From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Darrell Anderson Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600 Subject: Beautify docbook files --- tde-i18n-da/docs/tdeedu/blinken/index.docbook | 335 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/index.docbook | 1606 ++------ .../docs/tdeedu/kalzium/man-kalzium.1.docbook | 99 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kanagram/index.docbook | 524 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/index.docbook | 506 +-- .../docs/tdeedu/kbruch/man-kbruch.1.docbook | 76 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/keduca/index.docbook | 387 +- .../docs/tdeedu/keduca/man-keduca.1.docbook | 95 +- .../docs/tdeedu/keduca/man-keducabuilder.1.docbook | 120 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kgeography/index.docbook | 718 +--- tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/index.docbook | 1238 ++---- .../docs/tdeedu/khangman/man-khangman.6.docbook | 97 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/index.docbook | 771 +--- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/man-kig.1.docbook | 191 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kiten/index.docbook | 813 +--- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/adjectives.docbook | 591 ++- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/index.docbook | 538 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/nouns.docbook | 511 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/numbers.docbook | 393 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/pronouns.docbook | 665 ++-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/verbs.docbook | 3068 ++++++--------- tde-i18n-da/docs/tdeedu/klettres/index.docbook | 1033 +---- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/commands.docbook | 620 +-- .../docs/tdeedu/kmplot/configuration.docbook | 252 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/credits.docbook | 43 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/dcop.docbook | 632 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/developer.docbook | 8 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/firststeps.docbook | 63 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/index.docbook | 79 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/install.docbook | 16 +- .../docs/tdeedu/kmplot/introduction.docbook | 37 +- .../docs/tdeedu/kmplot/man-kmplot.1.docbook | 121 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/reference.docbook | 281 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/using.docbook | 348 +- .../docs/tdeedu/kpercentage/commands.docbook | 41 +- .../docs/tdeedu/kpercentage/credits.docbook | 50 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/devel.docbook | 8 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/faq.docbook | 22 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/index.docbook | 81 +- .../docs/tdeedu/kpercentage/install.docbook | 13 +- .../docs/tdeedu/kpercentage/introduction.docbook | 9 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/using.docbook | 50 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook | 223 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook | 69 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook | 8 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook | 80 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook | 34 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook | 39 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook | 24 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook | 39 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook | 34 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook | 31 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook | 39 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook | 34 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook | 36 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook | 37 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook | 37 +- .../docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook | 30 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook | 111 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook | 35 +- .../docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook | 130 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook | 2376 +++--------- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook | 498 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook | 64 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook | 100 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook | 28 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook | 76 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook | 259 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook | 115 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook | 78 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook | 58 +- .../docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook | 85 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook | 45 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook | 162 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook | 147 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook | 50 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook | 67 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook | 32 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook | 30 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook | 47 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook | 209 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook | 1317 ++----- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook | 146 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook | 31 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook | 81 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook | 54 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook | 215 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook | 38 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook | 62 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook | 117 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook | 259 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook | 128 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook | 128 +- .../docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook | 131 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook | 41 +- .../docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook | 67 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook | 67 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook | 57 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook | 373 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook | 29 +- .../docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook | 436 +-- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook | 93 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook | 200 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook | 35 +- .../docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook | 91 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook | 71 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook | 31 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook | 79 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook | 54 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook | 50 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook | 44 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/index.docbook | 972 +---- .../docs/tdeedu/ktouch/man-ktouch.1.docbook | 122 +- .../docs/tdeedu/kturtle/getting-started.docbook | 233 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/glossary.docbook | 403 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/index.docbook | 328 +- .../tdeedu/kturtle/programming-reference.docbook | 1561 ++------ .../docs/tdeedu/kturtle/translator-guide.docbook | 253 +- .../docs/tdeedu/kturtle/using-kturtle.docbook | 973 +---- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kverbos/index.docbook | 1063 ++--- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/index.docbook | 4082 ++++---------------- .../tdeedu/kvoctrain/man-spotlight2kvtml.1.docbook | 104 +- tde-i18n-da/docs/tdeedu/kwordquiz/index.docbook | 1576 ++------ 128 files changed, 8546 insertions(+), 31034 deletions(-) (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdeedu') diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/blinken/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/blinken/index.docbook index a31c7bc38d7..993361cae15 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/blinken/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/blinken/index.docbook @@ -1,320 +1,192 @@ blinKen"> + blinKen"> - + ]> -&blinken;-håndbogen +&blinken;-håndbogen -Danny Allen
&Danny.Allen.mail;
+Danny Allen
&Danny.Allen.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2005 -&Danny.Allen; +2005 +&Danny.Allen; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-08-20 -1.0 +2005-08-20 +1.0 -Programmet &blinken; bringer et gammeldags elektronisk hukommelsesspil fra 1970'erne til &kde;. +Programmet &blinken; bringer et gammeldags elektronisk hukommelsesspil fra 1970'erne til &kde;. -KDE -tdeedu -blinKen -spil -barn -electronik -retro +KDE +tdeedu +blinKen +spil +barn +electronik +retro -Indledning +Indledning -Programmet &blinken; er baseret på et elektronisk hukommelsesspil, udgivet 1978, som udfordrer spillerne til at huske sekvenser af øgende længde. På apparatets forside er der fire forskellige farvede knapper, hver med sin egen karakteristiske lyd. De fire knapper lyser op tilfældigt, og laver sekvensen som spilleren derefter skal huske. Hvis det lykkes for spilleren at huske sekvensen af lys i rigtig rækkefølge, går han videre til næste niveau, hvor en identisk sekvens med yderligere et skridt præsenteres. Hvis spilleren har fejl, tabes spillet, og spilleren skal begynde fra begyndelsen igen. Målet er at få det højeste antal points: Hvert skridt i sekvensen er et points værd, at indtaste en sekvens med otte lys er altså 8 points værd i tabellen med højeste points. +Programmet &blinken; er baseret på et elektronisk hukommelsesspil, udgivet 1978, som udfordrer spillerne til at huske sekvenser af øgende længde. På apparatets forside er der fire forskellige farvede knapper, hver med sin egen karakteristiske lyd. De fire knapper lyser op tilfældigt, og laver sekvensen som spilleren derefter skal huske. Hvis det lykkes for spilleren at huske sekvensen af lys i rigtig rækkefølge, går han videre til næste niveau, hvor en identisk sekvens med yderligere et skridt præsenteres. Hvis spilleren har fejl, tabes spillet, og spilleren skal begynde fra begyndelsen igen. Målet er at få det højeste antal points: Hvert skridt i sekvensen er et points værd, at indtaste en sekvens med otte lys er altså 8 points værd i tabellen med højeste points. -Brug af &blinken; - -Her er skærmen som præsenteres ved start af &blinken;, hvor programmets generelle grænseflade vises. Den største del af skærmen optages af apparatet med de fire farvede knapper, og med apparatets kontroller (pointstælleren, startknappen, &etc;.) midt på skærmen. Programmets nuværende status vises på papirsedlen under apparatet. I programmets hjørne er der tre knapper: +Brug af &blinken; + +Her er skærmen som præsenteres ved start af &blinken;, hvor programmets generelle grænseflade vises. Den største del af skærmen optages af apparatet med de fire farvede knapper, og med apparatets kontroller (pointstælleren, startknappen, &etc;.) midt på skærmen. Programmets nuværende status vises på papirsedlen under apparatet. I programmets hjørne er der tre knapper: -Her er skærmen som vises ved start af &blinken; +Her er skærmen som vises ved start af &blinken; -Her er skærmen som vises ved start af &blinken; +Her er skærmen som vises ved start af &blinken; -Knappen Højeste points åbner en dialog som viser tabellen Højeste points for hver af de tre sværhedsgrader (der er også adgang til tabellen Højeste points kan også ved at klikke på pointstælleren). +Knappen Højeste points åbner en dialog som viser tabellen Højeste points for hver af de tre sværhedsgrader (der er også adgang til tabellen Højeste points kan også ved at klikke på pointstælleren). -Knappen Højeste points +Knappen Højeste points -Knappen Højeste points +Knappen Højeste points -Knappen Afslut lukker programmet: +Knappen Afslut lukker programmet: -Knappen Afslut +Knappen Afslut -Knappen Afslut +Knappen Afslut -Knappen Hjælp er speciel, eftersom den afslører tre andre knapper. Disse knapper vises når musen holdes over knappen Hjælp, og giver mulighed for adgang til &blinken;-håndbogen (dette dokument), og dialogerne Om &blinken; og Om &kde;: +Knappen Hjælp er speciel, eftersom den afslører tre andre knapper. Disse knapper vises når musen holdes over knappen Hjælp, og giver mulighed for adgang til &blinken;-håndbogen (dette dokument), og dialogerne Om &blinken; og Om &kde;: -Knappen Hjælp +Knappen Hjælp -Knappen Hjælp +Knappen Hjælp -For at blive bekendt med hvordan spillet virker, kan du bruge de farvede knapper mens du er på hovedskærmen. Knapperne lyser op og afgiver en tone når de klikkes. +For at blive bekendt med hvordan spillet virker, kan du bruge de farvede knapper mens du er på hovedskærmen. Knapperne lyser op og afgiver en tone når de klikkes. -Du skal have understøttelse for &arts; i KDE-biblioteket for at høre lyde. +Du skal have understøttelse for &arts; i KDE-biblioteket for at høre lyde. -Start et spil - -Når du er bekendt med hvordan programmet virker, kan et spil startes ved at klikke på knappen Start i midten af skærmen. Det tænder for apparatet, som vist ved den oplyste pointstæller. Derefter kan du vælge sværehdsgraden som du vil forsøge med: +Start et spil + +Når du er bekendt med hvordan programmet virker, kan et spil startes ved at klikke på knappen Start i midten af skærmen. Det tænder for apparatet, som vist ved den oplyste pointstæller. Derefter kan du vælge sværehdsgraden som du vil forsøge med: -Indstil sværhedsgrad +Indstil sværhedsgrad -Indstil sværhedsgrad +Indstil sværhedsgrad -Der er tre niveauer i &blinken;: +Der er tre niveauer i &blinken;: -Niveau 1 er det letteste niveau, eftersom den giver den længste tidsafstand i afspilningen af hver sekvens. +Niveau 1 er det letteste niveau, eftersom den giver den længste tidsafstand i afspilningen af hver sekvens. -Niveau 2 er den mellemste niveau. Det er identisk med foregående niveau, men har en kortere tidsafstand i afspilningen af hver sekvens. +Niveau 2 er den mellemste niveau. Det er identisk med foregående niveau, men har en kortere tidsafstand i afspilningen af hver sekvens. -Niveau ? er det sværeste niveau i &blinken;. Det tager tiden fra niveau 2, men hver sekvens er fuldstændigt tilfældig, i stedet for at fortsætte fra den foregående sekvens, som i den almindelige spiltype. +Niveau ? er det sværeste niveau i &blinken;. Det tager tiden fra niveau 2, men hver sekvens er fuldstændigt tilfældig, i stedet for at fortsætte fra den foregående sekvens, som i den almindelige spiltype. -Indskriv nye højeste points +Indskriv nye højeste points -Hvis du er heldig nok til at få et af de højeste points, skrives dette ind i tabellen Højeste points. En dialog spørger efter et navn som skal høre sammen med dine points i tabellen. +Hvis du er heldig nok til at få et af de højeste points, skrives dette ind i tabellen Højeste points. En dialog spørger efter et navn som skal høre sammen med dine points i tabellen. -Dialogen for alias ved højeste points +Dialogen for alias ved højeste points -Dialogen for alias ved højeste points +Dialogen for alias ved højeste points -Kun de fem højeste points gemmes i hvert niveau, så bliv ikke alt for ked af det hvis du ikke klarer det! +Kun de fem højeste points gemmes i hvert niveau, så bliv ikke alt for ked af det hvis du ikke klarer det! -Vink om spillet -&blinken; er det ultimative hukommelsesspil, også selvom du ikke skal have den ultimative hukommelse for at lykkes. Følgende vink hjælper dig i din jagt på det bedste resultatet: +Vink om spillet +&blinken; er det ultimative hukommelsesspil, også selvom du ikke skal have den ultimative hukommelse for at lykkes. Følgende vink hjælper dig i din jagt på det bedste resultatet: -Hvis du har PC-højtalere, så slå dem til med lyden på et godt niveau så du kan høre tonerne samtidig med at du ser de blinkende lys. +Hvis du har PC-højtalere, så slå dem til med lyden på et godt niveau så du kan høre tonerne samtidig med at du ser de blinkende lys. -Eksperimentér både med brug af musen og tastaturet, for at se hvilket passer din hukommelse bedst. +Eksperimentér både med brug af musen og tastaturet, for at se hvilket passer din hukommelse bedst. -Forsøg at huske sekvensen som en liste med farver. +Forsøg at huske sekvensen som en liste med farver. -Forsøg huske sekvensen som positioner på skærmen. +Forsøg huske sekvensen som positioner på skærmen. @@ -323,71 +195,39 @@ -Tilgængelighedstilvalg +Tilgængelighedstilvalg -For lettere at lade visse brugere kunne glæde sig over &blinken;, er der flere tilgængelighedstilvalg indbyggede i &blinken;. -For at vise og ændre tilgængelighedsindstillingerne i &blinken;, trykkes på tasten &Ctrl; (mens intet spil er i gang): +For lettere at lade visse brugere kunne glæde sig over &blinken;, er der flere tilgængelighedstilvalg indbyggede i &blinken;. +For at vise og ændre tilgængelighedsindstillingerne i &blinken;, trykkes på tasten &Ctrl; (mens intet spil er i gang): -Tilgængelighedstaster i &blinken; +Tilgængelighedstaster i &blinken; -Tilgængelighedstaster i &blinken; +Tilgængelighedstaster i &blinken; -For at komme tilbage til spilskærmen, trykkes på tasten &Ctrl; igen. - -Udover brug af musen, lader &blinken; også brugeren spille spillet med tastaturet. - -Tasterne er normalt 1, 2, 3, 4. - -For at ændre funktionen af en knap, klikkes på den med musen. Den bliver så markeret, og venter på indtastning. Tryk på den ønskede tast på tastaturet for at ændre tasten som for øjeblikket er tildelt. - -Der er andre tilvalg, tilgængelige midt i vinduet: lyd og skrifttype. +For at komme tilbage til spilskærmen, trykkes på tasten &Ctrl; igen. + +Udover brug af musen, lader &blinken; også brugeren spille spillet med tastaturet. + +Tasterne er normalt 1, 2, 3, 4. + +For at ændre funktionen af en knap, klikkes på den med musen. Den bliver så markeret, og venter på indtastning. Tryk på den ønskede tast på tastaturet for at ændre tasten som for øjeblikket er tildelt. + +Der er andre tilvalg, tilgængelige midt i vinduet: lyd og skrifttype. -Ved at afmarkere afkrydsningsfeltet lyd, lukkes der for lydeffekterne i &blinken;. +Ved at afmarkere afkrydsningsfeltet lyd, lukkes der for lydeffekterne i &blinken;. -Ved at afmarkere afkrydsningsfeltet skrifttype, bruges en standardskrifttype for statusteksten i stedet for det sædvanlige håndskrevne skrifttype. +Ved at afmarkere afkrydsningsfeltet skrifttype, bruges en standardskrifttype for statusteksten i stedet for det sædvanlige håndskrevne skrifttype. @@ -395,45 +235,32 @@ -Medvirkende og licens - -&blinken; -Program ophavsret 2005 Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es og &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; -Bidragydere: +Medvirkende og licens + +&blinken; +Program ophavsret 2005 Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es og &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; +Bidragydere: -Skrifttypen "Steve": Steve Jordi steve@sjordi.com +Skrifttypen "Steve": Steve Jordi steve@sjordi.com -Dokumentation ophavsret 2005 &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; +Dokumentation ophavsret 2005 &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat i &blinken; +Hvordan får man fat i &blinken; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/index.docbook index 9ddca6a7685..b27dc10342e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/index.docbook @@ -1,30 +1,18 @@ + - + ]> - &kalzium;-håndbogen + &kalzium;-håndbogen - Carsten Niehaus
&Carsten.Niehaus.mail;
+ Carsten Niehaus
&Carsten.Niehaus.mail;
 @@ -33,443 +21,265 @@ - 2001 - 2002 - 2004 - 2005 - &Carsten.Niehaus; + 2001 + 2002 + 2004 + 2005 + &Carsten.Niehaus; - 2005 - &Anne-Marie.Mahfouf; + 2005 + &Anne-Marie.Mahfouf; - &FDLNotice; + &FDLNotice; - 2005-08-21 - 1.4.2pre4 + 2005-08-21 + 1.4.2pre4 - &kalzium; er et program som viser dig det grundstoffernes periodiske system. Du kan bruge &kalzium; til at søge efter information om grundstofferne eller til at lære fakta om det periodiske system. + &kalzium; er et program som viser dig det grundstoffernes periodiske system. Du kan bruge &kalzium; til at søge efter information om grundstofferne eller til at lære fakta om det periodiske system. - KDE - uddannelse - elementer - kemi - uddannelse - kalzium + KDE + uddannelse + elementer + kemi + uddannelse + kalzium - Indledning + Indledning - &kalzium; udstyrer dig med al slags information om det periodiske system. Du kan slå masser af information om grundstofferne op og også bruge visualiseringer til at vise dem. Den er gratis og udgivet under &GNU;-licensen. + &kalzium; udstyrer dig med al slags information om det periodiske system. Du kan slå masser af information om grundstofferne op og også bruge visualiseringer til at vise dem. Den er gratis og udgivet under &GNU;-licensen. - Du kan visualisere grundstoffernes periodiske system med grupper, blokke, syreopførsel, familier, krystalstruktur eller forskellige tilstandsformer. Du kan oprette diagram for et grundstofinterval med egenskaber såsom tætheden eller atommassen. Du kan gå tilbage i tiden og se hvilke grundstoffer som hvor kendte på en betsemt dato. Du kan også beregne molekylmassen for molekyler. + Du kan visualisere grundstoffernes periodiske system med grupper, blokke, syreopførsel, familier, krystalstruktur eller forskellige tilstandsformer. Du kan oprette diagram for et grundstofinterval med egenskaber såsom tætheden eller atommassen. Du kan gå tilbage i tiden og se hvilke grundstoffer som hvor kendte på en betsemt dato. Du kan også beregne molekylmassen for molekyler. - &kalzium;s hurtigstartguide - - Her er &kalzium; første gang du kør det, enten fra K-menuen -> Uddannelse -> Videnskab -> &kalzium;, eller ved &Alt; F2 og skrive kalzium i feltet. + &kalzium;s hurtigstartguide + + Her er &kalzium; første gang du kør det, enten fra K-menuen -> Uddannelse -> Videnskab -> &kalzium;, eller ved &Alt; F2 og skrive kalzium i feltet. - &kalzium;'s detaljerede informationsdialog + &kalzium;'s detaljerede informationsdialog - - &kalzium;s hovedvindue + + &kalzium;s hovedvindue - &kalzium; er opdelt i en sidebjælke til venstre (i rødt, 1) og tabelvisningen (i blåt, 2) som viser grundstofferne i det periodiske system. Den almindelige menulinje lader dig vælge hvad du vil vise, og statuslinjen rapporterer fakta. Du kan skjule sidebjælken med menuen Vis Skjul sidebjælke. - - Når du holder musemærkøren over et grundstof i systemet, vises et værktøjsvink med et billede af grundstoffet hvis der findes et, dets nummer og masse. En oversigt over nuværende grundstoft vises i sidebjælkens faneblad Oversigt. - - Du kan deaktivere værktøjsvink med menuen Vis Skjul værktøjsvink. - - Du kan vælge flere visninger for systemet: vis grundstofferne efter familie, efter gruppe, efter krystalstruktur, afhængig af deres syreopførsel, osv. Du kan ændre alt dette fra menulinjen i menuen Vis Udseende. - Hvis du vil kende nogle fakta om et bestemt grundstof, så klik på det i systemet så vises informationsdialogen. + &kalzium; er opdelt i en sidebjælke til venstre (i rødt, 1) og tabelvisningen (i blåt, 2) som viser grundstofferne i det periodiske system. Den almindelige menulinje lader dig vælge hvad du vil vise, og statuslinjen rapporterer fakta. Du kan skjule sidebjælken med menuen Vis Skjul sidebjælke. + + Når du holder musemærkøren over et grundstof i systemet, vises et værktøjsvink med et billede af grundstoffet hvis der findes et, dets nummer og masse. En oversigt over nuværende grundstoft vises i sidebjælkens faneblad Oversigt. + + Du kan deaktivere værktøjsvink med menuen Vis Skjul værktøjsvink. + + Du kan vælge flere visninger for systemet: vis grundstofferne efter familie, efter gruppe, efter krystalstruktur, afhængig af deres syreopførsel, osv. Du kan ændre alt dette fra menulinjen i menuen Vis Udseende. + Hvis du vil kende nogle fakta om et bestemt grundstof, så klik på det i systemet så vises informationsdialogen. - Informationsdialog + Informationsdialog - - Informationsdialog + + Informationsdialog - Du kan plotte data med menuen Værktøj Plot data. Du vælger hvad du vil plotte på Y-aksen og et grundstofsinterval at plotte det for på X-aksen. Skærmbilledet nedenfor viser massen for grundstofferne 1 til 111. + Du kan plotte data med menuen Værktøj Plot data. Du vælger hvad du vil plotte på Y-aksen og et grundstofsinterval at plotte det for på X-aksen. Skærmbilledet nedenfor viser massen for grundstofferne 1 til 111. - Dialogen for dataplot + Dialogen for dataplot - - Dialogen for dataplot + + Dialogen for dataplot - Ordforklaringen (Værktøj Ordforklaring) forklarer de vigtigste kemiord og viser billeder af de almindeligste værktøjer sammen med en forklaring. + Ordforklaringen (Værktøj Ordforklaring) forklarer de vigtigste kemiord og viser billeder af de almindeligste værktøjer sammen med en forklaring. - Ordforklaringer + Ordforklaringer - - Ordforklaringer + + Ordforklaringer - Brug af &kalzium; + Brug af &kalzium; - Oversigt over brug af Kalzium - Her er nogle skærmbilleder af &kalzium; i aktion: + Oversigt over brug af Kalzium + Her er nogle skærmbilleder af &kalzium; i aktion: - &kalzium; er meget let at bruge. Den er specielt lavet for elever i alle aldre til brug som en lille og hurtig database. + &kalzium; er meget let at bruge. Den er specielt lavet for elever i alle aldre til brug som en lille og hurtig database. - &kalzium;'s hovedskærm, lige efter første start + &kalzium;'s hovedskærm, lige efter første start - &kalzium;'s hovedskærm + &kalzium;'s hovedskærm - Informationsdialogen - Der er adgang til informationsdialogen ved at klikke med venstre museknap på at hvilket som helst grundstof. Den er kun tilgængelig i tilstanden Oversigt, eller når sidebjælken er skjult. Den er stedet at hente information om et grundstof. Du kan ændre grundstoffet som vises uden at lukke dialogen med knapperne længst nede i dialogen eller ved at bruge musehjulet. + Informationsdialogen + Der er adgang til informationsdialogen ved at klikke med venstre museknap på at hvilket som helst grundstof. Den er kun tilgængelig i tilstanden Oversigt, eller når sidebjælken er skjult. Den er stedet at hente information om et grundstof. Du kan ændre grundstoffet som vises uden at lukke dialogen med knapperne længst nede i dialogen eller ved at bruge musehjulet. - Oversigt - I fanebladet Oversigt finder du den vigtigste information om grundstoffet. I midten ser du grundstoffets symbol med dets grundstofnummer længst oppe til venstre. Nederste venstre hjørne viser grundstoffets navn, mens nederste højre hjørne viser de vigtigste oxideringstilstande og derunder grundstofts vægt. + Oversigt + I fanebladet Oversigt finder du den vigtigste information om grundstoffet. I midten ser du grundstoffets symbol med dets grundstofnummer længst oppe til venstre. Nederste venstre hjørne viser grundstoffets navn, mens nederste højre hjørne viser de vigtigste oxideringstilstande og derunder grundstofts vægt. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Billede - Fanebladet Billede viser et billede af grundstoffet hvis det er tilgængeligt. + Billede + Fanebladet Billede viser et billede af grundstoffet hvis det er tilgængeligt. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Bohr-baner - Fanebladet Atommodel viser atomskallen. Hver bane repræsenterer en atomskal og hver gul cirkel repræsenterer en elektron. + Bohr-baner + Fanebladet Atommodel viser atomskallen. Hver bane repræsenterer en atomskal og hver gul cirkel repræsenterer en elektron. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Kemiske data - Fanebladet Kemisk information viser nogen atominformation. Den første indgang er Banestruktur, og den næste er Tæthed. - Afhængig af tilgængelige data i &kalzium; ser du forskellige radier for grundstoffet. Den kovalente radius er radien af et uladet atom af grundstoffet i et molekyle. Det ville for eksempel kunne være O-H afstanden i vand. Atomradien er radius for et elementært atom, dvs. ikke bundet til noget. Van der Waalradien er defineret som afstanden mellem to atomer af samme slags i to ligeværdige molekyler, for eksempel to kulatomer i propan. Den sidste mulige radius er ionradien inklusive dens ladning. - Et grundstofs masse er gennemsnitsmassen for alle isotoper i forhold til deres procent. - Visse grundstoffer har information om deres isotoper. + Kemiske data + Fanebladet Kemisk information viser nogen atominformation. Den første indgang er Banestruktur, og den næste er Tæthed. + Afhængig af tilgængelige data i &kalzium; ser du forskellige radier for grundstoffet. Den kovalente radius er radien af et uladet atom af grundstoffet i et molekyle. Det ville for eksempel kunne være O-H afstanden i vand. Atomradien er radius for et elementært atom, dvs. ikke bundet til noget. Van der Waalradien er defineret som afstanden mellem to atomer af samme slags i to ligeværdige molekyler, for eksempel to kulatomer i propan. Den sidste mulige radius er ionradien inklusive dens ladning. + Et grundstofs masse er gennemsnitsmassen for alle isotoper i forhold til deres procent. + Visse grundstoffer har information om deres isotoper. - Masse - Isotopens masse. + Masse + Isotopens masse. - Neutroner - Antal neutroner som isotopen har. + Neutroner + Antal neutroner som isotopen har. - Procent - Procent af atomer som forekommer som er af denne isotoptype. Kaldes også hyppighed. + Procent + Procent af atomer som forekommer som er af denne isotoptype. Kaldes også hyppighed. - Halveringstid - Kun ustabile isotoper har en halveringstid. Den er defineret som tiden det tager for halvdelen af isotoperne at falde hen. + Halveringstid + Kun ustabile isotoper har en halveringstid. Den er defineret som tiden det tager for halvdelen af isotoperne at falde hen. - Henfaldsenergi og -type - Visse isotoper er kendte for at afgive partikelstråling under den radioaktive henfaldsproces. Hvert henfald har en typisk energiafladning, som angives sammen med henfaldstypen. + Henfaldsenergi og -type + Visse isotoper er kendte for at afgive partikelstråling under den radioaktive henfaldsproces. Hvert henfald har en typisk energiafladning, som angives sammen med henfaldstypen. - Spin og paritet - Kernens spin og dens paritet. + Spin og paritet + Kernens spin og dens paritet. - Magnetisk moment - Kernens magnetiske dipolmoment. Måles i enheden kernemagneton. + Magnetisk moment + Kernens magnetiske dipolmoment. Måles i enheden kernemagneton. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Diverse - Fanebladet Diverse fortæller anden information om nuværende grundstof, inklusive hvornår det blev opdaget, dets hyppighed i jordskorpens bjergarter, dets middelmasse (massen pr neutron) og navnets oprindelse. + Diverse + Fanebladet Diverse fortæller anden information om nuværende grundstof, inklusive hvornår det blev opdaget, dets hyppighed i jordskorpens bjergarter, dets middelmasse (massen pr neutron) og navnets oprindelse. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Kemiske energier - Fanebladet Energier fortæller dig forskellige energifakta relateret til grundstoffet. + Kemiske energier + Fanebladet Energier fortæller dig forskellige energifakta relateret til grundstoffet. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - Spektrum - Hvis &kalzium; har information om det nuværende grundstofs emissionsspektrum, vises denne side længst oppe. Den viste bølgelængde øges fra venstre mod højre. Bølgelængden mellem 380 nanometer (nm) og 780 nm har farverne i det synlige lysspektrum. For eksempel er 550 nm farven grøn. - Der er to måder at zoome ind i et spektrum. Den første og sidste bølgelængden defineres med nummerfelterne som vises lige under spektret. Desuden kan du holde venstre museknap nede mens musemarkøren flyttes over spektret. Du ser området som &kalzium; ville zoome ind til markeret med en hvid linje. Når du giver slip på venstre museknap, zoomer &kalzium; ind til det markerede område. - Længst nede på siden er knappen Eksportér spektrum som billede. Du kan gemme nuværende spektrum som en billedfil med den. - For at zoome visningen ud med 10 %, klikkes med højre museknap mens musen er inde i spektret. + Spektrum + Hvis &kalzium; har information om det nuværende grundstofs emissionsspektrum, vises denne side længst oppe. Den viste bølgelængde øges fra venstre mod højre. Bølgelængden mellem 380 nanometer (nm) og 780 nm har farverne i det synlige lysspektrum. For eksempel er 550 nm farven grøn. + Der er to måder at zoome ind i et spektrum. Den første og sidste bølgelængden defineres med nummerfelterne som vises lige under spektret. Desuden kan du holde venstre museknap nede mens musemarkøren flyttes over spektret. Du ser området som &kalzium; ville zoome ind til markeret med en hvid linje. Når du giver slip på venstre museknap, zoomer &kalzium; ind til det markerede område. + Længst nede på siden er knappen Eksportér spektrum som billede. Du kan gemme nuværende spektrum som en billedfil med den. + For at zoome visningen ud med 10 %, klikkes med højre museknap mens musen er inde i spektret. - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog - &kalzium;'s informationsdialog + &kalzium;'s informationsdialog @@ -478,371 +288,160 @@ - Nummerering - - Nummereringen er måden de 18 grupper i den periodiske tabel nummereres. Du kan ændre nummereringen til IUPAC, gammel IUPAC eller CAS eller slå den helt fra. - - Følgende tilvalg i menuen Vis Nummerering kan bruges til at ændre nummereringen som vises: - Ingen nummerering: Hvis dette er aktivt er der selvfølgelig ingen periode-nummerering i kraft. - Show IUPAC (standard): IUPAC er International Union of Pure and Applied Chemistry. Det er en organisation som definerer de fleste standarder for kemiske anliggender. Det nye IUPAC-system nummererer hver søjle med arabiske tal fra 1 (en) til 18 (atten). - Vis CAS: CAS er Chemical Abstracts Service. I CAS-systemet bliver bogstaverne A og B brugt til at angive hovedgruppegrundstoffer (A) og overgangsgrundstoffer (B). Selvom IUPAC-nummereringen er den officielle, er det CAS-nummereringen der bliver i klasseværelser og laboratorier. - Vis gammel IUPAC: det gamle IUPAC system markerede søjler med romerske tal fulgt enten af bogstavet A eller B. Søjler blev nummereret så søjlerne en til syv blev nummereret IA til VIIA, søjlerne 8 til 10 blev markeret VIIIA, søjlerne 11 til 17 blev nummereret IB til VIIB og søjle 18 blev nummereret VIII. På grund af den forvirring det gamle IUPAC og CAS-systemet lavede, adopterede IUPAC deres nye system. + Nummerering + + Nummereringen er måden de 18 grupper i den periodiske tabel nummereres. Du kan ændre nummereringen til IUPAC, gammel IUPAC eller CAS eller slå den helt fra. + + Følgende tilvalg i menuen Vis Nummerering kan bruges til at ændre nummereringen som vises: + Ingen nummerering: Hvis dette er aktivt er der selvfølgelig ingen periode-nummerering i kraft. + Show IUPAC (standard): IUPAC er International Union of Pure and Applied Chemistry. Det er en organisation som definerer de fleste standarder for kemiske anliggender. Det nye IUPAC-system nummererer hver søjle med arabiske tal fra 1 (en) til 18 (atten). + Vis CAS: CAS er Chemical Abstracts Service. I CAS-systemet bliver bogstaverne A og B brugt til at angive hovedgruppegrundstoffer (A) og overgangsgrundstoffer (B). Selvom IUPAC-nummereringen er den officielle, er det CAS-nummereringen der bliver i klasseværelser og laboratorier. + Vis gammel IUPAC: det gamle IUPAC system markerede søjler med romerske tal fulgt enten af bogstavet A eller B. Søjler blev nummereret så søjlerne en til syv blev nummereret IA til VIIA, søjlerne 8 til 10 blev markeret VIIIA, søjlerne 11 til 17 blev nummereret IB til VIIB og søjle 18 blev nummereret VIII. På grund af den forvirring det gamle IUPAC og CAS-systemet lavede, adopterede IUPAC deres nye system. - Farvesammensætninger - - &kalzium; kan vise dig hvilke grundstoffer der er hvor mht. deres periodiske blok og gruppe , deres opførsel med syre og hvilken tilstandsform (&ie; fast/flydende/dampformet) de er i ved en given temperatur. - - Farvesammensætninger ændres i menuen Vis Udseende. + Farvesammensætninger + + &kalzium; kan vise dig hvilke grundstoffer der er hvor mht. deres periodiske blok og gruppe , deres opførsel med syre og hvilken tilstandsform (&ie; fast/flydende/dampformet) de er i ved en given temperatur. + + Farvesammensætninger ændres i menuen Vis Udseende. - Ingen farvesammensætning: alle grundstofferne har den samme farve. Du kan ændre standardfarven ved at vælge OpsætningIndstil &kalzium;... og gå til fanebladet Farver. - Vis grupper: viser en farve for hver gruppe. En gruppe er en lodret søjle i det periodiske system. Der er 18 grupper i det standard periodiske system. Grundstoffer i en gruppe har konfigurationer af deres valens og skalelektroner der ligner hinanden, hvilket giver dem egenskaber der ligner hinanden. - Vis blokke: viser en farve for hver blok. - Vis syreopførsel: Hvert syreopførsel repræsenteres af forskellige farver. - Vis familie: Hver af de ni familier repræsenteres af en farve. - Vis krystalstruktur: Farver hvert grundstof afhængig af dets krystalstruktur. + Ingen farvesammensætning: alle grundstofferne har den samme farve. Du kan ændre standardfarven ved at vælge OpsætningIndstil &kalzium;... og gå til fanebladet Farver. + Vis grupper: viser en farve for hver gruppe. En gruppe er en lodret søjle i det periodiske system. Der er 18 grupper i det standard periodiske system. Grundstoffer i en gruppe har konfigurationer af deres valens og skalelektroner der ligner hinanden, hvilket giver dem egenskaber der ligner hinanden. + Vis blokke: viser en farve for hver blok. + Vis syreopførsel: Hvert syreopførsel repræsenteres af forskellige farver. + Vis familie: Hver af de ni familier repræsenteres af en farve. + Vis krystalstruktur: Farver hvert grundstof afhængig af dets krystalstruktur. - Overgang - Overgangsvisningerne viser grundstofferne ifølge en egenskab som du kan vælge nedenfor og med en overgangsfarvesammensætning. Grundstofferne hvor data ikke er tilgængelige vises med gråt. + Overgang + Overgangsvisningerne viser grundstofferne ifølge en egenskab som du kan vælge nedenfor og med en overgangsfarvesammensætning. Grundstofferne hvor data ikke er tilgængelige vises med gråt. - Overgang for kovalent radius + Overgang for kovalent radius - Overgang for kovalent radius + Overgang for kovalent radius - Atomradius - - Kovalent radius - - van der Waals radius - - Atommasse - - Tæthed - - Kogepunkt - - Smeltepunkt - - Elektronnegativitet - - Elektronaffinitet - + Atomradius + + Kovalent radius + + van der Waals radius + + Atommasse + + Tæthed + + Kogepunkt + + Smeltepunkt + + Elektronnegativitet + + Elektronaffinitet + - Værktøjer + Værktøjer - Ordforklaring - Ordforklaringen giver dig definitioner af de mest bruge værktøjer i kemi, samt en del kunskabsdata. Til venstre i vinduet ser du træet med punkter. Længst oppe er de kemiske udtryk, og derunder er et andet træ med laboratoriumværktøjer. - Længst oppe i kontrollen ser du en søgelinje. Hvis du skriver noget på linjen justeres træerne med det samme. Den lille knap til venstre for søgelinjen rydder den. + Ordforklaring + Ordforklaringen giver dig definitioner af de mest bruge værktøjer i kemi, samt en del kunskabsdata. Til venstre i vinduet ser du træet med punkter. Længst oppe er de kemiske udtryk, og derunder er et andet træ med laboratoriumværktøjer. + Længst oppe i kontrollen ser du en søgelinje. Hvis du skriver noget på linjen justeres træerne med det samme. Den lille knap til venstre for søgelinjen rydder den. - Ordforklaringen + Ordforklaringen - Plot data - Plot data-dialogen tillader dig at plotte nogen information om grundstoffer. X-aksen repræsenterer et område af grundstoffer (fra et nummer til et højere er nummer). Du indstiller dette område ved brug af felterne Første grundstof og Sidste grundstof i dialogen. Denne visning ændres ikke får du klikker på Plot-knappen. + Plot data + Plot data-dialogen tillader dig at plotte nogen information om grundstoffer. X-aksen repræsenterer et område af grundstoffer (fra et nummer til et højere er nummer). Du indstiller dette område ved brug af felterne Første grundstof og Sidste grundstof i dialogen. Denne visning ændres ikke får du klikker på Plot-knappen. - Plot data-dialog + Plot data-dialog - &kalzium; kan plotte nogle data om et område af grundstoffer. + &kalzium; kan plotte nogle data om et område af grundstoffer. - Ligningsløser - Ligningløseren gør det muligt for brugeren at løse kemiske ligninger. Dette er et eksempel: -
aH2O + bCO2 -> cH2CO3
- Den beregnede ligning vises til højre i vinduet. Som du kan se i det første eksempel kan du også definere værdien på en eller flere koefficienter. Øvrige koefficienter justeres. Desuden er det muligt at bruge parenteser omkring grundstoffer eller elektronladninger som vist i de to sidste eksempler. + Ligningsløser + Ligningløseren gør det muligt for brugeren at løse kemiske ligninger. Dette er et eksempel: +
aH2O + bCO2 -> cH2CO3
+ Den beregnede ligning vises til højre i vinduet. Som du kan se i det første eksempel kan du også definere værdien på en eller flere koefficienter. Øvrige koefficienter justeres. Desuden er det muligt at bruge parenteser omkring grundstoffer eller elektronladninger som vist i de to sidste eksempler. - Dialogen Ligningsløser + Dialogen Ligningsløser - &kalzium; kan løse kemiske ligninger + &kalzium; kan løse kemiske ligninger - Sidelinjen + Sidelinjen - Oversigt + Oversigt - Oversigt + Oversigt - Fanebladet Oversigt er det første, og det viser dig en oversigt over grundstoffet som musen holdes over. + Fanebladet Oversigt er det første, og det viser dig en oversigt over grundstoffet som musen holdes over. - Udfyldt rød cirkel - Grundstoffet er essentielt for alle arter + Udfyldt rød cirkel + Grundstoffet er essentielt for alle arter - Udfyldt grøn cirkel - Grundstoffet er essentielt for i det mindste en art + Udfyldt grøn cirkel + Grundstoffet er essentielt for i det mindste en art - Udfyldt blå cirkel - Biologisk funktion er foreslået + Udfyldt blå cirkel + Biologisk funktion er foreslået - Rød ydre cirkel - Grundstoffet er essentielt for mennesker + Rød ydre cirkel + Grundstoffet er essentielt for mennesker - Blå ydre cirkel - Grundstoffet er formodentlig essentielt for mennesker + Blå ydre cirkel + Grundstoffet er formodentlig essentielt for mennesker @@ -851,72 +450,44 @@ - Beregn - Fanebladet Beregn er det andet i sidebjælken. Det lader dig beregne molekylvægter. - Først ser du følgende: + Beregn + Fanebladet Beregn er det andet i sidebjælken. Det lader dig beregne molekylvægter. + Først ser du følgende: - Beregn + Beregn - Beregnerne når den startes. + Beregnerne når den startes. - I dette eksempel beregnes massen for etylalkohol (almindelig alkohol) H3CH2OH. For at gøre dette, skrives formlen blot ind i linjeeditoren og der trykkes enten på returtasten eller klikkes på knappen Beregn. Beregningens resultat vises nedenfor. - Som du kan se får du flere svar. Længst oppe i kontrollen ser du for eksempel den empiriske formel. H6C1O1. Længst nede i kontrollen er der en liste med grundstoffer og deres forekomst i det indtastede molekyle og til sidst molekylets masse. - Kontrollens værktøjsvink viser grundstoffernes relative masser i molekylet. I dette eksempel har de seks brintatomer kun 17,76 % af molekylets masse. + I dette eksempel beregnes massen for etylalkohol (almindelig alkohol) H3CH2OH. For at gøre dette, skrives formlen blot ind i linjeeditoren og der trykkes enten på returtasten eller klikkes på knappen Beregn. Beregningens resultat vises nedenfor. + Som du kan se får du flere svar. Længst oppe i kontrollen ser du for eksempel den empiriske formel. H6C1O1. Længst nede i kontrollen er der en liste med grundstoffer og deres forekomst i det indtastede molekyle og til sidst molekylets masse. + Kontrollens værktøjsvink viser grundstoffernes relative masser i molekylet. I dette eksempel har de seks brintatomer kun 17,76 % af molekylets masse. - Beregningens resultat. + Beregningens resultat. - Beregningens resultat. + Beregningens resultat. - Tidslinje - Tidslinjefunktionen lader dig udforske grundstofferne på den angivne tidsperiode. Det er meget nyttigt for at få en fornemmelse for hvordan det periodiske systemet udvikledes gennem tiderne, når flere og flere grundstoffer blev opdaget. Hvis du flytter skyderen bemærker du at visse grundstoffer forsvinder hvis du flytter den til venstre og kommer igen hvis du flytter den til højre. Desuden ændres årstallet hele tiden. + Tidslinje + Tidslinjefunktionen lader dig udforske grundstofferne på den angivne tidsperiode. Det er meget nyttigt for at få en fornemmelse for hvordan det periodiske systemet udvikledes gennem tiderne, når flere og flere grundstoffer blev opdaget. Hvis du flytter skyderen bemærker du at visse grundstoffer forsvinder hvis du flytter den til venstre og kommer igen hvis du flytter den til højre. Desuden ændres årstallet hele tiden. - Tallet repræsenterer de data du kigger på. Hvis du flytter skyderen til ⪚ 1891 vil du kun se de grundstoffer der var kendte i året 1891. + Tallet repræsenterer de data du kigger på. Hvis du flytter skyderen til ⪚ 1891 vil du kun se de grundstoffer der var kendte i året 1891. - Du vil bemærke at nogle grundstoffer end ikke vises i det nuværende år. Det er fordi nogle af grundstofferne endnu ikke er blevet opdaget, men det er blevet forudsagt at de eksisterer. + Du vil bemærke at nogle grundstoffer end ikke vises i det nuværende år. Det er fordi nogle af grundstofferne endnu ikke er blevet opdaget, men det er blevet forudsagt at de eksisterer. @@ -924,47 +495,33 @@ - Tidslinjen + Tidslinjen - Det periodiske system tilbage i tiden (grundstoffer kendt i 1891) + Det periodiske system tilbage i tiden (grundstoffer kendt i 1891) - Tilstandsform - Med tilstandsformsfunktionen kan du vælge en temperatur og se hvilken tilstandsform grundstoffet har ved den temperatur. Du kan nemt visualisere hvor mange grundstoffer og hvilke grundstoffer der for eksempel er på fast form ved en given temperatur. Så du kan lære at næsten alle er på fast form ved meget lave temperaturer og at de fleste er flydende eller på dampform ved høje temperaturer. + Tilstandsform + Med tilstandsformsfunktionen kan du vælge en temperatur og se hvilken tilstandsform grundstoffet har ved den temperatur. Du kan nemt visualisere hvor mange grundstoffer og hvilke grundstoffer der for eksempel er på fast form ved en given temperatur. Så du kan lære at næsten alle er på fast form ved meget lave temperaturer og at de fleste er flydende eller på dampform ved høje temperaturer. - Tilstand af stof-dialogen + Tilstand af stof-dialogen - &kalzium; kan vise dig hvornår grundstoffer er faste/væske/damp ved en given temperatur. + &kalzium; kan vise dig hvornår grundstoffer er faste/væske/damp ved en given temperatur. - Vis/Skjul påskrift - Handlingen Vis/Skjul påskrift tillader dig at vise påskriften for den sammenhæng du er i (grupper, blokke, syreopførsel). Påskriften vises som standard men hvis du skjuler den, vil den forblive skjult indtil du vælger at vise den. &kalzium; vil opbevare denne indstilling i indstillingsfilen, så indstillingerne vil være ligesom du efterlod dem, næste gang du bruger programmet. + Vis/Skjul påskrift + Handlingen Vis/Skjul påskrift tillader dig at vise påskriften for den sammenhæng du er i (grupper, blokke, syreopførsel). Påskriften vises som standard men hvis du skjuler den, vil den forblive skjult indtil du vælger at vise den. &kalzium; vil opbevare denne indstilling i indstillingsfilen, så indstillingerne vil være ligesom du efterlod dem, næste gang du bruger programmet. @@ -972,531 +529,162 @@ - Indstilling af &kalzium; - - &kalzium; har mange indstillinger, som du har adgang til ved at åbne indstillingsdialogen ved at vælge Opsætning Indstil &kalzium;... i menuen. + Indstilling af &kalzium; + + &kalzium; har mange indstillinger, som du har adgang til ved at åbne indstillingsdialogen ved at vælge Opsætning Indstil &kalzium;... i menuen. - Indstil af &kalzium;-dialogen + Indstil af &kalzium;-dialogen - Farver + Farver - I fanebladet for farver, kan du ændre de forskellige farver for hver farvesammensætning. + I fanebladet for farver, kan du ændre de forskellige farver for hver farvesammensætning. - Indstil af &kalzium;-dialogen + Indstil af &kalzium;-dialogen - Enheder + Enheder - I fanebladet Enheder kan du vælge enhederne. Du kan vælge om du normalt foretrækker kJ/mol, eller kan du vælge eV. Temperaturen er normalt i Kelvin men du kan ændre den til grader Celsius, grader Fahrenheit, Reamur eller Rankine. De sidste to enheder bruges ikke ofte i dag, men kan stadigvæk findes ind i mellem. Desuden lærer de os at temperatur ikke er noget absolut. Det spiller ingen rolle hvilken enhed du bruger. + I fanebladet Enheder kan du vælge enhederne. Du kan vælge om du normalt foretrækker kJ/mol, eller kan du vælge eV. Temperaturen er normalt i Kelvin men du kan ændre den til grader Celsius, grader Fahrenheit, Reamur eller Rankine. De sidste to enheder bruges ikke ofte i dag, men kan stadigvæk findes ind i mellem. Desuden lærer de os at temperatur ikke er noget absolut. Det spiller ingen rolle hvilken enhed du bruger. - Indstil af &kalzium;-dialogen + Indstil af &kalzium;-dialogen - Diverse + Diverse - I fanebladet Diverse finder du andre tilvalg som ikke direkte hører sammen med de tidligere faneblade. + I fanebladet Diverse finder du andre tilvalg som ikke direkte hører sammen med de tidligere faneblade. - Kommandoreference + Kommandoreference - Menuer og tastaturgenveje + Menuer og tastaturgenveje - <guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen + <guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;Q Fil Afslut - Afslutter &kalzium; + &Ctrl;Q Fil Afslut + Afslutter &kalzium; - <guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen + <guimenu>Vis</guimenu>-menuen - Vis Nummerering Ingen nummerering - Viser intet nummereringssystem + Vis Nummerering Ingen nummerering + Viser intet nummereringssystem - Vis Nummerering Vis IUPAC - Viser IUPAC-nummerering + Vis Nummerering Vis IUPAC + Viser IUPAC-nummerering - Vis Nummerering Vis CAS - Viser CAS-nummerering + Vis Nummerering Vis CAS + Viser CAS-nummerering - Vis Nummerering Vis gammel IUPAC - Viser den gamle IUPAC-nummerering + Vis Nummerering Vis gammel IUPAC + Viser den gamle IUPAC-nummerering - Vis Udseende Ingen farvesammensætning - Vis ingen farvesammensætning + Vis Udseende Ingen farvesammensætning + Vis ingen farvesammensætning - Vis Udseende Vis grupper - Vis grundstoffernes grupper + Vis Udseende Vis grupper + Vis grundstoffernes grupper - Vis Udseende Vis blokke - Vis grundstoffernes fire blokke + Vis Udseende Vis blokke + Vis grundstoffernes fire blokke - Vis Udseende Vis syreopførsel - Vis syreopførsel + Vis Udseende Vis syreopførsel + Vis syreopførsel - Vis Udseende Vis familie - Vis grundstoffernes familie + Vis Udseende Vis familie + Vis grundstoffernes familie - Vis Udseende Vis krystalstruktur - Vis krystalstrukturer + Vis Udseende Vis krystalstruktur + Vis krystalstrukturer - Vis Udseende Overgang Atomradius - Vis grundstoffernes atomradius + Vis Udseende Overgang Atomradius + Vis grundstoffernes atomradius - Vis Udseende Overgang Kovalent radius - Vis grundstoffernes kovalente radius + Vis Udseende Overgang Kovalent radius + Vis grundstoffernes kovalente radius - Vis Udseende Overgang van der Waalradius - Vis grundstoffernes van der Waalradius + Vis Udseende Overgang van der Waalradius + Vis grundstoffernes van der Waalradius - Vis Udseende Overgang Atommasse - Vis grundstoffernes atomradius + Vis Udseende Overgang Atommasse + Vis grundstoffernes atomradius - Vis Udseende Overgang Tæthed - Vis grundstoffernes atomradius + Vis Udseende Overgang Tæthed + Vis grundstoffernes atomradius - Vis Udseende Overgang Kogepunkt - Vis grundstoffernes kogepunkt + Vis Udseende Overgang Kogepunkt + Vis grundstoffernes kogepunkt - Vis Udseende Overgang Smeltepunkt - Vis grundstoffernes smeltepunkt + Vis Udseende Overgang Smeltepunkt + Vis grundstoffernes smeltepunkt - Vis Udseende Overgang Elektronegativitet - Vis grundstoffernes elektronegativitet + Vis Udseende Overgang Elektronegativitet + Vis grundstoffernes elektronegativitet - Vis Udseende Overgang Elektronaffinitet - Vis grundstoffernes elektronaffinitet + Vis Udseende Overgang Elektronaffinitet + Vis grundstoffernes elektronaffinitet - Vis Vis/Skjul forklaring - Slå forklaringsvisningen til og fra + Vis Vis/Skjul forklaring + Slå forklaringsvisningen til og fra - Vis Vis/Skjul værktøjsvink - Slå visning af værktøjsvink for grundstofferne til og fra + Vis Vis/Skjul værktøjsvink + Slå visning af værktøjsvink for grundstofferne til og fra - Vis Vis/Skjul sidebjælke - Vis eller skjul sidebjælken + Vis Vis/Skjul sidebjælke + Vis eller skjul sidebjælken @@ -1504,183 +692,62 @@ - <guimenu ->Værktøjs</guimenu ->menuen + <guimenu>Værktøjs</guimenu>menuen + + Miscellaneous + Show/Hide Timeline + + Display the Timeline Slider + --> - Værktøj Plot data - Åbn dialogen Plot data + Værktøj Plot data + Åbn dialogen Plot data - Værktøj Ordforklaring - Åbn ordforklaringen + Værktøj Ordforklaring + Åbn ordforklaringen - Værktøj Ligningsløser - Åbn dialogen Ligningsløser + Værktøj Ligningsløser + Åbn dialogen Ligningsløser + + Miscellaneous + Show/Hide State Of Matter + + Display the State Of Matter dialog + --> - Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> + Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> - Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje - Slå hovedværktøjslinje til og fra + Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje + Slå hovedværktøjslinje til og fra - Opsætning Vis/Skjul statuslinje - Slå statuslinjen til og fra + Opsætning Vis/Skjul statuslinje + Slå statuslinjen til og fra - Opsætning Indstil genveje... - Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. + Opsætning Indstil genveje... + Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. - Opsætning Indstil værktøjslinjer... - Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen + Opsætning Indstil værktøjslinjer... + Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen - Opsætning Indstil &kalzium;... - Viser &kalzium;'s opsætningdialog + Opsætning Indstil &kalzium;... + Viser &kalzium;'s opsætningdialog @@ -1688,42 +755,30 @@ - <guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen + <guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; - Spørgsmål og svar + Spørgsmål og svar - Vil jeg nogensinde skulle betale for &kalzium;? + Vil jeg nogensinde skulle betale for &kalzium;? - Nej aldrig. Men forfatteren bliver altid glad for et brev eller en dvd som en Tak. &kalzium; er udgivet under GPL-licensen, så du vil aldrig skulle betale for dette program. + Nej aldrig. Men forfatteren bliver altid glad for et brev eller en dvd som en Tak. &kalzium; er udgivet under GPL-licensen, så du vil aldrig skulle betale for dette program. - Vil der nogensinde være en &Windows; udgave? + Vil der nogensinde være en &Windows; udgave? - Nej, ikke for øjeblikket, men du kan downloade kilden og lave din egen &Windows;-udgave. Det burde ikke være et stort problem, da den er skrevet med Trolltech's &Qt; libs. Men hvorfor har du brug for &Windows;? Få den nyeste &Linux;, og vær på forkant af tilværelsen. + Nej, ikke for øjeblikket, men du kan downloade kilden og lave din egen &Windows;-udgave. Det burde ikke være et stort problem, da den er skrevet med Trolltech's &Qt; libs. Men hvorfor har du brug for &Windows;? Få den nyeste &Linux;, og vær på forkant af tilværelsen. @@ -1732,31 +787,26 @@ - Hvordan kan jeg bidrage? + Hvordan kan jeg bidrage? - Støt mig med data. + Støt mig med data. - I naturvidenskabens verden går fremskridtene meget hurtigt. Hvis du nogensinde finder en forkert værdi eller en der mangler så skriv det venligst til mig. + I naturvidenskabens verden går fremskridtene meget hurtigt. Hvis du nogensinde finder en forkert værdi eller en der mangler så skriv det venligst til mig. - Find nogle fejl eller lav nogle forslag + Find nogle fejl eller lav nogle forslag - Hvis du finder fejl i programmet, eller har forslag til forbedringer, så vil jeg gerne vide det på &Carsten.Niehaus.mail; + Hvis du finder fejl i programmet, eller har forslag til forbedringer, så vil jeg gerne vide det på &Carsten.Niehaus.mail; @@ -1765,64 +815,38 @@ - Medvirkende og licens - &kalzium; - Program ophavsret, 2001-2005 &Carsten.Niehaus; &Carsten.Niehaus.mail; + Medvirkende og licens + &kalzium; + Program ophavsret, 2001-2005 &Carsten.Niehaus; &Carsten.Niehaus.mail; - Bidragydere: + Bidragydere: - Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it + Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it - Thomas Nagy tnagy2^8@yahoo.fr + Thomas Nagy tnagy2^8@yahoo.fr &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; - Installation + Installation - Hvordan får man fat på &kalzium; + Hvordan får man fat på &kalzium; &install.intro.documentation; - Krav - - &kalzium; selv findes på &kalzium;'s hjemmeside og er en del af &kde;-Edu-projektet - - Du kan finde en liste med ændringer i filen ChangeLog i distributionen for &kalzium;. + Krav + + &kalzium; selv findes på &kalzium;'s hjemmeside og er en del af &kde;-Edu-projektet + + Du kan finde en liste med ændringer i filen ChangeLog i distributionen for &kalzium;. - Kompilering og installation + Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/man-kalzium.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/man-kalzium.1.docbook index 011ddca9e7b..ab75a34ecbc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/man-kalzium.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kalzium/man-kalzium.1.docbook @@ -5,110 +5,49 @@ -BenBurton -8. april, 2003 +BenBurton +8. april, 2003 -kalzium -1 +kalzium +1 -kalzium -Et &kde;-baseret undervisningsværktøj for kemi +kalzium +Et &kde;-baseret undervisningsværktøj for kemi -kalzium +kalzium -Beskrivelse +Beskrivelse -&kalzium; er et program der viser dig det periodiske system af grundstofferne. Du kan bruge &kalzium; til at søge efter information om grundstofferne eller til at lære fakta om det periodiske system. +&kalzium; er et program der viser dig det periodiske system af grundstofferne. Du kan bruge &kalzium; til at søge efter information om grundstofferne eller til at lære fakta om det periodiske system. -&kalzium; sørger for al mulig information om det periodiske system. Du kan slå masser af information op om grundstofferne, og også bruge visualiseringer til at vise dem. +&kalzium; sørger for al mulig information om det periodiske system. Du kan slå masser af information op om grundstofferne, og også bruge visualiseringer til at vise dem. -Denne pakke er den del af det officielle tdeedu-modul i KDE. +Denne pakke er den del af det officielle tdeedu-modul i KDE. -Se også - -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig via help:/kalzium (enten som en URL i &konqueror; eller ved at køre khelpcenter help:/kalzium). +Se også + +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig via help:/kalzium (enten som en URL i &konqueror; eller ved at køre khelpcenter help:/kalzium). -Forfattere - -&kalzium; er skrevet af &Carsten.Niehaus; &Carsten.Niehaus.mail; og TomisalveGountchev tomi@idiom.com. - -Denne manualside er lavet af BenBurton +Forfattere + +&kalzium; er skrevet af &Carsten.Niehaus; &Carsten.Niehaus.mail; og TomisalveGountchev tomi@idiom.com. + +Denne manualside er lavet af BenBurton diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kanagram/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kanagram/index.docbook index 3e528c6c6e9..6d28e557ce8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kanagram/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kanagram/index.docbook @@ -1,264 +1,137 @@ Kanagram"> + Kanagram"> - + ]> -&kanagram;-håndbogen +&kanagram;-håndbogen -Danny Allen
&Danny.Allen.mail;
+Danny Allen
&Danny.Allen.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2005 -&Danny.Allen; +2005 +&Danny.Allen; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-09-04 -1.0 +2005-09-04 +1.0 -Programmet &kanagram; bringer morsomme anagrampuslespil til &kde;. +Programmet &kanagram; bringer morsomme anagrampuslespil til &kde;. -KDE -tdeedu -Kanagram -spil -barn -anagram -ord -blande sammen +KDE +tdeedu +Kanagram +spil +barn +anagram +ord +blande sammen -Indledning +Indledning -&kanagram; er et spil baseret på anagrammer af ord: puslespillet løst når bogstaverne i det blandede ordet er placerede i rigtig rækkefølge. Der er hverken nogen grænse for hvor lang tid det må tage, eller hvor mange forsøg som får gøres for at løse ordet. Flere ordforråd indgår i &kanagram;, parate til at spille med, og mange flere er tilgængelige via internettet. +&kanagram; er et spil baseret på anagrammer af ord: puslespillet løst når bogstaverne i det blandede ordet er placerede i rigtig rækkefølge. Der er hverken nogen grænse for hvor lang tid det må tage, eller hvor mange forsøg som får gøres for at løse ordet. Flere ordforråd indgår i &kanagram;, parate til at spille med, og mange flere er tilgængelige via internettet. -Brug af &kanagram; +Brug af &kanagram; -Her er skærmen som præsenteres ved opstart af &kanagram;, hvor programmets hovedgrænseflade vises. En stor del af vinduet optages af den sorte tavle, hvor puslespillet er skrevet, med arkivskabet til højre som indeholder programmets kontroller: +Her er skærmen som præsenteres ved opstart af &kanagram;, hvor programmets hovedgrænseflade vises. En stor del af vinduet optages af den sorte tavle, hvor puslespillet er skrevet, med arkivskabet til højre som indeholder programmets kontroller: -Her er skærmen som vises ved start af &kanagram; +Her er skærmen som vises ved start af &kanagram; -Skærmaftryk af &kanagram; +Skærmaftryk af &kanagram; -Ordforrådsskifteren lader brugeren hurtigt ændre det aktive ordforråd ved at klikke på den: Venstre museknap går videre til næste ordforråd mens højre museknap lader dig gå tilbage til ordforrådet som tidligere blev spillet. +Ordforrådsskifteren lader brugeren hurtigt ændre det aktive ordforråd ved at klikke på den: Venstre museknap går videre til næste ordforråd mens højre museknap lader dig gå tilbage til ordforrådet som tidligere blev spillet. -I midten af den sorte tavle er anagrampuslespillet som skal løses. +I midten af den sorte tavle er anagrampuslespillet som skal løses. -Når knappen vink klikkes, vises en kort sætning, som beskriver det nuværende ordpuslespil. +Når knappen vink klikkes, vises en kort sætning, som beskriver det nuværende ordpuslespil. -Knappen afslør ord løser det nuværende ordpuslespil. +Knappen afslør ord løser det nuværende ordpuslespil. -Indtastningsfeltet lader dig indtaste dine forsøg at løse det nuværende ordpuslespil. +Indtastningsfeltet lader dig indtaste dine forsøg at løse det nuværende ordpuslespil. -Indtastningsknappen lader dig kontrollere om svaret er rigtigt. Denne funktion varetages også af returtasten. +Indtastningsknappen lader dig kontrollere om svaret er rigtigt. Denne funktion varetages også af returtasten. -Dette er knappen Næste ord som lader dig gå videre til næste anagrampuslespil. +Dette er knappen Næste ord som lader dig gå videre til næste anagrampuslespil. -Dette er knappen Indstil som åbner dialogen Indstil &kanagram;. +Dette er knappen Indstil som åbner dialogen Indstil &kanagram;. -Knappen Hjælp er speciel, eftersom den afslører tre andre knapper. Disse knapper vises når musen holdes over knappen Hjælp, og giver mulighed for adgang til &kanagram;-håndbogen (dette dokument), og dialogerne Om &kanagram; og Om &kde;: -De tre forskellige tilstande for knappen Hjælp +Knappen Hjælp er speciel, eftersom den afslører tre andre knapper. Disse knapper vises når musen holdes over knappen Hjælp, og giver mulighed for adgang til &kanagram;-håndbogen (dette dokument), og dialogerne Om &kanagram; og Om &kde;: +De tre forskellige tilstande for knappen Hjælp -Skærmaftryk af &kanagram; +Skærmaftryk af &kanagram; -Knappen Afslut lukker programmet. +Knappen Afslut lukker programmet. -Spil et spil +Spil et spil -Nu da du er bekendt med &kanagram;s grænseflade, lad os spille et spil! +Nu da du er bekendt med &kanagram;s grænseflade, lad os spille et spil! -Vælg ordforrådstemaet du vil forsøge med ved at bruge Ordforrådsskifteren. Et ord fra dette ordforråd vises så i midten af den sorte tavle. Forsøg nu at gætte hvilket ord som de sammenblændede bogstaver repræsenterer. -Hvis du ikke kan gætte hvad ordet er, klik så på knappen vink for at få et venligt råd fra din ven i arkivskabet: +Vælg ordforrådstemaet du vil forsøge med ved at bruge Ordforrådsskifteren. Et ord fra dette ordforråd vises så i midten af den sorte tavle. Forsøg nu at gætte hvilket ord som de sammenblændede bogstaver repræsenterer. +Hvis du ikke kan gætte hvad ordet er, klik så på knappen vink for at få et venligt råd fra din ven i arkivskabet: -&kanagram; vink +&kanagram; vink -&kanagram; vink +&kanagram; vink @@ -267,41 +140,23 @@ -Når du tror at du kan det rigtige svar, så skriv det i indtastningsfeltet under den sorte tavle. Tryk enten på returtasten eller klik på indtastningsknappen til højre for indtastningsfeltet for at kontrollere dit svar: den bliver grøn ved et rigtigt svar, og rød ved et forkert forsøg: +Når du tror at du kan det rigtige svar, så skriv det i indtastningsfeltet under den sorte tavle. Tryk enten på returtasten eller klik på indtastningsknappen til højre for indtastningsfeltet for at kontrollere dit svar: den bliver grøn ved et rigtigt svar, og rød ved et forkert forsøg: -svaret markeret +svaret markeret -svaret markeret +svaret markeret -Hvis du havde ret, så forsøg at gætte næste ord! Alternativt kan du forsøge med et af de mange andre ordforråd som kommer med &kanagram;. +Hvis du havde ret, så forsøg at gætte næste ord! Alternativt kan du forsøge med et af de mange andre ordforråd som kommer med &kanagram;. @@ -311,26 +166,18 @@ -Indstil &kanagram; +Indstil &kanagram; -Dialogen Indstil vises ved at klikke på knappen Indstil: +Dialogen Indstil vises ved at klikke på knappen Indstil: -Generel opsætning af &kanagram; +Generel opsætning af &kanagram; -Generel opsætning af &kanagram; +Generel opsætning af &kanagram; @@ -338,259 +185,117 @@ -Kombinationsfeltet Skjul vink automatisk efter: lader dig angive hvordan vink vises for dig. Her kan du indstille at vinkfeltet forsvinder efter et vist antal sekunder (f.eks. 5 sekunder), eller kan du efterlade den som standard (Skjul ikke vink automatisk). +Kombinationsfeltet Skjul vink automatisk efter: lader dig angive hvordan vink vises for dig. Her kan du indstille at vinkfeltet forsvinder efter et vist antal sekunder (f.eks. 5 sekunder), eller kan du efterlade den som standard (Skjul ikke vink automatisk). -Kombinationsfeltet Spil med lader dig spille &kanagram; med ordforråd på et andet sprog. For at funktionen skal virke, skal du have installerat ordforråd på et andet sprog. +Kombinationsfeltet Spil med lader dig spille &kanagram; med ordforråd på et andet sprog. For at funktionen skal virke, skal du have installerat ordforråd på et andet sprog. -Knappen Hent skrifttype for den sorte tavle er synlig hvis du ikke har installeret den kridtlignende skrifttype på systemet. Ved at klikke på knappen, hentes indlæses skrifttypen ned fra internettet, hvilket &kanagram; derefter vil bruge efter programmet er genstartet. -Når du har installerat den kridtlignende skrifttype, aktiveres afkrydsningsfeltet Brug standardskrifttype. Hvis den markeres, viser &kanagram; den sorte tavle tekst med et standardskrifttypen i stedet for den kridtlignende. Det bør forbedre tekstens læsbarhed. +Knappen Hent skrifttype for den sorte tavle er synlig hvis du ikke har installeret den kridtlignende skrifttype på systemet. Ved at klikke på knappen, hentes indlæses skrifttypen ned fra internettet, hvilket &kanagram; derefter vil bruge efter programmet er genstartet. +Når du har installerat den kridtlignende skrifttype, aktiveres afkrydsningsfeltet Brug standardskrifttype. Hvis den markeres, viser &kanagram; den sorte tavle tekst med et standardskrifttypen i stedet for den kridtlignende. Det bør forbedre tekstens læsbarhed. -Standardskrifttype i &kanagram; +Standardskrifttype i &kanagram; -Standardskrifttype i &kanagram; +Standardskrifttype i &kanagram; -Afkrydsningsfeltet Brug lydelader dig enten tillade lydeffekter i &kanagram; eller undertrykke dem. +Afkrydsningsfeltet Brug lydelader dig enten tillade lydeffekter i &kanagram; eller undertrykke dem. -Du skal have understøttelse for &arts; i KDE-biblioteket for at høre lyde. +Du skal have understøttelse for &arts; i KDE-biblioteket for at høre lyde. -Ordforråd - -Indstillingssiden Ordforråd lader dig håndtere dine installerede ordforråd. Ved at bruge dialogen kan du redigere og fjern ordforråd du har hentet, samt skabe dine helt egne: +Ordforråd + +Indstillingssiden Ordforråd lader dig håndtere dine installerede ordforråd. Ved at bruge dialogen kan du redigere og fjern ordforråd du har hentet, samt skabe dine helt egne: -Ordforrådsindstillinger i &kanagram; +Ordforrådsindstillinger i &kanagram; -Ordforrådsindstillinger i &kanagram; +Ordforrådsindstillinger i &kanagram; -Knappen Opret ny åbner Ordforrådseditoren så du kan forfatte dine egne ordforråd som du siden kan spille med. +Knappen Opret ny åbner Ordforrådseditoren så du kan forfatte dine egne ordforråd som du siden kan spille med. -Knappen Redigér lader dig lave ændringer i ordforråd som du enten har oprettet eller hentet hjem fra internettet. +Knappen Redigér lader dig lave ændringer i ordforråd som du enten har oprettet eller hentet hjem fra internettet. -Knappen Slet lader dig slette ordforråd som du har oprettet eller hentet hjem. +Knappen Slet lader dig slette ordforråd som du har oprettet eller hentet hjem. -Du kan vælge hvilket ordforråd du ønsker at handlingerne skal gælde ved at bruge ordforrådslisten. +Du kan vælge hvilket ordforråd du ønsker at handlingerne skal gælde ved at bruge ordforrådslisten. -<guilabel ->Ordforrådseditor</guilabel -> +<guilabel>Ordforrådseditor</guilabel> -Ordforrådseditoren lader dig oprette dine egne ordforråd, som &kanagram; siden kan teste dig med: +Ordforrådseditoren lader dig oprette dine egne ordforråd, som &kanagram; siden kan teste dig med: -Ordforrådseditoren i &kanagram; +Ordforrådseditoren i &kanagram; -Ordforrådseditoren i &kanagram; +Ordforrådseditoren i &kanagram; -Feltet Ordforrådsnavn lader dig navngive dit ordforråd. +Feltet Ordforrådsnavn lader dig navngive dit ordforråd. -Feltet Beskrivelse lader dig ekspandere ordforrådets navn, for at give brugere mere information om indholdet i ordforrådet. +Feltet Beskrivelse lader dig ekspandere ordforrådets navn, for at give brugere mere information om indholdet i ordforrådet. -Forsøg at holde både navne og beskrivelsesfelter så korte som muligt. Effektive ordforråd dækker en smal, fokuseret ordmængde med et enkelt emne. Forsøg at skrive mindst 20 ord i ordforrådet, så det ikke klares for hurtigt af brugeren. +Forsøg at holde både navne og beskrivelsesfelter så korte som muligt. Effektive ordforråd dækker en smal, fokuseret ordmængde med et enkelt emne. Forsøg at skrive mindst 20 ord i ordforrådet, så det ikke klares for hurtigt af brugeren. -Knappen Slet ord lader dig fjerne ord fra ordforrådet. +Knappen Slet ord lader dig fjerne ord fra ordforrådet. -Knappen Nyt ord opretter et nyt ord i ordforrådet, klar for dig til at ekspandere. +Knappen Nyt ord opretter et nyt ord i ordforrådet, klar for dig til at ekspandere. -Feltet Ord lader dig indtaste ord i dit ordforråd. +Feltet Ord lader dig indtaste ord i dit ordforråd. -Feltet Vink lader dig skrive vink som hører sammen med ordene. +Feltet Vink lader dig skrive vink som hører sammen med ordene. -Gode vink beskriver ordet klart, men alligevel subtilt, mens det øger brugerens kundskab om ordforrådets emne. Sørg også for at vinkene er ganske korte (under 40 tegn lange). +Gode vink beskriver ordet klart, men alligevel subtilt, mens det øger brugerens kundskab om ordforrådets emne. Sørg også for at vinkene er ganske korte (under 40 tegn lange). -Knappen Gem gemmer ordforrådets indhold, og gør det direkte muligt at bruge det i &kanagram; (det bliver tilgængeligt i programmet med det samme, valgbart via Ordforrådsskifteren). +Knappen Gem gemmer ordforrådets indhold, og gør det direkte muligt at bruge det i &kanagram; (det bliver tilgængeligt i programmet med det samme, valgbart via Ordforrådsskifteren). -Knappen Luk lukker dialogen Ordforrådseditor uden at gemme ordforrådets indhold. +Knappen Luk lukker dialogen Ordforrådseditor uden at gemme ordforrådets indhold. @@ -598,100 +303,69 @@ -Nye ting +Nye ting -Indstillingssiden Nye ting lader dig hente nye ordforrådsfiler fra internettet: +Indstillingssiden Nye ting lader dig hente nye ordforrådsfiler fra internettet: -Indstilling af nyheder i &kanagram; +Indstilling af nyheder i &kanagram; -Indstilling af nyheder i &kanagram; +Indstilling af nyheder i &kanagram; -Klik på knappen Hent nye ordforråd for at bladre i indholdet tilgængeligt på nettet: +Klik på knappen Hent nye ordforråd for at bladre i indholdet tilgængeligt på nettet: -Dialogen Nyheder i &kanagram; +Dialogen Nyheder i &kanagram; -Dialogen Nyheder i &kanagram; +Dialogen Nyheder i &kanagram; -For at installere et ordforråd fra internettet, klikkes på ordforrådets punkt i listen, og så klikkes på knappen Installér for at installere det på systemet. Det hjemtagne ordforråd er derefter tilgængeligt med det samme til at spille med . +For at installere et ordforråd fra internettet, klikkes på ordforrådets punkt i listen, og så klikkes på knappen Installér for at installere det på systemet. Det hjemtagne ordforråd er derefter tilgængeligt med det samme til at spille med . -Medvirkende og licens - -&kanagram; -Program ophavsret 2005 Joshua Keel joshuakeel@gmail.com og &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; -Bidragydere: +Medvirkende og licens + +&kanagram; +Program ophavsret 2005 Joshua Keel joshuakeel@gmail.com og &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; +Bidragydere: -Lydeffekter: Artemio udfyld mig +Lydeffekter: Artemio udfyld mig -Dokumentation ophavsret 2005 &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; +Dokumentation ophavsret 2005 &Danny.Allen; &Danny.Allen.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat i &kanagram; +Hvordan får man fat i &kanagram; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/index.docbook index e0d3712ea5d..effbb1ca459 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/index.docbook @@ -1,32 +1,19 @@ KBruch"> + KBruch"> - + ]> -&kbruch;-håndbogen +&kbruch;-håndbogen -Sebastian Stein
seb.kde@hpfsc.de
+Sebastian Stein
seb.kde@hpfsc.de
 @@ -35,459 +22,263 @@ -2001-2005 -Sebastian Stein +2001-2005 +Sebastian Stein -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2004-07-09 -3.4 +2004-07-09 +3.4 -&kbruch; er et lille program beregnet til at øve sig i at regne med brøker. Der sørges for forskellige øvelser til dette formål. Programmet tjekker det brugeren skriver og giver en tilbagemelding. +&kbruch; er et lille program beregnet til at øve sig i at regne med brøker. Der sørges for forskellige øvelser til dette formål. Programmet tjekker det brugeren skriver og giver en tilbagemelding. -KDE -uddannelse -brøk -matematik -nævner -kbruch +KDE +uddannelse +brøk +matematik +nævner +kbruch -Indledning +Indledning -&kbruch; er et lille program til at øve sig i at regne med brøker. Dertil tilbydes 4 forskellige øvelser. +&kbruch; er et lille program til at øve sig i at regne med brøker. Dertil tilbydes 4 forskellige øvelser. - Brøkopgave - i denneøvelse skal du løse en given brøkopgave. Du skal skrive tæller og nævner. Dette er hovedøvelsen. - Sammenligning - i denne øvelse skal du sammenligne størrelserne af 2 givne brøker. - Konvertering - i denne øvelse skal du konvertere et givet tal til en brøk. - Faktorisering - i denne øvelse skal du faktorisere et givet tal i dets primfaktorer. + Brøkopgave - i denneøvelse skal du løse en given brøkopgave. Du skal skrive tæller og nævner. Dette er hovedøvelsen. + Sammenligning - i denne øvelse skal du sammenligne størrelserne af 2 givne brøker. + Konvertering - i denne øvelse skal du konvertere et givet tal til en brøk. + Faktorisering - i denne øvelse skal du faktorisere et givet tal i dets primfaktorer. -I alle de forskellige øvelser vil &kbruch; generere en opgave og brugeren skal løse den. Programmet tjekker det der skrives og giver tilbagemelding om det. +I alle de forskellige øvelser vil &kbruch; generere en opgave og brugeren skal løse den. Programmet tjekker det der skrives og giver tilbagemelding om det. -&kbruch; tæller hvor mange opgaver der blev løst i det hele taget og hvor mange af dem der var rigtige. Statistikken vises til brugeren, men denne del af hovedvinduet kan skjules. Brugeren kan nulstille statistikken når somhelst. +&kbruch; tæller hvor mange opgaver der blev løst i det hele taget og hvor mange af dem der var rigtige. Statistikken vises til brugeren, men denne del af hovedvinduet kan skjules. Brugeren kan nulstille statistikken når somhelst. -&kbruch; er meget kompakt og fokuserer på kerneideen at være opgavegenerator. Et online hjælpsystem giver sammenhængsfølsom hjælp for de forskellige situationer. -&kbruch; er gratis og frit og udgivet under &GNU;-licensen. +&kbruch; er meget kompakt og fokuserer på kerneideen at være opgavegenerator. Et online hjælpsystem giver sammenhængsfølsom hjælp for de forskellige situationer. +&kbruch; er gratis og frit og udgivet under &GNU;-licensen. -Brug af &kbruch; +Brug af &kbruch; -Hovedskærm +Hovedskærm -Her er et skærmbillede af &kbruch;'s hovedskærm: +Her er et skærmbillede af &kbruch;'s hovedskærm: - &kbruch; hovedskærm lige efter start + &kbruch; hovedskærm lige efter start - &kbruch; hovedskærm + &kbruch; hovedskærm -Alle handlinger finder sted på denne skærm. Det sikrer at &kbruch; er nem at bruge selv for unge brugere! Hovedskærmen er delt op i 5 dele: - menulinjen med de 3 menuer Opgave Opsætning og Hjælp - værktøjslinjen, hvor du kan indstille sværhedsgraden for opgaverne givet i Brøkopgave-øvelsen - øvelsesvælgeren, hvor du kan skifte mellem de forskellige øvelser - opgave-delen, hvor du skal skrive resultatet af en given opgave - den statistiske del, hvor du kan se hvor mange opgaver der er blevet løst rigtigt eller forsøgt løst +Alle handlinger finder sted på denne skærm. Det sikrer at &kbruch; er nem at bruge selv for unge brugere! Hovedskærmen er delt op i 5 dele: + menulinjen med de 3 menuer Opgave Opsætning og Hjælp + værktøjslinjen, hvor du kan indstille sværhedsgraden for opgaverne givet i Brøkopgave-øvelsen + øvelsesvælgeren, hvor du kan skifte mellem de forskellige øvelser + opgave-delen, hvor du skal skrive resultatet af en given opgave + den statistiske del, hvor du kan se hvor mange opgaver der er blevet løst rigtigt eller forsøgt løst -Først skal du vælge en øvelse i øvelsesvælgeren i venstre side af vinduet. Opgavedelen vil blive ændret ifølge den valgte opgave. Indstillingerne i værktøjslinjen vil blive aktiveret, hvis du har valgt øvelsen Brøkopgave. -Du vil også finde en ikon til at generere en ny opgave i værktøjslinjen. Denne handling er også tilgængelig i menuen OpgaveNy opgave. Denne handling er altid aktiveret. Hvis du ikke har løst den nuværende opgave, vil en ny opgave blive genereret og den nuværende opgave tælles som ikke løst rigtigt. -Du kan skjule statistikdelen ved at trække den lodrette adskiller til højre. -Hvis du afslutter &kbruch; vil den nuværende øvelse blive gemt og genoprettet ved næste opstart. +Først skal du vælge en øvelse i øvelsesvælgeren i venstre side af vinduet. Opgavedelen vil blive ændret ifølge den valgte opgave. Indstillingerne i værktøjslinjen vil blive aktiveret, hvis du har valgt øvelsen Brøkopgave. +Du vil også finde en ikon til at generere en ny opgave i værktøjslinjen. Denne handling er også tilgængelig i menuen OpgaveNy opgave. Denne handling er altid aktiveret. Hvis du ikke har løst den nuværende opgave, vil en ny opgave blive genereret og den nuværende opgave tælles som ikke løst rigtigt. +Du kan skjule statistikdelen ved at trække den lodrette adskiller til højre. +Hvis du afslutter &kbruch; vil den nuværende øvelse blive gemt og genoprettet ved næste opstart. -Statistisk del -I denne del af hovedskærmen kan du se: - hvor mange opgaver der er blevet løst - hvor mange opgaver der er blevet løst rigtigt - hvor mange opgaver der er blevet løst forkert +Statistisk del +I denne del af hovedskærmen kan du se: + hvor mange opgaver der er blevet løst + hvor mange opgaver der er blevet løst rigtigt + hvor mange opgaver der er blevet løst forkert -Du kan nulstille statistikken ved at klikke på Nulstil-knappen under tallene. -Statistikken vil blive når &kbruch; afsluttes og genoprettet når der startes igen. +Du kan nulstille statistikken ved at klikke på Nulstil-knappen under tallene. +Statistikken vil blive når &kbruch; afsluttes og genoprettet når der startes igen. -Indstillingsvinduet -I denne del af hovedskærmen, kan du justere nogle generelle indstillinger for opgavens visning. For at åbne denne dialog bruges OpsætningIndstil &kbruch;. +Indstillingsvinduet +I denne del af hovedskærmen, kan du justere nogle generelle indstillinger for opgavens visning. For at åbne denne dialog bruges OpsætningIndstil &kbruch;. - &kbruch;'s opsætningsdialog + &kbruch;'s opsætningsdialog - &kbruch;'s opsætningsdialog + &kbruch;'s opsætningsdialog -I den øverste del af dialogen kan du vælge den skrifttype der skal bruges. I den nederste del kan du vælge farver for de forskellige dele af et matematisk udtryk. Du kan indstille om der resultatet skal vises som et blandet tal. Denne notation er ikke kendt overalt og kan derfor deaktiveres. -Opsætningen vil blive gemt &kbruch; afsluttes og genoprettet når der startes igen. +I den øverste del af dialogen kan du vælge den skrifttype der skal bruges. I den nederste del kan du vælge farver for de forskellige dele af et matematisk udtryk. Du kan indstille om der resultatet skal vises som et blandet tal. Denne notation er ikke kendt overalt og kan derfor deaktiveres. +Opsætningen vil blive gemt &kbruch; afsluttes og genoprettet når der startes igen. -Øvelser +Øvelser -Øv dig i brøkopgaver +Øv dig i brøkopgaver -I denne øvelse skal du løse en given opgave. Derfor skal du skrive tæller og nævner. Sværhedsgraden af den genererede opgave kan justeres ved opgavens parametre beskrevet nedenfor. +I denne øvelse skal du løse en given opgave. Derfor skal du skrive tæller og nævner. Sværhedsgraden af den genererede opgave kan justeres ved opgavens parametre beskrevet nedenfor. -Opgave-parametre -Der er 3 parametre som påvirker sværhedsgraden for de genererede opgaver: +Opgave-parametre +Der er 3 parametre som påvirker sværhedsgraden for de genererede opgaver: -Led -Antal led (brøker hver for sig) givet i hver opgave. FrA 2 til 5, inklusive. +Led +Antal led (brøker hver for sig) givet i hver opgave. FrA 2 til 5, inklusive. -Maksimal hovednævner -Det største tal som &kbruch; vil bruge som hovednævner i de opgaver der stilles. Fra et minimum på 10 til et maksimum på 50. +Maksimal hovednævner +Det største tal som &kbruch; vil bruge som hovednævner i de opgaver der stilles. Fra et minimum på 10 til et maksimum på 50. -Operationer -Operationer som skal bruges i opgaven: Addition/Subtraktion, Multiplikation/Division eller Alle operationer blandet. +Operationer +Operationer som skal bruges i opgaven: Addition/Subtraktion, Multiplikation/Division eller Alle operationer blandet. -Efter du har ændret parametrene skal du klikke på Ny opgave-knappen i værktøjslinjen for at generere en opgave som bruger de nye parametre. Du kan også kalde denne handling fra menulinjen med OpgaveNy opgave. +Efter du har ændret parametrene skal du klikke på Ny opgave-knappen i værktøjslinjen for at generere en opgave som bruger de nye parametre. Du kan også kalde denne handling fra menulinjen med OpgaveNy opgave. -Dit valg af maksimal hovednævner vil blive nulstillet til en standardværdi hver gang du ændrer antallet af led. Så du bør ændre antal;let af led først og så vælge en maksimal hovednævner. +Dit valg af maksimal hovednævner vil blive nulstillet til en standardværdi hver gang du ændrer antallet af led. Så du bør ændre antal;let af led først og så vælge en maksimal hovednævner. -Hvis du ikke har løst den nuværende opgave og kalder en Ny opgave vil opgaven blive talt som ikke løst rigtigt. For at forhindre dette skal du ændre parametrene efter du løste opgaven men før du genererer en ny. -De valgte parametre vil blive gemt når &kbruch; afslutter og genoprettet ved næste opstart. +Hvis du ikke har løst den nuværende opgave og kalder en Ny opgave vil opgaven blive talt som ikke løst rigtigt. For at forhindre dette skal du ændre parametrene efter du løste opgaven men før du genererer en ny. +De valgte parametre vil blive gemt når &kbruch; afslutter og genoprettet ved næste opstart. -Løsning af opgaver -Efter du har løst en given opgave, skal du skrive resultatet i de to input-felte. I den øverste felt skriver du tælleren og i den nederste felt nævneren. -Hvis resultatet er negativt, kan du skrive et minustegn foran nævneren eller tælleren. Hvis resultatet er 0, så skriv blot et 0 i tællerens felt. Hvis resultatet har en nævner der er 1, kan du lade den nederste felt være tom. -Efter du har skrevet resultatet skulle du klikke på Tjek opgave-knappen under input-felterne. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Derfor ændres skærmen en lille smule, som du kan se i skærmbilledet: +Løsning af opgaver +Efter du har løst en given opgave, skal du skrive resultatet i de to input-felte. I den øverste felt skriver du tælleren og i den nederste felt nævneren. +Hvis resultatet er negativt, kan du skrive et minustegn foran nævneren eller tælleren. Hvis resultatet er 0, så skriv blot et 0 i tællerens felt. Hvis resultatet har en nævner der er 1, kan du lade den nederste felt være tom. +Efter du har skrevet resultatet skulle du klikke på Tjek opgave-knappen under input-felterne. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Derfor ændres skærmen en lille smule, som du kan se i skærmbilledet: -Tjekket opgave +Tjekket opgave - Tjekket opgave + Tjekket opgave -Denne opgave blev løst rigtigt. Den rigtige værdi vise på to forskellige måder. den anden form lige foran ordet RIGTIGT bruges kun i noglelande og skal læses som 2 + 1/5 i det givne tilfælde. +Denne opgave blev løst rigtigt. Den rigtige værdi vise på to forskellige måder. den anden form lige foran ordet RIGTIGT bruges kun i noglelande og skal læses som 2 + 1/5 i det givne tilfælde. -Du skal altid skrive resultatet på reduceret form, da de fleste lærere kun giver fuldt pointtal for reducerede resultater. &kbruch; vil vise dig en kort besked som den på skærmbilledet nedenfor, hvis du skriver det rigtige resultat ikke reduceret. +Du skal altid skrive resultatet på reduceret form, da de fleste lærere kun giver fuldt pointtal for reducerede resultater. &kbruch; vil vise dig en kort besked som den på skærmbilledet nedenfor, hvis du skriver det rigtige resultat ikke reduceret. -Ikke reduceret resultat +Ikke reduceret resultat - Ikke reduceret resultat + Ikke reduceret resultat -For at fortsætte med den næste opgave, klikkes der på Ny opgave. Hvis du ønsker at ændre parametrene for den næste opgave så husk at gøre det før du klikker på Næste opgave. +For at fortsætte med den næste opgave, klikkes der på Ny opgave. Hvis du ønsker at ændre parametrene for den næste opgave så husk at gøre det før du klikker på Næste opgave. -Sammenligningøvelse +Sammenligningøvelse -I denne øvelse skal du sammenligne 2 givne brøker. Du skal vælge den større brøk af de to ved at vælge det rigtige sammenligningstegn. +I denne øvelse skal du sammenligne 2 givne brøker. Du skal vælge den større brøk af de to ved at vælge det rigtige sammenligningstegn. -Sammenligningsøvelse +Sammenligningsøvelse - Sammenligningsøvelse + Sammenligningsøvelse -Vælg først det rigtige sammenligningstegn. For at skifte sammenligningstegn, skal du klikke på knappen der viser et sammenligningstegn.Efter du har valgt sammenligningstegnet, klikkes på Tjek opgave-knappen. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Efter dette skridt vil du få dennæste opgave ved at klikke på Næste opgave-knappen. +Vælg først det rigtige sammenligningstegn. For at skifte sammenligningstegn, skal du klikke på knappen der viser et sammenligningstegn.Efter du har valgt sammenligningstegnet, klikkes på Tjek opgave-knappen. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Efter dette skridt vil du få dennæste opgave ved at klikke på Næste opgave-knappen. -Konverteringsøvelse +Konverteringsøvelse -I denne øvelse skal du konvertere et givet tal til en brøk. Du skal skrive tæller og nævner. +I denne øvelse skal du konvertere et givet tal til en brøk. Du skal skrive tæller og nævner. -Konverteringsøvelse +Konverteringsøvelse - Konverteringsøvelse + Konverteringsøvelse -Til venstre for lighedstegnet i skærmaftrykket ovenfor, kan du se et gentagende decimaltal. Det netyder at den viste brøk, som et decimaltal, har en gentagende del. Den gentagende del er markeret med en lille linje hen over tallene. Disse tal gentages i det uendelige. +Til venstre for lighedstegnet i skærmaftrykket ovenfor, kan du se et gentagende decimaltal. Det netyder at den viste brøk, som et decimaltal, har en gentagende del. Den gentagende del er markeret med en lille linje hen over tallene. Disse tal gentages i det uendelige. -Efter du har skrevet tæller og nævner, klikkes på Tjek opgave-knappen. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Efter dette skridt vil du få dennæste opgave ved at klikke på Næste opgave-knappen. +Efter du har skrevet tæller og nævner, klikkes på Tjek opgave-knappen. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Efter dette skridt vil du få dennæste opgave ved at klikke på Næste opgave-knappen. -Glem ikke at angive resultatet reduceret. Ikke reducerede resultater vil blive talt som løst forkert. +Glem ikke at angive resultatet reduceret. Ikke reducerede resultater vil blive talt som løst forkert. -Faktoriseringsøvelse +Faktoriseringsøvelse -I denne øvelse skal du faktorisere et givet tal i dets primfaktorer. Du skal skrive alle primfaktorerne i tallet. +I denne øvelse skal du faktorisere et givet tal i dets primfaktorer. Du skal skrive alle primfaktorerne i tallet. -Faktoriseringsøvelse +Faktoriseringsøvelse - Faktoriseringsøvelse + Faktoriseringsøvelse -Du kan angive en faktor ved at klikke på prim-faktorknapper. De primfaktorser der er angivet indtil videre bliver vist i feltet ved siden af tallet der skal faktoriseres. Du kan fjerne den sidst angive primfaktor ved at klikke på Fjern sidste faktor-knappen. -Efter du har angivet alle primfaktorer, klikkes på Tjek opgave-knappen under input-felterne. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Derfor ændres skærmen en lille smule, som du kan se i skærmbilledet: - -I skærmaftrykket for oven på denne side, kan du se en * mellem primfaktorerne. Dette er multiplikationstegnet. Produktet af alle primfaktorer skal være det tal du forsøger at faktorisere. +Du kan angive en faktor ved at klikke på prim-faktorknapper. De primfaktorser der er angivet indtil videre bliver vist i feltet ved siden af tallet der skal faktoriseres. Du kan fjerne den sidst angive primfaktor ved at klikke på Fjern sidste faktor-knappen. +Efter du har angivet alle primfaktorer, klikkes på Tjek opgave-knappen under input-felterne. &kbruch; vil så tjekke det du har skrevet og vise det rigtige resultat. Derfor ændres skærmen en lille smule, som du kan se i skærmbilledet: + +I skærmaftrykket for oven på denne side, kan du se en * mellem primfaktorerne. Dette er multiplikationstegnet. Produktet af alle primfaktorer skal være det tal du forsøger at faktorisere. -Du skal angive alle primfaktorer også selvom en primfaktor gentages adskillige gange. Eksempel: Som primfaktorer for tallet 18, skal du angive 2, 3 og 3. +Du skal angive alle primfaktorer også selvom en primfaktor gentages adskillige gange. Eksempel: Som primfaktorer for tallet 18, skal du angive 2, 3 og 3. @@ -495,102 +286,47 @@ -Medvirkende og licens -&kbruch; -Program og dokumentation ophavsret, 2001-2004 Sebastian Stein seb.kde@hpfsc.de +Medvirkende og licens +&kbruch; +Program og dokumentation ophavsret, 2001-2004 Sebastian Stein seb.kde@hpfsc.de -Tak også til: +Tak også til: - &Anne-Marie.Mahfouf; for håndteringen af &kde;-edu projektet - Klas Kalass for hjælp med at designe brugergrænsefladen - Eva Brucherseifer for at skrive KMath (&kbruch;'s &GUI; er baseret på dette arbejde) - Dominique Devriese for at rette fejl - Stefan Schumacher for at have testet en meget tidlig udgave - Sven Guckes for at teste tekst-grænsefladen (som er blevet fjernet) - &David.Faure; for at hjælpe med &kde; CVS og &kde; Bugzilla - &Robert.Gogolok; for at hjælpe med &kde; CVS - John Kesson for at have læst korrektur på håndbogen + &Anne-Marie.Mahfouf; for håndteringen af &kde;-edu projektet + Klas Kalass for hjælp med at designe brugergrænsefladen + Eva Brucherseifer for at skrive KMath (&kbruch;'s &GUI; er baseret på dette arbejde) + Dominique Devriese for at rette fejl + Stefan Schumacher for at have testet en meget tidlig udgave + Sven Guckes for at teste tekst-grænsefladen (som er blevet fjernet) + &David.Faure; for at hjælpe med &kde; CVS og &kde; Bugzilla + &Robert.Gogolok; for at hjælpe med &kde; CVS + John Kesson for at have læst korrektur på håndbogen &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &kbruch; +Hvordan får man fat på &kbruch; &install.intro.documentation; -Krav +Krav -For at kunne bruge &kbruch;, behøver du &kde; -> 3.1 . +For at kunne bruge &kbruch;, behøver du &kde; > 3.1 . -&kbruch; selv kan findes på &kbruch;'s hjemmeside og den er en del af &kde;'s Edu-projekt +&kbruch; selv kan findes på &kbruch;'s hjemmeside og den er en del af &kde;'s Edu-projekt -Du kan finde en liste med ændringer CVS commit-beskeder. +Du kan finde en liste med ændringer CVS commit-beskeder. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/man-kbruch.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/man-kbruch.1.docbook index 17e05747498..24f78d84694 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/man-kbruch.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kbruch/man-kbruch.1.docbook @@ -5,84 +5,38 @@ -KDE's brugerhåndbog -&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -kbruch -1 +kbruch +1 -kbruch -Lær at regne med brøker +kbruch +Lær at regne med brøker -kbruch Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag +kbruch Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag -Beskrivelse -&kbruch; er et lille program beregnet til at øve sig i at regne med brøker. Der sørges for forskellige øvelser til dette formål. Programmet tjekker det brugeren skriver og giver en tilbagemelding. +Beskrivelse +&kbruch; er et lille program beregnet til at øve sig i at regne med brøker. Der sørges for forskellige øvelser til dette formål. Programmet tjekker det brugeren skriver og giver en tilbagemelding. -Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kbruch (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kbruch). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for kde-edu. +Se også +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kbruch (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kbruch). +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for kde-edu. -Forfattere -&kbruch; er skrevet af SebastianStein seb.kde@hpfsc.de +Forfattere +&kbruch; er skrevet af SebastianStein seb.kde@hpfsc.de diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/keduca/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/keduca/index.docbook index 498b5b02d8b..7900d8153a1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/keduca/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/keduca/index.docbook @@ -9,22 +9,10 @@ -&keduca;-håndbogen +&keduca;-håndbogen -Javier J. Campos
&Javier.J.Campos.mail;
+Javier J. Campos
&Javier.J.Campos.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -32,54 +20,39 @@ -1999 -&Javier.J.Campos; +1999 +&Javier.J.Campos; -2002-10-08 -1.1 +2002-10-08 +1.1 -&keduca; er et indekskort-program, som tillader dig at lave interaktive formbaserede test. +&keduca; er et indekskort-program, som tillader dig at lave interaktive formbaserede test. -KDE -tdeedu -KEduca -test +KDE +tdeedu +KEduca +test - -Indledning + +Indledning -&keduca; er et indekskort-program, som tillader dig at lave interaktive formbaserede test. +&keduca; er et indekskort-program, som tillader dig at lave interaktive formbaserede test. -Skærmbillede af &keduca; +Skærmbillede af &keduca; -Skærmbillede af &keduca; +Skærmbillede af &keduca; @@ -87,253 +60,103 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen -<guilabel ->Hovedvinduet</guilabel -> <guimenu ->Fil</guimenu ->-menu - -Hovedvinduet har følgende indgange: +<guilabel>Hovedvinduet</guilabel> <guimenu>Fil</guimenu>-menu + +Hovedvinduet har følgende indgange: -Fil Åbn... +Fil Åbn... -Åbner en eksisterende test-fil. +Åbner en eksisterende test-fil. -Fil Åbn nylige +Fil Åbn nylige -Åbner en nyligt brugt test-fil. +Åbner en nyligt brugt test-fil. -Fil Luk -Lukker den aktuelt åbne test-fil. +Fil Luk +Lukker den aktuelt åbne test-fil. -Fil Afslut -Afslutter &keduca; +Fil Afslut +Afslutter &keduca; -Redigeringsvinduet <guimenu ->Fil</guimenu ->-menu +Redigeringsvinduet <guimenu>Fil</guimenu>-menu -Fil Ny -Lav en ny test +Fil Ny +Lav en ny test -Fil Åbn... +Fil Åbn... -Åbner en eksisterende test-fil. +Åbner en eksisterende test-fil. -Fil Åbn nylige +Fil Åbn nylige -Åbner en nyligt brugt test-fil. +Åbner en nyligt brugt test-fil. -Fil Gem -gem den aktuelt åbne test. +Fil Gem +gem den aktuelt åbne test. -Fil Gem som... -Gemmer den aktuelt åbne test under et nyt navn. +Fil Gem som... +Gemmer den aktuelt åbne test under et nyt navn. -Fil Luk -Lukker den aktuelt åbne test-fil. +Fil Luk +Lukker den aktuelt åbne test-fil. -Fil Udskriv... +Fil Udskriv... -Udskriver den aktuelt åbne test. +Udskriver den aktuelt åbne test. -Fil Afslut -Afslutter &keduca; +Fil Afslut +Afslutter &keduca; @@ -342,33 +165,15 @@ -<guimenu ->Byg</guimenu ->-menuen - -Byg-menuen findes kun i Hovedvinduet i &keduca;. +<guimenu>Byg</guimenu>-menuen + +Byg-menuen findes kun i Hovedvinduet i &keduca;. -Byg Lav/Ændr... +Byg Lav/Ændr... -Lav eller ændr en test i Lav eller ændr en test-vinduet. +Lav eller ændr en test i Lav eller ændr en test-vinduet. @@ -376,87 +181,40 @@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -De første indgange er tilgængelige i begge &keduca;'s hovedvinduer. +De første indgange er tilgængelige i begge &keduca;'s hovedvinduer. -Opsætning Vis værktøjslinje +Opsætning Vis værktøjslinje -Slå visning af væktøjslinjen til og fra. Som standard er den til. +Slå visning af væktøjslinjen til og fra. Som standard er den til. -Opsætning Indstil genveje... +Opsætning Indstil genveje... -Personliggør tastebindinger for &keduca;. +Personliggør tastebindinger for &keduca;. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Personaliggør væktøjslinjerne for &keduca;. +Personaliggør væktøjslinjerne for &keduca;. -Følgende indgang er kun tilgængelig fra Hovedvinduet. +Følgende indgang er kun tilgængelig fra Hovedvinduet. -Opsætning Indstil &keduca; +Opsætning Indstil &keduca; -Brugertilpas &keduca;. De tilgængelige indstillinger for dig er beskrevet i Indstilling-kapitlet. +Brugertilpas &keduca;. De tilgængelige indstillinger for dig er beskrevet i Indstilling-kapitlet. @@ -464,30 +222,23 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&keduca; er ophavsret 2001, ved Javier Campos. +&keduca; er ophavsret 2001, ved Javier Campos. -Dokumentation delvis ved &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Dokumentation delvis ved &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -&kgeography; er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Lige nu har det seks brugsmåder: +&kgeography; er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Lige nu har det seks brugsmåder: -Studér kortet ved at klikke på en del af kortet for at se dets navn, hovedstad og flag +Studér kortet ved at klikke på en del af kortet for at se dets navn, hovedstad og flag -Programmet fortæller dig navnet på en del af kortet og du skal klikke på den +Programmet fortæller dig navnet på en del af kortet og du skal klikke på den -Programmet fortæller dig navnet på en hovedstad og du skal gætte hvilken landsdel den hør til - -Programmet fortæller dig om en landsdel for dig og du skal gætte dens hovedstad - -Programmet viser dig flaget for en del af kortet og du skal gætte dets navn - -Programmet fortæller dig navnet på en del af kortet og du skal gætte dets flag +Programmet fortæller dig navnet på en hovedstad og du skal gætte hvilken landsdel den hør til + +Programmet fortæller dig om en landsdel for dig og du skal gætte dens hovedstad + +Programmet viser dig flaget for en del af kortet og du skal gætte dets navn + +Programmet fortæller dig navnet på en del af kortet og du skal gætte dets flag @@ -80,218 +54,171 @@ -KDE -tdeedu -KGeography -geografi -kort -lande +KDE +tdeedu +KGeography +geografi +kort +lande -Indledning +Indledning -&kgeography; er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Det lader dig lære om politiske opdelninger af visse lande (landsdele, hovedstæder i disse landsdele og deres tilhørende flag hvis de har et). -Tilgængelige kort i nuværende udgave er: Afrika, Asien, Brasilien, Europa, Frankrig, Italien, Italiens regioner, Canada, Kina, Nord- og Centralamerika, Norge, Polen, Spanien, Sydamerika, Tyskland, U.S.A., Østrig og verden. +&kgeography; er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Det lader dig lære om politiske opdelninger af visse lande (landsdele, hovedstæder i disse landsdele og deres tilhørende flag hvis de har et). +Tilgængelige kort i nuværende udgave er: Afrika, Asien, Brasilien, Europa, Frankrig, Italien, Italiens regioner, Canada, Kina, Nord- og Centralamerika, Norge, Polen, Spanien, Sydamerika, Tyskland, U.S.A., Østrig og verden. -Hvortigstart af &kgeography; -Når du kører &kgeography; første gang, bedes du først om at vælge et kort at begynde med. -Her er et skærmaftryk af &kgeography; ved første start +Hvortigstart af &kgeography; +Når du kører &kgeography; første gang, bedes du først om at vælge et kort at begynde med. +Her er et skærmaftryk af &kgeography; ved første start - Her er et skærmaftryk af &kgeography; ved første start + Her er et skærmaftryk af &kgeography; ved første start -Her vælger vi Canada -Canada er valgt +Her vælger vi Canada +Canada er valgt - Canada er valgt + Canada er valgt -Og &kgeography;s hovedvindue vises med Canadas kort: -&kgeography;s hovedvindue +Og &kgeography;s hovedvindue vises med Canadas kort: +&kgeography;s hovedvindue - &kgeography;s hovedvindue + &kgeography;s hovedvindue -Du kan derefter vælge hvilken type af indlæring eller prøve du ønsker ved at kigge i menuen til venstre: -&kgeography;s menu +Du kan derefter vælge hvilken type af indlæring eller prøve du ønsker ved at kigge i menuen til venstre: +&kgeography;s menu - &kgeography;s menu + &kgeography;s menu -Studere kortet: Et venstreklik på et af kortets områder viser information om dette område. -Studere kortet +Studere kortet: Et venstreklik på et af kortets områder viser information om dette område. +Studere kortet - Studere kortet + Studere kortet -Klik på en del af kortet: Du bliver først spurgt om hvor mange spørgsmål du vil have. -Hvor mange spørgsmål +Klik på en del af kortet: Du bliver først spurgt om hvor mange spørgsmål du vil have. +Hvor mange spørgsmål - Hvor mange spørgsmål + Hvor mange spørgsmål -Derefter bliver du bedt om at klikke på en specifik landsdel: -Klik på en landsdel +Derefter bliver du bedt om at klikke på en specifik landsdel: +Klik på en landsdel - Klik på en landsdel + Klik på en landsdel -Når du er færdig med alle spørgsmål, vises en resultatdialog med rigtige og forkerte svar: -Dine resultater +Når du er færdig med alle spørgsmål, vises en resultatdialog med rigtige og forkerte svar: +Dine resultater - Dine resultater + Dine resultater -Gæt en del af kortet ud fra dens hovedstad: Du bliver bedt om at finde navnet på en landsdel ud fra fire givet dets hovedstad: -Gæt en del af kortet ud fra hovedstaden +Gæt en del af kortet ud fra dens hovedstad: Du bliver bedt om at finde navnet på en landsdel ud fra fire givet dets hovedstad: +Gæt en del af kortet ud fra hovedstaden - Gæt en del af kortet ud fra hovedstaden + Gæt en del af kortet ud fra hovedstaden -Og resultatet vises når prøven er færdig: -Dine resultater +Og resultatet vises når prøven er færdig: +Dine resultater - Dine resultater + Dine resultater -Gæt hovedstad for en del af kortet: Du har en hovedstad og fire navne på landsdele og du skal vælge den rigtgie. Som tidligere vises en resultatdialog til sidst. -Gæt hvilken del af kortet ud fra flaget: Et flag vises og du skal finde landsdelen det hører til. -flagspørgsmål +Gæt hovedstad for en del af kortet: Du har en hovedstad og fire navne på landsdele og du skal vælge den rigtgie. Som tidligere vises en resultatdialog til sidst. +Gæt hvilken del af kortet ud fra flaget: Et flag vises og du skal finde landsdelen det hører til. +flagspørgsmål - flagspørgsmål + flagspørgsmål -Gæt flaget for en del af kortet: Navnet på en landsdel angives og du skal finde det rette flag ud af fire. -match flaget med landsdelen +Gæt flaget for en del af kortet: Navnet på en landsdel angives og du skal finde det rette flag ud af fire. +match flaget med landsdelen - match flaget med landsdelen + match flaget med landsdelen @@ -299,20 +226,16 @@ revision history. (see installation appendix comment) --> -Brug af &kgeography; +Brug af &kgeography; -&kgeography; viser information om visse lande og tester dig med denne information. -Her er en skærmaftryk af &kgeography; +&kgeography; viser information om visse lande og tester dig med denne information. +Her er en skærmaftryk af &kgeography; - Skærmaftryk + Skærmaftryk @@ -320,324 +243,111 @@ revision history. (see installation appendix comment) --> -Flere funktioner i &kgeography; - -En anden funktion i &kgeography; er muligheden for at zoome i kortet. Zoom Zoom I zoomtilstanden kan du klikke med højre museknap for at gå tilbage til oprindelig kortstørrelse (handlingen Originalstørrelse har samme virkning). Brug rullebjælkerne til at flytte rundt i det zoomede kort eller brug tilvalget Flyt som lader dig trække kortet med venstre museknap. +Flere funktioner i &kgeography; + +En anden funktion i &kgeography; er muligheden for at zoome i kortet. Zoom Zoom I zoomtilstanden kan du klikke med højre museknap for at gå tilbage til oprindelig kortstørrelse (handlingen Originalstørrelse har samme virkning). Brug rullebjælkerne til at flytte rundt i det zoomede kort eller brug tilvalget Flyt som lader dig trække kortet med venstre museknap. +--> -Hvordan man laver kort -Et kort i &kgeography; består af to filer, en er kortbilledet og den anden er dets beskrivelse. +Hvordan man laver kort +Et kort i &kgeography; består af to filer, en er kortbilledet og den anden er dets beskrivelse. -Hjælpeværktøj -Du finder et værktøj (oprettet af Yann Verley) her som hjalp ham med Frankrigs kort. For at finde ud af hvordan det virker, køres det blot og læs hjælpemeddelelsen. Det laver i hovedsagen .kgm-filen ud fra en almindelig tekstfil og laver en fil med farverne det har tildelt hver del af kortet, så du kan udfylde kortet i overensstemmelse med dem. +Hjælpeværktøj +Du finder et værktøj (oprettet af Yann Verley) her som hjalp ham med Frankrigs kort. For at finde ud af hvordan det virker, køres det blot og læs hjælpemeddelelsen. Det laver i hovedsagen .kgm-filen ud fra en almindelig tekstfil og laver en fil med farverne det har tildelt hver del af kortet, så du kan udfylde kortet i overensstemmelse med dem. -Beskrivelsesfil -Beskrivelsesfilen er nødvendig og dens filendelse er .kgm Den skal begynde med map og slutte med map. -Inde i disse mærker skal der være: +Beskrivelsesfil +Beskrivelsesfilen er nødvendig og dens filendelse er .kgm Den skal begynde med map og slutte med map. +Inde i disse mærker skal der være: - mapFile og mapFile: Navnet på filen (utde søgesti) som indeholder kortbilledet, f.eks. europe.png. + mapFile og mapFile: Navnet på filen (utde søgesti) som indeholder kortbilledet, f.eks. europe.png. - name og name: Kortets navn, f.eks. Europa. + name og name: Kortets navn, f.eks. Europa. - En division og division for hver del af kortet. + En division og division for hver del af kortet. -Hver del har disse mærker: +Hver del har disse mærker: - name og name: Navnet på kortdelen, f.eks. Albanien. + name og name: Navnet på kortdelen, f.eks. Albanien. - capital og capital: Navnet på delens hovedstad, f.eks. Tirana. + capital og capital: Navnet på delens hovedstad, f.eks. Tirana. - ignorér og ignorér: kan sættes til ja, allowClickMode og nej. Hvis dette mærke er sat til ja så bliver denne del ignoreret når der spørges efter dele af dette kort. Det er som denne opdeling ikke eksisterer i &kgeography;'s quiz-tilstande. Hvis dette mærke er sat til allowClickMode så vil &kgeography; spørge om denne del af kortet ved tilstanden Klik på del af kortet... men ikke i andre quiz-tilstande. Når dette mærke sættes til nej betyder det af denne del vil være der i alle tilstande (gennemse og quiz). Dette mærke er frivilligt og når der ikke er noget ignorér-mærke betyder det at det er sat til nej. For eksempel har Algeriet dette mærke sat til ja i kortet over Europa hvilket betyder at Algeriet ikke vil være en del af nogen quiz i kortet over Europa. + ignorér og ignorér: kan sættes til ja, allowClickMode og nej. Hvis dette mærke er sat til ja så bliver denne del ignoreret når der spørges efter dele af dette kort. Det er som denne opdeling ikke eksisterer i &kgeography;'s quiz-tilstande. Hvis dette mærke er sat til allowClickMode så vil &kgeography; spørge om denne del af kortet ved tilstanden Klik på del af kortet... men ikke i andre quiz-tilstande. Når dette mærke sættes til nej betyder det af denne del vil være der i alle tilstande (gennemse og quiz). Dette mærke er frivilligt og når der ikke er noget ignorér-mærke betyder det at det er sat til nej. For eksempel har Algeriet dette mærke sat til ja i kortet over Europa hvilket betyder at Algeriet ikke vil være en del af nogen quiz i kortet over Europa. - flag og flag: Filen (uden nogen søgesti) som indeholder delens flag, f.eks. albania.png. Mærket er valgfrit. Det behøves ikke for dele som har mærket ignore indstillet til yes. + flag og flag: Filen (uden nogen søgesti) som indeholder delens flag, f.eks. albania.png. Mærket er valgfrit. Det behøves ikke for dele som har mærket ignore indstillet til yes. - color og color: Farven som delen har på kortet. + color og color: Farven som delen har på kortet. -Farven defineres ved at bruge tre mærker: +Farven defineres ved at bruge tre mærker: - red og red: Farvens røde del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. + red og red: Farvens røde del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. - green og green: Farvens grønne del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. + green og green: Farvens grønne del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. - blue og blue: Farvens blå del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. + blue og blue: Farvens blå del. Gyldige værdier er mellem 0 og 255. - Det er bekvemt at oprette to eller tre falske dele såsom Water, Frontier og Coast og give dem mærket ignore med værdien yes. + Det er bekvemt at oprette to eller tre falske dele såsom Water, Frontier og Coast og give dem mærket ignore med værdien yes. - Alle navne (hovedstæder og landsdele) skal være på engelsk. + Alle navne (hovedstæder og landsdele) skal være på engelsk. -Kortfil -Kortfilen er meget simpel, men arbejdsom at oprette. Den skal være på PNG-format. Du kan finde nogle kort at forvandle på Cia Reference Maps. Hvis ingen kort passer dit behov kan du hente Verdenskort, tage et skærmaftryk og fortsætte derfra. Hver del af kortet skal have en og kun en farve. For at opnå det kan du bruge et billedbehandlingsprogram såsom Gimp og Kolourpaint. +Kortfil +Kortfilen er meget simpel, men arbejdsom at oprette. Den skal være på PNG-format. Du kan finde nogle kort at forvandle på Cia Reference Maps. Hvis ingen kort passer dit behov kan du hente Verdenskort, tage et skærmaftryk og fortsætte derfra. Hver del af kortet skal have en og kun en farve. For at opnå det kan du bruge et billedbehandlingsprogram såsom Gimp og Kolourpaint. -Flag -Hvis du har brugt mærket flag skal du sørge for flagfilerne. De skal være på PNG-format og det er bedre hvis de er 300 x 200 billedpunkter og du sørger for en SVG-fil for dem. For at skaffe SVG-flag for næsten alle lende i verden og for visse andre dele, kan du rådspørge Sodipodis flagsamling. +Flag +Hvis du har brugt mærket flag skal du sørge for flagfilerne. De skal være på PNG-format og det er bedre hvis de er 300 x 200 billedpunkter og du sørger for en SVG-fil for dem. For at skaffe SVG-flag for næsten alle lende i verden og for visse andre dele, kan du rådspørge Sodipodis flagsamling. -Hvordan man tester -Inden du sender dit kort til Albert tsdgeos@terra.es, bør du teste det for at se at det ikke har nogen fejl. For at opnå det, skal du gøre følgende: Placér kortbeskrivelsen og kortets billedfil i $TDEDIR/share/apps/kgeography/ Placér flagenes PNG-filer (hvis der er nogen) i $TDEDIR/share/apps/kgeography/flags/ Når du har gjort dette skal du kunne åbne dine kort inde i &kgeography;. - Hvis du ikke véd hvad $TDEDIR er, skriv så blot tde-config i en skal. +Hvordan man tester +Inden du sender dit kort til Albert tsdgeos@terra.es, bør du teste det for at se at det ikke har nogen fejl. For at opnå det, skal du gøre følgende: Placér kortbeskrivelsen og kortets billedfil i $TDEDIR/share/apps/kgeography/ Placér flagenes PNG-filer (hvis der er nogen) i $TDEDIR/share/apps/kgeography/flags/ Når du har gjort dette skal du kunne åbne dine kort inde i &kgeography;. + Hvis du ikke véd hvad $TDEDIR er, skriv så blot tde-config i en skal. -Ikke-politiske kort -Er det muligt at oprette ikke-politiske kort? Ja, det er det! -Eksempel på at oprette et ikke-politisk kort +Ikke-politiske kort +Er det muligt at oprette ikke-politiske kort? Ja, det er det! +Eksempel på at oprette et ikke-politisk kort - Eksempel på at oprette et ikke-politisk kort + Eksempel på at oprette et ikke-politisk kort -Naturligvis kan delbegrebet udvides til en flod eller et bjerg. Når kortet laves, bør du huske på, at som oftest er floden eller bjerget for lille og at du skal sørge for et ekstra område at klikke. I eksemplet ville floden have det mørkegrønne området med farven <20,76,34> som identifikator. +Naturligvis kan delbegrebet udvides til en flod eller et bjerg. Når kortet laves, bør du huske på, at som oftest er floden eller bjerget for lille og at du skal sørge for et ekstra område at klikke. I eksemplet ville floden have det mørkegrønne området med farven <20,76,34> som identifikator. -Kommandoreference +Kommandoreference -&kgeography;s hovedvindue +&kgeography;s hovedvindue -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;O Fil Åbn kort... -Åbner dialogen for at vælge kort + &Ctrl;O Fil Åbn kort... +Åbner dialogen for at vælge kort - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &kgeography; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &kgeography; @@ -706,59 +376,20 @@ or menu bars. --> -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen -Vis Forstør -Går til zoomtilstand +Vis Forstør +Går til zoomtilstand -Vis Originalstørrelse -Indstiller kortet til dets originalstørrelse +Vis Originalstørrelse +Indstiller kortet til dets originalstørrelse -Vis Flyt -Flytter nuværende kort +Vis Flyt +Flytter nuværende kort @@ -766,62 +397,23 @@ or menu bars. --> -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Vis/skjul værktøjslinjen i &kgeography;. +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Vis/skjul værktøjslinjen i &kgeography;. -Opsætning Indstil genveje... -Indstil genvejstasterne i &kgeography;. +Opsætning Indstil genveje... +Indstil genvejstasterne i &kgeography;. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Indstil værktøjslinjen i &kgeography;. +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Indstil værktøjslinjen i &kgeography;. @@ -829,18 +421,14 @@ or menu bars. --> -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -My Mouse doesn't work. How do I quit &kgeography;? +My Mouse doesn't work. How do I quit &kgeography;? -You silly goose! Check out the Commands -Section for the answer. +You silly goose! Check out the Commands +Section for the answer. -Why am I not able to twiddle my documents? +Why am I not able to twiddle my documents? -You can only twiddle your documents if you have the foobar.lib +You can only twiddle your documents if you have the foobar.lib installed. ---> +--> @@ -882,36 +463,27 @@ contributors here. The license for your software should then be included below the credits with a reference to the appropriate license file included in the KDE distribution. --> -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kgeography; -Program ophavsret 2004-2005 Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es +&kgeography; +Program ophavsret 2004-2005 Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es -Dokumentation ophavsret © 2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Dokumentation ophavsret © 2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat i &kgeography; +Hvordan får man fat i &kgeography; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/index.docbook index ae7c18e80a6..0a34f03c5b9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/index.docbook @@ -4,25 +4,16 @@ - + ]> -&khangman;-håndbogen +&khangman;-håndbogen -Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
+Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -30,456 +21,241 @@ -20012005 -&Anne-Marie.Mahfouf; +20012005 +&Anne-Marie.Mahfouf; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-01 -1.6 +2006-02-01 +1.6 -&khangman; er det klassiske hængt-mand-spil for børn tilpasset til &kde;. +&khangman; er det klassiske hængt-mand-spil for børn tilpasset til &kde;. -KDE -tdeedu -KHangMan -hangman -spil -barn -ord +KDE +tdeedu +KHangMan +hangman +spil +barn +ord -Indledning +Indledning -&khangman; er et spil baseret på det velkendte hangman-spil. Det er beregnet for børn over seks. Spillet har fire sværhedsgrader som er: Dyr (kun ord om dyr), nem, middel og svært. Et ord vælges tilfældigt, bogstaverne er skjulte, du skal gætte ordet ved at prøve et bogstav af gangen. Hver gang du gætter et forkert bogstav, bliver et en del af et billede af en hængt mand tegnet. Du skal gætte ordet før du bliver hængt! Du har 10 forsøg. +&khangman; er et spil baseret på det velkendte hangman-spil. Det er beregnet for børn over seks. Spillet har fire sværhedsgrader som er: Dyr (kun ord om dyr), nem, middel og svært. Et ord vælges tilfældigt, bogstaverne er skjulte, du skal gætte ordet ved at prøve et bogstav af gangen. Hver gang du gætter et forkert bogstav, bliver et en del af et billede af en hængt mand tegnet. Du skal gætte ordet før du bliver hængt! Du har 10 forsøg. -Brug af &khangman; +Brug af &khangman; -Her er et skærmbillede af &khangman; når du starter første gang +Her er et skærmbillede af &khangman; når du starter første gang - &khangman;-skærmbillede + &khangman;-skærmbillede -Her ser du &khangman; som det ser ud første gangen det køres. Niveauet er dyr, sproget er standard (her dansk, standard er dit nuværende sprog i &kde; hvis data findes) og temaet er "hav". Alle ændringer af niveau, sprog eller tema (baggrund) skrives ind i indstillingsfilen og genoprettes næste gang du spiller. +Her ser du &khangman; som det ser ud første gangen det køres. Niveauet er dyr, sproget er standard (her dansk, standard er dit nuværende sprog i &kde; hvis data findes) og temaet er "hav". Alle ændringer af niveau, sprog eller tema (baggrund) skrives ind i indstillingsfilen og genoprettes næste gang du spiller. -Bemærk hvor nemt det er at ændre niveau og tema, klik blot på kombinationsfeltet på værktøjslinjen. Det er også nemt at få et nyt ord og afslutte spillet ved at klikke på de tilsvarende knapper på værktøjslinjen. +Bemærk hvor nemt det er at ændre niveau og tema, klik blot på kombinationsfeltet på værktøjslinjen. Det er også nemt at få et nyt ord og afslutte spillet ved at klikke på de tilsvarende knapper på værktøjslinjen. -Generel brug +Generel brug -Et ord bliver valgt, med sine bogstaver vist som et understregningstegn (_). Du ved hvor mange bogstaver der er i ordet. Du skal gætte hvilket ord det er ved at prøve et bogstav af gangen. Du indtaster bogstavet ti tekstfeltet og trykker enten på Enter-tasten eller trykker på Gæt-knappen for at se om ordet hører til i ordet eller ej. +Et ord bliver valgt, med sine bogstaver vist som et understregningstegn (_). Du ved hvor mange bogstaver der er i ordet. Du skal gætte hvilket ord det er ved at prøve et bogstav af gangen. Du indtaster bogstavet ti tekstfeltet og trykker enten på Enter-tasten eller trykker på Gæt-knappen for at se om ordet hører til i ordet eller ej. -Ordet vælges tilfældigt og er ikke det samme som det tidligere ord. +Ordet vælges tilfældigt og er ikke det samme som det tidligere ord. -Alle ord er navneord (der er ingen verber, ingen adjektiver, &etc;). +Alle ord er navneord (der er ingen verber, ingen adjektiver, &etc;). -Oftest spiller det ingen rolle om du skriver små eller store bogstaver. Programmet ændrer alt som skrives til små bogstaver (undtagen for tyske ord hvor der begynder med et stort bogstav). Programmet gør dette automatisk. +Oftest spiller det ingen rolle om du skriver små eller store bogstaver. Programmet ændrer alt som skrives til små bogstaver (undtagen for tyske ord hvor der begynder med et stort bogstav). Programmet gør dette automatisk. -Det aktuelle niveau og sprog vises i statuslinjen. +Det aktuelle niveau og sprog vises i statuslinjen. -Hver gang du gætter på et bogstav der ikke er i ordet, bliver en ny del af den hængte mand tegnet. Du har 10 forsøg til at gætte ordet. Efter det vises det rigtige ord. +Hver gang du gætter på et bogstav der ikke er i ordet, bliver en ny del af den hængte mand tegnet. Du har 10 forsøg til at gætte ordet. Efter det vises det rigtige ord. -Der er 4 niveauer: nem, mellem, svær og dyr, plus niveauer for andre emner med emner i nogle sprog. Programmet scanner for alle datafiler på alle sprog. +Der er 4 niveauer: nem, mellem, svær og dyr, plus niveauer for andre emner med emner i nogle sprog. Programmet scanner for alle datafiler på alle sprog. -På det nemme niveau er ordene ganske enkle, og relaterede til hverdagsliv. Dette er passende for børn fra 6 til 9. Dyre-niveauet indeholder kun navne på dyr så de er nemmere at finde. Nogle af dem er nemme, andre er sværere. På middelniveauet, er ordene længere og sværere. Dette er passende for aldre 9+. Det svære niveau er netop det, svært, &ie; ordene er svære at stave og ikke særlig velkendte. Udfordrende selv for voksne. - -Efter et ord er gættet (eller den hængte mand er færdiglavet), bliver du spurgt om et andet ord og du kan enten bruge J eller N-tasterne eller musen til at svare ja eller nej. Hvis du siger Nej, afsluttes spillet. Hvis du siger Ja, er et nyt ord parat til at blive gættet. - -Du skriver det bogstav du ønsker at prøve i feltet (Musemarkøren er parat i feltet) og trykker på &Enter;-tasten. Hvis bogstavet hører til i ordet, bliver det sat ind, så mange gange som det findes i ordet. Hvis bogstavet ikke er med i ordet, går det ind i fejl-feltet og endnu en del af den hængte mand tegnes til højre. Du har ti forsøg, derefter har du tabt og det rigtige ord vises. - -Under spillet kan du vælge at starte et nyt spil ved at gå ind i Spil-menuen og vælge Ny eller ved at klikke på Ny-ikonen på værktøjslinjen. Du kan også ændre niveauet med niveau-knappen på værktøjslinjen (dette vil give dig et nyt ord fra det nye niveau). - -Fremtidige forbedringer (i &kde; 4) vil tillade dig at lave dine egen ord-filer. +På det nemme niveau er ordene ganske enkle, og relaterede til hverdagsliv. Dette er passende for børn fra 6 til 9. Dyre-niveauet indeholder kun navne på dyr så de er nemmere at finde. Nogle af dem er nemme, andre er sværere. På middelniveauet, er ordene længere og sværere. Dette er passende for aldre 9+. Det svære niveau er netop det, svært, &ie; ordene er svære at stave og ikke særlig velkendte. Udfordrende selv for voksne. + +Efter et ord er gættet (eller den hængte mand er færdiglavet), bliver du spurgt om et andet ord og du kan enten bruge J eller N-tasterne eller musen til at svare ja eller nej. Hvis du siger Nej, afsluttes spillet. Hvis du siger Ja, er et nyt ord parat til at blive gættet. + +Du skriver det bogstav du ønsker at prøve i feltet (Musemarkøren er parat i feltet) og trykker på &Enter;-tasten. Hvis bogstavet hører til i ordet, bliver det sat ind, så mange gange som det findes i ordet. Hvis bogstavet ikke er med i ordet, går det ind i fejl-feltet og endnu en del af den hængte mand tegnes til højre. Du har ti forsøg, derefter har du tabt og det rigtige ord vises. + +Under spillet kan du vælge at starte et nyt spil ved at gå ind i Spil-menuen og vælge Ny eller ved at klikke på Ny-ikonen på værktøjslinjen. Du kan også ændre niveauet med niveau-knappen på værktøjslinjen (dette vil give dig et nyt ord fra det nye niveau). + +Fremtidige forbedringer (i &kde; 4) vil tillade dig at lave dine egen ord-filer. -Spil på forskellige sprog -Du kan spille &khangman; på fire og tyve sprog: brasiliansk portugisisk, bulgarsk, catalansk, dansk, engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, irsk (gælisk), norsk bokmål, norsk (nynorsk), portugisisk, serbisk (Latin og cyrillisk), russisk spansk, tajik, tjekkisk, tyrkisk, tysk, ungarsk og svensk. - -Som standard, efter den første installation af &khangman; er der kun engelsk og dit &kde;-sprog hvis det er et af ovennævnte sprog, og hvis du har den tilsvarende tde-i18n pakke, der vil blive installeret. For eksempel hvis du er en dansk bruger og hvis du har &kde; på dansk i Sprog, vil du se to punkter: engelsk og dansk og dansk vil være standarden. - -Du kan stadig spille &khangman; på andre sprog. Det er meget nemt at tilføje nye data til &khangman;. Alt du behøver er en fungerende internetforbindelse. Du klikker på Filmenuen og så på Hent ord for et nyt sprog.... En dialog kommer frem, der ligner denne: +Spil på forskellige sprog +Du kan spille &khangman; på fire og tyve sprog: brasiliansk portugisisk, bulgarsk, catalansk, dansk, engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, irsk (gælisk), norsk bokmål, norsk (nynorsk), portugisisk, serbisk (Latin og cyrillisk), russisk spansk, tajik, tjekkisk, tyrkisk, tysk, ungarsk og svensk. + +Som standard, efter den første installation af &khangman; er der kun engelsk og dit &kde;-sprog hvis det er et af ovennævnte sprog, og hvis du har den tilsvarende tde-i18n pakke, der vil blive installeret. For eksempel hvis du er en dansk bruger og hvis du har &kde; på dansk i Sprog, vil du se to punkter: engelsk og dansk og dansk vil være standarden. + +Du kan stadig spille &khangman; på andre sprog. Det er meget nemt at tilføje nye data til &khangman;. Alt du behøver er en fungerende internetforbindelse. Du klikker på Filmenuen og så på Hent ord for et nyt sprog.... En dialog kommer frem, der ligner denne: -Dialogen Hent nye ord for &khangman; +Dialogen Hent nye ord for &khangman; - Dialogen Hent nye ord for &khangman; + Dialogen Hent nye ord for &khangman; -Klik på sprognavnet som du vil installere, og derefter på knappen Installér. En dialog fortæller for dig når sproget er installeret ved at vise "Det lykkedes at installere Smarte nyheder". Du klikker på O.k. for at lukke informationsdialogen, og derefter på Luk for at lukke dialogen Hent nye ord (hvis du vil have et sprog til, må du gentage disse skridt). Det nye sprog er nu tilgængeligt i menuen Sprog. - -Derefter kan du nemt skifte sprog ved at gå til menuen Sprog og vælge det nye sprog. - -Bemærk venligst at du nu kan skrive specielle tegn fra et sprog ved at vise Værktøjslinje for specielle tegn. Denne værktøjslinje indeholder knapper med en ikon for hvert specielt tegn pr sprog såsom f.eks. é på fransk. Klik på en sådan knap vil så skrive det tilsvarende bogstav i inddata-linjen og du godkender dit valg med Enter. Du kan naturligvis også bruge en tastaturudlægning der svarer til sproget. Denne værktøjslinje kan vises eller skjules. Indstillingen genoprettes næste gang du spiller med &khangman;. - -Bemærk at du har brug for skrifttypen Arial og URW Bookman for at kunne vise specialtegn i visse sprog. Under forudsætning at du har disse skrifttyper installerede, bruger &khangman; dem automatisk. Hvis du ser små firkanter i stedet for bogstaver, mangler du måske en af skrifttyperne. Skriv fonts:/ i Konquerors adresselinje for at kontrollere hvilke skrifttyper du har installerede. +Klik på sprognavnet som du vil installere, og derefter på knappen Installér. En dialog fortæller for dig når sproget er installeret ved at vise "Det lykkedes at installere Smarte nyheder". Du klikker på O.k. for at lukke informationsdialogen, og derefter på Luk for at lukke dialogen Hent nye ord (hvis du vil have et sprog til, må du gentage disse skridt). Det nye sprog er nu tilgængeligt i menuen Sprog. + +Derefter kan du nemt skifte sprog ved at gå til menuen Sprog og vælge det nye sprog. + +Bemærk venligst at du nu kan skrive specielle tegn fra et sprog ved at vise Værktøjslinje for specielle tegn. Denne værktøjslinje indeholder knapper med en ikon for hvert specielt tegn pr sprog såsom f.eks. é på fransk. Klik på en sådan knap vil så skrive det tilsvarende bogstav i inddata-linjen og du godkender dit valg med Enter. Du kan naturligvis også bruge en tastaturudlægning der svarer til sproget. Denne værktøjslinje kan vises eller skjules. Indstillingen genoprettes næste gang du spiller med &khangman;. + +Bemærk at du har brug for skrifttypen Arial og URW Bookman for at kunne vise specialtegn i visse sprog. Under forudsætning at du har disse skrifttyper installerede, bruger &khangman; dem automatisk. Hvis du ser små firkanter i stedet for bogstaver, mangler du måske en af skrifttyperne. Skriv fonts:/ i Konquerors adresselinje for at kontrollere hvilke skrifttyper du har installerede. -Nogle få vink -Prøv at gætte vokaler først. Prøv derefter med de mest almindelige konsonanter: l, t, r, n, s -Tilsvarende når du ser io, så prøv n efter det på engelsk eller fransk. -På brasiliansk portugisisk, katalansk, spansk og portugisisk er der vokaler med accenttegn når du skriver tilsvarende vokal uden accenttegn. Hvis du for eksempel skriver a, vises alle a med accenttegn i ordet. Dette er når Indtast bogstaver med accent på siden Sprog i &khangman;s indstillingsdialog ikke er markeret. Når Indtast bogstaver med accent er markeret, skal du selv indtaste bogstaver med accent. Når du skriver a, vises kun a og du skal for eksempel skrive ã for at dette bogstaven skal vises. -Vidste du det? På engelsk er det hyppigste bogstav e (12.7%), fulgt af t (9.1%) så a (8.2%), i (7.0%) og n (6.7%). +Nogle få vink +Prøv at gætte vokaler først. Prøv derefter med de mest almindelige konsonanter: l, t, r, n, s +Tilsvarende når du ser io, så prøv n efter det på engelsk eller fransk. +På brasiliansk portugisisk, katalansk, spansk og portugisisk er der vokaler med accenttegn når du skriver tilsvarende vokal uden accenttegn. Hvis du for eksempel skriver a, vises alle a med accenttegn i ordet. Dette er når Indtast bogstaver med accent på siden Sprog i &khangman;s indstillingsdialog ikke er markeret. Når Indtast bogstaver med accent er markeret, skal du selv indtaste bogstaver med accent. Når du skriver a, vises kun a og du skal for eksempel skrive ã for at dette bogstaven skal vises. +Vidste du det? På engelsk er det hyppigste bogstav e (12.7%), fulgt af t (9.1%) så a (8.2%), i (7.0%) og n (6.7%). -Menulinje og værktøjslinjer +Menulinje og værktøjslinjer -Hoved-&khangman;-vinduet - -Menuen Spil har tre punkter: Ny, Hent ord på nyt sprog og Afslut. - -Ny giver dig et nyt spil, &ie; et nyt ord at gætte, på det samme niveau som det du er på. Hent ord for et nyt sprog... vil vise dialogen Hent nye ting for at tillade dig at overføre data for et nyt sprog. Afslut afslutter spillet ved at lukke hovedvinduet og skrive de øjeblikkelige indstillinger til indstillingsfilen. - -Menuen Niveau tillader dig at vælge niveauet, &ie; sværhedsgraden af ordet der skal gættes. - -Menuen Sprog lader dig ændre det sprog som ordene vises med. - -Menuen Udseende tilbyder to temaer: havtemaet og ørkentemaet. Baggrunden og tegnfarverne ændres for hvert tema. - -Opsætnings-menuen gør det nemt at indstille &khangman;. Først giver Værktøjslinjer og Vis statuslinje dig muligheden for at skjule/vise værktøjslinjen og statuslinjen. - -Der er to værktøjslinjer: hovedværktøjslinjen som for oven med knapper og kombinationsfelter og Specielle tegn-værktøjslinjen som, når den vises, er for neden. Denne værktøjslinje har knapper med de specielle tegn for hvert sprog: bogstaver med accent og andre specielle tegn. Dette tillader brugeren nemt at kunne bruge et andet sprog uden at skulle indstille et nyt tastaturlayout. Du trykker på et specielt bogstav og så vises det som et bogstav at forsøge. Tryk på &Enter; vil få programmet til at se om bogstavet er til stede ordet eller ej. Værktøjslinjen kan skjules hvis du ikke ønsker at have den. Dette gemmes i indstillingsfilen så hvis værktøjslinjen er skjult, vil den være skjult næste gang du kører &khangman;. +Hoved-&khangman;-vinduet + +Menuen Spil har tre punkter: Ny, Hent ord på nyt sprog og Afslut. + +Ny giver dig et nyt spil, &ie; et nyt ord at gætte, på det samme niveau som det du er på. Hent ord for et nyt sprog... vil vise dialogen Hent nye ting for at tillade dig at overføre data for et nyt sprog. Afslut afslutter spillet ved at lukke hovedvinduet og skrive de øjeblikkelige indstillinger til indstillingsfilen. + +Menuen Niveau tillader dig at vælge niveauet, &ie; sværhedsgraden af ordet der skal gættes. + +Menuen Sprog lader dig ændre det sprog som ordene vises med. + +Menuen Udseende tilbyder to temaer: havtemaet og ørkentemaet. Baggrunden og tegnfarverne ændres for hvert tema. + +Opsætnings-menuen gør det nemt at indstille &khangman;. Først giver Værktøjslinjer og Vis statuslinje dig muligheden for at skjule/vise værktøjslinjen og statuslinjen. + +Der er to værktøjslinjer: hovedværktøjslinjen som for oven med knapper og kombinationsfelter og Specielle tegn-værktøjslinjen som, når den vises, er for neden. Denne værktøjslinje har knapper med de specielle tegn for hvert sprog: bogstaver med accent og andre specielle tegn. Dette tillader brugeren nemt at kunne bruge et andet sprog uden at skulle indstille et nyt tastaturlayout. Du trykker på et specielt bogstav og så vises det som et bogstav at forsøge. Tryk på &Enter; vil få programmet til at se om bogstavet er til stede ordet eller ej. Værktøjslinjen kan skjules hvis du ikke ønsker at have den. Dette gemmes i indstillingsfilen så hvis værktøjslinjen er skjult, vil den være skjult næste gang du kører &khangman;. -Det er naturligvis muligt at flytte værktøjslinjerne rundt. Put musemarkøren på det lille håndtag til venstre for værktøjslinjen, tryk på den &LMB; og træk værktøjslinjen til den position på skærmen hvor du ønsker at have den. Hvis du peger med musen på en af værktøjslinjerne og trykker på den højre museknap, vil en sammenhængsmenu komme frem, der lader dig vælge forskellige ting for værktøjslinjen. +Det er naturligvis muligt at flytte værktøjslinjerne rundt. Put musemarkøren på det lille håndtag til venstre for værktøjslinjen, tryk på den &LMB; og træk værktøjslinjen til den position på skærmen hvor du ønsker at have den. Hvis du peger med musen på en af værktøjslinjerne og trykker på den højre museknap, vil en sammenhængsmenu komme frem, der lader dig vælge forskellige ting for værktøjslinjen. -Indstil genveje... er en standard &kde; indstillingsdialog der tillader dig at vælge forskellige tastaturgenveje til forskellige handlinger. For eksempel er, &Ctrl;Q standard-genvejen for Afslut. -Indstil værktøjslinjer... er også et standardtilvalg &kde;, som lader dig tilføje eller fjerne punkter i værktøjslinjer. +Indstil genveje... er en standard &kde; indstillingsdialog der tillader dig at vælge forskellige tastaturgenveje til forskellige handlinger. For eksempel er, &Ctrl;Q standard-genvejen for Afslut. +Indstil værktøjslinjer... er også et standardtilvalg &kde;, som lader dig tilføje eller fjerne punkter i værktøjslinjer. -&khangman;'s ørkentema +&khangman;'s ørkentema - &khangman;'s ørkentema + &khangman;'s ørkentema -Her ser du &khangman; med ørkentema, catalansk sprog og let niveau. Tegnværktøjslinjen vises her. - -Niveauet vælges med et dropned-felt i værktøjslinjen eller via menuen Niveau i menulinjen. Tilgængelige niveauer er Let, Normal, Dyr og Svært. Let angiver sædvanlige objekter som et seks- eller syvårigt barn kender til. Normal angiver substantiver som er noget mere udfordrende. Svær er rigtigt svært, og Dyr er kun substantiver som angiver dyr. - -Alle ord er navneord. Ingen verber, ingen adjektiver. Det valgte niveau vises på statuslinjen. -Det er kun tilladt at skrive bogstaver i tekstfeltet. +Her ser du &khangman; med ørkentema, catalansk sprog og let niveau. Tegnværktøjslinjen vises her. + +Niveauet vælges med et dropned-felt i værktøjslinjen eller via menuen Niveau i menulinjen. Tilgængelige niveauer er Let, Normal, Dyr og Svært. Let angiver sædvanlige objekter som et seks- eller syvårigt barn kender til. Normal angiver substantiver som er noget mere udfordrende. Svær er rigtigt svært, og Dyr er kun substantiver som angiver dyr. + +Alle ord er navneord. Ingen verber, ingen adjektiver. Det valgte niveau vises på statuslinjen. +Det er kun tilladt at skrive bogstaver i tekstfeltet. -Tilgængelige indstillinger -Der er en værktøjslinje der sørger for hurtig adgang til nogle indstillinger. Du kan klikke på en knap for at få et nyt spil (dvs. er nyt ord), eller for at afslutte spillet. Niveauet og temaet kan nemt ændres via 2 kombinationsfelter på værktøjslinjen. -I Opsætning Indstil &khangman;... vil du se tre sider. Den første er for generel opsætning. +Tilgængelige indstillinger +Der er en værktøjslinje der sørger for hurtig adgang til nogle indstillinger. Du kan klikke på en knap for at få et nyt spil (dvs. er nyt ord), eller for at afslutte spillet. Niveauet og temaet kan nemt ændres via 2 kombinationsfelter på værktøjslinjen. +I Opsætning Indstil &khangman;... vil du se tre sider. Den første er for generel opsætning. -Generel opsætning +Generel opsætning -&khangman;'s generelle opsætning +&khangman;'s generelle opsætning - &khangman;'s generelle opsætning + &khangman;'s generelle opsætning -Kræv flere gæt for gentagne bogstaver er normalt ikke markeret. Når det ikke er markeret, og du forsøger med bogstavet "a" og ordet har flere a'er, vises de alle. Hvis ordet for eksempel er "kartoffel" og du skriver "f", vises begge forekomster. Hvis du markerer dette, vises imidlertid kun det første bogstav, og du skal skrive "f" igen for at vise den anden forekomsten af "f" i "kartoffel". Det gør at sværhedsgraden øges. +Kræv flere gæt for gentagne bogstaver er normalt ikke markeret. Når det ikke er markeret, og du forsøger med bogstavet "a" og ordet har flere a'er, vises de alle. Hvis ordet for eksempel er "kartoffel" og du skriver "f", vises begge forekomster. Hvis du markerer dette, vises imidlertid kun det første bogstav, og du skal skrive "f" igen for at vise den anden forekomsten af "f" i "kartoffel". Det gør at sværhedsgraden øges. -Vis ikke dialogen 'Gratulerer! Du vandt!': Standarden er ikke markeret, hvilket betyder at når du vinder et spil, vises et meddelelsesfelt som fortæller for dig at du har vundet, og spørger om du vil spille igen. Hvis du markerer dette, vises dialogen ikke længre, men i stedet startes et nyt spil direkte efter tre sekunder. +Vis ikke dialogen 'Gratulerer! Du vandt!': Standarden er ikke markeret, hvilket betyder at når du vinder et spil, vises et meddelelsesfelt som fortæller for dig at du har vundet, og spørger om du vil spille igen. Hvis du markerer dette, vises dialogen ikke længre, men i stedet startes et nyt spil direkte efter tre sekunder. -I lydafsnittet, hvis du afkrydser Aktivér lyd så vil en lyd blive afspillet for et nyt spil og en anden lyd vil blive afspillet når du vinder et spil. +I lydafsnittet, hvis du afkrydser Aktivér lyd så vil en lyd blive afspillet for et nyt spil og en anden lyd vil blive afspillet når du vinder et spil. -Sprogopsætning -Fanebladet Sprogindstillinger lader dig indstille nogle tilvalg som er specifikke for visse sprog. Hvis indstillingerne ikke er tilgængelige for sproget du spiller med, er indstillingerne grå og deaktiverede så du ikke kan vælge dem. +Sprogopsætning +Fanebladet Sprogindstillinger lader dig indstille nogle tilvalg som er specifikke for visse sprog. Hvis indstillingerne ikke er tilgængelige for sproget du spiller med, er indstillingerne grå og deaktiverede så du ikke kan vælge dem. -&khangman;'s sprogopsætning +&khangman;'s sprogopsætning - &khangman;'s sprogopsætning + &khangman;'s sprogopsætning -Nogle sprog har også vink til at hjælpe dig med at gætte ordet. Vinket vises ved at højreklikke og giver en kort definition af det ord der skal gættes. Hvis dette er aktiveret og du afkrydser Vis vink, kan du klikke med &RMB; hvorsomhelst i spillet og få et vink vist i fire sekunder. Dette vink skulle gøre det nemmere at gætte ordet. +Nogle sprog har også vink til at hjælpe dig med at gætte ordet. Vinket vises ved at højreklikke og giver en kort definition af det ord der skal gættes. Hvis dette er aktiveret og du afkrydser Vis vink, kan du klikke med &RMB; hvorsomhelst i spillet og få et vink vist i fire sekunder. Dette vink skulle gøre det nemmere at gætte ordet. -Skriv bogstaver med accent, er tilgængelig for brasiliansk portugisisk, catalansk, portugisisk og spansk i &khangman;s indstillingsdialog. Hvis du afkrydser Skriv bogstaver med accent så vil du skulle skrive alle vokaler med accent (såsom ã). Hvis dette ikke er afkrydset, så vil alle vokaler med accent også blive vist når du skriver den tilsvarende vokal uden accent. +Skriv bogstaver med accent, er tilgængelig for brasiliansk portugisisk, catalansk, portugisisk og spansk i &khangman;s indstillingsdialog. Hvis du afkrydser Skriv bogstaver med accent så vil du skulle skrive alle vokaler med accent (såsom ã). Hvis dette ikke er afkrydset, så vil alle vokaler med accent også blive vist når du skriver den tilsvarende vokal uden accent. -Indstilling af tider -Fanebladet Indstilling af tider lader dig indstille tiden for at vis vink og værktøjsvinket for visning af bogstaver som allerede er gættede. +Indstilling af tider +Fanebladet Indstilling af tider lader dig indstille tiden for at vis vink og værktøjsvinket for visning af bogstaver som allerede er gættede. -&khangman;s indstilling af tider +&khangman;s indstilling af tider - &khangman;s indstilling af tider + &khangman;s indstilling af tider -Indstil tid for visning af vink: lader dig indstille en længere tid for at vise vinkfeltet. Det er for eksempel nødvendigt at øge tiden for yngre børn, eftersom de læser langsommere end voksne. +Indstil tid for visning af vink: lader dig indstille en længere tid for at vise vinkfeltet. Det er for eksempel nødvendigt at øge tiden for yngre børn, eftersom de læser langsommere end voksne. -Indstil tid for visning af bogstav som allerede er gættet lader dig øge eller mindske tiden som værktøjsvinket for bogstaver som allerede er gættet vises. Værktøjsvinket er et felt som vises når du forsøger med et bogstav som allerede er forsøgt. Nogle vil ønske ikke at se det lang tid, mens børn behøver tid for at forstå det og derfor har brug for at stille visningen til en længere tid. +Indstil tid for visning af bogstav som allerede er gættet lader dig øge eller mindske tiden som værktøjsvinket for bogstaver som allerede er gættet vises. Værktøjsvinket er et felt som vises når du forsøger med et bogstav som allerede er forsøgt. Nogle vil ønske ikke at se det lang tid, mens børn behøver tid for at forstå det og derfor har brug for at stille visningen til en længere tid. @@ -488,347 +264,115 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Menuer og tastaturgenveje +Menuer og tastaturgenveje -<guimenu ->Spil</guimenu ->menuen +<guimenu>Spil</guimenu>menuen - &Ctrl;N Spil Nyt -Nyt spil (&ie; nyt ord) + &Ctrl;N Spil Nyt +Nyt spil (&ie; nyt ord) - &Ctrl;G Spil Hent ord for nyt sprog... -Viser en dialogen med en liste af alle de data der er tilgængelige på de forskellige sprog. + &Ctrl;G Spil Hent ord for nyt sprog... +Viser en dialogen med en liste af alle de data der er tilgængelige på de forskellige sprog. - &Ctrl;Q Spil Afslut -Afslutter &khangman; + &Ctrl;Q Spil Afslut +Afslutter &khangman; -<guimenu ->Niveau</guimenu ->-menuen +<guimenu>Niveau</guimenu>-menuen -Niveau Dyr -Vælg listen af dyreord der skal gættes +Niveau Dyr +Vælg listen af dyreord der skal gættes -Niveau Nem -Vælg listen af nemme ord der skal gættes +Niveau Nem +Vælg listen af nemme ord der skal gættes -Niveau Middel -Vælg listen af middelsvære ord der skal gættes +Niveau Middel +Vælg listen af middelsvære ord der skal gættes -Niveau Svær -Vælg listen af svære ord der skal gættes +Niveau Svær +Vælg listen af svære ord der skal gættes -<guimenu ->Sprog</guimenu ->-menuen +<guimenu>Sprog</guimenu>-menuen -Sprog Engelsk -Vælg det engelske sprog for ordene at gætte. -Alle andre sprog som er installerede vises også som punkter i menuen. +Sprog Engelsk +Vælg det engelske sprog for ordene at gætte. +Alle andre sprog som er installerede vises også som punkter i menuen. -Menuen <guimenu ->Udseende</guimenu -> +Menuen <guimenu>Udseende</guimenu> -Udseende Havtema -Vælg havbaggrundsbilledet og tilsvarende tegnfarver +Udseende Havtema +Vælg havbaggrundsbilledet og tilsvarende tegnfarver -Udseende Ørkentema -Vælg ørkenbaggrundsbilledet og tilsvarende tegnfarver +Udseende Ørkentema +Vælg ørkenbaggrundsbilledet og tilsvarende tegnfarver -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Værktøjslinjer Hovedværktøjslinje (&khangman;) -Slå hovedværktøjslinje til og fra +Opsætning Værktøjslinjer Hovedværktøjslinje (&khangman;) +Slå hovedværktøjslinje til og fra -Opsætning Værktøjslinjer Specialtegn (&khangman;) -Slå tegn-værktøjslinjen til og fra +Opsætning Værktøjslinjer Specialtegn (&khangman;) +Slå tegn-værktøjslinjen til og fra -Opsætning Vis statuslinje -Slå statuslinjen til og fra +Opsætning Vis statuslinje +Slå statuslinjen til og fra -Opsætning Indstil genveje... -Åbn &kde;'s standardindstillingsdialog som lader dig vælge forskellige genveje for forskellige handlinger. +Opsætning Indstil genveje... +Åbn &kde;'s standardindstillingsdialog som lader dig vælge forskellige genveje for forskellige handlinger. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen -Opsætning Indstil &khangman;... -Viser &khangman;'s opsætningsdialog +Opsætning Indstil &khangman;... +Viser &khangman;'s opsætningsdialog @@ -836,93 +380,38 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Udvikler-guide til &khangman; +Udvikler-guide til &khangman; -Hvordan tilføjer man ord på et nyt sprog for spillet - -Takket være Stefan Asserhäll, er det meget nemt at tilføje et nyt sprog direkte til spillet. Proceduren beskrevet her kan også findes i khangman's kildemappe i filen README.languages. Følg venligst proceduren og send så de tarrede og gzippede filer til annemarie.mahfouf@free.fr. -De fire og tyve tilgængelige sprog der er der indtil videre er: bg ca cs da de en es fr fi ga hu it nb nl nn pt pt_BR ru sl sr sr@Ltn sv tg og tr. Hvis din sprogkode ikke findes blandt disse, kan du gå videre. -De fleste af disse data brude fuldstændiggøres til at inkludere vink, se venligst nedenfor. Fuldstændige data har kun: bg de fr en it, så de andre ovenstående sprog skulle gerne opdateres så snart som muligt. -Sørg for at du arbejder med de nyeste kildekodefiler for &khangman; fra SVN trunk ved at skrive +Hvordan tilføjer man ord på et nyt sprog for spillet + +Takket være Stefan Asserhäll, er det meget nemt at tilføje et nyt sprog direkte til spillet. Proceduren beskrevet her kan også findes i khangman's kildemappe i filen README.languages. Følg venligst proceduren og send så de tarrede og gzippede filer til annemarie.mahfouf@free.fr. +De fire og tyve tilgængelige sprog der er der indtil videre er: bg ca cs da de en es fr fi ga hu it nb nl nn pt pt_BR ru sl sr sr@Ltn sv tg og tr. Hvis din sprogkode ikke findes blandt disse, kan du gå videre. +De fleste af disse data brude fuldstændiggøres til at inkludere vink, se venligst nedenfor. Fuldstændige data har kun: bg de fr en it, så de andre ovenstående sprog skulle gerne opdateres så snart som muligt. +Sørg for at du arbejder med de nyeste kildekodefiler for &khangman; fra SVN trunk ved at skrive svn up khangman - i modulet tdeedu. Skriv derefter + i modulet tdeedu. Skriv derefter cd tdeedu/khangman - + -Ordene opbevares i 4 adskilte filer, en for hvert niveau. Filerne er i /khangman/data/language_code. Filen easy.txt er for det nemme niveau, filen medium.txt er for middelniveauet, filen animals.txt er for dyre-niveauet og filen hard.txt er for det hårde niveau. -Engelsk er standard og således det eneste sprog der bliver leveret med &khangman;. Alle andre sprogdata puttes i den dertil passende kde-l10n. +Ordene opbevares i 4 adskilte filer, en for hvert niveau. Filerne er i /khangman/data/language_code. Filen easy.txt er for det nemme niveau, filen medium.txt er for middelniveauet, filen animals.txt er for dyre-niveauet og filen hard.txt er for det hårde niveau. +Engelsk er standard og således det eneste sprog der bliver leveret med &khangman;. Alle andre sprogdata puttes i den dertil passende kde-l10n. -Indtast følgende kommandoer i en &konsole; for at lave mappe og filer for det nye sprog: +Indtast følgende kommandoer i en &konsole; for at lave mappe og filer for det nye sprog: -./add_language language_code -Her skal du erstatte sprog_kode med din sprogkode. +./add_language language_code +Her skal du erstatte sprog_kode med din sprogkode. -Filerne bruger nu kvtml-formatet. Mærket o er for ordet og t for vinket. Prøv at matche vinket med sværhedsgraden. Niveauet 'Let' vil kræve et nemt vink mens niveauet 'Svært' vil kræve definitionen i ordbogen. Prøv ikke at bruge ord fra samme familie i vinket, det ville give ordet for nemt! -Et eksempel på en kvtml-fil er som følger: - +Filerne bruger nu kvtml-formatet. Mærket o er for ordet og t for vinket. Prøv at matche vinket med sværhedsgraden. Niveauet 'Let' vil kræve et nemt vink mens niveauet 'Svært' vil kræve definitionen i ordbogen. Prøv ikke at bruge ord fra samme familie i vinket, det ville give ordet for nemt! +Et eksempel på en kvtml-fil er som følger: + <?xml version="1.0"?> <!DOCTYPE kvtml SYSTEM "kvoctrain.dtd"> <kvtml> @@ -933,167 +422,70 @@ cd tdeedu/khangman ... ... </kvtml> - + -Redigér alle angivne tekstfiler i den nye mappe med en teksteditor, og erstat hvert ord inde i mærket o med et oversat ord og hvert vink inde i t med et oversat vink. Det er ikke særlig vigtigt at den nøjagtige betydning bevares, men forsøg at holde længden og sværhedsgraden cirka ligesådan. Du kan inkludere ord med blanke tegn eller '-', i så tilfælde vises det blanke tegn eller '-' i stedet for _. Kontakt &Anne-Marie.Mahfouf; annemarie.mahfouf@free.fr hvis der er noget særligt at tænke på for dit sprog, så koden kan tilrettes til det (i særdeleshed specialtegn og tegn med accent). +Redigér alle angivne tekstfiler i den nye mappe med en teksteditor, og erstat hvert ord inde i mærket o med et oversat ord og hvert vink inde i t med et oversat vink. Det er ikke særlig vigtigt at den nøjagtige betydning bevares, men forsøg at holde længden og sværhedsgraden cirka ligesådan. Du kan inkludere ord med blanke tegn eller '-', i så tilfælde vises det blanke tegn eller '-' i stedet for _. Kontakt &Anne-Marie.Mahfouf; annemarie.mahfouf@free.fr hvis der er noget særligt at tænke på for dit sprog, så koden kan tilrettes til det (i særdeleshed specialtegn og tegn med accent). -Du kan blot oversætte ordene, men du kan også adaptere dem til niveauet og tilføje nye ord hvis du ønsker det. For eksempel er bord på det nemme niveau på engelsk, men på dit sprog er det muligvis på et andet niveau. Adaptér blot filerne til dit sprogs behov. Antallet af ord er ikke vigtigt, så du kan tilføje flere hvis du vil. - -Husk at alle ord er navneord. - -Bemærk at du skal bruge UUTF-8 tegnsættet når du redigerer filerne. Hvis din editor ikke kan gøre det, så prøv at bruge &kwrite; eller &kate;. Når du åbner en fil i &kwrite; eller &kate; kan du vælge utf8 indkodning i kombinationsfeltet foroven til højre af dialogen til at åbne filer. - -Husk ikke at ændre de engelske filnavne i din sprog_kode-mappe. +Du kan blot oversætte ordene, men du kan også adaptere dem til niveauet og tilføje nye ord hvis du ønsker det. For eksempel er bord på det nemme niveau på engelsk, men på dit sprog er det muligvis på et andet niveau. Adaptér blot filerne til dit sprogs behov. Antallet af ord er ikke vigtigt, så du kan tilføje flere hvis du vil. + +Husk at alle ord er navneord. + +Bemærk at du skal bruge UUTF-8 tegnsættet når du redigerer filerne. Hvis din editor ikke kan gøre det, så prøv at bruge &kwrite; eller &kate;. Når du åbner en fil i &kwrite; eller &kate; kan du vælge utf8 indkodning i kombinationsfeltet foroven til højre af dialogen til at åbne filer. + +Husk ikke at ændre de engelske filnavne i din sprog_kode-mappe. -Indtast følgende kommando for at installere de nye datafiler: -make -make install - -Du skal muligvis være root for at kunne køre make install, afhængig af din installation. +Indtast følgende kommando for at installere de nye datafiler: +make +make install + +Du skal muligvis være root for at kunne køre make install, afhængig af din installation. -Prøv spillet og tjek at dit sprog er blevet tilføjet: -khangman +Prøv spillet og tjek at dit sprog er blevet tilføjet: +khangman -I stedet for at arkivere dine filer, send dem til &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; i et tar-arkiv komprimeret med gzip. Eftersom der nu er 23 sprog, indgår en guide (Knewstuff) i &khangman; for nemt at kunne hente og installere nye sprog som findes på netstedet. Det gøres for at reducere størrelsen af modulet tdeedu, og kommer også til at gøres for &klettres;, &kstars; og måske &ktouch;. Kontakt Anne-Marie via e-mail hvis du behøver yderligere information. -Når du sender mig filerne, så glem venligst ikke at nævne nogen særlige tegn brugt i dit sprog (put dem i en tekstfil, en pr linje og tilføj denne fil til tar-bolden) og nævne venligst alt andet specielt. -Indsend venligst aldrig filerne i en BRANCH da det måske vil bryde spillet. +I stedet for at arkivere dine filer, send dem til &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; i et tar-arkiv komprimeret med gzip. Eftersom der nu er 23 sprog, indgår en guide (Knewstuff) i &khangman; for nemt at kunne hente og installere nye sprog som findes på netstedet. Det gøres for at reducere størrelsen af modulet tdeedu, og kommer også til at gøres for &klettres;, &kstars; og måske &ktouch;. Kontakt Anne-Marie via e-mail hvis du behøver yderligere information. +Når du sender mig filerne, så glem venligst ikke at nævne nogen særlige tegn brugt i dit sprog (put dem i en tekstfil, en pr linje og tilføj denne fil til tar-bolden) og nævne venligst alt andet specielt. +Indsend venligst aldrig filerne i en BRANCH da det måske vil bryde spillet. -Mange tak for dit bidrag. +Mange tak for dit bidrag. -Hvad opbevares af &khangman; og hvor opbevares det -Når du henter et nyt sprog via SpilHent data på nyt sprog..., opbevares det nye sprogs data i ~/.trinity/share/apps/khangman/data under sprogkodens mappe. De tilgængelige sprognavne opbevares også i &khangman;s konfigurationsfil i ~/.trinity/share/config/khangmanrc. -Udbydernavnet (dvs. adressen på netsiden hvor de nye sprog skal hentes) opbevares i $TDEDIR/share/apps/khangman/khangmanrc. -Det engelske (standard) og brugersproget fra brugerens i18n-pakker (om tilgængeligt) opbevares i $TDEDIR/share/apps/khangman. -I indstillingsfilen, opbevares for hver bruger i vedkommendes ~/.trinity/share/config/khangmanrc alle spillets indstillinger såsom baggrunden, sidste niveau spillet, ... plus filerne der blev hentet med dialogen til at hente nye ting. +Hvad opbevares af &khangman; og hvor opbevares det +Når du henter et nyt sprog via SpilHent data på nyt sprog..., opbevares det nye sprogs data i ~/.trinity/share/apps/khangman/data under sprogkodens mappe. De tilgængelige sprognavne opbevares også i &khangman;s konfigurationsfil i ~/.trinity/share/config/khangmanrc. +Udbydernavnet (dvs. adressen på netsiden hvor de nye sprog skal hentes) opbevares i $TDEDIR/share/apps/khangman/khangmanrc. +Det engelske (standard) og brugersproget fra brugerens i18n-pakker (om tilgængeligt) opbevares i $TDEDIR/share/apps/khangman. +I indstillingsfilen, opbevares for hver bruger i vedkommendes ~/.trinity/share/config/khangmanrc alle spillets indstillinger såsom baggrunden, sidste niveau spillet, ... plus filerne der blev hentet med dialogen til at hente nye ting. -Planlagte egenskaber for &khangman; -En planlagt funktion er naturligvis at have flere sprogdata og også vink på alle sprog. Du kan hjælpe med dette for dit eget sprog hvis det ikke er gjort endnu. Kontakt mig venligst hvis du ønsker at hjælpe til med dette, det er blot et spørgsmål om at oversætte de engelske ord til dit sprog (se Hvordan tilføjes ord på et nyt sprog til spillet). -Hvad også kan gøres er at bruge kvtml-filer som dem der er på &kde;-Edu's netside til at spille &khangman;. Forestil dig for eksempel at du kan spille verdens hovedstæder, så vil vinket fortælle dig hvilket land det drejer sig om og du skal gætte hovedstaden. Eller lær ord på et andet sprog, vinket er ordet på dit eget sprog, ordet der skal gættes er oversættelsen til det andet sprog. +Planlagte egenskaber for &khangman; +En planlagt funktion er naturligvis at have flere sprogdata og også vink på alle sprog. Du kan hjælpe med dette for dit eget sprog hvis det ikke er gjort endnu. Kontakt mig venligst hvis du ønsker at hjælpe til med dette, det er blot et spørgsmål om at oversætte de engelske ord til dit sprog (se Hvordan tilføjes ord på et nyt sprog til spillet). +Hvad også kan gøres er at bruge kvtml-filer som dem der er på &kde;-Edu's netside til at spille &khangman;. Forestil dig for eksempel at du kan spille verdens hovedstæder, så vil vinket fortælle dig hvilket land det drejer sig om og du skal gætte hovedstaden. Eller lær ord på et andet sprog, vinket er ordet på dit eget sprog, ordet der skal gættes er oversættelsen til det andet sprog. -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Jeg får en fejlbesked der siger at billederne ikke kan findes. +Jeg får en fejlbesked der siger at billederne ikke kan findes. -Spillet installeres som standard i /usr/local/kde så tilføj /usr/local/kde/bin til din sti og sæt TDEDIR-variablen til /usr/local/kde før du bruger spillet. En nem måde at indstille &khangman; er med tilvalget =$$TDEDIR hvor $TDEDIR er der hvor resten af &kde; er installeret. Dette kan variere stærkt, afhængig af den distribution og det operativsystem du bruger. +Spillet installeres som standard i /usr/local/kde så tilføj /usr/local/kde/bin til din sti og sæt TDEDIR-variablen til /usr/local/kde før du bruger spillet. En nem måde at indstille &khangman; er med tilvalget =$$TDEDIR hvor $TDEDIR er der hvor resten af &kde; er installeret. Dette kan variere stærkt, afhængig af den distribution og det operativsystem du bruger. -&khangman; starter ikke rigtigt efter at jeg opgraderede fra en tidligere version til &kde; version 3.5. +&khangman; starter ikke rigtigt efter at jeg opgraderede fra en tidligere version til &kde; version 3.5. -Der er muligvis et problem på grund af ændring i indstillingsfilen. Fjern venligst khangmanrc-filen i din $HOME/.trinity/share/config-mappe. +Der er muligvis et problem på grund af ændring i indstillingsfilen. Fjern venligst khangmanrc-filen i din $HOME/.trinity/share/config-mappe. @@ -1101,212 +493,58 @@ cd tdeedu/khangman -Medvirkende og licens - -&khangman; -Program ophavsret 2001-2006 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Bidragydere: -&khangman; grafik:Renaud Blanchard kisukuma@chez.com -Lyd: Ludovic Grossard ludovic.grossard@libertysurf.fr -Blåt tema, ikoner og kode: &Primoz.Anzur; &Primoz.Anzur.mail; -Svenske datafiler, kodninghjælp, gennemsigtige billeder og i18n-rettelser: Stefan Asserhäll stefan.asserhall@telia.com -Naturtema: Joe Bolin jbolin@users.sourceforge.net -Blødere billeder: Matt Howe mdhowe@bigfoot.com -Spanske datafiler: eXParTaKus expartakus@expartakus.com -Spanske datavink: Rafael Beccar rafael.beccar@kdemail.net -Danske datafiler: Erik Kjaer Pedersen erik@mpim-bonn.mpg.de -Finske datafiler: Niko Lewman niko.lewman@edu.hel.fi -Brasiliansk portugisiske datafiler: João Sebastião de Oliveira Bueno gwidion@mpc.com.br -Catalanske datafiler: Antoni Bella bella5@teleline.es -Italienske datafiler: Giovanni Venturi jumpyj@tiscali.it -Hollandske datafiler: Rinse rinse@kde.nl -Portugisiske datafiler: Pedro Morais morais@kde.org -Serbiske (kyrilliske og latinske) datafiler: Chusslove Illich chaslav@sezampro.yu -Slovenske datafiler: Jure Repinc jlp@holodeck1.com -Tjekkiske datafiler: Lukáš Tinkl lukas@kde.org -Tadzjikiske datafiler: Roger Kovacs rkovacs@khujand.org -Norske (Bokmål) datafiler: Torger Åge Sinnes torg-a-s@online.no -Ungarnske datafiler: Tamas Szanto tszanto@mol.hu -Norske (nynorske) datafiler: Gaute Hvoslef Kvalnes gaute@verdsveven.com -Tyrkiske datafiler: Mehmet Özel mehmet_ozel2003@hotmail.com -Bulgarske datafiler: Radostin Radnev radnev@yahoo.com -Irske (gæliske) datafiler: Kevin Patrick Scannell scannell@slu.edu -Kodningshjælp &Robert.Gogolok; &Robert.Gogolok.mail; -Kodningshjælp: Benjamin Meyer ben@meyerhome.net -Koderettelser: Lubos Lunàk l.lunak@kde.org -Koderettelser: Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es -Studie af brugbarhed: Celeste Paul seele@obso1337.org +Medvirkende og licens + +&khangman; +Program ophavsret 2001-2006 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Bidragydere: +&khangman; grafik:Renaud Blanchard kisukuma@chez.com +Lyd: Ludovic Grossard ludovic.grossard@libertysurf.fr +Blåt tema, ikoner og kode: &Primoz.Anzur; &Primoz.Anzur.mail; +Svenske datafiler, kodninghjælp, gennemsigtige billeder og i18n-rettelser: Stefan Asserhäll stefan.asserhall@telia.com +Naturtema: Joe Bolin jbolin@users.sourceforge.net +Blødere billeder: Matt Howe mdhowe@bigfoot.com +Spanske datafiler: eXParTaKus expartakus@expartakus.com +Spanske datavink: Rafael Beccar rafael.beccar@kdemail.net +Danske datafiler: Erik Kjaer Pedersen erik@mpim-bonn.mpg.de +Finske datafiler: Niko Lewman niko.lewman@edu.hel.fi +Brasiliansk portugisiske datafiler: João Sebastião de Oliveira Bueno gwidion@mpc.com.br +Catalanske datafiler: Antoni Bella bella5@teleline.es +Italienske datafiler: Giovanni Venturi jumpyj@tiscali.it +Hollandske datafiler: Rinse rinse@kde.nl +Portugisiske datafiler: Pedro Morais morais@kde.org +Serbiske (kyrilliske og latinske) datafiler: Chusslove Illich chaslav@sezampro.yu +Slovenske datafiler: Jure Repinc jlp@holodeck1.com +Tjekkiske datafiler: Lukáš Tinkl lukas@kde.org +Tadzjikiske datafiler: Roger Kovacs rkovacs@khujand.org +Norske (Bokmål) datafiler: Torger Åge Sinnes torg-a-s@online.no +Ungarnske datafiler: Tamas Szanto tszanto@mol.hu +Norske (nynorske) datafiler: Gaute Hvoslef Kvalnes gaute@verdsveven.com +Tyrkiske datafiler: Mehmet Özel mehmet_ozel2003@hotmail.com +Bulgarske datafiler: Radostin Radnev radnev@yahoo.com +Irske (gæliske) datafiler: Kevin Patrick Scannell scannell@slu.edu +Kodningshjælp &Robert.Gogolok; &Robert.Gogolok.mail; +Kodningshjælp: Benjamin Meyer ben@meyerhome.net +Koderettelser: Lubos Lunàk l.lunak@kde.org +Koderettelser: Albert Astals Cid tsdgeos@terra.es +Studie af brugbarhed: Celeste Paul seele@obso1337.org -Dokumentation ophavsret 2001-2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Dokumentation ophavsret 2001-2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &khangman; +Hvordan får man fat på &khangman; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/man-khangman.6.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/man-khangman.6.docbook index 7e9aea687c3..1e775319336 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/man-khangman.6.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/khangman/man-khangman.6.docbook @@ -5,105 +5,40 @@ -KDE's brugerhåndbog -BenBurton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +BenBurton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -khangman -6 +khangman +6 -khangman -Det klassiske hangman-spil for KDE +khangman +Det klassiske hangman-spil for KDE -khangman Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag +khangman Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag -Beskrivelse -&khangman; er et spel baseret på det velkendte hangman-spil. Det er beregnet til børn i aldrene seks og opad. Spillet har fire sværhedsgrader: dyr (dyreord), let, normal og svær.Et ord vælges tilfældigt, bogstaverne er skjulte og du skal gætte ordet ved at forsøge med et bogstav af gangen. Hver gang du gætter et forkert bogstav, tegnes en del af billedet af en hængt mand. Du skal gætte ordet inden du bliver hængt! Du har ti forsøg.Programmet er en del af &kde;'s uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&khangman; er et spel baseret på det velkendte hangman-spil. Det er beregnet til børn i aldrene seks og opad. Spillet har fire sværhedsgrader: dyr (dyreord), let, normal og svær.Et ord vælges tilfældigt, bogstaverne er skjulte og du skal gætte ordet ved at forsøge med et bogstav af gangen. Hver gang du gætter et forkert bogstav, tegnes en del af billedet af en hængt mand. Du skal gætte ordet inden du bliver hængt! Du har ti forsøg.Programmet er en del af &kde;'s uddannelsesmodul. -Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/khangman (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/khangman). +Se også +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/khangman (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/khangman). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for KDE's uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for KDE's uddannelsesprojekt. -Forfattere -&khangman; er skrevet af PrimozAnzur og &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Denne manualside er baseret på den som er lavet af BenBurton bab@debian.org for Debian-projektet. +Forfattere +&khangman; er skrevet af PrimozAnzur og &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Denne manualside er baseret på den som er lavet af BenBurton bab@debian.org for Debian-projektet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/index.docbook index 4ceaf7299da..e20ada8606c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/index.docbook @@ -1,40 +1,23 @@ KSeg"> -Cabri"> -Dr.Geo"> +KSeg"> +Cabri"> +Dr.Geo"> -] -> +]> -&kig;-håndbogen +&kig;-håndbogen -Dominique Devriese
devriese@kde.org
+Dominique Devriese
devriese@kde.org
 &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -42,190 +25,106 @@ -200220032004 Dominique Devriese +200220032004 Dominique Devriese -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-08-20 0.10.5 +2005-08-20 0.10.5 -&kig; er et &kde;-program til interaktiv geometri. +&kig; er et &kde;-program til interaktiv geometri. -KDE -KDE-Edu -Kig -Interaktiv geometri -KGeo -Cabri -Dr.Geo -KSeg +KDE +KDE-Edu +Kig +Interaktiv geometri +KGeo +Cabri +Dr.Geo +KSeg -Indledning +Indledning -&kig; er et program til interaktiv geometri. Det er beregnet til at tjene to formål: +&kig; er et program til interaktiv geometri. Det er beregnet til at tjene to formål: -At tillade elever at udforske matematiske figurer og begreber interaktivt ved brug af en computer. - -At tjene som et WYSIWYG-værktøj til at tegne matematiske figurer og inkludere dem i andre dokumenter. +At tillade elever at udforske matematiske figurer og begreber interaktivt ved brug af en computer. + +At tjene som et WYSIWYG-værktøj til at tegne matematiske figurer og inkludere dem i andre dokumenter. -Du kan rapportere problemer i &kig; ved brug af det interne fejlrapport-værktøj (HjælpRapportér fejl...), eller blot ved at kontakte mig på toscano.pino@tiscali.it. -Da &kig; understøtter makroer og konstruktionen af lokuser, kan det lade sig gøre at definere nogle ret avancerede makroer. Hvis du har lavet en interessant makro, som du tror kunne være nyttig for andre, så send den venligst til mig på toscano.pino@tiscali.it, så jeg kan inkludere den i distributionen (hvis du gør det vil den komme under samme licens som &kig;'s license, nemlig GPL, så andre kan bruge den frit og adaptere den). +Du kan rapportere problemer i &kig; ved brug af det interne fejlrapport-værktøj (HjælpRapportér fejl...), eller blot ved at kontakte mig på toscano.pino@tiscali.it. +Da &kig; understøtter makroer og konstruktionen af lokuser, kan det lade sig gøre at definere nogle ret avancerede makroer. Hvis du har lavet en interessant makro, som du tror kunne være nyttig for andre, så send den venligst til mig på toscano.pino@tiscali.it, så jeg kan inkludere den i distributionen (hvis du gør det vil den komme under samme licens som &kig;'s license, nemlig GPL, så andre kan bruge den frit og adaptere den). -Basal brug +Basal brug
-Konstruktion af objekter +Konstruktion af objekter
-Konstruktion af punkter -Du kan konstruere punkter på adskillige måder: +Konstruktion af punkter +Du kan konstruere punkter på adskillige måder: -Vælg Objekter PunkterPunkt fra menulinjen eller tryk på en passende knap i værktøjslinjen. Du kan så konstruere et punkt ved at klikke på den ønskede position i vinduet. Rent faktisk virker dette også på samme måde til at konstruere andre objekter: klik på den ønskede indgang på menulinjen eller knap på værktøjslinjen og vælg de nødvendige punkter til at konstruere objektet. +Vælg Objekter PunkterPunkt fra menulinjen eller tryk på en passende knap i værktøjslinjen. Du kan så konstruere et punkt ved at klikke på den ønskede position i vinduet. Rent faktisk virker dette også på samme måde til at konstruere andre objekter: klik på den ønskede indgang på menulinjen eller knap på værktøjslinjen og vælg de nødvendige punkter til at konstruere objektet. -Da du ofte har brug for at konstruere punkter, vil et simpelt klik et eller andet sted på skærmen med den midterste museknap konstruere et punkt for dig, uden at gå til en menu eller knap. +Da du ofte har brug for at konstruere punkter, vil et simpelt klik et eller andet sted på skærmen med den midterste museknap konstruere et punkt for dig, uden at gå til en menu eller knap. -Du kan konstruere punkter mens du er ved at bygge andre objekter i baggrunden, hvis du vil ved at vælge dem for objektet du er ved at bygge. For mere om dette, se . +Du kan konstruere punkter mens du er ved at bygge andre objekter i baggrunden, hvis du vil ved at vælge dem for objektet du er ved at bygge. For mere om dette, se . -Et punkt er blevet konstrueret +Et punkt er blevet konstrueret -Et punkt er blevet konstrueret +Et punkt er blevet konstrueret
-Konstruktion af andre objekter -Konstruction af andre objekter end punkter gøres sædvanligvis ved at vælge en passende indgang i Objekter-menuen, eller ved at klikke på en af værktøjslinjens knapper. +Konstruktion af andre objekter +Konstruction af andre objekter end punkter gøres sædvanligvis ved at vælge en passende indgang i Objekter-menuen, eller ved at klikke på en af værktøjslinjens knapper. -Konstruktion af en cirkel +Konstruktion af en cirkel -Konstruktion af en cirkel +Konstruktion af en cirkel -Dette vil starte konstruktionen af den valgte objekttype. Alle disse typer kræver argumenter. For eksempel, hvis du valgte at konstruere en cirkel ved centrum og punkt, vil du skulle give det to punkter: et for centrum, og et for punktet på cirklen. -Disse argumenter er også objekter, som også kan vælges blot ved at klikke på dem. Når du bevæger dig over et argument som du ønsker at bruge til at konstruere et objekt, vil et foreløbigt billede blive vist af hvordan objektet vil komme til at se ud. For objekter der kræver punkter som argumenter, kan du konstruere et nyt punkt ved den nuværende markørposition og vælge det ved at klikke med venstre museknap. -Du kan altid annullere konstruktionen af det nye objekt ved at trykke på &Esc;-tasten eller ved at klikke på Stop-knappen (rød oktagon med et X) på værktøjslinjen. +Dette vil starte konstruktionen af den valgte objekttype. Alle disse typer kræver argumenter. For eksempel, hvis du valgte at konstruere en cirkel ved centrum og punkt, vil du skulle give det to punkter: et for centrum, og et for punktet på cirklen. +Disse argumenter er også objekter, som også kan vælges blot ved at klikke på dem. Når du bevæger dig over et argument som du ønsker at bruge til at konstruere et objekt, vil et foreløbigt billede blive vist af hvordan objektet vil komme til at se ud. For objekter der kræver punkter som argumenter, kan du konstruere et nyt punkt ved den nuværende markørposition og vælge det ved at klikke med venstre museknap. +Du kan altid annullere konstruktionen af det nye objekt ved at trykke på &Esc;-tasten eller ved at klikke på Stop-knappen (rød oktagon med et X) på værktøjslinjen. -Konstruktion af en cirkel. +Konstruktion af en cirkel. -Konstruktion af en cirkel +Konstruktion af en cirkel @@ -233,379 +132,192 @@ format="PNG"/>
-Valg af objekter -Valg af objekter kan gøres på to måder: +Valg af objekter +Valg af objekter kan gøres på to måder: -Et objekt bliver valgt ved simpelthen at klikke på det, hvilket rydder det nuværende valg. Hvis du ikke ønsker at vælge flere objekter samtidigt, så hold &Ctrl;-tasten nede mens du klikker på et objekt. +Et objekt bliver valgt ved simpelthen at klikke på det, hvilket rydder det nuværende valg. Hvis du ikke ønsker at vælge flere objekter samtidigt, så hold &Ctrl;-tasten nede mens du klikker på et objekt. -Ved at klikke på et tomt sted på skærmen og trække, kan du vælge alle objekter indenfor det rektangel der opstår. Dette vil rydde det nuværende valg. Som i det tidligere tilfælde vil det at holde &Ctrl;-tasten nede tillade dig at beholde den nuværende markering. +Ved at klikke på et tomt sted på skærmen og trække, kan du vælge alle objekter indenfor det rektangel der opstår. Dette vil rydde det nuværende valg. Som i det tidligere tilfælde vil det at holde &Ctrl;-tasten nede tillade dig at beholde den nuværende markering. -Når du har mere end et objekt under musen, kan du nemt vælge hvilket objekt som skal markeres eller tilføjes i den nuværende markering. Klik med venstre museknap mens du holder &Shift;-tasten nede, for at få en sammenhængsafhængig menu med alle objekter under musen. Derefter kan du vælge objektet du vil have. Som tidligere nævnt, påvirker opførslen af &Ctrl;-tasten markeringen. +Når du har mere end et objekt under musen, kan du nemt vælge hvilket objekt som skal markeres eller tilføjes i den nuværende markering. Klik med venstre museknap mens du holder &Shift;-tasten nede, for at få en sammenhængsafhængig menu med alle objekter under musen. Derefter kan du vælge objektet du vil have. Som tidligere nævnt, påvirker opførslen af &Ctrl;-tasten markeringen. -Valg af objekter +Valg af objekter -Valg af objekter +Valg af objekter
-Flytning af objekter -For at flytte objekter må du først vælge dem. -Når de objekter du ønsker at flytte er blevet valgt, kan du begynde at flytte dem ved at venstre-klikke og trække en af dem. Når du er færdig så giv blot slip på &LMB;. -For visse typer objekter (især når de er defineret ved komplicerede lokuser), kan det være langsom at flytte dem hvis computeren er langsom. Dette er uheldigt, men uundgåelig givet de involverede beregninger. Hvis du højreklikker på et af de markerede objekter, og vælger Flyt, vil flytning af musen flytte objektet. Når objektet er flyttet til den ønskede position, vil et venstreklik standse flytningen af objektet. +Flytning af objekter +For at flytte objekter må du først vælge dem. +Når de objekter du ønsker at flytte er blevet valgt, kan du begynde at flytte dem ved at venstre-klikke og trække en af dem. Når du er færdig så giv blot slip på &LMB;. +For visse typer objekter (især når de er defineret ved komplicerede lokuser), kan det være langsom at flytte dem hvis computeren er langsom. Dette er uheldigt, men uundgåelig givet de involverede beregninger. Hvis du højreklikker på et af de markerede objekter, og vælger Flyt, vil flytning af musen flytte objektet. Når objektet er flyttet til den ønskede position, vil et venstreklik standse flytningen af objektet.
-Sletning af objekter -Sletning af objekter gøres ved først at vælge dem, og dernæst gøre et af følgende: +Sletning af objekter +Sletning af objekter gøres ved først at vælge dem, og dernæst gøre et af følgende: -Tryk på Delete-tasten. +Tryk på Delete-tasten. -Tryk på slet-knappen i værktøjslinjen. +Tryk på slet-knappen i værktøjslinjen. -Højre-klik på et af objekterne, og vælg Slet i den sammenhængsmenu der kommer frem. +Højre-klik på et af objekterne, og vælg Slet i den sammenhængsmenu der kommer frem.
-Vise og skjule objekter -I &kig;, kan objekter være skjulte. Dette gøres ved at vælge objekterne, klikke med &RMB; et af dem, og vælge Skjul i sammenhængsmenuen der kommer frem. -For ikke længere at skjule objekterne bruges RedigérSkjul intet. Dette vil gøre at ingen objekter længere vil være skjult. +Vise og skjule objekter +I &kig;, kan objekter være skjulte. Dette gøres ved at vælge objekterne, klikke med &RMB; et af dem, og vælge Skjul i sammenhængsmenuen der kommer frem. +For ikke længere at skjule objekterne bruges RedigérSkjul intet. Dette vil gøre at ingen objekter længere vil være skjult.
-Nattesyn -Nattesyn er en særlig måde at arbejde med skjulte objekt. Når du vil flytte eller ændre noget i et eller flere objekter uden at vis alle skjulte objekter du har, kan nattesynstilstand være til nytte for dig. -Egentlig lader det dig se de skjulte objekter som om de var synlige, så du kan behandle dem som du ville normalt. I nattesynstilstand er de skjulte objekter synlige med en grå farve. -For at ændre nattesynstilstand, bruges Opsætning brug infrarøde briller. +Nattesyn +Nattesyn er en særlig måde at arbejde med skjulte objekt. Når du vil flytte eller ændre noget i et eller flere objekter uden at vis alle skjulte objekter du har, kan nattesynstilstand være til nytte for dig. +Egentlig lader det dig se de skjulte objekter som om de var synlige, så du kan behandle dem som du ville normalt. I nattesynstilstand er de skjulte objekter synlige med en grå farve. +For at ændre nattesynstilstand, bruges Opsætning brug infrarøde briller.
-Fortryd/Annullér fortryd -I &kig;, kan du fortryde næsten enhver ændring du laver på dokumentet. Brug blot fortryd/annullér fortryd knapperne i værktøjslinjen er passende genveje. +Fortryd/Annullér fortryd +I &kig;, kan du fortryde næsten enhver ændring du laver på dokumentet. Brug blot fortryd/annullér fortryd knapperne i værktøjslinjen er passende genveje.
-Fuldskærmstilstand -&kig; har også en fuldskærmstilstand. For at bruge den klikkes på en passende knap i værktøjslinjen eller OpsætningFuldskærm vælges. -For at forlade fuldskærmstilstand klikkes med &RMB;på skærmen et sted hvor der ikke er noget objekt til stede og Gå ud af fuldskærmstilstand vælges, eller der trykkes på &Esc;-tasten. +Fuldskærmstilstand +&kig; har også en fuldskærmstilstand. For at bruge den klikkes på en passende knap i værktøjslinjen eller OpsætningFuldskærm vælges. +For at forlade fuldskærmstilstand klikkes med &RMB;på skærmen et sted hvor der ikke er noget objekt til stede og Gå ud af fuldskærmstilstand vælges, eller der trykkes på &Esc;-tasten.
-&kig;'s objekttyper -&kig; understøtter et temmelig stort antal objekttyper. Bemærk venligst at ikke alle de tilgængelige objekttyper er vist i værktøjslinjerne: der er nogle objekter som du kun kan konstruere via Objekter-menuen i menulinjen. Naturligvis er, som med alle &kde;'s programmer, indholdet af værktøjslinjerne indstilleligt. Prøv Opsætning Indstil værktøjslinjer... hvis du ønsker at gøre dette. +&kig;'s objekttyper +&kig; understøtter et temmelig stort antal objekttyper. Bemærk venligst at ikke alle de tilgængelige objekttyper er vist i værktøjslinjerne: der er nogle objekter som du kun kan konstruere via Objekter-menuen i menulinjen. Naturligvis er, som med alle &kde;'s programmer, indholdet af værktøjslinjerne indstilleligt. Prøv Opsætning Indstil værktøjslinjer... hvis du ønsker at gøre dette. -Avanceret brug +Avanceret brug
-Sammenhængsmenuer -&kig; har sammenhængsmenuer for sine objekter. Prøv at klikke med &RMB; på et objekt for at se en sammenhængsmenu komme frem. Der er mange valgmuligheder: til at konstruere andre objekter, sætte farver, og endog skjule, flytte eller slette objekter. Nogle objekter har deres egne indstillinger (⪚ kan du redefinere visse punkter til at være begrænset til en linje hvor de tidligere ikke var, &etc;). Disse valgmuligheder skulle være rimeligt nemme at forstå. +Sammenhængsmenuer +&kig; har sammenhængsmenuer for sine objekter. Prøv at klikke med &RMB; på et objekt for at se en sammenhængsmenu komme frem. Der er mange valgmuligheder: til at konstruere andre objekter, sætte farver, og endog skjule, flytte eller slette objekter. Nogle objekter har deres egne indstillinger (⪚ kan du redefinere visse punkter til at være begrænset til en linje hvor de tidligere ikke var, &etc;). Disse valgmuligheder skulle være rimeligt nemme at forstå.
-Dokument sammenhængsmenuer -Højre-klik på dokumentet (&ie; ikke på et objekt) vil præsentere en popop som du kan bruge til at begynde på at konstruere et nyt objekt,ændre det brugte koordinatsystem, vise skjulte objekter, og endog formindske og forstørre dokumentet. +Dokument sammenhængsmenuer +Højre-klik på dokumentet (&ie; ikke på et objekt) vil præsentere en popop som du kan bruge til at begynde på at konstruere et nyt objekt,ændre det brugte koordinatsystem, vise skjulte objekter, og endog formindske og forstørre dokumentet.
-Definere makroer -En af de mere avancerede egenskaber i &kig; er dets støtte for makroer. Dette tillader dig at definere nye typer af objekter ud fra dem der allerede er defineret. -For eksempel: Lad os antage du ønsker at lave en makro til at konstruere en cirkel ud fra tre punkter på den -> Du vil så indgive tre punkter, derpå konstruere nogle vinkelrette linjer og midtpunkter indtil du finder centrum. Nu kan du bruge den eksisterende kommando Konstruér en cirkel ved centrum og et punkt (ved brug af et af de tre punkter som punktet for denne kommando).Følgende billede skulle gøre dette en smulemere klart. +Definere makroer +En af de mere avancerede egenskaber i &kig; er dets støtte for makroer. Dette tillader dig at definere nye typer af objekter ud fra dem der allerede er defineret. +For eksempel: Lad os antage du ønsker at lave en makro til at konstruere en cirkel ud fra tre punkter på den> Du vil så indgive tre punkter, derpå konstruere nogle vinkelrette linjer og midtpunkter indtil du finder centrum. Nu kan du bruge den eksisterende kommando Konstruér en cirkel ved centrum og et punkt (ved brug af et af de tre punkter som punktet for denne kommando).Følgende billede skulle gøre dette en smulemere klart. -Testkørsel af makroer +Testkørsel af makroer -Testkørsel af makroer +Testkørsel af makroer -Dernæst kommer at definere makroen. Vælg Ny makro fra Type-menuen eller klik på knappen på værktøjslinjen. En guide vil komme frem der beder dig om at vælge de givne objekter. I vort eksempel, er disse de tre punkter. Vælg de tre punkter (klik på dem for at vælge dem, klik igen for at fravælge) og klik på Næste-knappen for at fortsætte. Endelig vælges de sidste objekter (kun cirklen i vort eksempel). +Dernæst kommer at definere makroen. Vælg Ny makro fra Type-menuen eller klik på knappen på værktøjslinjen. En guide vil komme frem der beder dig om at vælge de givne objekter. I vort eksempel, er disse de tre punkter. Vælg de tre punkter (klik på dem for at vælge dem, klik igen for at fravælge) og klik på Næste-knappen for at fortsætte. Endelig vælges de sidste objekter (kun cirklen i vort eksempel). -Makro-guiden +Makro-guiden -Makro-guiden +Makro-guiden -Efter de tidligere skridt er færdige, klik på Næste-knappen for at fortsætte. Indtast et navn og hvis du vil en beskrivelse for din nye type, og klik på Færdig-knappen. Din makrotype er nu færdig. - -For at bruge den nye makrotype, klik på dens knap på værktøjslinjen eller brug Objekter-menuen. Konstruktion af et makro-objekt er helt ligesom at konstruere et vilkårligt andet objekt. +Efter de tidligere skridt er færdige, klik på Næste-knappen for at fortsætte. Indtast et navn og hvis du vil en beskrivelse for din nye type, og klik på Færdig-knappen. Din makrotype er nu færdig. + +For at bruge den nye makrotype, klik på dens knap på værktøjslinjen eller brug Objekter-menuen. Konstruktion af et makro-objekt er helt ligesom at konstruere et vilkårligt andet objekt. -Brug din nye type +Brug din nye type -Brug din nye type +Brug din nye type
-Arbejde med typer -Som du så i det tidligere kapitel, tillader &kig; dig at lave dine egne objekter. &kig; sørger også for at når du har lavet et objekt, bliver det gemt ved afslutning og indlæst når der startes igen. Du behøver ikke at gemme eller indlæse makro-definitioner manuelt. &kig; tillader dig imidlertid at gøre mere med makroerne. Hvis du vælger TyperHåndtér typer... fra menuen vil du se en dialog hvor du kan redigere dine typer. Det tillader dig at slette typer der ikke længere bliver brugt, eksportere dem til en fil, eller endog indlæse dem fra en anden fil. +Arbejde med typer +Som du så i det tidligere kapitel, tillader &kig; dig at lave dine egne objekter. &kig; sørger også for at når du har lavet et objekt, bliver det gemt ved afslutning og indlæst når der startes igen. Du behøver ikke at gemme eller indlæse makro-definitioner manuelt. &kig; tillader dig imidlertid at gøre mere med makroerne. Hvis du vælger TyperHåndtér typer... fra menuen vil du se en dialog hvor du kan redigere dine typer. Det tillader dig at slette typer der ikke længere bliver brugt, eksportere dem til en fil, eller endog indlæse dem fra en anden fil. -Redigér-typer dialog +Redigér-typer dialog -Rediger-typer dialogen +Rediger-typer dialogen
-Tekst-etiketter -&kig; tillader dig at tilføje tekst-etiketter til en konstruktion. Det er meget nyttigt til at tilføje navne, forklaringer eller anden tekst i konstruktioner. &kig; kan også vise variabel information om objekter (også kendt som egeneskaber). -For at starte konstruktionen af en tekst-etikette, tryk blot på Tekst-etikette-knappen i &kig;'s værktøjslinje eller vælg ObjekterAndet Tekst-etikette i menulinjen. -Dernæst skal du vælge et sted for tekst-etiketten. Du kan enten blot vælge et tilfældigt sted på skærmen, eller vælge at knytte etiketten til et objekt. +Tekst-etiketter +&kig; tillader dig at tilføje tekst-etiketter til en konstruktion. Det er meget nyttigt til at tilføje navne, forklaringer eller anden tekst i konstruktioner. &kig; kan også vise variabel information om objekter (også kendt som egeneskaber). +For at starte konstruktionen af en tekst-etikette, tryk blot på Tekst-etikette-knappen i &kig;'s værktøjslinje eller vælg ObjekterAndet Tekst-etikette i menulinjen. +Dernæst skal du vælge et sted for tekst-etiketten. Du kan enten blot vælge et tilfældigt sted på skærmen, eller vælge at knytte etiketten til et objekt. -Tilknytning af en etiket til en cirkel... +Tilknytning af en etiket til en cirkel... -Tilknytning af en etiket til en cirkel... +Tilknytning af en etiket til en cirkel... -Efter du har valgt hvor etiketten skal være, kommer tekst-etikette dialogen frem. Her kan du skrive den tekst du ønsker skal vises i den nye etikette, og klikke på Færdig. Etiketten skulle nu være tilstede i dit dokument. +Efter du har valgt hvor etiketten skal være, kommer tekst-etikette dialogen frem. Her kan du skrive den tekst du ønsker skal vises i den nye etikette, og klikke på Færdig. Etiketten skulle nu være tilstede i dit dokument. -Tekst-etikette dialogen +Tekst-etikette dialogen -Tekst-etikette dialogen +Tekst-etikette dialogen -Det forrige eksempel var meget simpelt og begrænset kun til tekst. Der er imidlertid også støtte for at vise variabel information om objekter i en etikette (⪚. kan du konstruere en etikette med teksten Dette linjestykke er %1 enheder langt... hvor %1 bliver erstattet dynamisk med længden af et bestemt linjestykke). -For at gøre dette indtastes en tekst med et antal pladsholdere ( %1, %2 &etc;) i sig. Tryk så på Næste-knappen for at fortsætte. Hvis du ønsker at ændre teksten eller variablerne senere kan du gå tilbage ved brug af Tilbage-knappen. -Guiden viser nu teksten du skrev med alle pladsholdere erstattet med noget i retning af argument 1. Valg af egenskaben forbundet med et bestemt argument gøres ved først at klikke på argumentet det drejer sig om. Derpå klikkes på objektet du behøver som har denne egenskab, og så vælges selve egenskaben i popop-menuen der kommer frem. For eksempel, i eksemplet ovenfor, ville du klikke på argument 1, klikke på det rigtige linjestykke i &kig;'s hovedvindue og så vælge egenskaben Længde. Bagefter kan du udfylde resten af de variable dele, eller vælge en anden egenskab for en af de variable dele hvis du ønsker at ændre det. Når du er parat klikkes på Færdig-knappen for at færdiggøre konstruktionen af tekstetiketten. +Det forrige eksempel var meget simpelt og begrænset kun til tekst. Der er imidlertid også støtte for at vise variabel information om objekter i en etikette (⪚. kan du konstruere en etikette med teksten Dette linjestykke er %1 enheder langt... hvor %1 bliver erstattet dynamisk med længden af et bestemt linjestykke). +For at gøre dette indtastes en tekst med et antal pladsholdere ( %1, %2 &etc;) i sig. Tryk så på Næste-knappen for at fortsætte. Hvis du ønsker at ændre teksten eller variablerne senere kan du gå tilbage ved brug af Tilbage-knappen. +Guiden viser nu teksten du skrev med alle pladsholdere erstattet med noget i retning af argument 1. Valg af egenskaben forbundet med et bestemt argument gøres ved først at klikke på argumentet det drejer sig om. Derpå klikkes på objektet du behøver som har denne egenskab, og så vælges selve egenskaben i popop-menuen der kommer frem. For eksempel, i eksemplet ovenfor, ville du klikke på argument 1, klikke på det rigtige linjestykke i &kig;'s hovedvindue og så vælge egenskaben Længde. Bagefter kan du udfylde resten af de variable dele, eller vælge en anden egenskab for en af de variable dele hvis du ønsker at ændre det. Når du er parat klikkes på Færdig-knappen for at færdiggøre konstruktionen af tekstetiketten. -Valg af en egenskab for en variabel del +Valg af en egenskab for en variabel del -Valg af en egenskab for en variabel del +Valg af en egenskab for en variabel del
-Lokuser -&kig; understøtter brugen af lokuser. Et lokus er matematisk defineret som mængden af alle punkter eller linjer der tilfredsstiller eller er bestemt af bestemte betingelser; som i lokus af punkter med samme afstand fra et givet punkt er en cirkel. Lad os kigge på et eksempel på hvordan lokusser bruges i &kig;. -Betragt følgende geometriske konstruktion: Vi tegner en cirkel, og et punkt der kun kan bevæge sig langs randen af cirklen (konstruér dette punkt ved at putte markøren på en cirkel, og klikke med den &MMB; museknap. Hvis du så prøver at flytte det resulterende punkt, vil du se at du ikke kan flytte det væk fra cirklen). Vi tegner så et linjestykke fra dette punkt til centrum for cirklen, og midtpunktet af dette linjestykke. +Lokuser +&kig; understøtter brugen af lokuser. Et lokus er matematisk defineret som mængden af alle punkter eller linjer der tilfredsstiller eller er bestemt af bestemte betingelser; som i lokus af punkter med samme afstand fra et givet punkt er en cirkel. Lad os kigge på et eksempel på hvordan lokusser bruges i &kig;. +Betragt følgende geometriske konstruktion: Vi tegner en cirkel, og et punkt der kun kan bevæge sig langs randen af cirklen (konstruér dette punkt ved at putte markøren på en cirkel, og klikke med den &MMB; museknap. Hvis du så prøver at flytte det resulterende punkt, vil du se at du ikke kan flytte det væk fra cirklen). Vi tegner så et linjestykke fra dette punkt til centrum for cirklen, og midtpunktet af dette linjestykke. -En simpel konstruktion ved brug af lokus +En simpel konstruktion ved brug af lokus -En simpel konstruktion ved brug af lokus +En simpel konstruktion ved brug af lokus -Hvis du nu bevæger punktet der er begrænset til cirklen, kan du se at det andet punkt bevæger sig samtidigt. Hvis du ville holde en pen over det andet punkt, og du flytter det første punkt rundt på hele cirklen, vil en ny cirkel, på den halve størrelse af den anden blive tegnet. Stien det andet punkt gennemløber mens det første bevæger sig gennem cirklen er dets lokus. -Rent faktisk at konstruere et lokus for et punkt er meget nemt. Klik på lokusknappen i værktøjslinjen eller vælg Objekter Andet Lokus fra menulinjen. Vælg så det begrænsede punkt som det bevægende punkt (tekst Bevægende punkt vil komme frem når du har musen over det), og det andet punkt som det afhængige punkt. Så vil lokus for det afhængige punkt blive tegnet. +Hvis du nu bevæger punktet der er begrænset til cirklen, kan du se at det andet punkt bevæger sig samtidigt. Hvis du ville holde en pen over det andet punkt, og du flytter det første punkt rundt på hele cirklen, vil en ny cirkel, på den halve størrelse af den anden blive tegnet. Stien det andet punkt gennemløber mens det første bevæger sig gennem cirklen er dets lokus. +Rent faktisk at konstruere et lokus for et punkt er meget nemt. Klik på lokusknappen i værktøjslinjen eller vælg Objekter Andet Lokus fra menulinjen. Vælg så det begrænsede punkt som det bevægende punkt (tekst Bevægende punkt vil komme frem når du har musen over det), og det andet punkt som det afhængige punkt. Så vil lokus for det afhængige punkt blive tegnet.
-Scripter -&kig; tillader dig at lave egne typer i Python script-sproget. Dette er en meget avanceret egenskab, og jeg kender kun et andet interaktivt geometri program der har en lignende funktionalitet (GNOME-programmet &drgeo; ). -Python scripter i &kig; tillader dig basalt set at have din egen måde at lave et objekt fra et vist over-objekt. For eksempel, hvis du er matematiklærer, og du har en smart måde at beregne et interessant punkt på et keglesnit, så kan du, i stedet for at rode med komplekse konstruktioner og makroer, blot skrive ned i Python kode hvordan punktet skal beregnes så vil &kig; vise det for dig. -Antag du ikke kendte til &kig;'s indbyggede type Midterpunkt, og du ønskede at vise midtpunktet for to givne punkter. Du ville så klikke på Python-script knappen i værktøjslinjen eller vælg ObjekterAndet Script objekt fra menulinjen. Du bliver så præsenteret for en guide der lader dig fortsætte. +Scripter +&kig; tillader dig at lave egne typer i Python script-sproget. Dette er en meget avanceret egenskab, og jeg kender kun et andet interaktivt geometri program der har en lignende funktionalitet (GNOME-programmet &drgeo; ). +Python scripter i &kig; tillader dig basalt set at have din egen måde at lave et objekt fra et vist over-objekt. For eksempel, hvis du er matematiklærer, og du har en smart måde at beregne et interessant punkt på et keglesnit, så kan du, i stedet for at rode med komplekse konstruktioner og makroer, blot skrive ned i Python kode hvordan punktet skal beregnes så vil &kig; vise det for dig. +Antag du ikke kendte til &kig;'s indbyggede type Midterpunkt, og du ønskede at vise midtpunktet for to givne punkter. Du ville så klikke på Python-script knappen i værktøjslinjen eller vælg ObjekterAndet Script objekt fra menulinjen. Du bliver så præsenteret for en guide der lader dig fortsætte. -Script objekt guiden +Script objekt guiden -Script objekt guiden +Script objekt guiden -Det første du skal gøre er at vælge argumenterne for script-objektet. I vort eksempel, betyder dette de to punkter for hvilke vi ønsker at vise midtpunktet. Vælg dem i &kig;'s hovedvindue, og klik på Næste for at fortsætte. -Nu bliver du præsenteret for en tekst-redigeringsfelt hvor du kan indtaste koden for dit script-objekt. Skabelon-kode og nogle kommentarer er allerede på plads. Det er vigtigt at sørge for at din kode er gyldig Python-kode. Folk der kender til Python vil bemærke at vi rent faktisk definerer en Python-funktion der hedder calc. Det er derfor nødvendigt at adlyde Python-reglerne for at definere funktioner. For eksempel skal hver linje i funktionen starte med en Tab. Den første linje der ikke starter med en Tab afslutter definitionen af funktionen. -Python-funktionen vi ønsker at definere hedder calc, og i vores tilfælde accepterer den to argumenter. Disse er de objekter du har valgt som argumenter på den forrige skærm. Du vil have brug for så mange argumenter som du har valgt der. De hedder arg1 og arg2, men du kan ændre deres navne til noget mere betydningsfuldt hvis du vil. -I funktionen kan du udføre alle slags beregninger som du mener er nødvendige, ved brug af de to argumenter. Du skal returnere objektet du ønsker skal defineres. I vores tilfælde er det et Punkt-objekt. De to argumenter er også Punkt-objekter, og vi kan bruge Point.coordinate() funktionen til at definere koordinaterne for de to givne punkter. -Den nødvendig beregning i vores eksempel er meget enkel, vi lægger simpelthen de to sæt koordinater sammen, og dividerer resultatet med to. Vi konstruerer så et nyt punkt ved brug af resultatet. Den Python-kode der bruges er: - -def calc( a, b ): +Det første du skal gøre er at vælge argumenterne for script-objektet. I vort eksempel, betyder dette de to punkter for hvilke vi ønsker at vise midtpunktet. Vælg dem i &kig;'s hovedvindue, og klik på Næste for at fortsætte. +Nu bliver du præsenteret for en tekst-redigeringsfelt hvor du kan indtaste koden for dit script-objekt. Skabelon-kode og nogle kommentarer er allerede på plads. Det er vigtigt at sørge for at din kode er gyldig Python-kode. Folk der kender til Python vil bemærke at vi rent faktisk definerer en Python-funktion der hedder calc. Det er derfor nødvendigt at adlyde Python-reglerne for at definere funktioner. For eksempel skal hver linje i funktionen starte med en Tab. Den første linje der ikke starter med en Tab afslutter definitionen af funktionen. +Python-funktionen vi ønsker at definere hedder calc, og i vores tilfælde accepterer den to argumenter. Disse er de objekter du har valgt som argumenter på den forrige skærm. Du vil have brug for så mange argumenter som du har valgt der. De hedder arg1 og arg2, men du kan ændre deres navne til noget mere betydningsfuldt hvis du vil. +I funktionen kan du udføre alle slags beregninger som du mener er nødvendige, ved brug af de to argumenter. Du skal returnere objektet du ønsker skal defineres. I vores tilfælde er det et Punkt-objekt. De to argumenter er også Punkt-objekter, og vi kan bruge Point.coordinate() funktionen til at definere koordinaterne for de to givne punkter. +Den nødvendig beregning i vores eksempel er meget enkel, vi lægger simpelthen de to sæt koordinater sammen, og dividerer resultatet med to. Vi konstruerer så et nyt punkt ved brug af resultatet. Den Python-kode der bruges er: + +def calc( a, b ): m = ( a.coordinate() + b.coordinate() ) / 2; return Point( m ) -Indtastning af kode +Indtastning af kode -Indtastning af kode for midtpunkt i Script-objekt guide. +Indtastning af kode for midtpunkt i Script-objekt guide. -Hvis du nu klikker på Færdig-knappen, så vil det nye objekt komme frem i &kig;-dokumentet. Hvis du flytter et af punkterne, så vil det nye punkt flytte langs med dem. Meget mere interessante objekter kan bygges på denne måde: du opfordres til at forsøge dig frem. +Hvis du nu klikker på Færdig-knappen, så vil det nye objekt komme frem i &kig;-dokumentet. Hvis du flytter et af punkterne, så vil det nye punkt flytte langs med dem. Meget mere interessante objekter kan bygges på denne måde: du opfordres til at forsøge dig frem. -Konstruerede et script-objekt +Konstruerede et script-objekt -Det nyligt konstruerede script-objekt. +Det nyligt konstruerede script-objekt. -Alle objekter i &kig; kan bruges i Python-koden. Som vi har set ovenfor er punkter af Punkt-klasse, og du kan bruge ⪚ Point.coordinate() metoden. Du kan også returnere alle andre slags objekter, ikke kun Punkter. Mange flere klasser og metoder er tilgængelige i &kig;'s Python-kode, og en mere fuldstændig reference findes på &kig;'s hjemmeside. +Alle objekter i &kig; kan bruges i Python-koden. Som vi har set ovenfor er punkter af Punkt-klasse, og du kan bruge ⪚ Point.coordinate() metoden. Du kan også returnere alle andre slags objekter, ikke kun Punkter. Mange flere klasser og metoder er tilgængelige i &kig;'s Python-kode, og en mere fuldstændig reference findes på &kig;'s hjemmeside. -&kig;'s egenskaber +&kig;'s egenskaber -&kig; er et open source program. Det betyder at det står dig frit for at bruge og ændre det som du har lyst. Distribution af &kig; foregår under nogle restriktioner, basalt set skal alle have de samme rettigheder til at bruge &kig;, inklusive at lave ændringer, som dig og mig. -Free software programmer udvikles i en meget åben ånd, og dets udviklere er sædvanligvis meget responsive for tilbagemeldinger fra brugere. Derfor, hvis du skulle have spørgsmål, beklagelser, eller hvadsomhelst om &kig;, så lad forfatteren vide om det på toscano.pino@tiscali.it. +&kig; er et open source program. Det betyder at det står dig frit for at bruge og ændre det som du har lyst. Distribution af &kig; foregår under nogle restriktioner, basalt set skal alle have de samme rettigheder til at bruge &kig;, inklusive at lave ændringer, som dig og mig. +Free software programmer udvikles i en meget åben ånd, og dets udviklere er sædvanligvis meget responsive for tilbagemeldinger fra brugere. Derfor, hvis du skulle have spørgsmål, beklagelser, eller hvadsomhelst om &kig;, så lad forfatteren vide om det på toscano.pino@tiscali.it. -&kig; er et KPart-program, hvilket betyder at du kan indlejre det i andre &kde;-programmer. Hvis du åbner en .kig-fil i &konqueror;, kan den åbnes direkte i &konqueror;-skærmen uden at behøve at starte et eksternt program. +&kig; er et KPart-program, hvilket betyder at du kan indlejre det i andre &kde;-programmer. Hvis du åbner en .kig-fil i &konqueror;, kan den åbnes direkte i &konqueror;-skærmen uden at behøve at starte et eksternt program. -Det skulle være ligetil at arbejde med &kig;. Konstruktion af objekter er nemt og interaktivt, med foreløbige resultater der bliver vist &etc;. Det foregår som man skulle forvente når man flytter, markere og bygger ting. Støtte for at fortryde skulle også være meget intuitivt. +Det skulle være ligetil at arbejde med &kig;. Konstruktion af objekter er nemt og interaktivt, med foreløbige resultater der bliver vist &etc;. Det foregår som man skulle forvente når man flytter, markere og bygger ting. Støtte for at fortryde skulle også være meget intuitivt. -&kig; understøtter makroer defineret på en ligetil måde. Disse objekter bliver præsenteret for brugeren som normale objekter. De bliver gemt ved afslutning og indlæst ved opstart, så de går ikke tabt ved afslutning. Du kan håndtere disse objekter i dialogen Håndtér typer (se . Du kan eksportere dem til filer, importere dem fra filer, og slette dem. +&kig; understøtter makroer defineret på en ligetil måde. Disse objekter bliver præsenteret for brugeren som normale objekter. De bliver gemt ved afslutning og indlæst ved opstart, så de går ikke tabt ved afslutning. Du kan håndtere disse objekter i dialogen Håndtér typer (se . Du kan eksportere dem til filer, importere dem fra filer, og slette dem. -&kig; gemmer sine data i et rent &XML;-format. +&kig; gemmer sine data i et rent &XML;-format. -&kig; understøtter konstruktion af lokuser. +&kig; understøtter konstruktion af lokuser. -&kig; tillader dig at eksportere en &kig;-fil til nogle interessante formater, såsom billeder og XFig- og LaTeX-filer, og SVG vektorbilleder . Dette er ret nyttigt da ikke alle programmer understøtter &kig;'s filformat endnu. +&kig; tillader dig at eksportere en &kig;-fil til nogle interessante formater, såsom billeder og XFig- og LaTeX-filer, og SVG vektorbilleder . Dette er ret nyttigt da ikke alle programmer understøtter &kig;'s filformat endnu. -&kig; har et meget fleksibelt transformationssystem. +&kig; har et meget fleksibelt transformationssystem. -&kig; prøver på at være kompatibel med sine konkurrenter. Det er derfor den understøtter &kgeo;'s filformat, &kseg;'s filformat og delvis støtter &drgeo;- og &cabri;-formaterne, med støtte for andre formater også planlagt. +&kig; prøver på at være kompatibel med sine konkurrenter. Det er derfor den understøtter &kgeo;'s filformat, &kseg;'s filformat og delvis støtter &drgeo;- og &cabri;-formaterne, med støtte for andre formater også planlagt. -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Medvirkende og licens - -&kig; -&kig; ophavsret 2002-2004 Dominique Devriese devriese@kde.org - -Dokumentation ophavsret 2002-2004 Dominique Devriesedevriese@kde.org. - -Dokumentation ophavsret 2004-2005 Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it. - -Gennemset af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. +Medvirkende og licens + +&kig; +&kig; ophavsret 2002-2004 Dominique Devriese devriese@kde.org + +Dokumentation ophavsret 2002-2004 Dominique Devriesedevriese@kde.org. + +Dokumentation ophavsret 2004-2005 Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it. + +Gennemset af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får du fat på &kig; +Hvordan får du fat på &kig; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; -Hjælp til +Hjælp til
-Frie programmer -&kig; er Free Software. Det betyder at dets kildekode er frit tilgængelig på internettet, og enhver kan bruge den, læse den, ændre den og distribuere den. Jeg arbejder på den som en hobby, og jeg har allerede lært en masse om C++ programmering, &kde;/&Qt;, matematik, samarbejde om software open source projekter i processen. +Frie programmer +&kig; er Free Software. Det betyder at dets kildekode er frit tilgængelig på internettet, og enhver kan bruge den, læse den, ændre den og distribuere den. Jeg arbejder på den som en hobby, og jeg har allerede lært en masse om C++ programmering, &kde;/&Qt;, matematik, samarbejde om software open source projekter i processen.
-Hjælp til -I dette kapitel vil jeg påpege over for dig (brugeren) de rettigheder som &kig;'s licens giver dig. Som med al fri software har du lov til (og opfordres) til at ordne problemer du møder mens du bruger det, at tilføje egenskaber du mangler, at distribuere dit ændrede program, og til at sende disse ændringer til mig på toscano.pino@tiscali.it, så jeg kan inkludere dem i den næste udgave så andre kan nyde dem. Bemærk venligst at jeg personligt ikke har nogen finansiel interesse i dette projekt overhovedet. -Hvis du er usikker på dine rettigheder til brugen af denne software, eller andre menneskers ret til at bruge ændringer du laver på dette program &etc;, så læs venligst licensen. Du kan finde den i COPYING-filen i &kig;'s kildetræ eller license-fanebladet i Om Kig-dialogen. +Hjælp til +I dette kapitel vil jeg påpege over for dig (brugeren) de rettigheder som &kig;'s licens giver dig. Som med al fri software har du lov til (og opfordres) til at ordne problemer du møder mens du bruger det, at tilføje egenskaber du mangler, at distribuere dit ændrede program, og til at sende disse ændringer til mig på toscano.pino@tiscali.it, så jeg kan inkludere dem i den næste udgave så andre kan nyde dem. Bemærk venligst at jeg personligt ikke har nogen finansiel interesse i dette projekt overhovedet. +Hvis du er usikker på dine rettigheder til brugen af denne software, eller andre menneskers ret til at bruge ændringer du laver på dette program &etc;, så læs venligst licensen. Du kan finde den i COPYING-filen i &kig;'s kildetræ eller license-fanebladet i Om Kig-dialogen.
-Hvordan kan jeg bidrage ? -Ethvert bidrag er velkomment. Hvis du ikke kan lide ikonerne, eller at manualen trænger til at blive opdateret, eller du har denne virkelig interessante makro som du ønsker at dele med hele verden, så hold dig ikke tilbage med at sende den til mig. Husk venligst at dine bidrag vil blive distribueret under betingelserne i &GNU;'s GPL du kan finde betingelserne i denne license i COPYING-filen i &kig;'s kildetræ, og i Medvirkende og licens kapitlet i denne manual. +Hvordan kan jeg bidrage ? +Ethvert bidrag er velkomment. Hvis du ikke kan lide ikonerne, eller at manualen trænger til at blive opdateret, eller du har denne virkelig interessante makro som du ønsker at dele med hele verden, så hold dig ikke tilbage med at sende den til mig. Husk venligst at dine bidrag vil blive distribueret under betingelserne i &GNU;'s GPL du kan finde betingelserne i denne license i COPYING-filen i &kig;'s kildetræ, og i Medvirkende og licens kapitlet i denne manual.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/man-kig.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/man-kig.1.docbook index c0d2ffee002..276116d1770 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/man-kig.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kig/man-kig.1.docbook @@ -5,127 +5,46 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -kig -1 +kig +1 -kig -Et interaktivt geometriprogram for &kde; +kig +Et interaktivt geometriprogram for &kde; -kig Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag +kig Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag -Beskrivelse -&kig; er et program for interaktiv geometri. Det er beregnet til at tjene to formål: -Lade studenter udforske matematiske figurer og begreber med computeren. -Fungere som et værktøj til at optegne matematiske figurer og indsætte dem i andre dokumenter, med resultatet direkte synligt. -Du kan lave geometri på en computer nøjagtigt som du ville gøre på det på en tavle i et klasserum med dette program. Programmet lader dig imidlertid flytte og ændre dele af de geometriske figurer så du kan se hvordan andre dele ændres som et resultat. -&kig; understøtter lokus og brugerdefinerede makroer. Det både importerer og eksporterer også fra fremmede filformater, inklusive Cabri, Dr. Geo, &kgeo;, Kseg og Xfig. -Programmet er en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kig; er et program for interaktiv geometri. Det er beregnet til at tjene to formål: +Lade studenter udforske matematiske figurer og begreber med computeren. +Fungere som et værktøj til at optegne matematiske figurer og indsætte dem i andre dokumenter, med resultatet direkte synligt. +Du kan lave geometri på en computer nøjagtigt som du ville gøre på det på en tavle i et klasserum med dette program. Programmet lader dig imidlertid flytte og ændre dele af de geometriske figurer så du kan se hvordan andre dele ændres som et resultat. +&kig; understøtter lokus og brugerdefinerede makroer. Det både importerer og eksporterer også fra fremmede filformater, inklusive Cabri, Dr. Geo, &kgeo;, Kseg og Xfig. +Programmet er en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg -Programflag, i en variabelliste +Tilvalg +Programflag, i en variabelliste - -Vis ikke den grafiske grænseflade. Konvertér i stedet den angivne fil til &kig;s eget format. Den konverterede &kig;-fil skrives på standarduddata hvis ikke angives. + +Vis ikke den grafiske grænseflade. Konvertér i stedet den angivne fil til &kig;s eget format. Den konverterede &kig;-fil skrives på standarduddata hvis ikke angives. - -Brugt med til at angive hvor den nyoprettede &kig;-fil skal gemmes. Hvis dette flag ikke angives, eller filnavnet - angives, vil filen blive skrevet til standarduddata. + +Brugt med til at angive hvor den nyoprettede &kig;-fil skal gemmes. Hvis dette flag ikke angives, eller filnavnet - angives, vil filen blive skrevet til standarduddata. @@ -133,72 +52,16 @@ -Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kig (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kig). +Se også +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kig (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kig). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmeside for KDE's uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmeside for KDE's uddannelsesprojekt. -Forfattere -&kig; er skrevet af DominiqueDevriese devriese@kde.org, MaurizioPaolini paolini@dmf.bs.unicatt.it, FrancoPasquarelli pasqui@dmf.bs.unicatt.it, PinoToscano toscano.pino@tiscali.it, med flere. -Denne manualside er baseret på den som er lavet for Debian af BenBurton bab@debian.org. +Forfattere +&kig; er skrevet af DominiqueDevriese devriese@kde.org, MaurizioPaolini paolini@dmf.bs.unicatt.it, FrancoPasquarelli pasqui@dmf.bs.unicatt.it, PinoToscano toscano.pino@tiscali.it, med flere. +Denne manualside er baseret på den som er lavet for Debian af BenBurton bab@debian.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kiten/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kiten/index.docbook index 4ce519f8504..420b204b78f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kiten/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kiten/index.docbook @@ -9,764 +9,327 @@ -&kiten;-håndbogen +&kiten;-håndbogen -Jason Katz-Brown
&Jason.Katz-Brown.mail;
+Jason Katz-Brown
&Jason.Katz-Brown.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-10-08 -1.1 +2002-10-08 +1.1 -&kiten; er en hjælp til at opbygge er japansk ordforråd for &kde; +&kiten; er en hjælp til at opbygge er japansk ordforråd for &kde; -KDE -Japansk -Sprog +KDE +Japansk +Sprog - -Indledning + +Indledning -&kiten; er et program med flere funktioner. For det første er det en behagelig engelsk til japansk og japansk til engelsk ordbog; for det andet er det en Kanji ordbog, med flere måder at slå bestemte tegn op; for det tredje, er det et værktøj til at hjælp dig med at lære Kanji. +&kiten; er et program med flere funktioner. For det første er det en behagelig engelsk til japansk og japansk til engelsk ordbog; for det andet er det en Kanji ordbog, med flere måder at slå bestemte tegn op; for det tredje, er det et værktøj til at hjælp dig med at lære Kanji. -Hver af disse tilstande diskuteres i et kapitel for sig. +Hver af disse tilstande diskuteres i et kapitel for sig. -Her er et skærmaftryk af &kiten; +Her er et skærmaftryk af &kiten; - -Skærmaftryk af &kiten; + +Skærmaftryk af &kiten; - -Brug af ordbogen + +Brug af ordbogen -&kiten;'s mest basale funktion er som en ordbog til at slå både engelske og japanske ord op. Du kan også tilføje andre ordbøger til &kiten;'s liste. +&kiten;'s mest basale funktion er som en ordbog til at slå både engelske og japanske ord op. Du kan også tilføje andre ordbøger til &kiten;'s liste. -&kiten; bruger Jim Breen's Edict og Kanjidic som standardordbøger. Du kan finde mere information på Edict's net-sted og Kanjidic net-stedet. +&kiten; bruger Jim Breen's Edict og Kanjidic som standardordbøger. Du kan finde mere information på Edict's net-sted og Kanjidic net-stedet. - -Opslag af ord + +Opslag af ord -For at slå ord op på et af sprogene, skrives de i tekst-editoren (meget ligesom &konqueror;'s stedlinje) og der trykkes enten på Enter eller Søg-knappen i værktøjslinjen (igen, meget ligesom &konqueror;). &kiten; vil så slå ordet op. +For at slå ord op på et af sprogene, skrives de i tekst-editoren (meget ligesom &konqueror;'s stedlinje) og der trykkes enten på Enter eller Søg-knappen i værktøjslinjen (igen, meget ligesom &konqueror;). &kiten; vil så slå ordet op. -Du kan indtaste kanji, kana og engelsk og få resultater tilbage fra &kiten;. Disse resultater af din søgning vil vise sig i den store resultatvisning som optager størstedelen af &kiten;-vinduet. +Du kan indtaste kanji, kana og engelsk og få resultater tilbage fra &kiten;. Disse resultater af din søgning vil vise sig i den store resultatvisning som optager størstedelen af &kiten;-vinduet. -søger efter en engelsk oversættelse +søger efter en engelsk oversættelse - -&kiten; søgning-skærmaftryk + +&kiten; søgning-skærmaftryk - -Filtrering - -Ofte vil du ønske at filtrere sjældne ord væk fra din søgning. &kiten; vil gøre dette for dig hvis du skifter med OpsætningFiltrér sjældne. - -Ikke alle ordbøger understøtter filtrering af sjældne indgange - de fleste ordbøger gør ikke, bortset fra de to der som standard kommer med &kiten;. - -Hvis du ikke har aktiveret filtrering af sjældne indgange, vil almindelige indgange blive betegnet med Almindelig i resultatvisningen. + +Filtrering + +Ofte vil du ønske at filtrere sjældne ord væk fra din søgning. &kiten; vil gøre dette for dig hvis du skifter med OpsætningFiltrér sjældne. + +Ikke alle ordbøger understøtter filtrering af sjældne indgange - de fleste ordbøger gør ikke, bortset fra de to der som standard kommer med &kiten;. + +Hvis du ikke har aktiveret filtrering af sjældne indgange, vil almindelige indgange blive betegnet med Almindelig i resultatvisningen. - -Avancerede søgninger - -&kiten; understøtter mere avancerede søgninger end helt normale ord-søgninger. - - -Valgmuligheder for matchning af engelsk - -Versalfølsomhed og hel-ords matchning kan aktiveres eller deaktiveres ved at vælge OpsætningIndstil Kiten..., og så vælge Søgning-punktet på listen til venstre. Valgmulighederne kan aktiveres ved at afkrydse felterne, og deaktiveres ved at fjerne krydsene fra felterne på denne side. Disse valgmuligheder er globale og påvirker alle søgninger. + +Avancerede søgninger + +&kiten; understøtter mere avancerede søgninger end helt normale ord-søgninger. + + +Valgmuligheder for matchning af engelsk + +Versalfølsomhed og hel-ords matchning kan aktiveres eller deaktiveres ved at vælge OpsætningIndstil Kiten..., og så vælge Søgning-punktet på listen til venstre. Valgmulighederne kan aktiveres ved at afkrydse felterne, og deaktiveres ved at fjerne krydsene fra felterne på denne side. Disse valgmuligheder er globale og påvirker alle søgninger. - -Begyndelsen/Hvorsomhelst søgninger - -For at søge efter begyndelsen af et ord vælges, i stedet for at trykke på Søg-knappen på værktøjslinjen eller trykke på Return på tekst-indgangen i værktøjslinjen SøgSøg fra begyndelsen af ord. Tilsvarende vælges SøgSøg hvorsomhelst for at søge efter din tekst hvorsomhelst i et ord. Disse søgetilstande virker for søgninger på begge sprog. + +Begyndelsen/Hvorsomhelst søgninger + +For at søge efter begyndelsen af et ord vælges, i stedet for at trykke på Søg-knappen på værktøjslinjen eller trykke på Return på tekst-indgangen i værktøjslinjen SøgSøg fra begyndelsen af ord. Tilsvarende vælges SøgSøg hvorsomhelst for at søge efter din tekst hvorsomhelst i et ord. Disse søgetilstande virker for søgninger på begge sprog. - -Søg i resultater + +Søg i resultater -&kiten; kan også hjælpe dig med at forfine dine søgninger ved at tillade dig at søge efter ny tekst i resultaterne genereret af en tidligere søgning. For at gøre dette vælges blot SøgSøg i resultater til at udføre din søgning. +&kiten; kan også hjælpe dig med at forfine dine søgninger ved at tillade dig at søge efter ny tekst i resultaterne genereret af en tidligere søgning. For at gøre dette vælges blot SøgSøg i resultater til at udføre din søgning. - -Verbers grundform - -&kiten; kan finde grundformen for verber du søger efter. For at aktivere dette, skal du sørge for at OpsætningBrug grundform af verber i regulær søgning er afkrydset. &kiten; vil så finde grundformen i det japanske du søger efter der starter med en kanji og ender med en kana. -"Deinflekt"-valget forsøger at "afbøje" japanske verber. Deinflekt understøtter kun de almindelige bøjninger af verber. Hvis du gennemsøger en masse japansk tekst kunne du måske overveje at bruge dette valg indtil du har vænnet dig til at håndtere japanske verbeformer. + +Verbers grundform + +&kiten; kan finde grundformen for verber du søger efter. For at aktivere dette, skal du sørge for at OpsætningBrug grundform af verber i regulær søgning er afkrydset. &kiten; vil så finde grundformen i det japanske du søger efter der starter med en kanji og ender med en kana. +"Deinflekt"-valget forsøger at "afbøje" japanske verber. Deinflekt understøtter kun de almindelige bøjninger af verber. Hvis du gennemsøger en masse japansk tekst kunne du måske overveje at bruge dette valg indtil du har vænnet dig til at håndtere japanske verbeformer. - -Opslag i kanji - -&kiten; har egenskaber der gør det nemt at finde den kanji du ønsker nemt ud fra over 14,000 i standardordbogen. - - Klik på en vilkårlig kanji i hovedresultat visningen vil vise detaljer om denne bestemte kanji. Dette kan sommetider være den hurtigste måde at slå en kanji op. - -Kanji søgninger filtreres også følgende om OpsætningFiltrér sjældne er afkrydset. - - -Regulær søgning - -For at aktivere regulær søgning i kanji-ordbogen afkrydse OpsætningKanjidic. - -Du kan søge med engelske og japanske søgestrenge på nøjagtig samme måde som du kan med den normal ordbog. - -Når du søger efter kana læsninger i kanji-ordbogen, vil du skulle bruge et punktum før okurigana (den kana der ikke er en den af denne k Kanji). + +Opslag i kanji + +&kiten; har egenskaber der gør det nemt at finde den kanji du ønsker nemt ud fra over 14,000 i standardordbogen. + + Klik på en vilkårlig kanji i hovedresultat visningen vil vise detaljer om denne bestemte kanji. Dette kan sommetider være den hurtigste måde at slå en kanji op. + +Kanji søgninger filtreres også følgende om OpsætningFiltrér sjældne er afkrydset. + + +Regulær søgning + +For at aktivere regulær søgning i kanji-ordbogen afkrydse OpsætningKanjidic. + +Du kan søge med engelske og japanske søgestrenge på nøjagtig samme måde som du kan med den normal ordbog. + +Når du søger efter kana læsninger i kanji-ordbogen, vil du skulle bruge et punktum før okurigana (den kana der ikke er en den af denne k Kanji). - -Bushu-søgning - -Du kan bruge &kiten;'s bushu søgedialog til at søge efter Kanji med en kombination af bushuer og en vis skriftstregtæller. Vælg SøgBushu-søgning... for at åbne bushu-søgedialogen. - -For at vælge de bushuer du ønsker skal være i din Kanji, vælges de fra den midterste listefelt. For at vise mulige bushuer der skal vælges fra denne listefelt med et vist antal skriftstreger, vælges dette antal skriftstreger fra spinfeltet lige over listefeltet. De bushuer du vælger vil vise sig i listefeltet i højre side. - -For at vælge hvor mange skriftstreger din Kanji skal have, afkrydses først Søg med skriftstreger i alt. (Hvis du ikke ønsker at Søg med skriftstreger i alt, så fjern krydset fra feltet.) Vælg så antallet af skriftstreger fra spinfeltet til venstre, under afkrydsningsfeltet. Hvis du ønsker at optællingen af skriftstreger skal være upræcis med et vist antal skriftstreger, vælges fejlmargin fra spinfeltet til højre for +/- etiketten. - -For at udføre et opslag trykkes på Slå op-knappen. + +Bushu-søgning + +Du kan bruge &kiten;'s bushu søgedialog til at søge efter Kanji med en kombination af bushuer og en vis skriftstregtæller. Vælg SøgBushu-søgning... for at åbne bushu-søgedialogen. + +For at vælge de bushuer du ønsker skal være i din Kanji, vælges de fra den midterste listefelt. For at vise mulige bushuer der skal vælges fra denne listefelt med et vist antal skriftstreger, vælges dette antal skriftstreger fra spinfeltet lige over listefeltet. De bushuer du vælger vil vise sig i listefeltet i højre side. + +For at vælge hvor mange skriftstreger din Kanji skal have, afkrydses først Søg med skriftstreger i alt. (Hvis du ikke ønsker at Søg med skriftstreger i alt, så fjern krydset fra feltet.) Vælg så antallet af skriftstreger fra spinfeltet til venstre, under afkrydsningsfeltet. Hvis du ønsker at optællingen af skriftstreger skal være upræcis med et vist antal skriftstreger, vælges fejlmargin fra spinfeltet til højre for +/- etiketten. + +For at udføre et opslag trykkes på Slå op-knappen. - -Niveausøgning - -For at få en liste af alle Kanji på et vist niveau, indtastes niveauet i tekst-indgangsfeltet i værktøjslinjen. Vælg så SøgNiveau for at udføre din søgning. - -Du kan indtaste Jouyou og Jinmeiyou for at få Kanji der ikke er på et regulært niveau men i disse grupper. + +Niveausøgning + +For at få en liste af alle Kanji på et vist niveau, indtastes niveauet i tekst-indgangsfeltet i værktøjslinjen. Vælg så SøgNiveau for at udføre din søgning. + +Du kan indtaste Jouyou og Jinmeiyou for at få Kanji der ikke er på et regulært niveau men i disse grupper. - -Skriftstregssøgning + +Skriftstregssøgning -For at få en liste af alle Kanji med et bestemt antal skriftstreger, indtastes dette tal i tekst-indgangen i værktøjslinjen. Så vælges SøgSkriftstreger for at udføre din søgning. +For at få en liste af alle Kanji med et bestemt antal skriftstreger, indtastes dette tal i tekst-indgangen i værktøjslinjen. Så vælges SøgSkriftstreger for at udføre din søgning. - -Diverse - -Dette kapitel beskriver diverse egenskabe der kan bruges i begge tilstande i &kiten;'s hovedvindue. - - -Historikke - -&kiten; holder styr på alle dine forespørgsler på en liste. Du kan se dine sidste 20 resultater ved at kigge under KørHistorik. For at gå én fremad i historikken vælges KørFremad. For at gå én tilbage i historikken vælges KørTilbage. + +Diverse + +Dette kapitel beskriver diverse egenskabe der kan bruges i begge tilstande i &kiten;'s hovedvindue. + + +Historikke + +&kiten; holder styr på alle dine forespørgsler på en liste. Du kan se dine sidste 20 resultater ved at kigge under KørHistorik. For at gå én fremad i historikken vælges KørFremad. For at gå én tilbage i historikken vælges KørTilbage. - -Put japansk ind - -Hvis du ikke kan indgive japansk normalt til &kde;-programmer, Kan du bruge &kiten;'s Kana input-system der er indbygget i tekst-indgangen. - -For at starte Kana input, trykkes på &Shift;Mellemrum. Nu vil indskrevne stavelser blive omformet til Hiragana. Hvis du skriver en stavelse med store bogstaver, vil den blive omformet til Katakana i stedet for. Tryk på &Shift;Mellemrum igen for at gå tilbage til almindelig input. + +Put japansk ind + +Hvis du ikke kan indgive japansk normalt til &kde;-programmer, Kan du bruge &kiten;'s Kana input-system der er indbygget i tekst-indgangen. + +For at starte Kana input, trykkes på &Shift;Mellemrum. Nu vil indskrevne stavelser blive omformet til Hiragana. Hvis du skriver en stavelse med store bogstaver, vil den blive omformet til Katakana i stedet for. Tryk på &Shift;Mellemrum igen for at gå tilbage til almindelig input. - -Globale genveje - -Du kan sætte globale &kiten; genveje der virker overalt på din desktop. Gå til &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Vælg afsnittet Globale taster i dialogen. Her kan du sætte tasterne for en global ordsøgning og en global Kanji-søgning ligesom i andre af &kde;'s indstillingspaneler for genveje. + +Globale genveje + +Du kan sætte globale &kiten; genveje der virker overalt på din desktop. Gå til &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Vælg afsnittet Globale taster i dialogen. Her kan du sætte tasterne for en global ordsøgning og en global Kanji-søgning ligesom i andre af &kde;'s indstillingspaneler for genveje. - -Udskriver + +Udskriver -Du kan udskrive det viste resultat ved at vælge KørUdskrift. &kiten; vil tilføje en informativ overskrift til udskriften. +Du kan udskrive det viste resultat ved at vælge KørUdskrift. &kiten; vil tilføje en informativ overskrift til udskriften. - -Skrifttyper - -Du kan vælge den skrifttype som &kiten; bruger til sin resultatvisning og til at udskrive. Gå til &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Vælg afsnittet Skrifttype i dialogen og vælg skrifttypen i skrifttypevælgeren. - -&Qt; 3's nye skrifttype-substitutionssystem gør det sådan at en japansk skrifttype altid vil blive substitueret for japanske tegn, også selvom skrifttypen du angiver ikke inkluderer dem. Således kan du vælge en vilkårlig skrifttype i vælgeren og det hele skulle stadig blive vist fint. + +Skrifttyper + +Du kan vælge den skrifttype som &kiten; bruger til sin resultatvisning og til at udskrive. Gå til &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Vælg afsnittet Skrifttype i dialogen og vælg skrifttypen i skrifttypevælgeren. + +&Qt; 3's nye skrifttype-substitutionssystem gør det sådan at en japansk skrifttype altid vil blive substitueret for japanske tegn, også selvom skrifttypen du angiver ikke inkluderer dem. Således kan du vælge en vilkårlig skrifttype i vælgeren og det hele skulle stadig blive vist fint. - Indlæringstilstand - -&kiten;'s sidste tilstand er dens indlæringstilstand som er i et separat vindue. For at åbne det vælges FilLær.... - -Læretilstandsvinduet på sin side har to faneblade - et hvor du opbevarer din Læreliste, som er listen af Kanji som du er ved at forsøge at lære. Det andet faneblad er quiz-området, hvor du bliver givet en aldrig endende quiz om de Kanji der er på din læreliste. - -Hvis du ønsker at lærevinduet skal åbnes hver gang du starter &kiten;, så afkryds Start 'Lær' ved Kitens opstart i afsnittet Lær af indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningsIndstil Kiten.... - - -Læresøgeren - -Det første faneblad i læretilstandsvinduet Liste-fanebladet, giver et område at gennemse Kanji i de 8 Kanji niveauer - 1.-6. niveau, Andre i Jouyou og Jinmeiyou. Også i den øverste halvdel af fanebladet er en listevisning som indeholder alle de Kanji der er på din læreliste. - -For at vælge et niveau at gennemse, vælges det fra listen i KørNiveau. Efter at have valgt et niveau, vil den første Kanji på dette niveau blive vist. - -For at gå en Kanji fremad på samme niveau vælges KørFremad. For at gå en Kanji tilbage vælges KørTilbage. For at gå til en tilfældig Kanji vælges KørTilfældig. - -Hvis du klikker på en Kanji i den øverste visning, vil &kiten;'s hovedvindue give detaljeret information om den Kanji du klikkede på. + Indlæringstilstand + +&kiten;'s sidste tilstand er dens indlæringstilstand som er i et separat vindue. For at åbne det vælges FilLær.... + +Læretilstandsvinduet på sin side har to faneblade - et hvor du opbevarer din Læreliste, som er listen af Kanji som du er ved at forsøge at lære. Det andet faneblad er quiz-området, hvor du bliver givet en aldrig endende quiz om de Kanji der er på din læreliste. + +Hvis du ønsker at lærevinduet skal åbnes hver gang du starter &kiten;, så afkryds Start 'Lær' ved Kitens opstart i afsnittet Lær af indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningsIndstil Kiten.... + + +Læresøgeren + +Det første faneblad i læretilstandsvinduet Liste-fanebladet, giver et område at gennemse Kanji i de 8 Kanji niveauer - 1.-6. niveau, Andre i Jouyou og Jinmeiyou. Også i den øverste halvdel af fanebladet er en listevisning som indeholder alle de Kanji der er på din læreliste. + +For at vælge et niveau at gennemse, vælges det fra listen i KørNiveau. Efter at have valgt et niveau, vil den første Kanji på dette niveau blive vist. + +For at gå en Kanji fremad på samme niveau vælges KørFremad. For at gå en Kanji tilbage vælges KørTilbage. For at gå til en tilfældig Kanji vælges KørTilfældig. + +Hvis du klikker på en Kanji i den øverste visning, vil &kiten;'s hovedvindue give detaljeret information om den Kanji du klikkede på. - -Befolke lærelisten - -Der er tre måder at tilføje Kanji til lærelisten. For at tilføje den nuværende Kanji (den der er vist i visningen foroven) til din liste vælges RedigérTilføj. For at tilføje alle Kanji på dette niveau til din liste vælges RedigérTilføj alle. - -Den nuværende Kanji i &kiten;'s hovedvindue kan også tilføjes ved at vælge (i &kiten;'s hovedvindue) FilTilføj Kanji til lærelisten. - -For at slette en Kanji fra din læreliste, markeres den og så vælges RedigérSlet. Du kan også vælge et område af Kanji til at slette ved at klikke i listen mens &Shift; eller &Ctrl; tasterne holdes nede. + +Befolke lærelisten + +Der er tre måder at tilføje Kanji til lærelisten. For at tilføje den nuværende Kanji (den der er vist i visningen foroven) til din liste vælges RedigérTilføj. For at tilføje alle Kanji på dette niveau til din liste vælges RedigérTilføj alle. + +Den nuværende Kanji i &kiten;'s hovedvindue kan også tilføjes ved at vælge (i &kiten;'s hovedvindue) FilTilføj Kanji til lærelisten. + +For at slette en Kanji fra din læreliste, markeres den og så vælges RedigérSlet. Du kan også vælge et område af Kanji til at slette ved at klikke i listen mens &Shift; eller &Ctrl; tasterne holdes nede. - -Håndtering af læreliste-filer - -Lærelister kan gemmes til filer for nem opbevaring. - -For at åbne en liste vælges FilÅbn... og den eksisterende listefil i fildialogen vælges. - -For at åbne en ny liste vælges FilÅbn.... - -For at gemme en liste vælges FilGem og den fil din liste skal gemmes til vælges. For at gemme listen under et andet filnavn vælges FilGem som.... - -Når du lukker lærevinduet vil listen du har åben blive åbnet igen næste gang du starter læretilstand. - -For at udskrive din læreliste vælges FilUdskriv. + +Håndtering af læreliste-filer + +Lærelister kan gemmes til filer for nem opbevaring. + +For at åbne en liste vælges FilÅbn... og den eksisterende listefil i fildialogen vælges. + +For at åbne en ny liste vælges FilÅbn.... + +For at gemme en liste vælges FilGem og den fil din liste skal gemmes til vælges. For at gemme listen under et andet filnavn vælges FilGem som.... + +Når du lukker lærevinduet vil listen du har åben blive åbnet igen næste gang du starter læretilstand. + +For at udskrive din læreliste vælges FilUdskriv. - -Quizzer - -Det andet faneblad i dit lærevindue er Quiz-fanebladet. Hvis du har mindst to Kanji på din læreliste, vil dette faneblad være aktivt. Klik på fanebladet for at skifte til det. - -For at svare spørgsmålet, klikkes på den trykknap der indeholder svaret der matcher med den Kanji der er på den centrerede trykknap. - -Hvis du ikke kender svaret, kan du snyde ved at vælge KørSnyd. Dette vil sætte den rigtige trykknap i fokus. - -For at se den fulde information om en Kanji, klikkes på den knap den er tegnet på. Dette vil blive talt som et forkert svar, imidlertid på samme måde som hvis du snød. - -Hvis du vælger det forkerte svar, eller snyder, vil din scoring for den Kanji gå nedad. Hvis du vælger det rigtige svar, vil din scoring gå op med to. Din scoring på Kanji vises i søjlen helt til højre i din læreliste (på Liste-fanebladet af lærevinduet). - -Dine scoringer opbevares globalt for hver Kanji - så den samme Kanji i to forskellige filer vil altid have den samme scoring. + +Quizzer + +Det andet faneblad i dit lærevindue er Quiz-fanebladet. Hvis du har mindst to Kanji på din læreliste, vil dette faneblad være aktivt. Klik på fanebladet for at skifte til det. + +For at svare spørgsmålet, klikkes på den trykknap der indeholder svaret der matcher med den Kanji der er på den centrerede trykknap. + +Hvis du ikke kender svaret, kan du snyde ved at vælge KørSnyd. Dette vil sætte den rigtige trykknap i fokus. + +For at se den fulde information om en Kanji, klikkes på den knap den er tegnet på. Dette vil blive talt som et forkert svar, imidlertid på samme måde som hvis du snød. + +Hvis du vælger det forkerte svar, eller snyder, vil din scoring for den Kanji gå nedad. Hvis du vælger det rigtige svar, vil din scoring gå op med to. Din scoring på Kanji vises i søjlen helt til højre i din læreliste (på Liste-fanebladet af lærevinduet). + +Dine scoringer opbevares globalt for hver Kanji - så den samme Kanji i to forskellige filer vil altid have den samme scoring. - -Indstilling af quiz - -Du kan ændre den måde quiz virker på i &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Gå til afsnittet Lærog kig i gruppefeltet Quiz. Her kan du ændre om Kanji, betydning, eller læsning skal gives som hjælp, og hvad der gives til dig at gætte på. + +Indstilling af quiz + +Du kan ændre den måde quiz virker på i &kiten;'s indstillingsdialog, som kan åbnes ved at vælge OpsætningIndstil Kiten.... Gå til afsnittet Lærog kig i gruppefeltet Quiz. Her kan du ændre om Kanji, betydning, eller læsning skal gives som hjælp, og hvad der gives til dig at gætte på. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kiten; ophavsret 2001, 2002 &Jason.Katz-Brown; +&kiten; ophavsret 2001, 2002 &Jason.Katz-Brown; -Udviklere +Udviklere -&Jason.Katz-Brown; &Jason.Katz-Brown.mail; +&Jason.Katz-Brown; &Jason.Katz-Brown.mail; -&Neil.Stevens; &Neil.Stevens.mail; +&Neil.Stevens; &Neil.Stevens.mail; -Jim Breen jwb@csse.monash.edu.au - Skrev xjdic, hvorfra &kiten; låner kode, og xjdic indeksfilgenerator. Er også hovedforfatter til edict og kanjidic, som &kiten; i det væsentlige kræver. +Jim Breen jwb@csse.monash.edu.au - Skrev xjdic, hvorfra &kiten; låner kode, og xjdic indeksfilgenerator. Er også hovedforfatter til edict og kanjidic, som &kiten; i det væsentlige kræver. - Paul Temple paul.temple@gmx.net - Overførsel til TDEConfig XT og fejlrettelser. + Paul Temple paul.temple@gmx.net - Overførsel til TDEConfig XT og fejlrettelser. -Dokumentation ophavsret 2002, &Jason.Katz-Brown; +Dokumentation ophavsret 2002, &Jason.Katz-Brown; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; + --> &documentation.index; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/adjectives.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/adjectives.docbook index 4a452a639fb..8df3900e8da 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/adjectives.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/adjectives.docbook @@ -1,181 +1,114 @@ -Klatin noter: adjektiver +Klatin noter: adjektiver -Adjektiver er ord som beskriver substantiv, så de hører sammen med substantiver. At høre sammen betyder at de passer sammen med substantivet der refereres til på tre måder: genus, antal og kasus. +Adjektiver er ord som beskriver substantiv, så de hører sammen med substantiver. At høre sammen betyder at de passer sammen med substantivet der refereres til på tre måder: genus, antal og kasus. -Adjektiver i 1. og 2. bøjning (212) +Adjektiver i 1. og 2. bøjning (212) -Ental -Som Servus -Som Puella -Som Bellum - - - - - - +Ental +Som Servus +Som Puella +Som Bellum + + + + + + -Nominativ -bon-us -bon-a -bon-um - - -Vokativ -bon-e -bon-a -bon-um - - -Akkusativ -bon-um -bon-am -bon-um - - -Genitiv -bon-i -bon-ae -bon-i - - -Dativ -bon-o -bon-ae -bon-o - - -Ablativ -bon-o -bon-a -bon-o - - - - - - +Nominativ +bon-us +bon-a +bon-um + + +Vokativ +bon-e +bon-a +bon-um + + +Akkusativ +bon-um +bon-am +bon-um + + +Genitiv +bon-i +bon-ae +bon-i + + +Dativ +bon-o +bon-ae +bon-o + + +Ablativ +bon-o +bon-a +bon-o + + + + + + -Flertal - - - - - -Nominativ -bon-i -bon-ae -bon-a - - -Vokativ -bon-i -bon-ae -bon-a - - -Akkusativ -bon-os -bon-as -bon-a - - -Genitiv -bon-orum -bon-arum -bon-orum - - -Dativ -bon-is -bon-is -bon-is - - -Ablativ -bon-is -bon-is -bon-is +Flertal + + + + + +Nominativ +bon-i +bon-ae +bon-a + + +Vokativ +bon-i +bon-ae +bon-a + + +Akkusativ +bon-os +bon-as +bon-a + + +Genitiv +bon-orum +bon-arum +bon-orum + + +Dativ +bon-is +bon-is +bon-is + + +Ablativ +bon-is +bon-is +bon-is @@ -183,174 +116,109 @@
-Adjektiver i 3. bøjning (333) +Adjektiver i 3. bøjning (333) -Ental -Som Rex -Som Rex -Som Opus - - - - - - +Ental +Som Rex +Som Rex +Som Opus + + + + + + -Nominativ -trist-is -trist-is -trist-e - - -Vokativ -trist-is -trist-is -trist-e - - -Akkusativ -trist-em -trist-em -trist-e - - -Genitiv -trist-i -trist-i -trist-is - - -Dativ -trist-is -trist-is -trist-i - - -Ablativ -trist-i -trist-i -trist-i - - - - - - +Nominativ +trist-is +trist-is +trist-e + + +Vokativ +trist-is +trist-is +trist-e + + +Akkusativ +trist-em +trist-em +trist-e + + +Genitiv +trist-i +trist-i +trist-is + + +Dativ +trist-is +trist-is +trist-i + + +Ablativ +trist-i +trist-i +trist-i + + + + + + -Flertal - - - - - -Nominativ -trist-es -trist-es -trist-ia - - -Vokativ -trist-es -trist-es -trist-ia - - -Akkusativ -trist-es -trist-es -trist-ia - - -Genitiv -trist-ium -trist-ium -trist-ium - - -Dativ -trist-ibus -trist-ibus -trist-ibus - - -Ablativ -trist-ibus -trist-ibus -trist-ibus +Flertal + + + + + +Nominativ +trist-es +trist-es +trist-ia + + +Vokativ +trist-es +trist-es +trist-ia + + +Akkusativ +trist-es +trist-es +trist-ia + + +Genitiv +trist-ium +trist-ium +trist-ium + + +Dativ +trist-ibus +trist-ibus +trist-ibus + + +Ablativ +trist-ibus +trist-ibus +trist-ibus @@ -358,76 +226,47 @@
-Sammenligning af adjektiv +Sammenligning af adjektiv -Grundform -Komparativ -Superlativ -Noter +Grundform +Komparativ +Superlativ +Noter - - - - + + + + -Normal form for adjektiv +Normal form for adjektiv -Stamme + ior,-ius -Stamme + issimus,-a,-um - - - - - -Stamme + rimus,-a,-um -For adjektiver som ender med -er. For eksempel: acer-rimus,-a,-um - - - - -Stamme + limus,-a,-um -For adjektiver som ender med -ilis. For eksempel: facil-limus,-a,-um - - - - -Per/Prae + Adjektiv - +Stamme + ior,-ius +Stamme + issimus,-a,-um + + + + + +Stamme + rimus,-a,-um +For adjektiver som ender med -er. For eksempel: acer-rimus,-a,-um + + + + +Stamme + limus,-a,-um +For adjektiver som ender med -ilis. For eksempel: facil-limus,-a,-um + + + + +Per/Prae + Adjektiv + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/index.docbook index 3fecfa983fc..76634c43f2d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/index.docbook @@ -1,245 +1,155 @@ KLatin"> + KLatin"> - KVTML"> + KVTML"> - + ]> -&klatin;-håndbogen +&klatin;-håndbogen -George Wright
gwright@kde.org
+George Wright
gwright@kde.org
 -Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
+Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
 -Hjælp i dokumentation +Hjælp i dokumentation &erik.kjaer.pedersen.role; -2001-2004 -George Wright +2001-2004 +George Wright -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-24 -0.9 +2006-02-24 +0.9 -&klatin; er et &kde;-program til at hjælpe til med at repetere/lære Latin. +&klatin; er et &kde;-program til at hjælpe til med at repetere/lære Latin. -KDE -tdeedu -Klatin -Latin -uddannelse -sprog -latin +KDE +tdeedu +Klatin +Latin +uddannelse +sprog +latin -Indledning - -&klatin; er et program til at hjælpe til med at repetere latin. Der er afsnit, hvor forskellige aspekter af sproget kan repeteres. De er afsnittene for test af ordforråd, grammatik og verber. Desuden er der et sæt repetitionsnoter som kan bruges til selvstudier. -I ordforrådsafsnittet indlæses en &XML;-fil som indeholder diverse ord og deres oversættelse til det lokale sproget. &klatin; spørger dig hvad hvert af disse ord skal oversættes til. Spørgsmålene gives som multiple choice. -I grammatik- og verbumsafsnittene spørger Klatin om en særlig del af et substantiv eller verbum, som ablativ singularis, eller første person passiv indikativ, og spørgsmålene er ikke multiple choice. +Indledning + +&klatin; er et program til at hjælpe til med at repetere latin. Der er afsnit, hvor forskellige aspekter af sproget kan repeteres. De er afsnittene for test af ordforråd, grammatik og verber. Desuden er der et sæt repetitionsnoter som kan bruges til selvstudier. +I ordforrådsafsnittet indlæses en &XML;-fil som indeholder diverse ord og deres oversættelse til det lokale sproget. &klatin; spørger dig hvad hvert af disse ord skal oversættes til. Spørgsmålene gives som multiple choice. +I grammatik- og verbumsafsnittene spørger Klatin om en særlig del af et substantiv eller verbum, som ablativ singularis, eller første person passiv indikativ, og spørgsmålene er ikke multiple choice. -Brug af &klatin; +Brug af &klatin; -Når du starter &klatin;, mødes du af fire valgmuligheder som du kan vælge ud fra. +Når du starter &klatin;, mødes du af fire valgmuligheder som du kan vælge ud fra. -&klatin;'s hovedskærm lige efter den første start +&klatin;'s hovedskærm lige efter den første start -&klatin;s hovedskærm +&klatin;s hovedskærm -Den første, Ordforråd, er en multiple-choice ordforrådstester. +Den første, Ordforråd, er en multiple-choice ordforrådstester. -&klatin;'s ordforrådsafsnit +&klatin;'s ordforrådsafsnit -&klatin;'s ordforråd +&klatin;'s ordforråd -Efter du er færdig med en test, vises en resultatskærm. +Efter du er færdig med en test, vises en resultatskærm. -&klatin;'s ordforrådsresultater +&klatin;'s ordforrådsresultater -&klatin; resultater +&klatin; resultater -Den anden, Grammatik tester dig i de grammatiske dele af navneord. +Den anden, Grammatik tester dig i de grammatiske dele af navneord. -&klatin;'s grammatikafsnit +&klatin;'s grammatikafsnit -&klatin;'s grammatik +&klatin;'s grammatik -Verber er næstend et samme som afsnittet Grammatik bortset fra at det tester dig i verbeformer. +Verber er næstend et samme som afsnittet Grammatik bortset fra at det tester dig i verbeformer. -&klatin; verbumafsnit +&klatin; verbumafsnit -&klatin; verber +&klatin; verber - + -Det fjerde afsnit, Revisionsnoter, indlæser &konqueror; i &klatin;'s afsnit for revisionsnoter. - -Foruden valgmulighederne, kan du også starte afsnittene via menulinjen, i menuen som hedder Afsnit. - -Indstillingsdialogen for Klatin er der adgang til ved at vælge OpsætningIndstil &klatin;... from the menu. På siden Ordforråd, kan du angive om du ønsker at testen skal ske fra dit sprog til latin, eller omvendt. Du kan også vælge standardfilen som du vil bruge til ordforrådstesten, og hvor mange spørgsmål du vil få. +Det fjerde afsnit, Revisionsnoter, indlæser &konqueror; i &klatin;'s afsnit for revisionsnoter. + +Foruden valgmulighederne, kan du også starte afsnittene via menulinjen, i menuen som hedder Afsnit. + +Indstillingsdialogen for Klatin er der adgang til ved at vælge OpsætningIndstil &klatin;... from the menu. På siden Ordforråd, kan du angive om du ønsker at testen skal ske fra dit sprog til latin, eller omvendt. Du kan også vælge standardfilen som du vil bruge til ordforrådstesten, og hvor mange spørgsmål du vil få. -Indstillingsdialogen i &klatin; +Indstillingsdialogen i &klatin; -Indstillingsdialogen i &klatin; +Indstillingsdialogen i &klatin; @@ -247,132 +157,49 @@ -&klatin;s hovedvindue -Klatins hovedvindue består af fire punktknapper til at vælge hvilket afsnit som skal startes, og en menulinje. -Vælg ud fra listen Revisionsafsnit et afsnit og klik på Start for at starte det valgte afsnit. +&klatin;s hovedvindue +Klatins hovedvindue består af fire punktknapper til at vælge hvilket afsnit som skal startes, og en menulinje. +Vælg ud fra listen Revisionsafsnit et afsnit og klik på Start for at starte det valgte afsnit. -Når du er færdig med dette afsnit, klik så på Tilbage for at vende tilbage til &klatin;'s hovedmenu. +Når du er færdig med dette afsnit, klik så på Tilbage for at vende tilbage til &klatin;'s hovedmenu. -Kommandoreference +Kommandoreference -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &klatin; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &klatin; -<guimenu ->Afsnits</guimenu ->menuen +<guimenu>Afsnits</guimenu>menuen -Afsnit Indlæs ordforråd -Indlæser ordforrådsafsnittet +Afsnit Indlæs ordforråd +Indlæser ordforrådsafsnittet -Afsnit Indlæs grammatik -Indlæser grammatikafsnittet +Afsnit Indlæs grammatik +Indlæser grammatikafsnittet -Afsnit Indlæs verber -Indlæser verbumafsnittet +Afsnit Indlæs verber +Indlæser verbumafsnittet -Afsnit Indlæs repetition -Indlæser afsnittet for repetition +Afsnit Indlæs repetition +Indlæser afsnittet for repetition @@ -380,59 +207,24 @@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Indstil genveje... -Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. +Opsætning Indstil genveje... +Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Endnu ikke implementeret. +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Endnu ikke implementeret. -Indstillinger Indstil &klatin;... -Viser &klatin;'s opsætningsdialog +Indstillinger Indstil &klatin;... +Viser &klatin;'s opsætningsdialog @@ -440,200 +232,104 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Oversættelsesguide for &klatin; +Oversættelsesguide for &klatin; -Kun ordforrådsfilerne skal oversættes til dit sprog. Ordforrådsfilerne bruger &kvtml;-formatet, hvilket er det samme som andre programmer såsom &kwordquiz;. &kwordquiz; er meget nyttigt, eftersom du kan oprette ordforrådsfilerne i det, og direkte indlæse dem i Klatin. -Nedenfor forklares hvordan du kan oversætte &klatin;'s ordforrådsfiler. For øjeblikket findes filerne kun på engelsk, tysk og polsk. +Kun ordforrådsfilerne skal oversættes til dit sprog. Ordforrådsfilerne bruger &kvtml;-formatet, hvilket er det samme som andre programmer såsom &kwordquiz;. &kwordquiz; er meget nyttigt, eftersom du kan oprette ordforrådsfilerne i det, og direkte indlæse dem i Klatin. +Nedenfor forklares hvordan du kan oversætte &klatin;'s ordforrådsfiler. For øjeblikket findes filerne kun på engelsk, tysk og polsk. -Hvordan &klatin;'s ordforrådsfiler oversættes +Hvordan &klatin;'s ordforrådsfiler oversættes -Hent den nyeste &klatin;-kode fra CVS eller en nylig udgivelse. Ordene opbevares i source_dir_of_tdeedu/klatin/klatin/data/vocab/en/ i filer såsom A.kvtml for latinske ord der begynder med A, BC.kvtml for latinske ord der begynder med B og C og så videre. +Hent den nyeste &klatin;-kode fra CVS eller en nylig udgivelse. Ordene opbevares i source_dir_of_tdeedu/klatin/klatin/data/vocab/en/ i filer såsom A.kvtml for latinske ord der begynder med A, BC.kvtml for latinske ord der begynder med B og C og så videre. -Lav en ny undermappe i data/vocab/ der hedder det samme som din sprogkode. (for eksempel, fr for fransk, ja for japansk). Kopiér alle de engelske ordforrådsfiler der så vel som Makefile.am. Redigér Makefile.am og erstat en med din sprogkode. +Lav en ny undermappe i data/vocab/ der hedder det samme som din sprogkode. (for eksempel, fr for fransk, ja for japansk). Kopiér alle de engelske ordforrådsfiler der så vel som Makefile.am. Redigér Makefile.am og erstat en med din sprogkode. -I data/vocab/din_sprog_kode, redigeres alle filerne og de engelske ord oversættes, &ie; dem der er mellem t- og t-mærkerne. +I data/vocab/din_sprog_kode, redigeres alle filerne og de engelske ord oversættes, &ie; dem der er mellem t- og t-mærkerne. -Send dem venligst til George gwright@users.sourceforge.net. +Send dem venligst til George gwright@users.sourceforge.net. -Udviklingsguide til &klatin; +Udviklingsguide til &klatin; -Lav nye ordforrådsfiler -At &klatin;'s ordforrådsdatabase er meget nem at udvide. Kig blot i filerne så forstår du det. De bruger &kvtml;-formatet, hvilket er samme som andre programmer såsom &kwordquiz;. Så du kan åbne &kwordquiz; og bruge den til at lave ordforrådsfiler. -Du kan gemme dine nye filer i den tilsvarende mappe afhængig af hvilket sprog de refererer til i .kde/share/apps/klatin/data/vocab/language_code/. For eksempel opbevares engelske &kvtml;-filer i en mappe der hedder en,tyske filer i de , og så videre. Du kan også sende filerne til mig, så jeg kan tilføje dem til næste udgivelse af &klatin;. +Lav nye ordforrådsfiler +At &klatin;'s ordforrådsdatabase er meget nem at udvide. Kig blot i filerne så forstår du det. De bruger &kvtml;-formatet, hvilket er samme som andre programmer såsom &kwordquiz;. Så du kan åbne &kwordquiz; og bruge den til at lave ordforrådsfiler. +Du kan gemme dine nye filer i den tilsvarende mappe afhængig af hvilket sprog de refererer til i .kde/share/apps/klatin/data/vocab/language_code/. For eksempel opbevares engelske &kvtml;-filer i en mappe der hedder en,tyske filer i de , og så videre. Du kan også sende filerne til mig, så jeg kan tilføje dem til næste udgivelse af &klatin;. -Medvirkende og licens - -&klatin; -Program ophavsret 2001-2004 George Wright gwright@users.sourceforge.net -Bidragydere: - -&Neil.Stevens; &Neil.Stevens.mail; +Medvirkende og licens + +&klatin; +Program ophavsret 2001-2004 George Wright gwright@users.sourceforge.net +Bidragydere: + +&Neil.Stevens; &Neil.Stevens.mail; -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Mark Westcott mark@houseoffish.org +Mark Westcott mark@houseoffish.org -Dokumentation ophavsret 2001-2004 George Wright gwright@users.sourceforge.net +Dokumentation ophavsret 2001-2004 George Wright gwright@users.sourceforge.net &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -&klatin; noter +&klatin; noter -Velkommen til afsnittet med &klatin; noter. Det er beregnet til at hjælpe dig når du repeterer og dækker der engelske GCSE-kursus (England). +Velkommen til afsnittet med &klatin; noter. Det er beregnet til at hjælpe dig når du repeterer og dækker der engelske GCSE-kursus (England). -Her er de forskellige afsnit du kan få hjælp med: +Her er de forskellige afsnit du kan få hjælp med: -Latinske tal - -Latinske verber - -Latinske substantiver - -Latinske adjektiver - -Latinske pronomener - +Latinske tal + +Latinske verber + +Latinske substantiver + +Latinske adjektiver + +Latinske pronomener + &numbers; &verbs; &nouns; &adjectives; &pronouns; -Installation +Installation -Hvordan får man fat i &klatin; +Hvordan får man fat i &klatin; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/nouns.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/nouns.docbook index 768dcf51810..59f39c24949 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/nouns.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/nouns.docbook @@ -1,363 +1,198 @@ -Klatin noter: substantiver +Klatin noter: substantiver -Substantiv, ligesom verber, deles op i grupper, som kaldes bøjninger. Der er fem bøjninger og tre genus: maskulinum, femininum og neutrum. -Substantivets stamme er den del af substantivet som ikke ændres. For at få stammen af et substantiv eller navneord tages geneitiv ental af ordet, og endelsen fjernes. Lad os se to eksempler: stammen for puella er puell mens stammen for rex er reg, fordi dens genitiv er reg-is. +Substantiv, ligesom verber, deles op i grupper, som kaldes bøjninger. Der er fem bøjninger og tre genus: maskulinum, femininum og neutrum. +Substantivets stamme er den del af substantivet som ikke ændres. For at få stammen af et substantiv eller navneord tages geneitiv ental af ordet, og endelsen fjernes. Lad os se to eksempler: stammen for puella er puell mens stammen for rex er reg, fordi dens genitiv er reg-is. -Latinske substantiver +Latinske substantiver
-Liste af substantiv +Liste af substantiv -Ental -1. femininum -2. maskulinum -2. neutrum -3. maskulinum/femininum -3. neutrum -4. maskulinum -4. neutrum -5. femininum - - - - - - - - - - - +Ental +1. femininum +2. maskulinum +2. neutrum +3. maskulinum/femininum +3. neutrum +4. maskulinum +4. neutrum +5. femininum + + + + + + + + + + + -Nominativ -puell-a -serv-us -bell-um -rex -opus -grad-us -genu -res - - -Vokativ -puell-a -serv-e -bell-um -rex -opus -grad-us -genu -res - - -Akkusativ -puell-am -serv-um -bell-um -reg-em -opus -grad-um -genu -re-m - - -Genitiv -puell-ae -serv-i -bell-i -reg-is -oper-is -grad-us -gen-u -re-i - - -Dativ -puell-ae -serv-o -bell-o -reg-i -oper-i -grad-ui -gen-u -re-i - - -Ablativ -puell-a -serv-o -bell-o -reg-e -oper-e -grad-u -gen-u -re +Nominativ +puell-a +serv-us +bell-um +rex +opus +grad-us +genu +res + + +Vokativ +puell-a +serv-e +bell-um +rex +opus +grad-us +genu +res + + +Akkusativ +puell-am +serv-um +bell-um +reg-em +opus +grad-um +genu +re-m + + +Genitiv +puell-ae +serv-i +bell-i +reg-is +oper-is +grad-us +gen-u +re-i + + +Dativ +puell-ae +serv-o +bell-o +reg-i +oper-i +grad-ui +gen-u +re-i + + +Ablativ +puell-a +serv-o +bell-o +reg-e +oper-e +grad-u +gen-u +re - - - - - - - - - + + + + + + + + + -Flertal - - - - - - - - - - -Nominativ -puell-ae -serv-i -bell-a -reg-es -oper-a -grad-us -gen-ua -res - - -Vokativ -puell-ae -serv-i -bell-a -reg-es -oper-a -grad-us -gen-ua -res - - -Akkusativ -puell-as -serv-os -bell-a -reg-es -oper-a -grad-us -gen-ua -res - - -Genitiv -puell-arum -serv-orum -bell-orum -reg-um -oper-um -grad-uum -gen-uum -re-rum - - -Dativ -puell-is -serv-is -bell-is -reg-ibus -oper-ibus -grad-ibus -gen-ibus -re-bus - - -Ablativ -puell-is -serv-is -bell-is -reg-ibus -oper-ibus -grad-ibus -gen-ibus -re-bus +Flertal + + + + + + + + + + +Nominativ +puell-ae +serv-i +bell-a +reg-es +oper-a +grad-us +gen-ua +res + + +Vokativ +puell-ae +serv-i +bell-a +reg-es +oper-a +grad-us +gen-ua +res + + +Akkusativ +puell-as +serv-os +bell-a +reg-es +oper-a +grad-us +gen-ua +res + + +Genitiv +puell-arum +serv-orum +bell-orum +reg-um +oper-um +grad-uum +gen-uum +re-rum + + +Dativ +puell-is +serv-is +bell-is +reg-ibus +oper-ibus +grad-ibus +gen-ibus +re-bus + + +Ablativ +puell-is +serv-is +bell-is +reg-ibus +oper-ibus +grad-ibus +gen-ibus +re-bus diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/numbers.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/numbers.docbook index 453f97b8c19..3f7f1fae72b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/numbers.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/numbers.docbook @@ -1,337 +1,214 @@ -Klatin noter: Tal +Klatin noter: Tal -Romerne havde et særligt sæt med numeriske tegn, og havde navne for hver af deres tal. I dette afsnit er en liste over nogen tal og tilsvarende symboler. +Romerne havde et særligt sæt med numeriske tegn, og havde navne for hver af deres tal. I dette afsnit er en liste over nogen tal og tilsvarende symboler.
