hvis dets azimut er &gt; 180 grader). </para>
+<title>Horisontsystemet</title>
+
+<indexterm><primary>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary>Horisontsystemet</secondary>
+<seealso>Horisonten</seealso> <seealso>Zenit</seealso> </indexterm>
+<indexterm><primary>Azimut</primary><see>Horisontsystemet</see></indexterm>
+<indexterm><primary>Højde</primary><see>Horisontsystemet</see></indexterm>
+<para>Horisontsystemet bruger din lokale <link linkend="ai-horizon">horisont</link> som grundplan. Dette deler meget bekvemt himmelrummet op i to halvkugler: Den øvre halvkugle som du kan se, og den nedre halvkugle som Jorden skjuler. Polen i den synlige halvkugle kaldes <link linkend="ai-zenith">zenit</link>. Polen i den skjulte halvkugle kaldes <firstterm>nadir (Z')</firstterm>. Vinklen til et objekt over/under horisonten kaldes <firstterm>højden</firstterm> (forkortes Høj. eller Alt.). Vinklen til et objekt rundt langs horisonten (målt fra nord mod øst) kaldes <firstterm>azimut</firstterm>. Horisontsystemet kaldes også somme tider Høj/Az- (Alt/Az-) koordinatsystemet. </para><para>Horisontsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor ændrer et objekts højde og azimut sig over tid, efterhånden som objektet ser ud til at bevæge sig hen over himlen. Fordi horisontsystemet tager udgangspunkt i din lokale horisont, vil det samme objekt observeret på samme tid fra et andet sted have andre værdier af højde og azimut. </para><para>Værdierne i horisontsystemet er meget værdifulde når man vil bestemme et objekts opgangs- og nedgangstid et bestemt sted. Når et objekts højde er 0 grader, er det enten ved at stå op (hvis dets azimut er &lt; 180 grader) eller ved at gå ned (hvis dets azimut er &gt; 180 grader). </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="ecliptic">
-<title
->Ekliptikasystemet</title>
+<title>Ekliptikasystemet</title>
 
-<indexterm
-><primary
->Himmelrummets koordinatsystem</primary>
-<secondary
->Ekliptiske koordinater</secondary>
-<seealso
->Ekliptika</seealso>
+<indexterm><primary>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary>Ekliptiske koordinater</secondary>
+<seealso>Ekliptika</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Ekliptikasystemet bruger <link linkend="ai-ecliptic"
->ekliptika</link
-> som sit grundplan. Ekliptika er den bane Solen ser ud til at tage over himlen gennem et år. Det er også projektionen af Jordens egen bane om Solen på himmelkuglen. Breddegradsvinklen kaldes <firstterm
->ekliptisk bredde</firstterm
->, og længdegradsvinklen kaldes <firstterm
->ekliptisk længde</firstterm
->. <link linkend="ai-equinox"
->Forårspunktet</link
-> er nulpunktet for den ekliptiske længde, ligesom det er for rektascensionen i ækvatorsystemet. </para
-><para
->Hvad skal sådan et koordinatsystem nu gøre godt for? Hvis du gætter på det er til at beskrive objekter i solsystemet, er du ikke helt galt på den! Alle planeternes baner (undtagen Plutos) ligger næsten på ekliptika (&ie; de har altid en meget lille ekliptisk bredde). </para>
+<para>Ekliptikasystemet bruger <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link> som sit grundplan. Ekliptika er den bane Solen ser ud til at tage over himlen gennem et år. Det er også projektionen af Jordens egen bane om Solen på himmelkuglen. Breddegradsvinklen kaldes <firstterm>ekliptisk bredde</firstterm>, og længdegradsvinklen kaldes <firstterm>ekliptisk længde</firstterm>. <link linkend="ai-equinox">Forårspunktet</link> er nulpunktet for den ekliptiske længde, ligesom det er for rektascensionen i ækvatorsystemet. </para><para>Hvad skal sådan et koordinatsystem nu gøre godt for? Hvis du gætter på det er til at beskrive objekter i solsystemet, er du ikke helt galt på den! Alle planeternes baner (undtagen Plutos) ligger næsten på ekliptika (&ie; de har altid en meget lille ekliptisk bredde). </para>
 </sect2>
 
 <sect2 id="galactic">
-<title
->Mælkevejssystemet (galaksesystemet)</title>
+<title>Mælkevejssystemet (galaksesystemet)</title>
 
-<indexterm
-><primary
->Himmelrummets koordinatsystem</primary>
-<secondary
->Koordinater i mælkevejssystemet</secondary>
+<indexterm><primary>Himmelrummets koordinatsystem</primary>
+<secondary>Koordinater i mælkevejssystemet</secondary>
 </indexterm>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Mælkevejen</primary
-></indexterm
-> Mælkevejssystemet (galaksesystemet) bruger <firstterm
->Mælkevejen</firstterm
-> som grundplan. Her kaldes breddevinklen <firstterm
->galaktisk bredde</firstterm
->, og længdevinklen hedder <firstterm
->galaktisk længde</firstterm
->. Dette koordinatsystem er nyttigt når man vil beskrive selve galaksen. Eksempelvis kunne man være interesseret i at beskrive hvordan stjernernes tæthed ændrer sig som funktion af deres galaktiske bredde, for at se hvor meget Mælkevejens skive er fladtrykt. </para>