-Tal +Tal -1 -I -unus +1 +I +unus -2 -II -duo +2 +II +duo -3 -III -tres +3 +III +tres -4 -IV -quattuor +4 +IV +quattuor -5 -V -quinque +5 +V +quinque -6 -VI -sex +6 +VI +sex -7 -VII -septem +7 +VII +septem -8 -VIII -octo +8 +VIII +octo -9 -IX -novem +9 +IX +novem -10 -X -decem +10 +X +decem -11 -XI -undecim +11 +XI +undecim -12 -XII -duodecim +12 +XII +duodecim -13 -XIII -tredecim +13 +XIII +tredecim -14 -XIV -quattuordecim +14 +XIV +quattuordecim -15 -XV -quindecim +15 +XV +quindecim -16 -XVI -sedecim +16 +XVI +sedecim -17 -XVII -septendecim +17 +XVII +septendecim -18 -XVIII -duodeviginti +18 +XVIII +duodeviginti -19 -XIX -undeviginti +19 +XIX +undeviginti -20 -XX -viginti +20 +XX +viginti -21 -XXI -vigintiunus +21 +XXI +vigintiunus -22 -XXII -vigintiduo +22 +XXII +vigintiduo -30 -XXX -triginta +30 +XXX +triginta -40 -XL -quadraginta +40 +XL +quadraginta -50 -L -quinquaginta +50 +L +quinquaginta -60 -LX -sexaginta +60 +LX +sexaginta -70 -LXX -septuaginta +70 +LXX +septuaginta -80 -LXXX -octoginta - +80 +LXXX +octoginta + -90 -XC -nonaginta - +90 +XC +nonaginta + -100 -C -centum - +100 +C +centum + -200 -CC -ducenti - +200 +CC +ducenti + -300 -CCC -trecenti - +300 +CCC +trecenti + -400 -Cd -quadrigenti - +400 +Cd +quadrigenti + -500 -D -quingenti - +500 +D +quingenti + -600 -DC -sescenti - +600 +DC +sescenti + -700 -DCC -septigenti - +700 +DCC +septigenti + -800 -DCCC -octigenti - +800 +DCCC +octigenti + -900 -CM -nongenti - +900 +CM +nongenti + -1000 -M -mille - +1000 +M +mille + -2000 -MM -duo milia +2000 +MM +duo milia diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/pronouns.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/pronouns.docbook index 99a96244d84..ad4c09229f2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/pronouns.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/pronouns.docbook @@ -1,105 +1,68 @@ -Klatin noter: pronomer -Her er nogle pronomener. +Klatin noter: pronomer +Her er nogle pronomener.
-Personlige pronomener +Personlige pronomener -Jeg -Du +Jeg +Du -ego -tu +ego +tu -me -te +me +te -mei -tui +mei +tui -mihi -tibi +mihi +tibi -me -te +me +te - - + + -Vi -De +Vi +De -nos -vos +nos +vos -nos -vos +nos +vos -nostri/nostrum -vestri/vestrum +nostri/nostrum +vestri/vestrum -nobis -vobis +nobis +vobis -nobis -vobis +nobis +vobis @@ -107,128 +70,77 @@
-Personlige pronomener i 3. person +Personlige pronomener i 3. person - -Han -Hun -Den,Det - - -Ental -is -ea -id - - - -eum -eum -id - - - -eius -eius -eius - - - -ei -ei -ei - - - -eo -ea -eo - - -Flertal -ei -eae -ea - - - -eos -eas -ea - - - -eorum -earum -eorum - - - -eis -eis -eis - - - -eis -eis -eis + +Han +Hun +Den,Det + + +Ental +is +ea +id + + + +eum +eum +id + + + +eius +eius +eius + + + +ei +ei +ei + + + +eo +ea +eo + + +Flertal +ei +eae +ea + + + +eos +eas +ea + + + +eorum +earum +eorum + + + +eis +eis +eis + + + +eis +eis +eis @@ -236,285 +148,178 @@
-Demonstrative pronomener +Demonstrative pronomener -Dette - - -Ental -hic -haec -hoc - - - -hunc -hanc -hoc - - - -huius -huius -huius - - - -huic -huic -huic - - - -hoc -hac -hoc - - -Flertal -hi -hae -haec - - - -hos -has -heac - - - -horum -harum -horum - - - -his -his -his - - - -his -his -his - - - - - +Dette + + +Ental +hic +haec +hoc + + + +hunc +hanc +hoc + + + +huius +huius +huius + + + +huic +huic +huic + + + +hoc +hac +hoc + + +Flertal +hi +hae +haec + + + +hos +has +heac + + + +horum +harum +horum + + + +his +his +his + + + +his +his +his + + + + + -Det der - - -Ental -ille -illa -illud - - - -illum -illam -illud - - - -illius -illius -illius - - - -illi -illi -illi - - - -illo -illa -illo - - -Flertal -illi -illae -illa - - - -illos -illas -illa - - - -illorum -illarum -illorum - - - -illis -illis -illis - - - -illis -illis -illis +Det der + + +Ental +ille +illa +illud + + + +illum +illam +illud + + + +illius +illius +illius + + + +illi +illi +illi + + + +illo +illa +illo + + +Flertal +illi +illae +illa + + + +illos +illas +illa + + + +illorum +illarum +illorum + + + +illis +illis +illis + + + +illis +illis +illis
-Negative pronomener +Negative pronomener -Ingen -Intet +Ingen +Intet -nemo -nihil +nemo +nihil -neminem -nihil/nil +neminem +nihil/nil -nullius/neminis -nullius rei +nullius/neminis +nullius rei -nemini/nulli -nulli rei +nemini/nulli +nulli rei -nullo/nemine -nulla re +nullo/nemine +nulla re diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/verbs.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/verbs.docbook index 5053cf06128..0663a104361 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/verbs.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klatin/verbs.docbook @@ -1,638 +1,368 @@ -Klatin noter: verber +Klatin noter: verber -Alle sprog har verber. Latinske verber deles op i fyre kategorier, som kaldes konjugationer. En konjugation er en gruppe af verber som generelt bruger samme stammeform og har samme endelser. +Alle sprog har verber. Latinske verber deles op i fyre kategorier, som kaldes konjugationer. En konjugation er en gruppe af verber som generelt bruger samme stammeform og har samme endelser. -Verbets stamme er den grundlæggende del af verbet som ikke ændres. Stammen for moneo er for eksempel mone. For at få verbets stamme, tages første person ental af verbet, og endelsen -o fjernes. Verbet sum (Jeg er ) er fuldstændigt uregelmæssigt, og har ikke en konsekvent stamme. +Verbets stamme er den grundlæggende del af verbet som ikke ændres. Stammen for moneo er for eksempel mone. For at få verbets stamme, tages første person ental af verbet, og endelsen -o fjernes. Verbet sum (Jeg er ) er fuldstændigt uregelmæssigt, og har ikke en konsekvent stamme.
-Verbumliste: aktiv indikativ +Verbumliste: aktiv indikativ -TID -1. -2. -3. -4. -SUM - I - - - - - - - - +TID +1. +2. +3. +4. +SUM - I + + + + + + + + -Presens -am-o -mone-o -reg-o -audi-o -sum - - - -ama-s -mone-s -regi-s -audi-s -es - - -Jeg elsker -ama-t -mone-t -regi-t -audi-t -est - - - -ama-mus -mone-mus -regi-mus -audi-mus -sumus - - - -ama-tis -mone-tis -regi-tis -audi-tis -estis - - - -ama-nt -mone-nt -regu-nt -audi-unt -sunt - - - - - - - - +Presens +am-o +mone-o +reg-o +audi-o +sum + + + +ama-s +mone-s +regi-s +audi-s +es + + +Jeg elsker +ama-t +mone-t +regi-t +audi-t +est + + + +ama-mus +mone-mus +regi-mus +audi-mus +sumus + + + +ama-tis +mone-tis +regi-tis +audi-tis +estis + + + +ama-nt +mone-nt +regu-nt +audi-unt +sunt + + + + + + + + -Futurum -ama-bo -mone-bo -reg-am -audi-am -ero - - - -ama-bis -mone-bis -reg-es -audi-es -eris - - -Jeg vil elske -ama-bit -mone-bit -reg-et -audi-et -erit - - - -ama-bimus -mone-bimus -reg-emus -audi-emus -erimus - - - -ama-bitis -mone-bitis -reg-etis -audi-etis -eritis - - - -ama-bunt -mone-bunt -reg-ent -audi-ent -erunt - - - - - - - - +Futurum +ama-bo +mone-bo +reg-am +audi-am +ero + + + +ama-bis +mone-bis +reg-es +audi-es +eris + + +Jeg vil elske +ama-bit +mone-bit +reg-et +audi-et +erit + + + +ama-bimus +mone-bimus +reg-emus +audi-emus +erimus + + + +ama-bitis +mone-bitis +reg-etis +audi-etis +eritis + + + +ama-bunt +mone-bunt +reg-ent +audi-ent +erunt + + + + + + + + -Imperfekt -ama-bam -mone-bam -rege-bam -audi-bam -eram - - - -ama-bas -mone-bas -rege-bas -audi-bas -eras - - -Jeg elskede -ama-bat -mone-bat -rege-bat -audi-bat -erat - - -Jeg elskede (afsluttet form) -ama-bamus -mone-bamus -rege-bamus -audi-bamus -eramus - - -Jeg begyndte at elske -ama-batis -mone-batis -rege-batis -audi-batis -eratis - - - -ama-bant -mone-bant -rege-bant -audi-bant -erant - - - - - - - - +Imperfekt +ama-bam +mone-bam +rege-bam +audi-bam +eram + + + +ama-bas +mone-bas +rege-bas +audi-bas +eras + + +Jeg elskede +ama-bat +mone-bat +rege-bat +audi-bat +erat + + +Jeg elskede (afsluttet form) +ama-bamus +mone-bamus +rege-bamus +audi-bamus +eramus + + +Jeg begyndte at elske +ama-batis +mone-batis +rege-batis +audi-batis +eratis + + + +ama-bant +mone-bant +rege-bant +audi-bant +erant + + + + + + + + -Perfekt -amav-i -monu-i -rex-i -audiv-i -fu-i - - - -amav-isti -monu-isti -rex-isti -audiv-isti -fu-isti - - -Jeg har elsket -amav-it -monu-it -rex-it -audiv-it -fu-it - - - -amav-imus -monu-imus -rex-imus -audiv-imus -fu-imus - - - -amav-istis -monu-istis -rex-istis -audiv-istis -fu-istis - - - -amav-erunt -monu-erunt -rex-erunt -audiv-erunt -fu-erunt - - - - - - - - +Perfekt +amav-i +monu-i +rex-i +audiv-i +fu-i + + + +amav-isti +monu-isti +rex-isti +audiv-isti +fu-isti + + +Jeg har elsket +amav-it +monu-it +rex-it +audiv-it +fu-it + + + +amav-imus +monu-imus +rex-imus +audiv-imus +fu-imus + + + +amav-istis +monu-istis +rex-istis +audiv-istis +fu-istis + + + +amav-erunt +monu-erunt +rex-erunt +audiv-erunt +fu-erunt + + + + + + + + -Futurum perfekt -amav-ero -monu-ero -rex-ero -audiv-ero -fu-ero - - - -amav-eris -monu-eris -rex-eris -audiv-eris -fu-eris - - -Jeg vil have elsket -amav-erit -monu-erit -rex-erit -audiv-erit -fu-erit - - - -amav-erimus -monu-erimus -rex-erimus -audiv-erimus -fu-erimus - - - -amav-eritis -monu-eritis -rex-eritis -audiv-eritis -fu-eritis - - - -amav-erint -monu-erint -rex-erint -audiv-erint -fu-erint - - - - - - - - +Futurum perfekt +amav-ero +monu-ero +rex-ero +audiv-ero +fu-ero + + + +amav-eris +monu-eris +rex-eris +audiv-eris +fu-eris + + +Jeg vil have elsket +amav-erit +monu-erit +rex-erit +audiv-erit +fu-erit + + + +amav-erimus +monu-erimus +rex-erimus +audiv-erimus +fu-erimus + + + +amav-eritis +monu-eritis +rex-eritis +audiv-eritis +fu-eritis + + + +amav-erint +monu-erint +rex-erint +audiv-erint +fu-erint + + + + + + + + -Pluskvamperfekt -amav-eram -monu-eram -rex-eram -audiv-eram -fu-eram - - - -amav-eras -monu-eras -rex-eras -audiv-eras -fu-eras - - -Jeg havde elsket -amav-erat -monu-erat -rex-erat -audiv-erat -fu-erat - - - -amav-eramus -monu-eramus -rex-eramus -audiv-eramus -fu-eramus - - - -amav-eratis -monu-eratis -rex-eratis -audiv-eratis -fu-eratis - - - -amav-erant -monu-erant -rex-erant -audiv-erant -fu-erant +Pluskvamperfekt +amav-eram +monu-eram +rex-eram +audiv-eram +fu-eram + + + +amav-eras +monu-eras +rex-eras +audiv-eras +fu-eras + + +Jeg havde elsket +amav-erat +monu-erat +rex-erat +audiv-erat +fu-erat + + + +amav-eramus +monu-eramus +rex-eramus +audiv-eramus +fu-eramus + + + +amav-eratis +monu-eratis +rex-eratis +audiv-eratis +fu-eratis + + + +amav-erant +monu-erant +rex-erant +audiv-erant +fu-erant @@ -641,421 +371,246 @@
-Verbumliste: Aktiv konjunktiv +Verbumliste: Aktiv konjunktiv -TID -1. -2. -3. -4. -SUM - I - - - - - - - - +TID +1. +2. +3. +4. +SUM - I + + + + + + + + -Presens -ame-m -monea-m -rega-m -audi-o -sim - - - -ame-s -monea-s -rega-s -audi-s -sis - - - -ame-t -monea-t -rega-t -audi-t -sit - - - -ame-mus -monea-mus -rega-mus -audi-mus -simus - - - -ame-tis -monea-tis -rega-tis -audi-tis -sitis - - - -ame-nt -monea-nt -rega-nt -audi-unt -sint - - - - - - - - +Presens +ame-m +monea-m +rega-m +audi-o +sim + + + +ame-s +monea-s +rega-s +audi-s +sis + + + +ame-t +monea-t +rega-t +audi-t +sit + + + +ame-mus +monea-mus +rega-mus +audi-mus +simus + + + +ame-tis +monea-tis +rega-tis +audi-tis +sitis + + + +ame-nt +monea-nt +rega-nt +audi-unt +sint + + + + + + + + -Imperfekt -ama-rem -mone-rem -rege-rem -audi-rem -essem - - - -ama-res -mone-res -rege-res -audi-res -esset - - - -ama-ret -mone-ret -rege-ret -audi-ret -esset - - - -ama-remus -mone-remus -rege-remus -audi-remus -essemus - - - -ama-retis -mone-retis -rege-retis -audi-retis -essetis - - - -ama-rent -mone-rent -rege-rent -audi-rent -essent - - - - - - - - +Imperfekt +ama-rem +mone-rem +rege-rem +audi-rem +essem + + + +ama-res +mone-res +rege-res +audi-res +esset + + + +ama-ret +mone-ret +rege-ret +audi-ret +esset + + + +ama-remus +mone-remus +rege-remus +audi-remus +essemus + + + +ama-retis +mone-retis +rege-retis +audi-retis +essetis + + + +ama-rent +mone-rent +rege-rent +audi-rent +essent + + + + + + + + -Perfekt -amav-erim -monu-erim -rex-erim -audiv-erim -fu-erim - - - -amav-eris -monu-eris -rex-eris -audiv-eris -fu-eris - - - -amav-erit -monu-erit -rex-erit -audiv-erit -fu-erit - - - -amav-erimus -monu-erimus -rex-erimus -audiv-erimus -fu-erimus - - - -amav-eritis -monu-eritis -rex-eritis -audiv-eritis -fu-eritis - - - -amav-erint -monu-erint -rex-erint -audiv-erint -fu-erint - - - - - - - - +Perfekt +amav-erim +monu-erim +rex-erim +audiv-erim +fu-erim + + + +amav-eris +monu-eris +rex-eris +audiv-eris +fu-eris + + + +amav-erit +monu-erit +rex-erit +audiv-erit +fu-erit + + + +amav-erimus +monu-erimus +rex-erimus +audiv-erimus +fu-erimus + + + +amav-eritis +monu-eritis +rex-eritis +audiv-eritis +fu-eritis + + + +amav-erint +monu-erint +rex-erint +audiv-erint +fu-erint + + + + + + + + -Pluskvamperfekt -amav-issem -monu-issem -rex-issem -audiv-issem -fu-issem - - - -amav-isses -monu-isses -rex-isses -audiv-isses -fu-isses - - - -amav-isset -monu-isset -rex-isset -audiv-isset -fu-isset - - - -amav-issemus -monu-issemus -rex-issemus -audiv-issemus -fu-issemus - - - -amav-issetis -monu-issetis -rex-issetis -audiv-issetis -fu-issetis - - - -amav-issent -monu-issent -rex-issent -audiv-issent -fu-issent +Pluskvamperfekt +amav-issem +monu-issem +rex-issem +audiv-issem +fu-issem + + + +amav-isses +monu-isses +rex-isses +audiv-isses +fu-isses + + + +amav-isset +monu-isset +rex-isset +audiv-isset +fu-isset + + + +amav-issemus +monu-issemus +rex-issemus +audiv-issemus +fu-issemus + + + +amav-issetis +monu-issetis +rex-issetis +audiv-issetis +fu-issetis + + + +amav-issent +monu-issent +rex-issent +audiv-issent +fu-issent @@ -1063,139 +618,84 @@
-Verbumliste: Aktiv bydemåde +Verbumliste: Aktiv bydemåde -TID -1. -2. -3. -4. -SUM - I - - - - - - - - +TID +1. +2. +3. +4. +SUM - I + + + + + + + + -Presens -am-a -mon-e -reg-e -aud-i -es - - - -am-ate -mon-ete -reg-ite -aud-ite -este - - - - - - - - +Presens +am-a +mon-e +reg-e +aud-i +es + + + +am-ate +mon-ete +reg-ite +aud-ite +este + + + + + + + + -Futurum -am-ato -mon-eto -reg-ito -aud-ito -esto - - - -am-ato -mon-eto -reg-ito -aud-ito -esto - - - -am-atote -mon-etote -reg-itote -aud-itote -estote - - - -am-anto -mon-ento -reg-unto -aud-iunto -sunto +Futurum +am-ato +mon-eto +reg-ito +aud-ito +esto + + + +am-ato +mon-eto +reg-ito +aud-ito +esto + + + +am-atote +mon-etote +reg-itote +aud-itote +estote + + + +am-anto +mon-ento +reg-unto +aud-iunto +sunto @@ -1203,70 +703,44 @@
-Verbumliste: aktiv gerundium +Verbumliste: aktiv gerundium - -1. -2. -3. -4. - - -Akkusativ -(ad) am-andum -(ad) mon-endum -(ad) reg-endum -(ad) aud-iendum - - -Genitiv -am-andi -mon-endi -reg-endi -aud-iendi - - -Dativ -am-ando -mon-endo -reg-endo -aud-iendo - - -Ablativ -am-ando -mon-endo -reg-endo -aud-iendo + +1. +2. +3. +4. + + +Akkusativ +(ad) am-andum +(ad) mon-endum +(ad) reg-endum +(ad) aud-iendum + + +Genitiv +am-andi +mon-endi +reg-endi +aud-iendi + + +Dativ +am-ando +mon-endo +reg-endo +aud-iendo + + +Ablativ +am-ando +mon-endo +reg-endo +aud-iendo @@ -1274,80 +748,49 @@
-Verbumliste: Aktiv infinitiv +Verbumliste: Aktiv infinitiv -TID -1. -2. -3. -4. -SUM - I - - - - - - - - - - -Presens -am-are -mon-ere -reg-ere -aud-ire -esse - - - - - - - - - - -Perfekt -amav-isse -monu-isse -rex-isse -audiv-isse -fu-isse +TID +1. +2. +3. +4. +SUM - I + + + + + + + + + + +Presens +am-are +mon-ere +reg-ere +aud-ire +esse + + + + + + + + + + +Perfekt +amav-isse +monu-isse +rex-isse +audiv-isse +fu-isse @@ -1355,80 +798,49 @@
-Verbumliste: Aktiv participium +Verbumliste: Aktiv participium -TID -1. -2. -3. -4. -SUM - I - - - - - - - - - - -Presens -am-ans,-antis -mon-ens,-entis -reg-ens,-entis -aud-iens,-ientis - - - - - - - - - - - -Futurum -amat-urus,-a,-um -monit-urus,-a,-um -rect-urus,-a,-um -audit-urus,-a,-um -futurus,-a,-um +TID +1. +2. +3. +4. +SUM - I + + + + + + + + + + +Presens +am-ans,-antis +mon-ens,-entis +reg-ens,-entis +aud-iens,-ientis + + + + + + + + + + + +Futurum +amat-urus,-a,-um +monit-urus,-a,-um +rect-urus,-a,-um +audit-urus,-a,-um +futurus,-a,-um @@ -1436,545 +848,323 @@
-Verbumliste: Passiv indikativ +Verbumliste: Passiv indikativ -TID -1. -2. -3. -4. - - - - - - - - +TID +1. +2. +3. +4. + + + + + + + + -Presens -am-or -mone-or -reg-or -audi-or - - - -ama-ris -mone-ris -reg-eris -audi-eris - - -Jeg er elsket -ama-tur -mone-tur -regi-tur -audi-tur - - - -ama-mur -mone-mur -regi-mur -audi-mur - - - -ama-mini -mone-mini -regi-mini -audi-mini - - - -ama-ntur -mone-ntur -regu-ntur -audiu-unt - - - - - - - - +Presens +am-or +mone-or +reg-or +audi-or + + + +ama-ris +mone-ris +reg-eris +audi-eris + + +Jeg er elsket +ama-tur +mone-tur +regi-tur +audi-tur + + + +ama-mur +mone-mur +regi-mur +audi-mur + + + +ama-mini +mone-mini +regi-mini +audi-mini + + + +ama-ntur +mone-ntur +regu-ntur +audiu-unt + + + + + + + + -Futurum -ama-bor -mone-bor -reg-ar -audi-ar - - - -ama-beris -mone-beris -reg-eris -audi-eris - - -Jeg vil blive elsket -ama-bitur -mone-bitur -reg-etur -audi-etur - - - -ama-bimur -mone-bimur -reg-emur -audi-emur - - - -ama-bimini -mone-bimini -reg-emini -audi-emini - - - -ama-buntur -mone-buntur -reg-entur -audi-entur - - - - - - - - +Futurum +ama-bor +mone-bor +reg-ar +audi-ar + + + +ama-beris +mone-beris +reg-eris +audi-eris + + +Jeg vil blive elsket +ama-bitur +mone-bitur +reg-etur +audi-etur + + + +ama-bimur +mone-bimur +reg-emur +audi-emur + + + +ama-bimini +mone-bimini +reg-emini +audi-emini + + + +ama-buntur +mone-buntur +reg-entur +audi-entur + + + + + + + + -Imperfekt -ama-bar -mone-bar -rege-bar -audie-bar - - - -ama-baris -mone-baris -rege-baris -audie-baris - - -Jeg blev elsket -ama-batur -mone-batur -rege-batur -audie-batur - - - -ama-bamur -mone-bamur -rege-bamur -audie-bamur - - - -ama-bamini -mone-bamini -rege-bamini -audie-bamini - - - -ama-bantur -mone-bantur -rege-bantur -audie-bantur - - - - - - - - +Imperfekt +ama-bar +mone-bar +rege-bar +audie-bar + + + +ama-baris +mone-baris +rege-baris +audie-baris + + +Jeg blev elsket +ama-batur +mone-batur +rege-batur +audie-batur + + + +ama-bamur +mone-bamur +rege-bamur +audie-bamur + + + +ama-bamini +mone-bamini +rege-bamini +audie-bamini + + + +ama-bantur +mone-bantur +rege-bantur +audie-bantur + + + + + + + + -Perfekt -amatus sum -monitus sum -rectus sum -auditus sum - - - -amatus es -monitus es -rectus es -auditus es - - -Jeg har været elsket -amatus est -monitus est -rectus est -auditus est - - - -amati sumus -moniti sumus -recti sumus -auditi sumus - - - -amati estis -moniti estis -recti estis -auditi estis - - - -amati sunt -moniti sunt -recti sunt -auditi sunt - - - - - - - - +Perfekt +amatus sum +monitus sum +rectus sum +auditus sum + + + +amatus es +monitus es +rectus es +auditus es + + +Jeg har været elsket +amatus est +monitus est +rectus est +auditus est + + + +amati sumus +moniti sumus +recti sumus +auditi sumus + + + +amati estis +moniti estis +recti estis +auditi estis + + + +amati sunt +moniti sunt +recti sunt +auditi sunt + + + + + + + + -Futurum perfekt -amatus ero -monitus ero -rectus ero -auditus ero - - - -amatus eris -monitus eris -rectus eris -auditus eris - - -Jeg vil have været elsket -amatus erit -monitus erit -rectus erit -auditus erit - - - -amati erimus -moniti erimus -recti erimus -auditi erimus - - - -amati eritis -moniti eritis -recti eritis -auditi eritis - - - -amati erunt -moniti erunt -recti erunt -auditi erunt - - - - - - - - +Futurum perfekt +amatus ero +monitus ero +rectus ero +auditus ero + + + +amatus eris +monitus eris +rectus eris +auditus eris + + +Jeg vil have været elsket +amatus erit +monitus erit +rectus erit +auditus erit + + + +amati erimus +moniti erimus +recti erimus +auditi erimus + + + +amati eritis +moniti eritis +recti eritis +auditi eritis + + + +amati erunt +moniti erunt +recti erunt +auditi erunt + + + + + + + + -Pluskvamperfekt -amatus eram -monitus eram -rectus eram -auditus eram - - - -amatus eras -monitus eras -rectus eras -auditus eras - - -Jeg havde været elsket -amatus erat -monitus erat -rectus erat -auditus erat - - - -amati eramus -moniti eramus -recti eramus -auditi eramus - - - -amati eratis -moniti eratis -recti eratis -auditi eratis - - - -amati erant -moniti erant -recti erant -auditi erant +Pluskvamperfekt +amatus eram +monitus eram +rectus eram +auditus eram + + + +amatus eras +monitus eras +rectus eras +auditus eras + + +Jeg havde været elsket +amatus erat +monitus erat +rectus erat +auditus erat + + + +amati eramus +moniti eramus +recti eramus +auditi eramus + + + +amati eratis +moniti eratis +recti eratis +auditi eratis + + + +amati erant +moniti erant +recti erant +auditi erant @@ -1982,40 +1172,27 @@
-Verbumliste: Passiv gerundiv +Verbumliste: Passiv gerundiv -1. -2. -3. -4. - - - - - - - - -am-andus,-a,-um -mon-endus,-a,-um -reg-endus,-a,-um -aud-iendus,-a,-um +1. +2. +3. +4. + + + + + + + + +am-andus,-a,-um +mon-endus,-a,-um +reg-endus,-a,-um +aud-iendus,-a,-um @@ -2023,106 +1200,65 @@
-Verbumliste - Passiv infinitiv +Verbumliste - Passiv infinitiv -TID -1. -2. -3. -4. - - - - - - - - - -Presens -am-ari -mon-eri -reg-i -aud-iri - - - - - - - - - -Perfekt -amat-um,-am,-um esse -monit-um,-am,-um esse -rect-um,-am,-um esse -audit-um,-am,-um esse - - - -amat-os,-as,-a esse -monit-os,-as,-a esse -rect-os,-as,-a esse -audit-os,-as,-a esse - - - - - - - - - -Futurum -amat-um iri -monit-um iri -rect-um iri -audit-um iri +TID +1. +2. +3. +4. + + + + + + + + + +Presens +am-ari +mon-eri +reg-i +aud-iri + + + + + + + + + +Perfekt +amat-um,-am,-um esse +monit-um,-am,-um esse +rect-um,-am,-um esse +audit-um,-am,-um esse + + + +amat-os,-as,-a esse +monit-os,-as,-a esse +rect-os,-as,-a esse +audit-os,-as,-a esse + + + + + + + + + +Futurum +amat-um iri +monit-um iri +rect-um iri +audit-um iri diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klettres/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klettres/index.docbook index 22783f4123b..898ab338b53 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klettres/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/klettres/index.docbook @@ -1,403 +1,213 @@ + - + ]> -&klettres;-håndbogen +&klettres;-håndbogen -Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
+Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -20012006 -&Anne-Marie.Mahfouf; +20012006 +&Anne-Marie.Mahfouf; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-08 -1.5 +2006-02-08 +1.5 -&klettres; er et program der er specielt designet til at hjælpe brugeren med at lære alfabetet på et nyt sprog og så lære at læse simple stavelser. Brugeren kan være et lille barn fra to og et halvt eller en voksen der ønsker at lære det basale på et fremmed sprog. -Elleve sprog er til stede for øjeblikket: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, luganda, italiensk, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk og tysk, men kun engelsk, fransk og dit eget sprog, hvis det er blandt disse, bliver installeret som standard. -&klettres; er meget nemt at bruge. Sproget kan ændres ved at bruge menuen Sprog. Brugeren kan også vælge niveau fra 1 til 4 i et dropned-felt i værktøjslinjen eller via menuen Niveau. Temaer (baggrund og skrifttypefarve) kan ændres i et dropned-felt eller i menuen Udseende Temaer. Tre temaer er tilgængelige: klasseværelse, arktisk og ørken. Endelig kan tilstanden ændres fra barn til voksen med menuen Udseende Tilstand. +&klettres; er et program der er specielt designet til at hjælpe brugeren med at lære alfabetet på et nyt sprog og så lære at læse simple stavelser. Brugeren kan være et lille barn fra to og et halvt eller en voksen der ønsker at lære det basale på et fremmed sprog. +Elleve sprog er til stede for øjeblikket: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, luganda, italiensk, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk og tysk, men kun engelsk, fransk og dit eget sprog, hvis det er blandt disse, bliver installeret som standard. +&klettres; er meget nemt at bruge. Sproget kan ændres ved at bruge menuen Sprog. Brugeren kan også vælge niveau fra 1 til 4 i et dropned-felt i værktøjslinjen eller via menuen Niveau. Temaer (baggrund og skrifttypefarve) kan ændres i et dropned-felt eller i menuen Udseende Temaer. Tre temaer er tilgængelige: klasseværelse, arktisk og ørken. Endelig kan tilstanden ændres fra barn til voksen med menuen Udseende Tilstand. -KDE -tdeedu -klettres -alfabet -Tjekkisk -Dansk -Hollandsk -Engelsk -Fransk -Italiensk -Romansk hindi -Spansk -Slovakisk -Luganda -sprog +KDE +tdeedu +klettres +alfabet +Tjekkisk +Dansk +Hollandsk +Engelsk +Fransk +Italiensk +Romansk hindi +Spansk +Slovakisk +Luganda +sprog -Indledning - -&klettres; er et meget enkelt program der hjælper et barn eller en voksen med at lære alfabetet og nogle simple lyde på sit eget eller på et andet sprog. Programmet vælger et bogstav eller en stavelse tilfældigt, og bogstavet/stavelsen vises mens lyden spilles. Brugeren skal så skrive dette bogstav eller denne stavelse. Øvelsen gøres også i niveauer hvor bogstav/stavelse ikke vises, det er kun lyden der spilles. Brugeren behøver ikke at vide hvordan man bruger musen, det er kun tastaturet der er nødvendigt. - -Der er elleve tilgængelige sprog for øjeblikket: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk og tysk. Hvis dit sprog i &kde; er dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, luganda, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk eller tysk, så bruges dit sprog som standard, ellers er fransk standarden. Du kan nemt få yderligere sprog ved at bruge Fil-menuen og menupunktet Hent alfabet i nyt sprog..., hvis din computer er forbundet til internettet. - -&klettres; har brug for at &arts; kører for lyden. - -To forskellige udseender lader dig indstille &klettres; efter dine behov, og vise den sædvanlige fuldstændige grænseflade eller en forenklet grænseflade. For et barn er menulinjen ikke længere synlig. Vi antager at barnet ikke selv vil angive sprog. Et kombinationsfelt gør det muligt at vælge forskellige niveauer. For en ældre bruger, er baggrunden ikke så barnlig, og menulinjen ses med voksen stil. Tre forskellige temaer (klasseværelse, arktisk og ørken) indstiller forskellige baggrunde med forskellige skrifttyper. +Indledning + +&klettres; er et meget enkelt program der hjælper et barn eller en voksen med at lære alfabetet og nogle simple lyde på sit eget eller på et andet sprog. Programmet vælger et bogstav eller en stavelse tilfældigt, og bogstavet/stavelsen vises mens lyden spilles. Brugeren skal så skrive dette bogstav eller denne stavelse. Øvelsen gøres også i niveauer hvor bogstav/stavelse ikke vises, det er kun lyden der spilles. Brugeren behøver ikke at vide hvordan man bruger musen, det er kun tastaturet der er nødvendigt. + +Der er elleve tilgængelige sprog for øjeblikket: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk og tysk. Hvis dit sprog i &kde; er dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, luganda, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk eller tysk, så bruges dit sprog som standard, ellers er fransk standarden. Du kan nemt få yderligere sprog ved at bruge Fil-menuen og menupunktet Hent alfabet i nyt sprog..., hvis din computer er forbundet til internettet. + +&klettres; har brug for at &arts; kører for lyden. + +To forskellige udseender lader dig indstille &klettres; efter dine behov, og vise den sædvanlige fuldstændige grænseflade eller en forenklet grænseflade. For et barn er menulinjen ikke længere synlig. Vi antager at barnet ikke selv vil angive sprog. Et kombinationsfelt gør det muligt at vælge forskellige niveauer. For en ældre bruger, er baggrunden ikke så barnlig, og menulinjen ses med voksen stil. Tre forskellige temaer (klasseværelse, arktisk og ørken) indstiller forskellige baggrunde med forskellige skrifttyper. -Du behøver ikke sprogets tastaturlayout længere, eftersom du kan bruge værktøjslinjen Tegn til at indtaste eventuelle specialtegn i hvert sprog. Vælg Tegn i menuen Opsætning under Værktøjslinjer, så vises værktøjslinjen længst nede i &klettres;. Klik på bogstavet du vil have så vises det i indtastningsfeltet. Værktøjslinjen kan trækkes hvor som helst på skærmen. -Hvis du foretrækker at bruge sprogets tastaturudlægning, så brug venligst &kcontrolcenter;, i afsnittet Region of tilgængelighed og undermenuen Tastaturlayout for at sætte det rigtige tastatur-layout. +Du behøver ikke sprogets tastaturlayout længere, eftersom du kan bruge værktøjslinjen Tegn til at indtaste eventuelle specialtegn i hvert sprog. Vælg Tegn i menuen Opsætning under Værktøjslinjer, så vises værktøjslinjen længst nede i &klettres;. Klik på bogstavet du vil have så vises det i indtastningsfeltet. Værktøjslinjen kan trækkes hvor som helst på skærmen. +Hvis du foretrækker at bruge sprogets tastaturudlægning, så brug venligst &kcontrolcenter;, i afsnittet Region of tilgængelighed og undermenuen Tastaturlayout for at sætte det rigtige tastatur-layout. -Brug af &klettres; -&klettres; har 4 niveauer. Niveau 1 og 2 tager sig af alfabetet og niveau 3 og 4 drejer sig om stavelser. For et meget lille barn (2 1/2 til 4), vil jeg foreslå at han/hun sidder på dit skød foran computeren og at i laver spillet sammen. +Brug af &klettres; +&klettres; har 4 niveauer. Niveau 1 og 2 tager sig af alfabetet og niveau 3 og 4 drejer sig om stavelser. For et meget lille barn (2 1/2 til 4), vil jeg foreslå at han/hun sidder på dit skød foran computeren og at i laver spillet sammen. -Niveau 1 og 2 +Niveau 1 og 2 -Skærmbillede af &klettres; niveau 1 +Skærmbillede af &klettres; niveau 1 - &klettres; niveau1 + &klettres; niveau1 -Niveau 1, sproget er fransk og tilstanden er voksen. +Niveau 1, sproget er fransk og tilstanden er voksen. -Hvis dit &kde;-sprog er sat til tjekkisk, dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, luganda, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk eller tysk, så vil dette være standardsproget første gang du kører &klettres;. For andre sprog er fransk standarden. &klettres; kommer med fransk og dit eget standardsprog hvis det er på listten ovenfor, og du kan få yderligere sprog via Fil Hent alfabet på et nyt sprog... under forudsætning af at du har en internetforbindelse. +Hvis dit &kde;-sprog er sat til tjekkisk, dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, luganda, romaniseret hindi, spansk, slovakisk, tjekkisk eller tysk, så vil dette være standardsproget første gang du kører &klettres;. For andre sprog er fransk standarden. &klettres; kommer med fransk og dit eget standardsprog hvis det er på listten ovenfor, og du kan få yderligere sprog via Fil Hent alfabet på et nyt sprog... under forudsætning af at du har en internetforbindelse. -På niveau 1, ser brugeren bogstavet og hører lyden. Han skal så skrive bogstavet i feltet. Hvis det er rigtigt, kommer det næste bogstav frem (uden at skulle trykke på Enter eller sådant). Hvis brugeren skriver det forkerte bogstav, hører han lyden igen. På dette niveau, husker brugeren bogstaverne, forbinder dem med deres lyde, og genkender dem på tastaturet. +På niveau 1, ser brugeren bogstavet og hører lyden. Han skal så skrive bogstavet i feltet. Hvis det er rigtigt, kommer det næste bogstav frem (uden at skulle trykke på Enter eller sådant). Hvis brugeren skriver det forkerte bogstav, hører han lyden igen. På dette niveau, husker brugeren bogstaverne, forbinder dem med deres lyde, og genkender dem på tastaturet. -Brugeren kan skrive med store eller små bogstaver. Bogstaverne bliver automatisk skrevet som store så barnet vil matche dem med tastaturet. Han kan kun skrive et bogstav af gangen. -Når du skriver et bogstav i indtastningsfeltet behøver du ikke trykke på returtasten, og programmet venter en kort stund inden det kontrollerer om bogstavet er rigtig. Den korte ventetid er til for at lade et lille barn forstå hvad han eller hen netop skrev ind, især hvis det er et forkert bogstav. Du kan ændre denne tid ved at bruge menuen Opsætning, Indstil &klettres;... og fanebladet Tid, som viser en dialog hvor du kan indstille to forskellige tider: en for barnetilstand og en for voksentilstand. +Brugeren kan skrive med store eller små bogstaver. Bogstaverne bliver automatisk skrevet som store så barnet vil matche dem med tastaturet. Han kan kun skrive et bogstav af gangen. +Når du skriver et bogstav i indtastningsfeltet behøver du ikke trykke på returtasten, og programmet venter en kort stund inden det kontrollerer om bogstavet er rigtig. Den korte ventetid er til for at lade et lille barn forstå hvad han eller hen netop skrev ind, især hvis det er et forkert bogstav. Du kan ændre denne tid ved at bruge menuen Opsætning, Indstil &klettres;... og fanebladet Tid, som viser en dialog hvor du kan indstille to forskellige tider: en for barnetilstand og en for voksentilstand. -Efter den første gang bliver sprogindstillingen gemt i en indstillingsfil ved nedlukning af &klettres; og indlæst næste gang, på det niveau du var i. -Tilstanden (barn eller voksen) gemmes i config-filen og derfor beholdes den indtil du ændrer den. -Bogstaverne kommer frem i tilfældig rækkefølge. De kommer ikke i samme rækkefølge. +Efter den første gang bliver sprogindstillingen gemt i en indstillingsfil ved nedlukning af &klettres; og indlæst næste gang, på det niveau du var i. +Tilstanden (barn eller voksen) gemmes i config-filen og derfor beholdes den indtil du ændrer den. +Bogstaverne kommer frem i tilfældig rækkefølge. De kommer ikke i samme rækkefølge. -Skærmbillede af &klettres; niveau 2 +Skærmbillede af &klettres; niveau 2 - &klettres; niveau 2 + &klettres; niveau 2 -Her er et skærmbillede af niveau 2 med barne-udseende klasseværelse-tema og det danske sprog. - -Klik på niveau-kombinationsfeltet og vælg Niveau 2 eller brug niveau-menuen bringer dig til niveau 4. På dette niveau hører brugeren kun lyden af stavelsen og skal skrive bogstavet. Hvis der laves fejl vil bogstavet vise sig for at hjælpe. +Her er et skærmbillede af niveau 2 med barne-udseende klasseværelse-tema og det danske sprog. + +Klik på niveau-kombinationsfeltet og vælg Niveau 2 eller brug niveau-menuen bringer dig til niveau 4. På dette niveau hører brugeren kun lyden af stavelsen og skal skrive bogstavet. Hvis der laves fejl vil bogstavet vise sig for at hjælpe. -Niveau 3 og 4 +Niveau 3 og 4 -Skærmbillede af &klettres; niveau 3 +Skærmbillede af &klettres; niveau 3 - &klettres; niveau3 + &klettres; niveau3 -Her kan du se &klettres; niveau 3, voksen-tilstand, arktisk tema og tjekkisk sprog. +Her kan du se &klettres; niveau 3, voksen-tilstand, arktisk tema og tjekkisk sprog. -På niveau 3, ser brugeren stavelsen og hører lyden. Han skal så skrive bogstaverne ind i feltet. Hvis det første bogstav for lyden er forkert, kan brugeren ikke skrive det næste. Bogstavet forsvinder og han må prøve igen. Antallet af bogstaver er to eller tre, dette afhænger af sproget. +På niveau 3, ser brugeren stavelsen og hører lyden. Han skal så skrive bogstaverne ind i feltet. Hvis det første bogstav for lyden er forkert, kan brugeren ikke skrive det næste. Bogstavet forsvinder og han må prøve igen. Antallet af bogstaver er to eller tre, dette afhænger af sproget. -Skærmbillede af &klettres; niveau 4 +Skærmbillede af &klettres; niveau 4 - &klettres; niveau 4 + &klettres; niveau 4 -Her kan du se &klettres; niveau 4, barne-tilstand, ørken-tema og slovakisk sprog. - -Lydene kommer i tilfældig rækkefølge Klik på niveau-kombinationsfeltet eller brug niveau-menuen i menulinjen og vælg Niveau 4 bringer dig til niveau 4. På dette niveau hører brugeren kun lyden af stavelsen og skal skrive bogstaverne. Dette niveau er ret svært for et lille barn. +Her kan du se &klettres; niveau 4, barne-tilstand, ørken-tema og slovakisk sprog. + +Lydene kommer i tilfældig rækkefølge Klik på niveau-kombinationsfeltet eller brug niveau-menuen i menulinjen og vælg Niveau 4 bringer dig til niveau 4. På dette niveau hører brugeren kun lyden af stavelsen og skal skrive bogstaverne. Dette niveau er ret svært for et lille barn. -Indstillingsdialog -Indstillingsdialogen har to sider: en for Skrifttypeindstillinger og en for Tidsmåler. +Indstillingsdialog +Indstillingsdialogen har to sider: en for Skrifttypeindstillinger og en for Tidsmåler. -Om skrifttyper - -Du kan nemt ændre skrifttypen som viser bogstaverne. I visse distributioner, er det sædvanlige systems skrifttype virkelig grim. Med voksen stil finder du siden Skrifttypeindstillinger med en dialog til at vælge skrifttype i menuen Opsætning under Indstil &klettres;.... Den nye skrifttype bruges både til de viste bogstaver eller stavelser og brugerfeltet. +Om skrifttyper + +Du kan nemt ændre skrifttypen som viser bogstaverne. I visse distributioner, er det sædvanlige systems skrifttype virkelig grim. Med voksen stil finder du siden Skrifttypeindstillinger med en dialog til at vælge skrifttype i menuen Opsætning under Indstil &klettres;.... Den nye skrifttype bruges både til de viste bogstaver eller stavelser og brugerfeltet. -Ændring af skrifttyper er også en god idé da visse skrifttyper (helvetica for eksempel) ikke viser østeuropæiske sprog såsom tjekkisk og slovakisk rigtigt. Hvis nogle bogstaver eller stavelser ikke vises, så ændr venligst skrifttypen og vælg for eksempel arial. +Ændring af skrifttyper er også en god idé da visse skrifttyper (helvetica for eksempel) ikke viser østeuropæiske sprog såsom tjekkisk og slovakisk rigtigt. Hvis nogle bogstaver eller stavelser ikke vises, så ændr venligst skrifttypen og vælg for eksempel arial. -Du kan også vælge den størrelse du bedst kan lide her. Denne størrelse vil blive opbevaret i indstillingen. +Du kan også vælge den størrelse du bedst kan lide her. Denne størrelse vil blive opbevaret i indstillingen. -Skærmbillede af &klettres; skrifttypevælger-dialogen +Skærmbillede af &klettres; skrifttypevælger-dialogen - &klettres; skrifttypevælger-dialogen + &klettres; skrifttypevælger-dialogen -Her kan du se &klettres;'s skrifttypevælger-dialog. +Her kan du se &klettres;'s skrifttypevælger-dialog. -Tidsmålere - -Tiderne angiver tiden mellem to bogstaver, dvs. tiden som en bogstav vises. Enheden er tiendedels sekunder. - -Siden Tid i dialogen Opsætning Indstil &klettres;... har to tidsindstillinger: en for barnetilstand og en for voksentilstand. Standardværdier er 4 tiendedels sekunder for Barnetilstand og 2 tiendedels sekunder for Voksen tilstand. At øge tiderne giver dig mere tid at se dine fejl. +Tidsmålere + +Tiderne angiver tiden mellem to bogstaver, dvs. tiden som en bogstav vises. Enheden er tiendedels sekunder. + +Siden Tid i dialogen Opsætning Indstil &klettres;... har to tidsindstillinger: en for barnetilstand og en for voksentilstand. Standardværdier er 4 tiendedels sekunder for Barnetilstand og 2 tiendedels sekunder for Voksen tilstand. At øge tiderne giver dig mere tid at se dine fejl. -Skærmaftryk af &klettres;, tidsindstillinger +Skærmaftryk af &klettres;, tidsindstillinger - Skærmbillede af &klettres;, tidsindstillinger + Skærmbillede af &klettres;, tidsindstillinger @@ -407,231 +217,80 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Hovedvinduet for &klettres; +Hovedvinduet for &klettres; -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny lyd -Afspil en ny lyd + &Ctrl;N Fil Ny lyd +Afspil en ny lyd - &Ctrl;P Fil Afspil lyd igen -Spiller samme lyd igen + &Ctrl;P Fil Afspil lyd igen +Spiller samme lyd igen -Fil Hent alfabet for nyt sprog... -Åbner dialogen Hent alfabet for nyt sprog for &klettres;, for at hente et nyt sprog +Fil Hent alfabet for nyt sprog... +Åbner dialogen Hent alfabet for nyt sprog for &klettres;, for at hente et nyt sprog - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &klettres; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &klettres; -<guimenu ->Niveau</guimenu ->-menuen +<guimenu>Niveau</guimenu>-menuen -Niveau Niveau 1 -Vælger niveau 1 (bogstav vises og lyd) +Niveau Niveau 1 +Vælger niveau 1 (bogstav vises og lyd) -Niveau Niveau 2 -Vælger niveau 2 (ingen bogstaver vises, kun lyd) +Niveau Niveau 2 +Vælger niveau 2 (ingen bogstaver vises, kun lyd) -Niveau Niveau 3 -Vælger niveau 3 (stavelse vises og lyd) +Niveau Niveau 3 +Vælger niveau 3 (stavelse vises og lyd) -Niveau Niveau 4 -Vælger niveau 3 (ingen stavelse vises, kun lyd) +Niveau Niveau 4 +Vælger niveau 3 (ingen stavelse vises, kun lyd) -<guimenu ->Sprog</guimenu ->-menuen +<guimenu>Sprog</guimenu>-menuen -Sprog Engelsk -Vælger det engelske sprog +Sprog Engelsk +Vælger det engelske sprog -Sprog Fransk -Vælg det franske sprog +Sprog Fransk +Vælg det franske sprog @@ -639,221 +298,63 @@ -Menuen <guimenu ->Udseende</guimenu -> +Menuen <guimenu>Udseende</guimenu> -Udseende Temaer Klasseværelse -Vælger klasseværelsestemaet +Udseende Temaer Klasseværelse +Vælger klasseværelsestemaet -Udseende Temaer Arktisk -Vælger det arktiske tema +Udseende Temaer Arktisk +Vælger det arktiske tema -Udseende Temaer Ørken -Vælger ørkentemaet +Udseende Temaer Ørken +Vælger ørkentemaet - &Ctrl;K Udseende Barneudseende -Vælger barneudseende: Ingen menulinje + &Ctrl;K Udseende Barneudseende +Vælger barneudseende: Ingen menulinje - &Ctrl;G Udseende Voksenudseende -Skift til voksen tilstand: normalt grænseflade + &Ctrl;G Udseende Voksenudseende +Skift til voksen tilstand: normalt grænseflade -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> - &Ctrl;M Opsætning Vis menulinje -Slå menulinje til og fra + &Ctrl;M Opsætning Vis menulinje +Slå menulinje til og fra -Opsætning Værktøjslinjer -Skift mellem hovedværktøjslinjen og tegnværktøjslinjen +Opsætning Værktøjslinjer +Skift mellem hovedværktøjslinjen og tegnværktøjslinjen -Opsætning Indstil genveje... -Indstiller &klettres;'s genveje +Opsætning Indstil genveje... +Indstiller &klettres;'s genveje -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Indstiller &klettres;'s værktøjslinjer +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Indstiller &klettres;'s værktøjslinjer -Opsætning Indstil &klettres; -Indstil &klettres;: Viser en dialog med siden Skrifttypeindstillinger og indstillingssiden Tidsmåler. +Opsætning Indstil &klettres; +Indstil &klettres;: Viser en dialog med siden Skrifttypeindstillinger og indstillingssiden Tidsmåler. @@ -863,18 +364,11 @@ -Tilføj lyde til &klettres; - -Hvis du vil tilføje lyde på dit eget sprog er det meget nemt at gøre. Indspil alfabetslydene og læg dem i en mappe som hedder 'alpha'. Indspil derefter de sædvanligste stavelser og læg dem i et mappe som hedder 'syllab'. -Opret tekstfilen sounds.xml, helst ved at bruge &kate; som editor, eller en anden editor som kan klare forskellig kodning. Indtast alle alfabetslydene og stavelseslydene du indspillede i filen, som i følgende eksempel for tjekkisk: -<klettres> +Tilføj lyde til &klettres; + +Hvis du vil tilføje lyde på dit eget sprog er det meget nemt at gøre. Indspil alfabetslydene og læg dem i en mappe som hedder 'alpha'. Indspil derefter de sædvanligste stavelser og læg dem i et mappe som hedder 'syllab'. +Opret tekstfilen sounds.xml, helst ved at bruge &kate; som editor, eller en anden editor som kan klare forskellig kodning. Indtast alle alfabetslydene og stavelseslydene du indspillede i filen, som i følgende eksempel for tjekkisk: +<klettres> <language code="cs"> <menuitem> <label>&Czech</label> @@ -889,259 +383,96 @@ </syllables> </language> </klettres> -Erstat "cs" med tobogstavskoden og "Czech" med dit sprogs navn. Skriv lydnavnene med dit sprogs specialtegn med store bogstaver og UTF8. - -Du kan desuden berette om specialtegn i dit sprog så jeg nemt kan oprette værktøjslinjen Tegn. Opret tekstfilen cs.txt (erstat "cs" med dit sprogs tobogstavskode) med hvert specialtegn for dit sprog med store bogstaver på en linje. Gem begge tekstfiler med kodningen UTF8 (dropned-feltet længst oppe til højre i &kate; tillader dette). - -Lydene skal have formatet wav eller ogg, og være lange nok til at KAudioPlayer skal kunne spille dem (mellem 1,5 og 2 sekunder lange, tilføj tavshed hvis de er for korte). Opret derefter et komprimeret arkiv og sende det til mig. - -Se &klettres;' hjemmeside for mere opdaterede instruktioner om hvordan et nyt sprog tilføjes. +Erstat "cs" med tobogstavskoden og "Czech" med dit sprogs navn. Skriv lydnavnene med dit sprogs specialtegn med store bogstaver og UTF8. + +Du kan desuden berette om specialtegn i dit sprog så jeg nemt kan oprette værktøjslinjen Tegn. Opret tekstfilen cs.txt (erstat "cs" med dit sprogs tobogstavskode) med hvert specialtegn for dit sprog med store bogstaver på en linje. Gem begge tekstfiler med kodningen UTF8 (dropned-feltet længst oppe til højre i &kate; tillader dette). + +Lydene skal have formatet wav eller ogg, og være lange nok til at KAudioPlayer skal kunne spille dem (mellem 1,5 og 2 sekunder lange, tilføj tavshed hvis de er for korte). Opret derefter et komprimeret arkiv og sende det til mig. + +Se &klettres;' hjemmeside for mere opdaterede instruktioner om hvordan et nyt sprog tilføjes. -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Baggrundsbilledet viser sig ikke. +Baggrundsbilledet viser sig ikke. -Du skal indstille med -tilvalget for at sætte din &kde;-mappe eller for at tilføje denne mappe til din sti. +Du skal indstille med -tilvalget for at sætte din &kde;-mappe eller for at tilføje denne mappe til din sti. -Jeg hører ikke nogen lyd +Jeg hører ikke nogen lyd -Du skal have understøttelse for &arts; og &arts;-dæmonen skal køre. Sørg for at du kompilerede tdelibs med arts hvis du selv kompilerede &kde;. Hvis du er i tvivl, så spørg din distributør. Du kan også kontrollere om &arts; kører i kontrolcentret -> Lyd og multimedie under fanebladet Lydsystem. Der skal du sikre dig at Aktivér lydsystem er markeret. -Brugere af &kde; 3.4 skal også sikre sig at lydafspilleren som bruges til at afspille lyde i &kde; er den fra &kde;'s standardlydsystem. Kig i kontrolcentret i Lyd og multimedie under fanebladet Systemunderretninger, klik på knappen for afspilningsindstillinger længst nede til højre, og markér Brug &kde;'s lydsystem i dialogen. +Du skal have understøttelse for &arts; og &arts;-dæmonen skal køre. Sørg for at du kompilerede tdelibs med arts hvis du selv kompilerede &kde;. Hvis du er i tvivl, så spørg din distributør. Du kan også kontrollere om &arts; kører i kontrolcentret -> Lyd og multimedie under fanebladet Lydsystem. Der skal du sikre dig at Aktivér lydsystem er markeret. +Brugere af &kde; 3.4 skal også sikre sig at lydafspilleren som bruges til at afspille lyde i &kde; er den fra &kde;'s standardlydsystem. Kig i kontrolcentret i Lyd og multimedie under fanebladet Systemunderretninger, klik på knappen for afspilningsindstillinger længst nede til højre, og markér Brug &kde;'s lydsystem i dialogen. -Jeg ser ikke visse bogstaver på ikonerne i værktøjslinjen Tegn. I stedet ser jeg rektangler for visse sprog. +Jeg ser ikke visse bogstaver på ikonerne i værktøjslinjen Tegn. I stedet ser jeg rektangler for visse sprog. -&klettres; på tjekkisk og slovakisk har brug for Arial og hvis du ikke har denne skrifttype installeret, så spørg venligst din distributions støtte hvordan den installeres. -Hvis du har &Windows; på maskinen, kan du bruge TTF-skrifttypen fra &Windows; (Arial findes blandt dem) via kontrolcenteret -> Systemadministration -> Installation af skrifttype (klik på Administratorstilstand og tilføj Windows skrifttypemappe). +&klettres; på tjekkisk og slovakisk har brug for Arial og hvis du ikke har denne skrifttype installeret, så spørg venligst din distributions støtte hvordan den installeres. +Hvis du har &Windows; på maskinen, kan du bruge TTF-skrifttypen fra &Windows; (Arial findes blandt dem) via kontrolcenteret -> Systemadministration -> Installation af skrifttype (klik på Administratorstilstand og tilføj Windows skrifttypemappe). -Bogstaverne på ikonerne på værktøjslinjen for specielle tegn er for små på nogle sprog. +Bogstaverne på ikonerne på værktøjslinjen for specielle tegn er for små på nogle sprog. -&klettres; på tjekkisk og slovakisk har brug for Arial og hvis du ikke har denne skrifttype installeret, så spørg venligst din distributions støtte hvordan den installeres. -Hvis du har &Windows; på maskinen, kan du bruge TTF-skrifttypen fra &Windows; (Arial findes blandt dem) via kontrolcenteret -> Systemadministration -> Installation af skrifttype (klik på Administratorstilstand og tilføj Windows skrifttypemappe). +&klettres; på tjekkisk og slovakisk har brug for Arial og hvis du ikke har denne skrifttype installeret, så spørg venligst din distributions støtte hvordan den installeres. +Hvis du har &Windows; på maskinen, kan du bruge TTF-skrifttypen fra &Windows; (Arial findes blandt dem) via kontrolcenteret -> Systemadministration -> Installation af skrifttype (klik på Administratorstilstand og tilføj Windows skrifttypemappe). -Hvorfor er der kun ti sprog? +Hvorfor er der kun ti sprog? -For at jeg skal kunne tilføje et nyt sprog, har jeg brug for lydene for alfabetet og nogle basale stavelser. En der taler det nye sprog indfødt må optage disse lyde i ogg-format. For niveauerne 3 og 4, skal stavelser vælges af en lærer eller en der ved hvordan børn lærer: disse skal være de stavelser du skal lære lige efter alfabetet for at lære det basale i dette sprog godt. Skriv venligst til mig hvis du er i stand til at gøre dette. Se &klettres;' hjemmeside for detaljerede instruktions om hvordan du tilføjer et nyt sprog. +For at jeg skal kunne tilføje et nyt sprog, har jeg brug for lydene for alfabetet og nogle basale stavelser. En der taler det nye sprog indfødt må optage disse lyde i ogg-format. For niveauerne 3 og 4, skal stavelser vælges af en lærer eller en der ved hvordan børn lærer: disse skal være de stavelser du skal lære lige efter alfabetet for at lære det basale i dette sprog godt. Skriv venligst til mig hvis du er i stand til at gøre dette. Se &klettres;' hjemmeside for detaljerede instruktions om hvordan du tilføjer et nyt sprog. -Medvirkende og licens - -&klettres; -Program ophavsret 2001-2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Jeg er meget taknemlig overfor følgende hvis bidrag har været af stor værdi: -Tjekkiske lyde: Eva Mikulčíková evmi@seznam.cz -Hollandske lyde: Geert Stams geert@pa3csg.myweb.nl -Danske lyde: Erik Kjær Pedersen erik@binghamton.edu -Franske lyde: Ludovic Grossard grossard@kde.org -Slovakiske lyde: Silvia Motyčková og Jozef Říha silviamotycka@seznam.cz -Italienske lyde: Pietro Pasotti pietro@itopen.it -Engelsk lyd: Robert Wadley robntina@juno.com -Spansk lyd: Ana Belén Caballero og Juan Pedro Paredes neneta@iquis.com -Lyd for romansk hindi: Vikas Kharat kharat@sancharnet.in -Luganda lyd: John Magoye and Cormac Lynch cormaclynch@eircom.net -Tyske lyde: Helmut Kriege h.kriege@freenet.de -Klasseværelsesbaggrundsbillede: Renaud Blanchard kisukuma@chez.com -Oprindelige ikoner: &Primoz.Anzur; zerokode@yahoo.com -Støtte og kodningshjælp: &Robert.Gogolok; &Robert.Gogolok.mail; -SVG-ikon: Chris Luetchford chris@os11.com -Kode til at generere ikoner for specielle tegn: Peter Hedlund peter@peterandlinda.com -Overførsel til Kconfig XT, kodningshjælp: &Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; -SVG-ikoner for børn og voksne, ørkentema: Danny Allen dannya40uk@yahoo.co.uk -Grafisk tidsindstillingskontrol: Michael Goettsche michael.goettsche@kdemail.net +Medvirkende og licens + +&klettres; +Program ophavsret 2001-2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Jeg er meget taknemlig overfor følgende hvis bidrag har været af stor værdi: +Tjekkiske lyde: Eva Mikulčíková evmi@seznam.cz +Hollandske lyde: Geert Stams geert@pa3csg.myweb.nl +Danske lyde: Erik Kjær Pedersen erik@binghamton.edu +Franske lyde: Ludovic Grossard grossard@kde.org +Slovakiske lyde: Silvia Motyčková og Jozef Říha silviamotycka@seznam.cz +Italienske lyde: Pietro Pasotti pietro@itopen.it +Engelsk lyd: Robert Wadley robntina@juno.com +Spansk lyd: Ana Belén Caballero og Juan Pedro Paredes neneta@iquis.com +Lyd for romansk hindi: Vikas Kharat kharat@sancharnet.in +Luganda lyd: John Magoye and Cormac Lynch cormaclynch@eircom.net +Tyske lyde: Helmut Kriege h.kriege@freenet.de +Klasseværelsesbaggrundsbillede: Renaud Blanchard kisukuma@chez.com +Oprindelige ikoner: &Primoz.Anzur; zerokode@yahoo.com +Støtte og kodningshjælp: &Robert.Gogolok; &Robert.Gogolok.mail; +SVG-ikon: Chris Luetchford chris@os11.com +Kode til at generere ikoner for specielle tegn: Peter Hedlund peter@peterandlinda.com +Overførsel til Kconfig XT, kodningshjælp: &Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; +SVG-ikoner for børn og voksne, ørkentema: Danny Allen dannya40uk@yahoo.co.uk +Grafisk tidsindstillingskontrol: Michael Goettsche michael.goettsche@kdemail.net -Dokumentation ophavsret 2001-2006 &Anne-Marie.Mahfouf;&Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Dokumentation ophavsret 2001-2006 &Anne-Marie.Mahfouf;&Anne-Marie.Mahfouf.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; - &Ctrl;&Shift;F Opsætning Fuldskærmstilstand -Med denne handling kan du slå fuldskærmstilstand til og fra. + &Ctrl;&Shift;F Opsætning Fuldskærmstilstand +Med denne handling kan du slå fuldskærmstilstand til og fra. -Opsætning Vis skydere +Opsætning Vis skydere -Skifter mellem at vise skyderne 1 til 4. +Skifter mellem at vise skyderne 1 til 4. -Opsætning Indstil genveje... +Opsætning Indstil genveje... -Personliggør tastebindinger for &kmplot;. +Personliggør tastebindinger for &kmplot;. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Personliggør værktøjslinjer for &kmplot;. +Personliggør værktøjslinjer for &kmplot;. -Opsætnings Indstil &kmplot;... +Opsætnings Indstil &kmplot;... -Brugerindstil &kmplot;. De tilgængelige valgmuligheder er beskrevet i . +Brugerindstil &kmplot;. De tilgængelige valgmuligheder er beskrevet i . @@ -722,37 +299,20 @@ from the menu Edit, usability bugreport against kmplot? -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen -&kmplot; har en standard &kde; Hjælpe som beskrevet nedenfor, med en tilføjelse: +&kmplot; har en standard &kde; Hjælpe som beskrevet nedenfor, med en tilføjelse: -Hjælp Prædefinerede matematiske funktioner... +Hjælp Prædefinerede matematiske funktioner... -Åbner et vindue med en liste af prædefinerede funktionsnavne og konstanter som &kmplot; kender. +Åbner et vindue med en liste af prædefinerede funktionsnavne og konstanter som &kmplot; kender. -Standard &kde; Hjælp-indgange er: +Standard &kde; Hjælp-indgange er: &help.menu.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/configuration.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/configuration.docbook index e75c0f0bfca..3f1cf632159 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/configuration.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/configuration.docbook @@ -1,212 +1,115 @@ -Indstilling af &kmplot; -For at få adgang til &kmplot;'s indstillingsdialog, vælges OpsætningIndstil &kmplot;.... Et antal indstillinger (Farver..., Koordinatsystem..., Skalering... og Skrifttyper...) kan kun ændres fra menuen Redigér. +Indstilling af &kmplot; +For at få adgang til &kmplot;'s indstillingsdialog, vælges OpsætningIndstil &kmplot;.... Et antal indstillinger (Farver..., Koordinatsystem..., Skalering... og Skrifttyper...) kan kun ændres fra menuen Redigér. -Indstilling af <guilabel ->Generelt</guilabel -> -Her kan du indstille den globale opsætning som automatisk vil blive gemt når du går ud af &kmplot;. Under den første side kan du indstille beregningspræcision, vinkeltilstand (radianer eller grader), baggrundsfarve og forstørrelsesfaktorer. +Indstilling af <guilabel>Generelt</guilabel> +Her kan du indstille den globale opsætning som automatisk vil blive gemt når du går ud af &kmplot;. Under den første side kan du indstille beregningspræcision, vinkeltilstand (radianer eller grader), baggrundsfarve og forstørrelsesfaktorer. -Skærmaftryk af &kmplot;s indstillingsdialog +Skærmaftryk af &kmplot;s indstillingsdialog - Skærmaftryk af &kmplot;s indstillingsdialog + Skærmaftryk af &kmplot;s indstillingsdialog -Den andet side lader dig definere dine egne konstanter. &kmplot; gemmer konstanterne i den samme fil som &kcalc;. Det betyder at du kan lave en konstant i &kmplot;, lukke programmet og indlæse den i &kcalc; og omvendt. &kmplot; understøtter kun konstantnavne der består af et stort bogstav og hvis du definerer en konstant i &kcalc; der ikke er på et tegn, vil navnet blive trunkeret. Hvis du for eksempel allerede har konstanterne "aeble" og "ananas" i &kcalc;, vil de blive omdøbt til "A" og "B" i &kmplot;. +Den andet side lader dig definere dine egne konstanter. &kmplot; gemmer konstanterne i den samme fil som &kcalc;. Det betyder at du kan lave en konstant i &kmplot;, lukke programmet og indlæse den i &kcalc; og omvendt. &kmplot; understøtter kun konstantnavne der består af et stort bogstav og hvis du definerer en konstant i &kcalc; der ikke er på et tegn, vil navnet blive trunkeret. Hvis du for eksempel allerede har konstanterne "aeble" og "ananas" i &kcalc;, vil de blive omdøbt til "A" og "B" i &kmplot;. -<guilabel ->Farver</guilabel ->-indstilling -I Koordinater-fanebladet af Farver indstillingsdialogen kan du ændre farverne på akser og gitter for &kmplot;'s hovedområde. +<guilabel>Farver</guilabel>-indstilling +I Koordinater-fanebladet af Farver indstillingsdialogen kan du ændre farverne på akser og gitter for &kmplot;'s hovedområde. -Skærmaftryk af indstillingsdialogen for farver +Skærmaftryk af indstillingsdialogen for farver - Skærmaftryk af indstillingsdialogen for farver + Skærmaftryk af indstillingsdialogen for farver -I Standardfunktionsfarver-fanebladet kan du ændre de farver der bruges på graferne for de ti funktioner der er tilladt i &kmplot;. +I Standardfunktionsfarver-fanebladet kan du ændre de farver der bruges på graferne for de ti funktioner der er tilladt i &kmplot;. -Indstilling af <guimenuitem ->koordinatsystem</guimenuitem -> +Indstilling af <guimenuitem>koordinatsystem</guimenuitem> -<guilabel ->Akser</guilabel ->-indstilling +<guilabel>Akser</guilabel>-indstilling -X-Akse +X-Akse -Sætter området for x-aksens skala. Du kan vælge et af de prædefinerede områder eller vælge Brugerindstil for at lave dine egne. Bemærk at i Brugerindstil-felterne, kan du bruge de prædefinerede funktioner og konstanter (se ) som ekstremer for området (⪚, sæt min: til 2*pi). Du kan endog bruge funktioner du har defineret til at sætte ekstremerne for ekseområderne. For eksempel, hvis du har defineret en funktion f(x)=x^2, kunne du sætte min: til f(3), som ville få den nedre ende of området til at blive lig med 9. +Sætter området for x-aksens skala. Du kan vælge et af de prædefinerede områder eller vælge Brugerindstil for at lave dine egne. Bemærk at i Brugerindstil-felterne, kan du bruge de prædefinerede funktioner og konstanter (se ) som ekstremer for området (⪚, sæt min: til 2*pi). Du kan endog bruge funktioner du har defineret til at sætte ekstremerne for ekseområderne. For eksempel, hvis du har defineret en funktion f(x)=x^2, kunne du sætte min: til f(3), som ville få den nedre ende of området til at blive lig med 9. -Y-Akse +Y-Akse -Sætter området for y-aksen. Se X-Akse ovenfor. +Sætter området for y-aksen. Se X-Akse ovenfor. -Aksers linjebredde: +Aksers linjebredde: -Sætter bredden af de linjer der repræsenterer akserne. +Sætter bredden af de linjer der repræsenterer akserne. -Mærke-bredde: +Mærke-bredde: -Sætter bredden af de linjer der repræsenterer mærker på akserne. +Sætter bredden af de linjer der repræsenterer mærker på akserne. -Mærke-længde: +Mærke-længde: -Sætter længden af de linjer der repræsenterer mærker på akserne. +Sætter længden af de linjer der repræsenterer mærker på akserne. -Vis etiketter +Vis etiketter -Hvis dette er afkrydset vil navne (x, y) på akserne blive vist på plottet og aksernes mærker har navne. +Hvis dette er afkrydset vil navne (x, y) på akserne blive vist på plottet og aksernes mærker har navne. -Vis ekstra ramme +Vis ekstra ramme -Hvis dette er markeret, indrammes plotområdet af en ekstra linje. +Hvis dette er markeret, indrammes plotområdet af en ekstra linje. -Vis akser +Vis akser -Hvis dette er markeret er akserne synlige. +Hvis dette er markeret er akserne synlige. -Vis pile +Vis pile -Hvis dette er markeret vises akserne med pile for enden. +Hvis dette er markeret vises akserne med pile for enden. @@ -216,130 +119,77 @@ -<guilabel ->Gitter</guilabel ->-indstilling -Du kan sætte Gitter-stil til en ud af fire muligheder: +<guilabel>Gitter</guilabel>-indstilling +Du kan sætte Gitter-stil til en ud af fire muligheder: -Ingen +Ingen -Ingen gitterlinjer tegnes i plot-området +Ingen gitterlinjer tegnes i plot-området -Linjer +Linjer -Lige linjer former et gitter af firkanter i plot-området. +Lige linjer former et gitter af firkanter i plot-området. -Krydser +Krydser -Der tegnes krydser til at indikere punkter hvor x og y har heltalsværdier (⪚, (1,1), (4,2) &etc;). +Der tegnes krydser til at indikere punkter hvor x og y har heltalsværdier (⪚, (1,1), (4,2) &etc;). -Polært +Polært -Linjer med konstant radius og med konstant vinkel tegnes i plot-området. +Linjer med konstant radius og med konstant vinkel tegnes i plot-området. -Linjebredde bruges til at sætte bredden af linjerne i gitteret. +Linjebredde bruges til at sætte bredden af linjerne i gitteret. -Indstilling af <guilabel ->Skalering</guilabel -> +Indstilling af <guilabel>Skalering</guilabel> -Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skala +Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skala - Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skala + Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skala -For hver akse kan du indstille Skalering og Udskrift: af et mærke. Skalering vælger hvor mange enheder fra hinanden aksernes mærker vil være (og derfor, hvorlangt fra hinanden gitterlinjerne vil blive tegnet), og Udskrift vælger længden af et mærke når det vises på skærmen eller udskrives. På denne måde kan disse tilvalg bruges til at ændre størrelsen af grafen på skærmen eller på en side: For eksempel, hvis du fordobler Udskrift-indstillingen mens du beholder Skalering-indstillingen vil det resultere i at grafen fordobles i højde eller bredde. +For hver akse kan du indstille Skalering og Udskrift: af et mærke. Skalering vælger hvor mange enheder fra hinanden aksernes mærker vil være (og derfor, hvorlangt fra hinanden gitterlinjerne vil blive tegnet), og Udskrift vælger længden af et mærke når det vises på skærmen eller udskrives. På denne måde kan disse tilvalg bruges til at ændre størrelsen af grafen på skærmen eller på en side: For eksempel, hvis du fordobler Udskrift-indstillingen mens du beholder Skalering-indstillingen vil det resultere i at grafen fordobles i højde eller bredde. -<guilabel ->Skrifttyper</guilabel ->-indstilling +<guilabel>Skrifttyper</guilabel>-indstilling -Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skrifttype +Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skrifttype - Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skrifttype + Skærmaftryk af indstillingsdialogen for skrifttype -Overskriftstabel sætter skrifttypen for informationstabellen vist i &kmplot;'s udskrifter, og Akse-etiketter sætter skrifttypen brugt til alle etiketter på akser i plot-området. +Overskriftstabel sætter skrifttypen for informationstabellen vist i &kmplot;'s udskrifter, og Akse-etiketter sætter skrifttypen brugt til alle etiketter på akser i plot-området. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/credits.docbook index f12cf6ba150..d973cea1214 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/credits.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/credits.docbook @@ -1,48 +1,27 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kmplot; +&kmplot; -Program ophavsret 2000-2002 Klaus-Dieter Möller &Klaus-Dieter.Moeller.mail; +Program ophavsret 2000-2002 Klaus-Dieter Möller &Klaus-Dieter.Moeller.mail; -Bidragydere +Bidragydere - CVS: &Robert.Gogolok; mail@robert-gogoloh.de + CVS: &Robert.Gogolok; mail@robert-gogoloh.de - Overførsel af &GUI; til &kde; 3 og oversættelse: &Matthias.Messmer; &Matthias.Messmer.mail; + Overførsel af &GUI; til &kde; 3 og oversættelse: &Matthias.Messmer; &Matthias.Messmer.mail; - Forskellige forbedringer: Fredrik Edemar f_edemar@linux.se + Forskellige forbedringer: Fredrik Edemar f_edemar@linux.se -Dokumentation ophavsret 2000--2002 ved Klaus-Dieter Möller &Klaus-Dieter.Moeller.mail;. -Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.2 af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. -Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.3 af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; og Fredrik Edemar f_edemar@linux.se. -Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.4 af Fredrik Edemar f_edemar@linux.se. +Dokumentation ophavsret 2000--2002 ved Klaus-Dieter Möller &Klaus-Dieter.Moeller.mail;. +Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.2 af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. +Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.3 af &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; og Fredrik Edemar f_edemar@linux.se. +Dokumentation udvidet og opdateret for &kde; 3.4 af Fredrik Edemar f_edemar@linux.se. &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/dcop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/dcop.docbook index 4458210f2c8..e492c4c5004 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/dcop.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/dcop.docbook @@ -1,776 +1,448 @@ - Scripter i &kmplot; + Scripter i &kmplot; - En ny funktion i &kde; 3.4 er at du kan skrive scripter for &kmplot; med &DCOP;. For eksempel, hvis du ønsker at definere en ny funktion f(x)=2sin x+3cos x, sætte dens linjebredde til 20 og så tegne den skriver du i en konsol: - dcop kmplot-PID Parser addFunction "f(x)=2sin x+3cos x" Dette resulterer i at den nye funktions id-nummer bliver returneret, eller -1 hvis funktionen ikke kunne defineres. - ->dcop kmplot-PID Parser setFunctionFLineWidth 20 ID Denne kommando sætter linjebredden for funktionen med id-nummer ID til 20. - ->dcop kmplot-PID View drawPlot Denne kommando genopfrisker vinduet så funktionen bliver synlig. -En liste over de tilgængelige funktioner: + En ny funktion i &kde; 3.4 er at du kan skrive scripter for &kmplot; med &DCOP;. For eksempel, hvis du ønsker at definere en ny funktion f(x)=2sin x+3cos x, sætte dens linjebredde til 20 og så tegne den skriver du i en konsol: + dcop kmplot-PID Parser addFunction "f(x)=2sin x+3cos x" Dette resulterer i at den nye funktions id-nummer bliver returneret, eller -1 hvis funktionen ikke kunne defineres. + >dcop kmplot-PID Parser setFunctionFLineWidth 20 ID Denne kommando sætter linjebredden for funktionen med id-nummer ID til 20. + >dcop kmplot-PID View drawPlot Denne kommando genopfrisker vinduet så funktionen bliver synlig. +En liste over de tilgængelige funktioner: - KmPlotShell fileOpen &url + KmPlotShell fileOpen &url - Indlæs filen url. + Indlæs filen url. - MainDlg isModified + MainDlg isModified - Returnerer true hvis der er udført nogen ændringer. + Returnerer true hvis der er udført nogen ændringer. - MainDlg editColors + MainDlg editColors - Åbner dialogen til at redigere farver. + Åbner dialogen til at redigere farver. - MainDlg editAxes + MainDlg editAxes - Åbner dialogen til at redigere koordinatakser. + Åbner dialogen til at redigere koordinatakser. - MainDlg editScaling + MainDlg editScaling - Åbner dialogen til at redigere skalering. + Åbner dialogen til at redigere skalering. - MainDlg editFonts + MainDlg editFonts - Åbner dialogen til at redigere skrifttyper. + Åbner dialogen til at redigere skrifttyper. - MainDlg editConstants + MainDlg editConstants - Åbner dialogen til at redigere konstanter. + Åbner dialogen til at redigere konstanter. - MainDlg newFunction + MainDlg newFunction - Åbner den nye funktions plot-dialog. + Åbner den nye funktions plot-dialog. - MainDlg newParametric + MainDlg newParametric - Åbner den nye dialog for parametrisk plot. + Åbner den nye dialog for parametrisk plot. - MainDlg newPolar + MainDlg newPolar - Åbner den nye dialog for polært plot. + Åbner den nye dialog for polært plot. - MainDlg toggleShowSlider0 + MainDlg toggleShowSlider0 - Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 1. + Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 1. - MainDlg toggleShowSlider1 + MainDlg toggleShowSlider1 - Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 2. + Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 2. - MainDlg toggleShowSlider2 + MainDlg toggleShowSlider2 - Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 3. + Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 3. - MainDlg toggleShowSlider3 + MainDlg toggleShowSlider3 - Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 4. + Viser/skjuler parameterskyder vindue nummer 4. - MainDlg slotSave + MainDlg slotSave - Gemmer funktionerne (åbner gemmedialogen hvis det er en ny fil). + Gemmer funktionerne (åbner gemmedialogen hvis det er en ny fil). - MainDlg slotSaveas + MainDlg slotSaveas - Det samme som at vælge FilGem som i menuen. + Det samme som at vælge FilGem som i menuen. - MainDlg slotEditPlots + MainDlg slotEditPlots - Åbner dialogen til at redigere plot. + Åbner dialogen til at redigere plot. - MainDlg slotPrint + MainDlg slotPrint - Åbner udskriftsdialogen. + Åbner udskriftsdialogen. - MainDlg slotExport + MainDlg slotExport - Åbner eksportdialogen. + Åbner eksportdialogen. - MainDlg slotSettings + MainDlg slotSettings - Åbner opsætningsdialogen. + Åbner opsætningsdialogen. - MainDlg slotNames + MainDlg slotNames - Viser en liste af prædefinerede matematiske funktioner. + Viser en liste af prædefinerede matematiske funktioner. - MainDlg slotCoord1 + MainDlg slotCoord1 - Koordinatsystem I. + Koordinatsystem I. - MainDlg slotCoord2 + MainDlg slotCoord2 - Koordinatsystem II. + Koordinatsystem II. - MainDlg slotCoord3 + MainDlg slotCoord3 - Koordinatsystem III. + Koordinatsystem III. - MainDlg getYValue + MainDlg getYValue - Det samme som at vælge VærktøjerFå y-værdi... i menuen. + Det samme som at vælge VærktøjerFå y-værdi... i menuen. - MainDlg findMinimumValue + MainDlg findMinimumValue - Det samme som at vælge VærktøjerSøg efter minimumsværdi... i menuen. + Det samme som at vælge VærktøjerSøg efter minimumsværdi... i menuen. - MainDlg findMaximumValue + MainDlg findMaximumValue - Det samme som at vælge VærktøjerSøg efter maksimumsværdi... i menuen. + Det samme som at vælge VærktøjerSøg efter maksimumsværdi... i menuen. - MainDlg graphArea + MainDlg graphArea - Det samme som at vælge VærktøjerBeregn integral... i menuen. + Det samme som at vælge VærktøjerBeregn integral... i menuen. - Parser addFunction f_str + Parser addFunction f_str - Tilføjer en ny funktion med udtrykket f_str. Hvis udtrykket ikke indeholder et funktionsnavn, vil det blive auto-genereret. Id-nummeret for den nye funktion returneres, eller -1 hvis funktionen ikke kunne defineres. + Tilføjer en ny funktion med udtrykket f_str. Hvis udtrykket ikke indeholder et funktionsnavn, vil det blive auto-genereret. Id-nummeret for den nye funktion returneres, eller -1 hvis funktionen ikke kunne defineres. - Parser delfkt id + Parser delfkt id - Fjerner funktionen med id-nummer id. Hvis funktionen ikkekunne slettes, returneres false, ellers true. + Fjerner funktionen med id-nummer id. Hvis funktionen ikkekunne slettes, returneres false, ellers true. - Parser setFunctionExpression f_str id + Parser setFunctionExpression f_str id - Sætter udtrykket for funktionen med id-nummer id til f_str. Returnerer true hvis det lykkes, ellers false. + Sætter udtrykket for funktionen med id-nummer id til f_str. Returnerer true hvis det lykkes, ellers false. - Parser countFunctions + Parser countFunctions - Returnerer antallet af funktioner (parametriske funktioner tæller dobbelt). + Returnerer antallet af funktioner (parametriske funktioner tæller dobbelt). - Parser listFunctionNames + Parser listFunctionNames - Returnerer en liste med alle funktioner. + Returnerer en liste med alle funktioner. - Parser fnameToId f_str + Parser fnameToId f_str - Returnerer id-nummer for f_str eller -1 hvis funktionsnavnet f_str ikke blev fundet. + Returnerer id-nummer for f_str eller -1 hvis funktionsnavnet f_str ikke blev fundet. - Parser id x + Parser id x - Beregner værdien x for funktionen med ID id eller returnerer 0.0 hvis id ikke eksisterer. + Beregner værdien x for funktionen med ID id eller returnerer 0.0 hvis id ikke eksisterer. - Parser functionFVisible id + Parser functionFVisible id - Returnerer true hvis funktionen med ID id er synlig, ellers false. + Returnerer true hvis funktionen med ID id er synlig, ellers false. - Parser functionF1Visible id + Parser functionF1Visible id - Returnerer true hvis den første afledede af funktionen med ID id er synlig, ellers false. + Returnerer true hvis den første afledede af funktionen med ID id er synlig, ellers false. - Parser functionF2Visible id + Parser functionF2Visible id - Returnerer true hvis den anden afledede af funktionen med ID id er synlig, ellers false. + Returnerer true hvis den anden afledede af funktionen med ID id er synlig, ellers false. - Parser functionIntVisible id + Parser functionIntVisible id - Returnerer true hvis integralet af funktionen med ID id er synlig, ellers false. + Returnerer true hvis integralet af funktionen med ID id er synlig, ellers false. - Parser setFunctionFVisible visible id + Parser setFunctionFVisible visible id - Viser funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false + Viser funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false - Parser setFunctionF1Visible visible id + Parser setFunctionF1Visible visible id - Viser den første afledede af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Viser den første afledede af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser setFunctionF2Visible visible id + Parser setFunctionF2Visible visible id - Viser den anden afledede af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Viser den anden afledede af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser setFunctionIntVisible visible id + Parser setFunctionIntVisible visible id - Viser integralet af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Viser integralet af funktionen med ID id hvis visible er sand. Hvis visible er falsk, vil funktionen være skjult. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser functionStr id + Parser functionStr id - Returnerer funktionsudtryk for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, en returneres en tom streng i stedet. + Returnerer funktionsudtryk for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, en returneres en tom streng i stedet. - Parser functionFColor id + Parser functionFColor id - Returnerer farven af funktionen med ID id. + Returnerer farven af funktionen med ID id. - Parser functionF1Color id + Parser functionF1Color id - Returnerer farven af den første afledede af funktionen med ID id. + Returnerer farven af den første afledede af funktionen med ID id. - Parser functionF2Color id + Parser functionF2Color id - Returnerer farven af den anden afledede af funktionen med ID id. + Returnerer farven af den anden afledede af funktionen med ID id. - Parser functionIntColor id + Parser functionIntColor id - Returnerer farven af integralet af funktionen med ID id. + Returnerer farven af integralet af funktionen med ID id. - Parser setFunctionFColor color id + Parser setFunctionFColor color id - Sætter farven for funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Sætter farven for funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser setFunctionF1Color color id + Parser setFunctionF1Color color id - Sætter farven for den første afledede af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Sætter farven for den første afledede af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser setFunctionF2Color color id + Parser setFunctionF2Color color id - Sætter farven for den anden afledede af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Sætter farven for den anden afledede af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser setFunctionIntColor color id + Parser setFunctionIntColor color id - Sætter farven for integralet af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. + Sætter farven for integralet af funktionen med ID id til color. True returneres hvis funktionen eksisterer, ellers false. - Parser functionFLineWidth id + Parser functionFLineWidth id - Returnerer linjebredden af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. + Returnerer linjebredden af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. - Parser functionF1LineWidth id + Parser functionF1LineWidth id - Returnerer linjebredden af den første afledede af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. + Returnerer linjebredden af den første afledede af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. - Parser functionF2LineWidth id + Parser functionF2LineWidth id - Returnerer linjebredden af den første afledede af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. + Returnerer linjebredden af den første afledede af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. - Parser functionIntLineWidth id + Parser functionIntLineWidth id - Returnerer linjebredden af integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. + Returnerer linjebredden af integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer, returneres 0. - Parser setFunctionFLineWidth linewidth id + Parser setFunctionFLineWidth linewidth id - Sætter linjebredden for funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. + Sætter linjebredden for funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. - Parser setFunctionF1LineWidth linewidth id + Parser setFunctionF1LineWidth linewidth id - Sætter linjebredden for den første afledede af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. + Sætter linjebredden for den første afledede af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. - Parser setFunctionF2LineWidth linewidth id + Parser setFunctionF2LineWidth linewidth id - Sætter linjebredden for den anden afledede af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. + Sætter linjebredden for den anden afledede af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. - Parser setFunctionIntLineWidth linewidth id + Parser setFunctionIntLineWidth linewidth id - Sætter linjebredden for integralet af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. + Sætter linjebredden for integralet af funktionen med ID id til linewidth. True returneres hvis funktionen eksistere, ellers false. - Parser functionParameterList id + Parser functionParameterList id - Returner en liste med alle parameterværdier for funktionen med ID id. + Returner en liste med alle parameterværdier for funktionen med ID id. - Parser functionAddParameter new_parameter id + Parser functionAddParameter new_parameter id - Tilføjer parameterværdien new_parameter til funktionen med ID id. True returneres hvis operationen lykkedes, ellers false. + Tilføjer parameterværdien new_parameter til funktionen med ID id. True returneres hvis operationen lykkedes, ellers false. - Parser functionRemoveParameter remove_parameter id + Parser functionRemoveParameter remove_parameter id - Fjerner parameterværdien remove_parameter fra funktionen med ID id. True returneres hvis operationen lykkedes, ellers false. + Fjerner parameterværdien remove_parameter fra funktionen med ID id. True returneres hvis operationen lykkedes, ellers false. - Parser functionMinValue id + Parser functionMinValue id - Returnerer det minimale plotområdes værdi for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis minimumsværdien ikke er defineret, returneres en tom streng. + Returnerer det minimale plotområdes værdi for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis minimumsværdien ikke er defineret, returneres en tom streng. - Parser functionMaxValue id + Parser functionMaxValue id - Returnerer det maksimale plotområdes værdi for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis maksimumværdien ikke er defineret, returneres en tom streng. + Returnerer det maksimale plotområdes værdi for funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis maksimumværdien ikke er defineret, returneres en tom streng. - Parser setFunctionMinValue min id + Parser setFunctionMinValue min id - Sætter det minimale plotområdes værdi for funktionen med ID id til min. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. + Sætter det minimale plotområdes værdi for funktionen med ID id til min. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. - Parser setFunctionMaxValue max id + Parser setFunctionMaxValue max id - Sætter det maksimale plotområdes værdi for funktionen med ID id til min. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. + Sætter det maksimale plotområdes værdi for funktionen med ID id til min. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. - Parser functionStartXValue id + Parser functionStartXValue id - Returnerer det initiale x-punkt for integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis x-punkt-udtrykket ikke er defineret, returneres en tom streng. + Returnerer det initiale x-punkt for integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis x-punkt-udtrykket ikke er defineret, returneres en tom streng. - Parser functionStartYValue id + Parser functionStartYValue id - Returnerer det initiale y-punkt for integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis y-punkt-udtrykket ikke er defineret, returneres en tom streng. + Returnerer det initiale y-punkt for integralet af funktionen med ID id. Hvis funktionen ikke eksisterer eller hvis y-punkt-udtrykket ikke er defineret, returneres en tom streng. - Parser setFunctionStartXValue min id + Parser setFunctionStartXValue min id - Sætter det initiale x-punkt for integralet af funktionen med ID id til x. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. + Sætter det initiale x-punkt for integralet af funktionen med ID id til x. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. - Parser setFunctionStartYValue max id + Parser setFunctionStartYValue max id - Sætter det initiale y-punkt for integralet af funktionen med ID id til y. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. + Sætter det initiale y-punkt for integralet af funktionen med ID id til y. True returneres hvis funktionen eksisterer og udtrykket er gyldigt, ellers false. - View stopDrawing + View stopDrawing - Hvis &kmplot; er i gang med at tegne en funktion, vil proceduren stoppe. + Hvis &kmplot; er i gang med at tegne en funktion, vil proceduren stoppe. - View drawPlot + View drawPlot - Tegner alle funktioner igen. + Tegner alle funktioner igen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/developer.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/developer.docbook index abea010478e..0d9af310a82 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/developer.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/developer.docbook @@ -1,11 +1,7 @@ -Udviklers guide til &kmplot; +Udviklers guide til &kmplot; -Hvis du ønsker at bidrage til &kmplot; så send gerne en e-mail til &Klaus-Dieter.Moeller.mail; eller f_edemar@linux.se +Hvis du ønsker at bidrage til &kmplot; så send gerne en e-mail til &Klaus-Dieter.Moeller.mail; eller f_edemar@linux.se + @@ -15,89 +14,53 @@ - + ]> -&kmplot;-håndbogen +&kmplot;-håndbogen -Klaus-Dieter Möller
&Klaus-Dieter.Moeller.mail;
+Klaus-Dieter Möller
&Klaus-Dieter.Moeller.mail;
 -&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -200020012002 -Klaus-Dieter Möller +200020012002 +Klaus-Dieter Möller -2003 -&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +2003 +&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-24 -1.2.0 +2006-02-24 +1.2.0 -&kmplot; er en plotter af matematiske funktioner for &kde;. - &kmplot; er en plotter af matematiske funktioner for &kde;. + &kmplot; er en del af &kde;'s edu-Projekt: http://edu.kde.org/ +format="PNG"/> &kmplot; er en del af &kde;'s edu-Projekt: http://edu.kde.org/ -KDE -KMPlot -EDU -underholdende uddannelse -plotning -matematik +KDE +KMPlot +EDU +underholdende uddannelse +plotning +matematik diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/install.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/install.docbook index 657b7bfcc6a..d93b2880838 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/install.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/install.docbook @@ -1,25 +1,17 @@ -Installation +Installation &install.intro.documentation; - + -&kmplot; er en del af &kde; EDU Projektet: http://edu.kde.org/ +&kmplot; er en del af &kde; EDU Projektet: http://edu.kde.org/ -&kmplot; har sin egen hjemmeside på SourceForge. Du kan også finde arkiver af ældre versioner af &kmplot; der, for eksempel, for &kde; 2.x +&kmplot; har sin egen hjemmeside på SourceForge. Du kan også finde arkiver af ældre versioner af &kmplot; der, for eksempel, for &kde; 2.x &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/introduction.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/introduction.docbook index 665a648b43f..5d8e344ddd5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/introduction.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/introduction.docbook @@ -1,50 +1,35 @@ -Indledning +Indledning -&kmplot; er en matematisk funktionsplotter for &kde;. Den har en indbygget kraftig fortolker. Du kan plotte forskellige funktioner samtidigt og kombinere deres funktionsled til at bygge nye funktioner. +&kmplot; er en matematisk funktionsplotter for &kde;. Den har en indbygget kraftig fortolker. Du kan plotte forskellige funktioner samtidigt og kombinere deres funktionsled til at bygge nye funktioner. -Eksempler +Eksempler -Eksempler +Eksempler -&kmplot; understøtter parametriske funktioner og funktioner i polære koordinater. Adskillige gittertilstande er mulige. Plottene kan udskrives med høj præcision i rigtig skala. +&kmplot; understøtter parametriske funktioner og funktioner i polære koordinater. Adskillige gittertilstande er mulige. Plottene kan udskrives med høj præcision i rigtig skala. -&kmplot; sørger for også nogle numeriske og visuelle egenskaber såsom: +&kmplot; sørger for også nogle numeriske og visuelle egenskaber såsom: -Udfyld i og beregn arealet mellem kurven og den første akse +Udfyld i og beregn arealet mellem kurven og den første akse -Find minima og maksima +Find minima og maksima -Ændr funktionsparametre dynamisk +Ændr funktionsparametre dynamisk -Plot afledede og integraler. +Plot afledede og integraler. -Disse egenskaber hjælper til ved indlæring af forholdet mellem matematiske funktioner og deres grafiske repræsentation i et koordinatsystem. +Disse egenskaber hjælper til ved indlæring af forholdet mellem matematiske funktioner og deres grafiske repræsentation i et koordinatsystem. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/man-kmplot.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/man-kmplot.1.docbook index 8db470460b3..4d697f1460e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/man-kmplot.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/man-kmplot.1.docbook @@ -5,132 +5,47 @@ -&kde;'s brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +&kde;'s brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -kmplot -1 +kmplot +1 -kmplot -Matematisk funktionsplotter +kmplot +Matematisk funktionsplotter -kmplot Generiske &kde;-flag Generiske &Qt;-flag +kmplot Generiske &kde;-flag Generiske &Qt;-flag -Beskrivelse -&kmplot; er en matematisk funktionsplotter for &kde;-desktoppen. Den har en kraftfuld indbygget fortolker. Du kan plotte forskellige funktioner samtidigt og kombinere dem til at bygge nye funktioner.&kmplot; understøtter parametriske funktioner og funktioner i polære koordinater. Adskillige gittertilstande er mulige. Plottene kan udskrives med høj præcision i rigtig skala.&kmplot; sørger også for visse numeriske og visuelle funktioner aøsom at fylde ud og beregne arealet mellem kurven og første aksen, finde maksimum- og minimumværdier, ændre funktionsparametre dynamisk og plotte den afledede og integralfunktioner.&kmplot; er en del af &kde;'s uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kmplot; er en matematisk funktionsplotter for &kde;-desktoppen. Den har en kraftfuld indbygget fortolker. Du kan plotte forskellige funktioner samtidigt og kombinere dem til at bygge nye funktioner.&kmplot; understøtter parametriske funktioner og funktioner i polære koordinater. Adskillige gittertilstande er mulige. Plottene kan udskrives med høj præcision i rigtig skala.&kmplot; sørger også for visse numeriske og visuelle funktioner aøsom at fylde ud og beregne arealet mellem kurven og første aksen, finde maksimum- og minimumværdier, ændre funktionsparametre dynamisk og plotte den afledede og integralfunktioner.&kmplot; er en del af &kde;'s uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Fil at åbne + +Fil at åbne -Se også +Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kmplot (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kmplot). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kmplot (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kmplot). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -&kmplot; er skrevet af Klaus-DieterMöllertdmoeller@foni.net, &Matthias.Messmer; &Matthias.Messmer.mail; og FredrikEdemar f_edemar@linux.se +Forfattere +&kmplot; er skrevet af Klaus-DieterMöllertdmoeller@foni.net, &Matthias.Messmer; &Matthias.Messmer.mail; og FredrikEdemar f_edemar@linux.se diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/reference.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/reference.docbook index 2c3b0c035cc..523de515dd7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/reference.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/reference.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ -&kmplot; Reference +&kmplot; Reference -Funktionssyntaks +Funktionssyntaks -Nogle syntaksregler der skal adlydes: +Nogle syntaksregler der skal adlydes: -navn(var1[, var2])=led [;udvidelser] +navn(var1[, var2])=led [;udvidelser] -navn +navn -Funktionens navn. Hvis det første tegn er r vil fortolkeren antage at du bruger polære koordinater. Hvis det første tegn er x (for eksempel xfunc) vil fortolkeren forvente en anden funktion med et indledende y (her yfunc) til at definere funktionen på parametrisk form. +Funktionens navn. Hvis det første tegn er r vil fortolkeren antage at du bruger polære koordinater. Hvis det første tegn er x (for eksempel xfunc) vil fortolkeren forvente en anden funktion med et indledende y (her yfunc) til at definere funktionen på parametrisk form. -var1 -Functionens variabel +var1 +Functionens variabel -var2 -Funktionens gruppeparameter. Den skal være adskilt fra funktionens variabel ved et komma. Du kan bruge gruppeparameteren til, for eksempel, at plotte et antal grafer ud fra en funktion. Parameterværdierne kan vælges manuelt eller du kan vælge at have en skyderlinje der kontrollerer en parameter. Ved at ændre værdien af skyderen vil parameteren blive ændret. Skyderen kan sættes til et helt tal mellem 0 og 100. +var2 +Funktionens gruppeparameter. Den skal være adskilt fra funktionens variabel ved et komma. Du kan bruge gruppeparameteren til, for eksempel, at plotte et antal grafer ud fra en funktion. Parameterværdierne kan vælges manuelt eller du kan vælge at have en skyderlinje der kontrollerer en parameter. Ved at ændre værdien af skyderen vil parameteren blive ændret. Skyderen kan sættes til et helt tal mellem 0 og 100. -led -Udtrykket der definerer funktionen. +led +Udtrykket der definerer funktionen. -Prædefinerede funktionsnavne og konstanter - -Alle fordefinerede funktioner og konstanter som &kmplot; kender kan vises ved at vælge Hjælp Fordefinerede matematiske funktioner. De er: +Prædefinerede funktionsnavne og konstanter + +Alle fordefinerede funktioner og konstanter som &kmplot; kender kan vises ved at vælge Hjælp Fordefinerede matematiske funktioner. De er: -sqr, sqrt +sqr, sqrt -Giver henholdsvis kvadratet og kvadratroden af et til. +Giver henholdsvis kvadratet og kvadratroden af et til. -exp, ln +exp, ln -Giver henholdsvis eksponential-funktionen og den naturlige logaritme af et tal. +Giver henholdsvis eksponential-funktionen og den naturlige logaritme af et tal. -log +log -Giver 10-tals logaritmen af et tal. +Giver 10-tals logaritmen af et tal. -sin, arcsin +sin, arcsin -Giver henholdsvis sinus og arcsinus af et tal. Bemærk at argumentet til sin og værdien for arcsin er i radianer. +Giver henholdsvis sinus og arcsinus af et tal. Bemærk at argumentet til sin og værdien for arcsin er i radianer. -cos, arccos +cos, arccos -Giver henholdsvis cosinus og den inverse cosinus af et tal. Også i radianer. +Giver henholdsvis cosinus og den inverse cosinus af et tal. Også i radianer. -tan, arctan +tan, arctan -Giver henholdsvis tangens og arctangens af et tal. Også i radianer. +Giver henholdsvis tangens og arctangens af et tal. Også i radianer. -sinh, arcsinh +sinh, arcsinh -Giver henholdsvis hyperbolsk sinus og den inverse hyperbolske sinus af et tal. +Giver henholdsvis hyperbolsk sinus og den inverse hyperbolske sinus af et tal. -cosh, arccosh +cosh, arccosh -Giver henholdsvis hyperbolsk cosinus og den inverse hyperbolske cosinus af et tal. +Giver henholdsvis hyperbolsk cosinus og den inverse hyperbolske cosinus af et tal. -tanh, arctanh +tanh, arctanh -Giver henholdsvis hyperbolsk tangens og den inverse hyperbolske tangens af et tal. +Giver henholdsvis hyperbolsk tangens og den inverse hyperbolske tangens af et tal. -sin, arcsin +sin, arcsin -Giver henholdsvis sinus og arcsinus af et tal. Bemærk at argumentet til sin og værdien for arcsin er i radianer. +Giver henholdsvis sinus og arcsinus af et tal. Bemærk at argumentet til sin og værdien for arcsin er i radianer. -cos, arccos +cos, arccos -Giver henholdsvis cosinus og den inverse cosinus af et tal. Også i radianer. +Giver henholdsvis cosinus og den inverse cosinus af et tal. Også i radianer. -pi, e +pi, e -Konstanter der repræsenterer henholdsvis &pgr; (3.14159...) og e (2.71828...). +Konstanter der repræsenterer henholdsvis &pgr; (3.14159...) og e (2.71828...). -Disse funktioner og konstanter og endog alle brugerdefinerede funktioner kan også bruges til at afgøre akseindstillinger. Se . +Disse funktioner og konstanter og endog alle brugerdefinerede funktioner kan også bruges til at afgøre akseindstillinger. Se . - Udvidelser - En udvidelse for en funktion angives ved at indtaste et semikolon, fulgt af udvidelsen, efter funktionens definition. Udvidelsen kan enten være skrevet i hurtigredigeringsfeltet eller ved at bruge &DCOP;-metoden Parser addFunction. Ingen af de udvidelser der er tilgængelige for parametriske funktioner bortset fra D[a,b] virker for polære funktioner også. For eksempel vil: + Udvidelser + En udvidelse for en funktion angives ved at indtaste et semikolon, fulgt af udvidelsen, efter funktionens definition. Udvidelsen kan enten være skrevet i hurtigredigeringsfeltet eller ved at bruge &DCOP;-metoden Parser addFunction. Ingen af de udvidelser der er tilgængelige for parametriske funktioner bortset fra D[a,b] virker for polære funktioner også. For eksempel vil: f(x)=x^2; A1 - vise grafen y=x2 med dens første afledede. Understøttede udvidelser er beskrevet nedenfor: + vise grafen y=x2 med dens første afledede. Understøttede udvidelser er beskrevet nedenfor: - N + N - Funktionen vil blive gemt men ikke tegnet. Derved kan den bruges ligesom en vilkårlig anden brugerdefineret eller prædefineret funktion. + Funktionen vil blive gemt men ikke tegnet. Derved kan den bruges ligesom en vilkårlig anden brugerdefineret eller prædefineret funktion. - A1 + A1 - Grafen af den afledede af funktionen vil også blive tegnet med samme farve men med mindre linjebredde. + Grafen af den afledede af funktionen vil også blive tegnet med samme farve men med mindre linjebredde. - A2 + A2 - Grafen af den anden afledede af funktionen vil også blive tegnet med samme farve men med mindre linjebredde. + Grafen af den anden afledede af funktionen vil også blive tegnet med samme farve men med mindre linjebredde. - D[a,b] + D[a,b] - Sætter det domæne for hvilket funktionen vil blive vist. + Sætter det domæne for hvilket funktionen vil blive vist. - P[a{,b...}] + P[a{,b...}] - Giver et sæt værdier for en gruppeparameter for hvilke funktionen skal vises. For eksempel vil: f(x,k)=k*x;P[1,2,3] plotte funktionerne f(x)=x, f(x)=2*x and f(x)=3*x. Du kan også bruge funktionerne som argumenterne til P-tilvalget. + Giver et sæt værdier for en gruppeparameter for hvilke funktionen skal vises. For eksempel vil: f(x,k)=k*x;P[1,2,3] plotte funktionerne f(x)=x, f(x)=2*x and f(x)=3*x. Du kan også bruge funktionerne som argumenterne til P-tilvalget. - Bemærk venligst at du også kan udføre alle disse operationer ved brug af editoren for funktioner. + Bemærk venligst at du også kan udføre alle disse operationer ved brug af editoren for funktioner. -Matematisk syntaks -&kmplot; bruger en almindelig måde at udtrykke matematiske funktioner, så du skulle ikke have besvær med at finde ud af det. Operatorerne som &kmplot; forstår er i nedadgående rækkefølge: +Matematisk syntaks +&kmplot; bruger en almindelig måde at udtrykke matematiske funktioner, så du skulle ikke have besvær med at finde ud af det. Operatorerne som &kmplot; forstår er i nedadgående rækkefølge: -^ -Karet-symbolet udfører eksponentiation. ⪚ giver 2^4 16. +^ +Karet-symbolet udfører eksponentiation. ⪚ giver 2^4 16. -*, / +*, / -Stjernen og skråstregen udfører multiplikation og division . ⪚ giver 3*4/2 6. +Stjernen og skråstregen udfører multiplikation og division . ⪚ giver 3*4/2 6. -+, - -Plus og minus symbolerne udfører addition og subtraktion. ⪚ giver 1+3-2 2. ++, - +Plus og minus symbolerne udfører addition og subtraktion. ⪚ giver 1+3-2 2. -Bemærk rækkefølgen hvilket betyder at hvis ingen parenteser bliver brugt, udføres eksponentiation før multiplikation/division, som igen udføres før addition/subtraktion. Så 1+2*4^2 giver 33, og ikke foreksempel 144. For at sætte dette ud af kraft bruges parenteser. For at bruge ovenstående eksempel: ((1+2)*4)^2 vil give 144. +Bemærk rækkefølgen hvilket betyder at hvis ingen parenteser bliver brugt, udføres eksponentiation før multiplikation/division, som igen udføres før addition/subtraktion. Så 1+2*4^2 giver 33, og ikke foreksempel 144. For at sætte dette ud af kraft bruges parenteser. For at bruge ovenstående eksempel: ((1+2)*4)^2 vil give 144. -Plotte-område -Som standard vil eksplicit givne funktioner blive plottet for hele den synlige del af x-aksen. Du kan angive et andet område i redigeringsdialogen for funktionen.) For hver pixel på x-aksen beregner &kmplot; en funktionsværdi. Hvis plotteområdet indeholder det resulterende punkt forbindes det til det sidst tegnede punkt med en linje. -Parametriske funktioner plottes for parameterværdier fra 0 op til 2&pgr;. Du kan også indstille plotteområdet i dialogen for funktionen. +Plotte-område +Som standard vil eksplicit givne funktioner blive plottet for hele den synlige del af x-aksen. Du kan angive et andet område i redigeringsdialogen for funktionen.) For hver pixel på x-aksen beregner &kmplot; en funktionsværdi. Hvis plotteområdet indeholder det resulterende punkt forbindes det til det sidst tegnede punkt med en linje. +Parametriske funktioner plottes for parameterværdier fra 0 op til 2&pgr;. Du kan også indstille plotteområdet i dialogen for funktionen. -Krydshårsmarkør -Mens musemarkøren er over plotteområdet ændres markøren til et krydshår. De aktuelle koordinater kan ses ved gennemsnittet med koordinatakserne og også i statuslinjen for neden af hovedvinduet. -Du kan spore en funktions værdier mere præcist ved at klik på eller ved siden af en graf. Den valgte funktion vises så i statuslinjen i den højre søjle. Krydshåret vil så blive fanget og farvet med samme farve som grafen. Hvis grafen har samme farve som baggrundsfarven, vil krydshåret have den inverterede farve af baggrunden. Når musen flyttes eller der trykkes på venstre eller højre piletastvil krydshåret følge funktionen og du ser den nuværende x- og y-værdi. Hvis krydshåret er tæt ved y-aksen, bliver rodværdien vist i statuslinjen. Du kan skifte mellem funktionerne med op- og ned-tasterne. Endnu et klik et sted i i vinduet eller tryk med en vilkårlig ikke-navigerende tast vil få dig ud af denne sporingstilstand. -Bemærk at sporing kun er m,ulig med eksplicit givne funktioner. Koordinaterne bliver altid vist i et kartesiskan system af koordinater. Hverken ikke-enkeltpunkt parametriske funktioner eller funktioner givet i polære koordinater kan spores på denne måde. +Krydshårsmarkør +Mens musemarkøren er over plotteområdet ændres markøren til et krydshår. De aktuelle koordinater kan ses ved gennemsnittet med koordinatakserne og også i statuslinjen for neden af hovedvinduet. +Du kan spore en funktions værdier mere præcist ved at klik på eller ved siden af en graf. Den valgte funktion vises så i statuslinjen i den højre søjle. Krydshåret vil så blive fanget og farvet med samme farve som grafen. Hvis grafen har samme farve som baggrundsfarven, vil krydshåret have den inverterede farve af baggrunden. Når musen flyttes eller der trykkes på venstre eller højre piletastvil krydshåret følge funktionen og du ser den nuværende x- og y-værdi. Hvis krydshåret er tæt ved y-aksen, bliver rodværdien vist i statuslinjen. Du kan skifte mellem funktionerne med op- og ned-tasterne. Endnu et klik et sted i i vinduet eller tryk med en vilkårlig ikke-navigerende tast vil få dig ud af denne sporingstilstand. +Bemærk at sporing kun er m,ulig med eksplicit givne funktioner. Koordinaterne bliver altid vist i et kartesiskan system af koordinater. Hverken ikke-enkeltpunkt parametriske funktioner eller funktioner givet i polære koordinater kan spores på denne måde. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/using.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/using.docbook index a0726799ff8..bd7eed5f01b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/using.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kmplot/using.docbook @@ -1,189 +1,79 @@ -Brug af &kmplot; - -&kmplot; bruger navngivne funktioner, som kan angives i Cartesiske koordinater (kaldet eksplicitte funktioner), polære koordinater eller som parametriske funktioner. For at indgive en funktion, vælges PlotRedigér plot... . Du kan indtaste nye funktioner i tekstfeltet Funktionsligning i &kmplot;'s hovedvindue. Tekstfeltet kan håndtere eksplicitte og polære funktioner. . Hver funktion du indgiver skal have et entydigt navn (&ie;, et navn der ikke er optaget af nogen af de eksisterende funktioner vist i listefeltet). Et funktionsnavn vil blive genereret automatisk hvis du ikke angiver et. - -For yderligere information om &kmplot;'s funktioner, se . +Brug af &kmplot; + +&kmplot; bruger navngivne funktioner, som kan angives i Cartesiske koordinater (kaldet eksplicitte funktioner), polære koordinater eller som parametriske funktioner. For at indgive en funktion, vælges PlotRedigér plot... . Du kan indtaste nye funktioner i tekstfeltet Funktionsligning i &kmplot;'s hovedvindue. Tekstfeltet kan håndtere eksplicitte og polære funktioner. . Hver funktion du indgiver skal have et entydigt navn (&ie;, et navn der ikke er optaget af nogen af de eksisterende funktioner vist i listefeltet). Et funktionsnavn vil blive genereret automatisk hvis du ikke angiver et. + +For yderligere information om &kmplot;'s funktioner, se . -Her er et skærmaftryk af &kmplot;'s velkomstvindue +Her er et skærmaftryk af &kmplot;'s velkomstvindue - Skærmaftryk + Skærmaftryk -Funktionstyper +Funktionstyper -Eksplicitte funktioner -For at indgive en eksplicit funktion (&ie;, en funktion på formen y=f(x)) til &kmplot;, indtastes den på følgende form: -f(x)=udtryk - Hvor: -f er navnet på funktionen, som kan være en vilkårlig streng af bogstaver og tal du vælger, forudsat den ikke starter med nogen af bogstaverne x, y eller r (da disse bruges til parametriske og polære funktioner). +Eksplicitte funktioner +For at indgive en eksplicit funktion (&ie;, en funktion på formen y=f(x)) til &kmplot;, indtastes den på følgende form: +f(x)=udtryk + Hvor: +f er navnet på funktionen, som kan være en vilkårlig streng af bogstaver og tal du vælger, forudsat den ikke starter med nogen af bogstaverne x, y eller r (da disse bruges til parametriske og polære funktioner). -x er x-koordinaten, der skal bruges i udtrykket der efterfølger lighedstegnet. Det er rent faktisk en dum variabel, så du kan bruge et vilkårligt variabelnavn du vil, virkningen vil være den samme. +x er x-koordinaten, der skal bruges i udtrykket der efterfølger lighedstegnet. Det er rent faktisk en dum variabel, så du kan bruge et vilkårligt variabelnavn du vil, virkningen vil være den samme. -udtryk er det udtryk der skal plottes, givet i passende syntaks for &kmplot;. Se . +udtryk er det udtryk der skal plottes, givet i passende syntaks for &kmplot;. Se . -Som et eksempel, for at tegne grafen for y=x2+2x, indtastes følgende i funktionsdialogen for &kmplot;: f(x)=x^2+2 +Som et eksempel, for at tegne grafen for y=x2+2x, indtastes følgende i funktionsdialogen for &kmplot;: f(x)=x^2+2 -Parametriske funktioner -Parametriske funktioner er dem hvor x- y-koordinater defineres ved separate funktioner af en anden variabel, ofte kaldet t. For at indgive en parametrisk funktion i &kmplot;, følges proceduren som for en eksplicit funktion, men navnet på funktionen der beskriver x-koordinaten startes med bogstavet x, og funktionen der beskriver y-koordinaten med bogstavet y. Som med eksplicitte funktioner, kan du bruge et vilkårligt variabelnavn du ønsker for parameteren. For at tegne en parametrisk funktion, skal du gå til PlotNyt parametrisk plot.... Et funktionsnavn vil blive lavet automatisk hvis du ikke angiver et. -Som et eksempel, lad os sige du ønsker at tegne en cirkel, som har parametriske ligninger x=sin(t), y=cos(t). I &kmplot;'s funktionsdialog, gøres så følgende: Åbn den parametriske plot-dialog med PlotNyt parametrisk plot... . Indtast navnet på funktionen, lad os sige cirkel, i Navnefeltet. Navnene på x- og y-funktionerne ændres så til at reflektere dette navn: x-funktionen bliver til xcircle(t) og y-funktionen bliver til ycircle(t). I x- og y-felterne, indtastes der passende ligninger, &ie;, xcircle(t)=sin(t) og ycircle(t)=cos(t). Klik nu på O.k., så vil funktionen blive tegnet. -Du kan indstille nogle yderligere valgmuligheder for plottet i denne dialog: +Parametriske funktioner +Parametriske funktioner er dem hvor x- y-koordinater defineres ved separate funktioner af en anden variabel, ofte kaldet t. For at indgive en parametrisk funktion i &kmplot;, følges proceduren som for en eksplicit funktion, men navnet på funktionen der beskriver x-koordinaten startes med bogstavet x, og funktionen der beskriver y-koordinaten med bogstavet y. Som med eksplicitte funktioner, kan du bruge et vilkårligt variabelnavn du ønsker for parameteren. For at tegne en parametrisk funktion, skal du gå til PlotNyt parametrisk plot.... Et funktionsnavn vil blive lavet automatisk hvis du ikke angiver et. +Som et eksempel, lad os sige du ønsker at tegne en cirkel, som har parametriske ligninger x=sin(t), y=cos(t). I &kmplot;'s funktionsdialog, gøres så følgende: Åbn den parametriske plot-dialog med PlotNyt parametrisk plot... . Indtast navnet på funktionen, lad os sige cirkel, i Navnefeltet. Navnene på x- og y-funktionerne ændres så til at reflektere dette navn: x-funktionen bliver til xcircle(t) og y-funktionen bliver til ycircle(t). I x- og y-felterne, indtastes der passende ligninger, &ie;, xcircle(t)=sin(t) og ycircle(t)=cos(t). Klik nu på O.k., så vil funktionen blive tegnet. +Du kan indstille nogle yderligere valgmuligheder for plottet i denne dialog: -Skjul +Skjul -Hvis dette er valgt, bliver plotte ikke tegnet, men &kmplot; husker funktionens definition, så du kan bruge den til at definere andre funktioner. +Hvis dette er valgt, bliver plotte ikke tegnet, men &kmplot; husker funktionens definition, så du kan bruge den til at definere andre funktioner. -Selvvalgt plot-minimumområde -Selvvalgt plot-maksimumområde +Selvvalgt plot-minimumområde +Selvvalgt plot-maksimumområde -Hvis dette er valgt, kan du ændre maksimum- og minimum-værdierne for parameteren t for hvilken funktionen plottes ved brug af min- og maks-felterne. +Hvis dette er valgt, kan du ændre maksimum- og minimum-værdierne for parameteren t for hvilken funktionen plottes ved brug af min- og maks-felterne. -Linjebredde: +Linjebredde: -Med dette kan du sætte bredden af den linje der tegnes i plotområdet, i enheder på 0,1mm. +Med dette kan du sætte bredden af den linje der tegnes i plotområdet, i enheder på 0,1mm. -Farve: +Farve: -Klik på farvefeltet og vælg en farve i den dialog der kommer frem. Linjen i plottet vil blive tegnet med denne farve. +Klik på farvefeltet og vælg en farve i den dialog der kommer frem. Linjen i plottet vil blive tegnet med denne farve. @@ -191,208 +81,116 @@ -Indtastning af funktioner i polære koordinater - -I polære koordinater repræsenteres et punkt ved sin afstand til 0-punktet (sædvanligvis kaldet r), og den vinkel en linje fra 0-punktet har med x-aksen (sædvanligvis repræsenteret ved det græske bogstav theta). For at angive funktioner i polære koordinater, bruges menuindgangen PlotNyt polært plot... . I feltet der hedder r, den fuldstændige funktionsdefinition, inklusive navnet på theta-variablen du ønsker at bruge, ⪚, for til at tegne Arkimedes' spiral r=theta, skrives: +Indtastning af funktioner i polære koordinater + +I polære koordinater repræsenteres et punkt ved sin afstand til 0-punktet (sædvanligvis kaldet r), og den vinkel en linje fra 0-punktet har med x-aksen (sædvanligvis repræsenteret ved det græske bogstav theta). For at angive funktioner i polære koordinater, bruges menuindgangen PlotNyt polært plot... . I feltet der hedder r, den fuldstændige funktionsdefinition, inklusive navnet på theta-variablen du ønsker at bruge, ⪚, for til at tegne Arkimedes' spiral r=theta, skrives: (theta)=theta - så hele linjen siger r(theta)=theta. Bemærk at du kan bruge et vilkårligt navn for theta-variablen, så r(foo)=foo ville have givet nøjagtigt det samme. + så hele linjen siger r(theta)=theta. Bemærk at du kan bruge et vilkårligt navn for theta-variablen, så r(foo)=foo ville have givet nøjagtigt det samme. -Kombination af funktioner -Funktioner kan kombineres til at producere nye funktioner. Indtast blot funktioner efter lighedstegnet i et udtryk som om funktionerne var variabler. For eksempel, hvis du har defineret funktioner f(x) og g(x), kan du plotte summen af f og g med: +Kombination af funktioner +Funktioner kan kombineres til at producere nye funktioner. Indtast blot funktioner efter lighedstegnet i et udtryk som om funktionerne var variabler. For eksempel, hvis du har defineret funktioner f(x) og g(x), kan du plotte summen af f og g med: sum(x)=f(x)+g(x) - + -Bemærk at du kun kan kombinere funktioner af samme type, ⪚ kan en eksplicit funktion ikke kombineres med en polær funktion. +Bemærk at du kun kan kombinere funktioner af samme type, ⪚ kan en eksplicit funktion ikke kombineres med en polær funktion. -Ændring af funktionernes udseende - -For at ændre udseendet af en funktions graf i hoved-plottevinduet, vælges funktionen i Redigér plot-dialogen, og der klikkes på Redigér-knappen. I den dialog der kommer frem, kan du ændre linjebredden i tekstfeltet, og farven på funktionens graf ved at klikke på farveknappen i for neden. Hvis du redigere en eksplicit funktion, vil du se en dialog med tre faneblade. I det første angiver du funktionens ligning. Fanebladet Afledte lader dig tegne første og anden afledte af funktionen. Med fanebladet Integral kan du tegne integralet af funktionen som beregnes ved brug af Euler's metode. -En anden måde at redigere en funktion er at højreklikke på grafen. I den menu der kommer frem vælges Redigér - -For yderligere information om popop-menuen, se . +Ændring af funktionernes udseende + +For at ændre udseendet af en funktions graf i hoved-plottevinduet, vælges funktionen i Redigér plot-dialogen, og der klikkes på Redigér-knappen. I den dialog der kommer frem, kan du ændre linjebredden i tekstfeltet, og farven på funktionens graf ved at klikke på farveknappen i for neden. Hvis du redigere en eksplicit funktion, vil du se en dialog med tre faneblade. I det første angiver du funktionens ligning. Fanebladet Afledte lader dig tegne første og anden afledte af funktionen. Med fanebladet Integral kan du tegne integralet af funktionen som beregnes ved brug af Euler's metode. +En anden måde at redigere en funktion er at højreklikke på grafen. I den menu der kommer frem vælges Redigér + +For yderligere information om popop-menuen, se . -Popop-menu +Popop-menu -Når der højreklikkes på en plot-funktion eller en enkeltpunkts parametrisk plot-funktion kommer en popop-menu frem. I denne menu er der fem punkter: +Når der højreklikkes på en plot-funktion eller en enkeltpunkts parametrisk plot-funktion kommer en popop-menu frem. I denne menu er der fem punkter: -Skjul - +Skjul + -Skjuler den valgte graf. Andre plot af grafens funktion vil stadig blive vist. +Skjuler den valgte graf. Andre plot af grafens funktion vil stadig blive vist. -Fjern - +Fjern + -Fjerner funktionen. Alle dens grafer forsvinder. +Fjerner funktionen. Alle dens grafer forsvinder. -Redigér - +Redigér + -Viser editor-dialog for den valgte funktion. +Viser editor-dialog for den valgte funktion. -Kopiér - +Kopiér + -Kopierer grafen til en anden kørende instans af &kmplot;. +Kopierer grafen til en anden kørende instans af &kmplot;. -Flyt - +Flyt + -Flytter grafen til en anden kørende instans af &kmplot;. +Flytter grafen til en anden kørende instans af &kmplot;. -For plot-funktioner er der også følgende fire punkter: +For plot-funktioner er der også følgende fire punkter: -Få y-værdi - +Få y-værdi + -Åbner en dialog i hvilken dan finde y-værdien der svarer til en bestemt x-værdi. Den valgte graf vil bliv fremhævet i dialogen. Skriv en x-værdi i X-feltet, og klik på Beregn (eller tryk på &Enter;). Den tilsvarende y-værdi bliver så vist under Y. +Åbner en dialog i hvilken dan finde y-værdien der svarer til en bestemt x-værdi. Den valgte graf vil bliv fremhævet i dialogen. Skriv en x-værdi i X-feltet, og klik på Beregn (eller tryk på &Enter;). Den tilsvarende y-værdi bliver så vist under Y. -Søg efter minimumsværdien - +Søg efter minimumsværdien + -Find minimumsværdien for grafen i et bestemt område. Den valgte graf bliver fremhævet i den dialog der kommer frem. Indtast nedre og øvre grænse for det område hvor du ønsker at søge efter et minimum, og klik på Find. Så vil x- og y-værdierne ved minimumspunktet blive vist. +Find minimumsværdien for grafen i et bestemt område. Den valgte graf bliver fremhævet i den dialog der kommer frem. Indtast nedre og øvre grænse for det område hvor du ønsker at søge efter et minimum, og klik på Find. Så vil x- og y-værdierne ved minimumspunktet blive vist. -Søg efter maksimumsværdien - +Søg efter maksimumsværdien + -Dette er det samme som Søg efter minimumsværdi ovenfor, men det finder maksima i stedet for minima. +Dette er det samme som Søg efter minimumsværdi ovenfor, men det finder maksima i stedet for minima. -Beregn integral - +Beregn integral + -Vælg x-værdierne for grafen i den nye dialog der kommer frem. Beregner integralet og markerer området mellem grafen og x-aksen i det valgte område i grafens farve. +Vælg x-værdierne for grafen i den nye dialog der kommer frem. Beregner integralet og markerer området mellem grafen og x-aksen i det valgte område i grafens farve. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/commands.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/commands.docbook index 2d863de1ee3..6f62370d370 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/commands.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/commands.docbook @@ -1,61 +1,42 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Hoved &kpercentage;-vinduet +Hoved &kpercentage;-vinduet -I hovedvinduet kan du kun skrive ind i en af de tre inddata-felte. Her skal du skrive dit gæt. Tryk på Enter eller klik på Anvend-knappen, for at se om du har det rigtigt. +I hovedvinduet kan du kun skrive ind i en af de tre inddata-felte. Her skal du skrive dit gæt. Tryk på Enter eller klik på Anvend-knappen, for at se om du har det rigtigt. -Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s hovedvindue +Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s hovedvindue - Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s hovedvindue + Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s hovedvindue -For neden er der to fremskridtslinjer der viser hvordan det går. Den øvre linje viser ratio af totalt antal forsøgte øvelser. Den nedre linje sammenligner den højre med de forkerte svar. Bemærker du at dette også er en procent-opgave? Forkert skrevet inddata (bogstaver, mellemrum, og så videre) har ingen indflydelse her. +For neden er der to fremskridtslinjer der viser hvordan det går. Den øvre linje viser ratio af totalt antal forsøgte øvelser. Den nedre linje sammenligner den højre med de forkerte svar. Bemærker du at dette også er en procent-opgave? Forkert skrevet inddata (bogstaver, mellemrum, og så videre) har ingen indflydelse her. -Du kan forlade dette vindue når som helst med Annullér-knappen. Du vil blive taget tilbage til velkomstvinduet. Der kan du vælge en anden type opgave eller afslutte &kpercentage;. +Du kan forlade dette vindue når som helst med Annullér-knappen. Du vil blive taget tilbage til velkomstvinduet. Der kan du vælge en anden type opgave eller afslutte &kpercentage;. -Hvis du trykker på Anvend-knappen, får du at vide om dit input var rigtigt eller forkert... +Hvis du trykker på Anvend-knappen, får du at vide om dit input var rigtigt eller forkert... -Information om rigtigt input +Information om rigtigt input - Information om rigtigt input + Information om rigtigt input -Den lille smiley der springer op og ned for hver opgave du løste rigtigt! +Den lille smiley der springer op og ned for hver opgave du løste rigtigt! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/credits.docbook index 031fb97d13c..b45913e25cd 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/credits.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/credits.docbook @@ -1,52 +1,20 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kpercentage; -Program ophavsret 2001 ved Matthias Messmer bmlmessmer@web.de -Bidragydere: -CVS, kodning og diskussionspartner: Robert Gogolok mail@robert-gogoloh.de og Carsten Niehaus cniehaus@gmx.de +&kpercentage; +Program ophavsret 2001 ved Matthias Messmer bmlmessmer@web.de +Bidragydere: +CVS, kodning og diskussionspartner: Robert Gogolok mail@robert-gogoloh.de og Carsten Niehaus cniehaus@gmx.de -Oprydning og fejlretning af koden: Primoz Anzur zerokode@gmx.net -Pixmaps: Elhay Achiam e_achiam@netvision.net.il +Oprydning og fejlretning af koden: Primoz Anzur zerokode@gmx.net +Pixmaps: Elhay Achiam e_achiam@netvision.net.il -Stævning og godt engelsk: Jonathan Drews j.e.drews@att.net +Stævning og godt engelsk: Jonathan Drews j.e.drews@att.net -Dokumentation ophavsret 2001 ved Matthias Messmer bmlmessmer@web.de +Dokumentation ophavsret 2001 ved Matthias Messmer bmlmessmer@web.de &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/devel.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/devel.docbook index e264afd3b0d..20b3d5dbea7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/devel.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/devel.docbook @@ -1,11 +1,7 @@ -Udviklers guide til &kpercentage; +Udviklers guide til &kpercentage; -Hvis du ønsker at bidrage til &kpercentage;, så føl dig fri til at skrive til mig på bmlmessmer@web.de. +Hvis du ønsker at bidrage til &kpercentage;, så føl dig fri til at skrive til mig på bmlmessmer@web.de. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/faq.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/faq.docbook index c84bf1229c1..6413b855ccb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/faq.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/faq.docbook @@ -1,21 +1,11 @@ -Spørgsmål og svar -&reporting.bugs; &updating.documentation; +Spørgsmål og svar +&reporting.bugs; &updating.documentation; -Jeg fik ingen hjælp ved at trykke på Hjælp-knappen i &kpercentage;? - - -Hvis du fik &kpercentage; fra CVS, må du installere dokumentationen separat +Jeg fik ingen hjælp ved at trykke på Hjælp-knappen i &kpercentage;? + + +Hvis du fik &kpercentage; fra CVS, må du installere dokumentationen separat diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/index.docbook index 86630b57458..196fa536c07 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/index.docbook @@ -9,8 +9,7 @@ - + ]> @@ -18,89 +17,43 @@ -&kpercentage;-håndbogen +&kpercentage;-håndbogen -Matthias Messmer
&Matthias.Messmer.mail;
+Matthias Messmer
&Matthias.Messmer.mail;
 -Carsten Niehaus
cniehaus@gmx.de
+Carsten Niehaus
cniehaus@gmx.de
 -Robert Gogolok
&Robert.Gogolok.mail;
+Robert Gogolok
&Robert.Gogolok.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2001 -2002 -&Matthias.Messmer; +2001 +2002 +&Matthias.Messmer; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-10-08 -1.2 +2002-10-08 +1.2 -&kpercentage; er et lille matematikprogram der vil hjælpe elever til at forbedre deres evner til at beregne procenter. &kpercentage; er en del af &kde;-EDU-projektet: http://edu.kde.org/ +&kpercentage; er et lille matematikprogram der vil hjælpe elever til at forbedre deres evner til at beregne procenter. &kpercentage; er en del af &kde;-EDU-projektet: http://edu.kde.org/ -KDE -KPercentage -EDU -underholdende uddannelse -procenter +KDE +KPercentage +EDU +underholdende uddannelse +procenter diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/install.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/install.docbook index 90dac73e6a2..ce66c6c4283 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/install.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/install.docbook @@ -1,21 +1,14 @@ -Installation +Installation - &kpercentage; er en del af KDE-EDU-projektet: http://edu.kde.org/ + &kpercentage; er en del af KDE-EDU-projektet: http://edu.kde.org/ -Information om &kpercentage; kan findes på &kpercentage;' hjemmesiden. +Information om &kpercentage; kan findes på &kpercentage;' hjemmesiden. &install.intro.documentation; &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/introduction.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/introduction.docbook index 30ad0e4d854..894abefb926 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/introduction.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/introduction.docbook @@ -1,12 +1,9 @@ -Indledning +Indledning -&kpercentage; er et lille matematik-program der vil hjælpe elever til at forbedre deres evner til at beregne procenter. +&kpercentage; er et lille matematik-program der vil hjælpe elever til at forbedre deres evner til at beregne procenter. -Der er et specielt træningsafsnit for de tre basale opgaver. Endelig kan eleven vælge en tilfældig tilstand, i hvilken alle tre opgaver blandes tilfældigt. +Der er et specielt træningsafsnit for de tre basale opgaver. Endelig kan eleven vælge en tilfældig tilstand, i hvilken alle tre opgaver blandes tilfældigt. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/using.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/using.docbook index 92610d0a370..18a4fed438f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/using.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kpercentage/using.docbook @@ -1,78 +1,60 @@ -Brug af &kpercentage; +Brug af &kpercentage; -Velkomstvinduet lader dig vælge typen af øvelse ved at klikke på en af knapperne. Knapperne er markerede med den værdi der skal udregnes i øvelserne. +Velkomstvinduet lader dig vælge typen af øvelse ved at klikke på en af knapperne. Knapperne er markerede med den værdi der skal udregnes i øvelserne. - Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s velkomstvindue + Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s velkomstvindue - Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s velkomstvindue + Her er et skærmbillede af &kpercentage;'s velkomstvindue -Flere &kpercentage;-egenskaber +Flere &kpercentage;-egenskaber -Til venstre kan et antal øvelser vælges. Man kan vælge fra 1 til 10 opgaver. +Til venstre kan et antal øvelser vælges. Man kan vælge fra 1 til 10 opgaver. -Til højre kan du ændre sværhedsgraden: +Til højre kan du ændre sværhedsgraden: -Let +Let -Kun procenter med værdier der er nemme at regne ud gives. +Kun procenter med værdier der er nemme at regne ud gives. -Mellem +Mellem -Svære procenter er inkludered, selv nogle med værdier større end 100% +Svære procenter er inkludered, selv nogle med værdier større end 100% -Skørt +Skørt -Enhver procent op til 200% kan forekomme. Alle værdier er imidlertid hele tal så vær ærlig, regn dem ud i hovedet! +Enhver procent op til 200% kan forekomme. Alle værdier er imidlertid hele tal så vær ærlig, regn dem ud i hovedet! -Der er nogle integrerede hjælpefunktioner. Som sædvanlig kommer nogle værktøjsvink frem når musen er over et kontrol-element såsom en knap eller en redigeringslinje. Hvis du klikker på Hjælp-knappen, popper en lille menu op med yderligere muligheder: +Der er nogle integrerede hjælpefunktioner. Som sædvanlig kommer nogle værktøjsvink frem når musen er over et kontrol-element såsom en knap eller en redigeringslinje. Hvis du klikker på Hjælp-knappen, popper en lille menu op med yderligere muligheder: - Hjælpe-popop-menuen + Hjælpe-popop-menuen - Hjælpe-popop-menuen + Hjælpe-popop-menuen diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook index b8761454b9c..e269152654d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ai-contents.docbook @@ -1,200 +1,45 @@ -Astroinfo: Indholdsfortegnelse +Astroinfo: Indholdsfortegnelse -Himmelrummet og dets koordinatsystemer - Himmelens koordinatsystemer - Himlens ækvator - Himlens poler - Himmelkuglen (himmelsfæren) - Ekliptika - Jævndøgnspunkterne - Geografiske koordinater - Storcirkler - Horisonten - Timevinkel - Den lokale meridian - Præcession - Zenit +Himmelrummet og dets koordinatsystemer + Himmelens koordinatsystemer + Himlens ækvator + Himlens poler + Himmelkuglen (himmelsfæren) + Ekliptika + Jævndøgnspunkterne + Geografiske koordinater + Storcirkler + Horisonten + Timevinkel + Den lokale meridian + Præcession + Zenit -Tid - Juliansk dag - Skudår - Siderisk tid (stjernetid) - Tidszoner - Universel tid +Tid + Juliansk dag + Skudår + Siderisk tid (stjernetid) + Tidszoner + Universel tid -Fysik - Strålingen fra et absolut sortlegeme - Mørkt stof - Flux - Lysstyrke - Parallakse - Retrograd bevægelse +Fysik + Strålingen fra et absolut sortlegeme + Mørkt stof + Flux + Lysstyrke + Parallakse + Retrograd bevægelse -Astrofysik - Elliptiske galakser - Spiralformede galakser - Størrelsesklasser - Stjerner: En introduktion (OSS) - Stjerners farver og temperaturer +Astrofysik + Elliptiske galakser + Spiralformede galakser + Størrelsesklasser + Stjerner: En introduktion (OSS) + Stjerners farver og temperaturer diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook index 2488db93a3c..fcf1f3b0bef 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/altvstime.docbook @@ -1,75 +1,30 @@ -Værktøjet Højde vs. tid -Værktøjer -Værktøjet Højde vs. tid +Værktøjet Højde vs. tid +Værktøjer +Værktøjet Højde vs. tid -Værktøjet Højde vs. tid +Værktøjet Højde vs. tid - Tegner en graf over Højde vs. tid + Tegner en graf over Højde vs. tid -Dette værktøj tegner en graf der viser et objekts højde på himlen som funktion af tiden, for ethvert tidspunkt set fra ethvert sted på jorden. Den øverste sektion viser en graf med højdevinklen afsat ud af den lodrette akse og tiden ud af den vandrette akse. Tiden vises i standardtidsregningens lokale tid under billedet og som siderisk tid ovenover grafen. Den nederste del af grafen er farvet grønlig for at vise at punkterne på denne del af grafen ligger under horisonten. -Der er flere måder at tilføje kurver til kurvevisningen. Den simpleste måde at tilføje en kurve for et eksisterende objekt er ved at skrive dets navn i feltet Navn og trykke på Enter-tasten eller Tegn kurve. Du kan også trykke på knappen Gennemse for at åbne vinduet Find objekt og vælge et objekt fra listen over kendte objekter. Hvis du vil tilføje dit eget punkt på himlen som ikke eksisterer i KStars database, skriver du bare et navn for punktet og dets koordinater i felterne RA og Dekl. Tryk på Tegn kurve så vises kurven (vær opmærksom på at det navn du bruger ikke må findes i databasen i forvejen). -Når du tilføjer en kurve til visningen tegnes dens "højde vs. tid"-kurve som en tyk hvid linje og dens navn tilføjes til dens listen nederst til højre. Alle andre kurver der fandtes i forvejen bliver vist som en tyndere rødlig kurve. Du kan vælge hvilken kurve der skal tegnes med den hvide streg ved at markere dens navn i listen. -Disse kurver viser et objekts højde (dets vinkel over horisonten) som en funktion af tiden. Når en kurve passerer midten af vinduet fra den nederste halvdet til den øverste er objektet "stået op", når kurven går ned i nederste halvdel igen er objektet "gået ned" igen. For eksempel i skærmaftrykket, går den lille planet Quaoar ned omkring 15:00 lokal tid, og står op omkring 04:00 lokal tid. -Et objekts højde afhænger både af hvor på jorden man befinder sig og af hvilken dato det er. Som standard bruges de data for tid og sted du har angivet i indstillingerne i &kstars;, men du kan ændre tiden og stedet på fanebladet Dato & sted. For at ændre stedet trykker du på knappen Vælg by... og kommer til vinduet Sæt geografisk sted. Du kan også skrive en breddegrad og længdegrad direkte for at se en kurve derfra. Tryk på Opdatér når du har skrevet dem. For at ændre datoen kan du bruge datovælgeren i KStars eller det felt der er på fanebladet og trykke på Opdatér. Vær opmærksom på at alle kurver du allerede har fået tegnet automatisk ændrer sig til de nye værdier når du ændrer på dato og/eller sted. +Dette værktøj tegner en graf der viser et objekts højde på himlen som funktion af tiden, for ethvert tidspunkt set fra ethvert sted på jorden. Den øverste sektion viser en graf med højdevinklen afsat ud af den lodrette akse og tiden ud af den vandrette akse. Tiden vises i standardtidsregningens lokale tid under billedet og som siderisk tid ovenover grafen. Den nederste del af grafen er farvet grønlig for at vise at punkterne på denne del af grafen ligger under horisonten. +Der er flere måder at tilføje kurver til kurvevisningen. Den simpleste måde at tilføje en kurve for et eksisterende objekt er ved at skrive dets navn i feltet Navn og trykke på Enter-tasten eller Tegn kurve. Du kan også trykke på knappen Gennemse for at åbne vinduet Find objekt og vælge et objekt fra listen over kendte objekter. Hvis du vil tilføje dit eget punkt på himlen som ikke eksisterer i KStars database, skriver du bare et navn for punktet og dets koordinater i felterne RA og Dekl. Tryk på Tegn kurve så vises kurven (vær opmærksom på at det navn du bruger ikke må findes i databasen i forvejen). +Når du tilføjer en kurve til visningen tegnes dens "højde vs. tid"-kurve som en tyk hvid linje og dens navn tilføjes til dens listen nederst til højre. Alle andre kurver der fandtes i forvejen bliver vist som en tyndere rødlig kurve. Du kan vælge hvilken kurve der skal tegnes med den hvide streg ved at markere dens navn i listen. +Disse kurver viser et objekts højde (dets vinkel over horisonten) som en funktion af tiden. Når en kurve passerer midten af vinduet fra den nederste halvdet til den øverste er objektet "stået op", når kurven går ned i nederste halvdel igen er objektet "gået ned" igen. For eksempel i skærmaftrykket, går den lille planet Quaoar ned omkring 15:00 lokal tid, og står op omkring 04:00 lokal tid. +Et objekts højde afhænger både af hvor på jorden man befinder sig og af hvilken dato det er. Som standard bruges de data for tid og sted du har angivet i indstillingerne i &kstars;, men du kan ændre tiden og stedet på fanebladet Dato & sted. For at ændre stedet trykker du på knappen Vælg by... og kommer til vinduet Sæt geografisk sted. Du kan også skrive en breddegrad og længdegrad direkte for at se en kurve derfra. Tryk på Opdatér når du har skrevet dem. For at ændre datoen kan du bruge datovælgeren i KStars eller det felt der er på fanebladet og trykke på Opdatér. Vær opmærksom på at alle kurver du allerede har fået tegnet automatisk ændrer sig til de nye værdier når du ændrer på dato og/eller sted. -Øvelse: -Tegn kurven over solhøjden. Vær sikker på at det geografiske sted er valgt godt langt fra Ækvator. Ændr datoen til en gang i juni og derefter til en gang i januar. Nu kan du nemt se hvorfor vi har årstider. Om vinteren er solen kortere tid over horisonten (vi har kortere dage) og dens højde er aldrig ret stor. +Øvelse: +Tegn kurven over solhøjden. Vær sikker på at det geografiske sted er valgt godt langt fra Ækvator. Ændr datoen til en gang i juni og derefter til en gang i januar. Nu kan du nemt se hvorfor vi har årstider. Om vinteren er solen kortere tid over horisonten (vi har kortere dage) og dens højde er aldrig ret stor. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook index 5c501b023e4..0e10cb08bb7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/astroinfo.docbook @@ -1,9 +1,5 @@ -Astroinfo-projektet +Astroinfo-projektet -Her kan du finde korte artikler som forklarer forskellige astronomiske emner i forbindelse med &kstars;. Der er svar på spørgsmål lige fra himmelrummets koordinatsystem til astronomiske mekanismer. Nogle af artiklerne indeholder også øvelser du kan udføre med &kstars; for at illustrere artiklens indhold. +Her kan du finde korte artikler som forklarer forskellige astronomiske emner i forbindelse med &kstars;. Der er svar på spørgsmål lige fra himmelrummets koordinatsystem til astronomiske mekanismer. Nogle af artiklerne indeholder også øvelser du kan udføre med &kstars; for at illustrere artiklens indhold. &contents; &skycoords; &cequator; &cpoles; &csphere; &ecliptic; &equinox; &geocoords; &greatcircle; &horizon; &hourangle; &meridian; &precession; &zenith; &julianday; &leapyear; &sidereal; &timezones; &utime; &blackbody; &darkmatter; &flux; &luminosity; ¶llax; &retrograde; &ellipgal; &spiralgal; &magnitude; &stars; &colorandtemp; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook index ccfd80702ce..b4e91f900da 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/blackbody.docbook @@ -2,69 +2,38 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Strålingen fra et sortlegeme -Strålingen fra et sortlegeme -Stjerners farver og temperaturer +Strålingen fra et sortlegeme +Strålingen fra et sortlegeme +Stjerners farver og temperaturer -Ved et sortlegeme forstås et idealiseret legeme med perfekt termisk udstråling. Da udstråling af lys og absorption af lys er symmetriske processer må en perfekt lyskilde også nødvendigvis absorbere lys perfekt. Derfor vil et sådant legeme ved stuetemperatur fremstå som fuldstændigt sort - derfor navnet sortlegeme. Ved højere temperaturer vil et sortlegeme derimod begynde at udsende synlig termisk stråling (Lys). +Ved et sortlegeme forstås et idealiseret legeme med perfekt termisk udstråling. Da udstråling af lys og absorption af lys er symmetriske processer må en perfekt lyskilde også nødvendigvis absorbere lys perfekt. Derfor vil et sådant legeme ved stuetemperatur fremstå som fuldstændigt sort - derfor navnet sortlegeme. Ved højere temperaturer vil et sortlegeme derimod begynde at udsende synlig termisk stråling (Lys). -Alle legemer, hvis temperatur er højere end det absolutte nulpunkt ( -273,15 grader celsius), udsender termisk stråling, men intet legeme er en perfekt lyskilde; alle materialer udstråler og absorberer lys bedre ved nogle bølgelængder end ved andre. Disse uregelmæssigheder gør det svært at studere interaktion mellem lys, varme og stof ved brug af almindelige legemer. +Alle legemer, hvis temperatur er højere end det absolutte nulpunkt ( -273,15 grader celsius), udsender termisk stråling, men intet legeme er en perfekt lyskilde; alle materialer udstråler og absorberer lys bedre ved nogle bølgelængder end ved andre. Disse uregelmæssigheder gør det svært at studere interaktion mellem lys, varme og stof ved brug af almindelige legemer. -Heldigvis er det muligt at konstruere et næsten perfekt sortlegeme. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra. Man borer så et meget lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen. +Heldigvis er det muligt at konstruere et næsten perfekt sortlegeme. Man bygger en kasse af et varmeledende materiale, f.eks. metal. Denne kasse skal være hermetisk lukket, således at lys ikke kan slippe ind udefra. Man borer så et meget lille hul i kassen. Det lys, der kommer ud af dette hul vil have egenskaber, der næsten fuldstændigt modsvarer lyset fra et ideelt sortlegeme med en temperatur svarende til luften inde i kassen. -I begyndelsen af det 20. århundrede studerede bl.a. videnskabsmændene Lord Rayleigh og Max Planck sortlegemestråling ved hjælp af en sådan kasse. Efter dette arbejde var Planck i stand til at give en beskrivelse af intensiteten af det lys et sortlegeme udstrålede, som funktion af dets bølgelængde. Derudover var han i stand til at beskrive hvordan dets spektrum ændrede sig ved ændringer i temperaturen. Plancks arbejde med sortlegemestråling er et af de områder af fysikken, der dannede grundlag for kvantemekanikken, men dette falder uheldigvis udenfor denne artikels område. +I begyndelsen af det 20. århundrede studerede bl.a. videnskabsmændene Lord Rayleigh og Max Planck sortlegemestråling ved hjælp af en sådan kasse. Efter dette arbejde var Planck i stand til at give en beskrivelse af intensiteten af det lys et sortlegeme udstrålede, som funktion af dets bølgelængde. Derudover var han i stand til at beskrive hvordan dets spektrum ændrede sig ved ændringer i temperaturen. Plancks arbejde med sortlegemestråling er et af de områder af fysikken, der dannede grundlag for kvantemekanikken, men dette falder uheldigvis udenfor denne artikels område. -Det Planck og andre fandt ud af var, at efterhånden som et sortlegemes temperatur øges, øges også mængden af lys, der udstråles pr. sekund, og at lysets spektrum ændres således at bølgelængden for den mest intense del går mod mere blålige farver (se figur 1). +Det Planck og andre fandt ud af var, at efterhånden som et sortlegemes temperatur øges, øges også mængden af lys, der udstråles pr. sekund, og at lysets spektrum ændres således at bølgelængden for den mest intense del går mod mere blålige farver (se figur 1). - + -For eksempel bliver en jernstang orangerød (rødglødende) hvis man opvarmer den til en vis temperatur, og dens farve ændres gradvist imod blåhvid (hvidglødende) hvis den opvarmes yderligere. +For eksempel bliver en jernstang orangerød (rødglødende) hvis man opvarmer den til en vis temperatur, og dens farve ændres gradvist imod blåhvid (hvidglødende) hvis den opvarmes yderligere. -I 1893 kvantificerede den tyske videnskabsmand Wilhelm Wein sammenhængen mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden for spektrets top med denne ligning: +I 1893 kvantificerede den tyske videnskabsmand Wilhelm Wein sammenhængen mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden for spektrets top med denne ligning: @@ -74,22 +43,17 @@ -hvor T er temperaturen i Kelvin. Weins lov (også kaldet Weins forskydningslov) kan udtrykkes i ord som "bølgelængden for den maksimale udstråling fra et sortlegeme er omvendt proportional med dets temperatur". Dette giver mening; lys med kortere bølgelængde (og dermed højere frekvens) svarer til fotoner med højere energi, hvilket man ville forvente af et varmere legeme. +hvor T er temperaturen i Kelvin. Weins lov (også kaldet Weins forskydningslov) kan udtrykkes i ord som "bølgelængden for den maksimale udstråling fra et sortlegeme er omvendt proportional med dets temperatur". Dette giver mening; lys med kortere bølgelængde (og dermed højere frekvens) svarer til fotoner med højere energi, hvilket man ville forvente af et varmere legeme. -For eksempel har solens overflade en gennemsnitstemperatur på 5800 K og den bølgelængde solen udsender mest lys med er: +For eksempel har solens overflade en gennemsnitstemperatur på 5800 K og den bølgelængde solen udsender mest lys med er: -Denne bølgelængde falder i den grønne del af det synlige lys' spektrum, men solen udstråler fotoner med både kortere og længere bølgelængde end lambda(max), og det menneskelige øje opfatter solens lys som gulligt/hvidt. +Denne bølgelængde falder i den grønne del af det synlige lys' spektrum, men solen udstråler fotoner med både kortere og længere bølgelængde end lambda(max), og det menneskelige øje opfatter solens lys som gulligt/hvidt. -I 1879 viste den østrigske fysiker Stephan Josef Stefan at et sortlegemes lysudsendelse, L er proportional med dets temperatur T opløftet til fjerde potens. +I 1879 viste den østrigske fysiker Stephan Josef Stefan at et sortlegemes lysudsendelse, L er proportional med dets temperatur T opløftet til fjerde potens. @@ -99,11 +63,9 @@ -hvor A er overfladearealet, alfa er en proportionalitetskonstant og T er temperaturen i Kelvin. Det betyder at hvis temperaturen fordobles (f.eks. fra 1000 K til 2000 K) vil den totale mængde energi, der udstråles, stige med en faktor 2^4 altså 16. +hvor A er overfladearealet, alfa er en proportionalitetskonstant og T er temperaturen i Kelvin. Det betyder at hvis temperaturen fordobles (f.eks. fra 1000 K til 2000 K) vil den totale mængde energi, der udstråles, stige med en faktor 2^4 altså 16. -Fem år senere udledte den østrigske fysiker Ludvig Boltzman den samme ligning, og den er nu kendt som Stephan-Boltzmans lov. Hvis vi antager en perfekt kugleformet stjerne har radius R bliver den mængde lys den udsender +Fem år senere udledte den østrigske fysiker Ludvig Boltzman den samme ligning, og den er nu kendt som Stephan-Boltzmans lov. Hvis vi antager en perfekt kugleformet stjerne har radius R bliver den mængde lys den udsender @@ -113,9 +75,7 @@ -hvor R er stjernens radius i cm og alfa er Stephan-Boltzmans konstant, som har værdien: +hvor R er stjernens radius i cm og alfa er Stephan-Boltzmans konstant, som har værdien: diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook index 7e8376bf336..3facafc5028 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-angdist.docbook @@ -1,39 +1,23 @@ -Modulet Vinkelafstand -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modulet Vinkelafstand +Modulet Vinkelafstand +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modulet Vinkelafstand -Regnemodulet Vinkelafstand +Regnemodulet Vinkelafstand - Vinkelafstand + Vinkelafstand -Værktøjet Vinkelafstand bruges til at måle vinklen mellem to vilkårlige punkter på himmelen. Du angiver simpelthen ækvatorielle koordinater for det ønskede par af punkter, og trykker derefter på knappen Beregn for at få vinklen mellem de to punkter. -Dette modul indeholder også en batch-tilstand. I batch-tilstanden angiver du en inddatafil som indeholder fire tal pr linje: RA- og Dec-værdier for par af punkter. Alternativt kan du angive en enkelt værdi for nogle af de fire koordinater i lommeregnerens felt (de tilsvarende værdier i inddatafilen skal springes over hvis de angives i lommeregneren). -Når du har angivet navnet på en inddatafil og på en uddatafil, trykkes blot på knappen Kør for at oprette uddatafilen. +Værktøjet Vinkelafstand bruges til at måle vinklen mellem to vilkårlige punkter på himmelen. Du angiver simpelthen ækvatorielle koordinater for det ønskede par af punkter, og trykker derefter på knappen Beregn for at få vinklen mellem de to punkter. +Dette modul indeholder også en batch-tilstand. I batch-tilstanden angiver du en inddatafil som indeholder fire tal pr linje: RA- og Dec-værdier for par af punkter. Alternativt kan du angive en enkelt værdi for nogle af de fire koordinater i lommeregnerens felt (de tilsvarende værdier i inddatafilen skal springes over hvis de angives i lommeregneren). +Når du har angivet navnet på en inddatafil og på en uddatafil, trykkes blot på knappen Kør for at oprette uddatafilen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook index dd6f4e18d30..1f0ada55215 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-apcoords.docbook @@ -1,45 +1,22 @@ -Modulet for tilsyneladende koordinater -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modulet for tilsyneladende koordinater +Modulet for tilsyneladende koordinater +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modulet for tilsyneladende koordinater -Modulet for udregning af tilsyneladende koordinater +Modulet for udregning af tilsyneladende koordinater - Tilsyneladende koordinater + Tilsyneladende koordinater -I modulet for tilsyneladende koordinater kan du omregne katalog-koordinaterne for et punkt på himlen til dets tilsyneladende koordinater (der hvor du skal kigge for at se punktet). Koordinaterne for objekter på himlen ligger ikke fast. Det skyldes bl.a præcessionen, nutationen og aberrationen. Dette modul tager hensyn til disse ting. -Brug modulet ved først at skrive den ønskede dato og tid i Mål Tid/Dato og derefter skrive katalogkoordinaterne under Katalogkoordinater. Du kan også angive katalogets epoch her (som regel 2000.0 for moderne kataloger). Når det er indtastet trykker du på Beregn og så vil objektets koordinater på "måletidspunktet" blive vist under Tilsyneladende koordinater. +I modulet for tilsyneladende koordinater kan du omregne katalog-koordinaterne for et punkt på himlen til dets tilsyneladende koordinater (der hvor du skal kigge for at se punktet). Koordinaterne for objekter på himlen ligger ikke fast. Det skyldes bl.a præcessionen, nutationen og aberrationen. Dette modul tager hensyn til disse ting. +Brug modulet ved først at skrive den ønskede dato og tid i Mål Tid/Dato og derefter skrive katalogkoordinaterne under Katalogkoordinater. Du kan også angive katalogets epoch her (som regel 2000.0 for moderne kataloger). Når det er indtastet trykker du på Beregn og så vil objektets koordinater på "måletidspunktet" blive vist under Tilsyneladende koordinater. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook index 1e89b0d7c64..ceb9a966410 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-dayduration.docbook @@ -1,31 +1,21 @@ -Daglængdemodul -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Daglængdemodul +Daglængdemodul +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Daglængdemodul -Modulet til beregning af daglængde +Modulet til beregning af daglængde - Daglængde + Daglængde -Dette modul bruges til at beregne både daglængde, solopgang, solpassage (middag) og solnedgang for enhver dato ethvert sted på jorden. Skriv de ønskede geografiske koordinater og datoen ind i de rigtige felter og tryk derefter på Beregn. +Dette modul bruges til at beregne både daglængde, solopgang, solpassage (middag) og solnedgang for enhver dato ethvert sted på jorden. Skriv de ønskede geografiske koordinater og datoen ind i de rigtige felter og tryk derefter på Beregn. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook index f9e64ce7292..31b0a0ed06b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-ecliptic.docbook @@ -1,45 +1,22 @@ -Modulet Ekliptiske koordinater -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modulet Ekliptiske koordinater +Modulet Ekliptiske koordinater +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modulet Ekliptiske koordinater -Regnemodulet Ekliptiske koordinater +Regnemodulet Ekliptiske koordinater - Ekliptiske koordinater + Ekliptiske koordinater -Dette modul konverterer mellem Ækvatorielle koordinater og Ekliptiske koordinater. Vælg først hvilke koordinater der skal være inddata i feltet Vælg inddatakoordinater. Udfyld derefter enten de tilsvarende koordinatværdier i feltet Ekliptiske koordinater eller Ækvatorielle koordinater. Tryk til sidst på knappen Beregn, så udfyldes de modsatte koordinater. -Modulet indeholder en batch-tilstand til at konvertere flere koordinatpar på en gang. Du skal oprette en inddatafil, hvor hver linje indeholder to værdier: parret med inddatakoordinater (enten ækvatorielle eller ekliptiske). Angiv derefter hvilke koordinater du bruger som inddata, og identificér inddata- og uddatafilnavnene. Tryk til sidst på knappen Kør for at oprette uddatafilen, som vil indeholde de konverterede koordinater (ækvatorielle eller ekliptiske, det modsatte af det du valgte som inddataværdier). +Dette modul konverterer mellem Ækvatorielle koordinater og Ekliptiske koordinater. Vælg først hvilke koordinater der skal være inddata i feltet Vælg inddatakoordinater. Udfyld derefter enten de tilsvarende koordinatværdier i feltet Ekliptiske koordinater eller Ækvatorielle koordinater. Tryk til sidst på knappen Beregn, så udfyldes de modsatte koordinater. +Modulet indeholder en batch-tilstand til at konvertere flere koordinatpar på en gang. Du skal oprette en inddatafil, hvor hver linje indeholder to værdier: parret med inddatakoordinater (enten ækvatorielle eller ekliptiske). Angiv derefter hvilke koordinater du bruger som inddata, og identificér inddata- og uddatafilnavnene. Tryk til sidst på knappen Kør for at oprette uddatafilen, som vil indeholde de konverterede koordinater (ækvatorielle eller ekliptiske, det modsatte af det du valgte som inddataværdier). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook index 941056d2873..c58ba98bfe1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-eqgal.docbook @@ -1,42 +1,22 @@ -Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) +Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) -Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) +Modul til omregning af koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) - Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet) + Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet) -Dette modul bruges til at omregne koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) og omvendt. Vælg først hvilken slags koordinater du vil indsætte i sektionen Valg af inddata. Indsæt derefter de koordinater du vil omregne under enten Koordinater i mælkevejssystemet eller Koordinater i ækvatorsystemet, og tryk på Beregn for at få beregnet koordinaterne i det andet koordinatsystem. +Dette modul bruges til at omregne koordinater mellem ækvatorsystemet og mælkevejssystemet (galaksesystemet) og omvendt. Vælg først hvilken slags koordinater du vil indsætte i sektionen Valg af inddata. Indsæt derefter de koordinater du vil omregne under enten Koordinater i mælkevejssystemet eller Koordinater i ækvatorsystemet, og tryk på Beregn for at få beregnet koordinaterne i det andet koordinatsystem. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook index 3cf7a91de52..3c1fe3ea9ed 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-equinox.docbook @@ -1,37 +1,22 @@ -Modulet jævndøgn og solhverv -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modulet jævndøgn og solhverv +Modulet jævndøgn og solhverv +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modulet jævndøgn og solhverv -Modulet jævndøgn og solhverv +Modulet jævndøgn og solhverv - Jævndøgn og solhverv + Jævndøgn og solhverv -Modulet Jævndøgn og solhverv beregner dato og tid for et jævndøgn eller solhverv for et givet år. Du angiver hvilken begivenhed (forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn eller vintersolhverv) som skal undersøges, og året. Tryk derefter på knappen Beregn for at få fat i dato og tidspunkt for begivenheden, og længden for den tilsvarende årstid i dage. -Dette modul indeholder en batch-tilstand. For at bruge denne, laves en inddatafil hvis linjer hver indeholder et år hvor jævndøgn eller solhverv skal beregnes. Angiv derefter inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen Kør for at oprette uddatafilen. Hver linje i uddatafilen indeholder inddataåret, dato og tidspunkt for hver begivenhed, og længden af hver årstid. +Modulet Jævndøgn og solhverv beregner dato og tid for et jævndøgn eller solhverv for et givet år. Du angiver hvilken begivenhed (forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn eller vintersolhverv) som skal undersøges, og året. Tryk derefter på knappen Beregn for at få fat i dato og tidspunkt for begivenheden, og længden for den tilsvarende årstid i dage. +Dette modul indeholder en batch-tilstand. For at bruge denne, laves en inddatafil hvis linjer hver indeholder et år hvor jævndøgn eller solhverv skal beregnes. Angiv derefter inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen Kør for at oprette uddatafilen. Hver linje i uddatafilen indeholder inddataåret, dato og tidspunkt for hver begivenhed, og længden af hver årstid. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook index d64896f95f8..15f025e12db 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-geodetic.docbook @@ -1,45 +1,22 @@ -Geodætisk koordinatmodul -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Geodætisk koordinatmodul +Geodætisk koordinatmodul +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Geodætisk koordinatmodul -Modul til omregning af geodætiske koordinater +Modul til omregning af geodætiske koordinater - Geodætiske koordinater + Geodætiske koordinater -Det normale geografiske koordinatsystem går ud fra at jorden er perfekt kugleformet. Det er næsten rigtigt, så geografiske koordinater kan bruges til de fleste formål. Men hvis man skal lave meget præcise ting må man tage udgangspunkt i jordens faktiske form. Jorden er ellipseformet, afstanden rundt om jorden ved ækvator er 0,3% større end en storcirkel som passerer igennem polerne. Det geodætiske koordinatsystem tager hensyn til jordens ellipseform og angiver en position på jordens overflade med kartesiske koordinater (X, Y og Z). -For at bruge modulet skal du først vælge hvilken slags koordinater du vil bruge i afsnittet Vælg inddata. Så skrive de koordinater du vil have omregnet enten i afsnittet Kartesiske koordinater eller sektionen Geografiske koordinater. Omregningen af koordinaterne sker når du så trykker på Beregn. +Det normale geografiske koordinatsystem går ud fra at jorden er perfekt kugleformet. Det er næsten rigtigt, så geografiske koordinater kan bruges til de fleste formål. Men hvis man skal lave meget præcise ting må man tage udgangspunkt i jordens faktiske form. Jorden er ellipseformet, afstanden rundt om jorden ved ækvator er 0,3% større end en storcirkel som passerer igennem polerne. Det geodætiske koordinatsystem tager hensyn til jordens ellipseform og angiver en position på jordens overflade med kartesiske koordinater (X, Y og Z). +For at bruge modulet skal du først vælge hvilken slags koordinater du vil bruge i afsnittet Vælg inddata. Så skrive de koordinater du vil have omregnet enten i afsnittet Kartesiske koordinater eller sektionen Geografiske koordinater. Omregningen af koordinaterne sker når du så trykker på Beregn. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook index 252d1e2a4e8..70248d57a0f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-horizontal.docbook @@ -1,42 +1,22 @@ -Modul for koordinater i horisontsystemet -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modul for koordinater i horisontsystemet +Modul for koordinater i horisontsystemet +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modul for koordinater i horisontsystemet -Modul til omregning af koordinater til horisontsystemet +Modul til omregning af koordinater til horisontsystemet - Koordinater i horisontsystemet + Koordinater i horisontsystemet -Dette modul omregner koordinater fra Ækvatorsystemet til Horisontsystemet. Vælg først dato, tid og geografiske koordinater for beregningen i afsnittet Inddata. Fyld så de koordinater i ækvatorsystemet der skal omregnes ind i afsnittet Koordinater i ækvatorsystemet sammen med deres katalogs epoch. Når du så trykker på Beregn vises de tilsvarende koordinater i horisontsystemet i afsnittet Koordinater i horisontsystemet. +Dette modul omregner koordinater fra Ækvatorsystemet til Horisontsystemet. Vælg først dato, tid og geografiske koordinater for beregningen i afsnittet Inddata. Fyld så de koordinater i ækvatorsystemet der skal omregnes ind i afsnittet Koordinater i ækvatorsystemet sammen med deres katalogs epoch. Når du så trykker på Beregn vises de tilsvarende koordinater i horisontsystemet i afsnittet Koordinater i horisontsystemet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook index c0ab74d5af3..1e7c2ac54c5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-julianday.docbook @@ -1,45 +1,27 @@ -Juliansk dag-modul -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Juliansk dag-modul +Juliansk dag-modul +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Juliansk dag-modul -Modulet til beregning af juliansk dag +Modulet til beregning af juliansk dag - Juliansk dag + Juliansk dag -Dette modul omregner mellem kalenderdato, Juliansk dag og Modificeret juliansk dag. Den modificerede julianske dag er bare den julianske dag - 2,400,000.5. For at bruge dette modul skal du skrive værdierne af en af de 3 tidsregninger og trykke på Beregn, så vil de øvrige værdier blive vist. +Dette modul omregner mellem kalenderdato, Juliansk dag og Modificeret juliansk dag. Den modificerede julianske dag er bare den julianske dag - 2,400,000.5. For at bruge dette modul skal du skrive værdierne af en af de 3 tidsregninger og trykke på Beregn, så vil de øvrige værdier blive vist. -Øvelse: -Hvilken kalenderdato svarer MJD = 0,0 til? +Øvelse: +Hvilken kalenderdato svarer MJD = 0,0 til? diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook index 70c2699f56f..f98e5af2931 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-planetcoords.docbook @@ -1,43 +1,22 @@ -Modulet Planetkoordinater -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modulet Planetkoordinater +Modulet Planetkoordinater +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modulet Planetkoordinater -Modulet Planetkoordinater +Modulet Planetkoordinater - Planetkoordinater + Planetkoordinater -Modulet Planetkoordinater beregner positionsdata for alle større himmellegemer i solsystemet, for hvilket som helst tidspunkt og dato og for hvilket som helst geografisk sted. Vælg blot Himmellegeme i solsystemet fra dropned-feltet, og angiv den ønskede dato, ønsket tidspunkt og geografisk sted (værdierne er forudindstillede i &kstars;' indstillinger). Tryk derefter på Beregn for at afgøre ækvator, horisont og ekliptiske koordinater for himmellegemet. -Dette modul indeholder en batch-tilstand. Du skal lave en inddatafil, hvor hver linje angiver værdier for inddataparametrene (himmellegeme i solsystemet, dato, tid, længdegrad og breddegrad). Du kan vælge at angive en konstant værdi for nogle af parametrene i lommeregnerens vindue (disse parametre skal springes over i inddatafilen). Du kan også angive de af uddataparametrene (ækvator, horisont og ekliptiske koordinater) der skal beregnes. Angiv til sidst inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen Kør for at oprette uddatafilen med de beregnede værdier. +Modulet Planetkoordinater beregner positionsdata for alle større himmellegemer i solsystemet, for hvilket som helst tidspunkt og dato og for hvilket som helst geografisk sted. Vælg blot Himmellegeme i solsystemet fra dropned-feltet, og angiv den ønskede dato, ønsket tidspunkt og geografisk sted (værdierne er forudindstillede i &kstars;' indstillinger). Tryk derefter på Beregn for at afgøre ækvator, horisont og ekliptiske koordinater for himmellegemet. +Dette modul indeholder en batch-tilstand. Du skal lave en inddatafil, hvor hver linje angiver værdier for inddataparametrene (himmellegeme i solsystemet, dato, tid, længdegrad og breddegrad). Du kan vælge at angive en konstant værdi for nogle af parametrene i lommeregnerens vindue (disse parametre skal springes over i inddatafilen). Du kan også angive de af uddataparametrene (ækvator, horisont og ekliptiske koordinater) der skal beregnes. Angiv til sidst inddata- og uddatafilnavnene, og tryk på knappen Kør for at oprette uddatafilen med de beregnede værdier. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook index 8cdfb70722f..bc4aab63906 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-precess.docbook @@ -1,43 +1,22 @@ -Præcessionsmodul -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Præcessionsmodul +Præcessionsmodul +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Præcessionsmodul -Modul til at beregne præcessionen +Modul til at beregne præcessionen - Præcession + Præcession -Dette modul fungerer på samme måde som modulet for tilsyneladende koordinater, men beregner kun effekten af præcessionen ikke nutationen eller aberrationen. -Modulet bruges ved at du først skriver input-koordinaterne og deres epoch i sektionen Originale koordinater, og derefter skriver den epoch du vil beregne koordinaterne for i sektionen Koordinater efter præcessionen. Tryk så på Beregn og objektets koordinater til den valgte epoch og korrigeret for præcessionen vises nu i sektionen Koordinater efter præcessionen. +Dette modul fungerer på samme måde som modulet for tilsyneladende koordinater, men beregner kun effekten af præcessionen ikke nutationen eller aberrationen. +Modulet bruges ved at du først skriver input-koordinaterne og deres epoch i sektionen Originale koordinater, og derefter skriver den epoch du vil beregne koordinaterne for i sektionen Koordinater efter præcessionen. Tryk så på Beregn og objektets koordinater til den valgte epoch og korrigeret for præcessionen vises nu i sektionen Koordinater efter præcessionen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook index 77ad32f7942..154dc7b26bd 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calc-sidereal.docbook @@ -1,37 +1,21 @@ -Modul for siderisk tid (stjernetid) -Værktøjer -Astronomisk lommeregner -Modul for siderisk tid (stjernetid) +Modul for siderisk tid (stjernetid) +Værktøjer +Astronomisk lommeregner +Modul for siderisk tid (stjernetid) -Modul til beregning af siderisk tid (stjernetid) +Modul til beregning af siderisk tid (stjernetid) - Siderisk tid (stjernetid) + Siderisk tid (stjernetid) -Dette modul bruges til at omregne mellem Universel tid og lokal siderisk tid (stjernetid). Vælg først om du vil bruge universel tid eller stjernetid som input i sektionenValg af input. Du skal også angive en geografisk længdegrad og en dato for beregningen foruden den universelle/sideriske tid. Når du trykker på Beregn omregnes tiden. +Dette modul bruges til at omregne mellem Universel tid og lokal siderisk tid (stjernetid). Vælg først om du vil bruge universel tid eller stjernetid som input i sektionenValg af input. Du skal også angive en geografisk længdegrad og en dato for beregningen foruden den universelle/sideriske tid. Når du trykker på Beregn omregnes tiden. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook index 0725f5ebd52..1421bd5d2eb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/calculator.docbook @@ -1,101 +1,28 @@ -Astronomisk lommeregner -Værktøjer -Astronomisk lommeregner +Astronomisk lommeregner +Værktøjer +Astronomisk lommeregner -&kstars;' astronomiske lommeregner indeholder moduler der giver dig direkte adgang til at bruge de algoritmer der benyttes i &kstars;. Modulerne er ordnet efter emner: Koordinatomregning -Vinkelafstand -Tilsyneladende koordinater -Ekliptiske koordinater -Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet) -Koordinater i horisontsystemet -Præcession +&kstars;' astronomiske lommeregner indeholder moduler der giver dig direkte adgang til at bruge de algoritmer der benyttes i &kstars;. Modulerne er ordnet efter emner: Koordinatomregning +Vinkelafstand +Tilsyneladende koordinater +Ekliptiske koordinater +Koordinater i Ækvatorsystemet/Mælkevejssystemet (Galaksesystemet) +Koordinater i horisontsystemet +Præcession -Koordinater på jorden -Geodætiske koordinater +Koordinater på jorden +Geodætiske koordinater -Solsystem -Koordinater på planeter +Solsystem +Koordinater på planeter -Omregning af tid -Daglængde -Jævndøgn og solhverv -Juliansk dag -Siderisk tid (stjernetid) +Omregning af tid +Daglængde +Jævndøgn og solhverv +Juliansk dag +Siderisk tid (stjernetid) &calc-angdist; &calc-apcoords; &calc-ecliptic; &calc-eqgal; &calc-horiz; &calc-precess; &calc-geodetic; &calc-planetcoords; &calc-dayduration; &calc-equinox; &calc-julian; &calc-sidereal; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook index e42d0d0c007..d3a58f7a866 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cequator.docbook @@ -1,34 +1,11 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Himlens ækvator -Himlens ækvator -Koordinater i ækvatorsystemet +Himlens ækvator +Himlens ækvator +Koordinater i ækvatorsystemet -Himlens ækvator er en tilsyneladende storcirkel på himmelkuglen. Himlens ækvator er grundplanet i himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, så det er defineret som de punkter på himlen der har en deklination på 0 grader. Den er også projektionen af jordens ækvator på himlen. -Himlens ækvator og ekliptika står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden kaldes forårs- og efterårsjævndøgnspunkterne. +Himlens ækvator er en tilsyneladende storcirkel på himmelkuglen. Himlens ækvator er grundplanet i himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, så det er defineret som de punkter på himlen der har en deklination på 0 grader. Den er også projektionen af jordens ækvator på himlen. +Himlens ækvator og ekliptika står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden kaldes forårs- og efterårsjævndøgnspunkterne. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook index cda9e0c613a..9368654bd4c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/colorandtemp.docbook @@ -2,126 +2,62 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Stjernernes farver og temperaturer -Stjernernes farver og temperaturer -Strålingen fra et sortlegeme Størrelsesklasseskala +Stjernernes farver og temperaturer +Stjernernes farver og temperaturer +Strålingen fra et sortlegeme Størrelsesklasseskala -Alle stjerner ser hvide ud ved første øjekast. Men når vi ser nærmere på dem kan vi se at de har mange forskellige farver: blå, hvid rød og gul er alle repræsenteret. I vinterstjernebilledet Orion kan man se en smuk kontrast mellem røde Betelgeuse i Orions "armhule" og blå Bellatrix ved hans skulder. Hvad grunden til forskellen på stjerners farver er, var et mysterium indtil for to århundreder siden, da fysikerne opnåede en stor nok forståelse af lysets natur og egenskaberne for stof ved meget høje temperaturer. +Alle stjerner ser hvide ud ved første øjekast. Men når vi ser nærmere på dem kan vi se at de har mange forskellige farver: blå, hvid rød og gul er alle repræsenteret. I vinterstjernebilledet Orion kan man se en smuk kontrast mellem røde Betelgeuse i Orions "armhule" og blå Bellatrix ved hans skulder. Hvad grunden til forskellen på stjerners farver er, var et mysterium indtil for to århundreder siden, da fysikerne opnåede en stor nok forståelse af lysets natur og egenskaberne for stof ved meget høje temperaturer. -Mere specifikt var det sortlegemestrålingens fysik, der muliggjorde en forståelse af forskellene i stjernernes farver. Kort efter at sortlegemestråling blev forstået opdagede man at stjernernes spektre er meget lig sortlegemestrålingskurver for forskellige temperaturer i området fra nogle få tusinde Kelvin op til ca. 50.000 Kelvin. En nærliggende forklaring er, at stjerner er sammenlignelige med sortlegemer, og at variationen i stjernernes farve er en konsekvens af deres overfladetemperaturer. +Mere specifikt var det sortlegemestrålingens fysik, der muliggjorde en forståelse af forskellene i stjernernes farver. Kort efter at sortlegemestråling blev forstået opdagede man at stjernernes spektre er meget lig sortlegemestrålingskurver for forskellige temperaturer i området fra nogle få tusinde Kelvin op til ca. 50.000 Kelvin. En nærliggende forklaring er, at stjerner er sammenlignelige med sortlegemer, og at variationen i stjernernes farve er en konsekvens af deres overfladetemperaturer. -Kolde stjerner (med spektraltype M og K) udstråler det meste af deres energi i det røde og infrarøde område af det elektromagnetiske spektrum, hvorfor vi ser dem som røde. Varme stjerner (med spektraltype O og B) udstråler mest ved blå og ultraviolette bølgelængder, hvilket får dem til at se blå eller hvide ud. +Kolde stjerner (med spektraltype M og K) udstråler det meste af deres energi i det røde og infrarøde område af det elektromagnetiske spektrum, hvorfor vi ser dem som røde. Varme stjerner (med spektraltype O og B) udstråler mest ved blå og ultraviolette bølgelængder, hvilket får dem til at se blå eller hvide ud. -Når vi skal afgøre en stjernes temperatur kan vi bruge reglen for sammenhæng mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden på den mest intense del af dets spektrum. Altså at når man øger temperaturen på et sortlegeme, går temperaturen på den mest intense del af dets spektrum mod kortere (mere blå) bølgelængder. Dette er illustreret i figur 1, hvor intensiteten for tre hypotetiske stjerner er afsat mod bølgelængde. "Regnbuen" indikerer de bølgelængder, der er synlige for det menneskelige øje. +Når vi skal afgøre en stjernes temperatur kan vi bruge reglen for sammenhæng mellem et sortlegemes temperatur og bølgelængden på den mest intense del af dets spektrum. Altså at når man øger temperaturen på et sortlegeme, går temperaturen på den mest intense del af dets spektrum mod kortere (mere blå) bølgelængder. Dette er illustreret i figur 1, hvor intensiteten for tre hypotetiske stjerner er afsat mod bølgelængde. "Regnbuen" indikerer de bølgelængder, der er synlige for det menneskelige øje. - + -Denne simple metode synes for så vidt at være korrekt, men da stjerner ikke er perfekte sortlegemer kan den ikke bruges til at måle deres temperatur nøjagtigt. Tilstedeværelsen af forskellige grundstoffer i stjernens atmosfære vil gøre at lys med visse bølgelængder bliver absorberet. Da disse absorbtionslinjer ikke er regelmæssigt fordelt over spektret kan de "flytte" dettes mest intense område. Derudover er det en tidskrævende opgave at optage et brugbart spektrum for en stjerne, hvilket i praksis gør denne teknik uanvendelig for større mængder stjerner. - -En alternativ metode gør brug af fotometri til at måle intensiteten af det lys, der passerer igennem forskellige filtre. Hvert filter tillader kun lys med visse bølgelængder at slippe igennem. Et meget brugt fotometrisk system kaldes Johnsons UBV system. Det gør brug af tre filtre: Henholdsvis U (ultraviolette), B (blå) og V (synlige, eng. "visible") dele af det elektromagnetiske spektrum lukkes igennem til måleudstyret. - -I UBV-fotometri gør man brug af et lysfølsomt apparat eller materiale (såsom film eller et CCD kamera) samt et teleskop, som rettes mod den stjerne man ønsker at måle på. Der optages en måling for hvert filter, hvilket giver tre tilsyneladende lysstyrker eller fluxer (energi pr. cm^2 pr. sekund) som tildeles enhederne Fu, Fb og Fv. Kvotienterne Fu/Fb og Fb/Fv er en kvantitativ måling af stjernens "farve" og kan bruges til at udlede dennes temperatur. Generelt gælder det, at jo højere en stjernes Fu/Fb og Fb/Fv kvotienter er, des varmere er stjernens overflade. - -For eksempel har stjernen Bellatrix i Orion Fb/Fv = 1.22, hvilket betyder at den er lysere set gennem et B filter end gennem et V filter. Derudover er dens Fu/Fb = 2.22, så den er lysest set gennem et U filter. Dette indikerer at den må være endog meget varm, da det mest intense område af dens spektrum må ligge indenfor det område, der passerer gennem et U filter, eller ved en endnu kortere bølgelængde. Bellatrix' overfladetemperatur, uddraget ved at sammenligne dens spektrum med detaljerede modeller, der tager højde for absorbtionslinjer, er omkring 25,000 kelvin. - -Vi kan gentage denne analyse for stjernen Betelgeuse. Dens Fb/Fv og Fu/Fb kvotienter er henholdsvis 0.15 og 0.18, så den er lysstærkest i V og svagest i U. Deraf følger, at den mest lysstærke del af Betelgeuses spektrum må ligge et sted i V filtrets område, eller ved en endnu længere bølgelængde. Betelgeuses overfladetemperatur er kun 2400 kelvin. - -Astronomer foretrækker at udtrykke stjerners farve som forskel i størrelsesklasser i stedet for flux. Farveindekset for Bellatrix er således - -B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (1,22) = -0,22, - -Ligeledes er farveindekset for Betelgeuse - -B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (0,18) = 1,85 - -Farveindekserne løber, som skalaen over størrelsesklasser, baglæns. Varme, blå stjerner har mindre og negative værdier for B-V end de køligere og rødere stjerner. - -En astronom kan altså, efter at have korrigeret for rødforskydning og interstellar lysabsorbtion bruge farveindekserne for en stjerne til at finde en nøjagtig temperatur for den pågældende stjerne. Sammenhængen mellem B-V og temperatur er illustreret i figur 2. +Denne simple metode synes for så vidt at være korrekt, men da stjerner ikke er perfekte sortlegemer kan den ikke bruges til at måle deres temperatur nøjagtigt. Tilstedeværelsen af forskellige grundstoffer i stjernens atmosfære vil gøre at lys med visse bølgelængder bliver absorberet. Da disse absorbtionslinjer ikke er regelmæssigt fordelt over spektret kan de "flytte" dettes mest intense område. Derudover er det en tidskrævende opgave at optage et brugbart spektrum for en stjerne, hvilket i praksis gør denne teknik uanvendelig for større mængder stjerner. + +En alternativ metode gør brug af fotometri til at måle intensiteten af det lys, der passerer igennem forskellige filtre. Hvert filter tillader kun lys med visse bølgelængder at slippe igennem. Et meget brugt fotometrisk system kaldes Johnsons UBV system. Det gør brug af tre filtre: Henholdsvis U (ultraviolette), B (blå) og V (synlige, eng. "visible") dele af det elektromagnetiske spektrum lukkes igennem til måleudstyret. + +I UBV-fotometri gør man brug af et lysfølsomt apparat eller materiale (såsom film eller et CCD kamera) samt et teleskop, som rettes mod den stjerne man ønsker at måle på. Der optages en måling for hvert filter, hvilket giver tre tilsyneladende lysstyrker eller fluxer (energi pr. cm^2 pr. sekund) som tildeles enhederne Fu, Fb og Fv. Kvotienterne Fu/Fb og Fb/Fv er en kvantitativ måling af stjernens "farve" og kan bruges til at udlede dennes temperatur. Generelt gælder det, at jo højere en stjernes Fu/Fb og Fb/Fv kvotienter er, des varmere er stjernens overflade. + +For eksempel har stjernen Bellatrix i Orion Fb/Fv = 1.22, hvilket betyder at den er lysere set gennem et B filter end gennem et V filter. Derudover er dens Fu/Fb = 2.22, så den er lysest set gennem et U filter. Dette indikerer at den må være endog meget varm, da det mest intense område af dens spektrum må ligge indenfor det område, der passerer gennem et U filter, eller ved en endnu kortere bølgelængde. Bellatrix' overfladetemperatur, uddraget ved at sammenligne dens spektrum med detaljerede modeller, der tager højde for absorbtionslinjer, er omkring 25,000 kelvin. + +Vi kan gentage denne analyse for stjernen Betelgeuse. Dens Fb/Fv og Fu/Fb kvotienter er henholdsvis 0.15 og 0.18, så den er lysstærkest i V og svagest i U. Deraf følger, at den mest lysstærke del af Betelgeuses spektrum må ligge et sted i V filtrets område, eller ved en endnu længere bølgelængde. Betelgeuses overfladetemperatur er kun 2400 kelvin. + +Astronomer foretrækker at udtrykke stjerners farve som forskel i størrelsesklasser i stedet for flux. Farveindekset for Bellatrix er således + +B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (1,22) = -0,22, + +Ligeledes er farveindekset for Betelgeuse + +B - V = -2,5 log (Fb/Fv) = -2,5 log (0,18) = 1,85 + +Farveindekserne løber, som skalaen over størrelsesklasser, baglæns. Varme, blå stjerner har mindre og negative værdier for B-V end de køligere og rødere stjerner. + +En astronom kan altså, efter at have korrigeret for rødforskydning og interstellar lysabsorbtion bruge farveindekserne for en stjerne til at finde en nøjagtig temperatur for den pågældende stjerne. Sammenhængen mellem B-V og temperatur er illustreret i figur 2. - + -Solen, med en overfladetemperatur på 5.800 K, har et B-V indeks på 0,62. +Solen, med en overfladetemperatur på 5.800 K, har et B-V indeks på 0,62. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook index 4ac0243b83b..a5562b966e3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/commands.docbook @@ -1,854 +1,252 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Menukommandoer -KommandoerMenu +Menukommandoer +KommandoerMenu -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Nyt vindue -Åbner et nyt &kstars;-vindue - - - - &Ctrl;W Fil Luk vindue -Luk &kstars;-vindue - - - - &Ctrl;D Fil Hent data... -Åbner værktøjet Hent ekstra data - - - - &Ctrl;O Fil Åbn FITS... -Åbner et FITS-billede i FITS-redigeringsværktøjet - - - - &Ctrl;I Fil Gem stjernekortet... -Gem et billede af det aktuelle stjernekort på disken - - - - &Ctrl;R Fil Kør script... -Kør det angivne KStars-script - - - - &Ctrl;P Fil Udskriv... -Udskriv det nuværende stjernekort (evt. til en PostScript-fil) - - - - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslut &kstars; + &Ctrl;N Fil Nyt vindue +Åbner et nyt &kstars;-vindue + + + + &Ctrl;W Fil Luk vindue +Luk &kstars;-vindue + + + + &Ctrl;D Fil Hent data... +Åbner værktøjet Hent ekstra data + + + + &Ctrl;O Fil Åbn FITS... +Åbner et FITS-billede i FITS-redigeringsværktøjet + + + + &Ctrl;I Fil Gem stjernekortet... +Gem et billede af det aktuelle stjernekort på disken + + + + &Ctrl;R Fil Kør script... +Kør det angivne KStars-script + + + + &Ctrl;P Fil Udskriv... +Udskriv det nuværende stjernekort (evt. til en PostScript-fil) + + + + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslut &kstars; -<guimenu ->Tid</guimenu ->-menuen +<guimenu>Tid</guimenu>-menuen - &Ctrl;E Tid Sæt tiden til nu -Sætter tiden efter computerens ur - - - - &Ctrl;S Tid Sæt tiden... -Indstil dato og klokkeslæt - - - -Tid Start/Stop tiden -Skifter mellem at tiden går eller står stille + &Ctrl;E Tid Sæt tiden til nu +Sætter tiden efter computerens ur + + + + &Ctrl;S Tid Sæt tiden... +Indstil dato og klokkeslæt + + + +Tid Start/Stop tiden +Skifter mellem at tiden går eller står stille -<guimenu ->Retning</guimenu ->-menuen +<guimenu>Retning</guimenu>-menuen - Z Retning Zenit -Centrér mod zenit (lige op) - - - - N Retning Nord -Centrér på nordpunktet på horisonten - - - - Ø Retning Øst -Centrér på østpunktet på horisonten - - - - S Retning Syd -Centrér på sydpunktet på horisonten - - - - V Retning Vest -Centrér på vestpunktet på horisonten - - - - &Ctrl;M Retning Sæt fokus manuelt... -Centrér skærmen på specifikle himmelkoordinater - - - - &Ctrl;F Retning Find objekt -Find objekter ud fra deres navn med vinduet Find objekt - - - - &Ctrl;T Retning Start/stop at følge objekt -Slå fokusering til/fra. Under fokusering forbliver skærmbilledet centreret på det nuværende fokuspunkt eller objekt. + Z Retning Zenit +Centrér mod zenit (lige op) + + + + N Retning Nord +Centrér på nordpunktet på horisonten + + + + Ø Retning Øst +Centrér på østpunktet på horisonten + + + + S Retning Syd +Centrér på sydpunktet på horisonten + + + + V Retning Vest +Centrér på vestpunktet på horisonten + + + + &Ctrl;M Retning Sæt fokus manuelt... +Centrér skærmen på specifikle himmelkoordinater + + + + &Ctrl;F Retning Find objekt +Find objekter ud fra deres navn med vinduet Find objekt + + + + &Ctrl;T Retning Start/stop at følge objekt +Slå fokusering til/fra. Under fokusering forbliver skærmbilledet centreret på det nuværende fokuspunkt eller objekt. -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen - + Vis Zoom ind -Zoomer ind på midten af skærmen - - - - - Vis Zoom ud -Zoomer ud - - - - &Ctrl;Z Vis Standardzoom -Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger - - - - &Ctrl;&Shift;Z Vis Zoom til vinkelstørrelse... -Zoom til den angivne vinkelsynsfelt - - - - &Ctrl;&Shift;F Vis Fuldskærmstilstand -Slå fuldskærmstilstand til og fra - - - - Mellemrumstast Vis Koordinater i horisont/ækvator-systemet -Skift mellem koordinatsystemerne: Horisontsystemet og Ækvatorsystemet + + Vis Zoom ind +Zoomer ind på midten af skærmen + + + + - Vis Zoom ud +Zoomer ud + + + + &Ctrl;Z Vis Standardzoom +Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger + + + + &Ctrl;&Shift;Z Vis Zoom til vinkelstørrelse... +Zoom til den angivne vinkelsynsfelt + + + + &Ctrl;&Shift;F Vis Fuldskærmstilstand +Slå fuldskærmstilstand til og fra + + + + Mellemrumstast Vis Koordinater i horisont/ækvator-systemet +Skift mellem koordinatsystemerne: Horisontsystemet og Ækvatorsystemet -<guimenu ->Enheder</guimenu ->-menuen +<guimenu>Enheder</guimenu>-menuen -Enheder Teleskopguide -Åbner Teleskop-opsætningsguiden som giver en trin for trin guide til at tilslutte dit teleskop og styre det med &kstars;. - - - -Enheder Enhedshåndteringen -Åbner enhedshåndteringen, som lader dig starte og stoppe enhedsdrivere og tilslutte til fjerne INDI servere. - - - -Enheder INDI kontrolpanel -Åbner INDI kontrolpanelet, som lader dig kontrollere alle de egenskaber en enhed understøtter. - - - -Enheder Indfang billedsekvens... -Tag billeder fra et CCD-kamera eller en netkameraenhed - - - -Enheder Indstil INDI -Åbner en dialog hvorfra du kan indstille INDI-relaterede egenskaber som f.eks. automatisk enhedsopdatering. +Enheder Teleskopguide +Åbner Teleskop-opsætningsguiden som giver en trin for trin guide til at tilslutte dit teleskop og styre det med &kstars;. + + + +Enheder Enhedshåndteringen +Åbner enhedshåndteringen, som lader dig starte og stoppe enhedsdrivere og tilslutte til fjerne INDI servere. + + + +Enheder INDI kontrolpanel +Åbner INDI kontrolpanelet, som lader dig kontrollere alle de egenskaber en enhed understøtter. + + + +Enheder Indfang billedsekvens... +Tag billeder fra et CCD-kamera eller en netkameraenhed + + + +Enheder Indstil INDI +Åbner en dialog hvorfra du kan indstille INDI-relaterede egenskaber som f.eks. automatisk enhedsopdatering. -<guimenu ->Værktøjer</guimenu ->-menuen +<guimenu>Værktøjer</guimenu>-menuen - &Ctrl;P Værktøjer Lommeregner... + &Ctrl;P Værktøjer Lommeregner... -Åbner astro-lommeregneren, som giver dig adgang til mange af de matematiske funktioner &kstars; bruger. +Åbner astro-lommeregneren, som giver dig adgang til mange af de matematiske funktioner &kstars; bruger. - - &Ctrl;L Værktøjer Observationsliste... - -Åbner værktøjet observationsliste, som giver dig bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekt som du vælger. - - - - - &Ctrl;V Værktøjer AAVSO Light Curves... + + &Ctrl;L Værktøjer Observationsliste... + +Åbner værktøjet observationsliste, som giver dig bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekt som du vælger. + + + + + &Ctrl;V Værktøjer AAVSO Light Curves... -Åbner AAVSO Light Curve Generator, som henter en kurve over lysstyrken for en hvilkensomhelst variabel stjerne fra "the American Association of Variable Star Observers". +Åbner AAVSO Light Curve Generator, som henter en kurve over lysstyrken for en hvilkensomhelst variabel stjerne fra "the American Association of Variable Star Observers". - &Ctrl;A Værktøjer Højde vs. tid... + &Ctrl;A Værktøjer Højde vs. tid... -Åbner Højde vs. tid, der kan tegne kurver over højden af et hvilket som helst objekt som funktion af tiden. Dette bruges f.eks. til at planlægge observationssessioner. +Åbner Højde vs. tid, der kan tegne kurver over højden af et hvilket som helst objekt som funktion af tiden. Dette bruges f.eks. til at planlægge observationssessioner. - &Ctrl;U Værktøjer Hvad sker der i aften... + &Ctrl;U Værktøjer Hvad sker der i aften... -Åbner Hvad sker der i aften, som viser en oversigt over de objekter der er synlige fra din position en given dato. +Åbner Hvad sker der i aften, som viser en oversigt over de objekter der er synlige fra din position en given dato. - &Ctrl;B Værktøjer Scriptbygger... + &Ctrl;B Værktøjer Scriptbygger... -Åbner værktøjet Scriptbygger, som er en grafisk brugerflade til at lave &kstars; DCOP-script. +Åbner værktøjet Scriptbygger, som er en grafisk brugerflade til at lave &kstars; DCOP-script. - &Ctrl;Y Værktøjer Solsystem... + &Ctrl;Y Værktøjer Solsystem... -Åbner Solsystemviseren, der viser et overordnet billede af solsystemet den dato KStars er indstillet til. +Åbner Solsystemviseren, der viser et overordnet billede af solsystemet den dato KStars er indstillet til. - &Ctrl;J Værktøjer Jupiters måner... + &Ctrl;J Værktøjer Jupiters måner... -Åbner Værktøj til Jupiters måner, som viser positionen af Jupiters 4 klareste måner som funktion af tiden. +Åbner Værktøj til Jupiters måner, som viser positionen af Jupiters 4 klareste måner som funktion af tiden. @@ -856,401 +254,143 @@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Infopanel Vis/skjul Infopanel -Vis/skjul alle tre infopaneler - - - -Opsætning Infopanel Vis/skjul tiden -Vis/skjul tiden i infopanelet - - - -Opsætning Infopanel Vis/skjul fokus -Vis/skjul fokuspunktet i infopanelet - - - -Opsætning Infopanel Vis/skjul sted -Vis/skjul stedet i infopanelet - - - -Opsætning Værktøjslinjer Vis/skjul hovedværktøjslinjen -Vis/skjul hovedværktøjslinjen - - - -Opsætning Værktøjslinjer Vis/skjul værktøjslinjen vis -Vis/skjul værktøjslinjens visning - - - -Opsætning Statuslinje Vis/skjul statuslinje -Vis/skjul statuslinjen - - - -Opsætning Statuslinje Vis/skjul Az/Alt-felt -Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. - - - -Opsætning Statuslinje Vis/skjul RA/Dec-felt -Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. - - - -Opsætning Farvesammensætninger -Denne undermenu indeholder alle de definerede farvesammensætninger, også dem du selv har defineret. Vælg et punkt for at bruge denne farvesammensætning. - - - -Opsætning FOV-symboler -Denne undermenu lister tilgængelige synfeltssymboler. Synfeltssymbolerne tegnes i skærmens centrum. Du kan vælge i listen med fordefinerede symboler (Intet symbol, 7x35 kikkert, En grad eller HST WFPC2), eller kan du definere dine egne symboler (eller ændre eksisterende symboler) med tilvalget Redigér synfeltssymboler.... - - - - &Ctrl;G Opsætning Sæt geografisk sted... +Opsætning Infopanel Vis/skjul Infopanel +Vis/skjul alle tre infopaneler + + + +Opsætning Infopanel Vis/skjul tiden +Vis/skjul tiden i infopanelet + + + +Opsætning Infopanel Vis/skjul fokus +Vis/skjul fokuspunktet i infopanelet + + + +Opsætning Infopanel Vis/skjul sted +Vis/skjul stedet i infopanelet + + + +Opsætning Værktøjslinjer Vis/skjul hovedværktøjslinjen +Vis/skjul hovedværktøjslinjen + + + +Opsætning Værktøjslinjer Vis/skjul værktøjslinjen vis +Vis/skjul værktøjslinjens visning + + + +Opsætning Statuslinje Vis/skjul statuslinje +Vis/skjul statuslinjen + + + +Opsætning Statuslinje Vis/skjul Az/Alt-felt +Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. + + + +Opsætning Statuslinje Vis/skjul RA/Dec-felt +Vis/skjul musemarkørens vandrette koordinater i statuslinjen. + + + +Opsætning Farvesammensætninger +Denne undermenu indeholder alle de definerede farvesammensætninger, også dem du selv har defineret. Vælg et punkt for at bruge denne farvesammensætning. + + + +Opsætning FOV-symboler +Denne undermenu lister tilgængelige synfeltssymboler. Synfeltssymbolerne tegnes i skærmens centrum. Du kan vælge i listen med fordefinerede symboler (Intet symbol, 7x35 kikkert, En grad eller HST WFPC2), eller kan du definere dine egne symboler (eller ændre eksisterende symboler) med tilvalget Redigér synfeltssymboler.... + + + + &Ctrl;G Opsætning Sæt geografisk sted... -Vælg et nyt geografisk sted +Vælg et nyt geografisk sted -Opsætning Indstil &kstars;... -Ændr indstillingsvalg - - - -Opsætning Startguide... -Åbner Indstillingsguiden, som lader dig indstille dit geografiske sted nemt og hente nogle yderligere datafiler. - +Opsætning Indstil &kstars;... +Ændr indstillingsvalg + + + +Opsætning Startguide... +Åbner Indstillingsguiden, som lader dig indstille dit geografiske sted nemt og hente nogle yderligere datafiler. + -<guimenu ->Hjælp</guimenu ->-menuen +<guimenu>Hjælp</guimenu>-menuen &help.menu.documentation; -Popop-menu -Popop-menuBeskrivelse - -Højreklikmenuen er forskellig alt efter hvilken slags himmelobjekt der klikkes på. Her kommer en liste over de ting den kan indeholde med den relevante objekttype i [kantede paranteser]. +Popop-menu +Popop-menuBeskrivelse + +Højreklikmenuen er forskellig alt efter hvilken slags himmelobjekt der klikkes på. Her kommer en liste over de ting den kan indeholde med den relevante objekttype i [kantede paranteser]. -[Alle] -Navn og type: De 3 første linjer viser objektets navn(e) og type. For stjerner vises deres spektraltype også her. - - - -[Alle] -Tiden for opgang/nedgang/passage for objektet på nuværende simuleringsdato vises i de næste 3 linjer. - - - -[Alle] -Centrér og følg: Centrér skærmen på dette sted og følg det. Det samme sker ved at dobbeltklikke. - - - -[Alle] -Vinkelafstand til...: Indtast "vinkelafstandstilstand". I denne tilstand tegnes en prikket linje fra det første objekt til nuværende museposition. Når du viser den sammenhængsafhængige menu for det andet objekt, siger punktet Beregn vinkelafstand. Vælges dette vises vinkelafstanden mellem de to objekter i statuslinjen. Du kan trykke på tasten Esc for at forlade vinkelafstandstilstand uden at måle en vinkel. - - - -[Alle] -Detaljer: Åbn vinduet Detaljer om objekt for dette objektet. - - - -[Alle] -Tilføj etiket: Tilføj en permanent etiket til objektet. Hvis objektet allerede har en etiket tilknyttet, siger punktet Fjern etiket. - - - -[Alle] -Vis... billede: Hent et billede af objektet fra internettet, og vis det i billedvisningsværktøjet. Teksten "..." erstattes af en kort beskrivelse af billedets oprindelse. Et objekt kan have flere billedlink tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. - - - -[Alle] -... side: Vis en netside om objektet i din standard-browser. Teksten "..." erstattes med en kort beskrivelse af siden. Et objekt kan have flere link tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. - - - -[Alle navngivne objekter] - -Objekter på himlen -Internetlink -Tilpasning -Tilføj link...: Giver dig mulighed for at tilføje dine egne link til pop op-menuen for ethvert objekt. Der åbnes en lille dialog hvor du kan skrive linkets &URL; og den tekst der skal stå i pop op-menuen. Du kan også markere om &URL;en er til et billede eller et HTML dokument, så &kstars; ved om det skal åbnes i en browser eller en billedfremviser. Du kan bruge denne funktion til at tilføje link til dokumenter på din egen harddisk, så funktionen kan f.eks. bruges til at tilknytte en observationslog eller egne billeder og egne informationer til objekter i &kstars;. Dine egne link indlæses automatisk når &kstars; indlæses, og de gemmes i mappen ~/.trinity/share/apps/kstars/, i filerne myimage_url.dat og myinfo_url.dat. Hvis du får samlet dig en større samling link kan du overveje om du ikke vil sende dem til os, så kommer de måske med i næste udgave af &kstars;! +[Alle] +Navn og type: De 3 første linjer viser objektets navn(e) og type. For stjerner vises deres spektraltype også her. + + + +[Alle] +Tiden for opgang/nedgang/passage for objektet på nuværende simuleringsdato vises i de næste 3 linjer. + + + +[Alle] +Centrér og følg: Centrér skærmen på dette sted og følg det. Det samme sker ved at dobbeltklikke. + + + +[Alle] +Vinkelafstand til...: Indtast "vinkelafstandstilstand". I denne tilstand tegnes en prikket linje fra det første objekt til nuværende museposition. Når du viser den sammenhængsafhængige menu for det andet objekt, siger punktet Beregn vinkelafstand. Vælges dette vises vinkelafstanden mellem de to objekter i statuslinjen. Du kan trykke på tasten Esc for at forlade vinkelafstandstilstand uden at måle en vinkel. + + + +[Alle] +Detaljer: Åbn vinduet Detaljer om objekt for dette objektet. + + + +[Alle] +Tilføj etiket: Tilføj en permanent etiket til objektet. Hvis objektet allerede har en etiket tilknyttet, siger punktet Fjern etiket. + + + +[Alle] +Vis... billede: Hent et billede af objektet fra internettet, og vis det i billedvisningsværktøjet. Teksten "..." erstattes af en kort beskrivelse af billedets oprindelse. Et objekt kan have flere billedlink tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. + + + +[Alle] +... side: Vis en netside om objektet i din standard-browser. Teksten "..." erstattes med en kort beskrivelse af siden. Et objekt kan have flere link tilgængelige i sin sammenhængsafhængige menu. + + + +[Alle navngivne objekter] + +Objekter på himlen +Internetlink +Tilpasning +Tilføj link...: Giver dig mulighed for at tilføje dine egne link til pop op-menuen for ethvert objekt. Der åbnes en lille dialog hvor du kan skrive linkets &URL; og den tekst der skal stå i pop op-menuen. Du kan også markere om &URL;en er til et billede eller et HTML dokument, så &kstars; ved om det skal åbnes i en browser eller en billedfremviser. Du kan bruge denne funktion til at tilføje link til dokumenter på din egen harddisk, så funktionen kan f.eks. bruges til at tilknytte en observationslog eller egne billeder og egne informationer til objekter i &kstars;. Dine egne link indlæses automatisk når &kstars; indlæses, og de gemmes i mappen ~/.trinity/share/apps/kstars/, i filerne myimage_url.dat og myinfo_url.dat. Hvis du får samlet dig en større samling link kan du overveje om du ikke vil sende dem til os, så kommer de måske med i næste udgave af &kstars;! @@ -1259,214 +399,91 @@ -Tastaturgenveje -Kommandoer -Tastatur +Tastaturgenveje +Kommandoer +Tastatur -Navigationsnøgler -Navigationskontrol -Tastatur +Navigationsnøgler +Navigationskontrol +Tastatur -Piletaster -Brug piletasterne til at flytte billedet. Bevægelsen går dobbelt så hurtigt hvis du holder &Shift; nede. - - -+ / - -Zoomer ind/ud - - - -&Ctrl;Z -Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger - - - -&Ctrl;&Shift;Z -Zoom til den angivne vinkelsynsfelt - - - -0–9 -Centrerer skærmen på et større objekt fra solsystemet. -0: Solen -1: Merkur -2: Venus -3: Månen -4: Mars -5: Jupiter -6: Saturn -7: Uranus -8: Neptun -9: Pluto +Piletaster +Brug piletasterne til at flytte billedet. Bevægelsen går dobbelt så hurtigt hvis du holder &Shift; nede. + + ++ / - +Zoomer ind/ud + + + +&Ctrl;Z +Vend tilbage til de oprindelige zoom-indstillinger + + + +&Ctrl;&Shift;Z +Zoom til den angivne vinkelsynsfelt + + + +0–9 +Centrerer skærmen på et større objekt fra solsystemet. +0: Solen +1: Merkur +2: Venus +3: Månen +4: Mars +5: Jupiter +6: Saturn +7: Uranus +8: Neptun +9: Pluto - + -Z -Centrér mod zenit (lige op) +Z +Centrér mod zenit (lige op) -N -Centrér på nordpunktet på horisonten +N +Centrér på nordpunktet på horisonten -E -Centrér på østpunktet på horisonten +E +Centrér på østpunktet på horisonten -S -Centrér på sydpunktet på horisonten +S +Centrér på sydpunktet på horisonten -W -Centrér på vestpunktet på horisonten +W +Centrér på vestpunktet på horisonten -&Ctrl;T -Slå følgningstilstand til/fra. +&Ctrl;T +Slå følgningstilstand til/fra. -< -Flyt simuleringsklokken et trin tilbage +< +Flyt simuleringsklokken et trin tilbage -> -Flyt simuleringsklokken et trin frem +> +Flyt simuleringsklokken et trin frem @@ -1474,462 +491,184 @@ -Genvejstaster i menuer -Kommandoer -Menu -Genvejstaster +Genvejstaster i menuer +Kommandoer +Menu +Genvejstaster -&Ctrl;N -Åbner et nyt &kstars;-vindue - - - -&Ctrl;W -Luk et &kstars;-vindue - - - -&Ctrl;D -Hent ekstra data - - - -&Ctrl;O -Åbn et FITS-billede i FITS-editoren - - - -&Ctrl;I -Eksportér himmelbillede til en fil - - - -&Ctrl;R -Kør et &kstars; DCOP-script - - - -&Ctrl;P -Udskriv det viste stjernekort - - - -&Ctrl;Q -Afslut &kstars; - - - -&Ctrl;E -Synkronisér simuleringsklokken med nuværende systemtid - - - -&Ctrl;S -Indstil simuleringsklokken til en given tid og en givet dato - - - -&Ctrl;&Shift;F -Slå fuldskærmstilstand til og fra - - -Mellemrum -Skift mellem koordinatsystemerne: Horisontsystemet og Ækvatorsystemet - - -F1 -Åbner &kstars;-håndbogen +&Ctrl;N +Åbner et nyt &kstars;-vindue + + + +&Ctrl;W +Luk et &kstars;-vindue + + + +&Ctrl;D +Hent ekstra data + + + +&Ctrl;O +Åbn et FITS-billede i FITS-editoren + + + +&Ctrl;I +Eksportér himmelbillede til en fil + + + +&Ctrl;R +Kør et &kstars; DCOP-script + + + +&Ctrl;P +Udskriv det viste stjernekort + + + +&Ctrl;Q +Afslut &kstars; + + + +&Ctrl;E +Synkronisér simuleringsklokken med nuværende systemtid + + + +&Ctrl;S +Indstil simuleringsklokken til en given tid og en givet dato + + + +&Ctrl;&Shift;F +Slå fuldskærmstilstand til og fra + + +Mellemrum +Skift mellem koordinatsystemerne: Horisontsystemet og Ækvatorsystemet + + +F1 +Åbner &kstars;-håndbogen -Handlinger for markeret objekt -Objekter på himlen -Tastaturhandlinger - -Hvert af følgende tastetryk udfører en handling for det valgte objekt. Det valgte objekt er det som senest blev klikket (identificeret i statuslinjen). Alternativt, hvis du holder tasten Shift nede, udføres handlingerne i stedet på det centrerede objektet. +Handlinger for markeret objekt +Objekter på himlen +Tastaturhandlinger + +Hvert af følgende tastetryk udfører en handling for det valgte objekt. Det valgte objekt er det som senest blev klikket (identificeret i statuslinjen). Alternativt, hvis du holder tasten Shift nede, udføres handlingerne i stedet på det centrerede objektet. -D -Åbn vinduet med detaljer for det markerede objekt +D +Åbn vinduet med detaljer for det markerede objekt -L -Ændr en navneetiket for det markerede objekt +L +Ændr en navneetiket for det markerede objekt -O -Tilføj det markerede objekt til observationslisten +O +Tilføj det markerede objekt til observationslisten -P -Vis det markerede objekts menu +P +Vis det markerede objekts menu -T -Skift et spor for det markerede objekt (kun for himmellegemer i solsystemet) +T +Skift et spor for det markerede objekt (kun for himmellegemer i solsystemet) -Genveje for værktøjer +Genveje for værktøjer -&Ctrl;F -Åbn vinduet Søg objekt, for at angive et himmelobjekt som skal centreres - - -&Ctrl;M +&Ctrl;F +Åbn vinduet Søg objekt, for at angive et himmelobjekt som skal centreres + + +&Ctrl;M -Åbn værktøjet Indstil fokus manuelt..., for at angive Ra/Dek- eller Az/El-koordinater som skal centreres - - - -[ / ] -Begynd eller afslut en måling af vinkelafstand på musemarkørens nuværende position. Vinkelafstanden mellem start- og slutpunkterne vises i statuslinjen. - - - -&Ctrl;G -Åbn vinduet Sæt geografisk sted - - - -&Ctrl;C -Åbn Astro-lommeregneren - - - -&Ctrl;V -Åbn AAVSO Lyskurvegenerator - - - -&Ctrl;A -Åbn Højde mod tid tool - - - -&Ctrl;U -Åbn værktøjet Hvad sker der i aften? - - - -&Ctrl;B -Åbner værktøjet Scriptbygger - - - -&Ctrl;Y -Åbn Solsystemvisning - - - -&Ctrl;J -Åbn værktøjet Jupiters måner - - - -&Ctrl;L -Åbn værktøjet Observationsliste +Åbn værktøjet Indstil fokus manuelt..., for at angive Ra/Dek- eller Az/El-koordinater som skal centreres + + + +[ / ] +Begynd eller afslut en måling af vinkelafstand på musemarkørens nuværende position. Vinkelafstanden mellem start- og slutpunkterne vises i statuslinjen. + + + +&Ctrl;G +Åbn vinduet Sæt geografisk sted + + + +&Ctrl;C +Åbn Astro-lommeregneren + + + +&Ctrl;V +Åbn AAVSO Lyskurvegenerator + + + +&Ctrl;A +Åbn Højde mod tid tool + + + +&Ctrl;U +Åbn værktøjet Hvad sker der i aften? + + + +&Ctrl;B +Åbner værktøjet Scriptbygger + + + +&Ctrl;Y +Åbn Solsystemvisning + + + +&Ctrl;J +Åbn værktøjet Jupiters måner + + + +&Ctrl;L +Åbn værktøjet Observationsliste @@ -1937,135 +676,62 @@ -Musekommandoer -Kommandoer -Mus -Navigationskontrol -Mus +Musekommandoer +Kommandoer +Mus +Navigationskontrol +Mus -Bevægelse af musen -Musemarkørens koordinater i systemet (RA/Dec og Az/Alt) opdateres i statuslinjen. - - -"Svævning" af musen -Et midlertidigt navn knyttes til objektet der er nærmest musemarkøren. - - -Venstreklik +Bevægelse af musen +Musemarkørens koordinater i systemet (RA/Dec og Az/Alt) opdateres i statuslinjen. + + +"Svævning" af musen +Et midlertidigt navn knyttes til objektet der er nærmest musemarkøren. + + +Venstreklik -Objekter på himlen -Identificering -Objektet nærmest ved et museklik identificeres i statuslinjen. - - -Dobbeltklik +Objekter på himlen +Identificering +Objektet nærmest ved et museklik identificeres i statuslinjen. + + +Dobbeltklik -Objekter på himlen -Centréring -Centrerer og følger det sted på kortet eller det objekt der er nærmest et museklik. Dobbeltklik på et infofelt skygger det så der vises flere/færre informationer. - - -Højreklik +Objekter på himlen +Centréring +Centrerer og følger det sted på kortet eller det objekt der er nærmest et museklik. Dobbeltklik på et infofelt skygger det så der vises flere/færre informationer. + + +Højreklik -Objekter på himlen -Starter popop-menuerne for -Åbner popup-menuen for det sted eller objekt der er nærmest musemarkøren. - - -Rulning af musehjulet -Zoomer stjernekortet ind og ud. Hvis din mus intet hjul har, kan du holde den midterste museknap nede og bevæge musen op og ned. - - -Klik og træk - +Objekter på himlen +Starter popop-menuerne for +Åbner popup-menuen for det sted eller objekt der er nærmest musemarkøren. + + +Rulning af musehjulet +Zoomer stjernekortet ind og ud. Hvis din mus intet hjul har, kan du holde den midterste museknap nede og bevæge musen op og ned. + + +Klik og træk + - Trækker i det viste stjernekort - Bevæger stjernekortet som om musen havde fat i kortet. - - &Ctrl;+træk i stjernekortet - Definerer en rektangel på stjernekortet. Når museknappen slippes zoomes visningen ind så det rektangel man markerede fylder hele stjernekortet. - - Træk et infofelt - Infofeltet holder sig på et nyt sted på stjernekortet. Infofelterne klæber til vinduessiderne, så infofelterne bliver ved vinduessiderne når vinduet ændrer størrelse. + Trækker i det viste stjernekort + Bevæger stjernekortet som om musen havde fat i kortet. + + &Ctrl;+træk i stjernekortet + Definerer en rektangel på stjernekortet. Når museknappen slippes zoomes visningen ind så det rektangel man markerede fylder hele stjernekortet. + + Træk et infofelt + Infofeltet holder sig på et nyt sted på stjernekortet. Infofelterne klæber til vinduessiderne, så infofelterne bliver ved vinduessiderne når vinduet ændrer størrelse. - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook index ec757913799..8b8f9e18ead 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook @@ -1,492 +1,154 @@ -Opsætning af &kstars; +Opsætning af &kstars; -Indstil det geografiske sted +Indstil det geografiske sted -Her er et skærmaftryk af vinduet Indstil geografisk sted: -Ændring af geografisk sted +Her er et skærmaftryk af vinduet Indstil geografisk sted: +Ændring af geografisk sted - Vinduet Indstil sted + Vinduet Indstil sted -Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. +Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. -Værktøjet geografisk sted -Filtrering -Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten Ba i feltet Byfilter, mens M er skrevet ind i feltet Regionsfilter, og USA er i feltet Landfilter. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. -Værktøjet geografisk sted -Egne steder -Information om længdegrad, breddegrad og tidszone for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen Tilføj til liste for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen Ryd felter og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen Delstat/region skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen ~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat. Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen mycities.dat til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. +Værktøjet geografisk sted +Filtrering +Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten Ba i feltet Byfilter, mens M er skrevet ind i feltet Regionsfilter, og USA er i feltet Landfilter. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. +Værktøjet geografisk sted +Egne steder +Information om længdegrad, breddegrad og tidszone for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen Tilføj til liste for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen Ryd felter og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen Delstat/region skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen ~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat. Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen mycities.dat til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. -Indstilling af tiden +Indstilling af tiden -Dato og tid -Simuleringsklokken -Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg Stop uret i menuen Tid, eller klik blot på ikonen Pause i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. +Dato og tid +Simuleringsklokken +Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg Stop uret i menuen Tid, eller klik blot på ikonen Pause i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. -Dato og tid -Opsætning -Du kan indstille tid og dato ved at vælge Indstil tid... i menuen Tid, eller ved at klikke på ikonen Tid i værktøjslinjen. Vinduet Indstil tid bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot Indstil tid til nuværende tid i menuen Tid. +Dato og tid +Opsætning +Du kan indstille tid og dato ved at vælge Indstil tid... i menuen Tid, eller ved at klikke på ikonen Tid i værktøjslinjen. Vinduet Indstil tid bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot Indstil tid til nuværende tid i menuen Tid. - -Dato og tid -Udvidet datoområde -&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. + +Dato og tid +Udvidet datoområde +&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. -Opsætningsvindue for &kstars; +Opsætningsvindue for &kstars; -Opsætningsvindue for &kstars; Vinduet Indstil &kstars; har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen indstil , eller ved at vælge Indstil &kstars;... fra Opsætningsmenuen. Vinduet er afbildet nedenfor: -Vinduet Indstil &kstars; +Opsætningsvindue for &kstars; Vinduet Indstil &kstars; har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen indstil , eller ved at vælge Indstil &kstars;... fra Opsætningsmenuen. Vinduet er afbildet nedenfor: +Vinduet Indstil &kstars; - Vinduet Indstil &kstars; + Vinduet Indstil &kstars; -Vinduet Indstil &kstars; er delt i fem faneblade: Kataloger, Hjælpelinjer, Solsystemet, Farver og Avanceret. +Vinduet Indstil &kstars; er delt i fem faneblade: Kataloger, Hjælpelinjer, Solsystemet, Farver og Avanceret. -Opsætningsvindue for &kstars; -Katalogfanebladet -I fanebladet Kataloger kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet Stjernetillader dig også at indstille usynlighedsstørrelse-grænsen for stjerner, og størrelsesgrænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet Deep-Sky objekter hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen Tilføj eget katalog. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se README.customize-filen der leveres sammen med &kstars;. +Opsætningsvindue for &kstars; +Katalogfanebladet +I fanebladet Kataloger kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet Stjernetillader dig også at indstille usynlighedsstørrelse-grænsen for stjerner, og størrelsesgrænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet Deep-Sky objekter hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen Tilføj eget katalog. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se README.customize-filen der leveres sammen med &kstars;. -Opsætningsvindue for &kstars; -Solsystemsfanebladet -På fanebladet Solsystemet kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt baneforløbs spor når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. +Opsætningsvindue for &kstars; +Solsystemsfanebladet +På fanebladet Solsystemet kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt baneforløbs spor når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. -Opsætningsvindue for &kstars; -Hjælpelinjefanebladet -Med indstillingerne på fanebladet Hjælpelinjer bestemmer du om ikke objekter skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, himmelens ækvator, ekliptika, horisontlinjen og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge IAUs standarder. +Opsætningsvindue for &kstars; +Hjælpelinjefanebladet +Med indstillingerne på fanebladet Hjælpelinjer bestemmer du om ikke objekter skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, himmelens ækvator, ekliptika, horisontlinjen og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge IAUs standarder. -Opsætningsvindue for &kstars; -Farvefanebladet -Farvesammensætninger -Tilpasning -På fanebladet Farver kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: -Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet Stjernefarvetilstand. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en realistisk farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet Stjernefarveintensitet. -Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: standardsammensætningen, en stjernekortsammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en natsynssammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen Måneløs nat, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen Gem aktuelle farver. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen Fjern farvesammensætning. -Opsætningsvindue for &kstars; -Fanebladet avanceret -Fanebladet Avanceret giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. -Atmosfærisk refraktion Afkrydsningsfeltet Korrigér for atmosfærisk refraktion kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet afbøjet af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du ser solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet Ækvatorsystemet. -Animeret drejning Afkrydsningsfeltet Brug animeret flytning kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet dreje så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .hoppe direkte til den nye fokusposition. -Objekter på himlen -Mærkater -Automatisk +Opsætningsvindue for &kstars; +Farvefanebladet +Farvesammensætninger +Tilpasning +På fanebladet Farver kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: +Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet Stjernefarvetilstand. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en realistisk farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet Stjernefarveintensitet. +Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: standardsammensætningen, en stjernekortsammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en natsynssammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen Måneløs nat, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen Gem aktuelle farver. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen Fjern farvesammensætning. +Opsætningsvindue for &kstars; +Fanebladet avanceret +Fanebladet Avanceret giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. +Atmosfærisk refraktion Afkrydsningsfeltet Korrigér for atmosfærisk refraktion kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet afbøjet af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du ser solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet Ækvatorsystemet. +Animeret drejning Afkrydsningsfeltet Brug animeret flytning kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet dreje så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .hoppe direkte til den nye fokusposition. +Objekter på himlen +Mærkater +Automatisk -Hvis afkrydsningsfeltet Tilføj mærkat ved det centrerede objekt er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets popop-menu. -Objekter på himlen -Skjulte -Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og Brug animeret flytning er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens CPU meget. Hvis CPU'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i Skjul objekter under flytning. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltetSkjul hvis tidsskalaen er større end:. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltetIndstil skjulte objekter. +Hvis afkrydsningsfeltet Tilføj mærkat ved det centrerede objekt er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets popop-menu. +Objekter på himlen +Skjulte +Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og Brug animeret flytning er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens CPU meget. Hvis CPU'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i Skjul objekter under flytning. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltetSkjul hvis tidsskalaen er større end:. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltetIndstil skjulte objekter. -Tilretning af visning +Tilretning af visning -Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den. +Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den. - -FarvesammensætningerVælge -Vælg en andet farvesammensætning i menuen Indstillinger Farvesammensætning. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet Indstil &kstars;. - -Værktøjslinjer -Tilpasning -Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen Indstillinger Værktøjslinjer. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. - -InformationsfelterTilpasning -InformationsfelterSkygning -Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen Indstillinger Informationsfelter. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at skygge det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, fæstnes det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. + +FarvesammensætningerVælge +Vælg en andet farvesammensætning i menuen Indstillinger Farvesammensætning. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet Indstil &kstars;. + +Værktøjslinjer +Tilpasning +Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen Indstillinger Værktøjslinjer. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. + +InformationsfelterTilpasning +InformationsfelterSkygning +Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen Indstillinger Informationsfelter. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at skygge det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, fæstnes det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. -SynfeltssymbolerBeskrivelse -Vælg et synfeltssymbol med menuen IndstillingerSynfeltssymboler. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet 7x35 kikkert, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. +SynfeltssymbolerBeskrivelse +Vælg et synfeltssymbol med menuen IndstillingerSynfeltssymboler. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet 7x35 kikkert, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. -SynfeltssymbolerTilpasning -Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet Redigér synfeltssymboler..., som starter editoren for synfeltssymboler. +SynfeltssymbolerTilpasning +Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet Redigér synfeltssymboler..., som starter editoren for synfeltssymboler. -Editoren for synfeltssymboler +Editoren for synfeltssymboler - Editoren for synfeltssymboler + Editoren for synfeltssymboler -Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne Ny... eller Redigér... klikkes, vises vinduet Nyt synfeltssymbol: +Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne Ny... eller Redigér... klikkes, vises vinduet Nyt synfeltssymbol: -Nyt synfeltssymbol +Nyt synfeltssymbol - Nyt synfeltssymbol + Nyt synfeltssymbol -SynfeltssymbolerDefinér nyt -Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet Synsfelt, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på O.k., så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen Indstillinger Synfeltssymboler. +SynfeltssymbolerDefinér nyt +Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet Synsfelt, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på O.k., så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen Indstillinger Synfeltssymboler. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook index d9a446cdb17..a8a8d779d11 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/cpoles.docbook @@ -1,64 +1,14 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Himlens poler -Himlens poler -Koordinater i ækvatorsystemet +Himlens poler +Himlens poler +Koordinater i ækvatorsystemet -Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det ser ud som om de når hele vejen rundt på 24 timer iflg. (stjernetid). Dette fænomen skyldes i virkeligheden at Jorden drejer om sin egen akse. Jordens akse skærer himmelkuglen (himmelsfæren) i to punkter. Disse to punkter kaldes himlens poler. Selvom alle andre punkter på himlen ser ud til at dreje rundt om Jorden befinder disse to punkter sig altid på samme sted. Resten af himlen synes at dreje om polerne. Himlens poler er også polerne i himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet hvilket vil sige at deres deklination er henholdsvis +90 grader (himlens nordpol) og -90 grader (himlens sydpol). Himlens nordpol befinder sig i øjeblikket næsten samme sted som den klare stjerne Polaris (Det latinske navn for Nordstjernen). Det gør Nordstjernen (Polaris) værdifuld til navigation. Den viser ikke kun i hvilken retning af horisonten nord er, men dens højdevinkel er altid (næsten) lig med betragterens geografiske breddegrad. (Nordstjernen kan dog kun ses hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). At Nordstjernen (Polaris) i øjeblikket befinder sig ved himlens nordpol er en tilfældighed. På grund af præcessionen befinder Polaris (Nordstjernen) sig kun nær nordpolen i et forholdsvis kort tidsrum. +Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det ser ud som om de når hele vejen rundt på 24 timer iflg. (stjernetid). Dette fænomen skyldes i virkeligheden at Jorden drejer om sin egen akse. Jordens akse skærer himmelkuglen (himmelsfæren) i to punkter. Disse to punkter kaldes himlens poler. Selvom alle andre punkter på himlen ser ud til at dreje rundt om Jorden befinder disse to punkter sig altid på samme sted. Resten af himlen synes at dreje om polerne. Himlens poler er også polerne i himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet hvilket vil sige at deres deklination er henholdsvis +90 grader (himlens nordpol) og -90 grader (himlens sydpol). Himlens nordpol befinder sig i øjeblikket næsten samme sted som den klare stjerne Polaris (Det latinske navn for Nordstjernen). Det gør Nordstjernen (Polaris) værdifuld til navigation. Den viser ikke kun i hvilken retning af horisonten nord er, men dens højdevinkel er altid (næsten) lig med betragterens geografiske breddegrad. (Nordstjernen kan dog kun ses hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). At Nordstjernen (Polaris) i øjeblikket befinder sig ved himlens nordpol er en tilfældighed. På grund af præcessionen befinder Polaris (Nordstjernen) sig kun nær nordpolen i et forholdsvis kort tidsrum. -Øvelser: -Brug dialogen Find objekt (&Ctrl;F) til at finde Polaris (Nordstjernen). Læg mærke til at dens deklination er næsten (men ikke helt) +90 grader. Sammenlign Høj: (højden over horisonten) mens der er fokuseret på Polaris med den geografiske breddegrad. De ligger altid mindre end en grad fra hinanden. De er ikke præcist identiske fordi Polaris (Nordstjernen) ikke er himlens nordpol. (Du kan finde den præcise nordpol ved at skifte koordinaterne til ækvatorsystemet under indstil KStars og holde pil op-tasten nede til bevægelsen stopper). Brug dialogen Tidsintervaller til at sætte hastigheden op til 100 sekunder. Du kan nu se at hele stjernehimlen tilsyneladende bevæger sig rundt om Nordstjernen, mens Nordstjernen (Polaris) selv synes at stå næsten stille. Vi sagde at himlens poler var poler i det ækvatoriale koordinatsystem. Hvad tror du er polerne i det horisontale koordinatsystem (højde/azimut)? (Se zenit). +Øvelser: +Brug dialogen Find objekt (&Ctrl;F) til at finde Polaris (Nordstjernen). Læg mærke til at dens deklination er næsten (men ikke helt) +90 grader. Sammenlign Høj: (højden over horisonten) mens der er fokuseret på Polaris med den geografiske breddegrad. De ligger altid mindre end en grad fra hinanden. De er ikke præcist identiske fordi Polaris (Nordstjernen) ikke er himlens nordpol. (Du kan finde den præcise nordpol ved at skifte koordinaterne til ækvatorsystemet under indstil KStars og holde pil op-tasten nede til bevægelsen stopper). Brug dialogen Tidsintervaller til at sætte hastigheden op til 100 sekunder. Du kan nu se at hele stjernehimlen tilsyneladende bevæger sig rundt om Nordstjernen, mens Nordstjernen (Polaris) selv synes at stå næsten stille. Vi sagde at himlens poler var poler i det ækvatoriale koordinatsystem. Hvad tror du er polerne i det horisontale koordinatsystem (højde/azimut)? (Se zenit). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook index ed24d28dad2..52f83dda497 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/credits.docbook @@ -1,107 +1,45 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kstars; -Programmets ophavsret 2001-2003 indehaves af holdet bag &kstars; kstars@30doradus.org +&kstars; +Programmets ophavsret 2001-2003 indehaves af holdet bag &kstars; kstars@30doradus.org -Holdet bag &kstars;: -Jason Harris kstars@30doradus.org +Holdet bag &kstars;: +Jason Harris kstars@30doradus.org -Jasem Mutlaq mutlaqja@ku.edu +Jasem Mutlaq mutlaqja@ku.edu -Pablo de Vicente pvicentea@wanadoo.es +Pablo de Vicente pvicentea@wanadoo.es -Heiko Evermann heiko@evermann.de +Heiko Evermann heiko@evermann.de -Thomas Kabelmann tk78@gmx.de +Thomas Kabelmann tk78@gmx.de -Mark Hollomon mhh@mindspring.com +Mark Hollomon mhh@mindspring.com -Carsten Niehaus cniehaus@gmx.de +Carsten Niehaus cniehaus@gmx.de -Datakilder: +Datakilder: -Objektkatalogerne og tabellerne over planetpositioner: NASA Astronomical Data Center +Objektkatalogerne og tabellerne over planetpositioner: NASA Astronomical Data Center -Detaljerede oplysninger om ophavsret for billederne brugt i programmet findes i filen README.images +Detaljerede oplysninger om ophavsret for billederne brugt i programmet findes i filen README.images -Referencer: -Practical Astronomy With Your Calculator af Peter Duffet-Smith -Astronomical Algorithms af Jean Meeus +Referencer: +Practical Astronomy With Your Calculator af Peter Duffet-Smith +Astronomical Algorithms af Jean Meeus -En speciel tak til udviklerne af &kde; og &Qt; for at berige verden med et suverænt sæt af frie API-biblioteker. Til folkene bag KDevelop for deres glimrende IDE som gør udviklingen af &kstars; så meget lettere og sjovere. Til alle på KDevelops meddelelsesforum, &kde;s postlister og på irc.kde.org for at svare på vores spørgsmål. Tak til Anne-Marie Mahfouf for at invitere &kstars; til at være med i &kde;s undervisningsprogrammodul. Endelig en tak til alle der har indsendt fejlrapporter og andre tilbagemeldinger til os. Tak skal I have allesammen! +En speciel tak til udviklerne af &kde; og &Qt; for at berige verden med et suverænt sæt af frie API-biblioteker. Til folkene bag KDevelop for deres glimrende IDE som gør udviklingen af &kstars; så meget lettere og sjovere. Til alle på KDevelops meddelelsesforum, &kde;s postlister og på irc.kde.org for at svare på vores spørgsmål. Tak til Anne-Marie Mahfouf for at invitere &kstars; til at være med i &kde;s undervisningsprogrammodul. Endelig en tak til alle der har indsendt fejlrapporter og andre tilbagemeldinger til os. Tak skal I have allesammen! -Dokumentationens ophavsret indehaves 2001-2003 af Jason Haarris og holdet bag KStars kstars@30doradus.org +Dokumentationens ophavsret indehaves 2001-2003 af Jason Haarris og holdet bag KStars kstars@30doradus.org &gunner.poulsen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook index 8ba3d868f1b..acbfc4b8bf7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/csphere.docbook @@ -1,28 +1,10 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Himmelkuglen (himmelsfæren) -Himmelkuglen (himmelsfæren) -Himmelens koordinatsystemer +Himmelkuglen (himmelsfæren) +Himmelkuglen (himmelsfæren) +Himmelens koordinatsystemer -Himmelkuglen (himmelsfæren) er en indbildt sfære af gigantisk radius, en kugleskal hvor Jorden er centrum. Alle himmellegemer kan betragtes som liggende på overfladen af denne kugleskal. Vi ved selvfølgelig godt at himmellegemerne ikke sidder på en kugleskal med Jorden i centrum, så hvorfor så lave sådan en konstruktion? Jo, alting vi ser på himlen er så fantastisk langt væk at deres afstande er umulige at forstå bare ved at betragte dem. Fordi deres afstand er så ubestemt (stor), er det nok bare at kende et himmellegemes retning for at kunne finde det på himlen. På den måde er himmelkuglen en meget praktisk model for kortlægning af himlen. Himmelobjekters retning kan fastlægges ved at konstruere et himmel-koordinatsystem. +Himmelkuglen (himmelsfæren) er en indbildt sfære af gigantisk radius, en kugleskal hvor Jorden er centrum. Alle himmellegemer kan betragtes som liggende på overfladen af denne kugleskal. Vi ved selvfølgelig godt at himmellegemerne ikke sidder på en kugleskal med Jorden i centrum, så hvorfor så lave sådan en konstruktion? Jo, alting vi ser på himlen er så fantastisk langt væk at deres afstande er umulige at forstå bare ved at betragte dem. Fordi deres afstand er så ubestemt (stor), er det nok bare at kende et himmellegemes retning for at kunne finde det på himlen. På den måde er himmelkuglen en meget praktisk model for kortlægning af himlen. Himmelobjekters retning kan fastlægges ved at konstruere et himmel-koordinatsystem. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook index 8e725b57bc2..ed7d4fe30bd 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/darkmatter.docbook @@ -1,82 +1,34 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Mørkt stof -Mørkt stof +Mørkt stof +Mørkt stof -Videnskaben har efterhånden vænnet sig til idéen om at 90% af massen i universet findes i en form der ikke kan ses. +Videnskaben har efterhånden vænnet sig til idéen om at 90% af massen i universet findes i en form der ikke kan ses. -Trods omhyggelig kortlægning af den nærmeste del af universet i bølgeområderne mellem radiobølger og gammastråler, kan vi kun gøre rede for 10 % af den masse der må være der. Som Bruce H. Margon, en astronom fra University of Washington, sagde til New York Times i 2001: Det er ret flovt at indrømme at vi ikke kan finde 90% af universet. +Trods omhyggelig kortlægning af den nærmeste del af universet i bølgeområderne mellem radiobølger og gammastråler, kan vi kun gøre rede for 10 % af den masse der må være der. Som Bruce H. Margon, en astronom fra University of Washington, sagde til New York Times i 2001: Det er ret flovt at indrømme at vi ikke kan finde 90% af universet. -Denne manglende masse kaldes mørkt stof, og de 2 ord dækker næsten alt man ved om det på nuværende tidspunkt. Vi ved der er stof, for vi kan se tyngdekraften fra det. Men stoffet udsender ingen elektromagnetisk stråling overhovedet, derfor er det mørkt. Der er adskillige teorier der prøver at forklare den manglende masse lige fra eksotiske subatomare partikler eller en række isolerede sorte huller til mindre eksotiske brune og hvide dværgstjerner. Ordene 'manglende masse' er måske misvisende for det er jo ikke massen selv der mangler bare lyset fra den. Men hvad er mørkt stof helt præcist og hvordan kan vi egentligt vide at det eksisterer når vi ikke kan se det? +Denne manglende masse kaldes mørkt stof, og de 2 ord dækker næsten alt man ved om det på nuværende tidspunkt. Vi ved der er stof, for vi kan se tyngdekraften fra det. Men stoffet udsender ingen elektromagnetisk stråling overhovedet, derfor er det mørkt. Der er adskillige teorier der prøver at forklare den manglende masse lige fra eksotiske subatomare partikler eller en række isolerede sorte huller til mindre eksotiske brune og hvide dværgstjerner. Ordene 'manglende masse' er måske misvisende for det er jo ikke massen selv der mangler bare lyset fra den. Men hvad er mørkt stof helt præcist og hvordan kan vi egentligt vide at det eksisterer når vi ikke kan se det? -Historien begynder i 1933 da astronomen Fritz Zwicky studerede bevægelserne af fjerne og massive hobe af galakser, specielt Coma-hoben og Virgohoben. Zwicky beregnede massen af hver galakse på baggrund af dens lysudsendelse og lagde masserne sammen for at få massen af hele galaksehoben. Han lavede så en anden uafhængig beregning af hobens masse ud fra hastigheden de enkelte galakser i hoben bevægede sig med. Til hans store overraskelse var den anden såkaldte dynamiske masse omkring 400 gange større end beregningen baseret på galaksernes lysudsendelse. +Historien begynder i 1933 da astronomen Fritz Zwicky studerede bevægelserne af fjerne og massive hobe af galakser, specielt Coma-hoben og Virgohoben. Zwicky beregnede massen af hver galakse på baggrund af dens lysudsendelse og lagde masserne sammen for at få massen af hele galaksehoben. Han lavede så en anden uafhængig beregning af hobens masse ud fra hastigheden de enkelte galakser i hoben bevægede sig med. Til hans store overraskelse var den anden såkaldte dynamiske masse omkring 400 gange større end beregningen baseret på galaksernes lysudsendelse. -Skønt beviserne var stærke på Zwicky's tid var det ikke før i 1970'erne at videnskaben begyndte at undersøge misforholdet mere systematisk. Det var på den tid eksistensen af mørkt stof begyndte at blive taget seriøst. Eksistensen af sådant stof ville nemlig ikke kun løse problemerne omkring den manglende masse i galaksehobene, men også have langt mere vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af hele universet og dets skæbne. +Skønt beviserne var stærke på Zwicky's tid var det ikke før i 1970'erne at videnskaben begyndte at undersøge misforholdet mere systematisk. Det var på den tid eksistensen af mørkt stof begyndte at blive taget seriøst. Eksistensen af sådant stof ville nemlig ikke kun løse problemerne omkring den manglende masse i galaksehobene, men også have langt mere vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af hele universet og dets skæbne. -Et andet fænomen der understøttede tanken om mørkt stof er rotationsbanerne i spiralgalakser. Spiralformede galakser indeholder en stor mængde stjerner der alle sammen bevæger sig i næsten cirkelformede baner om et galaksecenter, på samme måde som planeterne i solsystemet bevæger sig om solen. På samme måde som planeternes baner forventes stjerner med større kredsløbsbaner at bevæge sig langsommere (det er en direkte følge af Keplers 3. lov). Faktisk gælder Keplers 3. lov kun for stjerner nær randen af spiralgalakser, da den antager at massen indenfor banen er konstant. +Et andet fænomen der understøttede tanken om mørkt stof er rotationsbanerne i spiralgalakser. Spiralformede galakser indeholder en stor mængde stjerner der alle sammen bevæger sig i næsten cirkelformede baner om et galaksecenter, på samme måde som planeterne i solsystemet bevæger sig om solen. På samme måde som planeternes baner forventes stjerner med større kredsløbsbaner at bevæge sig langsommere (det er en direkte følge af Keplers 3. lov). Faktisk gælder Keplers 3. lov kun for stjerner nær randen af spiralgalakser, da den antager at massen indenfor banen er konstant. -I modsætning til hvad man altså forventer, har astronomiske observationer af banehastighederne for stjerner i de yderste dele af rigtigt mange galakser aldrig vist sig at følge Keplers 3. lov. I stedet for at falde udad og få større og større radius holder stjernernes omdrejningsbaner sig bemærkelsesværdigt konstante. Dette tyder på at massen omsluttet af de større baner stiger selv for stjerner der tilsyneladende befinder sig ved randen af galakserne. For selvom stjernerne befinder sig ved randen af den lysende del af galaksen viser galaksernes masseprofil at galakserne fortsætter langt ud over det område der indeholder synlige stjerner. +I modsætning til hvad man altså forventer, har astronomiske observationer af banehastighederne for stjerner i de yderste dele af rigtigt mange galakser aldrig vist sig at følge Keplers 3. lov. I stedet for at falde udad og få større og større radius holder stjernernes omdrejningsbaner sig bemærkelsesværdigt konstante. Dette tyder på at massen omsluttet af de større baner stiger selv for stjerner der tilsyneladende befinder sig ved randen af galakserne. For selvom stjernerne befinder sig ved randen af den lysende del af galaksen viser galaksernes masseprofil at galakserne fortsætter langt ud over det område der indeholder synlige stjerner. -Her er en anden måde at tænke på det: Forestil dig stjernerne nær kanten af en spiralgalakse. Deres banehastighed er ca. 200 kilometer i sekundet. Hvis der kun var det stof i galaksen vi kan se ville disse stjerner meget hurtigt bevæge sig væk fra galaksen fordi deres banehastighed er 4 gange større end den hastighed der skal til for at undvige galaksens tyngdekraft. Men da galakser ikke ses blive rykket i stykker på denne måde må der være mere masse i galakserne end det vi kan se. +Her er en anden måde at tænke på det: Forestil dig stjernerne nær kanten af en spiralgalakse. Deres banehastighed er ca. 200 kilometer i sekundet. Hvis der kun var det stof i galaksen vi kan se ville disse stjerner meget hurtigt bevæge sig væk fra galaksen fordi deres banehastighed er 4 gange større end den hastighed der skal til for at undvige galaksens tyngdekraft. Men da galakser ikke ses blive rykket i stykker på denne måde må der være mere masse i galakserne end det vi kan se. -Der er foreslået mange teorier som skal løse problemet med hvad mørkt stof er, som eksempler kan nævnes WIMPs (Weakly Interacting Massive Particles), MACHOs (Massive Compact Halo Objects), ur sorte huller, massive neutrinoer osv. Disse teorier har hver haft deres gode og dårlige sider. Ingen teori er endnu blevet almindeligt anderkendt i astronomikredse, fordi det endnu ikke har været muligt at afprøve teorierne i forhold til hinanden. +Der er foreslået mange teorier som skal løse problemet med hvad mørkt stof er, som eksempler kan nævnes WIMPs (Weakly Interacting Massive Particles), MACHOs (Massive Compact Halo Objects), ur sorte huller, massive neutrinoer osv. Disse teorier har hver haft deres gode og dårlige sider. Ingen teori er endnu blevet almindeligt anderkendt i astronomikredse, fordi det endnu ikke har været muligt at afprøve teorierne i forhold til hinanden. -Du kan se den galaksehob professor Zwicky studerede for at finde mørkt stof. Brug dialogen Find objekt i &kstars; (&Ctrl;F) for at centrere på M 87 - det er Virgo-hoben og NGC 4884, Coma-hoben. Du skal nok zoome en del ind for at se billederne. Virgo-hoben ser størst ud, men i virkeligheden er det Coma-hoben der er den største - den er bare meget længere væk. +Du kan se den galaksehob professor Zwicky studerede for at finde mørkt stof. Brug dialogen Find objekt i &kstars; (&Ctrl;F) for at centrere på M 87 - det er Virgo-hoben og NGC 4884, Coma-hoben. Du skal nok zoome en del ind for at se billederne. Virgo-hoben ser størst ud, men i virkeligheden er det Coma-hoben der er den største - den er bare meget længere væk. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook index d14ff31a394..738f58cc3b2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dcop.docbook @@ -1,177 +1,54 @@ -Scripter i KStars: DCOP-grænsefladen -Et af målene med &kstars; er at kunne udføre komplicerede hændelsesforløb fra et script. Det vil sætte dig i stand til at forevise en virtuel tur gennem himmelrummet. Og det vil sætte lærere i stand til at illustrere astronomiske fænomener levende for klassen. Det kan allerede lade sig gøre at lave sådanne scripter til &kstars;, selvom ikke alle de funktioner vi har planlagt er færdige. Og selvom vi i fremtiden vil lave et fint grafisk værktøj til at skrive scripterne med, må du foreløbigt tage til takke med at skrive dem i hånden. Dette kapitel vil hjælpe dig til at skrive scripter til &kstars;. -&kde;s arkitektur stiller de nødvendige rammer til rådighed for at integrere scripter i programmerne via grænsefladen DCOP. DCOP står for Desktop Communication Protocol. &kde;-programmer kan styres af andre programmer gennem DCOP fra en terminalprompt eller fra et tekst-script. +Scripter i KStars: DCOP-grænsefladen +Et af målene med &kstars; er at kunne udføre komplicerede hændelsesforløb fra et script. Det vil sætte dig i stand til at forevise en virtuel tur gennem himmelrummet. Og det vil sætte lærere i stand til at illustrere astronomiske fænomener levende for klassen. Det kan allerede lade sig gøre at lave sådanne scripter til &kstars;, selvom ikke alle de funktioner vi har planlagt er færdige. Og selvom vi i fremtiden vil lave et fint grafisk værktøj til at skrive scripterne med, må du foreløbigt tage til takke med at skrive dem i hånden. Dette kapitel vil hjælpe dig til at skrive scripter til &kstars;. +&kde;s arkitektur stiller de nødvendige rammer til rådighed for at integrere scripter i programmerne via grænsefladen DCOP. DCOP står for Desktop Communication Protocol. &kde;-programmer kan styres af andre programmer gennem DCOP fra en terminalprompt eller fra et tekst-script. -DCOP-funktioner -&kstars; DCOP-grænseflade indeholder følgende funktioner: - lookTowards( const QString direction ): Drejer stjernekortet i den retning funktionens argument angiver. Det kan være navnet på ethvert objekt på himlen eller et af fælgende retningsord eller forkortelser: zenit (eller z), north (n), northeast (ne), east (e), southeast (se), south (s), southwest(sw), west(w), northwest (nw). - - setRaDec( double ra, double dec ): Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i ækvatorsystemet. - - setAltAz(double alt, double az): Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i horisontsystemet. - - zoomIn(): Zoom ind. - - zoomOut(): Zoom ud. - - defaultZoom(): Zoom til standardniveauet = 3. - - setLocalTime(int yr, int mth, int day, int hr, int min, int sec): Sæt simuleringens ur til den angivne dato og tid. - - waitFor( double t ): Hold pause i t sekunder før de næste kommandoer i scriptet udføres. - - waitForKey( const QString k ): Stop udførelsen af scriptet indtil brugeren trykker på en bestemt tast. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge enkelttaster ikke tastekombinationer (som f.eks. &Ctrl;C). Skriv space for at bruge mellemrumstasten. - - setTracking( bool track ): Slår følgning af et objekt til og fra. - - changeViewOption( const QString option, const QString value ): Tilret en visningsindstilling. Der er mange indstillinger der kan tilrettes. Alle indstillinger der kan ændres i vinduet Indstil &kstars; kan tilrettes her også. Det første argument er indstillingens navn (navnene tages fra opsætningsfilen kstarsrc). Det andet argument er den værdi du vil give indstillingen. Argumentbehandlingen er skrevet så den skulle være solid, så hvis du skriver noget forkert skulle den fejle på en pæn måde. - - setGeoLocation( const QString city, const QString province, const QString country ): Ændrer det sted himlen ses fra til den angivne by. Hvis den ikke findes i KStars sker der ingenting. - - stop() [clock]: Stopper tiden i simuleringen. - - start() [clock]: Starter tiden i simuleringen. - - setScale(float s) [clock]: Angiver hvor hurtigt tiden skal gå i simuleringen. s=1.0 er normal hastighed, 2.0 er dobbelt hastighed osv. +DCOP-funktioner +&kstars; DCOP-grænseflade indeholder følgende funktioner: + lookTowards( const QString direction ): Drejer stjernekortet i den retning funktionens argument angiver. Det kan være navnet på ethvert objekt på himlen eller et af fælgende retningsord eller forkortelser: zenit (eller z), north (n), northeast (ne), east (e), southeast (se), south (s), southwest(sw), west(w), northwest (nw). + + setRaDec( double ra, double dec ): Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i ækvatorsystemet. + + setAltAz(double alt, double az): Drejer stjernekortet i retning af de angivne koordinater i horisontsystemet. + + zoomIn(): Zoom ind. + + zoomOut(): Zoom ud. + + defaultZoom(): Zoom til standardniveauet = 3. + + setLocalTime(int yr, int mth, int day, int hr, int min, int sec): Sæt simuleringens ur til den angivne dato og tid. + + waitFor( double t ): Hold pause i t sekunder før de næste kommandoer i scriptet udføres. + + waitForKey( const QString k ): Stop udførelsen af scriptet indtil brugeren trykker på en bestemt tast. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge enkelttaster ikke tastekombinationer (som f.eks. &Ctrl;C). Skriv space for at bruge mellemrumstasten. + + setTracking( bool track ): Slår følgning af et objekt til og fra. + + changeViewOption( const QString option, const QString value ): Tilret en visningsindstilling. Der er mange indstillinger der kan tilrettes. Alle indstillinger der kan ændres i vinduet Indstil &kstars; kan tilrettes her også. Det første argument er indstillingens navn (navnene tages fra opsætningsfilen kstarsrc). Det andet argument er den værdi du vil give indstillingen. Argumentbehandlingen er skrevet så den skulle være solid, så hvis du skriver noget forkert skulle den fejle på en pæn måde. + + setGeoLocation( const QString city, const QString province, const QString country ): Ændrer det sted himlen ses fra til den angivne by. Hvis den ikke findes i KStars sker der ingenting. + + stop() [clock]: Stopper tiden i simuleringen. + + start() [clock]: Starter tiden i simuleringen. + + setScale(float s) [clock]: Angiver hvor hurtigt tiden skal gå i simuleringen. s=1.0 er normal hastighed, 2.0 er dobbelt hastighed osv. -Test DCOP-funktionerne -Du kan teste DCOP-funktionerne meget nemt med programmet kdcop. Når du kører kdcop kan du se en trævisning af alle kørende programmer. Hvis &kstars; kører er den med på listen. De fleste af DCOP-funktionerne er anført under overskriften KStarsInterface, men tidsfunktionerne findes under clock. Dobbeltklik på enhver af funktionerne for at udføre den. Hvis funktionen kræver argumenter vil et vindue blive åbnet hvor du kan skrive værdierne. +Test DCOP-funktionerne +Du kan teste DCOP-funktionerne meget nemt med programmet kdcop. Når du kører kdcop kan du se en trævisning af alle kørende programmer. Hvis &kstars; kører er den med på listen. De fleste af DCOP-funktionerne er anført under overskriften KStarsInterface, men tidsfunktionerne findes under clock. Dobbeltklik på enhver af funktionerne for at udføre den. Hvis funktionen kræver argumenter vil et vindue blive åbnet hvor du kan skrive værdierne. -Skriv et DCOP-script -DCOP-funktionerne kan også kaldes fra en UNIX-kommandolinje, og de kan lægges ind i et script. Vi vil vise et eksempel-script der skifter koordinatsystemet til ækvatorsystemet, drejer stjernekortet så månen er i fokus, zoomer lidt ind, og får uret til at gå en time i sekundet. Du kan bruge dette script som skabelon når du laver dine egne scripter. Jeg vil vise hele scriptet først og derefter forklare de enkelte dele. +Skriv et DCOP-script +DCOP-funktionerne kan også kaldes fra en UNIX-kommandolinje, og de kan lægges ind i et script. Vi vil vise et eksempel-script der skifter koordinatsystemet til ækvatorsystemet, drejer stjernekortet så månen er i fokus, zoomer lidt ind, og får uret til at gå en time i sekundet. Du kan bruge dette script som skabelon når du laver dine egne scripter. Jeg vil vise hele scriptet først og derefter forklare de enkelte dele. -#!/bin/bash +#!/bin/bash #KStars script: Følg månen! # KSTARS=`dcopfind -a 'kstars*'` @@ -193,60 +70,10 @@ dcop $KSTARS $MAIN defaultZoom ## -Gem scriptet som fil. Du kan benytte ethvert filnavn efter eget ønske. Men vi foreslår noget beskrivende som f.eks. FølgMånen.kstars. Skriv så følgende kommando for at gøre scriptet eksekverbart: chmod FølgMånen.kstars . Scriptet kan så køres ved at stille sig i den mappe hvor scriptet ligger og skrive ./FølgMånen.kstars. Bemærk at scriptet kun bliver udført hvis &kstars; allerede er åbnet. Du kan bruge kommandoen dcopstart i scriptet hvis et nyt &kstars;-vindue skal åbnes. -Her følger en forklaring på scriptet. Den øverste linje identificerer scriptet som et BASH shell script. De følgende to linjer er kommentarer (alle linjer der starter med # er kommentarer og ignoreres af kommandofortolkeren). De næste tre linjer definerer nogle bekvemme variabler som vil blive brugt senere. KSTARS-variablen identificerer den kørende &kstars;-proces, vha. dcopfind-kommandoen. Variablerne MAIN og CLOCK identificerer de to DCOP-grænseflader der er tilknyttet &kstars;. -Resten af scriptet er den egentlige liste af DCOP-kald. Den første kommando sætter stjernekortet op til at benytte himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, ved at sætte UseAltAz til false (som sagt kan du se listen over de tilgængelige indstillinger af changeViewOption i indstillingsfilen ~/.trinity/share/config/kstarsrc). Den næste kommando centrerer stjernekortet på Månen, og får stjernekortet til at følge Månen. Zoom-niveauet sættes så der zoomes 4 gange ind. Så sættes urets tidsskala så der går 1 time i sekundet (der er jo 3600 sekunder i en time), og uret startes (hvis det ikke kørte i forvejen). Den næste linje laver en pause på 20 sekunder i scriptet, mens vi følger månens vandring over himlen. Til sidst stoppes tiden og der zoomes ud til normal visning. -Vi håber du kan bruge scriptmuligheden i &kstars;. Hvis du laver et interessant script må du meget gerne sende det til kstars@30doradus.org. Vi vil gerne se hvad du har lavet. Måske vil vi også lægge nogle scripter ud på vores hjemmeside. Vi vil også gerne høre fra dig hvis du har forslag til forbedringer af scriptmuligheden (og/eller resten af &kstars;) på kstars-devel@lists.sourceforge.net eller send en ønskeliste via KDE's fejlbehandlingssystem bugzilla. +Gem scriptet som fil. Du kan benytte ethvert filnavn efter eget ønske. Men vi foreslår noget beskrivende som f.eks. FølgMånen.kstars. Skriv så følgende kommando for at gøre scriptet eksekverbart: chmod FølgMånen.kstars . Scriptet kan så køres ved at stille sig i den mappe hvor scriptet ligger og skrive ./FølgMånen.kstars. Bemærk at scriptet kun bliver udført hvis &kstars; allerede er åbnet. Du kan bruge kommandoen dcopstart i scriptet hvis et nyt &kstars;-vindue skal åbnes. +Her følger en forklaring på scriptet. Den øverste linje identificerer scriptet som et BASH shell script. De følgende to linjer er kommentarer (alle linjer der starter med # er kommentarer og ignoreres af kommandofortolkeren). De næste tre linjer definerer nogle bekvemme variabler som vil blive brugt senere. KSTARS-variablen identificerer den kørende &kstars;-proces, vha. dcopfind-kommandoen. Variablerne MAIN og CLOCK identificerer de to DCOP-grænseflader der er tilknyttet &kstars;. +Resten af scriptet er den egentlige liste af DCOP-kald. Den første kommando sætter stjernekortet op til at benytte himmelkoordinatsystemet ækvatorsystemet, ved at sætte UseAltAz til false (som sagt kan du se listen over de tilgængelige indstillinger af changeViewOption i indstillingsfilen ~/.trinity/share/config/kstarsrc). Den næste kommando centrerer stjernekortet på Månen, og får stjernekortet til at følge Månen. Zoom-niveauet sættes så der zoomes 4 gange ind. Så sættes urets tidsskala så der går 1 time i sekundet (der er jo 3600 sekunder i en time), og uret startes (hvis det ikke kørte i forvejen). Den næste linje laver en pause på 20 sekunder i scriptet, mens vi følger månens vandring over himlen. Til sidst stoppes tiden og der zoomes ud til normal visning. +Vi håber du kan bruge scriptmuligheden i &kstars;. Hvis du laver et interessant script må du meget gerne sende det til kstars@30doradus.org. Vi vil gerne se hvad du har lavet. Måske vil vi også lægge nogle scripter ud på vores hjemmeside. Vi vil også gerne høre fra dig hvis du har forslag til forbedringer af scriptmuligheden (og/eller resten af &kstars;) på kstars-devel@lists.sourceforge.net eller send en ønskeliste via KDE's fejlbehandlingssystem bugzilla. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook index 89903150d3a..1f6b8dca4d4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/details.docbook @@ -1,110 +1,39 @@ -Vinduet Detaljerede objekter -Værktøjer -Vinduet Detaljerede objekter -Objekter på himlen -Detaljer +Vinduet Detaljerede objekter +Værktøjer +Vinduet Detaljerede objekter +Objekter på himlen +Detaljer -Vinduet Detaljerede objekter +Vinduet Detaljerede objekter - Vinduet Detaljerede objekter + Vinduet Detaljerede objekter -Vinduet Detaljerede objekter viser ekstra oplysninger om et bestemt objekt på himlen. Du kommer til dialogen ved at højre-klikke på Detaljer i popop-menuen. -Vinduet indeholder en række faneblade. På fanebladet Generelt vises en række basale data om det aktuelle objekt. Det er bl.a. objektets navn, katalog, objekttype og størrelsesklasse (lysstyrke). Objektets koordinater i ækvator- og horisontsystemet bliver også vist, tillige med objektets passagetid. +Vinduet Detaljerede objekter viser ekstra oplysninger om et bestemt objekt på himlen. Du kommer til dialogen ved at højre-klikke på Detaljer i popop-menuen. +Vinduet indeholder en række faneblade. På fanebladet Generelt vises en række basale data om det aktuelle objekt. Det er bl.a. objektets navn, katalog, objekttype og størrelsesklasse (lysstyrke). Objektets koordinater i ækvator- og horisontsystemet bliver også vist, tillige med objektets passagetid. -Objekter på himlen -Internetlink -Tilpasning -I fanebladet Link kan du arbejde med de internetlink der er tilknyttet dette objektet. En liste over billed- og informationslink tilknyttet objektet vises. Dette er de link der vises i popop-menuen når man højre-klikker på objektet. Du kan tilføje dine egne link med Tilføj link... Dette åbner et vindue hvor du kan udfylde URL og linktekst for det nye link (Du kan også teste URL'en i din webbrowser fra dette vindue). Vær opmærksom på at dine egne link gerne må pege på filer på din lokale harddisk eller dit netværk, så du på denne måde kan indeksere dine personlige astronomiske billedsamling eller observationslog. -Du kan også redigere eller fjerne et link ved at trykke på knapperne Redigér link... og Fjern link.... -På fanebladet Avanceret kan du søge i professionelle astronomiske databaser på internettet efter oplysninger om det aktuelle objekt. For at slå op i databaserne skal du bare markere den database du vil søge i og trykke på Vis, for at se resultaterne i et browser-vindue. Søgningen bruger navnet på det objekt du klikkede på for at åbne dialogen. Du kan søge i følgende databaser: -High Energy Astrophysical Archive (HEASARC). Her kan du modtage data om det valgte objekt fra en række højenergi-observatorier, som dækker den ultraviolette, røntgen- og gammastråle-delen af det elektromagnetiske spektrum. -Multimission Archive at Space Telescope (MAST). Space Telescope Science Institutet giver adgang til hele samlingen af billeder og spektrografier taget med Hubble Space Telescope og andre rumbaserede observatorier. -NASA Astrophysical Data System (ADS). Denne kæmpestore bibliografiske database indeholder al den litteratur udgivet i internationale tidsskrifter (peer-review Journals) om astronomi og astrofysik. Databasen er delt ind i fire overordnede emner:Astronomy and Astrophysics (Astronomi og astrofysik), Astrophysics Preprints (Astronomiske fortryk), Instrumentation (Instrumenter) og Physics and Geophysics (Fysik og geofysik). Hvert af disse emner kan gennemsøges på tre måder. Nøgleordssøgning finder artikler som selv angiver det søgte som nøgleord. Titelsøgning finder artikler hvor ordet indgår i artiklens titel. Og Titel- & nøgleordssøgning bruger begge metoder samtidigt. -NASA/IPAC Extragalactic Database (NED). NED leverer indkapslede data og bibliografiske links om ekstragalaktiske objekter. Brug kun NED hvis dit objekt ligger udenfor Mælkevejen, &ie; hvis det selv er en galakse. -Set of Identifications, Measurements, and Bibliography for Astronomical Data (SIMBAD). SIMBAD er ligesom NED, på nær at det leverer oplysninger om alle slags objekter, ikke kun galakser. -SkyView leverer billeder fra All-Sky surveys der er blevet udført i mange forskellige dele af det elektromagnetiske spekter, fra gammastråler til radiobølger. &kstars; brugergrænseflade vil modtage et billede fra ethvert af disse undersøgelser centreret på det valgte objekt. +Objekter på himlen +Internetlink +Tilpasning +I fanebladet Link kan du arbejde med de internetlink der er tilknyttet dette objektet. En liste over billed- og informationslink tilknyttet objektet vises. Dette er de link der vises i popop-menuen når man højre-klikker på objektet. Du kan tilføje dine egne link med Tilføj link... Dette åbner et vindue hvor du kan udfylde URL og linktekst for det nye link (Du kan også teste URL'en i din webbrowser fra dette vindue). Vær opmærksom på at dine egne link gerne må pege på filer på din lokale harddisk eller dit netværk, så du på denne måde kan indeksere dine personlige astronomiske billedsamling eller observationslog. +Du kan også redigere eller fjerne et link ved at trykke på knapperne Redigér link... og Fjern link.... +På fanebladet Avanceret kan du søge i professionelle astronomiske databaser på internettet efter oplysninger om det aktuelle objekt. For at slå op i databaserne skal du bare markere den database du vil søge i og trykke på Vis, for at se resultaterne i et browser-vindue. Søgningen bruger navnet på det objekt du klikkede på for at åbne dialogen. Du kan søge i følgende databaser: +High Energy Astrophysical Archive (HEASARC). Her kan du modtage data om det valgte objekt fra en række højenergi-observatorier, som dækker den ultraviolette, røntgen- og gammastråle-delen af det elektromagnetiske spektrum. +Multimission Archive at Space Telescope (MAST). Space Telescope Science Institutet giver adgang til hele samlingen af billeder og spektrografier taget med Hubble Space Telescope og andre rumbaserede observatorier. +NASA Astrophysical Data System (ADS). Denne kæmpestore bibliografiske database indeholder al den litteratur udgivet i internationale tidsskrifter (peer-review Journals) om astronomi og astrofysik. Databasen er delt ind i fire overordnede emner:Astronomy and Astrophysics (Astronomi og astrofysik), Astrophysics Preprints (Astronomiske fortryk), Instrumentation (Instrumenter) og Physics and Geophysics (Fysik og geofysik). Hvert af disse emner kan gennemsøges på tre måder. Nøgleordssøgning finder artikler som selv angiver det søgte som nøgleord. Titelsøgning finder artikler hvor ordet indgår i artiklens titel. Og Titel- & nøgleordssøgning bruger begge metoder samtidigt. +NASA/IPAC Extragalactic Database (NED). NED leverer indkapslede data og bibliografiske links om ekstragalaktiske objekter. Brug kun NED hvis dit objekt ligger udenfor Mælkevejen, &ie; hvis det selv er en galakse. +Set of Identifications, Measurements, and Bibliography for Astronomical Data (SIMBAD). SIMBAD er ligesom NED, på nær at det leverer oplysninger om alle slags objekter, ikke kun galakser. +SkyView leverer billeder fra All-Sky surveys der er blevet udført i mange forskellige dele af det elektromagnetiske spekter, fra gammastråler til radiobølger. &kstars; brugergrænseflade vil modtage et billede fra ethvert af disse undersøgelser centreret på det valgte objekt. -Endeligt er fanebladet Log beregnet til at du kan skrive noget ekstra tekst som bliver ved med at være tilknyttet objektets detaljevindue. Du kan f.eks. bruge det til at tilføje dine egne observationsnoter. +Endeligt er fanebladet Log beregnet til at du kan skrive noget ekstra tekst som bliver ved med at være tilknyttet objektets detaljevindue. Du kan f.eks. bruge det til at tilføje dine egne observationsnoter. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook index 79ffa8613ed..180d4d0ae5f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/dumpmode.docbook @@ -1,76 +1,12 @@ -Billedgenerering fra kommandolinjen -Billeddumptilstand +Billedgenerering fra kommandolinjen +Billeddumptilstand - Du kan bruge &kstars; til at generere et billede at stjernehimlen uden at starte den grafiske brugerflade. For at benytte denne mulighed, starter du &kstars; fra kommandolinjen med billedets filnavn og billedets dimensioner som argumenterne: kstars --dump --filename kstars.png --height 640 --width 480 --script myscript.kstars --date "4. juli 1976 12:30:00" + Du kan bruge &kstars; til at generere et billede at stjernehimlen uden at starte den grafiske brugerflade. For at benytte denne mulighed, starter du &kstars; fra kommandolinjen med billedets filnavn og billedets dimensioner som argumenterne: kstars --dump --filename kstars.png --height 640 --width 480 --script myscript.kstars --date "4. juli 1976 12:30:00" -Hvis der intet filnavn angives, laves der en fil med navnet kstars.png. Programmet vil forsøge at gemme billedet i et filformat der svarer til filens endelse. Følgende filendelser genkendes: png, jpg, jpeg, gif, pnm og bmp. Hvis den filendelse du skriver ikke genkendes, vil standardformatet PNG blive brugt. -På samme måde vil billedets bredde og højde som standard blive sat til 640 og 480, hvis de ikke angives. -Som standard vil &kstars; bruge dine indstillinger gemt i din fil $TDEHOME/share/config/kstarsrc for at se hvad stjernekortet skal centreres på, og hvordan det skal se ud. Det betyder at du skal køre &kstars; grafiske brugerflade og afslutte den når indstillingerne er sat op som du vil have dem på billederne. Dette er ikke så fleksibelt, så vi har også indbygget muligheden for at bruge et &kstars; DCOP-script til at sætte scenen før billedet tages. Den fil du angiver som script-argument skal være et gyldigt &kstars; DCOP-script, som det vi f.eks. beskrev under Værktøjet scriptopbygning. Scriptet kan bruges til at angive hvilken del af himlen der skal vises, hvilket geografisk sted himlen skal ses fra, sætte dato og tid, sætte zoom-niveau og tilrette visningens andre muligheder. Nogen af de muligheder man har i DCOP giver ingen mening i ikkegrafisk tilstand (som f.eks. waitForKey()). Hvis sådanne funktioner optræder i scriptet bliver de bare sprunget over. -Som standard bruger &kstars; maskinens tid og dato til at oprette billedet. Alternativt kan du angive en tid og en dato med flaget --date. Du kan også bruge dette flag til at angive starttid i normal grafisk tilstand. +Hvis der intet filnavn angives, laves der en fil med navnet kstars.png. Programmet vil forsøge at gemme billedet i et filformat der svarer til filens endelse. Følgende filendelser genkendes: png, jpg, jpeg, gif, pnm og bmp. Hvis den filendelse du skriver ikke genkendes, vil standardformatet PNG blive brugt. +På samme måde vil billedets bredde og højde som standard blive sat til 640 og 480, hvis de ikke angives. +Som standard vil &kstars; bruge dine indstillinger gemt i din fil $TDEHOME/share/config/kstarsrc for at se hvad stjernekortet skal centreres på, og hvordan det skal se ud. Det betyder at du skal køre &kstars; grafiske brugerflade og afslutte den når indstillingerne er sat op som du vil have dem på billederne. Dette er ikke så fleksibelt, så vi har også indbygget muligheden for at bruge et &kstars; DCOP-script til at sætte scenen før billedet tages. Den fil du angiver som script-argument skal være et gyldigt &kstars; DCOP-script, som det vi f.eks. beskrev under Værktøjet scriptopbygning. Scriptet kan bruges til at angive hvilken del af himlen der skal vises, hvilket geografisk sted himlen skal ses fra, sætte dato og tid, sætte zoom-niveau og tilrette visningens andre muligheder. Nogen af de muligheder man har i DCOP giver ingen mening i ikkegrafisk tilstand (som f.eks. waitForKey()). Hvis sådanne funktioner optræder i scriptet bliver de bare sprunget over. +Som standard bruger &kstars; maskinens tid og dato til at oprette billedet. Alternativt kan du angive en tid og en dato med flaget --date. Du kan også bruge dette flag til at angive starttid i normal grafisk tilstand. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook index 3cff904d9e3..bc6f3a66a03 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ecliptic.docbook @@ -1,58 +1,14 @@ -John Cirillo +John Cirillo -Ekliptika -Ekliptika -Ekliptiske koordinater +Ekliptika +Ekliptika +Ekliptiske koordinater -Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til himlens ækvator. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes jævndøgnspunkterne. Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt følger Solen. På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens højde ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over horisonten i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. +Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen - set fra jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Selvfølgelig er det Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til himlens ækvator. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes jævndøgnspunkterne. Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt følger Solen. På grund af ekliptikas 23,5 graders hældning ændres solens højde ved middag i løbet af året. Da den følger ekliptika rundt på himlen. Denne forskel i solens middagshøjde er skyld i årstidernes skiften. Om sommeren står solen højt på himlen ved middag, og er over horisonten i over 12 timer. Mens solen om vinteren står lavt på himlen, og er fremme under 12 timer. Solens stråler rammer også jorden i en mere direkte vinkel om sommeren, så et givet areal på jordoverfladen modtager mere energi fra solen om sommeren end om vinteren. Forskellen i daglængde og i mængden af energi pr. arealenhed, fører til de forskelle i temperatur mellem sommer og vinter vi kan mærke. -Øvelser: -Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen Indstil &kstars; , og skift til horisontale koordinater, med Usynligt pga. Jorden slået til. Åbn dialogen Sæt tiden (&Ctrl;S), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk S). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet Hvad sker der i aften? for de to dage. +Øvelser: +Kontrollér at dine koordinater ikke ligger alt for tæt ved ækvator før du laver denne øvelse. Åbn dialogen Indstil &kstars; , og skift til horisontale koordinater, med Usynligt pga. Jorden slået til. Åbn dialogen Sæt tiden (&Ctrl;S), og ændr datoen til en dato midt på sommeren og tiden til 12.00 middag. Gå tilbage til hovedvinduet og peg på horisonten mod syd (tryk S). Noter Solens højde over horisonten ved middagstid om sommeren. Skift så datoen til en dato midt om vinteren (men behold tiden som 12.00 middag). Nu står Solen meget lavere på himlen. Du vil også kunne se at daglængden er blevet kortere med værktøjet Hvad sker der i aften? for de to dage. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook index 595ac5f81c4..7f927e86c2e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/ellipticalgalaxies.docbook @@ -1,98 +1,49 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Ellipseformede galakser -Ellipseformede galakser +Ellipseformede galakser +Ellipseformede galakser -Ellipseformede galakser er kugleformede koncentrationer af milliarder af stjerner der svarer til koglehobene i større skala. De har meget lidt intern struktur, og tætheden af stjerner falder gradvist fra det koncentrerede centrum til den diffuse rand. De kan være mere eller mindre ellipseformede De indeholder som regel meget lidt interstellart støv og gas, og ingen områder med unge stjerner (om end der er undtagelser fra disse regler). Edwin Hubble omtalte ellipseformede galakser som galakser af tidlig type fordi han troede at de med tiden ville udvikle sig til spiralgalakser (som han kaldte galakser af sen type). I dag mener astronomerne at det forholder sig lige omvendt (altså at spiralgalakser kan udvikle sig til ellipseformede galakser), men Hubbles begreber tidlige- og sene- bruges stadig. +Ellipseformede galakser er kugleformede koncentrationer af milliarder af stjerner der svarer til koglehobene i større skala. De har meget lidt intern struktur, og tætheden af stjerner falder gradvist fra det koncentrerede centrum til den diffuse rand. De kan være mere eller mindre ellipseformede De indeholder som regel meget lidt interstellart støv og gas, og ingen områder med unge stjerner (om end der er undtagelser fra disse regler). Edwin Hubble omtalte ellipseformede galakser som galakser af tidlig type fordi han troede at de med tiden ville udvikle sig til spiralgalakser (som han kaldte galakser af sen type). I dag mener astronomerne at det forholder sig lige omvendt (altså at spiralgalakser kan udvikle sig til ellipseformede galakser), men Hubbles begreber tidlige- og sene- bruges stadig. -Selvom ellipseformede galakser engang blev regnet som relativt simple objekter vides de nu at være meget komplekse. En del af kompleksiteten skyldes deres fantastiske historie: ellipseformede galakser menes at være resultatet af en sammensmeltning af to eller flere spiralformede galakser. Du kan se en computeranimeret MPEG-film af sådan en sammensmeltning på denne NASA HST netside (Advarsel: filmen fylder 3.4 Mb). +Selvom ellipseformede galakser engang blev regnet som relativt simple objekter vides de nu at være meget komplekse. En del af kompleksiteten skyldes deres fantastiske historie: ellipseformede galakser menes at være resultatet af en sammensmeltning af to eller flere spiralformede galakser. Du kan se en computeranimeret MPEG-film af sådan en sammensmeltning på denne NASA HST netside (Advarsel: filmen fylder 3.4 Mb). -Begrebet ellipseformede galakser dækker over meget forskelligartede galakser både med hensyn til størrelse og lysudsendelse. Lige fra gigantiske galakser med en bredde på tusinder af lysår og trillioner af gange større lysudsendelse end solen til dværg-ellipser kun lidt større end kuglehobe. De deles op i adskillige morfologiske klasser: +Begrebet ellipseformede galakser dækker over meget forskelligartede galakser både med hensyn til størrelse og lysudsendelse. Lige fra gigantiske galakser med en bredde på tusinder af lysår og trillioner af gange større lysudsendelse end solen til dværg-ellipser kun lidt større end kuglehobe. De deles op i adskillige morfologiske klasser: -cD galakser: -Umådeligt store og lysstærke objekter der kan måle næsten 1 megaparsec (3 millioner lysår) i diameter. Disse titaner findes kun nær centrum af store tætte galaksehobe, og er sikkert resultatet af sammensmeltningen af mange galakser. +cD galakser: +Umådeligt store og lysstærke objekter der kan måle næsten 1 megaparsec (3 millioner lysår) i diameter. Disse titaner findes kun nær centrum af store tætte galaksehobe, og er sikkert resultatet af sammensmeltningen af mange galakser. -Normale ellipseformede galakser -Sammenpressede objekter med høj centraloverfladeklarhed. De omfatter gigantellipser (gE'er), mellemlysstærke ellipser (E'er), og kompakte ellipser. +Normale ellipseformede galakser +Sammenpressede objekter med høj centraloverfladeklarhed. De omfatter gigantellipser (gE'er), mellemlysstærke ellipser (E'er), og kompakte ellipser. -Ellipseformede dværggalakser (dE'er) -Denne klasse af galakser er fundamentalt forskellige fra normale ellipseformede galakser. Deres diametre er i størrelsesordenen 1 til 10 kiloparsec og deres overfladeklarhed er meget mindre end normale ellipser hvilket giver dem et meget mere diffust udseende. De viser den samme karakteristiske gradvise forandring af stjernetætheden fra en relativt koncentreret kerne til en mere diffus periferi. +Ellipseformede dværggalakser (dE'er) +Denne klasse af galakser er fundamentalt forskellige fra normale ellipseformede galakser. Deres diametre er i størrelsesordenen 1 til 10 kiloparsec og deres overfladeklarhed er meget mindre end normale ellipser hvilket giver dem et meget mere diffust udseende. De viser den samme karakteristiske gradvise forandring af stjernetætheden fra en relativt koncentreret kerne til en mere diffus periferi. -Kugleformede dværggalakser (dSph'er) -Ekstremt lyssvage og lidet overfladeklare objekter der kun er observeret i omegnen af mælkevejen og måske andre nærtliggende galaksegrupper som f.eks. løvegruppen. Deres absolutte størrelsesklasser er kun -8 til -15 mag. Drage-dværgkuglegalaksen er kun af den absolutte størrelsesklasse -8,6, hvilket gør den lyssvagere end en gennemsnitskuglehob i mælkevejen! +Kugleformede dværggalakser (dSph'er) +Ekstremt lyssvage og lidet overfladeklare objekter der kun er observeret i omegnen af mælkevejen og måske andre nærtliggende galaksegrupper som f.eks. løvegruppen. Deres absolutte størrelsesklasser er kun -8 til -15 mag. Drage-dværgkuglegalaksen er kun af den absolutte størrelsesklasse -8,6, hvilket gør den lyssvagere end en gennemsnitskuglehob i mælkevejen! -Blå kompakte dværggalakser (BCD'er) +Blå kompakte dværggalakser (BCD'er) -Små galakser der som regel er blålige. De har fotometriske farver på B-V = 0,0 til 0,30 mag, hvilket er typisk for relativt unge stjerner af spektraltypen A. Dette antyder at BCD'er er områder hvor der stadig dannes nye stjerner. Disse systemer har også store mængder interstellar gas (i modsætning til andre ellipseformede galakser). +Små galakser der som regel er blålige. De har fotometriske farver på B-V = 0,0 til 0,30 mag, hvilket er typisk for relativt unge stjerner af spektraltypen A. Dette antyder at BCD'er er områder hvor der stadig dannes nye stjerner. Disse systemer har også store mængder interstellar gas (i modsætning til andre ellipseformede galakser). -Du kan se eksempler på ellipseformede galakser i KStars vha. dialogen Find objekt (Ctrlf). Søg efter NGC 4881, hvilket er den gigantiske cD-galakse i Coma-galaksehoben. M 86 er en normal ellipseformet galakse i Virgo-galaksehoben. M 32 er en ellipseformet dværggalakse som er en satelitgalakse til vores nabogalakse Andromeda-galaksen (M 31). M 110 er en anden satelitgalakse til M 31som er en grænsekugleformet dværggalakse (grænse fordi den er noget lysstærkere end de fleste kugleformede dværggalakser). +Du kan se eksempler på ellipseformede galakser i KStars vha. dialogen Find objekt (Ctrlf). Søg efter NGC 4881, hvilket er den gigantiske cD-galakse i Coma-galaksehoben. M 86 er en normal ellipseformet galakse i Virgo-galaksehoben. M 32 er en ellipseformet dværggalakse som er en satelitgalakse til vores nabogalakse Andromeda-galaksen (M 31). M 110 er en anden satelitgalakse til M 31som er en grænsekugleformet dværggalakse (grænse fordi den er noget lysstærkere end de fleste kugleformede dværggalakser). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook index e197aa5d9ca..3cd268fd1b7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/equinox.docbook @@ -1,44 +1,9 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Jævndøgnspunkterne -Jævndøgnspunkterne -Himlens ækvator Ekliptika -De fleste mennesker kender forårs- og efterårsjævndøgn som kalenderdatoer, den omtrentlige start på henholdsvis foråret og efteråret på den nordlige halvkugle. Tilsvarende findes der et forårs- og et efterårspunkt på himlen. Himlens ækvator og ekliptika er to storcirkler på himmelkuglen der står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden, kaldes jævndøgnspunkterne. Forårspunktet har koordinaterne RA=0,0 timer, Dekl=0,0 grader. Efterårspunktet har koordinaterne RA=12,0 timer, Dekl=0,0 grader. Jævndøgnspunkterne er vigtige for at markere årstiderne. Fordi de ligger på ekliptika, passerer Solen forårspunktet og efterårspunktet hvert år. Når Solen passerer forårspunktet (ca. 21. marts), passerer den også himlens ækvator fra syd til nord, indvarslende vinterens ophør på den nordlige halvkugle. På samme måde indvarsles vinterens ophør på den sydlige halvkugle når Solen passerer gennem efterårspunktet gennem himlens ækvator fra nord til syd (ca. 21 - 23. september). +Jævndøgnspunkterne +Jævndøgnspunkterne +Himlens ækvator Ekliptika +De fleste mennesker kender forårs- og efterårsjævndøgn som kalenderdatoer, den omtrentlige start på henholdsvis foråret og efteråret på den nordlige halvkugle. Tilsvarende findes der et forårs- og et efterårspunkt på himlen. Himlens ækvator og ekliptika er to storcirkler på himmelkuglen der står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden, kaldes jævndøgnspunkterne. Forårspunktet har koordinaterne RA=0,0 timer, Dekl=0,0 grader. Efterårspunktet har koordinaterne RA=12,0 timer, Dekl=0,0 grader. Jævndøgnspunkterne er vigtige for at markere årstiderne. Fordi de ligger på ekliptika, passerer Solen forårspunktet og efterårspunktet hvert år. Når Solen passerer forårspunktet (ca. 21. marts), passerer den også himlens ækvator fra syd til nord, indvarslende vinterens ophør på den nordlige halvkugle. På samme måde indvarsles vinterens ophør på den sydlige halvkugle når Solen passerer gennem efterårspunktet gennem himlens ækvator fra nord til syd (ca. 21 - 23. september). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook index 9801ee982c2..f3d477972c2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/faq.docbook @@ -1,55 +1,28 @@ -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Hvad forestiller &kstars;-ikonet? +Hvad forestiller &kstars;-ikonet? -&kstars;-ikonet er en sekstant, en håndholdt kikkert som blev brugt af navigatører på sejlskibe dengang stjernerne var vigtige for at navigere. Ved omhyggeligt at måle stjernernes positioner kunne navigatøren få et præcist skøn over skibets længde- og breddegrad. +&kstars;-ikonet er en sekstant, en håndholdt kikkert som blev brugt af navigatører på sejlskibe dengang stjernerne var vigtige for at navigere. Ved omhyggeligt at måle stjernernes positioner kunne navigatøren få et præcist skøn over skibets længde- og breddegrad. -Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne? +Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne? -Symbolet indikerer himmellegemets type: -Cirkel af prikker: åben stjernehob -Cirkel med et kryds i: Kuglehob -kvadrat på siden: Gasformig stjernetåge -diamant: Supernova-rest -cirkel med linjer ud fra: Planetarisk tåge -Ellipse: Galakse +Symbolet indikerer himmellegemets type: +Cirkel af prikker: åben stjernehob +Cirkel med et kryds i: Kuglehob +kvadrat på siden: Gasformig stjernetåge +diamant: Supernova-rest +cirkel med linjer ud fra: Planetarisk tåge +Ellipse: Galakse @@ -57,129 +30,84 @@ -Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne? +Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne? -For det meste indikerer farverne hvilket katalog himmellegemet tilhører (Messier, NGC eller IC). Imidlertid har nogle himmellegemer en anden farve der indikerer at der er ekstra billeder i popop-menuen (standardfarven når der er ekstra-oplysninger er rød). +For det meste indikerer farverne hvilket katalog himmellegemet tilhører (Messier, NGC eller IC). Imidlertid har nogle himmellegemer en anden farve der indikerer at der er ekstra billeder i popop-menuen (standardfarven når der er ekstra-oplysninger er rød). -Hvorfor er der taget mange flere byer med fra USA end fra andre lande? +Hvorfor er der taget mange flere byer med fra USA end fra andre lande? -Da vi startede &kstars; kunne vi ikke finde en database med længdegrad/breddegrad som dækker jordkloden ensformigt. Imidlertid er &kstars;-samfundet ved at komme ud over dette problem! Vi har allerede modtaget lister på byer fra mange brugere rundt om i verden. Hvis du kan bidrage til dette arbejde, så send os gerne din liste med byer og koordinater. +Da vi startede &kstars; kunne vi ikke finde en database med længdegrad/breddegrad som dækker jordkloden ensformigt. Imidlertid er &kstars;-samfundet ved at komme ud over dette problem! Vi har allerede modtaget lister på byer fra mange brugere rundt om i verden. Hvis du kan bidrage til dette arbejde, så send os gerne din liste med byer og koordinater. -Jeg har tilføjet et eget sted i &kstars; som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet? +Jeg har tilføjet et eget sted i &kstars; som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet? -Du skal redigere filen ~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat og fjerne stedets linje fra filen. +Du skal redigere filen ~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat og fjerne stedets linje fra filen. -Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater? +Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater? -Det korte svar er at det er en midlertidig begrænsning. Der er et problem ved konstruktionen af det udfyldte polygon som repræsenterer Jorden i ækvatorsystemet. Det giver dog ikke den helt store mening at tegne jordoverfladen ind i koordinatsystemet ækvatorsystemet, hvorfor denne rettelse har fået lav prioritet. +Det korte svar er at det er en midlertidig begrænsning. Der er et problem ved konstruktionen af det udfyldte polygon som repræsenterer Jorden i ækvatorsystemet. Det giver dog ikke den helt store mening at tegne jordoverfladen ind i koordinatsystemet ækvatorsystemet, hvorfor denne rettelse har fået lav prioritet. -Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet? +Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet? -Når billedet er i bevægelse, skal &kstars; genberegne skærmen for hvert eneste himmellegeme i dets database hvilket indebærer temmelig tung trigonometri. Når du flytter billedet (enten med piletasterne eller ved at trække med musen), bliver billedbevægelsen langsom og rykvis fordi computeren har svært ved at følge med. Ved at udelukke mange af himmellegemerne kan computeren følge med, og flytningen bliver hurtig og jævn! Du kan dog slå denne funktion fra i vinduet Indstil &kstars;, og du kan også styre hvilke himmellegemer der bliver skjult. +Når billedet er i bevægelse, skal &kstars; genberegne skærmen for hvert eneste himmellegeme i dets database hvilket indebærer temmelig tung trigonometri. Når du flytter billedet (enten med piletasterne eller ved at trække med musen), bliver billedbevægelsen langsom og rykvis fordi computeren har svært ved at følge med. Ved at udelukke mange af himmellegemerne kan computeren følge med, og flytningen bliver hurtig og jævn! Du kan dog slå denne funktion fra i vinduet Indstil &kstars;, og du kan også styre hvilke himmellegemer der bliver skjult. -Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i &kstars;. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet? +Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i &kstars;. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet? -&kstars;håndbogen indeholder AstroInfo-projektet; - en række små artikler om astronomiske emner som kan udforskes og synliggøres i &kstars;. Astroinfo er et fællesprojekt hvor alle kan bidrage ligesom GNUpedia eller Everything2. Hvis du vil bidrage til AstroInfo, kan du gå med i vores e-mail-liste: kstars-info@lists.sourceforge.net. +&kstars;håndbogen indeholder AstroInfo-projektet; - en række små artikler om astronomiske emner som kan udforskes og synliggøres i &kstars;. Astroinfo er et fællesprojekt hvor alle kan bidrage ligesom GNUpedia eller Everything2. Hvis du vil bidrage til AstroInfo, kan du gå med i vores e-mail-liste: kstars-info@lists.sourceforge.net. -Jeg ønsker at &kstars; skal starte med en tid og en dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt? +Jeg ønsker at &kstars; skal starte med en tid og en dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt? -Ja. For at starte Kstars med en anden tid eller en andet dato, bruges flaget --date, fulgt af en datostreng såsom 4 July 1976 12:30:00. +Ja. For at starte Kstars med en anden tid eller en andet dato, bruges flaget --date, fulgt af en datostreng såsom 4 July 1976 12:30:00. -Jeg ønsker at &kstars; skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt? +Jeg ønsker at &kstars; skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt? -Ja. For at starte Kstars med klokken stoppet, tilføjes blot flaget --paused på kommandolinjen. +Ja. For at starte Kstars med klokken stoppet, tilføjes blot flaget --paused på kommandolinjen. -Hvor præcis er &kstars;? +Hvor præcis er &kstars;? -&kstars; er rimelig præcis, men (endnu) ikke så præcis som det kan blive. Problemet med højpræcisions-beregninger er at man bliver nødt til at tage et stort antal komplicerede faktorer i betragtning. Hvis du ikke er professionel astronom, vil du sandsynligvis aldrig få problemer med præcisionen. -Her er liste over nogle af de faktorer som sætter grænser for programmets præcision: -Planetpositioner er kun præcise for datoer inden for ca. 4000 år fra nutiden. Planeternes positioner beregnes med en Fourier-lignende analyse af deres baner som de er observeret gennem de sidste få århundreder. Vi har (måske) lært i skolen at planeterne følger simple ellipseformede baner rundt om Solen, men det er ikke helt sandt. Det ville være tilfældet hvis der kun var én planet i solsystemet, og hvis Solen og planeten begge var punktformede masser. I den virkelige verden, tiltrækker planeterne konstant hinanden og forstyrrer banerne en lille smule, og tidevandseffekter bevirker en slingren (præcession). Faktisk antyder nyere forskning at planeternes baner måske heller ikke er stabile på længere sigt (dvs. over millioner eller milliarder af år). Som en tommelfingerregel kan du forvente at planeternes positioner er præcise inden for få buesekunder for datoer mellem år -2000 og 6000. Pluto er en undtagelse, dens position er måske ti gange mindre præcis i forhold til de andre planeter. Men for datoer i nærheden af den nuværende epoch, kan man stole på dens position med en usikkerhed på ca et buesekund. Månens position er nok den sværeste at forudsige med stor præcision. Det er fordi dens bevægelser forstyrres af Jorden, og fordi den er så nær. Selv ganske små effekter som ikke ville kunne påvises ved fjernere legemer, bliver nemt tydelige for Månen. De objekter der har den dårligste præcision i programmet er kometer og asteroider. Vi bruger en meget simpel banemodel til mindre planeter/himmellegemer som ikke tager hensyn til forstyrrelser fra andre himmellegemer. Derfor er deres positioner kun pålidelige for datoer nær den nuværende epoch. Og selv ved den nuværende epoch må man forvente unøjagtigheder i størrelsesordenen 10 buesekunder eller mere. +&kstars; er rimelig præcis, men (endnu) ikke så præcis som det kan blive. Problemet med højpræcisions-beregninger er at man bliver nødt til at tage et stort antal komplicerede faktorer i betragtning. Hvis du ikke er professionel astronom, vil du sandsynligvis aldrig få problemer med præcisionen. +Her er liste over nogle af de faktorer som sætter grænser for programmets præcision: +Planetpositioner er kun præcise for datoer inden for ca. 4000 år fra nutiden. Planeternes positioner beregnes med en Fourier-lignende analyse af deres baner som de er observeret gennem de sidste få århundreder. Vi har (måske) lært i skolen at planeterne følger simple ellipseformede baner rundt om Solen, men det er ikke helt sandt. Det ville være tilfældet hvis der kun var én planet i solsystemet, og hvis Solen og planeten begge var punktformede masser. I den virkelige verden, tiltrækker planeterne konstant hinanden og forstyrrer banerne en lille smule, og tidevandseffekter bevirker en slingren (præcession). Faktisk antyder nyere forskning at planeternes baner måske heller ikke er stabile på længere sigt (dvs. over millioner eller milliarder af år). Som en tommelfingerregel kan du forvente at planeternes positioner er præcise inden for få buesekunder for datoer mellem år -2000 og 6000. Pluto er en undtagelse, dens position er måske ti gange mindre præcis i forhold til de andre planeter. Men for datoer i nærheden af den nuværende epoch, kan man stole på dens position med en usikkerhed på ca et buesekund. Månens position er nok den sværeste at forudsige med stor præcision. Det er fordi dens bevægelser forstyrres af Jorden, og fordi den er så nær. Selv ganske små effekter som ikke ville kunne påvises ved fjernere legemer, bliver nemt tydelige for Månen. De objekter der har den dårligste præcision i programmet er kometer og asteroider. Vi bruger en meget simpel banemodel til mindre planeter/himmellegemer som ikke tager hensyn til forstyrrelser fra andre himmellegemer. Derfor er deres positioner kun pålidelige for datoer nær den nuværende epoch. Og selv ved den nuværende epoch må man forvente unøjagtigheder i størrelsesordenen 10 buesekunder eller mere. @@ -188,44 +116,28 @@ -Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af &kstars; distribution? +Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af &kstars; distribution? -Forfatteren til NGC/IC-kataloget som kan hentes har udgivet den med den begrænsning at den ikke må bruges kommercielt. For de fleste brugere af &kstars; er det ikke et problem. Det er dog teknisk set imod &kstars;' licens (GPL) at begrænse brug på denne måde. Vi tog Messier-objektbillederne væk fra standarddistributionen af to grunde: for helt enkelt at reducere størrelsen af &kstars;, og desuden på grund af lignende licensproblematik med nogle af billederne. De elektroniske billeder er væsentligt komprimerede til en meget lav kvalitet sammenlignet med den oprindelige form, men jeg har fået eksplicitte rettigheder fra billedernes ophavsmænd til at bruge det fåtal af billeder hvor der er tvivl om det (se README.images). Alligevel, for at være helt på den sikre siden, tog jeg dem bort fra standarddistributionen, og markerede download-arkivet som "frit for ikke-kommerciel brug". +Forfatteren til NGC/IC-kataloget som kan hentes har udgivet den med den begrænsning at den ikke må bruges kommercielt. For de fleste brugere af &kstars; er det ikke et problem. Det er dog teknisk set imod &kstars;' licens (GPL) at begrænse brug på denne måde. Vi tog Messier-objektbillederne væk fra standarddistributionen af to grunde: for helt enkelt at reducere størrelsen af &kstars;, og desuden på grund af lignende licensproblematik med nogle af billederne. De elektroniske billeder er væsentligt komprimerede til en meget lav kvalitet sammenlignet med den oprindelige form, men jeg har fået eksplicitte rettigheder fra billedernes ophavsmænd til at bruge det fåtal af billeder hvor der er tvivl om det (se README.images). Alligevel, for at være helt på den sikre siden, tog jeg dem bort fra standarddistributionen, og markerede download-arkivet som "frit for ikke-kommerciel brug". -Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via &kstars;. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)? +Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via &kstars;. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)? -Det afhænger af billedet, men mange af billederne begrænser kommerciel brug. Billedvisningens statuslinje indeholder oftest information om billedets ophavret-indehavere, og hvilke brugsbegrænsninger der gælder. Som tommefingerregel er alt som publiceres af NASA åbent (inklusive alle billeder fra rumteleskopet Hubble). For alt andet kan du være ret sikker på at billederne ikke må bruges kommercielt uden tilladelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt billedernes ophavsret-indehavere direkte. +Det afhænger af billedet, men mange af billederne begrænser kommerciel brug. Billedvisningens statuslinje indeholder oftest information om billedets ophavret-indehavere, og hvilke brugsbegrænsninger der gælder. Som tommefingerregel er alt som publiceres af NASA åbent (inklusive alle billeder fra rumteleskopet Hubble). For alt andet kan du være ret sikker på at billederne ikke må bruges kommercielt uden tilladelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt billedernes ophavsret-indehavere direkte. -Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af &kstars;? +Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af &kstars;? -Ja, bestemt! Præsentér dig på vores e-mail-liste kstars-devel@kde.org. Hvis du vil hjælpe med kodningen, kan du hente den nyeste CVS-version af koden og bare gå i gang. Der er adskillige README-filer i distributionen der beskriver nogle af kodens undersystemer. Hvis du mangler idéer til hvad du skal gå i gang med kan du se på TODO-filen. Du kan sende kode til kstars-devel, og der kan du også stille ethvert spørgsmål om koden. Hvis du ikke er til kodning, kan vi stadig bruge din hjælp til oversættelse, dokumentation, AstroInfo-artikler, fejlrapporter og ideer til nye funktioner. +Ja, bestemt! Præsentér dig på vores e-mail-liste kstars-devel@kde.org. Hvis du vil hjælpe med kodningen, kan du hente den nyeste CVS-version af koden og bare gå i gang. Der er adskillige README-filer i distributionen der beskriver nogle af kodens undersystemer. Hvis du mangler idéer til hvad du skal gå i gang med kan du se på TODO-filen. Du kan sende kode til kstars-devel, og der kan du også stille ethvert spørgsmål om koden. Hvis du ikke er til kodning, kan vi stadig bruge din hjælp til oversættelse, dokumentation, AstroInfo-artikler, fejlrapporter og ideer til nye funktioner. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook index f289cc8d8a0..cfb40913854 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/fitsviewer.docbook @@ -1,143 +1,58 @@ -<acronym ->FITS</acronym ->-visningsværktøj -Værktøjer -FITS viser +<acronym>FITS</acronym>-visningsværktøj +Værktøjer +FITS viser -FITS (Flexible Image Transport System) er standardformatet for at repræsentere billeder og data i astronomi. +FITS (Flexible Image Transport System) er standardformatet for at repræsentere billeder og data i astronomi. -Kstars FITS-visningsværktøj er integreret i INDI-skelettet for gnidningsløs visning og behandling af indfangede FITS-billeder. Desuden kan FITS-visningen bruges til efterbehandling af rå data. Vælg Åbn FITS... i menuen Fil, eller tryk på &Ctrl;O, for at åbne en FITS-fil. +Kstars FITS-visningsværktøj er integreret i INDI-skelettet for gnidningsløs visning og behandling af indfangede FITS-billeder. Desuden kan FITS-visningen bruges til efterbehandling af rå data. Vælg Åbn FITS... i menuen Fil, eller tryk på &Ctrl;O, for at åbne en FITS-fil. -Funktioner i FITS-visningen: +Funktioner i FITS-visningen: - Støtte for 8, 16, 32, IEEE-32 og IEEE-64 bits format. - Histogram med automatisk, lineær, logaritmisk og kvadratrodsskalaer. - Billedreduceringsværktøj. - Lysstyrkekontrol og kontrastkontrol. - Panorering og zooming. - Automatiske niveauer. - Statistik. - Information om FITS-hoved. - Fortryd og Annullér fortryd. + Støtte for 8, 16, 32, IEEE-32 og IEEE-64 bits format. + Histogram med automatisk, lineær, logaritmisk og kvadratrodsskalaer. + Billedreduceringsværktøj. + Lysstyrkekontrol og kontrastkontrol. + Panorering og zooming. + Automatiske niveauer. + Statistik. + Information om FITS-hoved. + Fortryd og Annullér fortryd. - FITS-visningsværktøjet + FITS-visningsværktøjet - FITS-visningsværktøj + FITS-visningsværktøj -Diagrammet ovenfor illustrerer FITS-visningens arbejdsområde og vindue. Værktøjet sørger for grundlæggende funktioner til at vise billeder og behandle dem. FITS-datadybde bevares ved al behandling, inklusive funktionerne at åbne og gemme. Selvom værktøjet følger FITS-standarden, understøtter det ikke alle mulige funktioner i FITS: +Diagrammet ovenfor illustrerer FITS-visningens arbejdsområde og vindue. Værktøjet sørger for grundlæggende funktioner til at vise billeder og behandle dem. FITS-datadybde bevares ved al behandling, inklusive funktionerne at åbne og gemme. Selvom værktøjet følger FITS-standarden, understøtter det ikke alle mulige funktioner i FITS: - Støtte kun for et billede pr fil. - Kun understøttelse for 2-dimensionelle data. 1-dimensionelle og 3-dimensionelle data ignoreres. - Ingen understøttelse for WCS (verdenkoordinatsystem). + Støtte kun for et billede pr fil. + Kun understøttelse for 2-dimensionelle data. 1-dimensionelle og 3-dimensionelle data ignoreres. + Ingen understøttelse for WCS (verdenkoordinatsystem). -Det følgende er en kortfattet beskrivelse af værktøjets funktionelle enheder: +Det følgende er en kortfattet beskrivelse af værktøjets funktionelle enheder: - Lysstyrke og kontrast: Justerer lysstyrke og kontrast. Funktionen kan være processor- og hukommelsesintensiv for meget store FITS-billeder. - Histogram: Viser enkanals FITS-histogram. Brugeren kan skalere billedet ved at definere en øvre og nedre grænse for beskæringsområdet. Omskaleringen (lineær, logaritmisk eller kvadratrod) kan derefter udføres på området som indesluttes af den øvre og nedre grænse. - Billedreducering: Fjerner baggrundsstøj og optiske anomalier fra billedet. Ubehandlede CCD-billeder behandles ofte for at fjerne instrument- og temperaturstøj, udover indbyggede afvigelser i optikken. Funktionen understøtter tre typer af ubehandlede CCD-billeder: + Lysstyrke og kontrast: Justerer lysstyrke og kontrast. Funktionen kan være processor- og hukommelsesintensiv for meget store FITS-billeder. + Histogram: Viser enkanals FITS-histogram. Brugeren kan skalere billedet ved at definere en øvre og nedre grænse for beskæringsområdet. Omskaleringen (lineær, logaritmisk eller kvadratrod) kan derefter udføres på området som indesluttes af den øvre og nedre grænse. + Billedreducering: Fjerner baggrundsstøj og optiske anomalier fra billedet. Ubehandlede CCD-billeder behandles ofte for at fjerne instrument- og temperaturstøj, udover indbyggede afvigelser i optikken. Funktionen understøtter tre typer af ubehandlede CCD-billeder: - Mørke rammer - Udflad feltrammer - Mørke planfeltsbilleder + Mørke rammer + Udflad feltrammer + Mørke planfeltsbilleder - Brugeren kan stable flere billeder i hver kategori for at øge signal-støj forholdet. Der sørges for to kombinationsmetoder: middelværdi og median. De to metoder giver oftest lignende resultater, men medianmetoden sikrer at data ikke forvrænges på grund af tilfældige træffere af kosmisk stråling. + Brugeren kan stable flere billeder i hver kategori for at øge signal-støj forholdet. Der sørges for to kombinationsmetoder: middelværdi og median. De to metoder giver oftest lignende resultater, men medianmetoden sikrer at data ikke forvrænges på grund af tilfældige træffere af kosmisk stråling. - Statistik: Sørger for enkel statistik for minimale og maksimale billedpunktsværdier og deres respektive position. FITS dybde, dimension, middelværdi og standardafvigelse. - FITS-hoved: Viser FITS-hovedinformation. + Statistik: Sørger for enkel statistik for minimale og maksimale billedpunktsværdier og deres respektive position. FITS dybde, dimension, middelværdi og standardafvigelse. + FITS-hoved: Viser FITS-hovedinformation. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook index 2f8e7a2bb50..bfc93291864 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/flux.docbook @@ -2,66 +2,38 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Flux -Flux -Lysstyrke +Flux +Flux +Lysstyrke -Flux er den mængde energi der passerer igennem et "enheds"område på et sekund. +Flux er den mængde energi der passerer igennem et "enheds"område på et sekund. -Astronomer bruger flux til at bestemme hvor klart et himmellegeme lyser. Den tilsyneladende klarhed er defineret som som mængden af lys pr sekund i et enhedsområde der modtages fra et himmellegeme målt udenfor atmosfæren. Derfor er en stjernes tilsyneladende klarhed bare den flux vi modtager fra stjernen. +Astronomer bruger flux til at bestemme hvor klart et himmellegeme lyser. Den tilsyneladende klarhed er defineret som som mængden af lys pr sekund i et enhedsområde der modtages fra et himmellegeme målt udenfor atmosfæren. Derfor er en stjernes tilsyneladende klarhed bare den flux vi modtager fra stjernen. -Flux angiver den mængde energi der strømmer gennem hver cm^2 (eller et "enheds"område) af et objekts overflade på et sekund. Hvor stor en flux der kan måles fra er objekt afhænger af afstanden til det objekt der udstråler energien. Det skyldes at energien der udstråler fra et objekt spredes mens det bevæger sig ud i rummet. Forestil dig f.eks. at der rundt om en stjerne er en imaginær rund ballon. På ballonen er sat en mængde prikker, og hver prik repræsenterer en mængde energi udsendt af stjernen. Før der pustes luft i ballonen er der mange prikker på en cm^2 på ballonens overflade, men efterhånden som ballonen pustes op bliver der længere og længere mellem prikkerne, og der vil derfor være færre og færre prikker på en cm^2 ballonoverflade. Når energien har tilbagelagt afstanden d fra den blev udsendt af stjernen er fluxen altså formindsket som det ses på figur 1. +Flux angiver den mængde energi der strømmer gennem hver cm^2 (eller et "enheds"område) af et objekts overflade på et sekund. Hvor stor en flux der kan måles fra er objekt afhænger af afstanden til det objekt der udstråler energien. Det skyldes at energien der udstråler fra et objekt spredes mens det bevæger sig ud i rummet. Forestil dig f.eks. at der rundt om en stjerne er en imaginær rund ballon. På ballonen er sat en mængde prikker, og hver prik repræsenterer en mængde energi udsendt af stjernen. Før der pustes luft i ballonen er der mange prikker på en cm^2 på ballonens overflade, men efterhånden som ballonen pustes op bliver der længere og længere mellem prikkerne, og der vil derfor være færre og færre prikker på en cm^2 ballonoverflade. Når energien har tilbagelagt afstanden d fra den blev udsendt af stjernen er fluxen altså formindsket som det ses på figur 1. - + -Fluxen er omvendt proportional med afstanden i forholdet r^2. Hvis afstanden derfor fordobles modtager vi kun 1/2^2 eller 1/4 af den originale flux. Fundamentalt angiver fluxen lysstyrken pr enhedsområde: +Fluxen er omvendt proportional med afstanden i forholdet r^2. Hvis afstanden derfor fordobles modtager vi kun 1/2^2 eller 1/4 af den originale flux. Fundamentalt angiver fluxen lysstyrken pr enhedsområde: -hvor (4 * PI * R^2) er et område af overfladen af en kugleskal (eller en ballon) med en radius på R. Flux måles i Watt/m^2/s eller mere normalt til astronomisk brug: Ergs/cm^2/s. For eksempel er solens lysstyrke L = 3.90 * 10^26 W. Det vil sige at solen sender en energimængde på 3.90 * 10^26 joule ud i verdensrummet i sekundet. Men den flux vi modtager i en kvadratcentimeter her på jorden i en afstand af 1 AU (1.496 * 10^13 cm) er: +hvor (4 * PI * R^2) er et område af overfladen af en kugleskal (eller en ballon) med en radius på R. Flux måles i Watt/m^2/s eller mere normalt til astronomisk brug: Ergs/cm^2/s. For eksempel er solens lysstyrke L = 3.90 * 10^26 W. Det vil sige at solen sender en energimængde på 3.90 * 10^26 joule ud i verdensrummet i sekundet. Men den flux vi modtager i en kvadratcentimeter her på jorden i en afstand af 1 AU (1.496 * 10^13 cm) er: diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook index 27b6db96cde..4606038098e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/geocoords.docbook @@ -1,64 +1,15 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Geografiske koordinater -Geografiske koordinater -LængdegradGeografiske koordinatsystem -BreddegradGeografiske koordinatsystem -Steder på Jorden kan angives ved hjælp af et kugleformet koordinatsystem. Det geografiske koordinatsystem der bruges på landkort, tager udgangspunkt i Jordens rotationsakse. Det definerer to vinkler målt fra Jordens centrum. En vinkel, kaldet breddegraden, beskriver vinklen mellem stedet og Jordens ækvator. Den anden vinkel, kaldet længdegraden, beskriver vinklen langs Jordens ækvator i forhold til et valgt punkt på Jorden. (Greenwich i England er det accepterede længdegradsnulpunkt i de fleste moderne samfund). Alle steder på Jorden kan angives entydigt ved hjælp af disse to vinkler. Ålborg har f.eks. længdegraden 9,85 grader øst og breddegraden 57,10 grader nord. Så en vektor tegnet fra Jordens centrum til et punkt 57,10 grader over ækvator og 9,85 grader øst for Greenwich, England vil gå gennem Ålborg i Nordjylland. Det er klart at ækvator er en vigtig del af Jordens koordinatsystem. Ækvator repræsenterer nulpunktet for breddegraderne og halvvejen mellem polerne. Ækvator er grundplanet for det geografiske koordinatsystem. Alle kugleformede koordinatsystemer har sådan et grundplan. Linjer med konstant breddegrad kaldes paralleller. De beskriver cirkler på Jordens overflade, men den eneste parallel der er en storcirkel er ækvator (breddegrad = 0 grader). Linjer med konstant længdegrad kaldes meridianer. Den meridian der passerer gennem Greenwich kaldes nul-meridianen (længdegrad = 0 grader). I modsætning til breddegrader er alle længdegrader storcirkler, til gengæld er meridianer aldrig parallelle! Alle meridianer skærer hinanden på nordpolen og på sydpolen. +Geografiske koordinater +Geografiske koordinater +LængdegradGeografiske koordinatsystem +BreddegradGeografiske koordinatsystem +Steder på Jorden kan angives ved hjælp af et kugleformet koordinatsystem. Det geografiske koordinatsystem der bruges på landkort, tager udgangspunkt i Jordens rotationsakse. Det definerer to vinkler målt fra Jordens centrum. En vinkel, kaldet breddegraden, beskriver vinklen mellem stedet og Jordens ækvator. Den anden vinkel, kaldet længdegraden, beskriver vinklen langs Jordens ækvator i forhold til et valgt punkt på Jorden. (Greenwich i England er det accepterede længdegradsnulpunkt i de fleste moderne samfund). Alle steder på Jorden kan angives entydigt ved hjælp af disse to vinkler. Ålborg har f.eks. længdegraden 9,85 grader øst og breddegraden 57,10 grader nord. Så en vektor tegnet fra Jordens centrum til et punkt 57,10 grader over ækvator og 9,85 grader øst for Greenwich, England vil gå gennem Ålborg i Nordjylland. Det er klart at ækvator er en vigtig del af Jordens koordinatsystem. Ækvator repræsenterer nulpunktet for breddegraderne og halvvejen mellem polerne. Ækvator er grundplanet for det geografiske koordinatsystem. Alle kugleformede koordinatsystemer har sådan et grundplan. Linjer med konstant breddegrad kaldes paralleller. De beskriver cirkler på Jordens overflade, men den eneste parallel der er en storcirkel er ækvator (breddegrad = 0 grader). Linjer med konstant længdegrad kaldes meridianer. Den meridian der passerer gennem Greenwich kaldes nul-meridianen (længdegrad = 0 grader). I modsætning til breddegrader er alle længdegrader storcirkler, til gengæld er meridianer aldrig parallelle! Alle meridianer skærer hinanden på nordpolen og på sydpolen. -Øvelse: -Hvad er nordpolens længdegrad? Dens breddegrad er 90 grader nord. -Dette er et trickspørgsmål. Det er meningsløst at tale om nordpolens (og sydpolens) længdegrad. Den har alle længdegrader på en gang! +Øvelse: +Hvad er nordpolens længdegrad? Dens breddegrad er 90 grader nord. +Dette er et trickspørgsmål. Det er meningsløst at tale om nordpolens (og sydpolens) længdegrad. Den har alle længdegrader på en gang! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook index 1d3b365c282..a9c271a0842 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/greatcircle.docbook @@ -1,32 +1,10 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Storcirkler -Storcirkler -Himmelkuglen (himmelsfæren) +Storcirkler +Storcirkler +Himmelkuglen (himmelsfæren) -Forestil dig en kugleskal, som f.eks. Jorden eller himmelkuglen. Ethvert plan der skærer kuglen vil se ud som en cirkel på overfladen. Hvis planet samtidig går gennem kuglens centrum, kaldes cirklen en storcirkel. Storcirkler er de største cirkler der kan tegnes på en kugleskal. Den korteste vej mellem to punkter på en kugleskal er også altid langs en storcirkel. Nogle eksempler på storcirkler på himmelkuglen kunne være: horisonten, himlens ækvator og ekliptika. +Forestil dig en kugleskal, som f.eks. Jorden eller himmelkuglen. Ethvert plan der skærer kuglen vil se ud som en cirkel på overfladen. Hvis planet samtidig går gennem kuglens centrum, kaldes cirklen en storcirkel. Storcirkler er de største cirkler der kan tegnes på en kugleskal. Den korteste vej mellem to punkter på en kugleskal er også altid langs en storcirkel. Nogle eksempler på storcirkler på himmelkuglen kunne være: horisonten, himlens ækvator og ekliptika. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook index c6e05767c07..fa54801500f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/horizon.docbook @@ -1,30 +1,10 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Horisonten -Horisonten -Koordinater i horisontsystemet +Horisonten +Horisonten +Koordinater i horisontsystemet -Horisonten er den linje der skiller himlen fra jordoverfladen. Mere præcist er det den linje der deler alle retninger du kan se op i to grupper: dem du uhindret kan se i, og dem Jorden står i vejen for. De fleste steder er horisonten mere eller mindre skjult af træer, huse, bjerge &etc;. Men hvis man er på et skib er hele horisonten synlig. Horisonten er grundplanet i horisontsystemet. Horisonten er med andre ord alle de punkter der har højden 0 grader. +Horisonten er den linje der skiller himlen fra jordoverfladen. Mere præcist er det den linje der deler alle retninger du kan se op i to grupper: dem du uhindret kan se i, og dem Jorden står i vejen for. De fleste steder er horisonten mere eller mindre skjult af træer, huse, bjerge &etc;. Men hvis man er på et skib er hele horisonten synlig. Horisonten er grundplanet i horisontsystemet. Horisonten er med andre ord alle de punkter der har højden 0 grader. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook index 8ad0a1dd151..e0f4b08e54c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/hourangle.docbook @@ -1,46 +1,9 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Timevinkel -Timevinkel -Lokal meridian Siderisk tid (stjernetid) -Som beskrevet i artiklen om siderisk tid, fortæller rektascensionen for et himmelobjekt hvilket siderisk tidspunkt det vil passere din lokale meridian. Objektets timevinkel er defineret som forskellen mellem den aktuelle lokale sideriske tid og rektascensionen for objektet. TVobj = LST - RAobj Ligesom objektets timevinkel viser hvor meget siderisk tid der er gået siden objektet passerede den lokale meridian, viser timevinklen også vinkelafstanden målt i "timer" (1 time = 15 grader). Hvis et objekt f.eks. har en timevinkel på 2,5 timer, passerede det den lokale meridian for 2,5 time siden og er nu 37,5 grader vest for den lokale meridian. Negative timevinkler viser tiden indtil objektets næste passage af meridianen. Og selvfølgelig er en timevinkel på 0 ensbetydende med at objektet befinder sig præcist på den lokale meridian. +Timevinkel +Timevinkel +Lokal meridian Siderisk tid (stjernetid) +Som beskrevet i artiklen om siderisk tid, fortæller rektascensionen for et himmelobjekt hvilket siderisk tidspunkt det vil passere din lokale meridian. Objektets timevinkel er defineret som forskellen mellem den aktuelle lokale sideriske tid og rektascensionen for objektet. TVobj = LST - RAobj Ligesom objektets timevinkel viser hvor meget siderisk tid der er gået siden objektet passerede den lokale meridian, viser timevinklen også vinkelafstanden målt i "timer" (1 time = 15 grader). Hvis et objekt f.eks. har en timevinkel på 2,5 timer, passerede det den lokale meridian for 2,5 time siden og er nu 37,5 grader vest for den lokale meridian. Negative timevinkler viser tiden indtil objektets næste passage af meridianen. Og selvfølgelig er en timevinkel på 0 ensbetydende med at objektet befinder sig præcist på den lokale meridian. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook index 3b68719653a..55d39c6f53b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/index.docbook @@ -67,220 +67,84 @@ - + ]> -&kstars;-håndbogen +&kstars;-håndbogen -Jason Harris
&Jason.Harris.mail;
+Jason Harris
&Jason.Harris.mail;
 -Heiko Evermann
&Heiko.Evermann.mail;
+Heiko Evermann
&Heiko.Evermann.mail;
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler -Thomas Kabelmann
&Thomas.Kabelmann.mail;
+Thomas Kabelmann
&Thomas.Kabelmann.mail;
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler -Pablo de Vicente
&Pablo.de.Vicente.mail;
+Pablo de Vicente
&Pablo.de.Vicente.mail;
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler -Jasem Mutlaq
mutlaqja@ikarustech.com
+Jasem Mutlaq
mutlaqja@ikarustech.com
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler -Carsten Niehaus
cniehaus@gmx.de
+Carsten Niehaus
cniehaus@gmx.de
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler -Mark Holloman
&Mark.Holloman.mail;
+Mark Holloman
&Mark.Holloman.mail;
 -Hovedudvikler +Hovedudvikler &gunner.poulsen.role; -200120022003 -&Jason.Harris; og &kstars;-holdet +200120022003 +&Jason.Harris; og &kstars;-holdet -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-10-08 -1.0 +2002-10-08 +1.0 -&kstars; er et grafisk planetarieprogram for &kde;. Det viser en præcis gengivelse af nattehimlen med stjerner, stjernebilleder, stjernehobe, stjernetåger, galakser, alle planeterne, solen, månen, kometer og asteroiderne. Du kan se nattehimlen som den tager sig ud fra et hvilket som helst sted på jorden til enhver tid du vælger. Brugerfladen er meget intuitiv og fleksibel. Visningen kan drejes og zoomes med musen eller tastaturet, og det er nemt at identificere objekter og følge deres bevægelser over himlen. &kstars; indeholder mange kraftfulde funktioner på trods af at brugerfladen er enkel og spændende at bruge. +&kstars; er et grafisk planetarieprogram for &kde;. Det viser en præcis gengivelse af nattehimlen med stjerner, stjernebilleder, stjernehobe, stjernetåger, galakser, alle planeterne, solen, månen, kometer og asteroiderne. Du kan se nattehimlen som den tager sig ud fra et hvilket som helst sted på jorden til enhver tid du vælger. Brugerfladen er meget intuitiv og fleksibel. Visningen kan drejes og zoomes med musen eller tastaturet, og det er nemt at identificere objekter og følge deres bevægelser over himlen. &kstars; indeholder mange kraftfulde funktioner på trods af at brugerfladen er enkel og spændende at bruge. -KDE -tdeedu -Astronomi -KStars +KDE +tdeedu +Astronomi +KStars -Indledning - -I &kstars; kan du udforske nattehimlen fra din behagelige computerstol. Det giver en nøjagtig gengivelse af nattehimlen (uden skyer!) set fra hvor som helst på jorden på et hvilket som helst tidspunkt. Programmet indeholder 126.000 stjerner op til 9. størrelsesklasse (mange flere end man kan se med det blotte øje), 13.000 deep sky-objekter (fra Messier-, NGC- og IC-katalogerne), alle planeterne, Solen og Månen, hundreder af kometer og asteroider, Mælkevejen, 88 stjernebilleder og hjælpelinjer såsom himlens ækvator, horisonten og ekliptika. -Men &kstars; er mere end en simpel simulering af stjernehimlen. Stjernekortet giver også adgang til en række værktøjer du kan bruge til at lære mere om astronomi og nattehimlen. Der er en sammenhængsfølsom popop menu du selv kan tilrette tilknyttet alle viste objekter, som viser objektspecifikke oplysninger og f.eks. netsider (på engelsk), smukke billeder optaget med Hubble Space Telescope og andre observatorier rundt om i verden. Fra et objekts pop op-menu har du adgang til detaljerede oplysninger om objektet. I det vindue kan du se data om objektets position og se oplysninger fra en række kilder om objektet, f.eks. online databaser med astronomiske data og litteraturhenvisninger på professionelt niveau. Du kan ovenikøbet tilknytte dine egne link, billeder og tekster, så du kan gøre &kstars; til en grafisk grænseflade for din egen observationslog og for din egen astronomiske notesbog. -Vores Astro-lommeregner giver direkte adgang til at bruge mange af de algoritmer vi bruger i programmet, herunder omregning af koordinater mellem forskellige koordinatsystemer og omregning mellem tidsenheder. Værktøjet AAVSO Lightcurve Generator henter en lyskurve over enhver af de over 6000 variable stjerner American Association of Variable Star Observers (AAVSO) indsamler data for. Lyskurverne fremstilles mens du venter ved at hente data direkte på AAVSO's server så du er sikker på at få de allernyeste oplysninger. -Du kan planlægge en observationssession ved hjælp af værktøjet Højde vs. tid, som kan tegne kurver der repræsenterer højden som funktion af tiden for en hvilken som helst gruppe af objekter. Hvis det er for detaljeret har vi værktøjet Hvad sker der i aften? Det er et værktøj der viser en oversigt over hvad der vil kunne ses fra din position en hvilken som helst aften. Du kan tilføje dine foretrukne objekter til værktøjetObservationsliste som giver bekvem adgang til almindelige handlinger for en liste af objekter. -&kstars; indeholder også en Solsystemsviser, som viser hvor i vores solsystem planeterne befinder sig lige nu. Der er også et værktøj der viser positionen af Jupiters 4 største måner som en funktion af tiden. -Vores hovedformål med &kstars; er at gøre det til et interaktivt undervisningsværktøj for undervisning i astronomi. Derfor indeholder &kstars;-håndbogen AstroInfo-projektet. En række korte artikler om astronomiske emner der kan udforskes med &kstars;. Derudover indeholder &kstars; &DCOP;-funktioner der tillader dig at lave scripter der udfører avancerede handlinger, så &kstars; kan bruges som "demonstrationsprogram" til at vise ting i klassen eller til generelt at illustrere astronomiske emner. -&kstars; er imidlertid ikke kun for studerende. Du kan kontrollere teleskoper og kameraer med &kstars;, ved brug af den elegante og kraftfulde INDI protokol. &kstars; understøtter adskillige populære teleskoper inkluderende Meade's LX200 familje and Celestron GPS. Adskillige populære CCD kameraer, web-kameraer og computeriserede fokus-metoder er også understøttet. Simple slew/track kommandoer er integreret direkte i hovedvinduets popop-menu, and INDI-kontrolpanelet sørger for fuld adgang til alle dit teleskops funktioner. Mange af disse handlinger kan også scriptes gennem KDE's &DCOP;-mekanisme (vort eget Script Builder-værktøj sørger for en simpel peg-og-klik grænseflade til disse scripter). INDI's klient/server arkitektur tillader nem kontrol af et vilkårligt antal lokale eller fjerne teleskoper ved brug af en enkelt &kstars; session. -Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Rapportér fejl og ønsker til &kstars; udviklerpostliste: kstars-devel@kde.org. Du kan også bruge det automatiserede fejlrapporteringsværktøj du finder i programmets hjælpemenu. +Indledning + +I &kstars; kan du udforske nattehimlen fra din behagelige computerstol. Det giver en nøjagtig gengivelse af nattehimlen (uden skyer!) set fra hvor som helst på jorden på et hvilket som helst tidspunkt. Programmet indeholder 126.000 stjerner op til 9. størrelsesklasse (mange flere end man kan se med det blotte øje), 13.000 deep sky-objekter (fra Messier-, NGC- og IC-katalogerne), alle planeterne, Solen og Månen, hundreder af kometer og asteroider, Mælkevejen, 88 stjernebilleder og hjælpelinjer såsom himlens ækvator, horisonten og ekliptika. +Men &kstars; er mere end en simpel simulering af stjernehimlen. Stjernekortet giver også adgang til en række værktøjer du kan bruge til at lære mere om astronomi og nattehimlen. Der er en sammenhængsfølsom popop menu du selv kan tilrette tilknyttet alle viste objekter, som viser objektspecifikke oplysninger og f.eks. netsider (på engelsk), smukke billeder optaget med Hubble Space Telescope og andre observatorier rundt om i verden. Fra et objekts pop op-menu har du adgang til detaljerede oplysninger om objektet. I det vindue kan du se data om objektets position og se oplysninger fra en række kilder om objektet, f.eks. online databaser med astronomiske data og litteraturhenvisninger på professionelt niveau. Du kan ovenikøbet tilknytte dine egne link, billeder og tekster, så du kan gøre &kstars; til en grafisk grænseflade for din egen observationslog og for din egen astronomiske notesbog. +Vores Astro-lommeregner giver direkte adgang til at bruge mange af de algoritmer vi bruger i programmet, herunder omregning af koordinater mellem forskellige koordinatsystemer og omregning mellem tidsenheder. Værktøjet AAVSO Lightcurve Generator henter en lyskurve over enhver af de over 6000 variable stjerner American Association of Variable Star Observers (AAVSO) indsamler data for. Lyskurverne fremstilles mens du venter ved at hente data direkte på AAVSO's server så du er sikker på at få de allernyeste oplysninger. +Du kan planlægge en observationssession ved hjælp af værktøjet Højde vs. tid, som kan tegne kurver der repræsenterer højden som funktion af tiden for en hvilken som helst gruppe af objekter. Hvis det er for detaljeret har vi værktøjet Hvad sker der i aften? Det er et værktøj der viser en oversigt over hvad der vil kunne ses fra din position en hvilken som helst aften. Du kan tilføje dine foretrukne objekter til værktøjetObservationsliste som giver bekvem adgang til almindelige handlinger for en liste af objekter. +&kstars; indeholder også en Solsystemsviser, som viser hvor i vores solsystem planeterne befinder sig lige nu. Der er også et værktøj der viser positionen af Jupiters 4 største måner som en funktion af tiden. +Vores hovedformål med &kstars; er at gøre det til et interaktivt undervisningsværktøj for undervisning i astronomi. Derfor indeholder &kstars;-håndbogen AstroInfo-projektet. En række korte artikler om astronomiske emner der kan udforskes med &kstars;. Derudover indeholder &kstars; &DCOP;-funktioner der tillader dig at lave scripter der udfører avancerede handlinger, så &kstars; kan bruges som "demonstrationsprogram" til at vise ting i klassen eller til generelt at illustrere astronomiske emner. +&kstars; er imidlertid ikke kun for studerende. Du kan kontrollere teleskoper og kameraer med &kstars;, ved brug af den elegante og kraftfulde INDI protokol. &kstars; understøtter adskillige populære teleskoper inkluderende Meade's LX200 familje and Celestron GPS. Adskillige populære CCD kameraer, web-kameraer og computeriserede fokus-metoder er også understøttet. Simple slew/track kommandoer er integreret direkte i hovedvinduets popop-menu, and INDI-kontrolpanelet sørger for fuld adgang til alle dit teleskops funktioner. Mange af disse handlinger kan også scriptes gennem KDE's &DCOP;-mekanisme (vort eget Script Builder-værktøj sørger for en simpel peg-og-klik grænseflade til disse scripter). INDI's klient/server arkitektur tillader nem kontrol af et vilkårligt antal lokale eller fjerne teleskoper ved brug af en enkelt &kstars; session. +Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Rapportér fejl og ønsker til &kstars; udviklerpostliste: kstars-devel@kde.org. Du kan også bruge det automatiserede fejlrapporteringsværktøj du finder i programmets hjælpemenu. &quicktour; @@ -294,8 +158,7 @@ &credits; &install; - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook index 2737a2bf7dd..a3d0a324129 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/indi.docbook @@ -1,308 +1,202 @@ -Astronomisk enhedskontrol med <acronym ->INDI</acronym -> -INDI kontrol -Overblik +Astronomisk enhedskontrol med <acronym>INDI</acronym> +INDI kontrol +Overblik -KStars giver dig mulighed for at indstille og kontrollere astronomiske instrumenter via INDI-protokollen. +KStars giver dig mulighed for at indstille og kontrollere astronomiske instrumenter via INDI-protokollen. -INDI-protokollen understøtter en række astronomiske instrumenter som f.eks. CCD-kamaraer og fokuseringsenheder. I øjeblikket understøttes følgende enheder i KStars: +INDI-protokollen understøtter en række astronomiske instrumenter som f.eks. CCD-kamaraer og fokuseringsenheder. I øjeblikket understøttes følgende enheder i KStars:
Figur 1Figur 1 Figur 1Figur 1 Figur 2Figur 2 Figur 1Figur 1
-Understøttede teleskoper +Understøttede teleskoper -Teleskop -Enhedsdriver -Version +Teleskop +Enhedsdriver +Version -LX200 8"-12" Classic -lx200classic -1.0 +LX200 8"-12" Classic +lx200classic +1.0 -Autostar baserede teleskoper -lx200autostar -1.0 +Autostar baserede teleskoper +lx200autostar +1.0 -LX200 GPS 8"-16" -lx200gps -1.0 +LX200 GPS 8"-16" +lx200gps +1.0 -LX200 Classic 16" -lx200_16 -1.0 +LX200 Classic 16" +lx200_16 +1.0 -NexStar GPS, CGE, AS-GT -celestrongps -0.9 +NexStar GPS, CGE, AS-GT +celestrongps +0.9 -Ny GT, NexStar 5i/8i -celestrongps -0.9 +Ny GT, NexStar 5i/8i +celestrongps +0.9 -Takahashi Temma -temma -0.1 +Takahashi Temma +temma +0.1 -Astro-Physics AP -apmount -0.1 +Astro-Physics AP +apmount +0.1 -Astro-Electronic FS-2 -lx200basic -0.1 +Astro-Electronic FS-2 +lx200basic +0.1 -Argo Navis -lx200basic -0.1 +Argo Navis +lx200basic +0.1 -Losmandy Gemini -lx200basic -0.1 +Losmandy Gemini +lx200basic +0.1 -Mel Bartels Controllere -lx200basic -0.1 +Mel Bartels Controllere +lx200basic +0.1 -Sky Commander -skycommander -0.1 +Sky Commander +skycommander +0.1
-Understøttede fokuseringsenheder (okularudtræk) +Understøttede fokuseringsenheder (okularudtræk) -Fokuseringsenhed (okularudtræk) -Enhedsdriver -Version +Fokuseringsenhed (okularudtræk) +Enhedsdriver +Version -Meade LX200GPS Microfocuser -lx200gps -0.9 +Meade LX200GPS Microfocuser +lx200gps +0.9 -Meade 1206 Primary Mirror Focuser -lx200generic -0.9 +Meade 1206 Primary Mirror Focuser +lx200generic +0.9 -JMI NGF Series -lx200generic -0.1 +JMI NGF Series +lx200generic +0.1 -JMI MOTOFOCUS -lx200generic -0.1 +JMI MOTOFOCUS +lx200generic +0.1
-Understøttede CCD'er +Understøttede CCD'er -CCD -Enhedsdriver -Version +CCD +Enhedsdriver +Version -Finger Lakes Instruments CCDs -fliccd -1.0 +Finger Lakes Instruments CCDs +fliccd +1.0 -Santa Barbara Instrument CCD'er -sbigccd -0.1 +Santa Barbara Instrument CCD'er +sbigccd +0.1 -Apogee CCD'er -apogee_ppi, apogee_pci, apogee_isa, apogee_usb -0.1 +Apogee CCD'er +apogee_ppi, apogee_pci, apogee_isa, apogee_usb +0.1
- Filterhjul som understøttes + Filterhjul som understøttes - Filterhjul - Enhedsdriver - Version + Filterhjul + Enhedsdriver + Version - FLI filterhjul - fliwheel - 0.9 + FLI filterhjul + fliwheel + 0.9
-Understøttede net-kameraer +Understøttede net-kameraer -Netkamera -Enhedsdriver -Version +Netkamera +Enhedsdriver +Version -Alle enheder som virker med Video4Linux -v4ldriver -1.0 +Alle enheder som virker med Video4Linux +v4ldriver +1.0 -Philips netkameraer -v4lphilips -1.0 +Philips netkameraer +v4lphilips +1.0 -Meade Lunar Planetary Imager -meade_lpi -0.1 +Meade Lunar Planetary Imager +meade_lpi +0.1 @@ -310,205 +204,89 @@
-INDI-opsætning -INDI -Opsætning +INDI-opsætning +INDI +Opsætning -Kstars kan styre lokale enheder og fjernenheder fint via INDI's klient/server-arkitektur. INDI-enheder kan køres i tre forskellige tilstande: +Kstars kan styre lokale enheder og fjernenheder fint via INDI's klient/server-arkitektur. INDI-enheder kan køres i tre forskellige tilstande: -Lokalt: Den lokale tilstand er den almindeligste, og bruges til at styre lokale enheder (&ie; en enhed som er koblet til din maskine). -Server: Servertilstand etablerar en INDI-server for en vis enhed og venter på tilslutning fra fjernklienter. Du kan ikke styre serverenheder, du kan kun starte og afslutte dem. -Klient: Klienttilstand bruges til at tilslutte til INDI-fjernservere som kører INDI-enheder. Du kan styre fjernenheder fint som lokale enheder. +Lokalt: Den lokale tilstand er den almindeligste, og bruges til at styre lokale enheder (&ie; en enhed som er koblet til din maskine). +Server: Servertilstand etablerar en INDI-server for en vis enhed og venter på tilslutning fra fjernklienter. Du kan ikke styre serverenheder, du kan kun starte og afslutte dem. +Klient: Klienttilstand bruges til at tilslutte til INDI-fjernservere som kører INDI-enheder. Du kan styre fjernenheder fint som lokale enheder. -Du kan styre lokale enheder, oprette INDI-servere og forbinde til fjernklienter fra Enhedshåndteringen i menuen Enheder. +Du kan styre lokale enheder, oprette INDI-servere og forbinde til fjernklienter fra Enhedshåndteringen i menuen Enheder. -Her er et skærmbillede af Enhedshåndteringen: +Her er et skærmbillede af Enhedshåndteringen: -Kørende enhedsdrivere +Kørende enhedsdrivere -Start enhedsdrivere +Start enhedsdrivere -Du kan styre enheder ved at søge i enhedstræet, vælge en særlig enhed, og derefter klikke på knappen Kør tjeneste. Du kan vælge køretilstand, enten lokal eller server, ifølge definitionen ovenfor. +Du kan styre enheder ved at søge i enhedstræet, vælge en særlig enhed, og derefter klikke på knappen Kør tjeneste. Du kan vælge køretilstand, enten lokal eller server, ifølge definitionen ovenfor. -For at styre fjernenheder, se afsnittet Fjernstyring af enhed. +For at styre fjernenheder, se afsnittet Fjernstyring af enhed. -Teleskopopsætning -INDI -Opsætning +Teleskopopsætning +INDI +Opsætning -De fleste teleskoper har et RS232-stik til fjernkontrol. Sæt RS232-stikket fra dit teleskop i din computers Seriel/USB-port. Traditionelt bruger RS232 en seriel port til forbindelsen til computeren, men da mange nye bærbare computere har droppet serielporten til fordel for USB/FireWire-porte er du måske nød til at bruge en seriel til USB-adaptor for at kunne bruge din bærbare. - -Når du har forbunder dit teleskop til Seriel/USB-porten tænder du teleskopet. Det anbefales meget at du henter og installerer det seneste firmware til din teleskop-controller. - -Teleskopet skal kalibreres før det kan bruges ordentligt. Kalibrér dit teleskop (en eller to-stjernerskalibrering) som vist i dit teleskops manual. - -&kstars; har brug for at fastslå tid og sted før det tilslutter teleskopet. Det sikrer ordentlig følgen og synkronisering mellem teleskopet og &kstars;. Følgende skridt vil sætte dig i stand til at skabe forbindelse til en enhed der er tilsluttet direkte til din computer. For at skabe forbindelse til enheder tilsluttet andre computere se afsnittet Kontrollér fjerne enheder. - -Du kan bruge teleskopguiden, den vil så kontrollere al information som kræves mens den køres. Den kan automatisk afsøge porte efter forbundne teleskoper. Du kan køre guiden ved at vælge Teleskopguide i menuen Enheder. - -Alternativt kan du få forbindelse til et lokalt teleskop, ved at udføre følgende skridt: +De fleste teleskoper har et RS232-stik til fjernkontrol. Sæt RS232-stikket fra dit teleskop i din computers Seriel/USB-port. Traditionelt bruger RS232 en seriel port til forbindelsen til computeren, men da mange nye bærbare computere har droppet serielporten til fordel for USB/FireWire-porte er du måske nød til at bruge en seriel til USB-adaptor for at kunne bruge din bærbare. + +Når du har forbunder dit teleskop til Seriel/USB-porten tænder du teleskopet. Det anbefales meget at du henter og installerer det seneste firmware til din teleskop-controller. + +Teleskopet skal kalibreres før det kan bruges ordentligt. Kalibrér dit teleskop (en eller to-stjernerskalibrering) som vist i dit teleskops manual. + +&kstars; har brug for at fastslå tid og sted før det tilslutter teleskopet. Det sikrer ordentlig følgen og synkronisering mellem teleskopet og &kstars;. Følgende skridt vil sætte dig i stand til at skabe forbindelse til en enhed der er tilsluttet direkte til din computer. For at skabe forbindelse til enheder tilsluttet andre computere se afsnittet Kontrollér fjerne enheder. + +Du kan bruge teleskopguiden, den vil så kontrollere al information som kræves mens den køres. Den kan automatisk afsøge porte efter forbundne teleskoper. Du kan køre guiden ved at vælge Teleskopguide i menuen Enheder. + +Alternativt kan du få forbindelse til et lokalt teleskop, ved at udføre følgende skridt: -Indstil geografisk sted. Åbn vinduet Geografisk... ved at vælge Angiv geografisk sted... i menuen Opsætning, ved at klikke på jordkloden i værktøjslinjen, eller ved at trykke på &Ctrl;G. +Indstil geografisk sted. Åbn vinduet Geografisk... ved at vælge Angiv geografisk sted... i menuen Opsætning, ved at klikke på jordkloden i værktøjslinjen, eller ved at trykke på &Ctrl;G. -Angiv din lokale tid og dato. Du kan skifte til ethvert tidspunkt eller dato ved at vælge Sæt tiden... fra menuen Tid eller ved at trykke på tidsikonet på værktøjslinjen. Vinduet Sæt tiden bruger &kde;s standardtidsvælger kombineret med 3 drejevælgere til at indstille timer, minutter og sekunder. Hvis du får brug for at sætte uret tilbage til den aktuelle tid, kan du bare trykke på Sæt tiden til nu i menuen Tid. +Angiv din lokale tid og dato. Du kan skifte til ethvert tidspunkt eller dato ved at vælge Sæt tiden... fra menuen Tid eller ved at trykke på tidsikonet på værktøjslinjen. Vinduet Sæt tiden bruger &kde;s standardtidsvælger kombineret med 3 drejevælgere til at indstille timer, minutter og sekunder. Hvis du får brug for at sætte uret tilbage til den aktuelle tid, kan du bare trykke på Sæt tiden til nu i menuen Tid. -Klik på menuen Enheder og vælg Enhedshåndteringen. +Klik på menuen Enheder og vælg Enhedshåndteringen. -Vælg din teleskopmodel i søjlen Enhed. +Vælg din teleskopmodel i søjlen Enhed. -Højre-klik på enheden og vælg Kør tjeneste. +Højre-klik på enheden og vælg Kør tjeneste. -Klik O.k. for at lukke enhedshåndteringen igen. +Klik O.k. for at lukke enhedshåndteringen igen. -Ofte brugte indstillinger -Du behøver ikke indstille geografisk sted hver gang du tilslutter et teleskop. Justér blot indstillingerne efter behov. +Ofte brugte indstillinger +Du behøver ikke indstille geografisk sted hver gang du tilslutter et teleskop. Justér blot indstillingerne efter behov. -Du er nu klar til at bruge enhedens muligheder. &kstars; tilbyder to forskellige muligheder for at styre teleskopet med en grafisk brugerflade: +Du er nu klar til at bruge enhedens muligheder. &kstars; tilbyder to forskellige muligheder for at styre teleskopet med en grafisk brugerflade: -Styr dit teleskop +Styr dit teleskop -Kontrol via stjernekortet: For hver enhed du har startet i Enhedshåndteringen vises et tilhørende menupunkt i popop-menuen hvor du kan styre indstillingerne for enheden. Du kan udføre kommandoer som Flyt, Synk, og Spor direkte fra stjernekortet. -Her er et skærmbillede af popop-menuen med et aktivt LX200 Classic-teleskop: +Kontrol via stjernekortet: For hver enhed du har startet i Enhedshåndteringen vises et tilhørende menupunkt i popop-menuen hvor du kan styre indstillingerne for enheden. Du kan udføre kommandoer som Flyt, Synk, og Spor direkte fra stjernekortet. +Her er et skærmbillede af popop-menuen med et aktivt LX200 Classic-teleskop: -Kontrollér enheder fra stjernekortet +Kontrollér enheder fra stjernekortet @@ -518,36 +296,22 @@ -INDI-indstillingsfelt: Feltet tilbyder brugeren alle de funktioner som understøttes af en enhed. +INDI-indstillingsfelt: Feltet tilbyder brugeren alle de funktioner som understøttes af en enhed. -Panelet er inddelt i tre hovedsektioner: +Panelet er inddelt i tre hovedsektioner: -Enhedsfaneblade: Hver aktiv enhed har sit faneblad i INDI-panelet. Flere enheder kan køre samtidig uden at influere på styringen af de andre enheder. +Enhedsfaneblade: Hver aktiv enhed har sit faneblad i INDI-panelet. Flere enheder kan køre samtidig uden at influere på styringen af de andre enheder. -Visning af egenskaber: Egenskaber er nøgleelementet i INDI-arkitekturen. Hver enhed definer et sæt egenskaber til kommunikation med klienten. Den nuværende position af teleskopet er et eksempel på en egenskab. Semantisk ens egenskaber er normalt indeholdt i logiske blokke eller grupperinger. +Visning af egenskaber: Egenskaber er nøgleelementet i INDI-arkitekturen. Hver enhed definer et sæt egenskaber til kommunikation med klienten. Den nuværende position af teleskopet er et eksempel på en egenskab. Semantisk ens egenskaber er normalt indeholdt i logiske blokke eller grupperinger. -Logfremvisere: Enheder rapporterer deres status og modtagne kommandoer ved at sende INDI-meddelelser. Hver enhed har sin egen logvisning, og alle enheder deler en generisk logfremviser. En enhed sender normalt kun meddelelser til sin enhedsdriver, men enheder har også lov at sende generiske meddelelser hvis det er nødvendigt. +Logfremvisere: Enheder rapporterer deres status og modtagne kommandoer ved at sende INDI-meddelelser. Hver enhed har sin egen logvisning, og alle enheder deler en generisk logfremviser. En enhed sender normalt kun meddelelser til sin enhedsdriver, men enheder har også lov at sende generiske meddelelser hvis det er nødvendigt. -INDI kontrolpanel +INDI kontrolpanel @@ -557,141 +321,61 @@ -Du er ikke begrænset til at bruge en grænseflade af gangen, de kan bruges samtidigt. Handlinger fra stjernekortet bliver automatisk overført til INDI-kontrolpanelet og omvendt. - -For at tilslutte dit teleskop kan du enten trykke på Forbind på din enhedspopop-menu eller alternativt kan du trykke på Forbind på enhedsfanebladet i INDI-kontrolpanelet. - -Som standard prøver KStars at forbinde til porten /dev/ttyS0. For at ændre forbindelsesporten kan du vælge INDI-kontrolpanel fra menuen Enheder og ændre porten på enhedens faneblad. - -&kstars; opdaterer automatisk teleskopets længdegrad, breddegrad og tid ud fra de aktuelle indstillinger i &kstars;. Du kan slå disse opdateringer fra og til i menuen Enheder under Konfigurér INDI. - -Hvis &kstars; kommunikerer succesfuldt med teleskopet, vil &kstars; modtage den aktuelle RA og Dekl fra teleskopet og vil vise et trådkors på stjernekortet der indikerer teleskopets position. +Du er ikke begrænset til at bruge en grænseflade af gangen, de kan bruges samtidigt. Handlinger fra stjernekortet bliver automatisk overført til INDI-kontrolpanelet og omvendt. + +For at tilslutte dit teleskop kan du enten trykke på Forbind på din enhedspopop-menu eller alternativt kan du trykke på Forbind på enhedsfanebladet i INDI-kontrolpanelet. + +Som standard prøver KStars at forbinde til porten /dev/ttyS0. For at ændre forbindelsesporten kan du vælge INDI-kontrolpanel fra menuen Enheder og ændre porten på enhedens faneblad. + +&kstars; opdaterer automatisk teleskopets længdegrad, breddegrad og tid ud fra de aktuelle indstillinger i &kstars;. Du kan slå disse opdateringer fra og til i menuen Enheder under Konfigurér INDI. + +Hvis &kstars; kommunikerer succesfuldt med teleskopet, vil &kstars; modtage den aktuelle RA og Dekl fra teleskopet og vil vise et trådkors på stjernekortet der indikerer teleskopets position. -Synkronisér dit teleskop -Hvis du kalibrerede dit teleskop og den sidste stjerne du brugte under kalibreringen f.eks. var Vega, vil der være et trådkors der peger på Vega. Hvis trådkorset peger forbi målet kan du højreklikke på Vega på stjernekortet og vælge Synkronisér på teleskopmenuen. Denne handling vil få teleskopet til at synkronisere sine interne koordinater med Vegas. Teleskopets trådkors skulle nu pege korrekt på Vega. +Synkronisér dit teleskop +Hvis du kalibrerede dit teleskop og den sidste stjerne du brugte under kalibreringen f.eks. var Vega, vil der være et trådkors der peger på Vega. Hvis trådkorset peger forbi målet kan du højreklikke på Vega på stjernekortet og vælge Synkronisér på teleskopmenuen. Denne handling vil få teleskopet til at synkronisere sine interne koordinater med Vegas. Teleskopets trådkors skulle nu pege korrekt på Vega. -Færdig. Dit teleskop er klar til at udforske himlen! +Færdig. Dit teleskop er klar til at udforske himlen! -ADVARSEL -Brug aldrig et teleskop til at se direkte på solen. Hvis du kigger direkte på solen kan både dine øjne og dit teleskop blive ødelagt for altid. +ADVARSEL +Brug aldrig et teleskop til at se direkte på solen. Hvis du kigger direkte på solen kan både dine øjne og dit teleskop blive ødelagt for altid. -Indstilling af CCD- og videoindfangning -CCD-videokontrol -Opsætning +Indstilling af CCD- og videoindfangning +CCD-videokontrol +Opsætning -Kstars understøtter følgende billedenheder: +Kstars understøtter følgende billedenheder: - Finger Lakes Instruments CCD'er - Apogee CCD:er: Parallel, ISA, PCI og USB-tilstande understøttes. Du skal installere Apogee-driver for kernen for din specifikke tilstand (for USB behøver du kun libusb). - Enheder som virker med Video4Linux. De udvidede funktioner for Philips web-kameraer understøttes også. + Finger Lakes Instruments CCD'er + Apogee CCD:er: Parallel, ISA, PCI og USB-tilstande understøttes. Du skal installere Apogee-driver for kernen for din specifikke tilstand (for USB behøver du kun libusb). + Enheder som virker med Video4Linux. De udvidede funktioner for Philips web-kameraer understøttes også. -Du kan køre CCD- og videoenheder fra Enhedshåndteringen i menuen Enheder. Som alle INDI-enheder, er en der adgang til en vis styring af enheden fra himmelkortet. Enheden kan styres fuldstændigt fra INDI-kontrolpanelet. - -Standardformatet for at tage billeder er FITS. Når et billede er taget og hentet, vises det automatisk i Kstars FITS-visning. For at tage en følge af billeder, bruges værktøjet Tag billedsekvens i menuen Enheder. Værktøjet er inaktivt indtil du opretter en forbindelse til en billedenhed. +Du kan køre CCD- og videoenheder fra Enhedshåndteringen i menuen Enheder. Som alle INDI-enheder, er en der adgang til en vis styring af enheden fra himmelkortet. Enheden kan styres fuldstændigt fra INDI-kontrolpanelet. + +Standardformatet for at tage billeder er FITS. Når et billede er taget og hentet, vises det automatisk i Kstars FITS-visning. For at tage en følge af billeder, bruges værktøjet Tag billedsekvens i menuen Enheder. Værktøjet er inaktivt indtil du opretter en forbindelse til en billedenhed. -FLICCD-driveren kræver systemadministratorrettigheder for at virke rigtigt. Bemærk at køre driveren som systemadministrator anses for at være en sikkerhedsrisiko. +FLICCD-driveren kræver systemadministratorrettigheder for at virke rigtigt. Bemærk at køre driveren som systemadministrator anses for at være en sikkerhedsrisiko. -Tag en billedsekvens -Tag et billede -Billede +Tag en billedsekvens +Tag et billede +Billede -Værktøjet til indfangning af billedsekvenser kan bruges til at tage billeder fra kameraer og CCD'er i interaktiv og batch-tilstand. Du kan yderligere vælge hvilket filter, om noget, du ønsker at bruge for dine billeder. Indfangningsværktøjet er deaktiveret indtil du etablerer en forbindelse til en billedenhed. +Værktøjet til indfangning af billedsekvenser kan bruges til at tage billeder fra kameraer og CCD'er i interaktiv og batch-tilstand. Du kan yderligere vælge hvilket filter, om noget, du ønsker at bruge for dine billeder. Indfangningsværktøjet er deaktiveret indtil du etablerer en forbindelse til en billedenhed. -Tag en billedsekvens +Tag en billedsekvens @@ -699,386 +383,162 @@ -Skærmaftrykket ovenfor viser et eksempel på en session for at tage billeder. Værktøjet sørger for følgende tilvalg: +Skærmaftrykket ovenfor viser et eksempel på en session for at tage billeder. Værktøjet sørger for følgende tilvalg: - Kamera eller CCD + Kamera eller CCD - Ønsket billedenhed. - Billedpræfikset som tilføjes i begyndelsen af hvert taget billedes filnavn. - Antal sekunder at eksponere hvert billede. - Antal billeder som skal tages. - Forsinkelse i sekunder mellem to billeder. - : Tilføj ISO-8601 tidsstempel i filnavnet (f.eks. billede_01_20050427T09:48:05). + Ønsket billedenhed. + Billedpræfikset som tilføjes i begyndelsen af hvert taget billedes filnavn. + Antal sekunder at eksponere hvert billede. + Antal billeder som skal tages. + Forsinkelse i sekunder mellem to billeder. + : Tilføj ISO-8601 tidsstempel i filnavnet (f.eks. billede_01_20050427T09:48:05). - Filter + Filter - Ønsket filterenhed. - Det ønskede filtersted. Du kan tildele farveværdier til stednummer med vinduet Indstil INDI (f.eks. sted nummer 1 = Rød, sted nummer 2 = Blå, osv.). + Ønsket filterenhed. + Det ønskede filtersted. Du kan tildele farveværdier til stednummer med vinduet Indstil INDI (f.eks. sted nummer 1 = Rød, sted nummer 2 = Blå, osv.). -Efter du har udfyldt de ønskede tilvalg, kan du begynde proceduren med at tage billeder ved at trykke på knappen Start. Du kan afbryde når som helst ved at bruge knappen Stop. Alle tagne billeder gemmes i FITS standardmappe:, som kan angives i vinduet Indstil INDI. - -Hvis du har mere komplekse krav for at tage af billeder og betingelser at opfylde, anbefales det at du opretter et script for at opfylde dine specielle behov med værktøjet scriptbyggeren i menuen Værktøjer. +Efter du har udfyldt de ønskede tilvalg, kan du begynde proceduren med at tage billeder ved at trykke på knappen Start. Du kan afbryde når som helst ved at bruge knappen Stop. Alle tagne billeder gemmes i FITS standardmappe:, som kan angives i vinduet Indstil INDI. + +Hvis du har mere komplekse krav for at tage af billeder og betingelser at opfylde, anbefales det at du opretter et script for at opfylde dine specielle behov med værktøjet scriptbyggeren i menuen Værktøjer. -Indstil INDI -Indstil -INDI +Indstil INDI +Indstil +INDI -Vinduet Indstil INDI lader dig ændre klientsidens INDI-specifikke tilvalg. Vinduet er opdelt i fire hovedkategorier: Generelt, Automatiske opdateringer af enhed, Skærm og Filterhjul: +Vinduet Indstil INDI lader dig ændre klientsidens INDI-specifikke tilvalg. Vinduet er opdelt i fire hovedkategorier: Generelt, Automatiske opdateringer af enhed, Skærm og Filterhjul: - Generelt + Generelt - Angiv mappen hvor alle FITS-billeder gemmes. Hvis ingen mappe er angivet, opbevares billeder i $HOME. - : Hvis markeret, viser Kstars tagne FITS-billeder i Kstars værktøj FITS-visning. Hvis du bruger værktøjet Tag billedsekvens, gemmes alle tagne billeder på disken uanset indstillingen af dette tilvalg. - Standardteleskopport. Når du forbinder til en lokal eller fjernteleskoptjeneste, fylder Kstars automatisk teleskopenhedens port ud med den angivne standardport. - Standardvideoport. Når du forbinder til en lokal eller fjernvideotjeneste, fylder Kstars automatisk web-kameraenhedensporten ud med den angivne standardport. + Angiv mappen hvor alle FITS-billeder gemmes. Hvis ingen mappe er angivet, opbevares billeder i $HOME. + : Hvis markeret, viser Kstars tagne FITS-billeder i Kstars værktøj FITS-visning. Hvis du bruger værktøjet Tag billedsekvens, gemmes alle tagne billeder på disken uanset indstillingen af dette tilvalg. + Standardteleskopport. Når du forbinder til en lokal eller fjernteleskoptjeneste, fylder Kstars automatisk teleskopenhedens port ud med den angivne standardport. + Standardvideoport. Når du forbinder til en lokal eller fjernvideotjeneste, fylder Kstars automatisk web-kameraenhedensporten ud med den angivne standardport. - Automatisk enhedsopdateringer + Automatisk enhedsopdateringer - Opdatér teleskopets dato og tid, hvis det understøttes, ved forbindelse. - : Opdatér teleskopets information om geografisk sted (nuværende længdegrad og breddegrad), hvis det understøttes, ved forbindelse. + Opdatér teleskopets dato og tid, hvis det understøttes, ved forbindelse. + : Opdatér teleskopets information om geografisk sted (nuværende længdegrad og breddegrad), hvis det understøttes, ved forbindelse. - Skærm + Skærm - : Hvis markeret, viser Kstars teleskopets trådkors på himmelkortet. Trådkorset vises efter forbindelsen til teleskopet er lykkedes, og dets sted opdateres periodisk. Teleskopets navn vises ved siden af trådkorset. Kstars viser et trådkors pr forbundet teleskop. For at ændre farve på teleskopets trådkors, åbnes vinduet Indstil Kstars. Vælg fanebladet Farver, og ændr derefter farve på Målindikator til den ønskede farve. - : Hvis markeret, viser Kstars INID-statusmeddelelser i Kstars statuslinje. + : Hvis markeret, viser Kstars teleskopets trådkors på himmelkortet. Trådkorset vises efter forbindelsen til teleskopet er lykkedes, og dets sted opdateres periodisk. Teleskopets navn vises ved siden af trådkorset. Kstars viser et trådkors pr forbundet teleskop. For at ændre farve på teleskopets trådkors, åbnes vinduet Indstil Kstars. Vælg fanebladet Farver, og ændr derefter farve på Målindikator til den ønskede farve. + : Hvis markeret, viser Kstars INID-statusmeddelelser i Kstars statuslinje. - Filterhjul: Tilldel farvekoder til filterhjulets pladser (f.eks. plads nummer 0 rød, plads nummer 1 blå, etc.). Du kan tildele farvekoder for op til 10 filterpladser (0 til 9). Vælg et pladsnummer i dropned-feltet for at tildele en farvekode, og skriv tilsvarende farvekode i redigeringsfeltet. Gentag dette for alle ønskede pladser, og tryk derefter på O.k. + Filterhjul: Tilldel farvekoder til filterhjulets pladser (f.eks. plads nummer 0 rød, plads nummer 1 blå, etc.). Du kan tildele farvekoder for op til 10 filterpladser (0 til 9). Vælg et pladsnummer i dropned-feltet for at tildele en farvekode, og skriv tilsvarende farvekode i redigeringsfeltet. Gentag dette for alle ønskede pladser, og tryk derefter på O.k. -INDI koncepter -Teleskopkontrol -Koncepter +INDI koncepter +Teleskopkontrol +Koncepter -Hovednøglebegrebet i INDI er at enheder har mulighed for at beskrive sig selv. Dette opnås ved at bruge XML til at beskrive et generelt hierarki som både kan repræsentere konventionelle og ikke-konventionelle enheder. I INDI kan alle enheder indeholde en eller flere egenskaber. Alle egenskaber kan indeholde et eller flere elementer. Der er fire typer INDI-egenskaber: +Hovednøglebegrebet i INDI er at enheder har mulighed for at beskrive sig selv. Dette opnås ved at bruge XML til at beskrive et generelt hierarki som både kan repræsentere konventionelle og ikke-konventionelle enheder. I INDI kan alle enheder indeholde en eller flere egenskaber. Alle egenskaber kan indeholde et eller flere elementer. Der er fire typer INDI-egenskaber: -Tekstegenskab. -Nummeregenskab. -Skifteegenskab (repræsenteres med knapper og afkrydsningsfelter i den grafiske grænseflade). -Lysegenskab (repræsenteres af farvede lysdioder i den grafiske grænseflade) +Tekstegenskab. +Nummeregenskab. +Skifteegenskab (repræsenteres med knapper og afkrydsningsfelter i den grafiske grænseflade). +Lysegenskab (repræsenteres af farvede lysdioder i den grafiske grænseflade) -Alle INDI-enheder deler den standardiserede skifteegenskab CONNECTION. Egenskaben CONNECTION har to elementer CONNECT og DISCONNECT. Kstars tolker den generelle XML-beskrivelse af egenskaber og bygger en repræsentation i en grafisk grænseflade som er passende for direkte interaktion med brugeren. +Alle INDI-enheder deler den standardiserede skifteegenskab CONNECTION. Egenskaben CONNECTION har to elementer CONNECT og DISCONNECT. Kstars tolker den generelle XML-beskrivelse af egenskaber og bygger en repræsentation i en grafisk grænseflade som er passende for direkte interaktion med brugeren. -INDI-kontrolpanelet indeholder mange egenskaber for enheder man ikke kan nå fra stjernekortet. De tilgængelige egenskaber er forskellige fra enhed til enhed. Men alle egenskaber deler fælles muligheder der afgør hvordan de vises og bruges: +INDI-kontrolpanelet indeholder mange egenskaber for enheder man ikke kan nå fra stjernekortet. De tilgængelige egenskaber er forskellige fra enhed til enhed. Men alle egenskaber deler fælles muligheder der afgør hvordan de vises og bruges: -Tilladelse: Til alle egenskaber kan du enten have "kun læsetilladelse", "kun skrivetilladelse" eller "både læse- og skrivetilladelse". Teleskopets rektascension er et eksempel på en egenskab hvor du både har læse- og skrivetilladelse. Du kan angive en ny rektascension, baseret på de aktuelle indstillinger, og teleskopet vil enten dreje til eller synkronisere med det nye input. Ydermere sendes teleskopets opdaterede rektascension tilbage til klienten når det drejes. +Tilladelse: Til alle egenskaber kan du enten have "kun læsetilladelse", "kun skrivetilladelse" eller "både læse- og skrivetilladelse". Teleskopets rektascension er et eksempel på en egenskab hvor du både har læse- og skrivetilladelse. Du kan angive en ny rektascension, baseret på de aktuelle indstillinger, og teleskopet vil enten dreje til eller synkronisere med det nye input. Ydermere sendes teleskopets opdaterede rektascension tilbage til klienten når det drejes. -Tilstand: Foran hver egenskab er der en tilstandsindikator (rund LED). Hver egenskab har en tilstand og en tilhørende farvekode: -INDI tilstandsfarvekodning +Tilstand: Foran hver egenskab er der en tilstandsindikator (rund LED). Hver egenskab har en tilstand og en tilhørende farvekode: +
INDI tilstandsfarvekodning -Tilstand -Farve -Beskrivelse +Tilstand +Farve +Beskrivelse -Ledig -Grå -Enheden udfører ingen handling der har med denne egenskab at gøre +Ledig +Grå +Enheden udfører ingen handling der har med denne egenskab at gøre -O.k. -Grøn -Den sidste handling der blev udført på denne egenskab var vellykket og er aktiv +O.k. +Grøn +Den sidste handling der blev udført på denne egenskab var vellykket og er aktiv -Optaget -Gul -Egenskaben udfører en handling +Optaget +Gul +Egenskaben udfører en handling -Advarsel -Rød -Egenskaber er i vanskeligheder og der kræves øjeblikkelig opmærksomhed +Advarsel +Rød +Egenskaber er i vanskeligheder og der kræves øjeblikkelig opmærksomhed