+<indexterm><primary>Mælkevejen</primary></indexterm> Mælkevejssystemet (galaksesystemet) bruger <firstterm>Mælkevejen</firstterm> som grundplan. Her kaldes breddevinklen <firstterm>galaktisk bredde</firstterm>, og længdevinklen hedder <firstterm>galaktisk længde</firstterm>. Dette koordinatsystem er nyttigt når man vil beskrive selve galaksen. Eksempelvis kunne man være interesseret i at beskrive hvordan stjernernes tæthed ændrer sig som funktion af deres galaktiske bredde, for at se hvor meget Mælkevejens skive er fladtrykt. </para>
 </sect2>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook
index e3f45d05383..7c791a2c2da 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook
@@ -1,43 +1,24 @@
 <sect1 id="tool-solarsys">
-<title
->Solsystemsviser</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Solsystemsviser</secondary>
+<title>Solsystemsviser</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Solsystemsviser</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Solsystemsviseren </screeninfo>
+<screeninfo>Solsystemsviseren </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="solarsystem.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Solsystemsviser</phrase>
+    <phrase>Solsystemsviser</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Dette værktøj viser en model af vort solsystem som det ser ud ovenifra. Solen tegnes som et gult punkt i midten af plottet, og planeternes baner tegnes som ellipser med rigtig form og orientering. Nuværende position for hver planet langs sin bane tegnes som et farvet punkt sammen med en etiket. Skærmen kan forstørres og formindskes med tasterne <keycap
->+</keycap
-> og <keycap
->-</keycap
->, og kan centreres om med piletasterne, eller ved at dobbeltklikke hvor som helst i vinduet med musen. Du kan også centrere på en planet med tasterne <keycap
->0&ndash;9</keycap
-> (<keycap
->0</keycap
-> er solen, og <keycap
->9</keycap
-> er Pluto). Hvis du centrerer på en planet, følges den mens tiden går i værktøjet. </para>
-<para
->Visning af solsystemet har sit eget ur, uafhængig af uret i &kstars; hovedvindue. Der er en kontrol til at styre tidsskridtet, som ligner den i hovedvinduets værktøjslinje. Imidlertid bruges normalt tidsskridtet 1 dag af kontrollen (så planeternes bevægelser ses), og den begynder med uret stoppet når værktøjet vises. </para>
+<para>Dette værktøj viser en model af vort solsystem som det ser ud ovenifra. Solen tegnes som et gult punkt i midten af plottet, og planeternes baner tegnes som ellipser med rigtig form og orientering. Nuværende position for hver planet langs sin bane tegnes som et farvet punkt sammen med en etiket. Skærmen kan forstørres og formindskes med tasterne <keycap>+</keycap> og <keycap>-</keycap>, og kan centreres om med piletasterne, eller ved at dobbeltklikke hvor som helst i vinduet med musen. Du kan også centrere på en planet med tasterne <keycap>0&ndash;9</keycap> (<keycap>0</keycap> er solen, og <keycap>9</keycap> er Pluto). Hvis du centrerer på en planet, følges den mens tiden går i værktøjet. </para>
+<para>Visning af solsystemet har sit eget ur, uafhængig af uret i &kstars; hovedvindue. Der er en kontrol til at styre tidsskridtet, som ligner den i hovedvinduets værktøjslinje. Imidlertid bruges normalt tidsskridtet 1 dag af kontrollen (så planeternes bevægelser ses), og den begynder med uret stoppet når værktøjet vises. </para>
 <note>
-<para
->Den nuværende model som bruges for Plutos bane er kun god for datoer omkring 100 år fra dagens dato. Hvis du lader solsystemets ur gå fremad forbi dette tidsinterval, ser du at Pluto opfører sig meget mærkeligt. Vi er klare over problemet, og vil snart forsøge at forbedre Plutos banemodel. </para>
+<para>Den nuværende model som bruges for Plutos bane er kun god for datoer omkring 100 år fra dagens dato. Hvis du lader solsystemets ur gå fremad forbi dette tidsinterval, ser du at Pluto opfører sig meget mærkeligt. Vi er klare over problemet, og vil snart forsøge at forbedre Plutos banemodel. </para>
 </note>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook
index d256a8cc0af..f4b78a21570 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook
@@ -1,89 +1,26 @@
 <sect1 id="ai-spiralgal">
 
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Mike</firstname
-> <surname
->Choatie</surname
-> </author>
+<author><firstname>Mike</firstname> <surname>Choatie</surname> </author>
 </sect1info>
 
-<title
->Spiralgalakser</title>
-<indexterm
-><primary
->Spiralgalakser</primary>
+<title>Spiralgalakser</title>
+<indexterm><primary>Spiralgalakser</primary>
 </indexterm>
 
-<para
->Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. </para>
-<para
->Galakser klassificeres i et <quote
->stemmegaffel-diagram</quote
->. Bagkanten af stemmegaflen er de <link linkend="ai-ellipgal"
->elliptiske galakser</link
-> ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. <quote