-Enhedsdriveren opdaterer egenskabens tilstandsvisning i realtid hvis det er nødvendigt. Hvis teleskopet f.eks. er i gang med at dreje til et nyt objekt bliver egenskaben RA/Dekl. vist som Optaget. Når drejningen er færdig og alt gik fint vil egenskaben skifte til O.k.. +Enhedsdriveren opdaterer egenskabens tilstandsvisning i realtid hvis det er nødvendigt. Hvis teleskopet f.eks. er i gang med at dreje til et nyt objekt bliver egenskaben RA/Dekl. vist som Optaget. Når drejningen er færdig og alt gik fint vil egenskaben skifte til O.k.. -Sammenhæng: Egenskaber der er tal, kan modtage og behandle tallene i to forskellige formater: decimal og sexigismal. Formatet sexigismal er smart til tid eller koordinater i ækvatorsystemet eller det geografiske koordinatsystem. Du kan bruge det format du har lyst til. For eksempel er alle disse tal ens: +Sammenhæng: Egenskaber der er tal, kan modtage og behandle tallene i to forskellige formater: decimal og sexigismal. Formatet sexigismal er smart til tid eller koordinater i ækvatorsystemet eller det geografiske koordinatsystem. Du kan bruge det format du har lyst til. For eksempel er alle disse tal ens: --156,40 --156:24:00 --156:24 +-156,40 +-156:24:00 +-156:24 -Tid: Standardtiden for al INDI-relateret kommunikation er Universel Tid (UTC) angivet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DDTTT:MM:SS som angivet i standarden ISO 8601. &kstars; sender automatisk den korrekte UTC til enhedsdriverne. Du kan slå automatisk opdatering af tiden fra/til i menupunktet Indstil INDI i menuen Enheder. +Tid: Standardtiden for al INDI-relateret kommunikation er Universel Tid (UTC) angivet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DDTTT:MM:SS som angivet i standarden ISO 8601. &kstars; sender automatisk den korrekte UTC til enhedsdriverne. Du kan slå automatisk opdatering af tiden fra/til i menupunktet Indstil INDI i menuen Enheder. -Kontrollér fjerne enheder -Teleskopkontrol -Fjerne enheder +Kontrollér fjerne enheder +Teleskopkontrol +Fjerne enheder -KStars indeholder et simpelt men kraftfuldt lag til fjernkontrol af enheder. En detaljeret beskrivelse af laget findes i "The INDI white paper". +KStars indeholder et simpelt men kraftfuldt lag til fjernkontrol af enheder. En detaljeret beskrivelse af laget findes i "The INDI white paper". -Du skal konfigurere både server- og klientmaskinen for at kunne fjernstyre: +Du skal konfigurere både server- og klientmaskinen for at kunne fjernstyre: -Server: For at forberede en enhed til fjernkontrol skal du gennemgå de samme trin som beskrevet under opsætningen af lokal/server. Når du starter en enhedsservice i Enhedshåndteringen vises et portnummer under søjlen Lytteport. Udover portnummeret har du også brug for værtsnavnet eller IP-adressen på din server. +Server: For at forberede en enhed til fjernkontrol skal du gennemgå de samme trin som beskrevet under opsætningen af lokal/server. Når du starter en enhedsservice i Enhedshåndteringen vises et portnummer under søjlen Lytteport. Udover portnummeret har du også brug for værtsnavnet eller IP-adressen på din server. -Klient: Vælg Enhedshåndteringen fra menuen Enhed og klik på fanebladet Klient. Du kan tilføje, ændre eller slette værter på fanebladet Klient. Tilføj en vært ved at trykke på knappen Tilføj. Skriv serverens værtsnavn/IP-adresse i feltet Vært og skriv det portnummer fra servermaskinen i 1. trin. +Klient: Vælg Enhedshåndteringen fra menuen Enhed og klik på fanebladet Klient. Du kan tilføje, ændre eller slette værter på fanebladet Klient. Tilføj en vært ved at trykke på knappen Tilføj. Skriv serverens værtsnavn/IP-adresse i feltet Vært og skriv det portnummer fra servermaskinen i 1. trin. -INDI klient +INDI klient @@ -1086,258 +546,118 @@ -Efter at du har tilføjet en vært, højreklik på værten for at Forbinde eller Afbryde forbindelsen. Hvis der er etableret forbindelse kan du kontrollere teleskopet fra Stjernekortet eller INDI-kontrolpanelet præcist som beskrevet under lokal/server. Så let er det. +Efter at du har tilføjet en vært, højreklik på værten for at Forbinde eller Afbryde forbindelsen. Hvis der er etableret forbindelse kan du kontrollere teleskopet fra Stjernekortet eller INDI-kontrolpanelet præcist som beskrevet under lokal/server. Så let er det. -Kør en INDI-server fra kommandolinjen -&kstars; gør det nemt at starte en INDI-server, men du kan også starte en INDI-server fra kommandolinjen. - -Da INDI er en uafhængig "underliggende"-komponent, kan du køre en INDI-server på en maskine uden KStars. INDI kan kompileres selvstændigt så den kan køre på en fjern maskine. Ydermere skriver enhedsdriverne log-meddelelser til stderr, og det kan være en stor hjælp ved fejlretning. INDI-serverens syntaks er følgende: - -$ indiserver [tilvalg] [driver ...] - -Tilvalg: --p p : alternativ IP port, standard 7624 --r n : maks genstartsforsøg, standard 2 --v : flere informationer skrives til stderr - -Hvis du f.eks. ønsker at starte en INDI-server der skal køre en LX200 GPS driver og lytte efter forbindelser på port 8000, kan du bruge følgende kommando: - -$ indiserver -p 8000 lx200gps +Kør en INDI-server fra kommandolinjen +&kstars; gør det nemt at starte en INDI-server, men du kan også starte en INDI-server fra kommandolinjen. + +Da INDI er en uafhængig "underliggende"-komponent, kan du køre en INDI-server på en maskine uden KStars. INDI kan kompileres selvstændigt så den kan køre på en fjern maskine. Ydermere skriver enhedsdriverne log-meddelelser til stderr, og det kan være en stor hjælp ved fejlretning. INDI-serverens syntaks er følgende: + +$ indiserver [tilvalg] [driver ...] + +Tilvalg: +-p p : alternativ IP port, standard 7624 +-r n : maks genstartsforsøg, standard 2 +-v : flere informationer skrives til stderr + +Hvis du f.eks. ønsker at starte en INDI-server der skal køre en LX200 GPS driver og lytte efter forbindelser på port 8000, kan du bruge følgende kommando: + +$ indiserver -p 8000 lx200gps -Sikker fjernbetjening - -Hvis nu for eksempel vi ville køre en indiserver og dens klienter på en maskine der står et andet sted, fjern_maskine, og forbinde dem til &kstars; på din lokale maskine. - -Log ind på den fjerne maskine, fjern_maskine, ved at skrive: - -$ ssh -L lokal_port:fjern_vært:fjern_port - -Det binder lokal_port på den lokale maskine til fjern_port på fjern_vært. Efter at du har logget ind startes indiserver på fjernmaskinen: - -$ indiserver -p fjern_port [driver...] - -Tilbage på den lokale maskine starter du &kstars;, åbner Enhedshåndteringen og tilføjer værten på fanebladet Klient. Værten skal være local_host (som regel med IP-adressen 127.0.0.1) og portnummeret skal være den lokal_port vi har brugt på de foregående trin. Højre-klik på værten og vælg Forbind fra popop-menuen. &kstars; vil nu etablere en sikker forbindelse til INDI-serveren. Værtsinformationerne vil blive gemt til fremtidige sessioner. +Sikker fjernbetjening + +Hvis nu for eksempel vi ville køre en indiserver og dens klienter på en maskine der står et andet sted, fjern_maskine, og forbinde dem til &kstars; på din lokale maskine. + +Log ind på den fjerne maskine, fjern_maskine, ved at skrive: + +$ ssh -L lokal_port:fjern_vært:fjern_port + +Det binder lokal_port på den lokale maskine til fjern_port på fjern_vært. Efter at du har logget ind startes indiserver på fjernmaskinen: + +$ indiserver -p fjern_port [driver...] + +Tilbage på den lokale maskine starter du &kstars;, åbner Enhedshåndteringen og tilføjer værten på fanebladet Klient. Værten skal være local_host (som regel med IP-adressen 127.0.0.1) og portnummeret skal være den lokal_port vi har brugt på de foregående trin. Højre-klik på værten og vælg Forbind fra popop-menuen. &kstars; vil nu etablere en sikker forbindelse til INDI-serveren. Værtsinformationerne vil blive gemt til fremtidige sessioner. -INDI Ofte Stillede Spørgsmål -Teleskopkontrol -OSS (FAQ) +INDI Ofte Stillede Spørgsmål +Teleskopkontrol +OSS (FAQ) -Hvad er INDI? +Hvad er INDI? -INDIer Instrument-Neutral-Distributed-Interface's kontrolprotokol udviklet af ElwoodC. Downey fra ClearSky Institute. &kstars; indeholder enhedsdrivere der er kompatible med INDI-protokollen. INDI har mange stærke sider inklusive løs kobling mellem hardware enheder og software-drivere. Klienter der bruger enhedsdriverne (f.eks. &kstars;) er helt uafhængig af selve enhedens muligheder. Under brug kommunikerer &kstars; kun med enhedsdriveren og opbygger en helt dynamisk GUI baseret på de servicer enheden tilbyder. Derfor kan nye drivere tilføjes eller opdateres og KStars kan få fuldt udbytte af dem uden ændringer på klientsiden. +INDIer Instrument-Neutral-Distributed-Interface's kontrolprotokol udviklet af ElwoodC. Downey fra ClearSky Institute. &kstars; indeholder enhedsdrivere der er kompatible med INDI-protokollen. INDI har mange stærke sider inklusive løs kobling mellem hardware enheder og software-drivere. Klienter der bruger enhedsdriverne (f.eks. &kstars;) er helt uafhængig af selve enhedens muligheder. Under brug kommunikerer &kstars; kun med enhedsdriveren og opbygger en helt dynamisk GUI baseret på de servicer enheden tilbyder. Derfor kan nye drivere tilføjes eller opdateres og KStars kan få fuldt udbytte af dem uden ændringer på klientsiden. -Har I planer om at understøtte flere enheder? +Har I planer om at understøtte flere enheder? -Ja. Vi har planer om at understøtte udbredte CCD-kameraer, fokuseringsenheder og flere teleskoper. Hvis du vil have INDI til at understøtte en bestemt enhed, så skriv til indi-devel@lists.sourceforge.net +Ja. Vi har planer om at understøtte udbredte CCD-kameraer, fokuseringsenheder og flere teleskoper. Hvis du vil have INDI til at understøtte en bestemt enhed, så skriv til indi-devel@lists.sourceforge.net -Hvilke handlinger sørger Kstars for til at styre teleskopet? +Hvilke handlinger sørger Kstars for til at styre teleskopet? -Det afhænger af hvilket særligt teleskop du bruger, men de minimale tre handlinger er Panorér, Spor og Synkronisér, som du direkte kan udføre fra himmelkortet. Teleskopet skal være justeret for at handlingerne skal udføres rigtigt. Visse teleskoper tilbyder flere handlinger såsom stedhåndtering, panoreringstilstand, fokusering, parkering, med mere. Du kan få adgang til teleskopets udvidede funktioner fra INDI-indstillingsfelt i menuen Enheder. +Det afhænger af hvilket særligt teleskop du bruger, men de minimale tre handlinger er Panorér, Spor og Synkronisér, som du direkte kan udføre fra himmelkortet. Teleskopet skal være justeret for at handlingerne skal udføres rigtigt. Visse teleskoper tilbyder flere handlinger såsom stedhåndtering, panoreringstilstand, fokusering, parkering, med mere. Du kan få adgang til teleskopets udvidede funktioner fra INDI-indstillingsfelt i menuen Enheder. -Hvad er nøjagtigt forskellen mellem Panorering, Følgning og Synkronisering? +Hvad er nøjagtigt forskellen mellem Panorering, Følgning og Synkronisering? -Kommandoen Panorér beordrer teleskopet at gå til et bestemt mål, og når teleskopet når målet, fortsætter teleskopet med at følge målet med en siderisk hastighed (dvs. den hastighed som stjernerne bevæger sig over himlen). Dette virker godt for stjerner, Messier-objekter og næsten alt udenfor solsystemet. Men objekter i solsystemet bevæger sig på anden måde over himlen, så teleskopet skal Spore objekterne når de bevæger sig. -Derfor skal du give sporkommandoen hvis du vil følge et objekt som ikke har siderisk bevægelse. På den anden siden bruges Synkronisér til at synkronisere teleskopets interne koordinater med dem som et objekt du vælger har. +Kommandoen Panorér beordrer teleskopet at gå til et bestemt mål, og når teleskopet når målet, fortsætter teleskopet med at følge målet med en siderisk hastighed (dvs. den hastighed som stjernerne bevæger sig over himlen). Dette virker godt for stjerner, Messier-objekter og næsten alt udenfor solsystemet. Men objekter i solsystemet bevæger sig på anden måde over himlen, så teleskopet skal Spore objekterne når de bevæger sig. +Derfor skal du give sporkommandoen hvis du vil følge et objekt som ikke har siderisk bevægelse. På den anden siden bruges Synkronisér til at synkronisere teleskopets interne koordinater med dem som et objekt du vælger har. -Kan jeg styre mit teleskop fra et andet sted? +Kan jeg styre mit teleskop fra et andet sted? -Ja. Du kan starte en INDI-server på maskinen forbundet til teleskopet så lytter serveren på forespørgsler fra &kstars;-klienter. Når du er forbundet, kan du kontrollere teleskopet direkte fra himmelkortet. Proceduren beskrives i detalje i afsnittet Fjernstyring af instrument. +Ja. Du kan starte en INDI-server på maskinen forbundet til teleskopet så lytter serveren på forespørgsler fra &kstars;-klienter. Når du er forbundet, kan du kontrollere teleskopet direkte fra himmelkortet. Proceduren beskrives i detalje i afsnittet Fjernstyring af instrument. -Når jeg prøver at Forbinde Siger &kstars; at teleskopet ikke er tilsluttet til seriel/USB-porten. Hvad kan jeg gøre? +Når jeg prøver at Forbinde Siger &kstars; at teleskopet ikke er tilsluttet til seriel/USB-porten. Hvad kan jeg gøre? -Denne meddelelse kommer når &kstars; ikke kan kommunikere med teleskopet. Her er nogle få ting du kan gøre: +Denne meddelelse kommer når &kstars; ikke kan kommunikere med teleskopet. Her er nogle få ting du kan gøre: -Kontrollér at du både har læse- og skriverettighed for porten du forsøger at forbinde til. +Kontrollér at du både har læse- og skriverettighed for porten du forsøger at forbinde til. -Tjek forbindelseskablet. Sørg for at det er i god stand og test det med andre programmer. +Tjek forbindelseskablet. Sørg for at det er i god stand og test det med andre programmer. -Tjek at teleskopet får strøm. Kontrollér at kontakten er tændt og at der er strøm nok. +Tjek at teleskopet får strøm. Kontrollér at kontakten er tændt og at der er strøm nok. -Angiv den korrekte port i INDI-kontrolpanelet i menuen Enheder. Standardenheden er /dev/ttyS0 +Angiv den korrekte port i INDI-kontrolpanelet i menuen Enheder. Standardenheden er /dev/ttyS0 - Genstart &kstars; og prøv igen. + Genstart &kstars; og prøv igen. @@ -1345,68 +665,47 @@ -&kstars; skriver at teleskopet er online og klar, men jeg kan ikke finde teleskopets trådkors. Hvor er det? +&kstars; skriver at teleskopet er online og klar, men jeg kan ikke finde teleskopets trådkors. Hvor er det? -&kstars; modtager teleskopets RA og Dekl. koordinater ved forbindelse. Hvis kalibreringen af teleskopet er korrekt, skulle du se trådkorset omkring det mål på stjernekortet. Men de RA og Dekl. koordinater teleskopet sender er måske ikke korrekte (måske ovenikøbet under horisonten) så du må synkronisere dit teleskop med dit nuværende mål. Du kan bruge højreklik-menuen til at centrere og spore teleskopets hårkryds på himmelkortet. +&kstars; modtager teleskopets RA og Dekl. koordinater ved forbindelse. Hvis kalibreringen af teleskopet er korrekt, skulle du se trådkorset omkring det mål på stjernekortet. Men de RA og Dekl. koordinater teleskopet sender er måske ikke korrekte (måske ovenikøbet under horisonten) så du må synkronisere dit teleskop med dit nuværende mål. Du kan bruge højreklik-menuen til at centrere og spore teleskopets hårkryds på himmelkortet. -Teleskopet bevæger sig uregelmæssigt eller det bevæger sig slet ikke. Hvad kan jeg gøre? +Teleskopet bevæger sig uregelmæssigt eller det bevæger sig slet ikke. Hvad kan jeg gøre? -Denne opførsel skyldes som regel forkerte indstillinger, prøv at gennemgå denne tjekliste: +Denne opførsel skyldes som regel forkerte indstillinger, prøv at gennemgå denne tjekliste: -Er teleskopet kalibreret? +Er teleskopet kalibreret? -Er teleskopets kalibreringstilstand korrekt? Brug INDI kontrolpanel til at undersøge og ændre opsætningen (Alt/Az,Polar, Land). +Er teleskopets kalibreringstilstand korrekt? Brug INDI kontrolpanel til at undersøge og ændre opsætningen (Alt/Az,Polar, Land). -Er teleskopets opsætning af tid og dato korrekt? +Er teleskopets opsætning af tid og dato korrekt? -Er teleskopets opsætning af længde- og breddegrad korrekt? +Er teleskopets opsætning af længde- og breddegrad korrekt? -Er teleskopets opsætning af UTC-afvigelse korrekt? +Er teleskopets opsætning af UTC-afvigelse korrekt? -Er teleskopets RA og Dekl. akser spændt ordentligt? +Er teleskopets RA og Dekl. akser spændt ordentligt? -Er teleskopets N/S omskifter (hvis den findes) sat korrekt til den jordhalvkugle du befinder dig på? +Er teleskopets N/S omskifter (hvis den findes) sat korrekt til den jordhalvkugle du befinder dig på? -Er kablet mellem teleskopet og computeren i god stand? +Er kablet mellem teleskopet og computeren i god stand? -Hvis du er sikker på at alle indstillinger er korrekte, men teleskopet stadig bevæger sig uregelmæssigt eller slet ikke, så send en rapport til kstars-devel@kde.org +Hvis du er sikker på at alle indstillinger er korrekte, men teleskopet stadig bevæger sig uregelmæssigt eller slet ikke, så send en rapport til kstars-devel@kde.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook index f9a78fb6011..b47240b74af 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/install.docbook @@ -1,138 +1,42 @@ -Installation +Installation -Hvordan fås &kstars; -&kstars; distribueres med &kde; som en del af tdeedu "Undervisningsprogrammer" modulet. -Vi laver også selvstændige versioner af og til. Disse uafhængige versioner vil være tilgængelige som gzippede tar-arkiver på følgende netside: http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/ -Selvstændige versioner annonceres på listen kstars-announce@lists.sourceforge.net. De bliver også annonceret på &kstars;' hjemmeside, kde-apps.org og freshmeat.net. -&kstars; er med som pakke i mange Linux/BSD distributioner, f.eks. Redhat, Suse, og Mandrake. Nogle distributioner har separate &kstars;-pakker og nogle pakker hele tdeedu inkl. &kstars; i en stor pakke. Du kan altid finde den nyeste udviklingsversion af &kstars;, ved at følge instruktionerne på edu.kde.org/kstars/cvs.html. +Hvordan fås &kstars; +&kstars; distribueres med &kde; som en del af tdeedu "Undervisningsprogrammer" modulet. +Vi laver også selvstændige versioner af og til. Disse uafhængige versioner vil være tilgængelige som gzippede tar-arkiver på følgende netside: http://prdownloads.sourceforge.net/kstars/ +Selvstændige versioner annonceres på listen kstars-announce@lists.sourceforge.net. De bliver også annonceret på &kstars;' hjemmeside, kde-apps.org og freshmeat.net. +&kstars; er med som pakke i mange Linux/BSD distributioner, f.eks. Redhat, Suse, og Mandrake. Nogle distributioner har separate &kstars;-pakker og nogle pakker hele tdeedu inkl. &kstars; i en stor pakke. Du kan altid finde den nyeste udviklingsversion af &kstars;, ved at følge instruktionerne på edu.kde.org/kstars/cvs.html. -Krav -For at kunne køre &kstars;, behøver du &kde; ->=3.2 og &Qt; ->=3.2. -For at kompilere &kstars; bliver du også nødt til at have følgende pakker installeret: -tdelibs-devel -qt-devel -zlib-devel -fam-devel -png-devel -jpeg-devel -autoconf ( ->=2.5) - +Krav +For at kunne køre &kstars;, behøver du &kde; >=3.2 og &Qt;>=3.2. +For at kompilere &kstars; bliver du også nødt til at have følgende pakker installeret: +tdelibs-devel +qt-devel +zlib-devel +fam-devel +png-devel +jpeg-devel +autoconf (>=2.5) + -På mit system bruger &kstars; omkring 60 MB systemhukommelse med standardindstillingerne. Det meste af forbruget skyldes de indlæste databaser med himmellegemer. Du kan reducere hukommelsesforbruget drastisk ved i konfigurationsvinduet at mindske grænsen for hvor svage stjerner der skal vises, eller eliminere objektkataloger (NGC, IC-kometer, asteroider, &etc;). Hvis &kstars; er overladt til sig selv, bruger det meget lidt CPU-tid; men det vil bruge alt hvad der er, når billedet flyttes eller zoomes. +På mit system bruger &kstars; omkring 60 MB systemhukommelse med standardindstillingerne. Det meste af forbruget skyldes de indlæste databaser med himmellegemer. Du kan reducere hukommelsesforbruget drastisk ved i konfigurationsvinduet at mindske grænsen for hvor svage stjerner der skal vises, eller eliminere objektkataloger (NGC, IC-kometer, asteroider, &etc;). Hvis &kstars; er overladt til sig selv, bruger det meget lidt CPU-tid; men det vil bruge alt hvad der er, når billedet flyttes eller zoomes. -Kompilering og installation +Kompilering og installation -For at kompilere og installere &kstars; på dit system skal du taste følgende kommandoer i den udpakkede &kstars;-distributions grundkatalog: % ./configure --prefix=$TDEDIR -% make -% make install +For at kompilere og installere &kstars; på dit system skal du taste følgende kommandoer i den udpakkede &kstars;-distributions grundkatalog: % ./configure --prefix=$TDEDIR +% make +% make install -Glem ikke præfiks-argumentet til configure. Hvis din TDEDIR-variabel ikke er sat, sæt så præfiks til det katalog som &kde; er installeret i. Det er normalt enten /usr, /opt/kde eller /opt/kde3. Du skal også sikre dig at du udfører det sidste trin somroot. &kstars; bruger autoconf og automake, så det skulle gå let at kompilere det. Hvis du får problemer så vær sød at rapportere dem til &kstars; e-mail-liste kstars-devel@kde.org. +Glem ikke præfiks-argumentet til configure. Hvis din TDEDIR-variabel ikke er sat, sæt så præfiks til det katalog som &kde; er installeret i. Det er normalt enten /usr, /opt/kde eller /opt/kde3. Du skal også sikre dig at du udfører det sidste trin somroot. &kstars; bruger autoconf og automake, så det skulle gå let at kompilere det. Hvis du får problemer så vær sød at rapportere dem til &kstars; e-mail-liste kstars-devel@kde.org. -Indstilling -I øjeblikket er der ingen specielle indstillingsmuligheder eller -krav. Hvis &kstars; klager over manglende datafiler, så skift til root og kopiér manuelt alle filer i kstars/data/ til $(TDEDIR)/apps/kstars/ (Hvis du ikke har root-rettigheder, kan du kopiere dem til ~/.trinity/share/apps/kstars/). +Indstilling +I øjeblikket er der ingen specielle indstillingsmuligheder eller -krav. Hvis &kstars; klager over manglende datafiler, så skift til root og kopiér manuelt alle filer i kstars/data/ til $(TDEDIR)/apps/kstars/ (Hvis du ikke har root-rettigheder, kan du kopiere dem til ~/.trinity/share/apps/kstars/). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook index 0bdc6241fb5..c939bc7b2ad 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/jmoons.docbook @@ -1,39 +1,20 @@ -Værktøjet Jupiters måner -Værktøjer -Værktøjet Jupiters måner +Værktøjet Jupiters måner +Værktøjer +Værktøjet Jupiters måner -Værktøjet Jupiters måner +Værktøjet Jupiters måner - Værktøjet Jupiters måner + Værktøjet Jupiters måner -Dette værktøj viser positionerne for Jupiters fire største måner(Io, Europa, Ganymede og Callisto) i forhold til Jupiter, som en funktion af tiden. Tiden vises på den lodrette akse. Enheden er dage og tid=0,0 er lig med den nuværende simulationstid. Den vandrette akse viser vinkelforskellen i forhold til Jupiters position i bueminutter. Vinkelforskellen måles i forhold til retningen af Jupiters ækvator. Hver månes position som funktion af tiden beskriver en sinuskurve i visningen, mens månen cirkler omkring Jupiter. Hver månes kurve har sin egen farve så den kan skelnes fra de andre. Farverne på månernes navneskilte i toppen af vinduet viser hvilken kurve der hører til hvilken måne. Plottet kan styres med tastaturet. Tidsaksen kan udvides eller komprimeres med tasterne + og -. Tidsdisplayet i midten kan ændres med tasterne [ og ]. +Dette værktøj viser positionerne for Jupiters fire største måner(Io, Europa, Ganymede og Callisto) i forhold til Jupiter, som en funktion af tiden. Tiden vises på den lodrette akse. Enheden er dage og tid=0,0 er lig med den nuværende simulationstid. Den vandrette akse viser vinkelforskellen i forhold til Jupiters position i bueminutter. Vinkelforskellen måles i forhold til retningen af Jupiters ækvator. Hver månes position som funktion af tiden beskriver en sinuskurve i visningen, mens månen cirkler omkring Jupiter. Hver månes kurve har sin egen farve så den kan skelnes fra de andre. Farverne på månernes navneskilte i toppen af vinduet viser hvilken kurve der hører til hvilken måne. Plottet kan styres med tastaturet. Tidsaksen kan udvides eller komprimeres med tasterne + og -. Tidsdisplayet i midten kan ændres med tasterne [ og ]. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook index 19e69e08352..58d4a77b645 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/julianday.docbook @@ -1,82 +1,9 @@ -John Cirillo +John Cirillo -Juliansk dag -Juliansk dag +Juliansk dag +Juliansk dag -Julianske dage er noget helt andet end Julius Cæsars julianske kalender. Juliansk dag er et tal, en simpel måde at holde styr på datoen, ved simpelthen at tælle hvor mange dage der er gået fra en bestemt dag. Tallet kaldes juliansk dag, forkortet JD. Startdagen , JD=0, er sat til 1. Januar 4713 f.v.t. kl. 12.00 (eller 1. Januar -4712, da der intet år '0' findes). Tallet for juliansk dag er meget nyttigt da det gør det let at finde antallet af dage mellem to begivenheder ved simpelthen at trække deres JD-tal fra hinanden. Sådan en beregning er besværlig i den almindelige (gregorianske) kalender, fordi dagene der er samlet i måneder, som kan indeholde et variabelt antal dage, og der er indsat skudår. Omregning fra den almindelige (gregorianske) kalender til juliansk dag og omvendt foretages nemmest ved brug af særlige programmer beregnet til dette f.eks. &kstars; Astrolommeregner. Men for de interesserede er her et eksempel på omregning af en gregoriansk dato til Juliansk dag: JD = D - 32075 + 1461*( Å + 4800 + ( M - 14 ) / 12 ) / 4 + 367*( M - 2 - ( M - 14 ) / 12 * 12 ) / 12 - 3*( ( Å + 4900 + ( M - 14 ) / 12 ) / 100 ) / 4 hvor D er dagen (1 - 31), M er måneden (1 - 12), og Å er årstallet (1801-2099). Læg mærke til at denne formel kun virker for datoer mellem år 1801 og 2099. Fjernere liggende datoer kræver en mere kompliceret omregning. Et eksempel på en juliansk dag er:JD 2440588, som svarer til 1 Jan, 1970 kl. 12.00. Julianske dage kan også bruges til at angive tidspunkter som brøkdele af fulde dage, med 12.00 middag (ikke midnat!) som nulpunkt. Så 1. Januar 1970 kl. 15.00 er JD 2440588.125 (da kl. 15.00 er 3 timer efter middag, og 3/24 = 0.125 dag). Læg mærke til at juliansk tid altid er udregnet efter universel tid, ikke lokal tid. Astronomer bruger værdier af juliansk tid som vigtige referencepunkter kaldet epoch. Et meget brugt epoch kaldet J2000; er den julianske dag for 12 middag 1. Jan. 2000 = JD 2451545.0. Der findes en masse information om julianske dage på internettet. Et godt (engelsksproget) sted at starte er U.S. Naval Observatory. Hvis denne internetside ikke er tilgængelig når du læser dette, så prøv at søge på din favoritsøgemaskine efter Julian Day eller Juliansk dag. +Julianske dage er noget helt andet end Julius Cæsars julianske kalender. Juliansk dag er et tal, en simpel måde at holde styr på datoen, ved simpelthen at tælle hvor mange dage der er gået fra en bestemt dag. Tallet kaldes juliansk dag, forkortet JD. Startdagen , JD=0, er sat til 1. Januar 4713 f.v.t. kl. 12.00 (eller 1. Januar -4712, da der intet år '0' findes). Tallet for juliansk dag er meget nyttigt da det gør det let at finde antallet af dage mellem to begivenheder ved simpelthen at trække deres JD-tal fra hinanden. Sådan en beregning er besværlig i den almindelige (gregorianske) kalender, fordi dagene der er samlet i måneder, som kan indeholde et variabelt antal dage, og der er indsat skudår. Omregning fra den almindelige (gregorianske) kalender til juliansk dag og omvendt foretages nemmest ved brug af særlige programmer beregnet til dette f.eks. &kstars; Astrolommeregner. Men for de interesserede er her et eksempel på omregning af en gregoriansk dato til Juliansk dag: JD = D - 32075 + 1461*( Å + 4800 + ( M - 14 ) / 12 ) / 4 + 367*( M - 2 - ( M - 14 ) / 12 * 12 ) / 12 - 3*( ( Å + 4900 + ( M - 14 ) / 12 ) / 100 ) / 4 hvor D er dagen (1 - 31), M er måneden (1 - 12), og Å er årstallet (1801-2099). Læg mærke til at denne formel kun virker for datoer mellem år 1801 og 2099. Fjernere liggende datoer kræver en mere kompliceret omregning. Et eksempel på en juliansk dag er:JD 2440588, som svarer til 1 Jan, 1970 kl. 12.00. Julianske dage kan også bruges til at angive tidspunkter som brøkdele af fulde dage, med 12.00 middag (ikke midnat!) som nulpunkt. Så 1. Januar 1970 kl. 15.00 er JD 2440588.125 (da kl. 15.00 er 3 timer efter middag, og 3/24 = 0.125 dag). Læg mærke til at juliansk tid altid er udregnet efter universel tid, ikke lokal tid. Astronomer bruger værdier af juliansk tid som vigtige referencepunkter kaldet epoch. Et meget brugt epoch kaldet J2000; er den julianske dag for 12 middag 1. Jan. 2000 = JD 2451545.0. Der findes en masse information om julianske dage på internettet. Et godt (engelsksproget) sted at starte er U.S. Naval Observatory. Hvis denne internetside ikke er tilgængelig når du læser dette, så prøv at søge på din favoritsøgemaskine efter Julian Day eller Juliansk dag. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook index bc272c22e1f..62911631066 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/leapyear.docbook @@ -1,56 +1,12 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Skudår -Skudår +Skudår +Skudår -Jorden drejer rundt på to forskellige måder. Dels drejer den rundt om sin egen akse en gang i døgnet. Dels bevæger den sig en gang rundt om Solen i løbet af et år. Der er normalt 365 dage i et kalenderår, men et sandt år (&ie;, den tid det præcist tager Jorden at komme en gang rundt om Solen, også kaldet et tropisk år) er en anelse længere end 365 døgn. Med andre ord tager Jorden 365,24219 omdrejninger om sig selv hver gang den kommer en gang rundt om Solen. Vær ikke forundret over dette. Der er ingen grund til at forvente noget sammenfald mellem Jordens to bevægelser, da de skyldes to helt forskellige mekanismer. Men forskellen gør det en hel del sværere at lave kalendere... For hvad ville der ske hvis man simpelthen så bort fra den ekstra 0,24219 rotation om året, og simpelthen definerede et kalenderår som 365,0 døgn? En kalender er grundlæggende en kortlægning af hvor langt Jorden er kommet på sin vej rundt om Solen. Hvis vi så bort fra den lille bid ekstra tid ved årets slutning, ville kalenderens visning komme mere og mere bagefter Jordens sande position i forhold til Solen. På kun et par århundreder ville solhverv og jævndøgn have flyttet sig så det kunne mærkes. Faktisk var det engang sådan, at et år var defineret som 365,0 døgn, og kalenderen forskød sig i forhold til årstiderne. I år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar den julianske kalender, som for første gang indeholdt skudår. Han bestemte at hver 4. år skulle have 366 døgn, så det gennemsnitlige år var på 365,25 døgn. Det løste det grundlæggende problem med kalenderforskydningen - næsten. Problemet var nemlig ikke helt løst med den julianske kalender, fordi et tropisk år (solåret) ikke præcist er 365,25 døgn, men 365,24219 døgn. Problemet med kalenderforskydningen er der stadig, det tager bare mange århundreder før det bliver synligt. Så i 1582, indførte pave Gregorius 13. den gregorianske kalender, Som næsten var identisk med den julianske kalender, men var mere raffineret i sin brug af skudår. Hundredår (de årstal der ender på 00) er kun skudår hvis de er delelige med 400. Så 1700, 1800 og 1900 var ikke skudår (selvom de ville have været det ifølge den julianske kalender), hvorimod år 2000 var skudår. Denne ændring bringer kun den gennemsnitlige årlængde ned på 365,2425 døgn. Så der er stadig en meget lille kalenderforskydning tilbage. Det drejer sig dog kun om en forskydning på 3 dage på 10.000 år. Den gregorianske kalender bruges stadig som standardkalender i det meste af verden. +Jorden drejer rundt på to forskellige måder. Dels drejer den rundt om sin egen akse en gang i døgnet. Dels bevæger den sig en gang rundt om Solen i løbet af et år. Der er normalt 365 dage i et kalenderår, men et sandt år (&ie;, den tid det præcist tager Jorden at komme en gang rundt om Solen, også kaldet et tropisk år) er en anelse længere end 365 døgn. Med andre ord tager Jorden 365,24219 omdrejninger om sig selv hver gang den kommer en gang rundt om Solen. Vær ikke forundret over dette. Der er ingen grund til at forvente noget sammenfald mellem Jordens to bevægelser, da de skyldes to helt forskellige mekanismer. Men forskellen gør det en hel del sværere at lave kalendere... For hvad ville der ske hvis man simpelthen så bort fra den ekstra 0,24219 rotation om året, og simpelthen definerede et kalenderår som 365,0 døgn? En kalender er grundlæggende en kortlægning af hvor langt Jorden er kommet på sin vej rundt om Solen. Hvis vi så bort fra den lille bid ekstra tid ved årets slutning, ville kalenderens visning komme mere og mere bagefter Jordens sande position i forhold til Solen. På kun et par århundreder ville solhverv og jævndøgn have flyttet sig så det kunne mærkes. Faktisk var det engang sådan, at et år var defineret som 365,0 døgn, og kalenderen forskød sig i forhold til årstiderne. I år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar den julianske kalender, som for første gang indeholdt skudår. Han bestemte at hver 4. år skulle have 366 døgn, så det gennemsnitlige år var på 365,25 døgn. Det løste det grundlæggende problem med kalenderforskydningen - næsten. Problemet var nemlig ikke helt løst med den julianske kalender, fordi et tropisk år (solåret) ikke præcist er 365,25 døgn, men 365,24219 døgn. Problemet med kalenderforskydningen er der stadig, det tager bare mange århundreder før det bliver synligt. Så i 1582, indførte pave Gregorius 13. den gregorianske kalender, Som næsten var identisk med den julianske kalender, men var mere raffineret i sin brug af skudår. Hundredår (de årstal der ender på 00) er kun skudår hvis de er delelige med 400. Så 1700, 1800 og 1900 var ikke skudår (selvom de ville have været det ifølge den julianske kalender), hvorimod år 2000 var skudår. Denne ændring bringer kun den gennemsnitlige årlængde ned på 365,2425 døgn. Så der er stadig en meget lille kalenderforskydning tilbage. Det drejer sig dog kun om en forskydning på 3 dage på 10.000 år. Den gregorianske kalender bruges stadig som standardkalender i det meste af verden. -Forresten - da pave Gregorius 13. indførte den gregorianske kalender var der gået over 1500 år hvor man havde fulgt den julianske kalender. Derfor havde kalenderen forskudt sig over en uge. Pave Gregorius resynkroniserede sin kalender ved simpelthen at fjerne 10 dage. I 1582 var det den 15 oktober dagen efter 4. oktober! +Forresten - da pave Gregorius 13. indførte den gregorianske kalender var der gået over 1500 år hvor man havde fulgt den julianske kalender. Derfor havde kalenderen forskudt sig over en uge. Pave Gregorius resynkroniserede sin kalender ved simpelthen at fjerne 10 dage. I 1582 var det den 15 oktober dagen efter 4. oktober! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook index 462aec04bce..ce459d52838 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/lightcurves.docbook @@ -1,222 +1,85 @@ -Aaron Price
aavso@aavso.org -
 +Aaron Price
aavso@aavso.org +
 -AAVSO lyskurver -Værktøjer -AAVSO lyskurvegenerator +AAVSO lyskurver +Værktøjer +AAVSO lyskurvegenerator -AAVSO lyskurveværktøj +AAVSO lyskurveværktøj - AAVSO lyskurver + AAVSO lyskurver -Indledning -&kstars; kan vise lyskurver for variable stjerner fra observationsprogrammet hos American Association of Variable Star Observers (AAVSO). Dette program følger over 6.000 variable stjerner og består af 10 millioner observationer der går næsten hundrede år tilbage. &kstars; henter de seneste data direkte fra AAVSO's database via internettet, så du skal være tilsluttet internettet for at bruge dette værktøj. -Værktøjet bruges ved at du vælger en stjerne enten ud fra en beskrivelse eller et navn i venstre panel, vælger start- og slutdato der skal plottes. I højre panel vælges den type data der skal plottes (se nedenfor). Når du har foretaget dine valg trykker du på knappen Modtag kurve. &kstars; forbinder automatisk til AAVSO serveren, som genererer plottet af lyskurven og sender det til din computer så du kan se det. Du kan se et eksempel på en lyskurve herunder: +Indledning +&kstars; kan vise lyskurver for variable stjerner fra observationsprogrammet hos American Association of Variable Star Observers (AAVSO). Dette program følger over 6.000 variable stjerner og består af 10 millioner observationer der går næsten hundrede år tilbage. &kstars; henter de seneste data direkte fra AAVSO's database via internettet, så du skal være tilsluttet internettet for at bruge dette værktøj. +Værktøjet bruges ved at du vælger en stjerne enten ud fra en beskrivelse eller et navn i venstre panel, vælger start- og slutdato der skal plottes. I højre panel vælges den type data der skal plottes (se nedenfor). Når du har foretaget dine valg trykker du på knappen Modtag kurve. &kstars; forbinder automatisk til AAVSO serveren, som genererer plottet af lyskurven og sender det til din computer så du kan se det. Du kan se et eksempel på en lyskurve herunder: -Et eksempel på en lyskurve +Et eksempel på en lyskurve - Eksempel på en lyskurve + Eksempel på en lyskurve -Notér at disse lyskurver ALDRIG må bruges i forskning, rapporter, præsentationer, artikler &etc; De er kun beregnet som en informationskilde for &kstars;. De har ikke været igennem AAVSO's strenge kvalitetskontrol. Vi vil gladeligt give dig gode rå data, hvis du bare beder om det på http://www.aavso.org/adata/onlinedata/. -Specifikke spørgsmål om lyskurvernes data kan sendes til aavso@aavso.org. +Notér at disse lyskurver ALDRIG må bruges i forskning, rapporter, præsentationer, artikler &etc; De er kun beregnet som en informationskilde for &kstars;. De har ikke været igennem AAVSO's strenge kvalitetskontrol. Vi vil gladeligt give dig gode rå data, hvis du bare beder om det på http://www.aavso.org/adata/onlinedata/. +Specifikke spørgsmål om lyskurvernes data kan sendes til aavso@aavso.org. -Om variable stjerner -Variable stjerner er stjerner der ændrer lysstyrke. En lyskurve er et plot af en variabel stjernes lysstyrke over tid. Ved at kigge på en lyskurve kan du se hvordan en stjerne har opført sig i fortiden og prøve at forudse hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Astronomerne bruger også lyskurverne til at lave en model over de astrofysiske processer i stjernen. Det er vigtigt for at forstå hvordan stjerner virker og udvikler sig. +Om variable stjerner +Variable stjerner er stjerner der ændrer lysstyrke. En lyskurve er et plot af en variabel stjernes lysstyrke over tid. Ved at kigge på en lyskurve kan du se hvordan en stjerne har opført sig i fortiden og prøve at forudse hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Astronomerne bruger også lyskurverne til at lave en model over de astrofysiske processer i stjernen. Det er vigtigt for at forstå hvordan stjerner virker og udvikler sig. -Data - -Her er en gennemgang af de forskellige datatyper der indgår i lyskurverne: -Visuel observation: Dette er en observation af en variabel stjerne foretaget af en observatør med et almindeligt teleskop. Det betyder at at observatøren så stjernen med X lysstyrke Y dag og tid. - -Svagere end: Sommetider er stjernen for lyssvag til at kunne ses af observatøren. Når det sker rapporterer observatøren den svageste stjerne hun kan se. Disse observationer kaldes svagere end fordi den variable stjerne var svagere end den lysstyrke er rapporteret. - -Gennemsnit: Det er det beregnede løbende gennemsnit af alle de rapporterede data. Bin nummeret fortæller computeren hvor mange døgn der skal bruges i hver gennemsnitsberegning. Dette skal ændres alt efter observationernes hyppighed. Fejlbjælkerne viser den 1. sigma standardafvigelse af fejl. - -CCDV: Dette er observationer lavet med et CCD-kamera med et Johnson V filter. CCDV observationer har en tendens til at være mere præcise (men er det ikke altid). - -CCDB: CCD observationer med et Johnson B filter. - -CCDI: CCD observationer med et Cousins Ic filter. - -CCDR: CCD observationer med et Cousins R filter. - -Modstridende data: Dette er de data der er blevet markeret af en AAVSO-medarbejder som modstridende i følge HQ's regler for datavalidering. Kontakt aavso@aavso.org for flere oplysninger. - -Datoer: Den observationsdatabase lyskurverne bygger på opdateres hvert 10. minut, så du kan modtage data i noget nær realtid. I øjeblikket er lyskurvedata kun tilgængelige tilbage til 1961, men de vil sikkert i fremtiden blive udvidet længere tilbage. +Data + +Her er en gennemgang af de forskellige datatyper der indgår i lyskurverne: +Visuel observation: Dette er en observation af en variabel stjerne foretaget af en observatør med et almindeligt teleskop. Det betyder at at observatøren så stjernen med X lysstyrke Y dag og tid. + +Svagere end: Sommetider er stjernen for lyssvag til at kunne ses af observatøren. Når det sker rapporterer observatøren den svageste stjerne hun kan se. Disse observationer kaldes svagere end fordi den variable stjerne var svagere end den lysstyrke er rapporteret. + +Gennemsnit: Det er det beregnede løbende gennemsnit af alle de rapporterede data. Bin nummeret fortæller computeren hvor mange døgn der skal bruges i hver gennemsnitsberegning. Dette skal ændres alt efter observationernes hyppighed. Fejlbjælkerne viser den 1. sigma standardafvigelse af fejl. + +CCDV: Dette er observationer lavet med et CCD-kamera med et Johnson V filter. CCDV observationer har en tendens til at være mere præcise (men er det ikke altid). + +CCDB: CCD observationer med et Johnson B filter. + +CCDI: CCD observationer med et Cousins Ic filter. + +CCDR: CCD observationer med et Cousins R filter. + +Modstridende data: Dette er de data der er blevet markeret af en AAVSO-medarbejder som modstridende i følge HQ's regler for datavalidering. Kontakt aavso@aavso.org for flere oplysninger. + +Datoer: Den observationsdatabase lyskurverne bygger på opdateres hvert 10. minut, så du kan modtage data i noget nær realtid. I øjeblikket er lyskurvedata kun tilgængelige tilbage til 1961, men de vil sikkert i fremtiden blive udvidet længere tilbage. -Opdaterer din lokale kopi af variable stjerner -AAVSO udgiver denfulde liste af variable stjerner som en del af deres overvågningsprogram. Denne fil bliver opdateret hver måned med nyligt opdagede variable stjerner. For at synkronisere den liste &kstars; bruger med AAVSO's masterliste, tryk på Opdatér liste i AAVSO-dialogen. Så vil &kstars; forsøge at koble op til AAVSO-databasen og hente den nyeste liste. +Opdaterer din lokale kopi af variable stjerner +AAVSO udgiver denfulde liste af variable stjerner som en del af deres overvågningsprogram. Denne fil bliver opdateret hver måned med nyligt opdagede variable stjerner. For at synkronisere den liste &kstars; bruger med AAVSO's masterliste, tryk på Opdatér liste i AAVSO-dialogen. Så vil &kstars; forsøge at koble op til AAVSO-databasen og hente den nyeste liste. -Den tilpassede datastrøm som AAVSO stiller til rådighed for &kstars; er implementeret af Aaron Price. Tusind tak Aaron! +Den tilpassede datastrøm som AAVSO stiller til rådighed for &kstars; er implementeret af Aaron Price. Tusind tak Aaron! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook index 5fe18c722c5..f21f3de4507 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/luminosity.docbook @@ -2,41 +2,23 @@ -Jasem Mutlaq
-
 +Jasem Mutlaq
+
 -Strålingseffekt -Strålingseffekt -Flux +Strålingseffekt +Strålingseffekt +Flux -Strålingseffekten er den mængde energi en stjerne udsender hvert sekund. +Strålingseffekten er den mængde energi en stjerne udsender hvert sekund. -Alle stjerner udsender elektromagnetisk stråling over store dele af det elektromagnetiske spekter fra radiobølger der ikke indeholder så meget energi til højenergistråling som gammastråler. En stjerne der mest udsender sin stråling i den ultraviolette del af spekteret udsender mere energi end en stjerne der udsender det meste af sin stråling som infrarød stråling. Derfor er strålingseffekten et mål for den samlede energi der udsendes over alle bølgelængder. Sammenhængen mellem bølgelængden og energien blev kvantificeret af Einstein som E = h * v hvor v er frekvensen, h er Plancks konstant og E er fotonens energi i joules. Det betyder at fotoner med lavere bølgelængder (og derfor højere frekvens) har højere energi end længere bølger. +Alle stjerner udsender elektromagnetisk stråling over store dele af det elektromagnetiske spekter fra radiobølger der ikke indeholder så meget energi til højenergistråling som gammastråler. En stjerne der mest udsender sin stråling i den ultraviolette del af spekteret udsender mere energi end en stjerne der udsender det meste af sin stråling som infrarød stråling. Derfor er strålingseffekten et mål for den samlede energi der udsendes over alle bølgelængder. Sammenhængen mellem bølgelængden og energien blev kvantificeret af Einstein som E = h * v hvor v er frekvensen, h er Plancks konstant og E er fotonens energi i joules. Det betyder at fotoner med lavere bølgelængder (og derfor højere frekvens) har højere energi end længere bølger. -Eksempel: en radiobølge med en bølgelængde på 10 meter har en frekvens på f = c / lambda = 3 * 10^8 m/s / 10 = 30 MHz hvor c er lysets hastighed. Energien af denne foton er E = h * v = 6.625 * 10^-34 J s * 30 MHz = 1.988 * 10^-26 joule. Synligt lys har meget kortere bølgelængde og dermed højere frekvens. En foton der har en bølgelængde på 5 * 10^-9 meter (en grønlig foton) har en energi på E = 3.975 * 10^-17 joule, det er over en milliard gange højere energi end radiofotonen. På samme måde har en rød foton (med en bølgelængde på 700 nm) mindre energi end en violet foton (bølgelængde 400 nm). +Eksempel: en radiobølge med en bølgelængde på 10 meter har en frekvens på f = c / lambda = 3 * 10^8 m/s / 10 = 30 MHz hvor c er lysets hastighed. Energien af denne foton er E = h * v = 6.625 * 10^-34 J s * 30 MHz = 1.988 * 10^-26 joule. Synligt lys har meget kortere bølgelængde og dermed højere frekvens. En foton der har en bølgelængde på 5 * 10^-9 meter (en grønlig foton) har en energi på E = 3.975 * 10^-17 joule, det er over en milliard gange højere energi end radiofotonen. På samme måde har en rød foton (med en bølgelængde på 700 nm) mindre energi end en violet foton (bølgelængde 400 nm). -Den samlede strålingseffekt afhænger både af temperaturen og overfladens areal. Det kan man f.eks. se af at et stykke brænde med ild i udsender mere varme end en tændstik på trods af at de har samme temperatur. Og en jernstang som er 2000 grader varm udsender mere energi end hvis den kun var 200 grader. +Den samlede strålingseffekt afhænger både af temperaturen og overfladens areal. Det kan man f.eks. se af at et stykke brænde med ild i udsender mere varme end en tændstik på trods af at de har samme temperatur. Og en jernstang som er 2000 grader varm udsender mere energi end hvis den kun var 200 grader. -Strålingseffekten er en meget fundamental ting i astronomi og astrofysikken. Meget af det vi ved om himmellegemerne stammer fra analyser af deres lys. Det skyldes at meget af det det foregår indeni en stjerne afspejles i dens udsendelse af elektromagnetisk stråling. Strålingseffekt måles i energienheder per sekund. Astronomer foretrækker at bruge enheden Erg frem for Watt, når de kvantificerer strålingseffekten. +Strålingseffekten er en meget fundamental ting i astronomi og astrofysikken. Meget af det vi ved om himmellegemerne stammer fra analyser af deres lys. Det skyldes at meget af det det foregår indeni en stjerne afspejles i dens udsendelse af elektromagnetisk stråling. Strålingseffekt måles i energienheder per sekund. Astronomer foretrækker at bruge enheden Erg frem for Watt, når de kvantificerer strålingseffekten. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook index fcd603794e3..d723f484cf3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/magnitude.docbook @@ -1,60 +1,12 @@ -Girish V +Girish V -Størrelsesklasser -Størrelsesklasser -Flux Stjernernes farver og temperatur -For 2500 år siden inddelte den græske astronom Hipparchus alle synlige stjerner efter deres lysstyrke. Han inddelte dem i 6 klasser fra 1 til 6. De klareste stjerner kaldte han første størrelsesklasse og de svageste han kunne se sjette størrelsesklasse. Utroligt nok bruges Hipparchus størrelsesklasser stadig flittigt af alverdens astronomer her 2500 år senere. Systemet er dog blevet moderniseret og kvantificeret. -Systemet i størrelsesklasserne er omvendt af hvad man måske umiddelbart skulle forvente. Klarere stjerner har lavere størrelsesklasser end svagere stjerner. +Størrelsesklasser +Størrelsesklasser +Flux Stjernernes farver og temperatur +For 2500 år siden inddelte den græske astronom Hipparchus alle synlige stjerner efter deres lysstyrke. Han inddelte dem i 6 klasser fra 1 til 6. De klareste stjerner kaldte han første størrelsesklasse og de svageste han kunne se sjette størrelsesklasse. Utroligt nok bruges Hipparchus størrelsesklasser stadig flittigt af alverdens astronomer her 2500 år senere. Systemet er dog blevet moderniseret og kvantificeret. +Systemet i størrelsesklasserne er omvendt af hvad man måske umiddelbart skulle forvente. Klarere stjerner har lavere størrelsesklasser end svagere stjerner. -Den moderne størrelsesklasseinddeling bygger på målinger af den lysmængde (flux) der kommer fra en stjerne, angivet på en logaritmisk skala: m = m_0 - 2,5 log (F / F_0) Hvis du ikke forstår matematikken, betyder det bare at størrelsesklassen af en given stjerne (m) er forskellig fra en standardstjerne (m_0) med 2,5 gange logaritmen af deres lysmængde (flux ratio). Faktoren 2,5 *log betyder at hvis forskellen i lysmængden fra to stjerner er 100, er forskellen i størrelsesklasser 5 klasser (mag). Så en stjerne i størrelsesklasse 6 er 100 gange svagere end en stjerne i størrelsesklasse 1. Årsagen til at Hipparchus simple klassifikation svarer til så indviklet en formel er at det menneskelige øje opfatter lyset logaritmisk. Der findes flere forskellige systemer af størrelsesklasser, hver med deres anvendelsesområde. Den mest benyttede er de tilsyneladende størrelsesklasser. Det er bare et mål for hvor lysstærk en stjerne (og andre himmelobjekter) ser ud for øjet på jordoverfladen. Den tilsyneladende størrelsesklasseskala definerer stjernen Vega som størrelsesklasse 0,0. Og alle andre objekters størrelsesklasse kan så beregnes ud fra Vega med den ovenstående formel. Det er vanskeligt at forstå stjerner ved kun at benytte deres tilsyneladende størrelsesklasser. Forestil dig to stjerner på himlen med den samme tilsyneladende størrelsesklasse, som altså ser ud til at lyse lige meget. Du kan ikke afgøre bare ved at kigge om to stjerner faktisk udsender lige meget lys eller den ene faktisk udsender meget mere lys, men bare er længere væk. Hvis vi kender afstanden til stjernerne (se artiklen om parallakse), kan vi kompensere for afstanden og finde deres Absolutte størrelsesklasse som viser hvor meget lys de faktisk udsender. De absolutte størrelsesklasser er defineret som den tilsyneladende størrelsesklasse en stjerne ville have hvis den blev observeret fra en afstand på 10 parsec (1 parsec er 3.26 lysår, eller 3.1 x 10^18 cm). Den absolutte størrelsesklasse (M) kan beregnes ud fra den tilsyneladende størrelsesklasse (m) og afstanden i parsec (d) med følgende formel: M = m + 5 - 5 * log(d) (bemærk at M=m når d=10). Den moderne størrelsesklasseskala er ikke længere baseret på det menneskelige øje, den bygger på fotografiske plader og fotoelektriske fotometre. Med teleskoper kan man se meget lyssvagere objekter end Hipparchus kunne med det blotte øje, så størrelsesklasseskalaen er blevet udvidet under størrelsesklasse 6. Faktisk kan rumteleskopet Hubble se stjerner ned i nærheden af 30. størrelsesklasse. Hvilket er en trillion gange svagere end Vega. En sidste note: størrelsesklasserne måles som regel gennem et farvefilter af en eller anden slags. Og disse størrelsesklasser ledsages af et bogstav der beskriver filteret (f.eks. er m_V størrelsesklassen målt med et synligt filter, som er grønligt, m_B er en størrelsesklasse målt gennem et blåt filter, m_pg er størrelsesklassen målt med en fotografisk plade osv.). +Den moderne størrelsesklasseinddeling bygger på målinger af den lysmængde (flux) der kommer fra en stjerne, angivet på en logaritmisk skala: m = m_0 - 2,5 log (F / F_0) Hvis du ikke forstår matematikken, betyder det bare at størrelsesklassen af en given stjerne (m) er forskellig fra en standardstjerne (m_0) med 2,5 gange logaritmen af deres lysmængde (flux ratio). Faktoren 2,5 *log betyder at hvis forskellen i lysmængden fra to stjerner er 100, er forskellen i størrelsesklasser 5 klasser (mag). Så en stjerne i størrelsesklasse 6 er 100 gange svagere end en stjerne i størrelsesklasse 1. Årsagen til at Hipparchus simple klassifikation svarer til så indviklet en formel er at det menneskelige øje opfatter lyset logaritmisk. Der findes flere forskellige systemer af størrelsesklasser, hver med deres anvendelsesområde. Den mest benyttede er de tilsyneladende størrelsesklasser. Det er bare et mål for hvor lysstærk en stjerne (og andre himmelobjekter) ser ud for øjet på jordoverfladen. Den tilsyneladende størrelsesklasseskala definerer stjernen Vega som størrelsesklasse 0,0. Og alle andre objekters størrelsesklasse kan så beregnes ud fra Vega med den ovenstående formel. Det er vanskeligt at forstå stjerner ved kun at benytte deres tilsyneladende størrelsesklasser. Forestil dig to stjerner på himlen med den samme tilsyneladende størrelsesklasse, som altså ser ud til at lyse lige meget. Du kan ikke afgøre bare ved at kigge om to stjerner faktisk udsender lige meget lys eller den ene faktisk udsender meget mere lys, men bare er længere væk. Hvis vi kender afstanden til stjernerne (se artiklen om parallakse), kan vi kompensere for afstanden og finde deres Absolutte størrelsesklasse som viser hvor meget lys de faktisk udsender. De absolutte størrelsesklasser er defineret som den tilsyneladende størrelsesklasse en stjerne ville have hvis den blev observeret fra en afstand på 10 parsec (1 parsec er 3.26 lysår, eller 3.1 x 10^18 cm). Den absolutte størrelsesklasse (M) kan beregnes ud fra den tilsyneladende størrelsesklasse (m) og afstanden i parsec (d) med følgende formel: M = m + 5 - 5 * log(d) (bemærk at M=m når d=10). Den moderne størrelsesklasseskala er ikke længere baseret på det menneskelige øje, den bygger på fotografiske plader og fotoelektriske fotometre. Med teleskoper kan man se meget lyssvagere objekter end Hipparchus kunne med det blotte øje, så størrelsesklasseskalaen er blevet udvidet under størrelsesklasse 6. Faktisk kan rumteleskopet Hubble se stjerner ned i nærheden af 30. størrelsesklasse. Hvilket er en trillion gange svagere end Vega. En sidste note: størrelsesklasserne måles som regel gennem et farvefilter af en eller anden slags. Og disse størrelsesklasser ledsages af et bogstav der beskriver filteret (f.eks. er m_V størrelsesklassen målt med et synligt filter, som er grønligt, m_B er en størrelsesklasse målt gennem et blåt filter, m_pg er størrelsesklassen målt med en fotografisk plade osv.). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook index c8fc6acee5d..4dc6b0c82b7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-celestrongps.1.docbook @@ -5,126 +5,55 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -celestrongps -1 +celestrongps +1 -celestrongps -Celestrong GPS driver for INDI-teleskopkontrol +celestrongps +Celestrong GPS driver for INDI-teleskopkontrol -celestrongps +celestrongps -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. celestrongps er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. celestrongps er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -celestrongps er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Forfattere +celestrongps er skrevet af &Jasem.Mutlaq; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook index ff60ac3f7e0..0e31a811f09 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-fliccd.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -fliccd -1 +fliccd +1 -fliccd -Finger Lakes Instruments CCD driver for INDI-teleskopkontrol +fliccd +Finger Lakes Instruments CCD driver for INDI-teleskopkontrol -fliccd +fliccd -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. fliccd er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. fliccd er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -fliccd er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +fliccd er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook index 62c1ddf86b8..41f51787bd1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-indiserver.1.docbook @@ -5,213 +5,74 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -indiserver -1 +indiserver +1 -indiserver -INDI-server for teleskopkontrol ved Kstars +indiserver +INDI-server for teleskopkontrol ved Kstars -indiserver +indiserver -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. indiserver er en server der sidder mellem &kstars; brugergrænseflade og hardware-drivere på lavt niveau. -INDI-serveren er en netværksserver, og enten lokale eller fjernklienter kan forbinde til den for at styre astronomiske instrumenter. INDI-serveren skal køre på maskinen som er fysisk forbundet til de astronomiske instrumenter. -Der er oftest intet behov for at køre INDI-serveren direkte. Ved at bruge &kstars;s enhedshåndtering kan du indstille astronomiske instrumenter og starte eller stoppe INDI-serveren inde i &kstars;. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er et grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. indiserver er en server der sidder mellem &kstars; brugergrænseflade og hardware-drivere på lavt niveau. +INDI-serveren er en netværksserver, og enten lokale eller fjernklienter kan forbinde til den for at styre astronomiske instrumenter. INDI-serveren skal køre på maskinen som er fysisk forbundet til de astronomiske instrumenter. +Der er oftest intet behov for at køre INDI-serveren direkte. Ved at bruge &kstars;s enhedshåndtering kan du indstille astronomiske instrumenter og starte eller stoppe INDI-serveren inde i &kstars;. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er et grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Alternativ IP-port. Standardværdi er 7624. + +Alternativ IP-port. Standardværdi er 7624. - -Maksimalt antal forsøg at genstarte i tilfælde af et problem. Standardværdi er 2. + +Maksimalt antal forsøg at genstarte i tilfælde af et problem. Standardværdi er 2. - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift - -Navnene på INDI-driverne der skal køre. -For øjeblikket tilgængelige er: + +Navnene på INDI-driverne der skal køre. +For øjeblikket tilgængelige er: -celestrongps (Celestron GPS) -fliccd (Finger Lakes Instruments CCD) -lx200_16 (LX200 16") +celestrongps (Celestron GPS) +fliccd (Finger Lakes Instruments CCD) +lx200_16 (LX200 16") -lx200autostar (LX200 Autostar) +lx200autostar (LX200 Autostar) -lx200classic (LX200 Classic) +lx200classic (LX200 Classic) -lx200generic (LX200 Generic) +lx200generic (LX200 Generic) -lx200gps (LX200 GPS) +lx200gps (LX200 GPS) -temma (Temma Takahashi) +temma (Temma Takahashi) -v4ldriver (Video4Linux generel driver) +v4ldriver (Video4Linux generel driver) -v4lphilips (Philips webkamera) +v4lphilips (Philips webkamera) @@ -221,57 +82,21 @@ -Se også +Se også -celestrongps(1), fliccd(1), lx200_16(1), lx200autostar(1), lx200classic(1), lx200generic(1), lx200gps(1), kstars(1), temma(1), v4ldriver(1), v4lphilips(1) +celestrongps(1), fliccd(1), lx200_16(1), lx200autostar(1), lx200classic(1), lx200generic(1), lx200gps(1), kstars(1), temma(1), v4ldriver(1), v4lphilips(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Eksempler -For at starte en INDI-server som køres en LX200 GPS driver, og lytter efter forbindelser på porten 8000: -indiserver 8000 lx200gps +Eksempler +For at starte en INDI-server som køres en LX200 GPS driver, og lytter efter forbindelser på porten 8000: +indiserver 8000 lx200gps -Forfattere +Forfattere -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook index 1ee4288c377..6b3df139fe7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200_16.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -lx200_16 -1 +lx200_16 +1 -lx200_16 -LX200 16" driver for INDI-teleskopkontrol +lx200_16 +LX200 16" driver for INDI-teleskopkontrol -lx200_16 +lx200_16 -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -lx200_16 er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +lx200_16 er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook index 06c534f6940..d5fd79fb1a3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200autostar.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -lx200autostar -1 +lx200autostar +1 -lx200autostar -LX200 Autostar driver for INDI-teleskopkontrol +lx200autostar +LX200 Autostar driver for INDI-teleskopkontrol -lx200autostar +lx200autostar -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200autostar er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200autostar er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -lx200autostar er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +lx200autostar er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook index 4ee973f23be..0b790ae8bb6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200classic.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -lx200classic -1 +lx200classic +1 -lx200classic -LX200 Classic driver for INDI-teleskopkontrol +lx200classic +LX200 Classic driver for INDI-teleskopkontrol -lx200classic +lx200classic -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -lx200classic er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +lx200classic er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook index 4aac4ca514f..55df14d4ea2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-lx200generic.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -lx200gps -1 +lx200gps +1 -lx200gps -LX200 GPS driver for INDI-teleskopkontrol +lx200gps +LX200 GPS driver for INDI-teleskopkontrol -lx200gps +lx200gps -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200gps er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200gps er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -lx200gps er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +lx200gps er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook index a97db54a586..5691e6d5f91 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-temma.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -temma -1 +temma +1 -temma -Temma Takahashi driver for INDI-teleskopkontrol +temma +Temma Takahashi driver for INDI-teleskopkontrol -temma +temma -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. temma er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. temma er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -temma er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +temma er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook index 7400c715b36..8906e69c05f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4ldriver.1.docbook @@ -5,136 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -v4ldriver -1 +v4ldriver +1 -v4ldriver -Video4Linux generel driver for INDI-teleskopkontrol +v4ldriver +Video4Linux generel driver for INDI-teleskopkontrol -v4ldriver +v4ldriver -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. lx200_16 er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -v4ldriver er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org +Forfattere +v4ldriver er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook index dc866914017..5d2e88a2d95 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/man-v4lphilips.1.docbook @@ -5,137 +5,56 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -25. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +25. maj, 2005 K-desktopmiljøet -v4lphilips -1 +v4lphilips +1 -v4lphilips -Video4Linux driver for Philips webkamera for INDI-teleskopkontrol +v4lphilips +Video4Linux driver for Philips webkamera for INDI-teleskopkontrol -v4lphilips +v4lphilips -Beskrivelse -&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. v4lphilips er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. -Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. -&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. -Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. -&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&kstars; lader dig indstille og styre astronomiske instrumenter såsom teleskoper og fokuseringsudrustninger via INDI-protokollen. v4lphilips er en driver til at understøtte visse typer af ekstern hardware. +Denne driver er ikke beregnet til at køres direkte. I stedet skal du bruge &kstars; til at indstille og styre dine astronomiske instrumenter. De fleste handlinger kan findes under menuen Enheder i &kstars;. +&kstars; starter INDI-serveren internt, og INDI-serveren starter på sin side denne driver. +Meget mere detaljeret information findes i &kstars; håndbog som beskrevet nedenfor. +&kstars; er en grafisk desktopplanetarium for &kde; og udgør en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift + +Skriv mere detaljeret uddata på standardfejludskrift -Se også -indiserver(1), kstars(1) +Se også +indiserver(1), kstars(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kstars (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kstars). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmesiden for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -v4lphilips er skrevet af &Jasem.Mutlaq; -Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org - +Forfattere +v4lphilips er skrevet af &Jasem.Mutlaq; +Denne manualside er baseret på den skrevet for Debian af BenBurton bab@debian.org + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook index 71f6bc4fc90..46c98b66a2b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/meridian.docbook @@ -1,41 +1,10 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Den lokale meridian -Den lokale meridian -Timevinkel Himmelkuglen (himmelsfæren) -Den lokale meridian er en tilsyneladende storcirkel på himmelkuglen der står vinkelret på horisonten. Meridianen går gennem horisontens nordpunkt, himlens poler, zenit og horisontens sydpunkt. Fordi meridianen er knyttet til horisonten lige der hvor du ser fra, ser alle stjerner ud til at passerer den lokale meridian, når jorden drejer. Du kan bruge et himmelobjekts rektascension og den lokale sideriske tid til at bestemme hvornår det vil passere din lokale meridian. (se timevinkel ). +Den lokale meridian +Den lokale meridian +Timevinkel Himmelkuglen (himmelsfæren) +Den lokale meridian er en tilsyneladende storcirkel på himmelkuglen der står vinkelret på horisonten. Meridianen går gennem horisontens nordpunkt, himlens poler, zenit og horisontens sydpunkt. Fordi meridianen er knyttet til horisonten lige der hvor du ser fra, ser alle stjerner ud til at passerer den lokale meridian, når jorden drejer. Du kan bruge et himmelobjekts rektascension og den lokale sideriske tid til at bestemme hvornår det vil passere din lokale meridian. (se timevinkel ). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook index e4c40d51844..9e424b7c1e2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/observinglist.docbook @@ -1,85 +1,55 @@ -Værktøjet observationsliste -Værktøjer -Værktøjet observationsliste +Værktøjet observationsliste +Værktøjer +Værktøjet observationsliste -Værktøjet observationsliste +Værktøjet observationsliste - Værktøjet observationsliste + Værktøjet observationsliste -Formålet med observationslisten er at sørge for en bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekter som du har valgt. Objekter tilføjes til listen ved at bruge Tilføj til liste i den sammenhængsafhængige menu, eller ved blot at trykke på tasten O for at tilføje objektet som for øjeblikket er markeret. -Objekter i listen kan sorteres efter en hvilken som helst af datasøjlerne (Navn, Rektascension, Deklination, Magnitude og Type). For at udføre en handling med et objekt, markeres det i listen og derefter trykkes på en af handlingsknapperne længst oppe i vinduet. Visse handlinger kan udføres når flere objekter er markeret, andre fungerer kun når ét objekt er markeret. De tilgængelige handlinger er: +Formålet med observationslisten er at sørge for en bekvem adgang til nogle almindelige funktioner for en liste med objekter som du har valgt. Objekter tilføjes til listen ved at bruge Tilføj til liste i den sammenhængsafhængige menu, eller ved blot at trykke på tasten O for at tilføje objektet som for øjeblikket er markeret. +Objekter i listen kan sorteres efter en hvilken som helst af datasøjlerne (Navn, Rektascension, Deklination, Magnitude og Type). For at udføre en handling med et objekt, markeres det i listen og derefter trykkes på en af handlingsknapperne længst oppe i vinduet. Visse handlinger kan udføres når flere objekter er markeret, andre fungerer kun når ét objekt er markeret. De tilgængelige handlinger er: -Centrér +Centrér -Centrér skærmen på det markerede objekt, og begynd at følge det. +Centrér skærmen på det markerede objekt, og begynd at følge det. -Omfang +Omfang -Peg teleskopet på det markerede objekt. +Peg teleskopet på det markerede objekt. -Højde mod tid +Højde mod tid -Åbn værktøjet for højde mod tid, med det markerede objekt indlæst. +Åbn værktøjet for højde mod tid, med det markerede objekt indlæst. -Detaljer +Detaljer -Åbn Vinduet for detaljer for det markerede objekt. +Åbn Vinduet for detaljer for det markerede objekt. -Fjern +Fjern -Fjern de markerede objekter fra observationslisten. +Fjern de markerede objekter fra observationslisten. @@ -87,7 +57,6 @@ -Observationslisten er en ny funktion og er stadigvæk under udvikling. Vi planlægger at tilføje flere funktioner, såsom at tilføje objekter til listen ved at vælge et område på himlen, og mulighed for at gemme observationslister på disken. +Observationslisten er en ny funktion og er stadigvæk under udvikling. Vi planlægger at tilføje flere funktioner, såsom at tilføje objekter til listen ved at vælge et område på himlen, og mulighed for at gemme observationslister på disken. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook index 602dd0b486c..56f6f06d04e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/parallax.docbook @@ -1,62 +1,13 @@ -James Lindenschmidt +James Lindenschmidt -Parallakse -Parallakse -Astronomisk enhedParallakse -ParsecParallakse - Parallakse er den tilsyneladende ændring af et observeret objekts position der skyldes betragterens egen bevægelse. Et eksempel: Hold en hånd ud i strakt atm foran dig og kig på en ting i den anden ende af rummet der er bag din hånd. Læg så hovedet ned på din højre skulder og tingen vil se ud som om den har bevæget sig til venstre i forhold til hånden. Læg så hovedet over på den venstre skulder og tingen ser ud til at have flyttet sig mod højre. - Fordi jorden bevæger sig i en bane rundt om solen ser vi hele tiden himlen fra en konstant skiftende position. Derfor skulle vi forvente at se en årlig parallakseeffekt som skulle få de nærmeste objekter til at bevæge sig frem og tilbage som følge af jordens bevægelse om solen. Dette finder faktisk sted, men selv de nærmeste objekter befinder sig alligevel så langt væk at der skal omhyggelige målinger udført med et teleskop til for at registrere dem. De gamle græske astronomer kendte til parallakse, og fordi de ikke kunne måle nogen parallakse for stjernerne konkluderede de at jorden ikke bevægede sig rundt om solen. Hvad de ikke var klar over var, at stjernerne er mange milioner gange længere væk end solen, så parallakseeffekten er umulig at se med det blotte øje.. - Moderne teleskoper sætter astronomer i stand til at måle afstanden til stjerner der er tæt på ved at bruge triangulation. Astronomerne måler omhyggeligt en bestemt stjernes position med seks måneders mellemrum. Jo tættere stjernen befinder sig på solen, jo større vil den tilsyneladende ændring af dens position være mellem de to datoer. - Over en seksmåneders periode vil jorden have bevæget sig halvdelen af sin tur rundt om solen, på denne tid har jordens position ændret sig 2 Astronomiske enheder (forkortes AU. En AU er afstanden mellem jorden og solen, eller ca 150 millioner kilometer). Det lyder som en meget stor afstand, men selv den nærmeste stjerne udover solen (alpha Centauri) er omkring 40 trillioner kilometer væk. Derfor er den årlige parallakse er meget lille, typisk under et buesekund, hvilket kun er 1/3600 af en grad. En passende længdeenhed at måle afstande til de nærmeste stjerner med er enhedenparsec, som er en forkortelse af parallax arcsecond. En parsec er den afstand en stjerne ville have hvis dens observerede parallaksevinkel var i buesekund. Den svarer til 3,26 lysår eller 31 trillioner kilometerAstronomer holder så meget af denne enhed at de nu benytter kiloparsec til at beskrive afstande i galaksestørrelse, og Megaparsec til at måle intergalaktiske afstande, selvom disse afstande er alt for store til at man faktisk kan måle parallakse. Der skal andre målemetoder til for at måle den slags afstande. +Parallakse +Parallakse +Astronomisk enhedParallakse +ParsecParallakse + Parallakse er den tilsyneladende ændring af et observeret objekts position der skyldes betragterens egen bevægelse. Et eksempel: Hold en hånd ud i strakt atm foran dig og kig på en ting i den anden ende af rummet der er bag din hånd. Læg så hovedet ned på din højre skulder og tingen vil se ud som om den har bevæget sig til venstre i forhold til hånden. Læg så hovedet over på den venstre skulder og tingen ser ud til at have flyttet sig mod højre. + Fordi jorden bevæger sig i en bane rundt om solen ser vi hele tiden himlen fra en konstant skiftende position. Derfor skulle vi forvente at se en årlig parallakseeffekt som skulle få de nærmeste objekter til at bevæge sig frem og tilbage som følge af jordens bevægelse om solen. Dette finder faktisk sted, men selv de nærmeste objekter befinder sig alligevel så langt væk at der skal omhyggelige målinger udført med et teleskop til for at registrere dem. De gamle græske astronomer kendte til parallakse, og fordi de ikke kunne måle nogen parallakse for stjernerne konkluderede de at jorden ikke bevægede sig rundt om solen. Hvad de ikke var klar over var, at stjernerne er mange milioner gange længere væk end solen, så parallakseeffekten er umulig at se med det blotte øje.. + Moderne teleskoper sætter astronomer i stand til at måle afstanden til stjerner der er tæt på ved at bruge triangulation. Astronomerne måler omhyggeligt en bestemt stjernes position med seks måneders mellemrum. Jo tættere stjernen befinder sig på solen, jo større vil den tilsyneladende ændring af dens position være mellem de to datoer. + Over en seksmåneders periode vil jorden have bevæget sig halvdelen af sin tur rundt om solen, på denne tid har jordens position ændret sig 2 Astronomiske enheder (forkortes AU. En AU er afstanden mellem jorden og solen, eller ca 150 millioner kilometer). Det lyder som en meget stor afstand, men selv den nærmeste stjerne udover solen (alpha Centauri) er omkring 40 trillioner kilometer væk. Derfor er den årlige parallakse er meget lille, typisk under et buesekund, hvilket kun er 1/3600 af en grad. En passende længdeenhed at måle afstande til de nærmeste stjerner med er enhedenparsec, som er en forkortelse af parallax arcsecond. En parsec er den afstand en stjerne ville have hvis dens observerede parallaksevinkel var i buesekund. Den svarer til 3,26 lysår eller 31 trillioner kilometerAstronomer holder så meget af denne enhed at de nu benytter kiloparsec til at beskrive afstande i galaksestørrelse, og Megaparsec til at måle intergalaktiske afstande, selvom disse afstande er alt for store til at man faktisk kan måle parallakse. Der skal andre målemetoder til for at måle den slags afstande. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook index b505eb08b1f..8c9b2b7aecb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/precession.docbook @@ -1,58 +1,13 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Præcession -Præcession +Præcession +Præcession -Præcession er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen slingrer før den falder - det er præcession. Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af himlens poler sig også. Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt storcirkel. Ækvator er længere end en storcirkel på den anden led (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let vrid udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. +Præcession er den gradvise ændring af den retning jordens rotationsakse peger i. Rotationsaksen tegner en cirkel på himlen. Det tager 26.000 år før aksen er tilbage ved udgangspunktet. Hvis du nogen sinde har prøvet at snurre en top, kender du det fænomen at toppen slingrer før den falder - det er præcession. Fordi retningen af jordens rotationsakse ændrer sig, ændrer placeringen af himlens poler sig også. Forklaringen på jordens præcession er indviklet. Jorden er ikke perfekt kugleformet, men en anelse fladtrykt. Det betyder at ækvator ikke helt er en perfekt storcirkel. Ækvator er længere end en storcirkel på den anden led (gennem nord- og sydpolen). Solen og Månen ligger ikke på jordens ækvatorialplan. Deres tyngdekraft bevirker derfor et let vrid udover deres lineære kraft. Dette vrid på jordens rotation forårsager præsessionsbevægelsen. -Øvelse: -Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på nordpolen. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen Indstil &kstars;, derefter skal du holde pil op tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i informationspanelet skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen Sæt tiden (CtrlS ), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). +Øvelse: +Præcessionen er lettest at se hvis man kigger på nordpolen. For at finde nordpolen skal du først sætte det koordinatsystem himlen vises med til ækvatorsystem i dialogen Indstil &kstars;, derefter skal du holde pil op tasten nede indtil billedets bevægelse stopper. Deklinationen vist i informationspanelet skal være +90 grader, og den klare stjerne Polaris (nordstjernen) skal være næsten i centrum af skærmen. Prøv at dreje stjernehimlen med højre- og venstrepiletasterne. Læg mærke til at himlen ser ud som om den drejer rundt om polerne. Vi vil nu demonstrere præcession ved at ændre datoen til en meget fjern dato, og se at nordpolen ikke længere ligger i nærheden af nordstjernen (Polaris). Åbn dialogen Sæt tiden (CtrlS ), og sæt årstallet til år 8000 (&kstars; kan i øjeblikket ikke behandle datoer der er meget fjernere end det, men det er også nok til vores formål). Læg mærke til at det nu er et område mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus der er i centrum af skærmen. Kontrollér at dette faktisk bliver den nye nordpol til den tid ved at dreje stjernehimlen igen med højre- og venstrepiletasterne. I år 8000 vil nordpolen ikke længere være i nærheden af nordstjernen (Polaris). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook index 0eca0dbc533..e57e128d851 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/quicktour.docbook @@ -1,393 +1,181 @@ -En hurtig rundtur i &kstars; +En hurtig rundtur i &kstars; -Dette kapitel introducerer de mest brugte af &kstars;' funktioner, i form af en guidet rundtur. +Dette kapitel introducerer de mest brugte af &kstars;' funktioner, i form af en guidet rundtur. -Her ser du &kstars;' hovedvindue: +Her ser du &kstars;' hovedvindue: - Hovedvindue + Hovedvindue -Skærmbilledet ovenfor giver en typisk visning fra programmet Kstars. Du kan se himlen centreret på Betelgeuse, den stærkeste stjerne i stjernebilledet Orion. Orion er netop gået op over den østlige horisont. Stjerner vises med realistiske farver og relativ lysstyrke. Hvis du kigger nøje, kan du også se månen nær vinduets venstre kant. I tre af hjørnerne på himmelvinduet er der tekstlinjer på skærmen som viser information om nuværende tid og dato (LT; 06:44:58 2004-06-20), nuværende geografisk sted (Tucson, Arizona, USA), og nuværende objekt på skærmens centrum (Fokuseret på: Betelgeuse (alpha Orionis)). Ovenfor himmelvinduet er der to værktøjslinjer. Hovedværktøjslinjen indeholder genveje for menufunktioner, samt en tidsskridtkontrol som kontrollerer hvor hurtigt simuleringsuret går. Visningsværktøjslinjen indeholder knapper som lader dig vise eller skjule forskellige slags objekter på himmelen. Der er en statuslinje længst nede i vinduet, som viser navnet på alle objekter som du klikker på, og himmelkoordinaterne (både rektascension/deklination og azimut/elevation) for musemarkøren. +Skærmbilledet ovenfor giver en typisk visning fra programmet Kstars. Du kan se himlen centreret på Betelgeuse, den stærkeste stjerne i stjernebilledet Orion. Orion er netop gået op over den østlige horisont. Stjerner vises med realistiske farver og relativ lysstyrke. Hvis du kigger nøje, kan du også se månen nær vinduets venstre kant. I tre af hjørnerne på himmelvinduet er der tekstlinjer på skærmen som viser information om nuværende tid og dato (LT; 06:44:58 2004-06-20), nuværende geografisk sted (Tucson, Arizona, USA), og nuværende objekt på skærmens centrum (Fokuseret på: Betelgeuse (alpha Orionis)). Ovenfor himmelvinduet er der to værktøjslinjer. Hovedværktøjslinjen indeholder genveje for menufunktioner, samt en tidsskridtkontrol som kontrollerer hvor hurtigt simuleringsuret går. Visningsværktøjslinjen indeholder knapper som lader dig vise eller skjule forskellige slags objekter på himmelen. Der er en statuslinje længst nede i vinduet, som viser navnet på alle objekter som du klikker på, og himmelkoordinaterne (både rektascension/deklination og azimut/elevation) for musemarkøren. -Indstillingsguiden +Indstillingsguiden -Indstillingsguide Første gang du kører Kstars, vises en indstillingsguide, som tillader dig nemt at indstille dit geografiske sted og hente nogle yderligere datafiler. Du kan trykke på knappen Afslut når som helst for at afslutte indstillingsguiden. +Indstillingsguide Første gang du kører Kstars, vises en indstillingsguide, som tillader dig nemt at indstille dit geografiske sted og hente nogle yderligere datafiler. Du kan trykke på knappen Afslut når som helst for at afslutte indstillingsguiden. -Den første side i indstillingsguiden lader dig vælge geografisk sted ved start, ved at vælge fra listen med de mere end 2500 kendte steder til højre i vinduet. Listen med steder kan filtreres til at svare til teksten du skriver ind i redigeringsfelterne By, Region og Land. Hvis dit ønskede sted ikke findes i listen, kan du vælge en tilfældig by i nærheden. Senere kan du tilføje dit nøjagtige sted manuelt med værktøjet Indstil geografisk sted. Så snart du har valgt et geografisk sted ved start, så tryk på knappen Næste. +Den første side i indstillingsguiden lader dig vælge geografisk sted ved start, ved at vælge fra listen med de mere end 2500 kendte steder til højre i vinduet. Listen med steder kan filtreres til at svare til teksten du skriver ind i redigeringsfelterne By, Region og Land. Hvis dit ønskede sted ikke findes i listen, kan du vælge en tilfældig by i nærheden. Senere kan du tilføje dit nøjagtige sted manuelt med værktøjet Indstil geografisk sted. Så snart du har valgt et geografisk sted ved start, så tryk på knappen Næste. -Den anden side i indstillingsguiden lader dig hente yderligere data som ikke indgår i &kstars;' standarddistribution. Tryk blot på knappen Hent yderligere data for at vise værktøjet Hent nye ting. Når du er klar, tryk så på knappen Afslut i indstillingsguiden for at begynde på at udforske &kstars;. +Den anden side i indstillingsguiden lader dig hente yderligere data som ikke indgår i &kstars;' standarddistribution. Tryk blot på knappen Hent yderligere data for at vise værktøjet Hent nye ting. Når du er klar, tryk så på knappen Afslut i indstillingsguiden for at begynde på at udforske &kstars;. -Værktøjet Hent ekstra data er kun tilgængeligt hvis du har installeret KDE 3.3.x. +Værktøjet Hent ekstra data er kun tilgængeligt hvis du har installeret KDE 3.3.x. -Se dig omkring. +Se dig omkring. -Navigationskontrol -Det grundlæggende -Nu da tid og sted er indstillet, kan vi begynde at se os omkring. Du kan panorere hen over stjernehimlen ved hjælp af piletasterne. Hvis du holder &Shift; nede før du starter, går panoreringen hurtigere. Du kan også bevæge dig rundt på stjernehimlen ved at klikke og trække med musen. Bemærk at ikke alle objekter vises mens billedet bevæger sig. Dette er gjort for at mindske belastningen af computerens processor og dermed gøre bevægelsen jævnere (Du kan indstille hvilke objekter der skjules ved at gå ind ind i dialogen Indstil &kstars;). Der er syv muligheder for at ændre forstørrelsen (eller zoome ind og ud): +Navigationskontrol +Det grundlæggende +Nu da tid og sted er indstillet, kan vi begynde at se os omkring. Du kan panorere hen over stjernehimlen ved hjælp af piletasterne. Hvis du holder &Shift; nede før du starter, går panoreringen hurtigere. Du kan også bevæge dig rundt på stjernehimlen ved at klikke og trække med musen. Bemærk at ikke alle objekter vises mens billedet bevæger sig. Dette er gjort for at mindske belastningen af computerens processor og dermed gøre bevægelsen jævnere (Du kan indstille hvilke objekter der skjules ved at gå ind ind i dialogen Indstil &kstars;). Der er syv muligheder for at ændre forstørrelsen (eller zoome ind og ud): - Brug + og - tasterne + Brug + og - tasterne - Tryk på zoom ind/ud knapperne på værktøjslinjen + Tryk på zoom ind/ud knapperne på værktøjslinjen - Vælg Zoom ind/Zoom ud i Vis-menuen + Vælg Zoom ind/Zoom ud i Vis-menuen - Vælg Zoom til vinkelstørrelse... fra menuen Vis. Dette tillader dig at bestemme hvor stor en vinkel synsfeltet skal dække, i grader. + Vælg Zoom til vinkelstørrelse... fra menuen Vis. Dette tillader dig at bestemme hvor stor en vinkel synsfeltet skal dække, i grader. - Brug musens rullehjul + Brug musens rullehjul - Bevæg musen op eller ned med &MMB; trykket ned. + Bevæg musen op eller ned med &MMB; trykket ned. - Hold &Ctrl; nede mens du trækker med musen. Dette markerer en firkant på stjernekortet. Når du slipper museknappen, vil førstørrelsen ændres så du ser det firkantede udsnit du markerede. + Hold &Ctrl; nede mens du trækker med musen. Dette markerer en firkant på stjernekortet. Når du slipper museknappen, vil førstørrelsen ændres så du ser det firkantede udsnit du markerede. -Bemærk at når du zoomer ind, vil du se mindre lysstærke stjerner end ved mindre zoom. +Bemærk at når du zoomer ind, vil du se mindre lysstærke stjerner end ved mindre zoom. -Zoom ud til du kan se en grøn linje; den repræsenterer din lokale horisont. Hvis du endnu ikke har indstillet &kstars;, vil skærmen være dækket af grøn farve under horisonten. Den grønne farve repræsenterer jorden som man jo heller ikke kan kigge igennem. Der er også en hvid linje, som repræsenterer himlens ækvator. Endelig er der en gulbrun linje der repræsenterer ekliptika, den vej solen ser ud til at bevæge sig af gennem året. Derfor kan Solen altid findes på ekliptika, og planeterne er aldrig langt fra den. +Zoom ud til du kan se en grøn linje; den repræsenterer din lokale horisont. Hvis du endnu ikke har indstillet &kstars;, vil skærmen være dækket af grøn farve under horisonten. Den grønne farve repræsenterer jorden som man jo heller ikke kan kigge igennem. Der er også en hvid linje, som repræsenterer himlens ækvator. Endelig er der en gulbrun linje der repræsenterer ekliptika, den vej solen ser ud til at bevæge sig af gennem året. Derfor kan Solen altid findes på ekliptika, og planeterne er aldrig langt fra den. -Objekter på himlen +Objekter på himlen -Objekter på himlen -Overblik -&kstars; viser tusindvis af himmellegemer: stjerner, planeter, kometer, asteroider, kluster, nebuloser og galakser. Du kan påvirke viste objekter ved at udføre handlinger med dem eller skaffe mere information om dem. Ved at klikke på et objekt identificeres det i statuslinjen, og ved blot at holde musen stille over et objekt vil det midlertidigt få et tilfældigt mærkat på kortet. Et dobbeltklik centrerer skærmen på objektet og begynder at følge det (så det forbliver centreret mens tiden går). Ved at højreklikke på et objekt, vises objektets sammenhængsafhængige menu som sørger for flere valgmuligheder. +Objekter på himlen +Overblik +&kstars; viser tusindvis af himmellegemer: stjerner, planeter, kometer, asteroider, kluster, nebuloser og galakser. Du kan påvirke viste objekter ved at udføre handlinger med dem eller skaffe mere information om dem. Ved at klikke på et objekt identificeres det i statuslinjen, og ved blot at holde musen stille over et objekt vil det midlertidigt få et tilfældigt mærkat på kortet. Et dobbeltklik centrerer skærmen på objektet og begynder at følge det (så det forbliver centreret mens tiden går). Ved at højreklikke på et objekt, vises objektets sammenhængsafhængige menu som sørger for flere valgmuligheder. -Popop-menuen -Popop-menuEksempel +Popop-menuen +Popop-menuEksempel -Her er et eksempel på den popop-menu der kommer når man højreklikker på Oriontågen: +Her er et eksempel på den popop-menu der kommer når man højreklikker på Oriontågen: -Popop-menu for M 42 +Popop-menu for M 42 - Popop-menu for M 42 + Popop-menu for M 42 -Hvad der er med på popop-menuen afhænger til dels af hvad slags objekt du højreklikker på, men den grundlæggende struktur er som følger. Du kan finde mere detaljerede oplysninger om popop-menuen. +Hvad der er med på popop-menuen afhænger til dels af hvad slags objekt du højreklikker på, men den grundlæggende struktur er som følger. Du kan finde mere detaljerede oplysninger om popop-menuen. -Det øverste afsnit indeholder information som ikke kan vælges. De øverste 1 - 3 linjer viser objektets navne og hvilken type objekter det tilhører. De næste 3 linjer viser hvornår objektet står op, er på sit højeste og går ned. Hvis tiderne for at stå op og gå ned siger "circumpolar", betyder det at objektet altid er over horisonten for det nuværende sted. -Afsnittet i midten indeholder punkter for at udføre handlinger med objektet, såsom Centrér og følg, Detaljer... og Tilføj etiket. Se beskrivelsen af menuen for en fuldstændig liste og beskrivelse af hvert punkt. +Det øverste afsnit indeholder information som ikke kan vælges. De øverste 1 - 3 linjer viser objektets navne og hvilken type objekter det tilhører. De næste 3 linjer viser hvornår objektet står op, er på sit højeste og går ned. Hvis tiderne for at stå op og gå ned siger "circumpolar", betyder det at objektet altid er over horisonten for det nuværende sted. +Afsnittet i midten indeholder punkter for at udføre handlinger med objektet, såsom Centrér og følg, Detaljer... og Tilføj etiket. Se beskrivelsen af menuen for en fuldstændig liste og beskrivelse af hvert punkt. -Objekter på himlen -Internetlink -Popop-menu -Det nederste afsnit indeholder link til billeder af og/eller netsider med informationer om det valgte objekt. Hvis du kender en yderligere &URL; med informationer eller et billede af objektet, kan du tilføje et link til objektets popop-menu med Tilføj link.... +Objekter på himlen +Internetlink +Popop-menu +Det nederste afsnit indeholder link til billeder af og/eller netsider med informationer om det valgte objekt. Hvis du kender en yderligere &URL; med informationer eller et billede af objektet, kan du tilføje et link til objektets popop-menu med Tilføj link.... -Find objekter -Find objekter værktøjet -Objekter på himlen -Find efter navn -Du kan søge efter et navngivet objekt med værktøjet Find objekt, som åbnes ved at klikke på ikonet søg i værktøjslinjen, ved at vælge menupunktet Find objekt... på Retning-menuen eller ved at taste &Ctrl;F. Vinduet Find objekt er vist herunder: -Vinduet Find objekt +Find objekter +Find objekter værktøjet +Objekter på himlen +Find efter navn +Du kan søge efter et navngivet objekt med værktøjet Find objekt, som åbnes ved at klikke på ikonet søg i værktøjslinjen, ved at vælge menupunktet Find objekt... på Retning-menuen eller ved at taste &Ctrl;F. Vinduet Find objekt er vist herunder: +Vinduet Find objekt - Vinduet Find objekt + Vinduet Find objekt -Vinduet indeholder en liste over de navngivne objekter &kstars; kender. Mange objekter står kun opført med deres katalognavne (f.eks. NGC 3077), men nogle er også opført med deres almindelige navne (f.eks. Malstrømgalaksen). Du kan filtrere denne liste efter navn eller objekttype. For at filtrere efter navn, skriver du noget i redigeringsfeltet i toppen af vinduet. Listen vil så kun indeholde navne der indeholder det du skrev. For at filtrere efter type, vælger du en type fra kombinationsfeltet i bunden af vinduet. For at centrere visning mod et objekt, markeres det ønskede objekt og der trykkes på O.k.. Vær opmærksom på at hvis objektet ligger under horisonten, ser du måske ikke andet end grøn farve. Det er jorden der dækker, men jorden kan gøres usynlig ved at fjerne markeringen i Usynlig pga. jorden i dialogenBilledindstillinger eller ved at trykke på knappenJorden i værktøjslinjen Vis. +Vinduet indeholder en liste over de navngivne objekter &kstars; kender. Mange objekter står kun opført med deres katalognavne (f.eks. NGC 3077), men nogle er også opført med deres almindelige navne (f.eks. Malstrømgalaksen). Du kan filtrere denne liste efter navn eller objekttype. For at filtrere efter navn, skriver du noget i redigeringsfeltet i toppen af vinduet. Listen vil så kun indeholde navne der indeholder det du skrev. For at filtrere efter type, vælger du en type fra kombinationsfeltet i bunden af vinduet. For at centrere visning mod et objekt, markeres det ønskede objekt og der trykkes på O.k.. Vær opmærksom på at hvis objektet ligger under horisonten, ser du måske ikke andet end grøn farve. Det er jorden der dækker, men jorden kan gøres usynlig ved at fjerne markeringen i Usynlig pga. jorden i dialogenBilledindstillinger eller ved at trykke på knappenJorden i værktøjslinjen Vis. -Centrering og sporing -Objekter på himlen -Følgning -Objekter følgers automatisk når billedet er centreret omkring objektet enten i dialogen Find objekt, ved at dobbeltklikke på objektet eller ved at vælge Centrér og følg fra højreklik-menuen. Du kan ophæve følgningen ved at flytte på billedet, trykke på Lås-ikonet i værktøjslinjen eller fravælge Følg objekt på Retning-menuen. +Centrering og sporing +Objekter på himlen +Følgning +Objekter følgers automatisk når billedet er centreret omkring objektet enten i dialogen Find objekt, ved at dobbeltklikke på objektet eller ved at vælge Centrér og følg fra højreklik-menuen. Du kan ophæve følgningen ved at flytte på billedet, trykke på Lås-ikonet i værktøjslinjen eller fravælge Følg objekt på Retning-menuen. -Banespor -Tilknyttet til centreret objekt +Banespor +Tilknyttet til centreret objekt -Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et banespor automatisk, som viser legemets vej henover himmelen. Du skal formodentlig ændre klokkens tidsskridt til en stor værdi (såsom 1 dag) for at se sporet. +Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et banespor automatisk, som viser legemets vej henover himmelen. Du skal formodentlig ændre klokkens tidsskridt til en stor værdi (såsom 1 dag) for at se sporet. -Tastaturhandlinger -Objekter på himlen -Tastaturhandlinger -Når du klikker på et af kortets objekter, bliver det et markeret objekt, og dets navn identificeres i statuslinjen. Der er et antal genvejstastkommandoer som agerer på det markerede objektet. +Tastaturhandlinger +Objekter på himlen +Tastaturhandlinger +Når du klikker på et af kortets objekter, bliver det et markeret objekt, og dets navn identificeres i statuslinjen. Der er et antal genvejstastkommandoer som agerer på det markerede objektet. -C +C -Centrér og følg det markerede objekt +Centrér og følg det markerede objekt -D +D -Vis informationsvinduet for det markerede objekt +Vis informationsvinduet for det markerede objekt -L +L -Slå en synligt navneetiket til og fra for det markerede objekt +Slå en synligt navneetiket til og fra for det markerede objekt -O +O -Tilføj det markerede objekt til observationslisten. +Tilføj det markerede objekt til observationslisten. -T +T -Slå en synlig kurve på himmelen til og fra, som viser objektets vej over himmelen (gælder kun himmellegemer i solsystemet) +Slå en synlig kurve på himmelen til og fra, som viser objektets vej over himmelen (gælder kun himmellegemer i solsystemet) @@ -395,29 +183,14 @@ Når &kstars; følger et legeme i solsystemet, tilføjes et -Ved at holde tasten Alt nede, kan du udføre handlingerne med det centrerede objekt i stedet for det markerede. +Ved at holde tasten Alt nede, kan du udføre handlingerne med det centrerede objekt i stedet for det markerede. - - + + -Turen er nu slut -Dette afslutter rundturen i &kstars;, selvom vi kun har skrabet ydersiden af de tilgængelige funktioner. &kstars; indeholder mange nyttige astronomiværktøjer, den kan direkte styre dit teleskop, og den tilbyder en stor mængde valgmuligheder for indstilling og brugertilpasning. Desuden indeholder denne håndbog Astroinfo-projektet, en serie korte, sammenlinkede artikler som forklarer nogle af de astrofysiske begreber som ligger bagved &kstars;. +Turen er nu slut +Dette afslutter rundturen i &kstars;, selvom vi kun har skrabet ydersiden af de tilgængelige funktioner. &kstars; indeholder mange nyttige astronomiværktøjer, den kan direkte styre dit teleskop, og den tilbyder en stor mængde valgmuligheder for indstilling og brugertilpasning. Desuden indeholder denne håndbog Astroinfo-projektet, en serie korte, sammenlinkede artikler som forklarer nogle af de astrofysiske begreber som ligger bagved &kstars;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook index 7f293f32932..6b3d6826bfa 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/retrograde.docbook @@ -1,31 +1,10 @@ -John Cirillo +John Cirillo -Retrograd bevægelse -Retrograd bevægelse +Retrograd bevægelse +Retrograd bevægelse -Retrograd bevægelse er når et himmellegeme bevæger sig i den modsatte retning af hvad himmellegemer normalt gør indenfor et givet system. Når vi betragter himlen forventer vi at himmellegemerne bevæger sig i en bestemt retning over tid. Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det er dog muligt at se f.eks. kunstige satellitter og rumskibe med en østgående bane, bevæge sig i modsat retning En sådan bane kaldes retrograd bevægelse. Begrebet retrograd bevægelse bruges oftest i forbindelse med de ydre planeters baner (Mars, Jupiter, Saturn, osv.). Selvom disse planeter normalt ser ud til at bevæge sig fra øst mod vest på grund af jordens rotation om sig selv, bevæger de sig faktisk langsomt fra vest mod øst i forhold til stjernerne. Det kan man forvisse sig om ved at betragte dem nøje nogle nætter i træk. Denne vestgående bevægelse er det normale for disse planeter, og betragtes derfor ikke som retrograd bevægelse. Men på grund af at jorden er kortere tid om sin omgang rundt om solen end de ydre planeter, overhaler vi nogle gange de ydre planeter, som en hurtigere bil på en flersporet vej. Når dette sker vil den planet vi overhaler først se ud til at standse op og siden i en periode at bevæge sig lidt baglæns mod vest. Denne bevægelse baglæns kaldes retrograd bevægelse. Når jorden så er forbi planeten ser planeten ud til at genoptage sin rejse mod øst fra nat til nat. Planeternes retrograde bevægelser undrede oldtidens græske astronomer, og var årsagen til at de gav dem navnet planeter som på græsk betyder vandrere. +Retrograd bevægelse er når et himmellegeme bevæger sig i den modsatte retning af hvad himmellegemer normalt gør indenfor et givet system. Når vi betragter himlen forventer vi at himmellegemerne bevæger sig i en bestemt retning over tid. Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det er dog muligt at se f.eks. kunstige satellitter og rumskibe med en østgående bane, bevæge sig i modsat retning En sådan bane kaldes retrograd bevægelse. Begrebet retrograd bevægelse bruges oftest i forbindelse med de ydre planeters baner (Mars, Jupiter, Saturn, osv.). Selvom disse planeter normalt ser ud til at bevæge sig fra øst mod vest på grund af jordens rotation om sig selv, bevæger de sig faktisk langsomt fra vest mod øst i forhold til stjernerne. Det kan man forvisse sig om ved at betragte dem nøje nogle nætter i træk. Denne vestgående bevægelse er det normale for disse planeter, og betragtes derfor ikke som retrograd bevægelse. Men på grund af at jorden er kortere tid om sin omgang rundt om solen end de ydre planeter, overhaler vi nogle gange de ydre planeter, som en hurtigere bil på en flersporet vej. Når dette sker vil den planet vi overhaler først se ud til at standse op og siden i en periode at bevæge sig lidt baglæns mod vest. Denne bevægelse baglæns kaldes retrograd bevægelse. Når jorden så er forbi planeten ser planeten ud til at genoptage sin rejse mod øst fra nat til nat. Planeternes retrograde bevægelser undrede oldtidens græske astronomer, og var årsagen til at de gav dem navnet planeter som på græsk betyder vandrere. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook index 006b8f7752e..ef109b121f4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/scriptbuilder.docbook @@ -1,444 +1,113 @@ -Værktøjet Scriptopbygning -Værktøjer -Scriptopbygning +Værktøjet Scriptopbygning +Værktøjer +Scriptopbygning -KDE-programmer kan styres fra andre programmer, fra kommandolinjen eller fra et skal-script vha. protokollen "Desktop COmmunication Protocol" (DCOP). KStars udnytter denne mulighed til at gøre det muligt at lave scripter der udfører meget komplekse operationer, så de kan udføres igen og igen. Dette kan f.eks. bruges i undervisningsverdenen, til at forberede en demonstration af astronomiske begreber og eksempler. -Problemet med DCOP-scripter er at det minder meget om programmering når man skriver dem. Og derfor kan det virke uoverkommeligt at skulle lave dem i hånden hvis man ikke har erfaring med programmering. Værktøjet Scriptopbygning er en (GUI), en grafisk "peg og klik" brugerflade til at konstruere DCOP-scripter. På den måde bliver det meget nemmere for f.eks. lærere at lave avancerede scripter. +KDE-programmer kan styres fra andre programmer, fra kommandolinjen eller fra et skal-script vha. protokollen "Desktop COmmunication Protocol" (DCOP). KStars udnytter denne mulighed til at gøre det muligt at lave scripter der udfører meget komplekse operationer, så de kan udføres igen og igen. Dette kan f.eks. bruges i undervisningsverdenen, til at forberede en demonstration af astronomiske begreber og eksempler. +Problemet med DCOP-scripter er at det minder meget om programmering når man skriver dem. Og derfor kan det virke uoverkommeligt at skulle lave dem i hånden hvis man ikke har erfaring med programmering. Værktøjet Scriptopbygning er en (GUI), en grafisk "peg og klik" brugerflade til at konstruere DCOP-scripter. På den måde bliver det meget nemmere for f.eks. lærere at lave avancerede scripter. -Introduktion til Scriptopbygning +Introduktion til Scriptopbygning -Før jeg forklarer hvordan Scriptopbyggeren bruges, vil jeg lave en kort introduktion af alle GUI-komponenterne. Brug funktionen "Hvad er dette?" for at få flere informationer. +Før jeg forklarer hvordan Scriptopbyggeren bruges, vil jeg lave en kort introduktion af alle GUI-komponenterne. Brug funktionen "Hvad er dette?" for at få flere informationer. -Værktøjet Scriptopbygning +Værktøjet Scriptopbygning - Værktøjet Scriptopbygning + Værktøjet Scriptopbygning -Værktøjet Scriptopbygning er vist på skærmbilledet herover. Feltet til venstre er feltet Nuværende script, den viser listen over de kommandoer scriptet foreløbigt består af. Feltet til højre er Funktionsoversigten, den viser listen over de funktioner der kan bruges i scriptet. Under funktionsoversigten er der et lille panel der kan vise kort information om den scriptfunktion der er markeret i funktionsoversigten. Under feltet nuværende script findes panelet Funktionsargumenter. Når en funktion markeres i feltet med det nuværende script bliver der i panelet Funktionsargumenter mulighed for at indsætte værdier for de forskellige indstillingsmuligheder funktionen har. Langs toppen af vinduet er der en række knapper som indvirker på scriptet som helhed. Fra venstre mod højre er det:Nyt script, Åbn script, Gem script, Gem scriptet som... og Test script. Funktionen af disse knapper giver sig selv, undtagen måske den sidste knap. Når man trykker på Test script bliver det nuværende script udført i KStars hovedvindue. Det er smart at flytte vinduet med scriptopbyggeren før du trykker på denne knap, ellers kan du jo ikke se resultatet. I midten af vinduet er der en lodret række knapper, som styrer individuelle scriptfunktioner. Nedefra og op er det:Tilføj funktion, Fjern funktionen, Kopiér funktionen, Flyt op og Flyt ned. Tilføj funktion tilføjer den funktion der i øjeblikket er markeret i funktionsoversigten til scriptet (du kan også tilføje en funktion ved at dobbeltklikke på den). Resten af knapperne virker på den funktion der er markeret i feltet Nuværende script, ved enten at sletter funktionen, kopiere den eller ændre dens placering i scriptet. +Værktøjet Scriptopbygning er vist på skærmbilledet herover. Feltet til venstre er feltet Nuværende script, den viser listen over de kommandoer scriptet foreløbigt består af. Feltet til højre er Funktionsoversigten, den viser listen over de funktioner der kan bruges i scriptet. Under funktionsoversigten er der et lille panel der kan vise kort information om den scriptfunktion der er markeret i funktionsoversigten. Under feltet nuværende script findes panelet Funktionsargumenter. Når en funktion markeres i feltet med det nuværende script bliver der i panelet Funktionsargumenter mulighed for at indsætte værdier for de forskellige indstillingsmuligheder funktionen har. Langs toppen af vinduet er der en række knapper som indvirker på scriptet som helhed. Fra venstre mod højre er det:Nyt script, Åbn script, Gem script, Gem scriptet som... og Test script. Funktionen af disse knapper giver sig selv, undtagen måske den sidste knap. Når man trykker på Test script bliver det nuværende script udført i KStars hovedvindue. Det er smart at flytte vinduet med scriptopbyggeren før du trykker på denne knap, ellers kan du jo ikke se resultatet. I midten af vinduet er der en lodret række knapper, som styrer individuelle scriptfunktioner. Nedefra og op er det:Tilføj funktion, Fjern funktionen, Kopiér funktionen, Flyt op og Flyt ned. Tilføj funktion tilføjer den funktion der i øjeblikket er markeret i funktionsoversigten til scriptet (du kan også tilføje en funktion ved at dobbeltklikke på den). Resten af knapperne virker på den funktion der er markeret i feltet Nuværende script, ved enten at sletter funktionen, kopiere den eller ændre dens placering i scriptet. -Brug af scriptopbyggeren -For at illustrere hvordan scriptopbyggeren virker, vil vi gennemgå et lille eksempel, hvor vi laver et script der følger månen mens uret går meget hurtigt. Hvis vi vil følge Månen er vi nødt til først at indstille stjernekortet så det peger på den. Funktionen lookToward bruges til at gøre dette. Markér denne funktion i funktionsoversigten, og se på dokumentationen der kommer frem under oversigten. Tryk på knappen Tilføj funktion for at tilføje denne funktion til scriptfeltet. Panelet funktionsargumenter vil nu indeholde et kombofelt Ret:, forkortelse for retning. Det er den retning stjernekortet skal ses i. Kombinationsfeltet indeholder fra starten hovedkompasretningerne ikke Månen eller andre objekter. Men du kan enten skrive Moon manuelt i feltet, eller trykke på knappen Objekt for at bruge vinduet Find objekt til at vælge Månen fra listen over kendte objekter. Læg mærke til at centrering på et objekt også slår følgning af objektet til, så der er ingen grund til at tilføje setTracking-funktionen efter lookToward. Nu da vi har fået stillet ind på Månen, skal vi have tiden til at gå hurtigere. Brug funktionen setClockScale til dette. Tilføj den til scriptet ved at dobbeltklikke på den i funktionsoversigten. Funktionsargumentpanelet indeholder et rullefelt til at indstille tidsintervallerne for uret i simuleringen. Ret tidsintervallerne til 3 timer. O.k. vi har stillet ind på Månen og speedet uret op. Nu skal vi så have scriptet til at vente nogle sekunder så stjernekortet har tid til at stille ind på månen. Tilføj funktionen waitFor til scriptet, og brug funktionsargumentpanelet til at angive at det skal vente i 20 sekunder før det går videre. For at afslutte stiller vi tiden til at gå normalt igen. Indsæt en ny forekomst af setClockScale og sæt dens værdi til 1 sek. Faktisk er vi ikke helt færdige endnu. Vi skal tvinge stjernekortet til at benytte koordinater fra ækvatorsystemet før scriptet låser sig fast på Månen og sætter farten på uret op. Hvis stjernekortet bruger koordinatsystemet horisontsystemet vil det rotere meget hurtigt over store vinkler mens Månen står op og går ned. Dette kan være meget forvirrende, og kan undgås ved at sætte indstillingen UseAltAz til false.' For at ændre indstillinger af stjernekortet bruges funktionen changeViewOption. Tilføj denne funktion til scriptet og se nærmere på funktionsargumentpanelet. Der er et kombinationsfelt med alle de indstillinger der kan ændres med changeViewOption. Da vi ved at vi vil ændre indstillingen UseAltAz kan vi bare markere dette i kombinationsfeltet. Men listen er ret lang, og der er ingen beskrivelse af hvad hver indstillingsmulighed er til. Så det er måske lettere at trykke på Gennemse træstrukturen som vil åbne et vindue der indeholder en trævisning af de tilgængelige muligheder organiseret efter emne. Tilmed har hver indstillingsmulighed tilknyttet en kort beskrivelse af hvad den gør, og en beskrivelse af datatypen af dens værdier. Vi finder UseAltAz under kategorien Stjernekortsindstillinger. Markér bare dette punkt og tryk på O.k., og den vil blive valgt i kombinationsfeltet i funktionsargumentpanelet. Til sidst mangler vi så bare at sætte dens værdi til false eller 0. Et skridt mere: ændringen UseAltAz indsat sidst i scriptet gør ingen nytte. Vi har brug for at ændre det før noget andet sker. Så marker funktionen i feltet Nuværende script, og tryk på Flyt op indtil det er den første funktion. Nu da vi er færdige med scriptet skal det gemmes på disken. Tryk på Gem script. Dette åbner en dialog hvor du først kan give scriptet et navn og skrive dit navn som forfatter. Skriv På sporet af Månen som scriptets navn og dit eget navn som forfatter, og tryk på O.k. Derefter vil du se &kde;s standardgemmedialog. Skriv et filnavn og tryk på O.k. for at gemme scriptet. Vær opmærksom på at hvis filnavnet ikke ender på .kstars, vil denne filendelse automatisk blive tilføjet. Hvis du er nysgerrig kan du altid læse scriptfilen i enhver teksteditor. Nu da vi er færdige med scriptet kan vi starte det på forskellige måder. Fra kommandolinjen kan du simpelthen køre scriptet, når bare du husker at åbne KStars først. Alternativt kan du starte scriptet inde fra KStars ved at bruge menupunktet Kør script i Fil-menuen. +Brug af scriptopbyggeren +For at illustrere hvordan scriptopbyggeren virker, vil vi gennemgå et lille eksempel, hvor vi laver et script der følger månen mens uret går meget hurtigt. Hvis vi vil følge Månen er vi nødt til først at indstille stjernekortet så det peger på den. Funktionen lookToward bruges til at gøre dette. Markér denne funktion i funktionsoversigten, og se på dokumentationen der kommer frem under oversigten. Tryk på knappen Tilføj funktion for at tilføje denne funktion til scriptfeltet. Panelet funktionsargumenter vil nu indeholde et kombofelt Ret:, forkortelse for retning. Det er den retning stjernekortet skal ses i. Kombinationsfeltet indeholder fra starten hovedkompasretningerne ikke Månen eller andre objekter. Men du kan enten skrive Moon manuelt i feltet, eller trykke på knappen Objekt for at bruge vinduet Find objekt til at vælge Månen fra listen over kendte objekter. Læg mærke til at centrering på et objekt også slår følgning af objektet til, så der er ingen grund til at tilføje setTracking-funktionen efter lookToward. Nu da vi har fået stillet ind på Månen, skal vi have tiden til at gå hurtigere. Brug funktionen setClockScale til dette. Tilføj den til scriptet ved at dobbeltklikke på den i funktionsoversigten. Funktionsargumentpanelet indeholder et rullefelt til at indstille tidsintervallerne for uret i simuleringen. Ret tidsintervallerne til 3 timer. O.k. vi har stillet ind på Månen og speedet uret op. Nu skal vi så have scriptet til at vente nogle sekunder så stjernekortet har tid til at stille ind på månen. Tilføj funktionen waitFor til scriptet, og brug funktionsargumentpanelet til at angive at det skal vente i 20 sekunder før det går videre. For at afslutte stiller vi tiden til at gå normalt igen. Indsæt en ny forekomst af setClockScale og sæt dens værdi til 1 sek. Faktisk er vi ikke helt færdige endnu. Vi skal tvinge stjernekortet til at benytte koordinater fra ækvatorsystemet før scriptet låser sig fast på Månen og sætter farten på uret op. Hvis stjernekortet bruger koordinatsystemet horisontsystemet vil det rotere meget hurtigt over store vinkler mens Månen står op og går ned. Dette kan være meget forvirrende, og kan undgås ved at sætte indstillingen UseAltAz til false.' For at ændre indstillinger af stjernekortet bruges funktionen changeViewOption. Tilføj denne funktion til scriptet og se nærmere på funktionsargumentpanelet. Der er et kombinationsfelt med alle de indstillinger der kan ændres med changeViewOption. Da vi ved at vi vil ændre indstillingen UseAltAz kan vi bare markere dette i kombinationsfeltet. Men listen er ret lang, og der er ingen beskrivelse af hvad hver indstillingsmulighed er til. Så det er måske lettere at trykke på Gennemse træstrukturen som vil åbne et vindue der indeholder en trævisning af de tilgængelige muligheder organiseret efter emne. Tilmed har hver indstillingsmulighed tilknyttet en kort beskrivelse af hvad den gør, og en beskrivelse af datatypen af dens værdier. Vi finder UseAltAz under kategorien Stjernekortsindstillinger. Markér bare dette punkt og tryk på O.k., og den vil blive valgt i kombinationsfeltet i funktionsargumentpanelet. Til sidst mangler vi så bare at sætte dens værdi til false eller 0. Et skridt mere: ændringen UseAltAz indsat sidst i scriptet gør ingen nytte. Vi har brug for at ændre det før noget andet sker. Så marker funktionen i feltet Nuværende script, og tryk på Flyt op indtil det er den første funktion. Nu da vi er færdige med scriptet skal det gemmes på disken. Tryk på Gem script. Dette åbner en dialog hvor du først kan give scriptet et navn og skrive dit navn som forfatter. Skriv På sporet af Månen som scriptets navn og dit eget navn som forfatter, og tryk på O.k. Derefter vil du se &kde;s standardgemmedialog. Skriv et filnavn og tryk på O.k. for at gemme scriptet. Vær opmærksom på at hvis filnavnet ikke ender på .kstars, vil denne filendelse automatisk blive tilføjet. Hvis du er nysgerrig kan du altid læse scriptfilen i enhver teksteditor. Nu da vi er færdige med scriptet kan vi starte det på forskellige måder. Fra kommandolinjen kan du simpelthen køre scriptet, når bare du husker at åbne KStars først. Alternativt kan du starte scriptet inde fra KStars ved at bruge menupunktet Kør script i Fil-menuen. - Enhedsautomatisering med INDI - Enhedsskemalægning og automatisering understøttes for alle enheder som følger INDI. Du kan koordinere så mange enheder som helst til at udføre komplekse handlinger med &kstars; scriptbygger. Dette kan opnås ved at bruge &kstars; INDI DCOP-grænseflade. INDI DCOP-funktionerne kan deles op i fem forskellige klasser. Det følgende er en gennemgang af funktionerne som understøttes i Kstars og deres argumenter. Det anbefales at du læser afsnittet INDI-begreber eftersom vi udnytter nøglebegreber fra INDI i hele denne vejledning. + Enhedsautomatisering med INDI + Enhedsskemalægning og automatisering understøttes for alle enheder som følger INDI. Du kan koordinere så mange enheder som helst til at udføre komplekse handlinger med &kstars; scriptbygger. Dette kan opnås ved at bruge &kstars; INDI DCOP-grænseflade. INDI DCOP-funktionerne kan deles op i fem forskellige klasser. Det følgende er en gennemgang af funktionerne som understøttes i Kstars og deres argumenter. Det anbefales at du læser afsnittet INDI-begreber eftersom vi udnytter nøglebegreber fra INDI i hele denne vejledning. - Generiske enhedsfunktioner: Funktioner til at oprette eller lukke af for enheder, osv. + Generiske enhedsfunktioner: Funktioner til at oprette eller lukke af for enheder, osv. - startINDI (QString deviceName, bool useLocal): Opret en INDI-enhed enten i lokaltilstand eller i servertilstand. - shutdownINDI (QString deviceName): Luk af for en INDI-enhed. - switchINDI(QString deviceName, bool turnOn): Forbind eller afbryd en INDI-enhed. - setINDIPort(QString deviceName, QString port): Indstil INDI-enhedens forbindelsesport. - setINDIAction(QString deviceName, QString action): Aktivér en INDI-handling. Handlingen kan være et hvilket som helst element i en skifteegenskab. - waitForINDIAction(QString deviceName, QString action): Hold pause i kørsel af scriptet til angiven handlingsegenskab returnerer med status O.k. + startINDI (QString deviceName, bool useLocal): Opret en INDI-enhed enten i lokaltilstand eller i servertilstand. + shutdownINDI (QString deviceName): Luk af for en INDI-enhed. + switchINDI(QString deviceName, bool turnOn): Forbind eller afbryd en INDI-enhed. + setINDIPort(QString deviceName, QString port): Indstil INDI-enhedens forbindelsesport. + setINDIAction(QString deviceName, QString action): Aktivér en INDI-handling. Handlingen kan være et hvilket som helst element i en skifteegenskab. + waitForINDIAction(QString deviceName, QString action): Hold pause i kørsel af scriptet til angiven handlingsegenskab returnerer med status O.k. - Teleskopfunktioner: Funktioner til at styre teleskopbevægelser og status. + Teleskopfunktioner: Funktioner til at styre teleskopbevægelser og status. - setINDIScopeAction(QString deviceName, QString action): Indstil teleskopets tilstand eller handling. Tilgængelige tilvalg er SLEW, TRACK, SYNC, PARK og ABORT. - setINDITargetCoord(QString deviceName, double RA, double DEC): Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til RA og DEC. - setINDITargetName(QString deviceName, QString objectName): Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til koordinaterne for objectName. Kstars slår objektnavnet op i sin database og henter RA og DEC når de er fundet. - setINDIGeoLocation(QString deviceName, double longitude, double latitude): Sæt teleskopets geografiske sted til de længdegrader og breddegrader som angives. Længdegraden måles mod øst fra Greenwich, i Storbritannien. Selvom det er almindeligt at bruge negative længdegrader for den vestlige halvklode, kræver INDI imidlertid længdegrader mellem 0 og 360 grader. Hvis du har en negative længdegrad, så læg blot 360 grader til for at få værdien som INDI forventer sig. For eksempel har Calgary i Canada følgende koordinater i KStars: Længdegrad -114 04 58 og breddegrad 51 02 58. Altså ville INDI behøve længdegraden 360 - 114,069 = 245,917 grader. - setINDIUTC(QString ddeviceName, QString UTCDateTime): Indstil teleskopets UTC-tid i ISO 8601-format. Formatet er ÅÅÅÅ/MM/DDTTT:MM:SS.(f.eks. 2004-07-12T22:05:32). + setINDIScopeAction(QString deviceName, QString action): Indstil teleskopets tilstand eller handling. Tilgængelige tilvalg er SLEW, TRACK, SYNC, PARK og ABORT. + setINDITargetCoord(QString deviceName, double RA, double DEC): Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til RA og DEC. + setINDITargetName(QString deviceName, QString objectName): Indstil teleskopets JNow-målkoordinater til koordinaterne for objectName. Kstars slår objektnavnet op i sin database og henter RA og DEC når de er fundet. + setINDIGeoLocation(QString deviceName, double longitude, double latitude): Sæt teleskopets geografiske sted til de længdegrader og breddegrader som angives. Længdegraden måles mod øst fra Greenwich, i Storbritannien. Selvom det er almindeligt at bruge negative længdegrader for den vestlige halvklode, kræver INDI imidlertid længdegrader mellem 0 og 360 grader. Hvis du har en negative længdegrad, så læg blot 360 grader til for at få værdien som INDI forventer sig. For eksempel har Calgary i Canada følgende koordinater i KStars: Længdegrad -114 04 58 og breddegrad 51 02 58. Altså ville INDI behøve længdegraden 360 - 114,069 = 245,917 grader. + setINDIUTC(QString ddeviceName, QString UTCDateTime): Indstil teleskopets UTC-tid i ISO 8601-format. Formatet er ÅÅÅÅ/MM/DDTTT:MM:SS.(f.eks. 2004-07-12T22:05:32). - Kamera/CCD-funktioner: Funktioner til at styre kamera/CCD-egenskaber og status. + Kamera/CCD-funktioner: Funktioner til at styre kamera/CCD-egenskaber og status. - setINDICCDTemp(QString deviceName, int temp): Indstil CCD-kredsens måltemperatur i grader Celsius. - setINDIFrameType(QString deviceName, QString type): Indstil CCD-rammetype. Tilgængelige tilvalg er FRAME_LIGHT, FRAME_BIAS, FRAME_DARK og FRAME_FLAT. - startINDIExposure(QString deviceName, int timeout): Start eksponering med CCD eller kamera med længden som angives af timeout i sekunder. + setINDICCDTemp(QString deviceName, int temp): Indstil CCD-kredsens måltemperatur i grader Celsius. + setINDIFrameType(QString deviceName, QString type): Indstil CCD-rammetype. Tilgængelige tilvalg er FRAME_LIGHT, FRAME_BIAS, FRAME_DARK og FRAME_FLAT. + startINDIExposure(QString deviceName, int timeout): Start eksponering med CCD eller kamera med længden som angives af timeout i sekunder. - - Fokuseringsfunktioner: Funktioner til at styre fokuseringsenhedens bevægelse og status. + + Fokuseringsfunktioner: Funktioner til at styre fokuseringsenhedens bevægelse og status. - setINDIFocusSpeed(QString deviceName, QString action): Angiv fokuseringsenhedens hastighed. Tilgængelige tilvalg er FOCUS_HALT, FOCUS_SLOW, FOCUS_MEDIUM og FOCUS_FAST. - setINDIFocusTimeout(QString deviceName, int timeout): Indstil tidsgrænsen i sekunder for alle følgende startINDIFocus-handlinger. - startINDIFocus(QString deviceName, int focusDir): Flyt enten fokuseringsenheden indad (focusDir = 0) eller udad (focusDir = 1). Handlingens hastighed og varighed angives af funktionerne setINDIFocusSpeed() og setINDIFocusTimeout(). + setINDIFocusSpeed(QString deviceName, QString action): Angiv fokuseringsenhedens hastighed. Tilgængelige tilvalg er FOCUS_HALT, FOCUS_SLOW, FOCUS_MEDIUM og FOCUS_FAST. + setINDIFocusTimeout(QString deviceName, int timeout): Indstil tidsgrænsen i sekunder for alle følgende startINDIFocus-handlinger. + startINDIFocus(QString deviceName, int focusDir): Flyt enten fokuseringsenheden indad (focusDir = 0) eller udad (focusDir = 1). Handlingens hastighed og varighed angives af funktionerne setINDIFocusSpeed() og setINDIFocusTimeout(). - Filterfunktioner: Funktioner til at kontrollere filterpositioner. + Filterfunktioner: Funktioner til at kontrollere filterpositioner. - setINDIFilterNum(QString deviceName, int filter_num): Ændr filterposition til filter_num. Brugeren kan tildele alias for filternummer i dialogen Indstil INDI under menuen Enheder (f.eks. Filter 1 = Rød, Filter 2 = Grøn, etc.). + setINDIFilterNum(QString deviceName, int filter_num): Ændr filterposition til filter_num. Brugeren kan tildele alias for filternummer i dialogen Indstil INDI under menuen Enheder (f.eks. Filter 1 = Rød, Filter 2 = Grøn, etc.). -Bemærk at enhedsnavnet er det første argument i alle INDI-funktioner. Det tillader at forskellige kommandoer som skal sendes til forskellige INDI-enheder blandes i det samme script. Værktøjet Scriptbygger sørger for to tilvalg for at gøre det nemmere at oprette og redigere INDI-scripter: +Bemærk at enhedsnavnet er det første argument i alle INDI-funktioner. Det tillader at forskellige kommandoer som skal sendes til forskellige INDI-enheder blandes i det samme script. Værktøjet Scriptbygger sørger for to tilvalg for at gøre det nemmere at oprette og redigere INDI-scripter: - : Hvis dette er markeret, tilføjer scriptbyggeren automatisk waitForINDIAction() efter hver handling som genkendes. Hvis du for eksempel tilføjer funktionen switchINDI() i scriptet og tilvalget er markeret, tilføjer scriptbyggeren "waitForINDIAction CONNECTION" i scriptfilen lige efter switchINDI(). Det gør at scriptet holder pause efter switchINDI() er udført indtil switchINDI() returnerer med o.k. status (dvs. forbindelse til enheden lykkedes). Det er yderst vigtigt at vide at scriptbyggeren ikke automatisk kan tilføje waitForINDIAction() for generelle handlinger som tilføjes med funktionen setINDIAction(). Dette skyldes at Kstars ikke kan afgøre overliggende egenskab for generiske handlinger. Derfor skal du tilføje waitForINDIAction() manuelt efter generiske handlinger når det ønskes. + : Hvis dette er markeret, tilføjer scriptbyggeren automatisk waitForINDIAction() efter hver handling som genkendes. Hvis du for eksempel tilføjer funktionen switchINDI() i scriptet og tilvalget er markeret, tilføjer scriptbyggeren "waitForINDIAction CONNECTION" i scriptfilen lige efter switchINDI(). Det gør at scriptet holder pause efter switchINDI() er udført indtil switchINDI() returnerer med o.k. status (dvs. forbindelse til enheden lykkedes). Det er yderst vigtigt at vide at scriptbyggeren ikke automatisk kan tilføje waitForINDIAction() for generelle handlinger som tilføjes med funktionen setINDIAction(). Dette skyldes at Kstars ikke kan afgøre overliggende egenskab for generiske handlinger. Derfor skal du tilføje waitForINDIAction() manuelt efter generiske handlinger når det ønskes. - : Hvis dette er markeret udfyldes feltet enhedsnavn i alle efterfølgende funktioner automatisk med det seneste enhedsnavn. Det seneste enhedsnavn indstilles hver gang funktionen startINDI() tilføjes i det nuværende script. Ved arbejde med flere enheder anbefales at dette tilvalg deaktiveres. + : Hvis dette er markeret udfyldes feltet enhedsnavn i alle efterfølgende funktioner automatisk med det seneste enhedsnavn. Det seneste enhedsnavn indstilles hver gang funktionen startINDI() tilføjes i det nuværende script. Ved arbejde med flere enheder anbefales at dette tilvalg deaktiveres. -Nu er vi klar til at oprette et demonstrationsscript som styrer teleskopet LX200 GPS, udover Finger Lakes CCD-kamera. Vor opgave er enkel. Vi beder teleskopet om at panorere til og følge Mars, og derefter beder vi kameraet om at tage tre billeder 10 sekunder adskilt med 20 sekunder. -Eftersom der ikke er nogen direkte tilbagemelding fra INDI DCOP-grænsefladen om forløbet, værdier eller status for enhedshandlinger og parametre (bortset fra waitForINDIAction()), er enhedsautomatisering i Kstars ligesom et styresystem med åben kreds. I et sådant system er der oftest ingen direkte tilbagemelding for at måle systemets tilstand og korrigere fejl. Følgelig skal du konstruere dine scripter for enhedsautomatisering med stor eftertanke. Alle automatiseringsscripter skal udsættes for nøje afprøvning inden de bruges. +Nu er vi klar til at oprette et demonstrationsscript som styrer teleskopet LX200 GPS, udover Finger Lakes CCD-kamera. Vor opgave er enkel. Vi beder teleskopet om at panorere til og følge Mars, og derefter beder vi kameraet om at tage tre billeder 10 sekunder adskilt med 20 sekunder. +Eftersom der ikke er nogen direkte tilbagemelding fra INDI DCOP-grænsefladen om forløbet, værdier eller status for enhedshandlinger og parametre (bortset fra waitForINDIAction()), er enhedsautomatisering i Kstars ligesom et styresystem med åben kreds. I et sådant system er der oftest ingen direkte tilbagemelding for at måle systemets tilstand og korrigere fejl. Følgelig skal du konstruere dine scripter for enhedsautomatisering med stor eftertanke. Alle automatiseringsscripter skal udsættes for nøje afprøvning inden de bruges. - Værktøjet Scriptopbygning + Værktøjet Scriptopbygning - Værktøjet Scriptopbygning + Værktøjet Scriptopbygning -Demonstrationsscriptet vises på skærmaftrykket ovenfor. Bemærk at vi markerede og afmarkerede . Den første funktion at tilføje er startINDI() som vises ovenfor. Vi vil køre vore enheder lokalt, så vi ændrer ikke tjenestetilstand som varetages af funktionens argumentvindue. Vi skriver vort enhedsnavn, og begynder med teleskopet "LX200 GPS". Vi gentager samme handling for "FLI CCD". Funktionen waitFor() angives derefter. Det anbefales i almindelighed at bruge funktionen waitFor() med det samme efter startINDI() for at holde pause i scriptet 1-5 sekunder. Dette sikrer at alle egenskaber er bygget og er klare til at tage mod kommandoer. Det er også nyttigt for at styre fjernenheder, eftersom det kan tage en vis tid at hente og bygge egenskaber. I næste funktion, switchINDI(), forbinder vi til alle enheder. +Demonstrationsscriptet vises på skærmaftrykket ovenfor. Bemærk at vi markerede og afmarkerede . Den første funktion at tilføje er startINDI() som vises ovenfor. Vi vil køre vore enheder lokalt, så vi ændrer ikke tjenestetilstand som varetages af funktionens argumentvindue. Vi skriver vort enhedsnavn, og begynder med teleskopet "LX200 GPS". Vi gentager samme handling for "FLI CCD". Funktionen waitFor() angives derefter. Det anbefales i almindelighed at bruge funktionen waitFor() med det samme efter startINDI() for at holde pause i scriptet 1-5 sekunder. Dette sikrer at alle egenskaber er bygget og er klare til at tage mod kommandoer. Det er også nyttigt for at styre fjernenheder, eftersom det kan tage en vis tid at hente og bygge egenskaber. I næste funktion, switchINDI(), forbinder vi til alle enheder. -Eftersom er markeret, behøver vi ikke at tilføje waitForINDIAction() efter switchINDI() for at sikre at vi kun fortsætter med at køre scriptet efter at det er lykkedes at blive forbundet. Dette skyldes at scriptbyggeren gør det automatisk for os når vi gemmer scriptet. Lad os nu indstille teleskopets tilstand til sporing. Klik på funktionen setINDIScopeAction() og vælg TRACK. Bemærk at vi skal indstille teleskopet til sporing inden koordinaterne som det skal følge angives. Funktionen setINDIScopeAction() er der af bekvemmelighedsgrunde, eftersom den kun udfører den generelle funktion setINDIAction() fulgt af nøgleordet TRACK i dette eksempel. Dog er fordelen ved at bruge setINDIScopeAction() at Kstars automatisk kan tilføje waitForINDIAction() bagefter når det kræves. Dette er ikke automatisk tilgængeligt for generiske handlinger, som vi tidligere har beskrevet. +Eftersom er markeret, behøver vi ikke at tilføje waitForINDIAction() efter switchINDI() for at sikre at vi kun fortsætter med at køre scriptet efter at det er lykkedes at blive forbundet. Dette skyldes at scriptbyggeren gør det automatisk for os når vi gemmer scriptet. Lad os nu indstille teleskopets tilstand til sporing. Klik på funktionen setINDIScopeAction() og vælg TRACK. Bemærk at vi skal indstille teleskopet til sporing inden koordinaterne som det skal følge angives. Funktionen setINDIScopeAction() er der af bekvemmelighedsgrunde, eftersom den kun udfører den generelle funktion setINDIAction() fulgt af nøgleordet TRACK i dette eksempel. Dog er fordelen ved at bruge setINDIScopeAction() at Kstars automatisk kan tilføje waitForINDIAction() bagefter når det kræves. Dette er ikke automatisk tilgængeligt for generiske handlinger, som vi tidligere har beskrevet. -Derefter bruger vi funktionen setINDITargetName() og angiver Mars. Endelig omfatter de sidste få skridt at indfange et billede i 10 sekunder, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen startINDIExposure() og vente 20 sekunder mellem kaldene, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen waitFor() med værdien 20. +Derefter bruger vi funktionen setINDITargetName() og angiver Mars. Endelig omfatter de sidste få skridt at indfange et billede i 10 sekunder, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen startINDIExposure() og vente 20 sekunder mellem kaldene, hvilket kan gøres ved at bruge funktionen waitFor() med værdien 20. -Nu kan vi gemme scriptet og køre det når som helst. Det gemte script ligner det følgende: -