->Tænderne</quote
-> på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte <quote
->bjælkeformede</quote
-> spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. </para
-><para
->Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale <quote
->kugle</quote
-> af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. </para
-><para
->Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. </para
-><para
->Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet <quote
->Mælkevejen</quote
-> henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. </para
-><para
->Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. </para
-><para
->Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at <emphasis
->alle</emphasis
-> større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. </para>
+<para>Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. </para>
+<para>Galakser klassificeres i et <quote>stemmegaffel-diagram</quote>. Bagkanten af stemmegaflen er de <link linkend="ai-ellipgal">elliptiske galakser</link> ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. <quote>Tænderne</quote> på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte <quote>bjælkeformede</quote> spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. </para><para>Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale <quote>kugle</quote> af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. </para><para>Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. </para><para>Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet <quote>Mælkevejen</quote> henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. </para><para>Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. </para><para>Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at <emphasis>alle</emphasis> større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. </para>
 
 <tip>
-<para
->Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres <link linkend="popup-menu"
->popop-menu</link
->. Du kan finde dem ved at bruge funktionen <link linkend="findobjects"
->Find objekt</link
->. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: <itemizedlist>
-<listitem
-><para
->M 64 (type Sa)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->M 31, Andromeda-galaksen (type Sb)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->M 81 (type Sb)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->M 51 (type Sc)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede]</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->M 83 (type SBa)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->NGC 1530 (type SBb)</para
-></listitem>
-<listitem
-><para
->NGC 1073 (type SBc)</para
-></listitem>
+<para>Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres <link linkend="popup-menu">popop-menu</link>. Du kan finde dem ved at bruge funktionen <link linkend="findobjects">Find objekt</link>. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: <itemizedlist>
+<listitem><para>M 64 (type Sa)</para></listitem>
+<listitem><para>M 31, Andromeda-galaksen (type Sb)</para></listitem>
+<listitem><para>M 81 (type Sb)</para></listitem>
+<listitem><para>M 51 (type Sc)</para></listitem>
+<listitem><para>NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede]</para></listitem>
+<listitem><para>M 83 (type SBa)</para></listitem>
+<listitem><para>NGC 1530 (type SBb)</para></listitem>
+<listitem><para>NGC 1073 (type SBc)</para></listitem>
 </itemizedlist>
 </para>
 </tip>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook
index 6d439e94948..79beac2ca94 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook
@@ -1,109 +1,72 @@
 <sect1 id="ai-stars">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Stjerner: En introducerende <acronym
->OSS</acronym
-> (Ofte stillede spørgsmål).</title>
-<indexterm
-><primary
->Stjerner</primary
-></indexterm>
+<title>Stjerner: En introducerende <acronym>OSS</acronym> (Ofte stillede spørgsmål).</title>
+<indexterm><primary>Stjerner</primary></indexterm>
 
 <qandaset id="stars-faq">
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad er stjerner?</para>
+<para>Hvad er stjerner?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
-><firstterm
->Stjerner</firstterm
-> er gigantiske, sfærer der holdes sammen af deres egen tyngdekraft. De består (mest) af brint. Stjerner er også termonukleare motorer; dybt inde i en stjernes kerne, hvor massefylden er ekstrem og temperaturen når op på over 10 millioner grader celsius, sker kernefusionen. </para>
+<para><firstterm>Stjerner</firstterm> er gigantiske, sfærer der holdes sammen af deres egen tyngdekraft. De består (mest) af brint. Stjerner er også termonukleare motorer; dybt inde i en stjernes kerne, hvor massefylden er ekstrem og temperaturen når op på over 10 millioner grader celsius, sker kernefusionen. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Er solen en stjerne?</para>
+<para>Er solen en stjerne?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Ja, solen er en stjerne. Den er det dominerende midtpunkt i vores solsystem. Sammenlignet med andre stjerner er vores sol ret almindelig; den virker så meget større og mere lysstærk fordi den er millioner af gange tættere på os end nogen anden stjerne. </para>
+<para>Ja, solen er en stjerne. Den er det dominerende midtpunkt i vores solsystem. Sammenlignet med andre stjerner er vores sol ret almindelig; den virker så meget større og mere lysstærk fordi den er millioner af gange tættere på os end nogen anden stjerne. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvorfor skinner stjerner?</para>
+<para>Hvorfor skinner stjerner?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Det korte svar er: Stjerner skinner fordi de er meget varme. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. Ethvert objekt som opvarmes til tusinder af grader udsender lys, fuldstændig ligesom stjerner gør det. </para>
+<para>Det korte svar er: Stjerner skinner fordi de er meget varme. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. Ethvert objekt som opvarmes til tusinder af grader udsender lys, fuldstændig ligesom stjerner gør det. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Det indlysende næste spørgsmål er: hvorfor er stjerner så varme?</para>
+<para>Det indlysende næste spørgsmål er: hvorfor er stjerner så varme?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Det er straks et sværere spørgsmål at besvare. Det sædvanlige svar er at stjerner får deres varme gennem de kernefusioner som foregår i deres indre. Dette er dog ikke den eneste årsag til stjerners varme, for de skal nødvændigvis være varme i forvejen før kernefusionen kan begynde. Fusionen kan kun opretholde den høje temperatur; den kan ikke gøre en stjerne varm til at begynde med. Et mere korrekt svar er, at stjerner er varme fordi de er kollapset. Stjerner bliver dannet af gasholdige skyer; når gasskyen kondenserer og danner en stjerne, frigives den potentielle tyngdeenergi, først som kinetisk (bevægelses-) energi og senere som varme efterhånden som tætheden vokser. </para>
+<para>Det er straks et sværere spørgsmål at besvare. Det sædvanlige svar er at stjerner får deres varme gennem de kernefusioner som foregår i deres indre. Dette er dog ikke den eneste årsag til stjerners varme, for de skal nødvændigvis være varme i forvejen før kernefusionen kan begynde. Fusionen kan kun opretholde den høje temperatur; den kan ikke gøre en stjerne varm til at begynde med. Et mere korrekt svar er, at stjerner er varme fordi de er kollapset. Stjerner bliver dannet af gasholdige skyer; når gasskyen kondenserer og danner en stjerne, frigives den potentielle tyngdeenergi, først som kinetisk (bevægelses-) energi og senere som varme efterhånden som tætheden vokser. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Er alle stjerner ens?</para>
+<para>Er alle stjerner ens?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->Stjerner har mange egenskaber tilfælles: De er alle kollapsede sfærer af varm, tæt gas (mest brint) og kernefusion foregår i- eller nær ved kernen i alle stjernerne på himlen. </para
-><para
->Nogle stjerner viser dog store forskelligheder, i visse af egenskaberne, fra andre stjerner. De mest lysstærke stjerner skinner næsten 100 millioner gange klarere end de lyssvageste. Overfladetemperaturen på stjerner varierer fra bare få tusinde grader til næsten 50.000 grader celsius. Disse forskelligheder skyldes, for manges vedkommende, forskellen i stjernernes masse: tunge stjerner er både varmere og mere lysstærke end stjerner med ringe masse. Lysintensiteten afhænger også af  stjernens <emphasis
->udviklingsstadie</emphasis
->. </para>
+<para>Stjerner har mange egenskaber tilfælles: De er alle kollapsede sfærer af varm, tæt gas (mest brint) og kernefusion foregår i- eller nær ved kernen i alle stjernerne på himlen. </para><para>Nogle stjerner viser dog store forskelligheder, i visse af egenskaberne, fra andre stjerner. De mest lysstærke stjerner skinner næsten 100 millioner gange klarere end de lyssvageste. Overfladetemperaturen på stjerner varierer fra bare få tusinde grader til næsten 50.000 grader celsius. Disse forskelligheder skyldes, for manges vedkommende, forskellen i stjernernes masse: tunge stjerner er både varmere og mere lysstærke end stjerner med ringe masse. Lysintensiteten afhænger også af  stjernens <emphasis>udviklingsstadie</emphasis>. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvad er "hovedsekvensen"?</para>
+<para>Hvad er "hovedsekvensen"?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
-><indexterm
-><primary
->Hovedsekvensen</primary
-></indexterm