#!/bin/bash +Nu kan vi gemme scriptet og køre det når som helst. Det gemte script ligner det følgende: +
#!/bin/bash #KStars DCOP-script: Demoscript #af Jasem Mutlaq #seneste ændring: Tor Jan 6 2005 09:58:26 @@ -469,10 +138,7 @@
-INDI-biblioteket sørger for robuste scriptværktøjer som gør det muligt for udviklere at komponere meget komplekse scripter. For mere detaljeret information, se INDI Developer Manual. +INDI-biblioteket sørger for robuste scriptværktøjer som gør det muligt for udviklere at komponere meget komplekse scripter. For mere detaljeret information, se INDI Developer Manual. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook index 8e0c29fb6f1..81e30768cd5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/sidereal.docbook @@ -1,93 +1,20 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Siderisk tid (stjernetid) -Siderisk tid (stjernetid) -Timevinkel +Siderisk tid (stjernetid) +Siderisk tid (stjernetid) +Timevinkel -Siderisk tid betyder stjernetid. Den måde vi i hverdagen angiver tiden er soltid. Den grundlæggende enhed i soltid er et døgn: Den tid det ser ud til at tage Solen at bevæge sig 360 grader rundt om Jorden pga. Jordens egenrotation. Mindre dele af soltid, såsom timer, minutter og sekunder, er bare brøkdele af et døgn. +Siderisk tid betyder stjernetid. Den måde vi i hverdagen angiver tiden er soltid. Den grundlæggende enhed i soltid er et døgn: Den tid det ser ud til at tage Solen at bevæge sig 360 grader rundt om Jorden pga. Jordens egenrotation. Mindre dele af soltid, såsom timer, minutter og sekunder, er bare brøkdele af et døgn. -1/24 døgn = 1 time -1/60 time = 1 minut -1/60 minut = 1 sekund +1/24 døgn = 1 time +1/60 time = 1 minut +1/60 minut = 1 sekund -Men der er et problem ved soltid. Jorden drejer faktisk ikke præcis 360 grader på et soldøgn. Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen, og i løbet af et døgn bevæger den sig cirka en grad af sin bane (360 grader/365.25 døgn pr omgang = cirka en grad pr døgn). Så på 24 timer ændrer retningen til Solen sig omkring 1 grad. Derfor skal Jorden kun dreje 361 grader for at få Solen til at se ud til at dreje 360 grader på himlen. Inden for astronomien er vi interesseret i hvor lang tid det tager Jorden at dreje en omgang i forhold til fiksstjernerne, ikke Solen. Derfor er vi interesserede i en tidsregning der fjerner komplikationen med Jordens bevægelse om Solen, og kun koncentrerer sig om hvor lang tid det præcis tager Jorden at dreje 360 grader i forhold til stjernerne. Denne tidsenhed kaldes et siderisk døgn (stjernedøgn). I gennemsnit er et stjernedøgn 4 minutter kortere end et normalt soldøgn, pga. den ekstra grad Jorden må rotere for at Solen skal ses på det samme sted. I stedet for at definere et siderisk døgn som 23 timer og 56 minutter, defineres sideriske timer, minutter og sekunder som er den samme brøkdel af et døgn som de tilsvarende i soltid. Et solsekund bliver så = 1,00278 siderisk sekund. Siderisk tid er nyttig til at beskrive hvor stjernerne befinder sig på et givet tidspunkt. Siderisk tid deler en fuld omgang af Jordens rotation op i 24 sideriske timer. På samme måde er stjernekortet delt op i 24 timers rektascension. Dette er ingen tilfældighed, den lokale sideriske tid (LST) angiver rektascensionen af den del af himlen der lige i øjeblikket passerer den lokale meridian. Så hvis en stjerne har en rektascension på 5 timer, 32 minutter og 24 sekunder, vil den være på din meridian når LST=05:32:24. Generelt gælder det at forskellen mellem et objekts RA og den lokale sideriske tid viser dig hvor langt fra din meridian objektet er. f.eks. vil det samme objekt når LST=06:32:24 (en siderisk time senere) være en times rektascension vest for din meridian, hvilket er 15 grader. Denne vinkelafstand fra meridianen kaldes objektets timevinkel. +Men der er et problem ved soltid. Jorden drejer faktisk ikke præcis 360 grader på et soldøgn. Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen, og i løbet af et døgn bevæger den sig cirka en grad af sin bane (360 grader/365.25 døgn pr omgang = cirka en grad pr døgn). Så på 24 timer ændrer retningen til Solen sig omkring 1 grad. Derfor skal Jorden kun dreje 361 grader for at få Solen til at se ud til at dreje 360 grader på himlen. Inden for astronomien er vi interesseret i hvor lang tid det tager Jorden at dreje en omgang i forhold til fiksstjernerne, ikke Solen. Derfor er vi interesserede i en tidsregning der fjerner komplikationen med Jordens bevægelse om Solen, og kun koncentrerer sig om hvor lang tid det præcis tager Jorden at dreje 360 grader i forhold til stjernerne. Denne tidsenhed kaldes et siderisk døgn (stjernedøgn). I gennemsnit er et stjernedøgn 4 minutter kortere end et normalt soldøgn, pga. den ekstra grad Jorden må rotere for at Solen skal ses på det samme sted. I stedet for at definere et siderisk døgn som 23 timer og 56 minutter, defineres sideriske timer, minutter og sekunder som er den samme brøkdel af et døgn som de tilsvarende i soltid. Et solsekund bliver så = 1,00278 siderisk sekund. Siderisk tid er nyttig til at beskrive hvor stjernerne befinder sig på et givet tidspunkt. Siderisk tid deler en fuld omgang af Jordens rotation op i 24 sideriske timer. På samme måde er stjernekortet delt op i 24 timers rektascension. Dette er ingen tilfældighed, den lokale sideriske tid (LST) angiver rektascensionen af den del af himlen der lige i øjeblikket passerer den lokale meridian. Så hvis en stjerne har en rektascension på 5 timer, 32 minutter og 24 sekunder, vil den være på din meridian når LST=05:32:24. Generelt gælder det at forskellen mellem et objekts RA og den lokale sideriske tid viser dig hvor langt fra din meridian objektet er. f.eks. vil det samme objekt når LST=06:32:24 (en siderisk time senere) være en times rektascension vest for din meridian, hvilket er 15 grader. Denne vinkelafstand fra meridianen kaldes objektets timevinkel. -Den lokale sideriske tid (stjernetiden) vises i &kstars; i Tidsinfofeltet med forkortelsen ST: (du skal fjerne beskæringen af feltet ved at dobbeltklikke på det for at få vist den sideriske tid). Læg mærke til at de sideriske sekunder ikke følger sekunderne i den lokale tid og den universelle tid. Hvis du betragter tiderne et stykke tid, vil du lægge mærke til at de sideriske sekunder er en anelse kortere end LT- og UT-sekunderne. Gå til zenit (tryk på Z eller vælg Zenit på menuen Sted). Zenit er det punkt på himlen du ser når du lægger nakken tilbage og kigger lige op, og punktet ligger på din lokale meridian. Læg mærke til at zenits rektascension (RA:) er præcis den samme som den lokale sideriske tid (ST:). +Den lokale sideriske tid (stjernetiden) vises i &kstars; i Tidsinfofeltet med forkortelsen ST: (du skal fjerne beskæringen af feltet ved at dobbeltklikke på det for at få vist den sideriske tid). Læg mærke til at de sideriske sekunder ikke følger sekunderne i den lokale tid og den universelle tid. Hvis du betragter tiderne et stykke tid, vil du lægge mærke til at de sideriske sekunder er en anelse kortere end LT- og UT-sekunderne. Gå til zenit (tryk på Z eller vælg Zenit på menuen Sted). Zenit er det punkt på himlen du ser når du lægger nakken tilbage og kigger lige op, og punktet ligger på din lokale meridian. Læg mærke til at zenits rektascension (RA:) er præcis den samme som den lokale sideriske tid (ST:). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook index 30e9e51c95d..7cd839bd766 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/skycoords.docbook @@ -1,192 +1,52 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Himmelrummets koordinatsystem +Himmelrummets koordinatsystem -Himmelrummets koordinatsystem -Overblik -En vigtig ting for studiet af Universet, er at kunne beskrive hvor på himlen ting befinder sig. Astronomerne har udviklet flere forskellige koordinatsystemer til at beskrive positioner i himmelrummet. De benytter alle et koordinat-gitter projiceret op på himmelkuglen, på samme måde som det geografiske koordinatsystem man bruger på jordoverfladen. Koordinatsystemerne adskiller sig kun i valget af det grundplan der adskiller himlen i to lige store halvkugler langs en storcirkel. (Grundplanet i Jordens geografiske koordinatsystem er ækvator). Hvert koordinatsystem er opkaldt efter sit grundplan. +Himmelrummets koordinatsystem +Overblik +En vigtig ting for studiet af Universet, er at kunne beskrive hvor på himlen ting befinder sig. Astronomerne har udviklet flere forskellige koordinatsystemer til at beskrive positioner i himmelrummet. De benytter alle et koordinat-gitter projiceret op på himmelkuglen, på samme måde som det geografiske koordinatsystem man bruger på jordoverfladen. Koordinatsystemerne adskiller sig kun i valget af det grundplan der adskiller himlen i to lige store halvkugler langs en storcirkel. (Grundplanet i Jordens geografiske koordinatsystem er ækvator). Hvert koordinatsystem er opkaldt efter sit grundplan. -Ækvatorsystemet -Himmelrummets koordinatsystem -Ækvatorsystemet -Himlens ækvator Himlens poler Geografisk koordinatsystem -RektascensionÆkvatorsystemet -DeklinationÆkvatorsystemet - -Ækvatorsystemet er nok det mest brugte koordinatsystem over himmelrummet. Det er også det koordinatsystem der er mest i familie med jordoverfladens geografiske koordinatsystem fordi det benytter samme grundplan og de samme poler. Projektionen af jordoverfladens ækvator på himmelkuglen kaldes himlens ækvator. På samme måde danner projektionerne af Jordens poler himlens nord- og sydpol. Der er dog en afgørende forskel på ækvatorsystemet og det geografiske koordinatsystem: Det geografiske koordinatsystem er bundet til Jorden og roterer sammen med Jorden. Ækvatorsystemet er bundet til stjernernefaktisk er ækvatorsystemet ikke helt bundet til stjernerne. Se præcession. Og hvis man bruger timevinklen i stedet for rektascensionen, er ækvatorsystemet bundet til Jorden, ikke stjernerne., så ækvatorsystemet ser ud til at rotere over himlen sammen med stjernerne. I virkeligheden er det jo Jorden der roterer i forhold til de relativt ubevægelige stjerner. Den breddeagtige (tilsvarende breddegraden) vinkel i ækvatorsystemet kaldes deklinationen (forkortes Dekl.). Den angiver vinklen fra objektet til himlens ækvator. Den længdeagtige vinkel kaldes rektascensionen (forkortes RA). Den angiver objektets vinkel fra forårspunktet regnet mod øst.. I modsætning til alm. længdegrader måles rektascension i timer, minutter og sekunder i stedet for grader fordi den tilsyneladende rotation af ækvatorsystemet hænger nøje sammen med den sideriske tid og timevinklen. Stjernehimlen roterer én gang rundt på 24 timer, så én times rektascension svarer til 15 grader (360 grader / 24 timer). +Ækvatorsystemet +Himmelrummets koordinatsystem +Ækvatorsystemet +Himlens ækvator Himlens poler Geografisk koordinatsystem +RektascensionÆkvatorsystemet +DeklinationÆkvatorsystemet + +Ækvatorsystemet er nok det mest brugte koordinatsystem over himmelrummet. Det er også det koordinatsystem der er mest i familie med jordoverfladens geografiske koordinatsystem fordi det benytter samme grundplan og de samme poler. Projektionen af jordoverfladens ækvator på himmelkuglen kaldes himlens ækvator. På samme måde danner projektionerne af Jordens poler himlens nord- og sydpol. Der er dog en afgørende forskel på ækvatorsystemet og det geografiske koordinatsystem: Det geografiske koordinatsystem er bundet til Jorden og roterer sammen med Jorden. Ækvatorsystemet er bundet til stjernernefaktisk er ækvatorsystemet ikke helt bundet til stjernerne. Se præcession. Og hvis man bruger timevinklen i stedet for rektascensionen, er ækvatorsystemet bundet til Jorden, ikke stjernerne., så ækvatorsystemet ser ud til at rotere over himlen sammen med stjernerne. I virkeligheden er det jo Jorden der roterer i forhold til de relativt ubevægelige stjerner. Den breddeagtige (tilsvarende breddegraden) vinkel i ækvatorsystemet kaldes deklinationen (forkortes Dekl.). Den angiver vinklen fra objektet til himlens ækvator. Den længdeagtige vinkel kaldes rektascensionen (forkortes RA). Den angiver objektets vinkel fra forårspunktet regnet mod øst.. I modsætning til alm. længdegrader måles rektascension i timer, minutter og sekunder i stedet for grader fordi den tilsyneladende rotation af ækvatorsystemet hænger nøje sammen med den sideriske tid og timevinklen. Stjernehimlen roterer én gang rundt på 24 timer, så én times rektascension svarer til 15 grader (360 grader / 24 timer). -Horisontsystemet - -Himmelrummets koordinatsystem -Horisontsystemet -Horisonten Zenit -AzimutHorisontsystemet -HøjdeHorisontsystemet -Horisontsystemet bruger din lokale horisont som grundplan. Dette deler meget bekvemt himmelrummet op i to halvkugler: Den øvre halvkugle som du kan se, og den nedre halvkugle som Jorden skjuler. Polen i den synlige halvkugle kaldes zenit. Polen i den skjulte halvkugle kaldes nadir (Z'). Vinklen til et objekt over/under horisonten kaldes højden (forkortes Høj. eller Alt.). Vinklen til et objekt rundt langs horisonten (målt fra nord mod øst) kaldes azimut. Horisontsystemet kaldes også somme tider Høj/Az- (Alt/Az-) koordinatsystemet. Horisontsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor ændrer et objekts højde og azimut sig over tid, efterhånden som objektet ser ud til at bevæge sig hen over himlen. Fordi horisontsystemet tager udgangspunkt i din lokale horisont, vil det samme objekt observeret på samme tid fra et andet sted have andre værdier af højde og azimut. Værdierne i horisontsystemet er meget værdifulde når man vil bestemme et objekts opgangs- og nedgangstid et bestemt sted. Når et objekts højde er 0 grader, er det enten ved at stå op (hvis dets azimut er < 180 grader) eller ved at gå ned (hvis dets azimut er > 180 grader). +Horisontsystemet + +Himmelrummets koordinatsystem +Horisontsystemet +Horisonten Zenit +AzimutHorisontsystemet +HøjdeHorisontsystemet +Horisontsystemet bruger din lokale horisont som grundplan. Dette deler meget bekvemt himmelrummet op i to halvkugler: Den øvre halvkugle som du kan se, og den nedre halvkugle som Jorden skjuler. Polen i den synlige halvkugle kaldes zenit. Polen i den skjulte halvkugle kaldes nadir (Z'). Vinklen til et objekt over/under horisonten kaldes højden (forkortes Høj. eller Alt.). Vinklen til et objekt rundt langs horisonten (målt fra nord mod øst) kaldes azimut. Horisontsystemet kaldes også somme tider Høj/Az- (Alt/Az-) koordinatsystemet. Horisontsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor ændrer et objekts højde og azimut sig over tid, efterhånden som objektet ser ud til at bevæge sig hen over himlen. Fordi horisontsystemet tager udgangspunkt i din lokale horisont, vil det samme objekt observeret på samme tid fra et andet sted have andre værdier af højde og azimut. Værdierne i horisontsystemet er meget værdifulde når man vil bestemme et objekts opgangs- og nedgangstid et bestemt sted. Når et objekts højde er 0 grader, er det enten ved at stå op (hvis dets azimut er < 180 grader) eller ved at gå ned (hvis dets azimut er > 180 grader). -Ekliptikasystemet +Ekliptikasystemet -Himmelrummets koordinatsystem -Ekliptiske koordinater -Ekliptika +Himmelrummets koordinatsystem +Ekliptiske koordinater +Ekliptika -Ekliptikasystemet bruger ekliptika som sit grundplan. Ekliptika er den bane Solen ser ud til at tage over himlen gennem et år. Det er også projektionen af Jordens egen bane om Solen på himmelkuglen. Breddegradsvinklen kaldes ekliptisk bredde, og længdegradsvinklen kaldes ekliptisk længde. Forårspunktet er nulpunktet for den ekliptiske længde, ligesom det er for rektascensionen i ækvatorsystemet. Hvad skal sådan et koordinatsystem nu gøre godt for? Hvis du gætter på det er til at beskrive objekter i solsystemet, er du ikke helt galt på den! Alle planeternes baner (undtagen Plutos) ligger næsten på ekliptika (&ie; de har altid en meget lille ekliptisk bredde). +Ekliptikasystemet bruger ekliptika som sit grundplan. Ekliptika er den bane Solen ser ud til at tage over himlen gennem et år. Det er også projektionen af Jordens egen bane om Solen på himmelkuglen. Breddegradsvinklen kaldes ekliptisk bredde, og længdegradsvinklen kaldes ekliptisk længde. Forårspunktet er nulpunktet for den ekliptiske længde, ligesom det er for rektascensionen i ækvatorsystemet. Hvad skal sådan et koordinatsystem nu gøre godt for? Hvis du gætter på det er til at beskrive objekter i solsystemet, er du ikke helt galt på den! Alle planeternes baner (undtagen Plutos) ligger næsten på ekliptika (&ie; de har altid en meget lille ekliptisk bredde). -Mælkevejssystemet (galaksesystemet) +Mælkevejssystemet (galaksesystemet) -Himmelrummets koordinatsystem -Koordinater i mælkevejssystemet +Himmelrummets koordinatsystem +Koordinater i mælkevejssystemet -Mælkevejen Mælkevejssystemet (galaksesystemet) bruger Mælkevejen som grundplan. Her kaldes breddevinklen galaktisk bredde, og længdevinklen hedder galaktisk længde. Dette koordinatsystem er nyttigt når man vil beskrive selve galaksen. Eksempelvis kunne man være interesseret i at beskrive hvordan stjernernes tæthed ændrer sig som funktion af deres galaktiske bredde, for at se hvor meget Mælkevejens skive er fladtrykt. +Mælkevejen Mælkevejssystemet (galaksesystemet) bruger Mælkevejen som grundplan. Her kaldes breddevinklen galaktisk bredde, og længdevinklen hedder galaktisk længde. Dette koordinatsystem er nyttigt når man vil beskrive selve galaksen. Eksempelvis kunne man være interesseret i at beskrive hvordan stjernernes tæthed ændrer sig som funktion af deres galaktiske bredde, for at se hvor meget Mælkevejens skive er fladtrykt. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook index e3f45d05383..7c791a2c2da 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/solarsys.docbook @@ -1,43 +1,24 @@ -Solsystemsviser -Værktøjer -Solsystemsviser +Solsystemsviser +Værktøjer +Solsystemsviser -Solsystemsviseren +Solsystemsviseren - Solsystemsviser + Solsystemsviser -Dette værktøj viser en model af vort solsystem som det ser ud ovenifra. Solen tegnes som et gult punkt i midten af plottet, og planeternes baner tegnes som ellipser med rigtig form og orientering. Nuværende position for hver planet langs sin bane tegnes som et farvet punkt sammen med en etiket. Skærmen kan forstørres og formindskes med tasterne + og -, og kan centreres om med piletasterne, eller ved at dobbeltklikke hvor som helst i vinduet med musen. Du kan også centrere på en planet med tasterne 0–9 (0 er solen, og 9 er Pluto). Hvis du centrerer på en planet, følges den mens tiden går i værktøjet. -Visning af solsystemet har sit eget ur, uafhængig af uret i &kstars; hovedvindue. Der er en kontrol til at styre tidsskridtet, som ligner den i hovedvinduets værktøjslinje. Imidlertid bruges normalt tidsskridtet 1 dag af kontrollen (så planeternes bevægelser ses), og den begynder med uret stoppet når værktøjet vises. +Dette værktøj viser en model af vort solsystem som det ser ud ovenifra. Solen tegnes som et gult punkt i midten af plottet, og planeternes baner tegnes som ellipser med rigtig form og orientering. Nuværende position for hver planet langs sin bane tegnes som et farvet punkt sammen med en etiket. Skærmen kan forstørres og formindskes med tasterne + og -, og kan centreres om med piletasterne, eller ved at dobbeltklikke hvor som helst i vinduet med musen. Du kan også centrere på en planet med tasterne 0–9 (0 er solen, og 9 er Pluto). Hvis du centrerer på en planet, følges den mens tiden går i værktøjet. +Visning af solsystemet har sit eget ur, uafhængig af uret i &kstars; hovedvindue. Der er en kontrol til at styre tidsskridtet, som ligner den i hovedvinduets værktøjslinje. Imidlertid bruges normalt tidsskridtet 1 dag af kontrollen (så planeternes bevægelser ses), og den begynder med uret stoppet når værktøjet vises. -Den nuværende model som bruges for Plutos bane er kun god for datoer omkring 100 år fra dagens dato. Hvis du lader solsystemets ur gå fremad forbi dette tidsinterval, ser du at Pluto opfører sig meget mærkeligt. Vi er klare over problemet, og vil snart forsøge at forbedre Plutos banemodel. +Den nuværende model som bruges for Plutos bane er kun god for datoer omkring 100 år fra dagens dato. Hvis du lader solsystemets ur gå fremad forbi dette tidsinterval, ser du at Pluto opfører sig meget mærkeligt. Vi er klare over problemet, og vil snart forsøge at forbedre Plutos banemodel. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook index d256a8cc0af..f4b78a21570 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook @@ -1,89 +1,26 @@ -Mike Choatie +Mike Choatie -Spiralgalakser -Spiralgalakser +Spiralgalakser +Spiralgalakser -Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. -Galakser klassificeres i et stemmegaffel-diagram. Bagkanten af stemmegaflen er de elliptiske galakser ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. Tænderne på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte bjælkeformede spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale kugle af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet Mælkevejen henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at alle større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. +Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. +Galakser klassificeres i et stemmegaffel-diagram. Bagkanten af stemmegaflen er de elliptiske galakser ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. Tænderne på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte bjælkeformede spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale kugle af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet Mælkevejen henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at alle større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. -Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres popop-menu. Du kan finde dem ved at bruge funktionen Find objekt. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: -M 64 (type Sa) -M 31, Andromeda-galaksen (type Sb) -M 81 (type Sb) -M 51 (type Sc) -NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede] -M 83 (type SBa) -NGC 1530 (type SBb) -NGC 1073 (type SBc) +Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres popop-menu. Du kan finde dem ved at bruge funktionen Find objekt. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: +M 64 (type Sa) +M 31, Andromeda-galaksen (type Sb) +M 81 (type Sb) +M 51 (type Sc) +NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede] +M 83 (type SBa) +NGC 1530 (type SBb) +NGC 1073 (type SBc) diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook index 6d439e94948..79beac2ca94 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/stars.docbook @@ -1,109 +1,72 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Stjerner: En introducerende <acronym ->OSS</acronym -> (Ofte stillede spørgsmål). -Stjerner +Stjerner: En introducerende <acronym>OSS</acronym> (Ofte stillede spørgsmål). +Stjerner -Hvad er stjerner? +Hvad er stjerner? -Stjerner er gigantiske, sfærer der holdes sammen af deres egen tyngdekraft. De består (mest) af brint. Stjerner er også termonukleare motorer; dybt inde i en stjernes kerne, hvor massefylden er ekstrem og temperaturen når op på over 10 millioner grader celsius, sker kernefusionen. +Stjerner er gigantiske, sfærer der holdes sammen af deres egen tyngdekraft. De består (mest) af brint. Stjerner er også termonukleare motorer; dybt inde i en stjernes kerne, hvor massefylden er ekstrem og temperaturen når op på over 10 millioner grader celsius, sker kernefusionen. -Er solen en stjerne? +Er solen en stjerne? -Ja, solen er en stjerne. Den er det dominerende midtpunkt i vores solsystem. Sammenlignet med andre stjerner er vores sol ret almindelig; den virker så meget større og mere lysstærk fordi den er millioner af gange tættere på os end nogen anden stjerne. +Ja, solen er en stjerne. Den er det dominerende midtpunkt i vores solsystem. Sammenlignet med andre stjerner er vores sol ret almindelig; den virker så meget større og mere lysstærk fordi den er millioner af gange tættere på os end nogen anden stjerne. -Hvorfor skinner stjerner? +Hvorfor skinner stjerner? -Det korte svar er: Stjerner skinner fordi de er meget varme. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. Ethvert objekt som opvarmes til tusinder af grader udsender lys, fuldstændig ligesom stjerner gør det. +Det korte svar er: Stjerner skinner fordi de er meget varme. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. Ethvert objekt som opvarmes til tusinder af grader udsender lys, fuldstændig ligesom stjerner gør det. -Det indlysende næste spørgsmål er: hvorfor er stjerner så varme? +Det indlysende næste spørgsmål er: hvorfor er stjerner så varme? -Det er straks et sværere spørgsmål at besvare. Det sædvanlige svar er at stjerner får deres varme gennem de kernefusioner som foregår i deres indre. Dette er dog ikke den eneste årsag til stjerners varme, for de skal nødvændigvis være varme i forvejen før kernefusionen kan begynde. Fusionen kan kun opretholde den høje temperatur; den kan ikke gøre en stjerne varm til at begynde med. Et mere korrekt svar er, at stjerner er varme fordi de er kollapset. Stjerner bliver dannet af gasholdige skyer; når gasskyen kondenserer og danner en stjerne, frigives den potentielle tyngdeenergi, først som kinetisk (bevægelses-) energi og senere som varme efterhånden som tætheden vokser. +Det er straks et sværere spørgsmål at besvare. Det sædvanlige svar er at stjerner får deres varme gennem de kernefusioner som foregår i deres indre. Dette er dog ikke den eneste årsag til stjerners varme, for de skal nødvændigvis være varme i forvejen før kernefusionen kan begynde. Fusionen kan kun opretholde den høje temperatur; den kan ikke gøre en stjerne varm til at begynde med. Et mere korrekt svar er, at stjerner er varme fordi de er kollapset. Stjerner bliver dannet af gasholdige skyer; når gasskyen kondenserer og danner en stjerne, frigives den potentielle tyngdeenergi, først som kinetisk (bevægelses-) energi og senere som varme efterhånden som tætheden vokser. -Er alle stjerner ens? +Er alle stjerner ens? -Stjerner har mange egenskaber tilfælles: De er alle kollapsede sfærer af varm, tæt gas (mest brint) og kernefusion foregår i- eller nær ved kernen i alle stjernerne på himlen. Nogle stjerner viser dog store forskelligheder, i visse af egenskaberne, fra andre stjerner. De mest lysstærke stjerner skinner næsten 100 millioner gange klarere end de lyssvageste. Overfladetemperaturen på stjerner varierer fra bare få tusinde grader til næsten 50.000 grader celsius. Disse forskelligheder skyldes, for manges vedkommende, forskellen i stjernernes masse: tunge stjerner er både varmere og mere lysstærke end stjerner med ringe masse. Lysintensiteten afhænger også af stjernens udviklingsstadie. +Stjerner har mange egenskaber tilfælles: De er alle kollapsede sfærer af varm, tæt gas (mest brint) og kernefusion foregår i- eller nær ved kernen i alle stjernerne på himlen. Nogle stjerner viser dog store forskelligheder, i visse af egenskaberne, fra andre stjerner. De mest lysstærke stjerner skinner næsten 100 millioner gange klarere end de lyssvageste. Overfladetemperaturen på stjerner varierer fra bare få tusinde grader til næsten 50.000 grader celsius. Disse forskelligheder skyldes, for manges vedkommende, forskellen i stjernernes masse: tunge stjerner er både varmere og mere lysstærke end stjerner med ringe masse. Lysintensiteten afhænger også af stjernens udviklingsstadie. -Hvad er "hovedsekvensen"? +Hvad er "hovedsekvensen"? -Hovedsekvensen Hovedsekvensen er det stadie i en stjernes udvikling hvor den fusionerer brint i sin kerne. Dette er det første (og længste) stadie i en stjernes liv (hvis man ikke medregner protostjerne-faserne). Hvad der sker med en stjerne når den løber tør for brint i sin kerne vil blive forklaret nærmer i artiklen om stellar udvikling (kommer snart). +Hovedsekvensen Hovedsekvensen er det stadie i en stjernes udvikling hvor den fusionerer brint i sin kerne. Dette er det første (og længste) stadie i en stjernes liv (hvis man ikke medregner protostjerne-faserne). Hvad der sker med en stjerne når den løber tør for brint i sin kerne vil blive forklaret nærmer i artiklen om stellar udvikling (kommer snart). -Hvor langt er en stjernes liv? +Hvor langt er en stjernes liv? -En stjernes levetid kommer meget an på dens masse. Jo tungere stjerne desto varmere og mere lysstærk er den, hvilket betyder at den hurtigere vil forbruge sit brændstof. De største stjerner (omkring 100 gange så tunge som solen), vil forbruge deres brændstof på få millioner år; mens de mindste (omkring 10% af solens masse), med deres mere sparsommelige brændstofforbrug, kan skinne (om end svagt) i trillioner af år. Det er længere end universet har eksisteret til dato. +En stjernes levetid kommer meget an på dens masse. Jo tungere stjerne desto varmere og mere lysstærk er den, hvilket betyder at den hurtigere vil forbruge sit brændstof. De største stjerner (omkring 100 gange så tunge som solen), vil forbruge deres brændstof på få millioner år; mens de mindste (omkring 10% af solens masse), med deres mere sparsommelige brændstofforbrug, kan skinne (om end svagt) i trillioner af år. Det er længere end universet har eksisteret til dato. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook index f1af4131cc0..3a344115232 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/timezones.docbook @@ -1,32 +1,9 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Tidszoner -Tidszoner +Tidszoner +Tidszoner -Jorden er rund, og Solen skinner altid på halvdelen af Jorden. Men den del af Jorden Solen skinner på, skifter hele tiden fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Vi oplever dette som dagens gang hvorend vi er på Jorden. På et hvilket som helst tidspunkt er der områder på Jorden der bevæger sig fra den mørke del af Jorden til den oplyste del (det er det vi kalder solopgangen til daglig). Samtidig bevæger et område på den anden side af Jorden sig fra sollyset ind i skyggen (det kalder vi så solnedgang). Så på samme tid oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tid på dagen (skolebørn møder ved 8 - 9 tiden over hele Jorden). Denne overensstemmelse opnås ved at dele jordkloden op i 24 lodrette stykker kaldet tidszoner. Den lokale tid er den samme overalt indenfor samme tidszone, men klokken er en time mindre end klokken i nabozonen mod øst. Dette er dog en let forsimplet fremstilling. De rigtige tidszoners grænser er ikke rette lodrette linjer, fordi de ofte følger landegrænser og andre politiske hensyn. Fordi den lokale tid altid tiltager med en time hver gang du passerer ind i en ny tidszone på vej østpå, ville du komme en dag foran hvis du tog østpå og passerede alle 24 tidszoner. Dette paradoks har man løst ved at definere den internationale datolinje. Datolinjen er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede. Ø-staten Fiji ligger på begge sider af datolinjen, så hvis du har haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan du tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. +Jorden er rund, og Solen skinner altid på halvdelen af Jorden. Men den del af Jorden Solen skinner på, skifter hele tiden fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Vi oplever dette som dagens gang hvorend vi er på Jorden. På et hvilket som helst tidspunkt er der områder på Jorden der bevæger sig fra den mørke del af Jorden til den oplyste del (det er det vi kalder solopgangen til daglig). Samtidig bevæger et område på den anden side af Jorden sig fra sollyset ind i skyggen (det kalder vi så solnedgang). Så på samme tid oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tid på dagen (skolebørn møder ved 8 - 9 tiden over hele Jorden). Denne overensstemmelse opnås ved at dele jordkloden op i 24 lodrette stykker kaldet tidszoner. Den lokale tid er den samme overalt indenfor samme tidszone, men klokken er en time mindre end klokken i nabozonen mod øst. Dette er dog en let forsimplet fremstilling. De rigtige tidszoners grænser er ikke rette lodrette linjer, fordi de ofte følger landegrænser og andre politiske hensyn. Fordi den lokale tid altid tiltager med en time hver gang du passerer ind i en ny tidszone på vej østpå, ville du komme en dag foran hvis du tog østpå og passerede alle 24 tidszoner. Dette paradoks har man løst ved at definere den internationale datolinje. Datolinjen er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede. Ø-staten Fiji ligger på begge sider af datolinjen, så hvis du har haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan du tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook index 0619da2a327..d582e83d72d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/tools.docbook @@ -1,73 +1,18 @@ -KStars værktøjer +KStars værktøjer -Værktøjer &kstars; indeholder en række værktøjer der kan bruges til at udforske mere avancerede dele af astronomien. +Værktøjer &kstars; indeholder en række værktøjer der kan bruges til at udforske mere avancerede dele af astronomien. -Objekt-detaljer -Astronomisk lommeregner -AAVSO lyskurver -Tegner en graf over Højde vs. tid -Hvad sker der i aften? -Scriptopbygning -Solsystemsviser -Værktøj til Jupiters måner -Værktøjet Observationsliste -FITS viser +Objekt-detaljer +Astronomisk lommeregner +AAVSO lyskurver +Tegner en graf over Højde vs. tid +Hvad sker der i aften? +Scriptopbygning +Solsystemsviser +Værktøj til Jupiters måner +Værktøjet Observationsliste +FITS viser &tool-details; &tool-calculator; &tool-aavso; &tool-altvstime; &tool-whatsup; &tool-scriptbuilder; &tool-solarsys; &tool-jmoons; &tool-observinglist; &tool-fitsviewer; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook index 70dd2b537bd..7c5d873f879 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/utime.docbook @@ -1,54 +1,14 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Universel tid -Universel tid -Tidszoner +Universel tid +Universel tid +Tidszoner -Tiden på vores ure er i virkeligheden en måling af hvor langt Solen er kommet på sin tilsyneladende daglige vandring over himlen. Hvor langt Solen er kommet, afhænger af betragterens længdegrad fordi Jorden er rund (se tidszoner). Men det er sommetider nødvendigt at definere en universel tid der er ens overalt på Jorden. En måde at gøre dette på, er at vælge et sted på Jorden, og så udnævne dets lokale tid til universel tid, forkortet UT. (Navnet er egentligt lidt misvisende, da det ikke har noget med universet at gøre. Det er måske bedre at tænke på det som global tid). Det geografiske sted hvis lokale tid er valgt som universel tid, er Greenwich i England. Valget af Greenwich er historisk betinget uden anden forklaring end at det var englænderne der fik ideen. Universel tid blev vigtigt da europæiske skibe begyndte at krydse verdenshavene langt fra alle kendte landemærker. Navigatørerne kunne bestemme skibets længdegrad ved at sammenligne den lokale tid (som de kunne bestemme ud fra Solen) med tiden i deres hjemhavn (som de havde på et præcist ur ombord på skibet). I Greenwich lå Englands Royal Observatory som havde til opgave at have et meget præcist ur som skibene i den nærliggende London havn kunne sætte deres ure efter før de sejlede. +Tiden på vores ure er i virkeligheden en måling af hvor langt Solen er kommet på sin tilsyneladende daglige vandring over himlen. Hvor langt Solen er kommet, afhænger af betragterens længdegrad fordi Jorden er rund (se tidszoner). Men det er sommetider nødvendigt at definere en universel tid der er ens overalt på Jorden. En måde at gøre dette på, er at vælge et sted på Jorden, og så udnævne dets lokale tid til universel tid, forkortet UT. (Navnet er egentligt lidt misvisende, da det ikke har noget med universet at gøre. Det er måske bedre at tænke på det som global tid). Det geografiske sted hvis lokale tid er valgt som universel tid, er Greenwich i England. Valget af Greenwich er historisk betinget uden anden forklaring end at det var englænderne der fik ideen. Universel tid blev vigtigt da europæiske skibe begyndte at krydse verdenshavene langt fra alle kendte landemærker. Navigatørerne kunne bestemme skibets længdegrad ved at sammenligne den lokale tid (som de kunne bestemme ud fra Solen) med tiden i deres hjemhavn (som de havde på et præcist ur ombord på skibet). I Greenwich lå Englands Royal Observatory som havde til opgave at have et meget præcist ur som skibene i den nærliggende London havn kunne sætte deres ure efter før de sejlede. -Øvelse: -Sæt dit sted til Greenwich, England i dialogen Sæt sted (&Ctrl; G). Sammenlign den lokale tid (LT) og den universelle tid (UT). De er ens! Viderelæsning: Historien om fremstillingen af det første ur der var præcist og stabilt nok til brug på skibe for at holde den universelle tid, er en fascinerende historie. Og den er fortalt mesterligt i bogen Manden der målte længdegraden af Dava Sobel, Borgen. +Øvelse: +Sæt dit sted til Greenwich, England i dialogen Sæt sted (&Ctrl; G). Sammenlign den lokale tid (LT) og den universelle tid (UT). De er ens! Viderelæsning: Historien om fremstillingen af det første ur der var præcist og stabilt nok til brug på skibe for at holde den universelle tid, er en fascinerende historie. Og den er fortalt mesterligt i bogen Manden der målte længdegraden af Dava Sobel, Borgen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook index bd26995c472..e6e68e15464 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/wut.docbook @@ -1,56 +1,24 @@ -Værktøjet "Hvad sker der i aften?" -Værktøjer -Værktøjet "Hvad sker der i aften?" +Værktøjet "Hvad sker der i aften?" +Værktøjer +Værktøjet "Hvad sker der i aften?" -Hvad sker der i aften? +Hvad sker der i aften? - Hvad sker der i aften? + Hvad sker der i aften? -Værktøjet Hvad sker der i aften? (WUT) viser en liste over objekter der er synlige en given nat fra et givet sted. Som standard tages tid og sted fra indstillingerne i hovedvinduet, men du kan ændre på værdierne med knapperne Skift datoen og Skift stedet i toppen af WUT-vinduet. -"Hvad sker der i aften" kan også bruges til at vise en kort almanak over data for en valgt dato: Solen og Månens op- og nedgangstider, dagens længde, nattens længde og månens fase. -Informationerne om objektet vises under almanakken. Objekterne er organiseret efter type. Vælg objekttypen i feltet Vælg en kategori, og alle objekter af den type som er over horisonten en given nat vil blive vist i feltet Matchende objekter. Et eksempel: på billedet er kategorien Planeter og de fire planeter der er synlige den pågældende nat vises (Mars, Neptun, Pluto og Uranus). Når et objekt på listen markeres, vises dets op- og nedgangstid og det tidspunkt det står højest i det nederste panel til højre. Derudover kan du trykke på Objektdetaljer... for at åbne vinduet med Detaljerede objekter om objektet. -Som standard viser WUT de objekter der er over horisonten mellem solnedgang og midnat (om aftenen). Du kan også vælge at få vist de objekter der er synlige mellem midnat og solopgang (om morgenen), eller helt fra solnedgang til solopgang (når som helst i nat) ved hjælp af kombinationsfeltet i toppen af vinduet. +Værktøjet Hvad sker der i aften? (WUT) viser en liste over objekter der er synlige en given nat fra et givet sted. Som standard tages tid og sted fra indstillingerne i hovedvinduet, men du kan ændre på værdierne med knapperne Skift datoen og Skift stedet i toppen af WUT-vinduet. +"Hvad sker der i aften" kan også bruges til at vise en kort almanak over data for en valgt dato: Solen og Månens op- og nedgangstider, dagens længde, nattens længde og månens fase. +Informationerne om objektet vises under almanakken. Objekterne er organiseret efter type. Vælg objekttypen i feltet Vælg en kategori, og alle objekter af den type som er over horisonten en given nat vil blive vist i feltet Matchende objekter. Et eksempel: på billedet er kategorien Planeter og de fire planeter der er synlige den pågældende nat vises (Mars, Neptun, Pluto og Uranus). Når et objekt på listen markeres, vises dets op- og nedgangstid og det tidspunkt det står højest i det nederste panel til højre. Derudover kan du trykke på Objektdetaljer... for at åbne vinduet med Detaljerede objekter om objektet. +Som standard viser WUT de objekter der er over horisonten mellem solnedgang og midnat (om aftenen). Du kan også vælge at få vist de objekter der er synlige mellem midnat og solopgang (om morgenen), eller helt fra solnedgang til solopgang (når som helst i nat) ved hjælp af kombinationsfeltet i toppen af vinduet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook index 9123dc57fe2..72aba85de4f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/zenith.docbook @@ -1,44 +1,14 @@ -Jason Harris +Jason Harris -Zenit -Zenit -Koordinater i horisontsystemet +Zenit +Zenit +Koordinater i horisontsystemet -Zenit er det punkt på himlen du ser når du kigger lige op over dit hoved. Mere præcist er det det punkt der har højden +90 grader. Det er polen i himmelkoordinatsystemet Horisontsystemet. Geometrisk er det det punkt på himmelkuglen der rammes af en linje fra Jordens centrum gennem det sted hvor du står, og videre ud i rummet. Zenit er pr definition et punkt på den lokale meridian. +Zenit er det punkt på himlen du ser når du kigger lige op over dit hoved. Mere præcist er det det punkt der har højden +90 grader. Det er polen i himmelkoordinatsystemet Horisontsystemet. Geometrisk er det det punkt på himmelkuglen der rammes af en linje fra Jordens centrum gennem det sted hvor du står, og videre ud i rummet. Zenit er pr definition et punkt på den lokale meridian. -Øvelse: -Du kan fokusere billedet på zenit ved at trykke påZ eller ved at vælge Zenit på menuen Sted. +Øvelse: +Du kan fokusere billedet på zenit ved at trykke påZ eller ved at vælge Zenit på menuen Sted. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/index.docbook index ed218c93828..2256ee51e9d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/index.docbook @@ -1,359 +1,190 @@ KTouch"> - + KTouch"> + - + ]> -&ktouch;-håndbogen +&ktouch;-håndbogen -HåvardFrøiland
&Haavard.Froeiland.mail;
+HåvardFrøiland
&Haavard.Froeiland.mail;
 -AndreasNicolai
Andreas.nicolai@gmx.net
+AndreasNicolai
Andreas.nicolai@gmx.net
 &erik.kjaer.pedersen.role; -1999-2005 -Håvard Frøiland, Andreas Nicolai +1999-2005 +Håvard Frøiland, Andreas Nicolai -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-06-19 -1.5 +2005-06-19 +1.5 -&ktouch; er et program til at lære at skrive på maskine. &ktouch; giver dig teksten at træne på, og justerer til forskellige niveauer, afhængig af hvor god du er. Den kan vise hvilken tast der skal trykkes på næste gang, og den rigtige finger at bruge til den. +&ktouch; er et program til at lære at skrive på maskine. &ktouch; giver dig teksten at træne på, og justerer til forskellige niveauer, afhængig af hvor god du er. Den kan vise hvilken tast der skal trykkes på næste gang, og den rigtige finger at bruge til den. -KDE -blindskrift -maskinskrivning -skrivning -skrive på skrivemaskine -uddannelse -ktouch -touch -skriv +KDE +blindskrift +maskinskrivning +skrivning +skrive på skrivemaskine +uddannelse +ktouch +touch +skriv -Brug af &ktouch; +Brug af &ktouch; -Indledning +Indledning -Hvad er &ktouch;? -&ktouch; er et program til at lære at skrive blindskrift. -&ktouch; sørger for en tekst at øve på, og justeres til forskellige niveauer, afhængig på hvordan god du er. Det viser dit tastatur, og angiver hvilken tast som skal trykkes ned næste gang, og den rigtige finger som skal bruges. +Hvad er &ktouch;? +&ktouch; er et program til at lære at skrive blindskrift. +&ktouch; sørger for en tekst at øve på, og justeres til forskellige niveauer, afhængig på hvordan god du er. Det viser dit tastatur, og angiver hvilken tast som skal trykkes ned næste gang, og den rigtige finger som skal bruges. -&ktouch;'s hoved-skærm +&ktouch;'s hoved-skærm -&ktouch;'s hoved-skærm +&ktouch;'s hoved-skærm -&ktouch; er et udmærket program til at lære sig maskinskrivning. Du lærer at skrive med fingrene uden hele tiden at behøve at kigge ned på tasterne (hvilket gør dig meget langsommere). Det er bekvemt for alle aldre, og perfekt for skoler, universiteter og individer. Det er gratis og udgivet under &GNU;-liocensen Public License, så du behøver aldrig betale noget for programmet, eller opdateringer af det. +&ktouch; er et udmærket program til at lære sig maskinskrivning. Du lærer at skrive med fingrene uden hele tiden at behøve at kigge ned på tasterne (hvilket gør dig meget langsommere). Det er bekvemt for alle aldre, og perfekt for skoler, universiteter og individer. Det er gratis og udgivet under &GNU;-liocensen Public License, så du behøver aldrig betale noget for programmet, eller opdateringer af det. -Egenskaber +Egenskaber -I sin nuværende version har &ktouch; 1.5 et stort antal hjælpsomme funktioner, såsom: +I sin nuværende version har &ktouch; 1.5 et stort antal hjælpsomme funktioner, såsom: -Støtte for mange forskellige indlæringsøvelser på mange sprog, inklusive sprogspecifikke skrifttype og en bekvem indlæringseditor -Støtte for forskellige tastaturslayouter med mulighed at bruge for brugerdefinerede layouter -Under indlæringsøvelsen samles omfattende statistisk information ind for at hjælpe dig (eller din lærer) at analysere dine fremskridt +Støtte for mange forskellige indlæringsøvelser på mange sprog, inklusive sprogspecifikke skrifttype og en bekvem indlæringseditor +Støtte for forskellige tastaturslayouter med mulighed at bruge for brugerdefinerede layouter +Under indlæringsøvelsen samles omfattende statistisk information ind for at hjælpe dig (eller din lærer) at analysere dine fremskridt -Mange andre funktioner indgår, og de beskrives i passende kapitler i denne håndbog. +Mange andre funktioner indgår, og de beskrives i passende kapitler i denne håndbog. -Lær sig at maskinskrive med &ktouch; +Lær sig at maskinskrive med &ktouch; -Her er et andet skærmaftryk af &ktouch; i brug, denne gang med tysk tastatur og indlæringsøvelse: +Her er et andet skærmaftryk af &ktouch; i brug, denne gang med tysk tastatur og indlæringsøvelse: -&ktouch;'s hoved-skærm +&ktouch;'s hoved-skærm -&ktouch;'s hoved-skærm +&ktouch;'s hoved-skærm -Selvom det skulle være meget enkelt at lære sig at skrive maskine med &ktouch; og at bruge programmet, tager vi et nærmere kig på &ktouch; i følgende afsnit. +Selvom det skulle være meget enkelt at lære sig at skrive maskine med &ktouch; og at bruge programmet, tager vi et nærmere kig på &ktouch; i følgende afsnit. -Kom i gang +Kom i gang -Når du starter &ktouch; ser du skærmen som vises ovenfor. Programvinduet består af tre hoveddele: +Når du starter &ktouch; ser du skærmen som vises ovenfor. Programvinduet består af tre hoveddele: -En del skrivestatistik i informationsfelter længst oppe -Teksten du skal skrive (på lærerens linje) og teksten som du har skrevet hidtil (på studentens linje) -Tastaturet (som forhåbentlig ser ud som dit) +En del skrivestatistik i informationsfelter længst oppe +Teksten du skal skrive (på lærerens linje) og teksten som du har skrevet hidtil (på studentens linje) +Tastaturet (som forhåbentlig ser ud som dit) -Vi tager en kig på delene igen senere. -Ja, første gang du starter &ktouch; vises en standardøvelse og der vælges et standardlayout for tastaturet. Inden du begynder at skrive bør du justere tastaturslayout så det stemmer overens med dit. Gå til Opsætning Tastaturslayout... og vælg landet du befinder dig i (eller et land som bruger samme tastaturlayout som du). Hvis dit tastatur ikke indgår, kan du altid definere dit eget tastatur (se Opret dit eget tastatur). -Når du har valgt tastatur, vælges indlæringsøvelsen. Den første linje i din nuværende øvelse og niveau vises på lærerens linje. Du kan vælge hvilken som helst af standardøvelserne via Øvelse Standardindlæringsfiler... eller åbne en brugerdefineret indlæringsfil (f.eks. hvis din lærer giver dig en særlig indlæringsfil at øve på) med Fil Åbn indlæringsfil.... Du kan til og med oprette din egen indlæringsfil (se Opret din egen indlæringsfil). Når du har valgt tastatur og øvelse kan du begynde at skrive. -Placér hænderne på tastaturet som angives af de otte markerede fingertaster (tommeltotterne over mellemrumstasten) og begynd at skrive teksten som vises på lærerens linje. Hver tast du skal trykke på markeres på tastaturet og hvis du har brug for at flytte en finger fra sin hvileposition markeres måltasten og en passende fingertast. Forsøg at flytte hænderne så lidt som muligt og efter du har skrevet et tegn forsøg altid at lade fingrene komme tilbage til deres hvilepositioner. -Tastfarverne angiver hvilken finger som skal trykke på hvilken tast. -Mens du skriver kan du lave fejl og trykke på en forkert tast. I så tilfælde ændrer studentens linje farve (normalt til rød) og du skal trykke på backspace for at slette det forkerte tegn (eller tegnene) igen. -Når det er lykkedes at gøre en tekstlinje færdig, skal du trykke på returtasten for at gå videre til næste linje. +Vi tager en kig på delene igen senere. +Ja, første gang du starter &ktouch; vises en standardøvelse og der vælges et standardlayout for tastaturet. Inden du begynder at skrive bør du justere tastaturslayout så det stemmer overens med dit. Gå til Opsætning Tastaturslayout... og vælg landet du befinder dig i (eller et land som bruger samme tastaturlayout som du). Hvis dit tastatur ikke indgår, kan du altid definere dit eget tastatur (se Opret dit eget tastatur). +Når du har valgt tastatur, vælges indlæringsøvelsen. Den første linje i din nuværende øvelse og niveau vises på lærerens linje. Du kan vælge hvilken som helst af standardøvelserne via Øvelse Standardindlæringsfiler... eller åbne en brugerdefineret indlæringsfil (f.eks. hvis din lærer giver dig en særlig indlæringsfil at øve på) med Fil Åbn indlæringsfil.... Du kan til og med oprette din egen indlæringsfil (se Opret din egen indlæringsfil). Når du har valgt tastatur og øvelse kan du begynde at skrive. +Placér hænderne på tastaturet som angives af de otte markerede fingertaster (tommeltotterne over mellemrumstasten) og begynd at skrive teksten som vises på lærerens linje. Hver tast du skal trykke på markeres på tastaturet og hvis du har brug for at flytte en finger fra sin hvileposition markeres måltasten og en passende fingertast. Forsøg at flytte hænderne så lidt som muligt og efter du har skrevet et tegn forsøg altid at lade fingrene komme tilbage til deres hvilepositioner. +Tastfarverne angiver hvilken finger som skal trykke på hvilken tast. +Mens du skriver kan du lave fejl og trykke på en forkert tast. I så tilfælde ændrer studentens linje farve (normalt til rød) og du skal trykke på backspace for at slette det forkerte tegn (eller tegnene) igen. +Når det er lykkedes at gøre en tekstlinje færdig, skal du trykke på returtasten for at gå videre til næste linje. -Øvelser og niveauer -Som allerede nævnt ovenfor skal du vælge en indlæringsøvelse som indeholder al tekst du vil øve på. Oftest øges tekstens sværhed gradvis og altså indeholder de fleste øvelser diverse sværhedsgrader. Visse øvelser indeholder imidlertid måske kun et enkelt niveau og tekst (f.eks. en avisartikel for at teste dine færdigheder). -I informationsfelterne længst oppe i &ktouch;s hovedvindue ser du nuværende niveau til venstre. De små knapper til højre lader dig manuelt skifte niveauer. Normalt sker det automatisk (mere om dette i afsnittet Øvelsestilvalg). Informationsfeltet til højre viser en kortfattet informationstekst om niveauet. De to informationsfelter i midten viser din nuværende skrivehastighed (i tegn pr minut) og hvor meget du har rigtigt. Disse værdier er niveaustatistik, og så snart du påbegynder et nyt niveau nulstilles værdierne. Programmet husker imidlertid stadigvæk din tidligere statistik (se afsnittet Statistik i &ktouch;). +Øvelser og niveauer +Som allerede nævnt ovenfor skal du vælge en indlæringsøvelse som indeholder al tekst du vil øve på. Oftest øges tekstens sværhed gradvis og altså indeholder de fleste øvelser diverse sværhedsgrader. Visse øvelser indeholder imidlertid måske kun et enkelt niveau og tekst (f.eks. en avisartikel for at teste dine færdigheder). +I informationsfelterne længst oppe i &ktouch;s hovedvindue ser du nuværende niveau til venstre. De små knapper til højre lader dig manuelt skifte niveauer. Normalt sker det automatisk (mere om dette i afsnittet Øvelsestilvalg). Informationsfeltet til højre viser en kortfattet informationstekst om niveauet. De to informationsfelter i midten viser din nuværende skrivehastighed (i tegn pr minut) og hvor meget du har rigtigt. Disse værdier er niveaustatistik, og så snart du påbegynder et nyt niveau nulstilles værdierne. Programmet husker imidlertid stadigvæk din tidligere statistik (se afsnittet Statistik i &ktouch;). -Start og stop en indlæringsøvelse -Mens du skriver tekst i indlæringsøvelsen er du i gang med en øvelsessession. Du kan starte en ny session ved at bruge Øvelse Starte ny øvelsessession eller en passende knap i værktøjslinjen. Niveauændringer (automatiske eller manuelle) ændrer ikke din øvelsessession. Du bliver i øvelsessessionen indtil du starter en ny øvelsessession, vælger en ny indlæringsfil (hvilket automatisk starter en ny øvelsessession) eller afslutter programmet. -Hvis du åbner en dialog i &ktouch; mens du er i gang med en øvelsessession, stoppes øvelsen og tidtagningen stoppes indtil du trykker på næste tast. Du kan stoppe øvelsessessionen manuelt ved at bruge Øvelse Pause for øvelsessession eller en passende knap i værktøjslinjen. +Start og stop en indlæringsøvelse +Mens du skriver tekst i indlæringsøvelsen er du i gang med en øvelsessession. Du kan starte en ny session ved at bruge Øvelse Starte ny øvelsessession eller en passende knap i værktøjslinjen. Niveauændringer (automatiske eller manuelle) ændrer ikke din øvelsessession. Du bliver i øvelsessessionen indtil du starter en ny øvelsessession, vælger en ny indlæringsfil (hvilket automatisk starter en ny øvelsessession) eller afslutter programmet. +Hvis du åbner en dialog i &ktouch; mens du er i gang med en øvelsessession, stoppes øvelsen og tidtagningen stoppes indtil du trykker på næste tast. Du kan stoppe øvelsessessionen manuelt ved at bruge Øvelse Pause for øvelsessession eller en passende knap i værktøjslinjen. -Statistik i &ktouch; -&ktouch; husker for dig! Hvad du end skriver opbevares og en del nyttig (og ind i mellem kun interessant) statistik laves. &ktouch; opbevarer statistikdata baseret på indlæringsfilen du bruger ved øvelser. En separat historik holdes for hvert indlæringsfil. &ktouch; adskiller også statistik for niveauer og for indlæringsøvelser. Det er vigtigt for at forhindre snyd :-). +Statistik i &ktouch; +&ktouch; husker for dig! Hvad du end skriver opbevares og en del nyttig (og ind i mellem kun interessant) statistik laves. &ktouch; opbevarer statistikdata baseret på indlæringsfilen du bruger ved øvelser. En separat historik holdes for hvert indlæringsfil. &ktouch; adskiller også statistik for niveauer og for indlæringsøvelser. Det er vigtigt for at forhindre snyd :-). -Statistik for indlæringsøvelser +Statistik for indlæringsøvelser -Nuværende øvelsesstatistik +Nuværende øvelsesstatistik - -Nuværende øvelsesstatistik +Nuværende øvelsesstatistik -Så snart du starter en ny indlæringsøvelse startes en ny indsamling af statistik. &ktouch; husker flere ting for at bedømme din formåen og hjælpe dig med at identificere problemtaster: +Så snart du starter en ny indlæringsøvelse startes en ny indsamling af statistik. &ktouch; husker flere ting for at bedømme din formåen og hjælpe dig med at identificere problemtaster: -Hvor mange taster bruges i alt? -Hvor mange bruges korrekt? -Hvilke taster mistedes og hvor ofte? -Hvor mange rigtige ord skrev du ind? -Hvor meget tid behøvede du? +Hvor mange taster bruges i alt? +Hvor mange bruges korrekt? +Hvilke taster mistedes og hvor ofte? +Hvor mange rigtige ord skrev du ind? +Hvor meget tid behøvede du? -Ved at bruge øvelsesstatistik fra indlæringsøvelserne kan du og &ktouch; evaluere dine resultater og formåen i alt for en bestemt indlæringsøvelse. +Ved at bruge øvelsesstatistik fra indlæringsøvelserne kan du og &ktouch; evaluere dine resultater og formåen i alt for en bestemt indlæringsøvelse. -Niveaustatistik -For hvert niveau i din indlæringsøvelse (dvs. alle niveauer du skriver tekst i) opbevares samme statistik som for indlæringsøvelsen. Ved at bruge niveaustatistik kan du undersøge dine fremskridt i hvert niveau af en indlæringsøvelse (og du bemærker hvordan din formåen øges for hvert niveau og kan koncentrere dig om niveauerne som stadigvæk forårsager problemer). +Niveaustatistik +For hvert niveau i din indlæringsøvelse (dvs. alle niveauer du skriver tekst i) opbevares samme statistik som for indlæringsøvelsen. Ved at bruge niveaustatistik kan du undersøge dine fremskridt i hvert niveau af en indlæringsøvelse (og du bemærker hvordan din formåen øges for hvert niveau og kan koncentrere dig om niveauerne som stadigvæk forårsager problemer). -Statistikdialogen -ØvelseIndlæringsstatistik eller statistikknappen i værktøjslinjen åbner statistikdialogen. Den viser din nuværende indlærings- og niveaustatistik og en grafisk historik over tidligere indlæringsøvelser. -Når du åbner statistikdialogen kan du vælge siden for nuværende øvelsessession eller for niveaustatistik. Den første side giver dig en oversigt over alt du har skrevet hidtil. Siden med niveaustatistik indeholder kun statistik for det nuværende niveau. Dette er nyttigt for at skelne mellem ydelse i alt og præstationen på visse niveauer. -Den tredje statistikside giver dig en grafisk oversigt over din skriveformåen ved at tilbyde flere valg. En anmærkning om tilvalget for tidskalaen: Så snart øvelses- eller niveaustatistik samles ind opbevares også datoen. Du kan altså se hvordan din formåen forværredes lange pauser og hvornår du senest øvede på en vis indlæringsøvelse eller niveau. +Statistikdialogen +ØvelseIndlæringsstatistik eller statistikknappen i værktøjslinjen åbner statistikdialogen. Den viser din nuværende indlærings- og niveaustatistik og en grafisk historik over tidligere indlæringsøvelser. +Når du åbner statistikdialogen kan du vælge siden for nuværende øvelsessession eller for niveaustatistik. Den første side giver dig en oversigt over alt du har skrevet hidtil. Siden med niveaustatistik indeholder kun statistik for det nuværende niveau. Dette er nyttigt for at skelne mellem ydelse i alt og præstationen på visse niveauer. +Den tredje statistikside giver dig en grafisk oversigt over din skriveformåen ved at tilbyde flere valg. En anmærkning om tilvalget for tidskalaen: Så snart øvelses- eller niveaustatistik samles ind opbevares også datoen. Du kan altså se hvordan din formåen forværredes lange pauser og hvornår du senest øvede på en vis indlæringsøvelse eller niveau. -Diagram over indlæringsstatistik +Diagram over indlæringsstatistik - -Diagram over indlæringsstatistik +Diagram over indlæringsstatistik @@ -362,157 +193,78 @@ format="PNG"/> -Hovedmenuen og programdialogerne i &ktouch; -I dette kapitel tager vi et kig på nogle af programmets detaljer. Du kan bruge funktionen Hvad er dette? (det lille spørgsmålsten ved siden af vinduesknapperne minimere/maksimere) i mange af programmets dialoger. +Hovedmenuen og programdialogerne i &ktouch; +I dette kapitel tager vi et kig på nogle af programmets detaljer. Du kan bruge funktionen Hvad er dette? (det lille spørgsmålsten ved siden af vinduesknapperne minimere/maksimere) i mange af programmets dialoger. -&ktouch;s menu -Næsten alting i &ktouch;s menuer skulle være selvforklarende. Filmenuen indeholder tilvalg for at indlæse en brugerdefineret indlæringsfil og redigere indlæringsfiler. Øvelsesmenuen indeholder øvelsestilvalg og indstillingsmenuen indeholder tilvalg for at indstille programmet. De forskellige valgmuligheder i indstillingsdialogen forklares i næste afsnit. +&ktouch;s menu +Næsten alting i &ktouch;s menuer skulle være selvforklarende. Filmenuen indeholder tilvalg for at indlæse en brugerdefineret indlæringsfil og redigere indlæringsfiler. Øvelsesmenuen indeholder øvelsestilvalg og indstillingsmenuen indeholder tilvalg for at indstille programmet. De forskellige valgmuligheder i indstillingsdialogen forklares i næste afsnit. -Indstillingstilvalg i &ktouch; -Du kan indstille &ktouch; en hel del. Opsætningen opbevares altid for nuværende bruger af programmet. Åbn indstillingsdialogen via Opsætning Indstil &ktouch;.... +Indstillingstilvalg i &ktouch; +Du kan indstille &ktouch; en hel del. Opsætningen opbevares altid for nuværende bruger af programmet. Åbn indstillingsdialogen via Opsætning Indstil &ktouch;.... -Generelle indstillinger -Du kan ændre generelle tilvalg som styrer &ktouch;s opførsel i denne dialog. +Generelle indstillinger +Du kan ændre generelle tilvalg som styrer &ktouch;s opførsel i denne dialog. -Generelle tilvalg +Generelle tilvalg - -Generelle tilvalg +Generelle tilvalg -For det første kan du lukke for eller slå lyden til (det kan være nyttigt i klasseværelser). Du kan også indstille glidehastigheden for lærerens og studentens linje. -Det allervigtigste kan imidlertid være valget af øvelsesskrifttype. Når &ktouch; viser lærerens tekst bruges normalt skrifttype som angives i indlæringsfilen. Men hvis skrifttypen ikke findes på dit system, eller ingen er angivet, bruger &ktouch; systemets standardskrifttype. Hvad sker der hvis denne skrifttype ikke indeholder alle tegn som behøves i din øvelse? I sådanne tilfælde kan du sætte valget af skrifttype ud af kraft og angive hvilken skrifttype du vil have. &ktouch; skelner mellem øvelses- og tastatursskrifttype. At sætte øvelsesskrifttypen ud af kraft justerer ikke automatisk tastatursskrifttypen også. Brug passende tilvalg på indstillingssiden for tastaturtilvalg. +For det første kan du lukke for eller slå lyden til (det kan være nyttigt i klasseværelser). Du kan også indstille glidehastigheden for lærerens og studentens linje. +Det allervigtigste kan imidlertid være valget af øvelsesskrifttype. Når &ktouch; viser lærerens tekst bruges normalt skrifttype som angives i indlæringsfilen. Men hvis skrifttypen ikke findes på dit system, eller ingen er angivet, bruger &ktouch; systemets standardskrifttype. Hvad sker der hvis denne skrifttype ikke indeholder alle tegn som behøves i din øvelse? I sådanne tilfælde kan du sætte valget af skrifttype ud af kraft og angive hvilken skrifttype du vil have. &ktouch; skelner mellem øvelses- og tastatursskrifttype. At sætte øvelsesskrifttypen ud af kraft justerer ikke automatisk tastatursskrifttypen også. Brug passende tilvalg på indstillingssiden for tastaturtilvalg. -Træningsvalg -Du kan vælge tilvalg som styrer hvordan &ktouch; ændrer sværhedsgraden baseret på brugerens færdighed i denne dialog. +Træningsvalg +Du kan vælge tilvalg som styrer hvordan &ktouch; ændrer sværhedsgraden baseret på brugerens færdighed i denne dialog. -Øvelsestilvalg +Øvelsestilvalg - -Øvelsestilvalg +Øvelsestilvalg -Hvis Automatisk niveaujustering er aktiveret, kontrollerer &ktouch; de givne grænser ved slutningen af hvert niveau og bestemmer om niveauet skal øges eller mindskes eller bibeholdes for yderligere en session. Niveauændringer sker altid i slutningen af et niveau (dvs. når brugeren har afsluttet sidste linje i et niveau). Hvis skrivehastigheden (i tegn pr sekund) og nøjagtigheden (rigtigheden) både er lig med eller over Grænsen for at gå et niveau op hopper &ktouch; til næste højere niveau. Hvis enten skrivehastigheden eller nøjagtigheden synker under Grænser for at gå et niveau ned hopper &ktouch; tilbage til foregående lavere niveau. -På denne indstillingsside kan du også vælge at programmet husker dit nuværende niveau når du afslutter det, og går tilbage til det når du starter &ktouch; igen. +Hvis Automatisk niveaujustering er aktiveret, kontrollerer &ktouch; de givne grænser ved slutningen af hvert niveau og bestemmer om niveauet skal øges eller mindskes eller bibeholdes for yderligere en session. Niveauændringer sker altid i slutningen af et niveau (dvs. når brugeren har afsluttet sidste linje i et niveau). Hvis skrivehastigheden (i tegn pr sekund) og nøjagtigheden (rigtigheden) både er lig med eller over Grænsen for at gå et niveau op hopper &ktouch; til næste højere niveau. Hvis enten skrivehastigheden eller nøjagtigheden synker under Grænser for at gå et niveau ned hopper &ktouch; tilbage til foregående lavere niveau. +På denne indstillingsside kan du også vælge at programmet husker dit nuværende niveau når du afslutter det, og går tilbage til det når du starter &ktouch; igen. -Tastaturtilvalg -Du kan vælge tastaturspecifikke tilvalg i denne dialog. +Tastaturtilvalg +Du kan vælge tastaturspecifikke tilvalg i denne dialog. -Tastaturtilvalg +Tastaturtilvalg - -Tastaturtilvalg +Tastaturtilvalg -Dialogen styrer tastaturets udseende og funktion. På lignende måde som tilvalget Sæt øvelsesskrifttype ud af kraft i de generelle indstillinger, kan du angive din egen skrifttype for tastaturet. Tilvalget Markér tasterne på tastaturet kan bruges til at øge øvelsens sværhedsgrad. Når du er bekendt med tastaturet kan du ville lukke af for markering af tastaturet så det ikke distraherer dig når du koncentrerer dig om lærerens tekst. +Dialogen styrer tastaturets udseende og funktion. På lignende måde som tilvalget Sæt øvelsesskrifttype ud af kraft i de generelle indstillinger, kan du angive din egen skrifttype for tastaturet. Tilvalget Markér tasterne på tastaturet kan bruges til at øge øvelsens sværhedsgrad. Når du er bekendt med tastaturet kan du ville lukke af for markering af tastaturet så det ikke distraherer dig når du koncentrerer dig om lærerens tekst. -Farveindstillinger -Du kan justere &ktouch;s udseende i denne dialog. +Farveindstillinger +Du kan justere &ktouch;s udseende i denne dialog. -Farvetilvalg +Farvetilvalg - -Farvetilvalg +Farvetilvalg -Denne indstillingsside behøver ikke meget forklaring. Du kan vælge blandt fire fordefinerede farvesammensætninger for tastaturet. Som et tilvalg kan du skifte farvesammensætning i farten med menupunktet Opsætning Farvevalg for tastatur. +Denne indstillingsside behøver ikke meget forklaring. Du kan vælge blandt fire fordefinerede farvesammensætninger for tastaturet. Som et tilvalg kan du skifte farvesammensætning i farten med menupunktet Opsætning Farvevalg for tastatur. @@ -520,96 +272,53 @@ format="PNG"/> -Udvid &ktouch; +Udvid &ktouch; -Lav din egen indlæringsfil -Du kan nemt lave din egen indlæringsfil ved at bruge &ktouch;s indbyggede indlæringseditor. Når du vælger Fil Redigér indlæringsfil..., vises dialogen Åbn indlæringsfil og beder dig vælge en indlæringsfil. Du kan vælge enten at redigere den aktuelle indlæringsfil, en hvilken som helst af standardindlæringsfilerne (hvis du har skrivrettigheder i installationsmappen) eller oprette en tom indlæringsfil fra begyndelsen. +Lav din egen indlæringsfil +Du kan nemt lave din egen indlæringsfil ved at bruge &ktouch;s indbyggede indlæringseditor. Når du vælger Fil Redigér indlæringsfil..., vises dialogen Åbn indlæringsfil og beder dig vælge en indlæringsfil. Du kan vælge enten at redigere den aktuelle indlæringsfil, en hvilken som helst af standardindlæringsfilerne (hvis du har skrivrettigheder i installationsmappen) eller oprette en tom indlæringsfil fra begyndelsen. -Lav en indlæringsfil -Lad os antage at du vil oprette en ny øvelse. Der er nogen retningslinjer som du bør tænke på: +Lav en indlæringsfil +Lad os antage at du vil oprette en ny øvelse. Der er nogen retningslinjer som du bør tænke på: -For de første 20 taster eller så, tilføj kun to taster af gangen til et nyt niveau. Lad brugeren først øve på tasterna alene i forskellige kombinationer og brug derefter nye taster i ord blandede med allerede kendte ord. +For de første 20 taster eller så, tilføj kun to taster af gangen til et nyt niveau. Lad brugeren først øve på tasterna alene i forskellige kombinationer og brug derefter nye taster i ord blandede med allerede kendte ord. -Tilføj i det mindste til nogen få niveauer til øvelsen for at lade brugerens se nogle fremskridt under indlæringen. +Tilføj i det mindste til nogen få niveauer til øvelsen for at lade brugerens se nogle fremskridt under indlæringen. -Gør ikke niveauerne for lange. +Gør ikke niveauerne for lange. -Forsøg gradvis at øge tekstens sværhedsgrad og test selv teksten. +Forsøg gradvis at øge tekstens sværhedsgrad og test selv teksten. -Efter de første taster er indlært, inkludér en repetitionsøvelse. +Efter de første taster er indlært, inkludér en repetitionsøvelse. -Ting at vide om øvelser -Øvelsens overskrift er vigtig for menupunktet for hurtigvalg i øvelsesmenuen og for statistikken. Kommentaren bør bruges for at inkludere information om øvelsens forfatter og eventuel kilde til øvelsesdata. -For hvert niveau kan du angive nye tegn/taster i øvelsen. Teksten du skriver ind her vises som niveauets informationstekst i informationsfeltet længst oppe til højre i &ktouch;s hovedvindue. -Du kan også angive en standardskrifttype for øvelsen som bruges i lærerens og studentens linje og naturligvis i dialogen for øvelsesredigering med knappen Ændr skrifttype.... +Ting at vide om øvelser +Øvelsens overskrift er vigtig for menupunktet for hurtigvalg i øvelsesmenuen og for statistikken. Kommentaren bør bruges for at inkludere information om øvelsens forfatter og eventuel kilde til øvelsesdata. +For hvert niveau kan du angive nye tegn/taster i øvelsen. Teksten du skriver ind her vises som niveauets informationstekst i informationsfeltet længst oppe til højre i &ktouch;s hovedvindue. +Du kan også angive en standardskrifttype for øvelsen som bruges i lærerens og studentens linje og naturligvis i dialogen for øvelsesredigering med knappen Ændr skrifttype.... -Opret dit eget tastatur -Du kan oprette dine egne tastaturer ved at oprette tastaturfiler. For øjeblikket har &ktouch; ikke en tastaturseditor, men det er alligevel ganske enkelt at definere sit eget tastatur. Det kræver ikke meget mere end lidt matematik for at regne geometrien ud og en del tid. Det bedste er at begynde med en eksisterende tastatursfil, oprette en kopi for din tastaturslayout og blot justere linjerne. -For øjeblikket er tastaturfiler almindelige tekstfiler kodede med UTF-8. I en af de følgende versioner af &ktouch; kommer tastaturdata også at opbevares i &XML;-filer. Derfor forklarer jeg kun kortfattet tastaturfilens struktur. -En tastatursfil begynder oftest med et sidehoved som indeholder nogen information om forfatterne og tastaturets type. -#################################################### +Opret dit eget tastatur +Du kan oprette dine egne tastaturer ved at oprette tastaturfiler. For øjeblikket har &ktouch; ikke en tastaturseditor, men det er alligevel ganske enkelt at definere sit eget tastatur. Det kræver ikke meget mere end lidt matematik for at regne geometrien ud og en del tid. Det bedste er at begynde med en eksisterende tastatursfil, oprette en kopi for din tastaturslayout og blot justere linjerne. +For øjeblikket er tastaturfiler almindelige tekstfiler kodede med UTF-8. I en af de følgende versioner af &ktouch; kommer tastaturdata også at opbevares i &XML;-filer. Derfor forklarer jeg kun kortfattet tastaturfilens struktur. +En tastatursfil begynder oftest med et sidehoved som indeholder nogen information om forfatterne og tastaturets type. +#################################################### # Ktouch # Tastaturslayoutfil for dansk tastaturslayout # Kod=UTF-8 #################################################### -Alle linjer som begynder med et nummertegn '#' anses for at være kommentarer. Efter afsnittet med sidehovedet følger en blok med såkaldte fingertaster, som angiver hvilepositioner for alle otte fingre. -# +Alle linjer som begynder med et nummertegn '#' anses for at være kommentarer. Efter afsnittet med sidehovedet følger en blok med såkaldte fingertaster, som angiver hvilepositioner for alle otte fingre. +# # Unicode KeyChar x y # FingerKey 97 A 18 20 @@ -621,12 +330,9 @@ FingerKey 107 K 88 20 FingerKey 108 L 98 20 FingerKey 246 Ö 108 20 -Taster har standarddimensionen 8 enheder, så ved at bruge et gitter på 10 enheder får du et tastatur som ser normalt ud. Det første tal er Unicode-tegnkoden som er et decimalt tal. Tastteksten er teksten som skrives på tasten kodet som UTF-8 (automatisk med nyere versioner af &Linux;, sørg blot for om at editoren gemmer filer i UTF-8 format). -Næste afsnit indeholder specialtaster, som bortset fra backspace og returtasten kun er dekorative. -# +Taster har standarddimensionen 8 enheder, så ved at bruge et gitter på 10 enheder får du et tastatur som ser normalt ud. Det første tal er Unicode-tegnkoden som er et decimalt tal. Tastteksten er teksten som skrives på tasten kodet som UTF-8 (automatisk med nyere versioner af &Linux;, sørg blot for om at editoren gemmer filer i UTF-8 format). +Næste afsnit indeholder specialtaster, som bortset fra backspace og returtasten kun er dekorative. +# # Unicode Tasttekst x y Bredde Højd # ControlKey 260 Tab 0 10 15 10 @@ -641,24 +347,9 @@ ControlKey 257 Shift 0 30 13 10 ControlKey 259 CapsLock 0 20 18 10 ControlKey 8 BackSpace 130 0 20 10 -Teksten du angiver for tasten skrives ud helt og holdent på tastaturet. For tastteksterne Shift, CapsLock, Tab, BackSpace og Enter tegner &ktouch; et passende symbol. Derfor kan du bruge disse tasttekster uafhængig af sprog. Øvrige tasttekster såsom Ctrl og Alt skal imidlertid oversættes. Geometrien for kontroltasterne kan være et hvilket som helst rektangel defineret af X- og Y-koordinaterne oppe til venstre samt bredde og højde. -Næste afsnit indeholder alle tegn på tastaturet (undtagen fingertasterne som allerede er defineret) som kan skrives uden at trykke på shifttasten. -# +Teksten du angiver for tasten skrives ud helt og holdent på tastaturet. For tastteksterne Shift, CapsLock, Tab, BackSpace og Enter tegner &ktouch; et passende symbol. Derfor kan du bruge disse tasttekster uafhængig af sprog. Øvrige tasttekster såsom Ctrl og Alt skal imidlertid oversættes. Geometrien for kontroltasterne kan være et hvilket som helst rektangel defineret af X- og Y-koordinaterne oppe til venstre samt bredde og højde. +Næste afsnit indeholder alle tegn på tastaturet (undtagen fingertasterne som allerede er defineret) som kan skrives uden at trykke på shifttasten. +# # Unicode Tegn x y Fingertast-Unicode # NormalKey 94 ^ 0 0 97 @@ -674,12 +365,9 @@ NormalKey 54 6 60 0 102 NormalKey 46 . 103 30 108 NormalKey 45 - 113 30 246 -Definitionen af disse primære taster eller tegn er stort set det samme som for fingertasterne, men de inkluderer en yderligere egenskab. Den sidste Unicode-tegnkoden identificerer tilhørende fingertast, egentlig hvilket finger som skal bruges for at trykke på tasten. -Det følgende og sidste afsnit i en tastaturslayoutfil definerer alle taster som trykkes ned ved at bruge en modifikatortast såsom shifttasten. -# +Definitionen af disse primære taster eller tegn er stort set det samme som for fingertasterne, men de inkluderer en yderligere egenskab. Den sidste Unicode-tegnkoden identificerer tilhørende fingertast, egentlig hvilket finger som skal bruges for at trykke på tasten. +Det følgende og sidste afsnit i en tastaturslayoutfil definerer alle taster som trykkes ned ved at bruge en modifikatortast såsom shifttasten. +# # Unicode Mål-Unicode Finger-Unicode Ctrl-Unicode Kommentar # HiddenKey 65 97 97 258 #A @@ -692,88 +380,36 @@ HiddenKey 68 100 100 258 #D HiddenKey 124 60 97 264 #| HiddenKey 64 113 97 264 #@ -De skjulte taster styrer i virkeligheden hvad der skal ske på tastaturet når du skriver et bestemt tegn. Det første Unicode-tal er tegnkoden for tegnet du definerer. Det andet tal er tegnkoden på tastaturet (en af de allerede definerede normale taster). Det tredje tal angiver en fingertast (hvor hviler fingeren som skal bruges til at trykke på tasten) og det sidste tal angiver modifikatortasten som du skal trykke ned for at få tegnet. -Lad os kigge på et eksempel: -Du ønsker at definere tegnet stort 'R'. Det har unicode 82. Tegnet opnået når der trykkes på 'R' uden en modifikatortast er lille 'r' med unicode 114. Fingeren for 'R' hviler over 'f'-tasten som har unicode 102. For at få 'R' skal du trykke på højre (eller venstre) shift-tast som har koden 264 (dette er rent faktisk ikke en unicode men koden opnået fra et tastetryk i QT). Bemærk at identifikationen af kontroltaster formodentlig vil blive ændret i næste version af &ktouch;. Men indtil videre kan du bruge de koder der bruges i andre tastaturfiler. +De skjulte taster styrer i virkeligheden hvad der skal ske på tastaturet når du skriver et bestemt tegn. Det første Unicode-tal er tegnkoden for tegnet du definerer. Det andet tal er tegnkoden på tastaturet (en af de allerede definerede normale taster). Det tredje tal angiver en fingertast (hvor hviler fingeren som skal bruges til at trykke på tasten) og det sidste tal angiver modifikatortasten som du skal trykke ned for at få tegnet. +Lad os kigge på et eksempel: +Du ønsker at definere tegnet stort 'R'. Det har unicode 82. Tegnet opnået når der trykkes på 'R' uden en modifikatortast er lille 'r' med unicode 114. Fingeren for 'R' hviler over 'f'-tasten som har unicode 102. For at få 'R' skal du trykke på højre (eller venstre) shift-tast som har koden 264 (dette er rent faktisk ikke en unicode men koden opnået fra et tastetryk i QT). Bemærk at identifikationen af kontroltaster formodentlig vil blive ændret i næste version af &ktouch;. Men indtil videre kan du bruge de koder der bruges i andre tastaturfiler. -Kommandoreference +Kommandoreference -Menuer og tastaturgenveje +Menuer og tastaturgenveje -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen -Fil Åbn indlæringsfil... -Åbn en ny indlæringsfil +Fil Åbn indlæringsfil... +Åbn en ny indlæringsfil -Fil Redigér indlæringsfil... -Åbn indlæringseditoren for at lade dig ændre nuværende indlæringsfil +Fil Redigér indlæringsfil... +Åbn indlæringseditoren for at lade dig ændre nuværende indlæringsfil - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslut &ktouch; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslut &ktouch; @@ -782,80 +418,27 @@ HiddenKey 64 113 97 264 #@ -Menuen <guimenu ->Øvelse</guimenu -> +Menuen <guimenu>Øvelse</guimenu> -Øvelse Start ny øvelsessession -Start en ny øvelsessession og spørg dig om du vil starte med samme niveau +Øvelse Start ny øvelsessession +Start en ny øvelsessession og spørg dig om du vil starte med samme niveau -Øvelse Pause for øvelsessession -Hold pause i nuværende øvelsessession: statistikken står stille +Øvelse Pause for øvelsessession +Hold pause i nuværende øvelsessession: statistikken står stille -Øvelse Indlæringsstatistik -Åbn statistikdialogen for nuværende øvelsessession +Øvelse Indlæringsstatistik +Åbn statistikdialogen for nuværende øvelsessession -Øvelse Standardindlæringsfiler English (auto-generated) -Vælg hvilket sprog du vil lære dig at skrive på +Øvelse Standardindlæringsfiler English (auto-generated) +Vælg hvilket sprog du vil lære dig at skrive på @@ -863,174 +446,53 @@ HiddenKey 64 113 97 264 #@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Slå værktøjslinjen til og fra +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Slå værktøjslinjen til og fra -Opsætning Tastaturlayouter number.keyboard -Vælg tastaturlayout du vil bruge, her det numeriske tastatur +Opsætning Tastaturlayouter number.keyboard +Vælg tastaturlayout du vil bruge, her det numeriske tastatur -Opsætning Farvesammensætning for tastatur Black'n White -Vælg den sorthvide farvelayout for tastaturet: alle taster er hvide og den du skal indtaste er sort +Opsætning Farvesammensætning for tastatur Black'n White +Vælg den sorthvide farvelayout for tastaturet: alle taster er hvide og den du skal indtaste er sort -Opsætning Farvesammensætning for tastatur Classic -Vælg den klassiske farvelayout for tastaturet: hver tastsøjle har en anderledes farve +Opsætning Farvesammensætning for tastatur Classic +Vælg den klassiske farvelayout for tastaturet: hver tastsøjle har en anderledes farve -Opsætning Farvesammensætning for tastatur Deep blue -Vælg den dybblå farvelayout for tastaturet: hver tastsøjle har en anderledes farve i en blå nyance +Opsætning Farvesammensætning for tastatur Deep blue +Vælg den dybblå farvelayout for tastaturet: hver tastsøjle har en anderledes farve i en blå nyance -Opsætning Farvesammensætning for tastatur Stripy -Vælg farvelayouten Stripy: i blåt og gråt +Opsætning Farvesammensætning for tastatur Stripy +Vælg farvelayouten Stripy: i blåt og gråt -Opsætning Indstil genveje... -Indstil genvejstasterne du vil tilknytte til visse handlinger +Opsætning Indstil genveje... +Indstil genvejstasterne du vil tilknytte til visse handlinger -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen -Opsætning Indstil &ktouch;... -Vis &ktouch;s indstillingsdialog +Opsætning Indstil &ktouch;... +Vis &ktouch;s indstillingsdialog @@ -1038,76 +500,38 @@ HiddenKey 64 113 97 264 #@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Medvirkende og licens -&ktouch; -&ktouch;, Ophavsret 1999-2005 ved +Medvirkende og licens +&ktouch; +&ktouch;, Ophavsret 1999-2005 ved -Håvard Frøiland haavard@users.sourceforge DOT net -Andreas Nicolai andreas.nicolai@gmx DOT net +Håvard Frøiland haavard@users.sourceforge DOT net +Andreas Nicolai andreas.nicolai@gmx DOT net -Bidragydere: +Bidragydere: -Frank Quotschalla, Tysk tastatur og tysk træningsfil og oversættelse. -Ernesto Hernández-Novich, Latinamerikansk tastatur -João Miguel Neves, Portugisisk tastatur -Henri Girard, Fransk tastatur +Frank Quotschalla, Tysk tastatur og tysk træningsfil og oversættelse. +Ernesto Hernández-Novich, Latinamerikansk tastatur +João Miguel Neves, Portugisisk tastatur +Henri Girard, Fransk tastatur -Særlig tak til alle andre bidragydere (som ikke nævnes her) af tastatur- og øvelsesfiler . +Særlig tak til alle andre bidragydere (som ikke nævnes her) af tastatur- og øvelsesfiler . &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Hvordan får jeg fat på og installerer &ktouch; - -&ktouch; har sin egen hjemmeside http://ktouch.sourceforge.net. Kig på instruktionerne på hjemmesiden, eftersom de indeholder opdateret information om hvordan man får fat i &ktouch;. -&ktouch; findes også på &kde;'s uddannelsesprojekt - &ktouch;s hjemmeside og er en del af &kde;'s uddannelsesprojektet. +Hvordan får jeg fat på og installerer &ktouch; + +&ktouch; har sin egen hjemmeside http://ktouch.sourceforge.net. Kig på instruktionerne på hjemmesiden, eftersom de indeholder opdateret information om hvordan man får fat i &ktouch;. +&ktouch; findes også på &kde;'s uddannelsesprojekt - &ktouch;s hjemmeside og er en del af &kde;'s uddannelsesprojektet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/man-ktouch.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/man-ktouch.1.docbook index 33a1d773704..f50033213ff 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/man-ktouch.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/ktouch/man-ktouch.1.docbook @@ -5,134 +5,52 @@ -KDE's brugerhåndbog - Ben Burton bab@debian.org -30. maj, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Ben Burton bab@debian.org +30. maj, 2005 K-desktopmiljøet -ktouch -1 +ktouch +1 -ktouch -Et program til at lære sig maskinskrivning for KDE +ktouch +Et program til at lære sig maskinskrivning for KDE -ktouch Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag +ktouch Generiske KDE-flag Generiske Qt-flag -Beskrivelse -&ktouch; er et program til at lære sig maskinskrivning. Det hjælper dig til at skrive hurtigt og korrekt på et tastatur. Hver finger har sin plads på tastaturet med tilhørende taster at trykke ned. -&ktouch; hjælper dig at lære dig at skrive på maskine ved at sørge for en tekst at øve på, og justeres til forskellige niveauer, afhængig af hvor god du er. Det viser hvilken tast som skal trykkes ned næst, og den rigtige finger som skal bruges. -Programmet er en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. +Beskrivelse +&ktouch; er et program til at lære sig maskinskrivning. Det hjælper dig til at skrive hurtigt og korrekt på et tastatur. Hver finger har sin plads på tastaturet med tilhørende taster at trykke ned. +&ktouch; hjælper dig at lære dig at skrive på maskine ved at sørge for en tekst at øve på, og justeres til forskellige niveauer, afhængig af hvor god du er. Det viser hvilken tast som skal trykkes ned næst, og den rigtige finger som skal bruges. +Programmet er en del af &kde;'s officielle uddannelsesmodul. -Tilvalg +Tilvalg - -Indlæringsfil at åbne + +Indlæringsfil at åbne -Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/ktouch (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/ktouch). +Se også +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/ktouch (skrives enten i stedlinjen i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/ktouch). -Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmeside for &kde;'s uddannelsesprojekt. +Der er også yderligere information tilgængelig på hjemmeside for &kde;'s uddannelsesprojekt. -Forfattere -KTouch er skrevet af HaavardFroeiland haavard@users.sourceforge.net og AndreasNicolai Andreas.Nicolai@gmx.net. Denne manualside er baseret på den som er lavet til Debian af BenBurton. +Forfattere +KTouch er skrevet af HaavardFroeiland haavard@users.sourceforge.net og AndreasNicolai Andreas.Nicolai@gmx.net. Denne manualside er baseret på den som er lavet til Debian af BenBurton. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/getting-started.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/getting-started.docbook index 0307688a919..518055c698d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/getting-started.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/getting-started.docbook @@ -1,123 +1,49 @@ -Kom i gang -Når du starter &kturtle; vil du se noget i retning af dette: Her er et skærmaftryk af &kturtle; når du starter den første gang &kturtle;'s hovedvindue I denne Kom i gang-guide antager vi at sproget for &logo;-kommandoerne er engelsk. Du kan ændre dette sprog i OpsætningIndstil &kturtle; i sprogafsnittet. Vær klar over at det sprog du sætter for &kturtle; skal være det samme sprog du bruger til at skrive &logo;-kommandoerne i. +Kom i gang +Når du starter &kturtle; vil du se noget i retning af dette: Her er et skærmaftryk af &kturtle; når du starter den første gang &kturtle;'s hovedvindue I denne Kom i gang-guide antager vi at sproget for &logo;-kommandoerne er engelsk. Du kan ændre dette sprog i OpsætningIndstil &kturtle; i sprogafsnittet. Vær klar over at det sprog du sætter for &kturtle; skal være det samme sprog du bruger til at skrive &logo;-kommandoerne i. -De første skridt med &logo;: Mød skildpadden! -Du må have bemærket skildpadden i midten af kanvassen, du er lige ved at skulle lære hvordan du kontrollerer den ved brug af kommandoer i kodeeditoren. +De første skridt med &logo;: Mød skildpadden! +Du må have bemærket skildpadden i midten af kanvassen, du er lige ved at skulle lære hvordan du kontrollerer den ved brug af kommandoer i kodeeditoren. -Skildpadden bevæger sig -Lad os starte med at få skildpadden til at bevæge sig. Vores skildpadde kan udføre 3 slags bevægelser, (1) den kan gå fremad eller baglæns, (2) den kan dreje til venstre og til højre (3) den kan gå direkte til et sted på skærmen. Prøv dette for eksempel: +Skildpadden bevæger sig +Lad os starte med at få skildpadden til at bevæge sig. Vores skildpadde kan udføre 3 slags bevægelser, (1) den kan gå fremad eller baglæns, (2) den kan dreje til venstre og til højre (3) den kan gå direkte til et sted på skærmen. Prøv dette for eksempel: -forward 100 +forward 100 turnleft 90 -Skriv eller kopiér-indsæt koden i kodeeditoren og kør den (ved brug af FilKør kommandoer) for at se resultatet. +Skriv eller kopiér-indsæt koden i kodeeditoren og kør den (ved brug af FilKør kommandoer) for at se resultatet. -Når du har skrevet og kørt kommandoerne som ovenfor i kodeeditoren bemærker du måske en eller flere af følgende ting: +Når du har skrevet og kørt kommandoerne som ovenfor i kodeeditoren bemærker du måske en eller flere af følgende ting: -At — efter kommandoerne er kørt — flytter skildpadden op, tegner en linje og drejer så en kvart omgang til venstre. Det er fordi du har brugt kommandoerne forward og turnleft. +At — efter kommandoerne er kørt — flytter skildpadden op, tegner en linje og drejer så en kvart omgang til venstre. Det er fordi du har brugt kommandoerne forward og turnleft. -At farven på koden ændres mens du skriver den. Denne egenskab kaldes: intuitiv fremhævning — forskellige typer kommandoer bliver fremhævet forskelligt. Dette gør det nemmere at læse store blokke af kode. +At farven på koden ændres mens du skriver den. Denne egenskab kaldes: intuitiv fremhævning — forskellige typer kommandoer bliver fremhævet forskelligt. Dette gør det nemmere at læse store blokke af kode. -At skildpadden tegner en tynd sort linje. +At skildpadden tegner en tynd sort linje. -Måske fik du en fejlmeddelelse. Dette kan vetyde en af to ting: du kan have lavet en fejl ved kopieringen af kommandoerne eller du mangler stadig at sætte det rigtige sprog for &logo;-kommandoerne (du kan gøre det her: OpsætningIndstil &kturtle; i Sprogafsnittet). +Måske fik du en fejlmeddelelse. Dette kan vetyde en af to ting: du kan have lavet en fejl ved kopieringen af kommandoerne eller du mangler stadig at sætte det rigtige sprog for &logo;-kommandoerne (du kan gøre det her: OpsætningIndstil &kturtle; i Sprogafsnittet). -Du forstår formodentlig at forward 100 kommanderede skildpadden til at flytte sig fremad efterladende en linje, og at turnleft 90 bad skildpadden om at dreje 90 grader til venstre. +Du forstår formodentlig at forward 100 kommanderede skildpadden til at flytte sig fremad efterladende en linje, og at turnleft 90 bad skildpadden om at dreje 90 grader til venstre. -Se venligst følgende link til reference-manualen for en fuldstændig forklaring af de introducerede kommandoer: : forward, backward, turnleft og turnright. +Se venligst følgende link til reference-manualen for en fuldstændig forklaring af de introducerede kommandoer: : forward, backward, turnleft og turnright. -Flere eksempler -Det første eksempel var meget simpelt så lad os komme videre. +Flere eksempler +Det første eksempel var meget simpelt så lad os komme videre. -canvassize 200,200 +canvassize 200,200 canvascolor 0,0,0 pencolor 255,0,0 penwidth 5 @@ -137,113 +63,31 @@ turnleft 45 go 40, 100 -Du skal igen skrive eller kopiere-indsætte koden i kodeeditoren, eller åbne arrow.logo-filen i Åbn eksempler-mappen og køre den (ved brug af FilKør kommandoer) for at se resultatet. I de næste eksempler forventes du at være klar over dette. +Du skal igen skrive eller kopiere-indsætte koden i kodeeditoren, eller åbne arrow.logo-filen i Åbn eksempler-mappen og køre den (ved brug af FilKør kommandoer) for at se resultatet. I de næste eksempler forventes du at være klar over dette. -Du bemærker nok at dette andet eksempel bruger en masse mere kode. Du har også set et par nye kommandoer. Her er en kort forklaring på alle de nye kommandoer: +Du bemærker nok at dette andet eksempel bruger en masse mere kode. Du har også set et par nye kommandoer. Her er en kort forklaring på alle de nye kommandoer: -canvassize 200,200 sætter kanvassens bredde og højde til 200 pixels. Bredden og højden er ensi længde, hvilket betyder at kanvassen nu skulle være kvadratisk. +canvassize 200,200 sætter kanvassens bredde og højde til 200 pixels. Bredden og højden er ensi længde, hvilket betyder at kanvassen nu skulle være kvadratisk. -canvascolor 0,0,0 gør kanvassen sort. 0,0,0 er en RGB-kombination hvor alle værdier er sat til 0, hvilket resulterer i sort. +canvascolor 0,0,0 gør kanvassen sort. 0,0,0 er en RGB-kombination hvor alle værdier er sat til 0, hvilket resulterer i sort. -pencolor 255,0,0 sætter pennens farve til rød. 255,0,0 er en RGB-kombination hvor kun den røde værdi er sat til 255 (helt til) mens de andre (grøn og blå) er sat til 0 (helt fra), hvilket resulterer i en lys form for rød. +pencolor 255,0,0 sætter pennens farve til rød. 255,0,0 er en RGB-kombination hvor kun den røde værdi er sat til 255 (helt til) mens de andre (grøn og blå) er sat til 0 (helt fra), hvilket resulterer i en lys form for rød. -Hvis du ikke forstår farveværdierne, så sørg for at læse ordforklaringen på RGB-combinations +Hvis du ikke forstår farveværdierne, så sørg for at læse ordforklaringen på RGB-combinations -penwidth 5 sætter bredden (størrelsen) af pennen til 5 pixels. Fra ny af vil hver linje som skildpadden tegner have en tykkelse på 5, indtil vi ændrer penwidth til noget andet. +penwidth 5 sætter bredden (størrelsen) af pennen til 5 pixels. Fra ny af vil hver linje som skildpadden tegner have en tykkelse på 5, indtil vi ændrer penwidth til noget andet. -clear rydder kanvassen, det er alt den gør. +clear rydder kanvassen, det er alt den gør. -go 20,20 beder skildpadden om at gå til et bestemt sted på kanvassen. Talt fra det øverste venstre hjørne er dette sted 20 pixels fra venstre side, og 20 pixels fra toppen af kanvassen. Bemærk at når go kommandoen bruge vil skildpadden ikke tegne en linje. +go 20,20 beder skildpadden om at gå til et bestemt sted på kanvassen. Talt fra det øverste venstre hjørne er dette sted 20 pixels fra venstre side, og 20 pixels fra toppen af kanvassen. Bemærk at når go kommandoen bruge vil skildpadden ikke tegne en linje. -direction 135 sæt skildpaddens retning. turnleft og turnright kommandoerne ændrer skildpaddens vinkel startende fra dens nuværende retning. direction kommandoen ændrer skildpaddens vinkel fra nul, og er således ikke relativ til skildpaddens tidligere retning. +direction 135 sæt skildpaddens retning. turnleft og turnright kommandoerne ændrer skildpaddens vinkel startende fra dens nuværende retning. direction kommandoen ændrer skildpaddens vinkel fra nul, og er således ikke relativ til skildpaddens tidligere retning. -Efter retningskommandoen følger en masse forward og turnleft kommandoer. Disse kommandoer udfører den egentlige tegning. +Efter retningskommandoen følger en masse forward og turnleft kommandoer. Disse kommandoer udfører den egentlige tegning. -Tilsidst endnu en go kommando for at flytte skildpadden væk. +Tilsidst endnu en go kommando for at flytte skildpadden væk. -Sørg for at du følger link til referencen. Referencen forklarer hver kommando mere udførligt. +Sørg for at du følger link til referencen. Referencen forklarer hver kommando mere udførligt. @@ -254,36 +98,31 @@ Du skal igen skrive eller kopiere-indsætte koden i kodeeditoren, eller åbne -Simple Calculations +Simple Calculations Not yet written -Using Variables: creating 'number containers' +Using Variables: creating 'number containers' Not yet written -Using strings: creating 'text containers' +Using strings: creating 'text containers' Not yet written -Logic: asking the computer simple questions +Logic: asking the computer simple questions Not yet written -Recursion: the Turtle is using itself +Recursion: the Turtle is using itself Draw a maze for example diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/glossary.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/glossary.docbook index c6c6e7896ee..9dbde74d793 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/glossary.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/glossary.docbook @@ -1,406 +1,149 @@ -Ordforklaring +Ordforklaring -I dette kapitel vil du finde en forklaring på de fleste af de ualmindelige ord der bruges i håndbogen. +I dette kapitel vil du finde en forklaring på de fleste af de ualmindelige ord der bruges i håndbogen. -grader -Grader er en enhed derbruges til at måle vinkler og drejninger. En fuld omdrejning er 360 grader, det gør en halv omdrejning til 180 grader og en kvart omdrejning til 90 grader. Kommandoerne s turnleft, turnright og direction skal have inddata i grader. +grader +Grader er en enhed derbruges til at måle vinkler og drejninger. En fuld omdrejning er 360 grader, det gør en halv omdrejning til 180 grader og en kvart omdrejning til 90 grader. Kommandoerne s turnleft, turnright og direction skal have inddata i grader. -inddata og uddata fra kommandoer -Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle kommandoer giver uddata, nogle kommandoer bruger inddata og giver uddata og nogle kommandoer har hverken inddata eller uddata. -Nogle eksempler på kommandoer der kun har inddata er: +inddata og uddata fra kommandoer +Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle kommandoer giver uddata, nogle kommandoer bruger inddata og giver uddata og nogle kommandoer har hverken inddata eller uddata. +Nogle eksempler på kommandoer der kun har inddata er: forward 50 pencolor 255,0,0 print "goddag!" - forward kommandoen bruger 50 som inddata, forward skal bruge denne inddata for at vide hvor mange pixels den skal gå fremad. pencolor tager en farve som inddata og print tager en streng som inddata. Bemærk venligst at inddata også kan være en container. Det næste eksempel illustrerer dette: x = 50 + forward kommandoen bruger 50 som inddata, forward skal bruge denne inddata for at vide hvor mange pixels den skal gå fremad. pencolor tager en farve som inddata og print tager en streng som inddata. Bemærk venligst at inddata også kan være en container. Det næste eksempel illustrerer dette: x = 50 print x str = "goddag!" print str - + -Nu nogle eksempler på kommandoer med uddata: +Nu nogle eksempler på kommandoer med uddata: x = inputwindow "skriv venligst noget og tryk på o.k.... tak!" r = random 1,100 - inputwindow kommandoen tager en streng som inddata, og giver som uddata tallet eller strengen der indtastes. Som du ser bliver uddata fra inputwindow opbevaret i containeren x. random kommandoen giver også uddata. I dette tilfælde er uddata et tal mellem 1 og 100. Uddata fra random bliver igen opbevaret i en container der hedder r. Bemærk at containerne x og r ikke bliver brugt i eksempelkoden ovenfor. + inputwindow kommandoen tager en streng som inddata, og giver som uddata tallet eller strengen der indtastes. Som du ser bliver uddata fra inputwindow opbevaret i containeren x. random kommandoen giver også uddata. I dette tilfælde er uddata et tal mellem 1 og 100. Uddata fra random bliver igen opbevaret i en container der hedder r. Bemærk at containerne x og r ikke bliver brugt i eksempelkoden ovenfor. -Der er også kommandoer der hverken har brug for inddata eller giver uddata. Her er nogle eksempler: clear +Der er også kommandoer der hverken har brug for inddata eller giver uddata. Her er nogle eksempler: clear penup wrapon hide - + -intuitiv fremhævning -Dette er en funktion af &kturtle; der gør kodning endnu nemmere. Med intuitiv fremhævning får koden du skriver en farve der indikerer hvilken type kode det er. I den næste liste vil du finde de forskellige typer kode og den farve de får i kodeeditoren. -Forskellige typer kode og deres fremhævningsfarve +intuitiv fremhævning +Dette er en funktion af &kturtle; der gør kodning endnu nemmere. Med intuitiv fremhævning får koden du skriver en farve der indikerer hvilken type kode det er. I den næste liste vil du finde de forskellige typer kode og den farve de får i kodeeditoren.