-> Hovedsekvensen er det stadie i en stjernes udvikling hvor den fusionerer brint i sin kerne. Dette er det første (og længste) stadie i en stjernes liv (hvis man ikke medregner protostjerne-faserne). Hvad der sker med en stjerne når den løber tør for brint i sin kerne vil blive forklaret nærmer i artiklen om stellar udvikling (kommer snart). </para>
+<para><indexterm><primary>Hovedsekvensen</primary></indexterm> Hovedsekvensen er det stadie i en stjernes udvikling hvor den fusionerer brint i sin kerne. Dette er det første (og længste) stadie i en stjernes liv (hvis man ikke medregner protostjerne-faserne). Hvad der sker med en stjerne når den løber tør for brint i sin kerne vil blive forklaret nærmer i artiklen om stellar udvikling (kommer snart). </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
 <qandaentry>
 <question>
-<para
->Hvor langt er en stjernes liv?</para>
+<para>Hvor langt er en stjernes liv?</para>
 </question>
 <answer>
-<para
->En stjernes levetid kommer meget an på dens masse. Jo tungere stjerne desto varmere og mere lysstærk er den, hvilket betyder at den hurtigere vil forbruge sit brændstof. De største stjerner (omkring 100 gange så tunge som solen), vil forbruge deres brændstof på få millioner år; mens de mindste (omkring 10% af solens masse), med deres mere sparsommelige brændstofforbrug, kan skinne (om end svagt) i <emphasis
->trillioner</emphasis
-> af år. Det er længere end universet har eksisteret til dato. </para>
+<para>En stjernes levetid kommer meget an på dens masse. Jo tungere stjerne desto varmere og mere lysstærk er den, hvilket betyder at den hurtigere vil forbruge sit brændstof. De største stjerner (omkring 100 gange så tunge som solen), vil forbruge deres brændstof på få millioner år; mens de mindste (omkring 10% af solens masse), med deres mere sparsommelige brændstofforbrug, kan skinne (om end svagt) i <emphasis>trillioner</emphasis> af år. Det er længere end universet har eksisteret til dato. </para>
 </answer>
 </qandaentry>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook
index f1af4131cc0..3a344115232 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook
@@ -1,32 +1,9 @@
 <sect1 id="ai-timezones">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Tidszoner</title>
-<indexterm
-><primary
->Tidszoner</primary>
+<title>Tidszoner</title>
+<indexterm><primary>Tidszoner</primary>
 </indexterm>
-<para
->Jorden er rund, og Solen skinner altid på halvdelen af Jorden. Men den del af Jorden Solen skinner på, skifter hele tiden fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Vi oplever dette som dagens gang hvorend vi er på Jorden. På et hvilket som helst tidspunkt er der områder på Jorden der bevæger sig fra den mørke del af Jorden til den oplyste del (det er det vi kalder <emphasis
->solopgangen</emphasis
-> til daglig). Samtidig bevæger et område på den anden side af Jorden sig fra sollyset ind i skyggen (det kalder vi så <emphasis
->solnedgang</emphasis
->). Så på samme tid oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tid på dagen (skolebørn møder ved 8 - 9 tiden over hele Jorden). </para
-><para
->Denne overensstemmelse opnås ved at dele jordkloden op i 24 lodrette stykker kaldet <firstterm
->tidszoner</firstterm
->. Den lokale tid er den samme overalt indenfor samme tidszone, men klokken er en time <emphasis
->mindre</emphasis
-> end klokken i nabozonen mod øst. Dette er dog en let forsimplet fremstilling. De rigtige tidszoners grænser er ikke rette lodrette linjer, fordi de ofte følger landegrænser og andre politiske hensyn. </para
-><para
->Fordi den lokale tid altid tiltager med en time hver gang du passerer ind i en ny tidszone på vej østpå, ville du komme en dag foran hvis du tog østpå og passerede alle 24 tidszoner. Dette paradoks har man løst ved at definere den <firstterm
->internationale datolinje</firstterm
->. Datolinjen er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede. Ø-staten Fiji ligger på begge sider af datolinjen, så hvis du har haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan du tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. </para>
+<para>Jorden er rund, og Solen skinner altid på halvdelen af Jorden. Men den del af Jorden Solen skinner på, skifter hele tiden fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Vi oplever dette som dagens gang hvorend vi er på Jorden. På et hvilket som helst tidspunkt er der områder på Jorden der bevæger sig fra den mørke del af Jorden til den oplyste del (det er det vi kalder <emphasis>solopgangen</emphasis> til daglig). Samtidig bevæger et område på den anden side af Jorden sig fra sollyset ind i skyggen (det kalder vi så <emphasis>solnedgang</emphasis>). Så på samme tid oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tid på dagen (skolebørn møder ved 8 - 9 tiden over hele Jorden). </para><para>Denne overensstemmelse opnås ved at dele jordkloden op i 24 lodrette stykker kaldet <firstterm>tidszoner</firstterm>. Den lokale tid er den samme overalt indenfor samme tidszone, men klokken er en time <emphasis>mindre</emphasis> end klokken i nabozonen mod øst. Dette er dog en let forsimplet fremstilling. De rigtige tidszoners grænser er ikke rette lodrette linjer, fordi de ofte følger landegrænser og andre politiske hensyn. </para><para>Fordi den lokale tid altid tiltager med en time hver gang du passerer ind i en ny tidszone på vej østpå, ville du komme en dag foran hvis du tog østpå og passerede alle 24 tidszoner. Dette paradoks har man løst ved at definere den <firstterm>internationale datolinje</firstterm>. Datolinjen er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede. Ø-staten Fiji ligger på begge sider af datolinjen, så hvis du har haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan du tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. </para>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook
index 0619da2a327..d582e83d72d 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook
@@ -1,73 +1,18 @@
 <chapter id="tools">
-<title
->KStars værktøjer</title>
+<title>KStars værktøjer</title>
 <para>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary
-></indexterm
-> &kstars; indeholder en række værktøjer der kan bruges til at udforske mere avancerede dele af astronomien. </para>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary></indexterm> &kstars; indeholder en række værktøjer der kan bruges til at udforske mere avancerede dele af astronomien. </para>
 
 <itemizedlist>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-details"
->Objekt-detaljer</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-calculator"
->Astronomisk lommeregner</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-aavso"
->AAVSO lyskurver</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-altvstime"
->Tegner en graf over Højde vs. tid</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-whatsup"
->Hvad sker der i aften?</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-scriptbuilder"
->Scriptopbygning</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-solarsys"
->Solsystemsviser</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-jmoons"
->Værktøj til Jupiters måner</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-observinglist"
->Værktøjet Observationsliste</link
-></para
-></listitem>
-<listitem
-><para
-><link linkend="tool-fitsviewer"
->FITS viser</link
-></para
-></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-details">Objekt-detaljer</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-calculator">Astronomisk lommeregner</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-aavso">AAVSO lyskurver</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-altvstime">Tegner en graf over Højde vs. tid</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-whatsup">Hvad sker der i aften?</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-scriptbuilder">Scriptopbygning</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-solarsys">Solsystemsviser</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-jmoons">Værktøj til Jupiters måner</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-observinglist">Værktøjet Observationsliste</link></para></listitem>
+<listitem><para><link linkend="tool-fitsviewer">FITS viser</link></para></listitem>
 </itemizedlist>
 &tool-details; &tool-calculator; &tool-aavso; &tool-altvstime; &tool-whatsup; &tool-scriptbuilder; &tool-solarsys; &tool-jmoons; &tool-observinglist; &tool-fitsviewer; </chapter>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook
index 70dd2b537bd..7c5d873f879 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook
@@ -1,54 +1,14 @@
 <sect1 id="ai-utime">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Universel tid</title>
-<indexterm
-><primary
->Universel tid</primary>
-<seealso
->Tidszoner</seealso>
+<title>Universel tid</title>
+<indexterm><primary>Universel tid</primary>
+<seealso>Tidszoner</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Tiden på vores ure er i virkeligheden en måling af hvor langt Solen er kommet på sin tilsyneladende daglige vandring over himlen. Hvor langt Solen er kommet, afhænger af betragterens længdegrad fordi Jorden er rund (se <link linkend="ai-timezones"
->tidszoner</link
->). </para
-><para
->Men det er sommetider nødvendigt at definere en universel tid der er ens overalt på Jorden. En måde at gøre dette på, er at vælge et sted på Jorden, og så udnævne dets lokale tid til <firstterm
->universel tid</firstterm
->, forkortet <abbrev
->UT</abbrev
->. (Navnet er egentligt lidt misvisende, da det ikke har noget med universet at gøre. Det er måske bedre at tænke på det som <emphasis
->global tid</emphasis
->). </para
-><para
->Det geografiske sted hvis lokale tid er valgt som universel tid, er Greenwich i England. Valget af Greenwich er historisk betinget uden anden forklaring end at det var englænderne der fik ideen. Universel tid blev vigtigt da europæiske skibe begyndte at krydse verdenshavene langt fra alle kendte landemærker. Navigatørerne kunne bestemme skibets længdegrad ved at sammenligne den lokale tid (som de kunne bestemme ud fra Solen) med tiden i deres hjemhavn (som de havde på et præcist ur ombord på skibet). I Greenwich lå Englands Royal Observatory som havde til opgave at have et meget præcist ur som skibene i den nærliggende London havn kunne sætte deres ure efter før de sejlede. </para>
+<para>Tiden på vores ure er i virkeligheden en måling af hvor langt Solen er kommet på sin tilsyneladende daglige vandring over himlen. Hvor langt Solen er kommet, afhænger af betragterens længdegrad fordi Jorden er rund (se <link linkend="ai-timezones">tidszoner</link>). </para><para>Men det er sommetider nødvendigt at definere en universel tid der er ens overalt på Jorden. En måde at gøre dette på, er at vælge et sted på Jorden, og så udnævne dets lokale tid til <firstterm>universel tid</firstterm>, forkortet <abbrev>UT</abbrev>. (Navnet er egentligt lidt misvisende, da det ikke har noget med universet at gøre. Det er måske bedre at tænke på det som <emphasis>global tid</emphasis>). </para><para>Det geografiske sted hvis lokale tid er valgt som universel tid, er Greenwich i England. Valget af Greenwich er historisk betinget uden anden forklaring end at det var englænderne der fik ideen. Universel tid blev vigtigt da europæiske skibe begyndte at krydse verdenshavene langt fra alle kendte landemærker. Navigatørerne kunne bestemme skibets længdegrad ved at sammenligne den lokale tid (som de kunne bestemme ud fra Solen) med tiden i deres hjemhavn (som de havde på et præcist ur ombord på skibet). I Greenwich lå Englands Royal Observatory som havde til opgave at have et meget præcist ur som skibene i den nærliggende London havn kunne sætte deres ure efter før de sejlede. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Sæt dit sted til <quote
->Greenwich, England</quote
-> i dialogen <guilabel
->Sæt sted</guilabel
-> (<keycombo action="simul"
->&Ctrl; <keycap
->G</keycap
-></keycombo
->). Sammenlign den lokale tid (<abbrev
->LT</abbrev
->) og den universelle tid (<abbrev
->UT</abbrev
->). De er ens! </para
-><para
->Viderelæsning: Historien om fremstillingen af det første ur der var præcist og stabilt nok til brug på skibe for at holde den universelle tid, er en fascinerende historie. Og den er fortalt mesterligt i bogen <quote
->Manden der målte længdegraden</quote
-> af Dava Sobel, Borgen. </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Sæt dit sted til <quote>Greenwich, England</quote> i dialogen <guilabel>Sæt sted</guilabel> (<keycombo action="simul">&Ctrl; <keycap>G</keycap></keycombo>). Sammenlign den lokale tid (<abbrev>LT</abbrev>) og den universelle tid (<abbrev>UT</abbrev>). De er ens! </para><para>Viderelæsning: Historien om fremstillingen af det første ur der var præcist og stabilt nok til brug på skibe for at holde den universelle tid, er en fascinerende historie. Og den er fortalt mesterligt i bogen <quote>Manden der målte længdegraden</quote> af Dava Sobel, Borgen. </para>
 </tip>
 </sect1>
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook
index bd26995c472..e6e68e15464 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook
@@ -1,56 +1,24 @@
 <sect1 id="tool-whatsup">
-<title
->Værktøjet "Hvad sker der i aften?"</title>
-<indexterm
-><primary
->Værktøjer</primary>
-<secondary
->Værktøjet "Hvad sker der i aften?"</secondary>
+<title>Værktøjet "Hvad sker der i aften?"</title>
+<indexterm><primary>Værktøjer</primary>
+<secondary>Værktøjet "Hvad sker der i aften?"</secondary>
 </indexterm>
 
 <screenshot>
-<screeninfo
->Hvad sker der i aften? </screeninfo>
+<screeninfo>Hvad sker der i aften? </screeninfo>
 <mediaobject>
   <imageobject>
     <imagedata fileref="wut.png" format="PNG"/>
   </imageobject>
   <textobject>
-    <phrase
->Hvad sker der i aften?</phrase>
+    <phrase>Hvad sker der i aften?</phrase>
   </textobject>
 </mediaobject>
 </screenshot>
 
-<para
->Værktøjet <quote
->Hvad sker der i aften?</quote
-> (WUT) viser en liste over objekter der er synlige en given nat fra et givet sted. Som standard tages tid og sted fra indstillingerne i hovedvinduet, men du kan ændre på værdierne med knapperne <guibutton
->Skift datoen</guibutton
-> og <guibutton
->Skift stedet</guibutton
-> i toppen af WUT-vinduet. </para>
-<para
->"Hvad sker der i aften" kan også bruges til at vise en kort almanak over data for en valgt dato: Solen og Månens op- og nedgangstider, dagens længde, nattens længde og månens fase. </para>
-<para
->Informationerne om objektet vises under almanakken. Objekterne er organiseret efter type. Vælg objekttypen i feltet <guilabel
->Vælg en kategori</guilabel
->, og alle objekter af den type som er over horisonten en given nat vil blive vist i feltet <guilabel
->Matchende objekter</guilabel
->. Et eksempel: på billedet er kategorien <guilabel
->Planeter</guilabel
-> og de fire planeter der er synlige den pågældende nat vises (Mars, Neptun, Pluto og Uranus). Når et objekt på listen markeres, vises dets op- og nedgangstid og det tidspunkt det står højest i det nederste panel til højre. Derudover kan du trykke på <guibutton
->Objektdetaljer...</guibutton
-> for at åbne vinduet med <link linkend="tool-details"
->Detaljerede objekter</link
-> om objektet. </para>
-<para
->Som standard viser WUT de objekter der er over horisonten mellem solnedgang og midnat (<quote
->om aftenen</quote
->). Du kan også vælge at få vist de objekter der er synlige mellem midnat og solopgang (<quote
->om morgenen</quote
->), eller helt fra solnedgang til solopgang (<quote
->når som helst i nat</quote
->) ved hjælp af kombinationsfeltet i toppen af vinduet. </para>
+<para>Værktøjet <quote>Hvad sker der i aften?</quote> (WUT) viser en liste over objekter der er synlige en given nat fra et givet sted. Som standard tages tid og sted fra indstillingerne i hovedvinduet, men du kan ændre på værdierne med knapperne <guibutton>Skift datoen</guibutton> og <guibutton>Skift stedet</guibutton> i toppen af WUT-vinduet. </para>
+<para>"Hvad sker der i aften" kan også bruges til at vise en kort almanak over data for en valgt dato: Solen og Månens op- og nedgangstider, dagens længde, nattens længde og månens fase. </para>
+<para>Informationerne om objektet vises under almanakken. Objekterne er organiseret efter type. Vælg objekttypen i feltet <guilabel>Vælg en kategori</guilabel>, og alle objekter af den type som er over horisonten en given nat vil blive vist i feltet <guilabel>Matchende objekter</guilabel>. Et eksempel: på billedet er kategorien <guilabel>Planeter</guilabel> og de fire planeter der er synlige den pågældende nat vises (Mars, Neptun, Pluto og Uranus). Når et objekt på listen markeres, vises dets op- og nedgangstid og det tidspunkt det står højest i det nederste panel til højre. Derudover kan du trykke på <guibutton>Objektdetaljer...</guibutton> for at åbne vinduet med <link linkend="tool-details">Detaljerede objekter</link> om objektet. </para>
+<para>Som standard viser WUT de objekter der er over horisonten mellem solnedgang og midnat (<quote>om aftenen</quote>). Du kan også vælge at få vist de objekter der er synlige mellem midnat og solopgang (<quote>om morgenen</quote>), eller helt fra solnedgang til solopgang (<quote>når som helst i nat</quote>) ved hjælp af kombinationsfeltet i toppen af vinduet. </para>
 </sect1>
 
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook
index 9123dc57fe2..72aba85de4f 100644
--- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook
+++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook
@@ -1,44 +1,14 @@
 <sect1 id="ai-zenith">
 <sect1info>
-<author
-><firstname
->Jason</firstname
-> <surname
->Harris</surname
-> </author>
+<author><firstname>Jason</firstname> <surname>Harris</surname> </author>
 </sect1info>
-<title
->Zenit</title>
-<indexterm
-><primary
->Zenit</primary>
-<seealso
->Koordinater i horisontsystemet</seealso>
+<title>Zenit</title>
+<indexterm><primary>Zenit</primary>
+<seealso>Koordinater i horisontsystemet</seealso>
 </indexterm>
-<para
->Zenit er det punkt på himlen du ser når du kigger <quote
->lige op</quote
-> over dit hoved. Mere præcist er det det punkt der har <firstterm
->højden</firstterm
-> +90 grader. Det er polen i himmelkoordinatsystemet <link linkend="horizontal"
->Horisontsystemet</link
->. Geometrisk er det det punkt på <link linkend="ai-csphere"
->himmelkuglen</link
-> der rammes af en linje fra Jordens centrum gennem det sted hvor du står, og videre ud i rummet. </para
-><para
->Zenit er pr definition et punkt på den <link linkend="ai-meridian"
->lokale meridian</link
->. </para>
+<para>Zenit er det punkt på himlen du ser når du kigger <quote>lige op</quote> over dit hoved. Mere præcist er det det punkt der har <firstterm>højden</firstterm> +90 grader. Det er polen i himmelkoordinatsystemet <link linkend="horizontal">Horisontsystemet</link>. Geometrisk er det det punkt på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link> der rammes af en linje fra Jordens centrum gennem det sted hvor du står, og videre ud i rummet. </para><para>Zenit er pr definition et punkt på den <link linkend="ai-meridian">lokale meridian</link>. </para>
 <tip>
-<para
->Øvelse:</para>
-<para
->Du kan fokusere billedet på zenit ved at trykke på<keycap
->Z</keycap
-> eller ved at vælge <guimenuitem
->Zenit</guimenuitem
-> på menuen <guimenu
->Sted</guimenu
->. </para>
+<para>Øvelse:</para>
+<para>Du kan fokusere billedet på zenit ved at trykke på<keycap>Z</keycap> eller ved at vælge <guimenuitem>Zenit</guimenuitem> på menuen <guimenu>Sted</guimenu>. </para>
 </tip>
 </sect1>
-- 
cgit v1.2.1