+Forskellige typer kode og deres fremhævningsfarve -regulære kommandoer -mørkegrøn -De regulære kommandoer bliver beskrevet her. +regulære kommandoer +mørkegrøn +De regulære kommandoer bliver beskrevet her. -udførselskontrol -sort (fed) -De specielle kommandoer der kontrollere udførslen, læs mere om dem her. +udførselskontrol +sort (fed) +De specielle kommandoer der kontrollere udførslen, læs mere om dem her. -kommentarer -mørkegul -Linjer der er kommenteret starter med et kommentar-tegn (#). Disse linjer ignoreres når koden køres. Kommentarer tillader programmøren at forklare en smule om sin kode eller de kan bruges til midlertidigt at forhindre en bestemt del af kode i at blive kørt. +kommentarer +mørkegul +Linjer der er kommenteret starter med et kommentar-tegn (#). Disse linjer ignoreres når koden køres. Kommentarer tillader programmøren at forklare en smule om sin kode eller de kan bruges til midlertidigt at forhindre en bestemt del af kode i at blive kørt. -parenteser [, ] -lysegrøn (fed) -Parenteser bruges til at gruppere dele af kode. Parenteser bruges ofte sammen med udførselskontrol. +parenteser [, ] +lysegrøn (fed) +Parenteser bruges til at gruppere dele af kode. Parenteser bruges ofte sammen med udførselskontrol. -learn kommandoen -lysegrøn (fed) -learn kommandoen bruges til at lave nye kommandoer. +learn kommandoen +lysegrøn (fed) +learn kommandoen bruges til at lave nye kommandoer. -tal -blå -Tal, ja det er der ikke så meget at sige om. +tal +blå +Tal, ja det er der ikke så meget at sige om. -strenge -mørkerød -Heller ikke så meget at sige om (tekst)strenge, bortset fra at de altid starter og slutter med dobbeltcitationstegnet ("). +strenge +mørkerød +Heller ikke så meget at sige om (tekst)strenge, bortset fra at de altid starter og slutter med dobbeltcitationstegnet ("). -matematiske tegn -grå -Dette er de matematiske tegn: +, -, *, /, (, and ). Læs mere om dem her. +matematiske tegn +grå +Dette er de matematiske tegn: +, -, *, /, (, and ). Læs mere om dem her. -spørgsmålstegn -blå (fed) -Læs mere om spørgsmål her. +spørgsmålstegn +blå (fed) +Læs mere om spørgsmål her. -spørgsmåls tdelisterord -lyserød -Læs mere om spørgsmålsklisterord (and, or, not) her. +spørgsmåls tdelisterord +lyserød +Læs mere om spørgsmålsklisterord (and, or, not) her. -regulær tekst -sort - +regulær tekst +sort +
- + -pixels -En pixel er en prik på skærmen, et billedpunkt. Hvis du kigger meget tæt vil du se at din skærm bruger pixels. Alle billeder på skærmen er bygget med disse pixels. En pixel er det mindste der kan tenges på skærmen. -En masse kommandoer behøver en mængde af pixels som inddata, disse kommandoer er: forward, backward, go, gox, goy, canvassize og penwidth. +pixels +En pixel er en prik på skærmen, et billedpunkt. Hvis du kigger meget tæt vil du se at din skærm bruger pixels. Alle billeder på skærmen er bygget med disse pixels. En pixel er det mindste der kan tenges på skærmen. +En masse kommandoer behøver en mængde af pixels som inddata, disse kommandoer er: forward, backward, go, gox, goy, canvassize og penwidth. -RGB-kombinationer (farvekoder) -RGB -kombinationer bruges til at beskrive farver. R står for rød, G står for grøn og B står for blå. Et eksempel på en RGB kombination er 255,0,0, den første røde værdi er 255 og de andre er 0. Dette giver en lys rød farve. Hver værdi af en RGB kombination skal være i området 0 til 255. Her er en lille liste af nogle ofte brugte farver: -Ofte brugte RGB-kombinationer +RGB-kombinationer (farvekoder) +RGB -kombinationer bruges til at beskrive farver. R står for rød, G står for grøn og B står for blå. Et eksempel på en RGB kombination er 255,0,0, den første røde værdi er 255 og de andre er 0. Dette giver en lys rød farve. Hver værdi af en RGB kombination skal være i området 0 til 255. Her er en lille liste af nogle ofte brugte farver:
+Ofte brugte RGB-kombinationer -0,0,0sort -255,255,255hvid -255,0,0rød -150,0,0mørkerød -0,255,0grøn -0,0,255blå -0,255,255lyseblå -255,0,255lyserød -255,255,0gul +0,0,0sort +255,255,255hvid +255,0,0rød +150,0,0mørkerød +0,255,0grøn +0,0,255blå +0,255,255lyseblå +255,0,255lyserød +255,255,0gul
 -For nemt at finde RGB-kombinationerne for en farve skulle du prøve farvevælgeren! Du kan finde farvevælgeren her: VærktøjerFarvevælger. -To kommandoer bruger en RGB-kombination som inddata, disse kommandoer er: canvascolor og pencolor. +For nemt at finde RGB-kombinationerne for en farve skulle du prøve farvevælgeren! Du kan finde farvevælgeren her: VærktøjerFarvevælger. +To kommandoer bruger en RGB-kombination som inddata, disse kommandoer er: canvascolor og pencolor. -sprite -En sprite er et lille billede der kan flyttes rundt på skærmen. Vores elskede skildpadde er for eksempel en sprite. -Bemærk: I denne udgave af &kturtle; kan skildpadden ikke ændres til noget andet. I fremtidige udgaver vil du kunne gøre dette.] +sprite +En sprite er et lille billede der kan flyttes rundt på skærmen. Vores elskede skildpadde er for eksempel en sprite. +Bemærk: I denne udgave af &kturtle; kan skildpadden ikke ændres til noget andet. I fremtidige udgaver vil du kunne gøre dette.] -ombrydning -Ombrydning er det der sker når skildpadden tegner noget der er for stort til at passe på kanvassen og wrapping er slået til. Dette er det der sker når wrapping er slået til Et eksempel på wrapping Når skildpadden kommer til en kant på kanvassen vil den øjeblikkeligt blive taget til den modsatte kant så den kan fortsætte sin bevægelse. På den måde vil skildpadden altid forblive på skærmen når den flyttes. Detter sker når ombrydning er slået til. -Wrapping kan slås til og fra med kommandoerne wrapon og wrapoff. Når &kturtle; starter er ombrydning (wrapping) slået til som standard. +ombrydning +Ombrydning er det der sker når skildpadden tegner noget der er for stort til at passe på kanvassen og wrapping er slået til. Dette er det der sker når wrapping er slået til Et eksempel på wrapping Når skildpadden kommer til en kant på kanvassen vil den øjeblikkeligt blive taget til den modsatte kant så den kan fortsætte sin bevægelse. På den måde vil skildpadden altid forblive på skærmen når den flyttes. Detter sker når ombrydning er slået til. +Wrapping kan slås til og fra med kommandoerne wrapon og wrapoff. Når &kturtle; starter er ombrydning (wrapping) slået til som standard. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/index.docbook index 49bf4e8e38b..e06bc70c840 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/index.docbook @@ -5,8 +5,7 @@ - + @@ -17,188 +16,77 @@ -&kturtle;-håndbogen +&kturtle;-håndbogen -Cies Breijs
cies AT kde DOT nl
+Cies Breijs
cies AT kde DOT nl
 -Anne-Marie Mahfouf
annma AT kde DOT org
+Anne-Marie Mahfouf
annma AT kde DOT org
 -Erik KjærPedersen
erik@binghamton.edu
 +Erik KjærPedersen
erik@binghamton.edu
 -2004 -Cies Breijs +2004 +Cies Breijs -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-12-10 -0.6 +2005-12-10 +0.6 -&kturtle; er et uddannende programmeringsmiljø der bruger &logo; programmeringssproget. Det der entydigt kvalificerer LOGO er at programmeringskommandoer er oversat til 'programmørens' sprog så han/hun kan programmere på sit indfødte sprog. +&kturtle; er et uddannende programmeringsmiljø der bruger &logo; programmeringssproget. Det der entydigt kvalificerer LOGO er at programmeringskommandoer er oversat til 'programmørens' sprog så han/hun kan programmere på sit indfødte sprog. -KDE -tdeedu -Kturtle -uddannelse -sprog -indfødt -Programmering -kode -&logo; -instruktioner -skildpadde +KDE +tdeedu +Kturtle +uddannelse +sprog +indfødt +Programmering +kode +&logo; +instruktioner +skildpadde -Indledning +Indledning -&kturtle; er et uddannende programmeringsmiljø der bruger &logo; programmeringssproget. Formålet for &kturtle; er at gøre programmering så nemt og tilgængeligt som muligt. Dette gør &kturtle; passende for at lære børn basal matematik, geometri og... programmering. Kommandoerne der bruges til at programmere er i samme stil som &logo; programmeringssproget. Den entydige egenskab som &logo;-programmeringssproget har er at kommandoerne ofte er oversat til det sprog programmøren taler. +&kturtle; er et uddannende programmeringsmiljø der bruger &logo; programmeringssproget. Formålet for &kturtle; er at gøre programmering så nemt og tilgængeligt som muligt. Dette gør &kturtle; passende for at lære børn basal matematik, geometri og... programmering. Kommandoerne der bruges til at programmere er i samme stil som &logo; programmeringssproget. Den entydige egenskab som &logo;-programmeringssproget har er at kommandoerne ofte er oversat til det sprog programmøren taler. -&kturtle; er navngivet efter skildpadden der spiller en central rolle i programmeringsmiljøet. Brugeren programmerer skildpadden, ved brug af &logo;-kommandoer, til at tegne et billede på kanvassen. +&kturtle; er navngivet efter skildpadden der spiller en central rolle i programmeringsmiljøet. Brugeren programmerer skildpadden, ved brug af &logo;-kommandoer, til at tegne et billede på kanvassen. -&kturtle;'s egenskaber -&kturtle; har nogle gode funktioner der gør det nemt at starte med at programmere. Her ser du nogle af de vigtigste af &kturtle;'s egenskaber: -En integreret &logo;-fortolker (ingen ekstra afhængigheder) der bruger &XML;-filer for kommandooversættelserne, understøtter brugerdefinerede funktioner og dynamisk typeskift. -Udførslen kan gøres langsommere, holde pause eller blive standset når som helst. -En kraftfull editor for &logo;-kommandoer med intuitiv syntaksfarvelægning, linjenummerering med mere. -Kanvassen kan gemmes som et billede eller udskrives -Kanvassen har en brydningstilstand (som bruges som standard) så skildpadden ikke så let bliver væk. -Sammenhængshjælp for alle &logo;-kommandoer, tryk blot på F2. -&logo;-kommandoerne er fuldt ud oversættelige (for øjeblikket er kun brasiliansk portugisisk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, slovensk, serbisk (cyrillisk og latin), spansk og svensk i &kde;). -En fejldialog der henviser fejlmeddelelsen til fejlene i programmet. -Simplificeret programmeringsterminologi. -Fuldskærmstilstand. -Mange integrerede internationaliserede eksempel logo-programmer gør det nemt at komme i gang. +&kturtle;'s egenskaber +&kturtle; har nogle gode funktioner der gør det nemt at starte med at programmere. Her ser du nogle af de vigtigste af &kturtle;'s egenskaber: +En integreret &logo;-fortolker (ingen ekstra afhængigheder) der bruger &XML;-filer for kommandooversættelserne, understøtter brugerdefinerede funktioner og dynamisk typeskift. +Udførslen kan gøres langsommere, holde pause eller blive standset når som helst. +En kraftfull editor for &logo;-kommandoer med intuitiv syntaksfarvelægning, linjenummerering med mere. +Kanvassen kan gemmes som et billede eller udskrives +Kanvassen har en brydningstilstand (som bruges som standard) så skildpadden ikke så let bliver væk. +Sammenhængshjælp for alle &logo;-kommandoer, tryk blot på F2. +&logo;-kommandoerne er fuldt ud oversættelige (for øjeblikket er kun brasiliansk portugisisk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, slovensk, serbisk (cyrillisk og latin), spansk og svensk i &kde;). +En fejldialog der henviser fejlmeddelelsen til fejlene i programmet. +Simplificeret programmeringsterminologi. +Fuldskærmstilstand. +Mange integrerede internationaliserede eksempel logo-programmer gør det nemt at komme i gang. @@ -216,123 +104,46 @@ -Medvirkende og licens - -&kturtle; -Program ophavsret 2003-2005 Cies Breijs cies AT kde DOT nl -Bidragydere: -Kodningshjælp, editor-part: &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Medvirkende og licens + +&kturtle; +Program ophavsret 2003-2005 Cies Breijs cies AT kde DOT nl +Bidragydere: +Kodningshjælp, editor-part: &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Forfatter til WSBASIC (http://wsbasic.sourceforge.net) som er basis for fortolkeren i &kturtle;: Walter Schreppers Walter DOT Schreppers AT ua DOT ac DOT be +Forfatter til WSBASIC (http://wsbasic.sourceforge.net) som er basis for fortolkeren i &kturtle;: Walter Schreppers Walter DOT Schreppers AT ua DOT ac DOT be -Tyske datafiler: Matthias Meßmer bmlmessmer AT web DOT de +Tyske datafiler: Matthias Meßmer bmlmessmer AT web DOT de -Tyske datafiler: Burkhard Lück lueck AT hube-lueck DOT de +Tyske datafiler: Burkhard Lück lueck AT hube-lueck DOT de -Svenske datafiler: Stefan Asserhäll stefan DOT asserhal AT telia DOT com +Svenske datafiler: Stefan Asserhäll stefan DOT asserhal AT telia DOT com -Slovenske datafiler: Jure Repinc jlp@holodeck1.com +Slovenske datafiler: Jure Repinc jlp@holodeck1.com -Serbiske (cyrilliske og latinske) datafiler: Chusslove Illich caslav.ilic@gmx.net +Serbiske (cyrilliske og latinske) datafiler: Chusslove Illich caslav.ilic@gmx.net -Italienske datafiler: Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it +Italienske datafiler: Pino Toscano toscano.pino@tiscali.it -Engelske GB datafiler: Andy Potter A.J.Potter@rhul.ac.uk +Engelske GB datafiler: Andy Potter A.J.Potter@rhul.ac.uk -Spanske datafiler: Rafael Beccar rafael.beccar@kdemail.net +Spanske datafiler: Rafael Beccar rafael.beccar@kdemail.net -Brasiliansk portugisiske datafiler: Riverson Rios riverson@ccv.ufc.br +Brasiliansk portugisiske datafiler: Riverson Rios riverson@ccv.ufc.br -Norske datafiler, Nynorske og Bokmål: Karl Ove Hufthammer karl@huftis.org +Norske datafiler, Nynorske og Bokmål: Karl Ove Hufthammer karl@huftis.org -Fortolker for cyrillisk støtte: Albert Astals Cid astals11@terra.es +Fortolker for cyrillisk støtte: Albert Astals Cid astals11@terra.es -Dokumentation ophavsret 2004 -Cies Breijs cies AT kde DOT nl -&Anne-Marie.Mahfouf; annma AT kde DOT org -Nogle korrekturlæsningsændringer ved &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +Dokumentation ophavsret 2004 +Cies Breijs cies AT kde DOT nl +&Anne-Marie.Mahfouf; annma AT kde DOT org +Nogle korrekturlæsningsændringer ved &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; -Opdateret oversættelse af hvordan og nogle korrekturlæsninger ved Andrew Coles andrew_coles AT yahoo DOT co DOT uk +Opdateret oversættelse af hvordan og nogle korrekturlæsninger ved Andrew Coles andrew_coles AT yahoo DOT co DOT uk @@ -343,17 +154,14 @@ -Installation +Installation -Hvordan man får fat på &kturtle; +Hvordan man får fat på &kturtle; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/programming-reference.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/programming-reference.docbook index 692994ad4ed..457c11915fc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/programming-reference.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/programming-reference.docbook @@ -1,179 +1,58 @@ -&kturtle;'s &logo; programmeringsreference -Dette er en reference til &kturtle;s &logo;. I dette kapitel næver vi kort alle forskellige instruktionstyper. Derefter forklares alle kommandoer i en af gangen. Herefter følger forklaringer af beholdare, math, spørgsmål og kommandoer til at styre kørslen. Tilsidst vises hvordan du kan oprette dine egne kommandoer med learn. +&kturtle;'s &logo; programmeringsreference +Dette er en reference til &kturtle;s &logo;. I dette kapitel næver vi kort alle forskellige instruktionstyper. Derefter forklares alle kommandoer i en af gangen. Herefter følger forklaringer af beholdare, math, spørgsmål og kommandoer til at styre kørslen. Tilsidst vises hvordan du kan oprette dine egne kommandoer med learn. -Forskellige instruktionstyper -Som i alle sprog har Logo forskellige typer af ord og symboler. Her forklares kortfattet forskellen mellem typerne. +Forskellige instruktionstyper +Som i alle sprog har Logo forskellige typer af ord og symboler. Her forklares kortfattet forskellen mellem typerne. -Kommandoer -Ved brug af kommandoerne beder du &kturtle; om at gøre noget. Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle giver uddata. # forward er en kommando som behøver inddata, i dette tilfælde tallet 100: +Kommandoer +Ved brug af kommandoerne beder du &kturtle; om at gøre noget. Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle giver uddata. # forward er en kommando som behøver inddata, i dette tilfælde tallet 100: forward 100 -For en detaljeret oversigt over alle kommandoer som &kturtle; understøtter, se her. +For en detaljeret oversigt over alle kommandoer som &kturtle; understøtter, se her. -Tal -Formodentlig ved du allerede en hel del om tal. Måden som tal bruges i &kturtle; er ikke særlig anderledes end i sprog eller matematik. -Vi har de såkaldte naturlige tal: 0, 1, 2, 3, 4, 5, osv. De negative tal: -1, -2, -3, osv. Og tal med decimaler eller decimaltal, for eksempel: 0,1, 3,14, 33,3333, -5,05, -1,0. -Tal kan bruges i matematiske beregninger og spørgsmål. De kan også placeres i containere. -Tal er fremhævede med blåt i kodeditoren. +Tal +Formodentlig ved du allerede en hel del om tal. Måden som tal bruges i &kturtle; er ikke særlig anderledes end i sprog eller matematik. +Vi har de såkaldte naturlige tal: 0, 1, 2, 3, 4, 5, osv. De negative tal: -1, -2, -3, osv. Og tal med decimaler eller decimaltal, for eksempel: 0,1, 3,14, 33,3333, -5,05, -1,0. +Tal kan bruges i matematiske beregninger og spørgsmål. De kan også placeres i containere. +Tal er fremhævede med blåt i kodeditoren. -Strenge -Først et eksempel: +Strenge +Først et eksempel: skriv "Goddag, jeg er en streng." - I dette eksempel er print en kommando, mens "Goddag, jeg er en streng." er en streng. Strenge begynder og slutter med tegnet ". Det er disse tegn som gør at &kturtle; véd at det er en streng. -Strenge kan placeres i containere, men de kan ikke bruges i matematiske beregninger eller i spørgsmål. -Strenge fremhæves med mørkerødt i kodeditoren. + I dette eksempel er print en kommando, mens "Goddag, jeg er en streng." er en streng. Strenge begynder og slutter med tegnet ". Det er disse tegn som gør at &kturtle; véd at det er en streng. +Strenge kan placeres i containere, men de kan ikke bruges i matematiske beregninger eller i spørgsmål. +Strenge fremhæves med mørkerødt i kodeditoren. -Navne -Når du bruger programsproget &logo; laver du nye ting. Hvis du skriver et program har du ofte brug for containere og sommetider har du brug for learn for at oprette nye kommandoer. Når du laver en container eller en ny kommando med learn skal du angive et navn. -Du kan vælge et hvilket som helst navn, under forudsætning af at det ikke allerede har en betydning. Du kan for eksempel ikke navngive en container forward, eftersom dette navn allerede bruges til en kommando, og allerede har en betydning. +Navne +Når du bruger programsproget &logo; laver du nye ting. Hvis du skriver et program har du ofte brug for containere og sommetider har du brug for learn for at oprette nye kommandoer. Når du laver en container eller en ny kommando med learn skal du angive et navn. +Du kan vælge et hvilket som helst navn, under forudsætning af at det ikke allerede har en betydning. Du kan for eksempel ikke navngive en container forward, eftersom dette navn allerede bruges til en kommando, og allerede har en betydning. # Her bruges forward som en container, men det har allerede en betydning, # altså forårsager dette et fejl: forward = 20 # Dette virker: forward 20 - Navne kan kun indeholde bogstaver, tal og understregninger (_), og de skal begynde med et bogstav. -Læs gerne dokumentationen om containere og kommandoen learn for en bedre forklaring og flere eksempler. + Navne kan kun indeholde bogstaver, tal og understregninger (_), og de skal begynde med et bogstav. +Læs gerne dokumentationen om containere og kommandoen learn for en bedre forklaring og flere eksempler. -Tilknytninger -Tilknytninger udføres med tegnet =. I programmeringssprog er det bedre ikke at udtale et enkelt = som 'er lig med' men som 'bliver'. Udtrykket 'er lig med' er m ere passende for ==, som er et spørgsmål. -Tilknytninger bruges i almindelighed af to grunde: (1) for at tilføje indhold til containere, og (2) for at ændre indholdet i en beholder. For eksempel: x = 10 +Tilknytninger +Tilknytninger udføres med tegnet =. I programmeringssprog er det bedre ikke at udtale et enkelt = som 'er lig med' men som 'bliver'. Udtrykket 'er lig med' er m ere passende for ==, som er et spørgsmål. +Tilknytninger bruges i almindelighed af to grunde: (1) for at tilføje indhold til containere, og (2) for at ændre indholdet i en beholder. For eksempel: x = 10 # Containeren x indeholder nu tallet 10. W = "Min alder er: " # Containeren W indeholder nu "Min alder er: ". @@ -181,805 +60,359 @@ W = "Min alder er: " print W + x -For flere eksempler, se afsnittet om containere. +For flere eksempler, se afsnittet om containere. -Matematiske symboler -&kturtle; understøtter alle grundlæggende matematiske symboler: addere (+), subtrahere (-), multiplicere (*), dividere (/) og parenteser ( og ). -For en fuldstændig forklaring og flere eksempler, se afsnittet om matematiske beregninger. +Matematiske symboler +&kturtle; understøtter alle grundlæggende matematiske symboler: addere (+), subtrahere (-), multiplicere (*), dividere (/) og parenteser ( og ). +For en fuldstændig forklaring og flere eksempler, se afsnittet om matematiske beregninger. -Spørgsmål -Vi kan stille enkle spørgsmål hvor svaret er 'sand' eller 'falsk'. -At bruge spørgsmål beskrives udførligt i afsnittet om spørgsmål. +Spørgsmål +Vi kan stille enkle spørgsmål hvor svaret er 'sand' eller 'falsk'. +At bruge spørgsmål beskrives udførligt i afsnittet om spørgsmål. -Spørgsmål tdelister-ord -Spørgsmål kan klistres sammen med såkaldte 'tdelisterord'. Klisterordene er og, eller, og det specielle tdelisterord ikke. -Brug af tdelisterord i spørgsmål forklares i afsnittet om tdelisterord i spørgsmål. +Spørgsmål tdelister-ord +Spørgsmål kan klistres sammen med såkaldte 'tdelisterord'. Klisterordene er og, eller, og det specielle tdelisterord ikke. +Brug af tdelisterord i spørgsmål forklares i afsnittet om tdelisterord i spørgsmål. -Kommentarer -Kommentarer er linjer som begynder med tegnet #. For eksempel: +Kommentarer +Kommentarer er linjer som begynder med tegnet #. For eksempel: # Dette er en kommentar! print "Dette er ikke en kommentar" # Foregående linje er ikke en kommentar, men den næste linje er det: # print "Dette er ikke en kommentar" - Vi kan tilføje kommentarer til koden, som vi selv og andre kan læse. Kommentarer bruges for at: (1) tilføje en kort beskrivelse af programmet, (2) forklare hvordan et kodeafsnit virker hvis det er svært at forstå, og (3) til at 'kommentere væk' kodelinjer som (midlertidigt) skal ignoreres (se sidste linje i eksemplet). -Kommentarlinjer er fremhævede med mørkegult i kodeditoren. + Vi kan tilføje kommentarer til koden, som vi selv og andre kan læse. Kommentarer bruges for at: (1) tilføje en kort beskrivelse af programmet, (2) forklare hvordan et kodeafsnit virker hvis det er svært at forstå, og (3) til at 'kommentere væk' kodelinjer som (midlertidigt) skal ignoreres (se sidste linje i eksemplet). +Kommentarlinjer er fremhævede med mørkegult i kodeditoren. -Kommandoer -Ved brug af kommandoerne beder du &kturtle; om at gøre noget. Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle giver uddata. I dette afsnit forklarer vi alle kommandoerne der kan bruges i &kturtle;. Bemærk venligst at alle indbyggede kommandoer som vi diskuterer her er fremhævede med mørkegrønt i kodeeditoren. Dette kan hjælpe dig med at se dem. +Kommandoer +Ved brug af kommandoerne beder du &kturtle; om at gøre noget. Nogle kommandoer har brug for inddata, nogle giver uddata. I dette afsnit forklarer vi alle kommandoerne der kan bruges i &kturtle;. Bemærk venligst at alle indbyggede kommandoer som vi diskuterer her er fremhævede med mørkegrønt i kodeeditoren. Dette kan hjælpe dig med at se dem. -Flyt skildpadden -Der er adskillige kommandoer til at flytte skildpadden rundt på skærmen. +Flyt skildpadden +Der er adskillige kommandoer til at flytte skildpadden rundt på skærmen. - forward (fw) + forward (fw) - - forward - forward X -forward flytter skildpadden X pixels fremad. Når pennen er nede vil skildpadden efterlade et spor. forward kan forkortes til fw + + forward + forward X +forward flytter skildpadden X pixels fremad. Når pennen er nede vil skildpadden efterlade et spor. forward kan forkortes til fw - backward (bw) + backward (bw) - - backward - backward X -backward flytter skildpadden X pixels tilbage. Når pennen er nede vil skildpadden efterlade et spor. backward kan forkortes til bw + + backward + backward X +backward flytter skildpadden X pixels tilbage. Når pennen er nede vil skildpadden efterlade et spor. backward kan forkortes til bw - turnleft (tl) + turnleft (tl) - - turnleft - turnleft X -turnleft beder skildpadden om at dreje X grader til venstre. turnleft kan forkortes til tl. + + turnleft + turnleft X +turnleft beder skildpadden om at dreje X grader til venstre. turnleft kan forkortes til tl. - turnright (tr) + turnright (tr) - - turnright - turnright X -turnright beder skildpadden om at dreje X grader til højre. turnleft kan forkortes til tr. + + turnright + turnright X +turnright beder skildpadden om at dreje X grader til højre. turnleft kan forkortes til tr. - direction (dir) + direction (dir) - - direction - direction X -direction sætter skildpaddens retning til X grader talt ud fra nul, og således ikke relativ til skildpaddens tidligere retning. direction kan forkortes til dir. + + direction + direction X +direction sætter skildpaddens retning til X grader talt ud fra nul, og således ikke relativ til skildpaddens tidligere retning. direction kan forkortes til dir. - center + center - - center - center -center flytter skildpadden til centrum for kanvassen. + + center + center +center flytter skildpadden til centrum for kanvassen. - go + go - - go - go X,Y -go beder skildpadden om at gå til et betsemt sted på kanvassen. Dette sted er X pixels fra venstre side af kanvassen, og Y pixels fra toppen af kanvassen. Bemærk at ved brug af go kommandoen vil skildpadden ikke tenge en linje. + + go + go X,Y +go beder skildpadden om at gå til et betsemt sted på kanvassen. Dette sted er X pixels fra venstre side af kanvassen, og Y pixels fra toppen af kanvassen. Bemærk at ved brug af go kommandoen vil skildpadden ikke tenge en linje. - gox + gox - - gox - gox X -gox brug af denne kommando vil få skildpadden til at flytte til X pixels fra venstre side af kanvassen mens den forbliver på samme højde. + + gox + gox X +gox brug af denne kommando vil få skildpadden til at flytte til X pixels fra venstre side af kanvassen mens den forbliver på samme højde. - goy + goy - - goy - goy Y -goy brug af denne kommando vil få skildpadden til at flytte til X pixels fra toppen af kanvassen mens afstanden til venstre side er uforandret. + + goy + goy Y +goy brug af denne kommando vil få skildpadden til at flytte til X pixels fra toppen af kanvassen mens afstanden til venstre side er uforandret. -Skildpadden har en pen -Skildpadden har en pen, der tegner en linje når skildpadden flyttes. Der er nogle få kommandoer til at kontrollere pennen. I dette afsnit forklarer vi disse kommandoer. +Skildpadden har en pen +Skildpadden har en pen, der tegner en linje når skildpadden flyttes. Der er nogle få kommandoer til at kontrollere pennen. I dette afsnit forklarer vi disse kommandoer. - penup (pu) + penup (pu) - - penup - penup -pendown trykker pennen ned på kanvassen. Når pennen er down på kanvassen vil en linje blive tegnet når skildpadden bevæger sig. Se også penup. + + penup + penup +pendown trykker pennen ned på kanvassen. Når pennen er down på kanvassen vil en linje blive tegnet når skildpadden bevæger sig. Se også penup. - pendown (pd) + pendown (pd) - - pendown - pendown -pendown trykker pennen ned på kanvassen. Når pennen er down på kanvassen vil en linje blive tegnet når skildpadden bevæger sig. Se også penup. pendown kan forkortes til pd. + + pendown + pendown +pendown trykker pennen ned på kanvassen. Når pennen er down på kanvassen vil en linje blive tegnet når skildpadden bevæger sig. Se også penup. pendown kan forkortes til pd. - penwidth (pw) + penwidth (pw) - - penwidth - penwidth X -penwidth sætter pennens bredde (linjebredden) til mængden X pixels. penwidth kan forkortes til pw. + + penwidth + penwidth X +penwidth sætter pennens bredde (linjebredden) til mængden X pixels. penwidth kan forkortes til pw. - pencolor (pc) + pencolor (pc) - - pencolor - pencolor R,G,B -pencolor sætter pennens farve. pencolor tager en RGB kombination som inddata. pencolor kan forkortes til pc. + + pencolor + pencolor R,G,B +pencolor sætter pennens farve. pencolor tager en RGB kombination som inddata. pencolor kan forkortes til pc. -Kommandoer til at kontrollere kanvassen -Der er adskillige kommandoer til at kontrollere kanvassen. +Kommandoer til at kontrollere kanvassen +Der er adskillige kommandoer til at kontrollere kanvassen. - canvassize (cs) + canvassize (cs) - canvassize - canvassize X,Y -Med kommandoen canvassize kan du sætte størrelsen af kanvassen. Den tager X og Y som inddata, hvor X er den nye kanvas' bredde i pixels, og Y den nye højde for kanvassen i pixels. canvassize kan forkortes til cs. + canvassize + canvassize X,Y +Med kommandoen canvassize kan du sætte størrelsen af kanvassen. Den tager X og Y som inddata, hvor X er den nye kanvas' bredde i pixels, og Y den nye højde for kanvassen i pixels. canvassize kan forkortes til cs. - canvascolor (cc) + canvascolor (cc) - - canvascolor - canvascolor R,G,B -canvascolor sætter farven for kanvassen. canvascolor tager en RGB combination som inddata. canvascolor kan forkortes til cc. + + canvascolor + canvascolor R,G,B +canvascolor sætter farven for kanvassen. canvascolor tager en RGB combination som inddata. canvascolor kan forkortes til cc. - wrapon + wrapon - - wrapon - wrapon -Med kommandoen wrapon kan du slå ombrydning til for kanvassen. Se venligst ordforklaringen hvis du ønsker at vide hvad ombrydning er. + + wrapon + wrapon +Med kommandoen wrapon kan du slå ombrydning til for kanvassen. Se venligst ordforklaringen hvis du ønsker at vide hvad ombrydning er. - wrapoff + wrapoff - - wrapoff - wrapoff -Med kommandoen wrapoff kan du slå ombrydning fra for kanvassen. Dette betyder at skildpadden kan flytte væk fra kanvassen og fare vild. Se venligst ordforklaringen hvis du ønsker at vide hvad ombrydning er. + + wrapoff + wrapoff +Med kommandoen wrapoff kan du slå ombrydning fra for kanvassen. Dette betyder at skildpadden kan flytte væk fra kanvassen og fare vild. Se venligst ordforklaringen hvis du ønsker at vide hvad ombrydning er. -Kommandoer til at rydde op -Der er to kommandoer til at rydde op på kanvassen efter du har rodet. +Kommandoer til at rydde op +Der er to kommandoer til at rydde op på kanvassen efter du har rodet. - clear (cr) + clear (cr) - - clear - clear -Med clear kan du rydde alle tegninger væk fra kanvassen. Alt andet forbliver: positionen og vinklen for skildpadden, kanvasfarven, skildpaddens synlighed og kanvassens størrelse. clear kan forkortes til cr. + + clear + clear +Med clear kan du rydde alle tegninger væk fra kanvassen. Alt andet forbliver: positionen og vinklen for skildpadden, kanvasfarven, skildpaddens synlighed og kanvassens størrelse. clear kan forkortes til cr. - reset + reset - - reset - reset -reset rydder meget mere gennemgribende op end kommandoen clear. Efter en reset kommando er alt som lige efter du netop startede &kturtle;. Skildpadden er lige i midten af skærmen, kanvasfarven er hvis og skildpadden tegner en sort linje på kanvassen. + + reset + reset +reset rydder meget mere gennemgribende op end kommandoen clear. Efter en reset kommando er alt som lige efter du netop startede &kturtle;. Skildpadden er lige i midten af skærmen, kanvasfarven er hvis og skildpadden tegner en sort linje på kanvassen. -Skildpadden er en sprite -Først en kort forklaring af hvad en sprite er: en sprite er et lille billede der kan flyttes rundt på skærmen, ligesom vi man ofte ser i computer-spil. For mere info se ordforklaringen om sprite). -Herefter vil du finde et fuldt overblik over alle kommandoer til at arbejde med sprite. -[Denne udgave af &kturtle; understøtter endnu ikke brugen af sprite bortset fra skildpadden. I fremtidige udgaver vil du kunne ændre skildpadden til noget du selv har designet.] +Skildpadden er en sprite +Først en kort forklaring af hvad en sprite er: en sprite er et lille billede der kan flyttes rundt på skærmen, ligesom vi man ofte ser i computer-spil. For mere info se ordforklaringen om sprite). +Herefter vil du finde et fuldt overblik over alle kommandoer til at arbejde med sprite. +[Denne udgave af &kturtle; understøtter endnu ikke brugen af sprite bortset fra skildpadden. I fremtidige udgaver vil du kunne ændre skildpadden til noget du selv har designet.] - show + show - - show (ss) - show -show gør skildpadden synlig igen efter den har været skjult. show kan forkortes til ss. + + show (ss) + show +show gør skildpadden synlig igen efter den har været skjult. show kan forkortes til ss. - hide (sh) + hide (sh) - - hide - hide -hide skjuler skildpadden. Dette kan bruges hvis skildpadden ikke passer ind i din tegning. hide kan forkortes til sh. + + hide + hide +hide skjuler skildpadden. Dette kan bruges hvis skildpadden ikke passer ind i din tegning. hide kan forkortes til sh. -Kan skildpadderne skrive? -Svaret er: ja. Skildpaddenkan skrive, han skiver næsten alt det du beder den om at skrive. +Kan skildpadderne skrive? +Svaret er: ja. Skildpaddenkan skrive, han skiver næsten alt det du beder den om at skrive. - print + print - - print - print X -print-kommandoen bruges til atbede skildpadden om at skrive noget på kanvassen. print tager tal og strenge som inddata. Du kan print forskellige tal og strenge ved at bruge +-symbolet. Se et lille eksempel her: year = 2003 + + print + print X +print-kommandoen bruges til atbede skildpadden om at skrive noget på kanvassen. print tager tal og strenge som inddata. Du kan print forskellige tal og strenge ved at bruge +-symbolet. Se et lille eksempel her: year = 2003 author = "Cies" print author + " startede KTurtle-projektet i " + year + " og nyder stadig at arbejde med det!" - + - fontsize + fontsize - - fontsize - fontsize X -fontsize sætter skriftens størrelse der bruges af print. fontsize tager inddata der skal være et tal. Størrelsen sættes i pixels. + + fontsize + fontsize X +fontsize sætter skriftens størrelse der bruges af print. fontsize tager inddata der skal være et tal. Størrelsen sættes i pixels. -En kommando der ruller en terning for dig -Der er en kommando som ruller terninger for dig. Den kaldes random, og er meget nyttig til at få uforudsete resultater. +En kommando der ruller en terning for dig +Der er en kommando som ruller terninger for dig. Den kaldes random, og er meget nyttig til at få uforudsete resultater. - - tilfældig - random X,Y -random er en kommando der bruger inddata og giver uddata. Som inddata kræves to tal, det første (X) sætter minimum for uddata, det andet (Y) sætter maksimum. Uddata er et tilfældigt valgt tal der er større end eller lig med minimum og mindre end eller lig med maksimum. Her er el lille eksempel: + + tilfældig + random X,Y +random er en kommando der bruger inddata og giver uddata. Som inddata kræves to tal, det første (X) sætter minimum for uddata, det andet (Y) sætter maksimum. Uddata er et tilfældigt valgt tal der er større end eller lig med minimum og mindre end eller lig med maksimum. Her er el lille eksempel: repeat 500 [ x = random 1,20 forward x turnleft 10 - x ] - Brug af random-kommandoen kan tilføje lidt kaos til dit program. + Brug af random-kommandoen kan tilføje lidt kaos til dit program. -Input og tilbagemelding gennem dialoger -En dialog er et lille vindue der giver noget tilbagemelding eller beder om noget input. &kturtle; har to kommandoer for dialoger, nemlig: message og inputwindow +Input og tilbagemelding gennem dialoger +En dialog er et lille vindue der giver noget tilbagemelding eller beder om noget input. &kturtle; har to kommandoer for dialoger, nemlig: message og inputwindow - message + message - - message - message X -message-kommandoen tager en streng som input. Den viser en dialog der indeholder teksten fra strengen. year = 2003 + + message + message X +message-kommandoen tager en streng som input. Den viser en dialog der indeholder teksten fra strengen. year = 2003 author = "Cies" print author + " startede KTurtle-projektet i " + year + " og nyder stadig at arbejde med det!" - + - inputwindow + inputwindow - - inputwindow - inputwindow X -inputwindow tager en streng som input. Det viser en dialog der indeholder teksten fra strengen, ligesom message. Men derudover er der også et inddatafelt i dialogen. Gennem dette inddatafelt kan brugeren indtaste et tal eller en streng som kan opbevares i en container. For eksempel + + inputwindow + inputwindow X +inputwindow tager en streng som input. Det viser en dialog der indeholder teksten fra strengen, ligesom message. Men derudover er der også et inddatafelt i dialogen. Gennem dette inddatafelt kan brugeren indtaste et tal eller en streng som kan opbevares i en container. For eksempel in = inputwindow "Hvor gammel er du?" out = 2003 - in print "I 2003 var du " + out + " år gammel på et tidspunkt." - Når en bruger annullere dialogen, eller ikke indtaster noget over hovedet, bliver containeren tømt. + Når en bruger annullere dialogen, eller ikke indtaster noget over hovedet, bliver containeren tømt. @@ -990,45 +423,23 @@ print "I 2003 var du " + out + " år gammel på et tidspunkt." -Containere -Containere er bogstaver eller ord der kan bruges af programmører til at opbevare et tal eller en tekst. Containere der indeholder et tal kaldes variabler, containere der indeholder tekst kaldes streng. +Containere +Containere er bogstaver eller ord der kan bruges af programmører til at opbevare et tal eller en tekst. Containere der indeholder et tal kaldes variabler, containere der indeholder tekst kaldes streng. -Containere der ikke bruges indeholder ingenting. Et eksempel: +Containere der ikke bruges indeholder ingenting. Et eksempel: print N - Dette vil ingenting udskrive. Hvis vi prøver at udføre math med tomme containere vil vi få fejl. + Dette vil ingenting udskrive. Hvis vi prøver at udføre math med tomme containere vil vi få fejl. -Variabler: antal containere -Lad os starte med et eksempel: +Variabler: antal containere +Lad os starte med et eksempel: x = 3 print x - I den første linje gøres bogstavet x til en variable (tal-container). Som du ser bliver værdien af den variable x sat til 3. På den anden linje bliver værdien udskrevet. -Bemærk at hvis vi ønskede at udskrive et x så skulle vi have skrevet print "x" + I den første linje gøres bogstavet x til en variable (tal-container). Som du ser bliver værdien af den variable x sat til 3. På den anden linje bliver værdien udskrevet. +Bemærk at hvis vi ønskede at udskrive et x så skulle vi have skrevet print "x" -Det var nemt, nu til et lidt sværere eksempel: +Det var nemt, nu til et lidt sværere eksempel: A = 2004 B = 25 C = A + B @@ -1041,358 +452,148 @@ print A + " plus " + B backward 30 # den næste kommando udskriver "1979" print A - B - I de første to linjer bliver variablerne A og B sat til 2004 og 25. På den tredje linje bliver variablen C sat til A + B, som er 2029. Resten af eksemplet består af 3 print kommandoer med backward 30 imellem. backward 30 er der for at sørge for at hvert uddata er på en ny linje. I dette eksempel ser du også at variabler kan bruges i matematiske beregninger. + I de første to linjer bliver variablerne A og B sat til 2004 og 25. På den tredje linje bliver variablen C sat til A + B, som er 2029. Resten af eksemplet består af 3 print kommandoer med backward 30 imellem. backward 30 er der for at sørge for at hvert uddata er på en ny linje. I dette eksempel ser du også at variabler kan bruges i matematiske beregninger. -Containere som indeholder tekst (strenge) -I programkode indledes og afsluttes almindelig tekst med citationstegn. Som vi allerede har set: +Containere som indeholder tekst (strenge) +I programkode indledes og afsluttes almindelig tekst med citationstegn. Som vi allerede har set: skriv "Hej, programmør!" - Den almindelige tekst afgrænses af citationstegn. Denne almindelige tekst kalder vi en streng. -Strenge kan også opbevares i containere ligesom talStrenge er meget ligesom variabler. Den største forskel er at de indeholder tekst i stedet for tal. Derfor kan strenge ikke bruges i matematiske beregninger og spørgsmål. Et eksempel på brugen af strenge: + Den almindelige tekst afgrænses af citationstegn. Denne almindelige tekst kalder vi en streng. +Strenge kan også opbevares i containere ligesom talStrenge er meget ligesom variabler. Den største forskel er at de indeholder tekst i stedet for tal. Derfor kan strenge ikke bruges i matematiske beregninger og spørgsmål. Et eksempel på brugen af strenge: x = "Goddag " name = inputwindow "indtast venligst dit navn..." print x + name + ", hvordan går det?" - I den første linje sættes strengen x til Goddag. I den anden linje sættes strengen name til uddata fra inputwindow kommandoen. På den tredje linje udskriver programmet en komposition af tre strenge på kanvassen. -Dette program beder dig om at indtaste dit navn. Når du for eksempel indtaster navnet Jesper, udskriver programmet Goddag Jesper, hvordan går det?. Bemærk venligst at plusset (+) er det eneste matematiske symbol du kan bruge med strenge. + I den første linje sættes strengen x til Goddag. I den anden linje sættes strengen name til uddata fra inputwindow kommandoen. På den tredje linje udskriver programmet en komposition af tre strenge på kanvassen. +Dette program beder dig om at indtaste dit navn. Når du for eksempel indtaster navnet Jesper, udskriver programmet Goddag Jesper, hvordan går det?. Bemærk venligst at plusset (+) er det eneste matematiske symbol du kan bruge med strenge. -Kan skildpadden lave matematik? -Ja, &kturtle; kanlave matematik for dig. Du kan lægge sammen (+), trække fra (-), gange (*) og dividere (/). Her er et eksempel hvori vi bruger dem allesammen: +Kan skildpadden lave matematik? +Ja, &kturtle; kanlave matematik for dig. Du kan lægge sammen (+), trække fra (-), gange (*) og dividere (/). Her er et eksempel hvori vi bruger dem allesammen: a = 20 - 5 b = 15 * 2 c = 30 / 30 d = 1 + 1 print "a: "+a+", b: "+b+", c: "+c+", d: "+d - Ved du hvilken værdi a, b, c og d har? Bemærk venligst brugen af tilknytningssymbolet =. -Hvis du blot ønsker at en simpel beregning skal udføres kan du gøre noget i retning af dette: print 2004-12 - -Nu et eksempel med parenteser: + Ved du hvilken værdi a, b, c og d har? Bemærk venligst brugen af tilknytningssymbolet =. +Hvis du blot ønsker at en simpel beregning skal udføres kan du gøre noget i retning af dette: print 2004-12 + +Nu et eksempel med parenteser: print ( ( 20 - 5 ) * 2 / 30 ) + 1 - Det der er imellem parenteserne vil blive beregnet først. I dette eksepel, bliver 20-5 beregnet, så ganget med 2, divideret med 30, og derpå adderes 1 (hvilket giver 2). + Det der er imellem parenteserne vil blive beregnet først. I dette eksepel, bliver 20-5 beregnet, så ganget med 2, divideret med 30, og derpå adderes 1 (hvilket giver 2). -Stille spørgsmål, få svar... -if og while er udførselskontroller som vi vil diskutere i næste afsnit. I dette afsnit bruger vi if-kommandoen til at forklare spørgsmål. +Stille spørgsmål, få svar... +if og while er udførselskontroller som vi vil diskutere i næste afsnit. I dette afsnit bruger vi if-kommandoen til at forklare spørgsmål. -Spørgsmål -Et simpelt eksempel på et spørgsmål: +Spørgsmål +Et simpelt eksempel på et spørgsmål: x = 6 if x > 5 [ print hello ] - I dette eksempel er spørgsmålet x > 5, hvis svaret på dette spørgsmål er 'sand' så vil koden mellem parenteserne blive udført. Spørgsmål er en vigtig del af programmering og bruges ofte sammen med udførselskontroller, såsom if. Alle tal og variabler (tal-containere) kan sammenlignes med hianden med spørgsmål. -Her er alle mulige spørgsmål: -Typer af spørgsmål + I dette eksempel er spørgsmålet x > 5, hvis svaret på dette spørgsmål er 'sand' så vil koden mellem parenteserne blive udført. Spørgsmål er en vigtig del af programmering og bruges ofte sammen med udførselskontroller, såsom if. Alle tal og variabler (tal-containere) kan sammenlignes med hianden med spørgsmål. +Her er alle mulige spørgsmål:
+Typer af spørgsmål -a == b -er lig med -svaret er sand hvis a er lig med b +a == b +er lig med +svaret er sand hvis a er lig med b -a != b -ikke lig med -svaret er sand hvis a ikke er lig med b +a != b +ikke lig med +svaret er sand hvis a ikke er lig med b -a > b -større end -svaret er sand hvis a er større end b +a > b +større end +svaret er sand hvis a er større end b -a < b -mindre end -svaret er sand hvis a er mindre end b +a < b +mindre end +svaret er sand hvis a er mindre end b -a >= b -større end eller lig med -svaret er sand hvis a er større end eller lig med b +a >= b +større end eller lig med +svaret er sand hvis a er større end eller lig med b -a <= b -mindre end eller lig med -svaret er sand hvis a er mindre end eller lig med b +a <= b +mindre end eller lig med +svaret er sand hvis a er mindre end eller lig med b
-Spørgsmål er fremhævede med lyseblåt i kodeditoren. +Spørgsmål er fremhævede med lyseblåt i kodeditoren. -Spørgsmålsklister -Spørgsmålenes tdelisterord kan få nogle spørgsmål til at blive til et stort spørgsmål. +Spørgsmålsklister +Spørgsmålenes tdelisterord kan få nogle spørgsmål til at blive til et stort spørgsmål. a = 1 b = 5 if a < 5 and b == 5 [ print goddag ] -I dette eksempel bliver tdelister-ordet and brugt til at klistre 2 spørgsmål (a < 5, b == 5) sammen. Hvis en side af and vil svare 'falsk' så vil hele spørgsmålet svare 'falsk', fordimed tdelister-ordet and skal begge sider være 'sand' for at svare 'sand'. Glem endelig ikke parenteser rundt om spørgsmålene! +I dette eksempel bliver tdelister-ordet and brugt til at klistre 2 spørgsmål (a < 5, b == 5) sammen. Hvis en side af and vil svare 'falsk' så vil hele spørgsmålet svare 'falsk', fordimed tdelister-ordet and skal begge sider være 'sand' for at svare 'sand'. Glem endelig ikke parenteser rundt om spørgsmålene! -Her er en skematisk oversigt, en mere detaljeret forklaring følger nedenfor: -Spørgsmål tdelister-ord +Her er en skematisk oversigt, en mere detaljeret forklaring følger nedenfor:
+Spørgsmål tdelister-ord -and -Begge sider skal være 'sande' for at svaret er 'sand' +and +Begge sider skal være 'sande' for at svaret er 'sand' -or -Hvis en af siderne er 'sand' så er svaret 'sand' +or +Hvis en af siderne er 'sand' så er svaret 'sand' -not -Specialtilfælde: virker kun for et spørgsmål. Ændrer 'sand' til 'falsk' og 'falsk' til 'sand'. +not +Specialtilfælde: virker kun for et spørgsmål. Ændrer 'sand' til 'falsk' og 'falsk' til 'sand'.
-Klisterord i spørgsmål er fremhævede med violet i kodeditoren. +Klisterord i spørgsmål er fremhævede med violet i kodeditoren. -and -Når to spørgsmål klistres sammen med og skal begge sider af og være 'sande' for at resultatet skal være 'sandt'. Et eksempel: +and +Når to spørgsmål klistres sammen med og skal begge sider af og være 'sande' for at resultatet skal være 'sandt'. Et eksempel: a = 1 b = 5 if ((a < 10) and (b == 5)) and (a < b) [ print "Hej" ] - I dette eksempel ser du et spørgsmål klistret sammen med et andet spørgsmål. + I dette eksempel ser du et spørgsmål klistret sammen med et andet spørgsmål. -or -Hvis et af de to spørgsmål som klistres sammen med eller er 'sandt' er resultatet 'sandt'. Et eksempel: +or +Hvis et af de to spørgsmål som klistres sammen med eller er 'sandt' er resultatet 'sandt'. Et eksempel: a = 1 b = 5 if ((a < 10) or (b == 10)) or (a == 0) [ print "Hej" ] - I dette eksempel ser du et spørgsmål klistret sammen med et andet spørgsmål. + I dette eksempel ser du et spørgsmål klistret sammen med et andet spørgsmål. -not -not er et specielt tdelisterord i spørgsmål eftersom det kun virker med et spørgsmål af gangen. not ændrer 'sand' til 'falsk' og 'falsk' til 'sand'. Et eksempel: +not +not er et specielt tdelisterord i spørgsmål eftersom det kun virker med et spørgsmål af gangen. not ændrer 'sand' til 'falsk' og 'falsk' til 'sand'. Et eksempel: a = 1 b = 5 if not ((a < 10) and (b == 5)) [ @@ -1402,14 +603,7 @@ else [ print "Farvel" ] - I dette eksempel er det sammenklistrede spørgsmål 'sandt', men not ændrer det til 'falsk'. Altså skrives "Farvel" ud på kanvassen. + I dette eksempel er det sammenklistrede spørgsmål 'sandt', men not ændrer det til 'falsk'. Altså skrives "Farvel" ud på kanvassen. @@ -1417,172 +611,70 @@ else -Udførselskontrol -Udførselskontrol gør dig i stand til — som navnet antyder — at kontrollere udførslen. -Kommandoer til at styre kørslen fremhæves med mørkegrønt og fed type. Kantede parenteser bruges som oftest sammen med kommandoer til at styre kørslen, og de er fremhævet med lysegrønt. +Udførselskontrol +Udførselskontrol gør dig i stand til — som navnet antyder — at kontrollere udførslen. +Kommandoer til at styre kørslen fremhæves med mørkegrønt og fed type. Kantede parenteser bruges som oftest sammen med kommandoer til at styre kørslen, og de er fremhævet med lysegrønt. -Lad skildpadden vente -Hvis du har prøvet at programmere noget i &kturtle; har du måske bemærket at skildpadden kan være meget hurtig til at tegne. Denne kommando får skildpadden til at vente et givet stykke tid. +Lad skildpadden vente +Hvis du har prøvet at programmere noget i &kturtle; har du måske bemærket at skildpadden kan være meget hurtig til at tegne. Denne kommando får skildpadden til at vente et givet stykke tid. - wait - wait X -wait lader skildpadden vente i X sekunder. + wait + wait X +wait lader skildpadden vente i X sekunder. repeat 36 [ forward 5 turnright 10 wait 0.5 ] - Denne kode tegne en cirkel, men skildpadden vil vente et halvt sekund ved hvert skridt. Dette giver indtrykket af en skildpadde der bevæger sig langsomt. + Denne kode tegne en cirkel, men skildpadden vil vente et halvt sekund ved hvert skridt. Dette giver indtrykket af en skildpadde der bevæger sig langsomt. -Udfør "if" +Udfør "if" - if - if spørgsmål [ ... ] -Koden der er placeret på ... vil kun blive udført hvis altså if svaret på spørgsmålet er sand. Læs venligst mere om spørgsmål i spørgsmålsafsnittet. + if + if spørgsmål [ ... ] +Koden der er placeret på ... vil kun blive udført hvis altså if svaret på spørgsmålet er sand. Læs venligst mere om spørgsmål i spørgsmålsafsnittet. x = 6 if x > 5 [ print "x er større end fem!" ] - På første linje sættes x til 6. På den anden linje stilles spørgsmålet x > 5. Da svaret på dette spørgsmål er sand vil udførselskontrollen if tillade koden mellem parenteserne at blive udført + På første linje sættes x til 6. På den anden linje stilles spørgsmålet x > 5. Da svaret på dette spørgsmål er sand vil udførselskontrollen if tillade koden mellem parenteserne at blive udført -"while"-løkken +"while"-løkken - while - while spørgsmål [ ... ] -Udførselskontrollen while er meget lige som if. Forskellen er at while bliver ved med at gentage (gå i løkke) koden mellem parenteserne indtil svaret på spørgsmålet er falsk. + while + while spørgsmål [ ... ] +Udførselskontrollen while er meget lige som if. Forskellen er at while bliver ved med at gentage (gå i løkke) koden mellem parenteserne indtil svaret på spørgsmålet er falsk. x = 1 while x < 5 [ forward 10 wait 1 x = x + 1 ] - På den første linje sættes x til 1. På den anden linje stilles spørgsmålet x < 5. Da svaret på dette spørgsmål er sand starter udførselskontrollen while udførslen af koden mellem parenteserne indtil svaret på spørgsmålet er falsk. I dette tilfælde vil koden mellem parenteserne blive udført 4 gange, fordi hver gang den femte linje udføres bliver x en større. + På den første linje sættes x til 1. På den anden linje stilles spørgsmålet x < 5. Da svaret på dette spørgsmål er sand starter udførselskontrollen while udførslen af koden mellem parenteserne indtil svaret på spørgsmålet er falsk. I dette tilfælde vil koden mellem parenteserne blive udført 4 gange, fordi hver gang den femte linje udføres bliver x en større. -Hvis ikke, så med andre ord ellers: "else" +Hvis ikke, så med andre ord ellers: "else" - else - if spørgsmål [ ... ] else [ ... ] -else kan yderligere bruges i udførselskontrollen if. Koden mllem parenteserne efter else udføres kun hvis svaret på spørgsmålet der stilles er falsk. + else + if spørgsmål [ ... ] else [ ... ] +else kan yderligere bruges i udførselskontrollen if. Koden mllem parenteserne efter else udføres kun hvis svaret på spørgsmålet der stilles er falsk. reset x = 4 if x > 5 [ @@ -1592,54 +684,23 @@ else [ print "x er mindre end seks!" ] - Der spørges om x er større end 5. Idet x er sat til 4 på den første linje er svaret på spørgsmålet falsk. Dette betyder at koden mellem parenteserne efter else bliver udført. + Der spørges om x er større end 5. Idet x er sat til 4 på den første linje er svaret på spørgsmålet falsk. Dette betyder at koden mellem parenteserne efter else bliver udført. -"for" løkken, en tælleløkke +"for" løkken, en tælleløkke - for - for startpunkt til slutpunkt [ ... ] -for løkken er en tælleløkke, den tæller for dig. + for + for startpunkt til slutpunkt [ ... ] +for løkken er en tælleløkke, den tæller for dig. for x = 1 to 10 [ print x * 7 forward 15 ] - Hver gang koden mellem parenteserne udføres bliver x et tal større, indtil x når tallet 10. Koden mellem parenteserne udskriver x ganget med 7. Efter dette program er færdigt vil du se syv-tabellen på kanvassen. + Hver gang koden mellem parenteserne udføres bliver x et tal større, indtil x når tallet 10. Koden mellem parenteserne udskriver x ganget med 7. Efter dette program er færdigt vil du se syv-tabellen på kanvassen. @@ -1648,39 +709,15 @@ else -Lav dine egne kommandoer med <quote ->learn</quote -> -learn er en meget speciel kommando, fordi den bruges til at lave dine egne kommandoer. Kommandoen du laver kan tage inddata og give uddata tilbage. Lad os kigge på hvordan en ny kommando laves. +Lav dine egne kommandoer med <quote>learn</quote> +learn er en meget speciel kommando, fordi den bruges til at lave dine egne kommandoer. Kommandoen du laver kan tage inddata og give uddata tilbage. Lad os kigge på hvordan en ny kommando laves. learn circle x [ repeat 36 [ forward x turnleft 10 ] ] - Den nye kommando hedder circle. circle tager en inddata, et tal, til at sætte cirklens størrelse. circle giver ingen uddata. circle kommandoen kan nu bruges ligesom en normal kommando i resten af koden. Se dette eksempel: learn circle X [ + Den nye kommando hedder circle. circle tager en inddata, et tal, til at sætte cirklens størrelse. circle giver ingen uddata. circle kommandoen kan nu bruges ligesom en normal kommando i resten af koden. Se dette eksempel: learn circle X [ repeat 36 [ forward X turnleft 10 @@ -1694,8 +731,7 @@ go 40,40 circle 50 -I det næste eksempel vil en kommando med en returværdi blive lavet. +I det næste eksempel vil en kommando med en returværdi blive lavet. reset learn multiplyBySelf n [ @@ -1705,14 +741,7 @@ learn multiplyBySelf n [ ] i = inputwindow "Indtast venligst et tal og tryk på o.k." print i + " ganget med sig selv er: " + multiplyBySelf i - I dette eksempel laves en ny kommando der hedder multiplyBySelf. Inddata for denne kommando bliver ganget med sig selv og derefter returneret, ved brug af return kommandoen. return kommandoen er måden at få uddata fra en hjemmelavet funktion. + I dette eksempel laves en ny kommando der hedder multiplyBySelf. Inddata for denne kommando bliver ganget med sig selv og derefter returneret, ved brug af return kommandoen. return kommandoen er måden at få uddata fra en hjemmelavet funktion. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/translator-guide.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/translator-guide.docbook index cd80fe0f785..5ef4333487c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/translator-guide.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/translator-guide.docbook @@ -1,209 +1,52 @@ -Oversættelsesguide for &kturtle; -Som du formodentlig allerede véd, er det entydige kendetegn ved programsproget &logo; at &logo;-kommandoer ofte oversættes til programmørens sprog. Det fjerner en barriere for at forstå basal programmering for mange elever. Når &kturtle; oversættes til et nyt sprog skal yderligere nogle filer oversættes foruden de almindelige strenge og dokumentationen. Dog laves det meste automatisk af Rafael Beccars script. Scripten findes i tdeedu/kturtle/scripts, og filerne som skal oversættes findes i tdeedu/kturtle/data. I disse mapper finder du også README-filer som indeholder instruktioner om hvordan de bruges eller oversættes. +Oversættelsesguide for &kturtle; +Som du formodentlig allerede véd, er det entydige kendetegn ved programsproget &logo; at &logo;-kommandoer ofte oversættes til programmørens sprog. Det fjerner en barriere for at forstå basal programmering for mange elever. Når &kturtle; oversættes til et nyt sprog skal yderligere nogle filer oversættes foruden de almindelige strenge og dokumentationen. Dog laves det meste automatisk af Rafael Beccars script. Scripten findes i tdeedu/kturtle/scripts, og filerne som skal oversættes findes i tdeedu/kturtle/data. I disse mapper finder du også README-filer som indeholder instruktioner om hvordan de bruges eller oversættes. -Oprettelse af en mappe til at indeholde de oversatte filer -Først må du lave en mappe til at opbevare de oversatte filer. Lav en mappe der hedder tde-i18n/kode/data/tdeedu/kturtle/ i din KDE CVS-mappe, hvor kode er dit lands kode (2 eller 4 bogstavs ISO-kode) -Kopiér Makefile.am-filen fra tdeedu/kturtle/data/ til denne mappe. Åbn den ved at bruge din foretrukne teksteditor, erstat alle forekomster af en_US i filen med din landekode (den der blev brugt ovenfor), og gem filen. +Oprettelse af en mappe til at indeholde de oversatte filer +Først må du lave en mappe til at opbevare de oversatte filer. Lav en mappe der hedder tde-i18n/kode/data/tdeedu/kturtle/ i din KDE CVS-mappe, hvor kode er dit lands kode (2 eller 4 bogstavs ISO-kode) +Kopiér Makefile.am-filen fra tdeedu/kturtle/data/ til denne mappe. Åbn den ved at bruge din foretrukne teksteditor, erstat alle forekomster af en_US i filen med din landekode (den der blev brugt ovenfor), og gem filen. -Hvordan &logo;-nøgleord oversættes (kommandoer) +Hvordan &logo;-nøgleord oversættes (kommandoer) -Kopiér filen logokeywords.en_US.xml fra tdeedu/kturtle/data/ til den mappe du lige lavede, og omdøb den til logokeywords.kode.xml hvor codeer dit lands kode (2 eller 4 bogstavs ISO-kode) +Kopiér filen logokeywords.en_US.xml fra tdeedu/kturtle/data/ til den mappe du lige lavede, og omdøb den til logokeywords.kode.xml hvor codeer dit lands kode (2 eller 4 bogstavs ISO-kode) -Oversæt indholdet af keyword-mærket (&ie; informationen mellem keyword og keyword) til dit sprog når det er muligt. Oversæt også indholdet af alias-mærket, (&ie; informationen mellem alias og alias). Disse bruges som genveje for nøgleordet. -For eksempel oversæt while i: keywordwhilekeyword -Oversæt venligst ikke nogetsomhelst andet og oversæt ikke engelske ord i command name="english_word". Disse skal forblive på engelsk. -Tilsidst: ændr ikke rækkefølgen i filen, eftersom den behøves af Rafael Beccars script til at oprette automatiske oversættelser. +Oversæt indholdet af keyword-mærket (&ie; informationen mellem keyword og keyword) til dit sprog når det er muligt. Oversæt også indholdet af alias-mærket, (&ie; informationen mellem alias og alias). Disse bruges som genveje for nøgleordet. +For eksempel oversæt while i: keywordwhilekeyword +Oversæt venligst ikke nogetsomhelst andet og oversæt ikke engelske ord i command name="english_word". Disse skal forblive på engelsk. +Tilsidst: ændr ikke rækkefølgen i filen, eftersom den behøves af Rafael Beccars script til at oprette automatiske oversættelser. -Gem din fil som utf-8 (i &kate; bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) +Gem din fil som utf-8 (i &kate; bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) -Indsend din fil (tilføj dit filnavn til Makefile.am) eller send den til Anne-Marie. +Indsend din fil (tilføj dit filnavn til Makefile.am) eller send den til Anne-Marie. -Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. +Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. -Hvordan syntaksfremhævningsfilerne oversættes -At oversætte logohighlightstyle.en_US.xml er nemt når Rafael Beccars script i tdeedu/kturtle/data/ bruges. Sørg for at du læser README-filen i denne mappe. -For at virke for alle de som ikke vil bruge velsignelsen med perl-scriptet som blev nævnt i foregående paragraf, beskrives den gammeldags måde at gøre dette: -Kopiér filen logohighlightstyle.en_US.xml fra tdeedu/kturtle/data/ til den mappe du lavede til at opbevare den oversatte nøgleordsfil, og omdøb den til logohighlightstyle.code.xml hvor code er dit lands kode (2 eller 4 bogstaver ISO-kode) +Hvordan syntaksfremhævningsfilerne oversættes +At oversætte logohighlightstyle.en_US.xml er nemt når Rafael Beccars script i tdeedu/kturtle/data/ bruges. Sørg for at du læser README-filen i denne mappe. +For at virke for alle de som ikke vil bruge velsignelsen med perl-scriptet som blev nævnt i foregående paragraf, beskrives den gammeldags måde at gøre dette: +Kopiér filen logohighlightstyle.en_US.xml fra tdeedu/kturtle/data/ til den mappe du lavede til at opbevare den oversatte nøgleordsfil, og omdøb den til logohighlightstyle.code.xml hvor code er dit lands kode (2 eller 4 bogstaver ISO-kode) -I linje 4 i filen, er der et language name="en_US"...: her ændrer du en_US til dit sprogs ISO kode (2 eller 4 bogstaver). -Oversæt til dit eget sprog indholdet af item mærket (&ie; information mellem punktet og punktet). Dette indhold skal matche logokeyword-filen. For eksempel oversættes while i: punktet while punktet og mellemrummene efterlades som de er (et i begyndelsen og et i slutningen). Oversæt venligst ikke noget andet. -Gem din fil som utf-8 (i &kate; bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) -Indsend din fil (tilføj dit filnavn til Makefile.am) eller send den til Anne-Marie. -Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. +I linje 4 i filen, er der et language name="en_US"...: her ændrer du en_US til dit sprogs ISO kode (2 eller 4 bogstaver). +Oversæt til dit eget sprog indholdet af item mærket (&ie; information mellem punktet og punktet). Dette indhold skal matche logokeyword-filen. For eksempel oversættes while i: punktet while punktet og mellemrummene efterlades som de er (et i begyndelsen og et i slutningen). Oversæt venligst ikke noget andet. +Gem din fil som utf-8 (i &kate; bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) +Indsend din fil (tilføj dit filnavn til Makefile.am) eller send den til Anne-Marie. +Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. -Hvordan eksempler skal oversættes -Igen, denne opgave forenkles en hel del af Rafael Beccars script i tdeedu/kturtle/data/. Sørg for at du læser README-filen i den mappe, eftersom et vist arbejde stadigvæk skal gøres efter Logo-eksempelfilerne er oversat automatisk. -Efter du fulgte instruktionerne som gives i README-filen som er i mappen scripts, er du nu næsten færdig. Glem ikke at teste den oversatte Logo-eksempelkode du oprettede, eftersom det er meget almindeligt at en fejl sniger sig ind. Sørg også for at Makefile.am i tde-i18n/kod/data/tdeedu/kturtle/ opdateres ifølge de nye filer. For hollandsk skal Makefile.am se sådan her ud: txt_DATA = advertentie.logo driehoeken.logo krullen.logo tafels.logo \ +Hvordan eksempler skal oversættes +Igen, denne opgave forenkles en hel del af Rafael Beccars script i tdeedu/kturtle/data/. Sørg for at du læser README-filen i den mappe, eftersom et vist arbejde stadigvæk skal gøres efter Logo-eksempelfilerne er oversat automatisk. +Efter du fulgte instruktionerne som gives i README-filen som er i mappen scripts, er du nu næsten færdig. Glem ikke at teste den oversatte Logo-eksempelkode du oprettede, eftersom det er meget almindeligt at en fejl sniger sig ind. Sørg også for at Makefile.am i tde-i18n/kod/data/tdeedu/kturtle/ opdateres ifølge de nye filer. For hollandsk skal Makefile.am se sådan her ud: txt_DATA = advertentie.logo driehoeken.logo krullen.logo tafels.logo \ bloem.logo driehoek.logo logohighlightstyle.nl.xml pijl.logo vierkanten.logo \ kleuren.logo logokeywords.nl.xml randomnaam.logo vierkant.logo txtdir = $(kde_datadir)/kturtle/examples/nl @@ -214,48 +57,20 @@ xmldir = $(kde_datadir)/katepart/syntax keywords_DATA = logokeywords.nl.xml keywordsdir = $(kde_datadir)/kturtle/data EXTRA_DIST = $(txt_DATA) $(xml_DATA) $(keywords_DATA) - + -Her er en beskrivelse af hvordan oversættelsen laves UDEN at bruge Rafaels perl-script: -Kopiér de engelske eksempler tdeedu/kturtle/data/til denne mappe og omdøb filerne med dit sprogs oversættelse. Dette vil tillade brugere nemt og hurtigt at forstå hvad eksemplet drejer sig om. +Her er en beskrivelse af hvordan oversættelsen laves UDEN at bruge Rafaels perl-script: +Kopiér de engelske eksempler tdeedu/kturtle/data/til denne mappe og omdøb filerne med dit sprogs oversættelse. Dette vil tillade brugere nemt og hurtigt at forstå hvad eksemplet drejer sig om. -Oversat nøgleord i eksemplerne, ved at bruge dem i logokeywords.xml for dit sprog. Nøgleordsfilen skal først være færdig, før eksemplerne oversættes. +Oversat nøgleord i eksemplerne, ved at bruge dem i logokeywords.xml for dit sprog. Nøgleordsfilen skal først være færdig, før eksemplerne oversættes. -Gem din fil som UTF-8 (i &kate;, bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) +Gem din fil som UTF-8 (i &kate;, bruges Gem som... og der skiftes til utf8 i feltet til højre for filnavnet) -Indsend sin mappe (tilføj en Makefile.am indeni) eller send den til Anne-Marie. +Indsend sin mappe (tilføj en Makefile.am indeni) eller send den til Anne-Marie. -Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. +Hvis du er i tvivl, så kontakt venligst Anne-Marie Mahfouf annemarie.mahfouf@free.fr for mere information. -Endelig kan du, hvis du ønsker det, tilføje dine egne eksempler i denne mappe. +Endelig kan du, hvis du ønsker det, tilføje dine egne eksempler i denne mappe. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/using-kturtle.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/using-kturtle.docbook index b1cd14f169a..b8617474683 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/using-kturtle.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kturtle/using-kturtle.docbook @@ -1,1079 +1,365 @@ -Brug af &kturtle; +Brug af &kturtle; - Her er et skærmaftryk af &kturtle; i gang + Her er et skærmaftryk af &kturtle; i gang - &kturtle;s hovedvindue + &kturtle;s hovedvindue -Hovedvinduet i &kturtle; har to v;sentlige dele, kode-editoren (3) til venstre hvor du skriver &logo;-kommandoerne og kanvassen (4) til højre hvor instruktionerne bliver visualiseret. Kanvassen er skildpaddens legeplads, det er på kanvassen at skildpadden rent faktisk flytter sig og tegner. De tre andre steder i hovedvinduet er: menulinjen (1) hvorfra alle handlingerne kan nås, værktøjslinjen (2) der tillader dig hurtigt at vælge de oftest brugte handlinger og statuslinjen (5) hvor du vil få tilbagemeldinger angående &kturtle;'s tilstand. +Hovedvinduet i &kturtle; har to v;sentlige dele, kode-editoren (3) til venstre hvor du skriver &logo;-kommandoerne og kanvassen (4) til højre hvor instruktionerne bliver visualiseret. Kanvassen er skildpaddens legeplads, det er på kanvassen at skildpadden rent faktisk flytter sig og tegner. De tre andre steder i hovedvinduet er: menulinjen (1) hvorfra alle handlingerne kan nås, værktøjslinjen (2) der tillader dig hurtigt at vælge de oftest brugte handlinger og statuslinjen (5) hvor du vil få tilbagemeldinger angående &kturtle;'s tilstand. -Kode-editoren -I kode-editoren skriver du &logo;-kommandoerne. Den har alle de funktioner du ville forvente af en moderne editor. De fleste af dens funktioner findes i menuerne Redigér og Værktøjer. Kode-editoren kan dokkes til hver kant af hovedvinduet eller den kan frigives og placeres hvorsomhelst på din desktop. -Du har flere måder at få noget kode ind i editoren. Den nemmeste måde er at bruge et allerede eksisterende eksempel. Du vælger Fil->Åbn eksempler i Filmenuen og klikker på en fil. Filnavnet vil fortælle dig hvad eksemplet er om (for eksempel vil square.logo tegne et kvadrat). Filen du vælger vil blive åbnet i kodeeditoren, og du kan så bruge Fil->Kør kommandoer på koden hvis du har lyst. -Du kan åbne &logo;-filer ved at vælge FilÅbn... . -Den tredje måde er at skrive din kode direkte ind i editoren eller at kopiere/indsætte noget kode fra denne brugerguide. -Markørens position angives i statuslinjen til højre, med linjenummer og søjlenummer. +Kode-editoren +I kode-editoren skriver du &logo;-kommandoerne. Den har alle de funktioner du ville forvente af en moderne editor. De fleste af dens funktioner findes i menuerne Redigér og Værktøjer. Kode-editoren kan dokkes til hver kant af hovedvinduet eller den kan frigives og placeres hvorsomhelst på din desktop. +Du har flere måder at få noget kode ind i editoren. Den nemmeste måde er at bruge et allerede eksisterende eksempel. Du vælger Fil->Åbn eksempler i Filmenuen og klikker på en fil. Filnavnet vil fortælle dig hvad eksemplet er om (for eksempel vil square.logo tegne et kvadrat). Filen du vælger vil blive åbnet i kodeeditoren, og du kan så bruge Fil->Kør kommandoer på koden hvis du har lyst. +Du kan åbne &logo;-filer ved at vælge FilÅbn... . +Den tredje måde er at skrive din kode direkte ind i editoren eller at kopiere/indsætte noget kode fra denne brugerguide. +Markørens position angives i statuslinjen til højre, med linjenummer og søjlenummer. -Kanvassen -Kanvassen er området hvor kommandoerne visualiseres, hvor kommandoerne tegner et billede. Det er med andre ord skildpaddens legeplads. Efter du har fået noget kode ind i kodeeditoren, og du har kørt den med FilKør kommandoer , kan to ting ske: 1) koden kører fint og du vil sandsynligvis se nogle ændringer på kanvassen eller 2) du har en fejl i din kode, der vil være en fejlmeddelelse der fortæller dig hvilken fejl du lavede. -Denne meddelelse skulle hjælpe dig med at løse fejlen. -Billedet der bliver tegnet kan gemmes som et billede (ved brug af FilGem kanvas ) eller udskrives (ved brug af FilUdskriv... ). +Kanvassen +Kanvassen er området hvor kommandoerne visualiseres, hvor kommandoerne tegner et billede. Det er med andre ord skildpaddens legeplads. Efter du har fået noget kode ind i kodeeditoren, og du har kørt den med FilKør kommandoer , kan to ting ske: 1) koden kører fint og du vil sandsynligvis se nogle ændringer på kanvassen eller 2) du har en fejl i din kode, der vil være en fejlmeddelelse der fortæller dig hvilken fejl du lavede. +Denne meddelelse skulle hjælpe dig med at løse fejlen. +Billedet der bliver tegnet kan gemmes som et billede (ved brug af FilGem kanvas ) eller udskrives (ved brug af FilUdskriv... ). -Menulinjen -I menulinjen finder du alle handlingerne for &kturtle;. De er i følgende grupper: Fil, Redigér, Vis, Værktøjer, Opsætning og Hjælp. Dette afsnit beskriver dem alle. +Menulinjen +I menulinjen finder du alle handlingerne for &kturtle;. De er i følgende grupper: Fil, Redigér, Vis, Værktøjer, Opsætning og Hjælp. Dette afsnit beskriver dem alle. -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen -Ny +Ny - &Ctrl;N Fil Ny - Laver en ny, tom &logo;-fil. + &Ctrl;N Fil Ny + Laver en ny, tom &logo;-fil. -Åbn +Åbn - &Ctrl;O Fil Åbn... - Åbner en &logo;-fil. + &Ctrl;O Fil Åbn... + Åbner en &logo;-fil. -Åbn nylige +Åbn nylige - Fil Åbn nylige - Åbner en &logo;-fil der har været åbnet for nyligt. + Fil Åbn nylige + Åbner en &logo;-fil der har været åbnet for nyligt. -Åbn eksempler +Åbn eksempler - &Ctrl;E Fil Åbn eksempler - Viser mappen med eksempler på &logo;-programmer. Eksemplerne skulle være på dit foretrukne sprog som du kan vælge i: OpsætningIndstil &kturtle;... . + &Ctrl;E Fil Åbn eksempler + Viser mappen med eksempler på &logo;-programmer. Eksemplerne skulle være på dit foretrukne sprog som du kan vælge i: OpsætningIndstil &kturtle;... . -Gem +Gem - &Ctrl;S Fil Gem - Gemmer den for øjeblikket åbne &logo;-fil. + &Ctrl;S Fil Gem + Gemmer den for øjeblikket åbne &logo;-fil. -Gem som +Gem som - Fil Gem som... - Gemmer den for øjeblikket åbne &logo;-fil til et angivet sted. + Fil Gem som... + Gemmer den for øjeblikket åbne &logo;-fil til et angivet sted. -Gem kanvas +Gem kanvas - Fil Gem kanvas - Gemmer den åbne tegning på kanvasset til et billede. + Fil Gem kanvas + Gemmer den åbne tegning på kanvasset til et billede. -Udførselshastighed +Udførselshastighed - Fil Udførselshastighed - Præsentere en liste af mulige udførselshastigheder, bestående af: Fuld fart, Langsom . Langsommere og Langsomst. Når udførselshastigheden er sat til 'Fuld fart' (standard) kan vi næsten ikke følge med i hvad der sker. Sommetider er denne opførsel ønsket, men sommetider ønsker vi at holde øje med udførslen. I det sidste tilfælde vil du måske ønske at sætte udførslen til 'Langsom', 'Langsommere' eller 'Langsomst'. Når en af de langsomme tilstande er valgt vil den øjeblikkelige position for udførslen blive vist i din editor. + Fil Udførselshastighed + Præsentere en liste af mulige udførselshastigheder, bestående af: Fuld fart, Langsom . Langsommere og Langsomst. Når udførselshastigheden er sat til 'Fuld fart' (standard) kan vi næsten ikke følge med i hvad der sker. Sommetider er denne opførsel ønsket, men sommetider ønsker vi at holde øje med udførslen. I det sidste tilfælde vil du måske ønske at sætte udførslen til 'Langsom', 'Langsommere' eller 'Langsomst'. Når en af de langsomme tilstande er valgt vil den øjeblikkelige position for udførslen blive vist i din editor. -Kør +Kør - &Alt;Retur Fil Kør kommandoer - Starter udførslen af kommandoerne i kodeeditoren. + &Alt;Retur Fil Kør kommandoer + Starter udførslen af kommandoerne i kodeeditoren. -Pause +Pause - Pause Fil Pause i udførsel - Holder pause i udførslen, denne handling er kun aktiveret n år kommandoerne rent faktisk bliver kørt. + Pause Fil Pause i udførsel + Holder pause i udførslen, denne handling er kun aktiveret n år kommandoerne rent faktisk bliver kørt. -Stop +Stop - Escape Fil Stop udførsel - Standser udførslen, denne handling er kun aktiveret n år kommandoerne rent faktisk bliver kørt. + Escape Fil Stop udførsel + Standser udførslen, denne handling er kun aktiveret n år kommandoerne rent faktisk bliver kørt. -Udskriv +Udskriv - &Ctrl;P Fil Udskriv... - Udskriver enten den nuværende kode i editoren eller den nuværende tegning på kanvasset. + &Ctrl;P Fil Udskriv... + Udskriver enten den nuværende kode i editoren eller den nuværende tegning på kanvasset. -Afslut +Afslut - &Ctrl;Q Fil Afslut - Afslutter &kturtle;. + &Ctrl;Q Fil Afslut + Afslutter &kturtle;. - <guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen + <guimenu>Redigerings</guimenu>menuen - &Ctrl;Z Redigér Fortryd - Fortryder sidste ændring af kode. &kturtle; har et ubegrænset antal fortrydelser. + &Ctrl;Z Redigér Fortryd + Fortryder sidste ændring af kode. &kturtle; har et ubegrænset antal fortrydelser. - &Ctrl;&Shift;Z Redigér Annullér fortryd - Annullerer fortryd af fortrudte ændringer i koden. + &Ctrl;&Shift;Z Redigér Annullér fortryd + Annullerer fortryd af fortrudte ændringer i koden. - &Ctrl;X Redigér Klip - Klipper den markerede tekst, fra kodeeditoren til klippebordet. + &Ctrl;X Redigér Klip + Klipper den markerede tekst, fra kodeeditoren til klippebordet. - &Ctrl;C Redigér Kopiér - Kopierer den markerede tekst, fra kodeeditoren til klippebordet. + &Ctrl;C Redigér Kopiér + Kopierer den markerede tekst, fra kodeeditoren til klippebordet. - &Ctrl;V Redigér Indsæt - Indsætter teksten fra klippebordet i editoren. + &Ctrl;V Redigér Indsæt + Indsætter teksten fra klippebordet i editoren. - &Ctrl;F Redigér Find... - Med denne handling kan du finde udtryk i koden. + &Ctrl;F Redigér Find... + Med denne handling kan du finde udtryk i koden. - F3 Redigér Find næste - Brug dette til at finde den næste forekomst af udtrykket. + F3 Redigér Find næste + Brug dette til at finde den næste forekomst af udtrykket. - &Ctrl;R Redigér Erstat... - Med denne handling kan du erstatte udtryk i koden. + &Ctrl;R Redigér Erstat... + Med denne handling kan du erstatte udtryk i koden. - <guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen + <guimenu>Vis</guimenu>-menuen - &Ctrl;&Shift;F Vis Fuldskærmstilstand - Med denne handling kan du slå fuldskærmstilstand til og fra. - Bemærk: Når kode udføres i fuldskærmstilstand er alt undtagen kanvassen skjult. Dette gør det muligt at skrive fuldskærms-programmer i &kturtle;. + &Ctrl;&Shift;F Vis Fuldskærmstilstand + Med denne handling kan du slå fuldskærmstilstand til og fra. + Bemærk: Når kode udføres i fuldskærmstilstand er alt undtagen kanvassen skjult. Dette gør det muligt at skrive fuldskærms-programmer i &kturtle;. - F11 Vis Vis linjenumre - Med denne handling kan du vise linjenumrene i kodeeditoren. Dette kan være praktisk for at finde en fejl. + F11 Vis Vis linjenumre + Med denne handling kan du vise linjenumrene i kodeeditoren. Dette kan være praktisk for at finde en fejl. - <guimenu ->Værktøjs</guimenu ->menuen + <guimenu>Værktøjs</guimenu>menuen - &Alt;C Værktøjer Farvevælger - Denne handling åbner for farvevælgeren. Ved brug af farvevælgeren kan du nemt vælge en farvekode og indsætte den i kodeeditoren. + &Alt;C Værktøjer Farvevælger + Denne handling åbner for farvevælgeren. Ved brug af farvevælgeren kan du nemt vælge en farvekode og indsætte den i kodeeditoren. - &Ctrl;I Værktøjer Indryk - Denne handling indrykker (tilføjer blanke tegn i begyndelse af) de linjer der er valgt. Når indrykning bruges rigtigt kan det gøre kode meget nemmere at læse. Alle eksempler bruger indrykning, kig bare på dem. + &Ctrl;I Værktøjer Indryk + Denne handling indrykker (tilføjer blanke tegn i begyndelse af) de linjer der er valgt. Når indrykning bruges rigtigt kan det gøre kode meget nemmere at læse. Alle eksempler bruger indrykning, kig bare på dem. - &Ctrl;&Shift;I Værktøjer Afindryk - Denne handling afindrykker (fjerner blanke tegn i begyndelsen af) de linjer der er valgt. + &Ctrl;&Shift;I Værktøjer Afindryk + Denne handling afindrykker (fjerner blanke tegn i begyndelsen af) de linjer der er valgt. - Værktøjer Ren indrykning - Denne handling rydder indrykning (fjerner alle de blanke tegn i begyndelsen af) de linjer der er valgt. + Værktøjer Ren indrykning + Denne handling rydder indrykning (fjerner alle de blanke tegn i begyndelsen af) de linjer der er valgt. - &Ctrl;D Værktøjer Kommentar - Denne handling tilføjer kommentar-tegn (#) foran de valgte linjer. Linjer der starter med et kommentar-tegn ignoreres når koden køres. Kommentarer tillder programmøren at forklare en smule om sin kode eller de kan bruges til midlertidigt at forhindre en bestemt del af kode i at blive kørt. + &Ctrl;D Værktøjer Kommentar + Denne handling tilføjer kommentar-tegn (#) foran de valgte linjer. Linjer der starter med et kommentar-tegn ignoreres når koden køres. Kommentarer tillder programmøren at forklare en smule om sin kode eller de kan bruges til midlertidigt at forhindre en bestemt del af kode i at blive kørt. - &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Afkommentér - Denne handling fjerne kommentar-tegn fra de valgte linjer. + &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Afkommentér + Denne handling fjerne kommentar-tegn fra de valgte linjer. - Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> + Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Slå hovedværktøjslinje til og fra +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Slå hovedværktøjslinje til og fra - + -Opsætning Vis/Skjul statuslinje -Slå statuslinjen til og fra +Opsætning Vis/Skjul statuslinje +Slå statuslinjen til og fra - Opsætning Avancerede indstillinger - Her kan du ændre de ting du ikke normalt behøver at ændre. Denne Avancerede opsætningsundermenu har tre punkter: Indstil editor (indstillingsdialogen for standard-editoren Kate), Indstil genveje (&kde;'s standardindstillings dialog) og Indstil værktøjslinjer (&kde;'s indstillingsdialog for værktøjslinjer). + Opsætning Avancerede indstillinger + Her kan du ændre de ting du ikke normalt behøver at ændre. Denne Avancerede opsætningsundermenu har tre punkter: Indstil editor (indstillingsdialogen for standard-editoren Kate), Indstil genveje (&kde;'s standardindstillings dialog) og Indstil værktøjslinjer (&kde;'s indstillingsdialog for værktøjslinjer). - Opsætning Indstil &kturtle;... - Dette bruges til at indstille &kturtle;. Her kan du ændre sproget for &logo;-kommandoerne eller sætte en ny initial kanvasstørrelse. + Opsætning Indstil &kturtle;... + Dette bruges til at indstille &kturtle;. Her kan du ændre sproget for &logo;-kommandoerne eller sætte en ny initial kanvasstørrelse. - <guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen + <guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen - F1 Hjælp &kturtle;-håndbogen - Denne handling viser dig den håndbog du læser lige nu. + F1 Hjælp &kturtle;-håndbogen + Denne handling viser dig den håndbog du læser lige nu. - &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? - Efter at have aktiveret denne handling vil musenblive ændret til en pil med spørgsmålstegn. Når denne pil bruges til at klikke på dele af &kturtle;'s hovedvindue, vil en beskrivelse af denne bestemte del komme frem. + &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? + Efter at have aktiveret denne handling vil musenblive ændret til en pil med spørgsmålstegn. Når denne pil bruges til at klikke på dele af &kturtle;'s hovedvindue, vil en beskrivelse af denne bestemte del komme frem. - F2 Hjælp Hjælp med: ... - Dette er en meget nyttig funktion, den sørger for hjælp med koden der hvor markøren i kodeeditoren er. Så hvis du for eksempel har brugt udskriv-kommandoen i din kode, og du ønsker at læse for at få at vide hvad håndbogen siger om denne kommando skal du blot flytte markøren så den er i udskriv-kommandoen og så trykke på F2. Håndbogen vil så vise al information om udskriftskommandoen. - Denne funktion er meget vigtig mens programmering bliver lært. + F2 Hjælp Hjælp med: ... + Dette er en meget nyttig funktion, den sørger for hjælp med koden der hvor markøren i kodeeditoren er. Så hvis du for eksempel har brugt udskriv-kommandoen i din kode, og du ønsker at læse for at få at vide hvad håndbogen siger om denne kommando skal du blot flytte markøren så den er i udskriv-kommandoen og så trykke på F2. Håndbogen vil så vise al information om udskriftskommandoen. + Denne funktion er meget vigtig mens programmering bliver lært. - Hjælp Rapportér fejl... - Brug dette til at rapportere et problem med &kturtle; til udviklerne. Disse rapporter kan bruges til at gøre &kturtle;'s fremtidige udgaver bedre. + Hjælp Rapportér fejl... + Brug dette til at rapportere et problem med &kturtle; til udviklerne. Disse rapporter kan bruges til at gøre &kturtle;'s fremtidige udgaver bedre. - Hjælp Om &kturtle; - Her finder du information om &kturtle; såsom forfatterne og licensen den kommer med. + Hjælp Om &kturtle; + Her finder du information om &kturtle; såsom forfatterne og licensen den kommer med. - Hjælp Om &kde; - Her kan du finde information om &kde;. Hvis du endnu ikke ved hvad &kde; er, er detteet sted du endelig bør huske. + Hjælp Om &kde; + Her kan du finde information om &kde;. Hvis du endnu ikke ved hvad &kde; er, er detteet sted du endelig bør huske. @@ -1081,31 +367,14 @@ -Værktøjslinjen -Her kan du hurtigt komme til de oftest brugte handlinger. Som standard vil du her finde alle de nyttigste kommandoer endende med Kør kommandoer- og Stop udførsel-ikonerne. -Du kan indstille værktøjslinjen ved at bruge OpsætningAvanceret OpsætningIndstil værktøjslinjer... +Værktøjslinjen +Her kan du hurtigt komme til de oftest brugte handlinger. Som standard vil du her finde alle de nyttigste kommandoer endende med Kør kommandoer- og Stop udførsel-ikonerne. +Du kan indstille værktøjslinjen ved at bruge OpsætningAvanceret OpsætningIndstil værktøjslinjer... -Statuslinjen -På statuslinjen får du tilbagemelding om &kturtle;'s tilstand. I venstre side vises tilbagemelding angående den sidste handling. I højre side finder du det nuværende sted for markøren (linje- og søjlenumre). I midten af statuslinjen indikeres det sprog der for nuværende bruges til kommandoerne. +Statuslinjen +På statuslinjen får du tilbagemelding om &kturtle;'s tilstand. I venstre side vises tilbagemelding angående den sidste handling. I højre side finder du det nuværende sted for markøren (linje- og søjlenumre). I midten af statuslinjen indikeres det sprog der for nuværende bruges til kommandoerne. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kverbos/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kverbos/index.docbook index 3044aded7e3..92e59c1cab2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kverbos/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kverbos/index.docbook @@ -3,65 +3,42 @@ - + ]> -&kverbos;-håndbogen +&kverbos;-håndbogen -Arnold Kraschinski
&Arnold.Kraschinski.mail;
+Arnold Kraschinski
&Arnold.Kraschinski.mail;
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2001 -2002 -&Arnold.Kraschinski; +2001 +2002 +&Arnold.Kraschinski; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-05-23 -3.0.8 +2002-05-23 +3.0.8 -&kverbos; er et program som er lavet til at studere spanske verbumsformer. +&kverbos; er et program som er lavet til at studere spanske verbumsformer. -KDE -tdeutils -Kapp -verbum -spansk +KDE +tdeutils +Kapp +verbum +spansk @@ -69,165 +46,106 @@ -Indledning +Indledning -Med &kverbos; kan brugeren lære sig formerne for spanske verber. Programmet foreslår et verbum og en tid, og brugerne indskriver de forskellige former. Programmet retter det brugeren skriver ind, og giver tilbagemelding. Brugeren kan redigere listen af verber som kan studeres. Programmet kan bygge regelmæssige verbers former selv. Uregelmæssige verber skal skrives ind af brugeren. Hvis man ikke er sikker på formen for et verbum, byder internettet på gode kilder: http://csgrs6k1.uwaterloo.ca/~dmg/lando/verbos/con-jugador.html +Med &kverbos; kan brugeren lære sig formerne for spanske verber. Programmet foreslår et verbum og en tid, og brugerne indskriver de forskellige former. Programmet retter det brugeren skriver ind, og giver tilbagemelding. Brugeren kan redigere listen af verber som kan studeres. Programmet kan bygge regelmæssige verbers former selv. Uregelmæssige verber skal skrives ind af brugeren. Hvis man ikke er sikker på formen for et verbum, byder internettet på gode kilder: http://csgrs6k1.uwaterloo.ca/~dmg/lando/verbos/con-jugador.html -Den mest interessante funktion i denne udgave er anvendelsen af &kfeeder;. Det er et separat program som brugeren skal installere, hvis det skal anvendes. Hvis det er installeret vises indlæringens forløb i &kfeeder;-programmet. En hund springer omkring, og bliver madet med ben hvis indlæringen går godt. Ellers ligger den for det meste stille. +Den mest interessante funktion i denne udgave er anvendelsen af &kfeeder;. Det er et separat program som brugeren skal installere, hvis det skal anvendes. Hvis det er installeret vises indlæringens forløb i &kfeeder;-programmet. En hund springer omkring, og bliver madet med ben hvis indlæringen går godt. Ellers ligger den for det meste stille. -Brugen af &kverbos; +Brugen af &kverbos; -Her er et skærmaftryk af &kverbos; +Her er et skærmaftryk af &kverbos; - Dette vindue vises når brugeren starter programmet. + Dette vindue vises når brugeren starter programmet. -Når brugeren starter programmet ses dette vindue. Det er hovedvinduet i programmet, hvor brugeren kan øve sig i verbers former. For øjeblikket er ingen verbumfil indlæst, så programmet kan ikke foreslå et verbum. Først skal brugeren åbne en fil, enten med menuen FilÅbn eller med værktøjslinjen, eller også skal et verbum skrives ind med Redigér Indskriv nyt verbum. +Når brugeren starter programmet ses dette vindue. Det er hovedvinduet i programmet, hvor brugeren kan øve sig i verbers former. For øjeblikket er ingen verbumfil indlæst, så programmet kan ikke foreslå et verbum. Først skal brugeren åbne en fil, enten med menuen FilÅbn eller med værktøjslinjen, eller også skal et verbum skrives ind med Redigér Indskriv nyt verbum. -Her er et skærmbillede af &kverbos; med en indlæst verbumfil. +Her er et skærmbillede af &kverbos; med en indlæst verbumfil. -Her ser du hovedvinduet med en indlæst verbumfil. +Her ser du hovedvinduet med en indlæst verbumfil. -Så snart brugeren har åbnet en fil med verber så foreslår programmet et af dem og en tid. Brugeren kan indtaste løsningen i tekstfelterne. +Så snart brugeren har åbnet en fil med verber så foreslår programmet et af dem og en tid. Brugeren kan indtaste løsningen i tekstfelterne. - + - -Denne knap rydder alt som brugeren har skrevet ind. + +Denne knap rydder alt som brugeren har skrevet ind. - + - -Brugeren kan kontrollere det han har skrevet med denne knap. Forkerte former bliver understreget. Derefter har brugeren en chance for at forbedre resultatet, og rette formerne yderligere en gang. Hvis en af formerne ikke var rigtig, kan verbet ikke længere regnes som rigtigt. + +Brugeren kan kontrollere det han har skrevet med denne knap. Forkerte former bliver understreget. Derefter har brugeren en chance for at forbedre resultatet, og rette formerne yderligere en gang. Hvis en af formerne ikke var rigtig, kan verbet ikke længere regnes som rigtigt. - + - -Hvis brugeren vil se løsningen, kan han anvende Løsning. Da vises den rigtige løsning i tekstfelterne. Hvis brugeren bruger denne knap, regnes verbet ikke længere som rigtigt. - + +Hvis brugeren vil se løsningen, kan han anvende Løsning. Da vises den rigtige løsning i tekstfelterne. Hvis brugeren bruger denne knap, regnes verbet ikke længere som rigtigt. + - + - + -Den sidste knap i linjen kan have to funktioner. +Den sidste knap i linjen kan have to funktioner. -Hvis brugeren trykker på knappen, og verbets former endnu ikke er blevet rettet, opfører den sig som knap 'corregir'. Verbets former rettes, og brugeren kan se om det han har skrevet var rigtigt. Hvis brugeren vil fortsætte skal han trykke på knappen igen. +Hvis brugeren trykker på knappen, og verbets former endnu ikke er blevet rettet, opfører den sig som knap 'corregir'. Verbets former rettes, og brugeren kan se om det han har skrevet var rigtigt. Hvis brugeren vil fortsætte skal han trykke på knappen igen. -Hvis knappen trykkes når verbet allerede er blevet rettet, fortsætter programmet med næste verbum. Det betyder at et andet verbum vælges, og vises for brugeren. +Hvis knappen trykkes når verbet allerede er blevet rettet, fortsætter programmet med næste verbum. Det betyder at et andet verbum vælges, og vises for brugeren. - + -Den andre knaplinje lader brugeren indtaste særlige spanske tegn, som formodentlig ikke kan skrives via tastaturet. +Den andre knaplinje lader brugeren indtaste særlige spanske tegn, som formodentlig ikke kan skrives via tastaturet. -I programmets statuslinje får brugeren information om indlæringen. Man kan se hvor mange verber er blevet øvede, og hvor mange af dem som var rigtige. Man kan se hvor mange verber som findes opbevaret i den åbne fil, og desuden hvilket brugernavn som er blevet indskrevet. +I programmets statuslinje får brugeren information om indlæringen. Man kan se hvor mange verber er blevet øvede, og hvor mange af dem som var rigtige. Man kan se hvor mange verber som findes opbevaret i den åbne fil, og desuden hvilket brugernavn som er blevet indskrevet. -Fremgangslinjen er yderligere en tilbagemelding for brugeren. Man kan se antallet af rigtige svar som et procenttal af antal verber som er blevet øvet. +Fremgangslinjen er yderligere en tilbagemelding for brugeren. Man kan se antallet af rigtige svar som et procenttal af antal verber som er blevet øvet. -Kommandoreference +Kommandoreference -&kverbos;' hovedvindue +&kverbos;' hovedvindue -Her er et skærmbillede af &kverbos; med en indlæst verbumfil. +Her er et skærmbillede af &kverbos; med en indlæst verbumfil. - Her ser du hovedvinduet med en indlæst verbumfil. + Her ser du hovedvinduet med en indlæst verbumfil. @@ -235,195 +153,56 @@ -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny -Opret et nyt dokument. Det betyder at verbet på den nuværende liste tages væk. Antal verber sættes til 0. + &Ctrl;N Fil Ny +Opret et nyt dokument. Det betyder at verbet på den nuværende liste tages væk. Antal verber sættes til 0. - &Ctrl;O Fil Åbn -Åbn en verbumfil. Fildialogen åbnes, og brugeren kan vælge en af verbumfilerne. Brugeren skal sørge for at det er en verbumfil. Der findes ingen forvalgt verbumfil som levereres med programmet. Brugeren skal indtaste sine egne verber, eller skal indlæse en verbumfil fra &kverbos;' hjemmeside. + &Ctrl;O Fil Åbn +Åbn en verbumfil. Fildialogen åbnes, og brugeren kan vælge en af verbumfilerne. Brugeren skal sørge for at det er en verbumfil. Der findes ingen forvalgt verbumfil som levereres med programmet. Brugeren skal indtaste sine egne verber, eller skal indlæse en verbumfil fra &kverbos;' hjemmeside. -Fil Åbn standardverbumfil -Åbner en verbumfil som levereres med &kverbos;. Brugeren kan udnytte denne fil, hvis han ikke vil indtaste sine egne verber. +Fil Åbn standardverbumfil +Åbner en verbumfil som levereres med &kverbos;. Brugeren kan udnytte denne fil, hvis han ikke vil indtaste sine egne verber. - &Ctrl;S Fil Gem -Gemmer dokumentet. Filnavnedialogen vises, og brugeren kan vælge et navn på verbumfilen. Hvis filnavnet slutter med .htm eller .html, gemmes verbumlisten som en &HTML;-fil. + &Ctrl;S Fil Gem +Gemmer dokumentet. Filnavnedialogen vises, og brugeren kan vælge et navn på verbumfilen. Hvis filnavnet slutter med .htm eller .html, gemmes verbumlisten som en &HTML;-fil. -Fil Gem som -Gemmer dokumentet. Filnavnedialogen vises, og brugeren kan vælge et navn på verbumfilen. Hvis filnavnet slutter med .htm eller .html, gemmes verbumlisten som en &HTML;-fil. +Fil Gem som +Gemmer dokumentet. Filnavnedialogen vises, og brugeren kan vælge et navn på verbumfilen. Hvis filnavnet slutter med .htm eller .html, gemmes verbumlisten som en &HTML;-fil. - &Ctrl;W Fil Luk -Afslutter programmet. + &Ctrl;W Fil Luk +Afslutter programmet. -Fil Nyt vindue -Starter en ny udgave af programmet. +Fil Nyt vindue +Starter en ny udgave af programmet. - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &kverbos;. + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &kverbos;. @@ -432,47 +211,20 @@ -<guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigerings</guimenu>menuen -Redigér Indtast nyt verbum -Åbner dialogen for nye verber, hvor du kan tilføje nye verber tilverbumfilen. Denne dialog beskrives i et andet kapitel i denne håndbog. +Redigér Indtast nyt verbum +Åbner dialogen for nye verber, hvor du kan tilføje nye verber tilverbumfilen. Denne dialog beskrives i et andet kapitel i denne håndbog. -Redigér Redigér verbumliste -Åbner en dialog med en liste over alle verber som findes i selve verbumlisten. Du kan redigere denne verbumliste. Denne dialog beskrives i et andet kapitel i denne håndbog. +Redigér Redigér verbumliste +Åbner en dialog med en liste over alle verber som findes i selve verbumlisten. Du kan redigere denne verbumliste. Denne dialog beskrives i et andet kapitel i denne håndbog. @@ -480,47 +232,20 @@ -<guimenu ->Bruger</guimenu ->-menuen +<guimenu>Bruger</guimenu>-menuen -Bruger Brugernavn -Åbner en lille dialog hvor du kan indtaste dit brugernavn. +Bruger Brugernavn +Åbner en lille dialog hvor du kan indtaste dit brugernavn. -Bruger Resultater -Åbner en dialog hvor en bruger kan se antallet øvelsessessioner med programmet og de seneste ti resultater. +Bruger Resultater +Åbner en dialog hvor en bruger kan se antallet øvelsessessioner med programmet og de seneste ti resultater. @@ -529,65 +254,26 @@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætninger Vis værktøjslinje -Brugeren kan bestemme om han vil se værktøjslinjen eller ej. Man kan vælge dette her. +Opsætninger Vis værktøjslinje +Brugeren kan bestemme om han vil se værktøjslinjen eller ej. Man kan vælge dette her. -Opsætning Vis statuslinje -Brugeren kan bestemme om han vil se statuslinjen eller ej. Information såsom antallet af øvede verber og brugernavnet vises i statuslinjen. +Opsætning Vis statuslinje +Brugeren kan bestemme om han vil se statuslinjen eller ej. Information såsom antallet af øvede verber og brugernavnet vises i statuslinjen. -Opsætning tilvalg -Åbner en dialog hvor brugeren kan vælge antal gange han vil øve, og retningstilstand. For mere information, se kapitlet om denne dialog. +Opsætning tilvalg +Åbner en dialog hvor brugeren kan vælge antal gange han vil øve, og retningstilstand. For mere information, se kapitlet om denne dialog. @@ -596,662 +282,363 @@ -Hjælpemenuen +Hjælpemenuen &help.menu.documentation; -Dialogen Nye verber +Dialogen Nye verber -Her er et skærmaftryk af dialogen Nye verber +Her er et skærmaftryk af dialogen Nye verber - Her ser du dialogen Nye verber, hvor brugeren kan indtaste nye verber. + Her ser du dialogen Nye verber, hvor brugeren kan indtaste nye verber. -Anvend denne dialog til at oprette din egen verbumliste, eller hvis du vil tilføje nogle nye verber til en eksisterende verbumliste. Her kan du indtaste det spanske verbums infinitiv, og dets betydning på et fremmed sprog. Det vigtige er at du fortæller programmet om det er et regelmæssigt verbum, et af de spanske gruppeverber, eller et uregelmæssigt verbum. Hvis det er uregelmæssigt skal du også indtaste de uregelmæssige former. Vær forsigtig med denne dialog, og de verbumformer som du skriver ind, eftersom programmet anvender denne information til at oprette former automatisk. +Anvend denne dialog til at oprette din egen verbumliste, eller hvis du vil tilføje nogle nye verber til en eksisterende verbumliste. Her kan du indtaste det spanske verbums infinitiv, og dets betydning på et fremmed sprog. Det vigtige er at du fortæller programmet om det er et regelmæssigt verbum, et af de spanske gruppeverber, eller et uregelmæssigt verbum. Hvis det er uregelmæssigt skal du også indtaste de uregelmæssige former. Vær forsigtig med denne dialog, og de verbumformer som du skriver ind, eftersom programmet anvender denne information til at oprette former automatisk. - + - - Nogle af tekstfelterne hvor du kan indtaste verbum-information. Der findes lignende tekstfelter for gerund- og particip-formen, og alle andre former hvis det behøves. + + Nogle af tekstfelterne hvor du kan indtaste verbum-information. Der findes lignende tekstfelter for gerund- og particip-formen, og alle andre former hvis det behøves. - + - - Du vælger hvilken slags verbum du har indskrevet med denne kombofelt. Gør dette med forsigtighed, eftersom det er vigtig information for at programmet skal fungere rigtigt. - Det spanske sprog har tre forskellige typer med regelmæssig bøjning. De er bøjningsmønstre for verber som slutter med -er, -ar, og -ir. Mange verber er ikke regelmæssige i alle former, men de er ikke helt uregelmæssige. Disse verber kaldes gruppeverber, og kan deles op i flere grupper. Programmet kan oprette former for regelmæssige verber, og dem for gruppeverber. Der behøver kun information om hvilken gruppe et verbum tilhører. Andre verber er uregelmæssige, og de uregelmæssige former skal indskrives. Vælg gruppe i kombinationsfeltet. + + Du vælger hvilken slags verbum du har indskrevet med denne kombofelt. Gør dette med forsigtighed, eftersom det er vigtig information for at programmet skal fungere rigtigt. + Det spanske sprog har tre forskellige typer med regelmæssig bøjning. De er bøjningsmønstre for verber som slutter med -er, -ar, og -ir. Mange verber er ikke regelmæssige i alle former, men de er ikke helt uregelmæssige. Disse verber kaldes gruppeverber, og kan deles op i flere grupper. Programmet kan oprette former for regelmæssige verber, og dem for gruppeverber. Der behøver kun information om hvilken gruppe et verbum tilhører. Andre verber er uregelmæssige, og de uregelmæssige former skal indskrives. Vælg gruppe i kombinationsfeltet. - regelmæssig - Vælg dette hvis det er et fuldstændigt regelmæssigt verbum med et af mønstrene -ar, -er eller -ir. - + regelmæssig + Vælg dette hvis det er et fuldstændigt regelmæssigt verbum med et af mønstrene -ar, -er eller -ir. + - uregelmæssig - Vælg dette hvis verbet ikke hør til en af grupperne som beskrives nedenfor. Fanebladet aktiveres og du kan indtaste alle uregelmæssige former. - + uregelmæssig + Vælg dette hvis verbet ikke hør til en af grupperne som beskrives nedenfor. Fanebladet aktiveres og du kan indtaste alle uregelmæssige former. + - e > ie - Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor e i stammen ændres til ie. - + e > ie + Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor e i stammen ændres til ie. + - o >ue - Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor o i stammen ændres til ue. - + o >ue + Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor o i stammen ændres til ue. + - u >ue - Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor u i stammen ændres til ue. - + u >ue + Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor u i stammen ændres til ue. + - e >i - Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor e i stammen ændres til i. - + e >i + Vælg dette for verber som ændrer stamme, hvor e i stammen ændres til i. + - c >qu - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et c kommer før et e, så ændres c til qu. For eksempel: colocar, atacar. - + c >qu + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et c kommer før et e, så ændres c til qu. For eksempel: colocar, atacar. + - g >gu - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et g kommer før et e, så ændres g til gu. For eksempel: pagar. - + g >gu + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et g kommer før et e, så ændres g til gu. For eksempel: pagar. + - z >c - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et z kommer før et e, så ændres z til c. For eksempel: cazar, alzar. - + z >c + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et z kommer før et e, så ændres z til c. For eksempel: cazar, alzar. + - gu >gu - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et gu kommer før et e, så ændres gu til gu. For eksempel: averiguar. - + gu >gu + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et gu kommer før et e, så ændres gu til gu. For eksempel: averiguar. + - c >z - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et c kommer før et o eller a, så ændres c til z. For eksempel: vencer, zurcir. - + c >z + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et c kommer før et o eller a, så ændres c til z. For eksempel: vencer, zurcir. + - g >j - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et g kommer før et o eller a, så ændres g til j. For eksempel: coger, dirigir. - + g >j + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis et g kommer før et o eller a, så ændres g til j. For eksempel: coger, dirigir. + - gu >g - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis gu kommer før et o eller a, så ændres gu til g. For eksempel: distinguir. - + gu >g + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis gu kommer før et o eller a, så ændres gu til g. For eksempel: distinguir. + - qu >c - Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis qu kommer før et o eller a, så ændres qu til c. For eksempel: delinquir. - + qu >c + Et verbum med ortografisk uregelmæssighed. Hvis qu kommer før et o eller a, så ændres qu til c. For eksempel: delinquir. + - accent-lignende enviar - Et verbum hvor accenten ændres i visse former. For eksempel: enviar - + accent-lignende enviar + Et verbum hvor accenten ændres i visse former. For eksempel: enviar + - accent-lignende continuar - Et verbum hvor accenten ændres i visse former. For eksempel: continuar - + accent-lignende continuar + Et verbum hvor accenten ændres i visse former. For eksempel: continuar + - manglende i - Visse verber taber et indre betonet i i visse former. For eksempel: taner, grunir, bullir. - + manglende i + Visse verber taber et indre betonet i i visse former. For eksempel: taner, grunir, bullir. + - + - - Hvis du indskriver et uregelmæssigt verbum, så aktiveres fanebladene og du kan vælge fanebladet med uregelmæssige former. - + + Hvis du indskriver et uregelmæssigt verbum, så aktiveres fanebladene og du kan vælge fanebladet med uregelmæssige former. + - + - + - Du har indskrevet nogen fejlagtig information og vil slette den. Med denne knappen kan du fjerne data i redigeringsfelterne i et enkelt faneblad. + Du har indskrevet nogen fejlagtig information og vil slette den. Med denne knappen kan du fjerne data i redigeringsfelterne i et enkelt faneblad. - + - + - + - Denne knap indsætter de spanske tegn som vises i tekstruden som har fokus. Ofte kan ikke disse tegn ikke skrives med tastaturet. + Denne knap indsætter de spanske tegn som vises i tekstruden som har fokus. Ofte kan ikke disse tegn ikke skrives med tastaturet. - + - + - + - Du vil fjerne al information l alle tekstruder i alle faneblade. Så anvendes denne knap. + Du vil fjerne al information l alle tekstruder i alle faneblade. Så anvendes denne knap. - + - + - + - Indlæser verbet før det nuværende verbum i verbumlisten til dialogen. Du kan læse og ændre informationen for dette verbum. Hvis det nuværende verbum er det første, så indlæses det sidste i dialogen. + Indlæser verbet før det nuværende verbum i verbumlisten til dialogen. Du kan læse og ændre informationen for dette verbum. Hvis det nuværende verbum er det første, så indlæses det sidste i dialogen. - + - + - + - Indlæser verbet efter det nuværende verbum i verbumlisten i dialogen. Du kan læse og ændre informationen for dette verbum. Hvis det nuværende verbum er det sidste, så indlæses det første i dialogen. + Indlæser verbet efter det nuværende verbum i verbumlisten i dialogen. Du kan læse og ændre informationen for dette verbum. Hvis det nuværende verbum er det sidste, så indlæses det første i dialogen. - + - + - + - Lukker dialogen og går tilbage til hovedprogrammet eller dialogen Redigér verbumliste, afhængig af hvorfra dialogen åbnedes. + Lukker dialogen og går tilbage til hovedprogrammet eller dialogen Redigér verbumliste, afhængig af hvorfra dialogen åbnedes. - + -Dialogen Redigér verbumliste +Dialogen Redigér verbumliste -Her er et skærmaftryk af dialogen Redigér verbumliste +Her er et skærmaftryk af dialogen Redigér verbumliste - Her kan du se dialogen Redigér verbumliste, hvor brugeren kan redigere listen med verber. + Her kan du se dialogen Redigér verbumliste, hvor brugeren kan redigere listen med verber. -I denne dialogs listevisning kan du se alle verber i den åbne verbumfil. Hvis der ikke findes nogen verber i filen, eller hvis ingen fil er åben, så er listevisningen tom. Du kan markere et verbum på listen, og redigere verbet du har markeret, eller fjerne et af dem. +I denne dialogs listevisning kan du se alle verber i den åbne verbumfil. Hvis der ikke findes nogen verber i filen, eller hvis ingen fil er åben, så er listevisningen tom. Du kan markere et verbum på listen, og redigere verbet du har markeret, eller fjerne et af dem. - + - - Denne knap fjerner det markerede verbum fra listen med verber. + + Denne knap fjerner det markerede verbum fra listen med verber. - + - - Du kan forlade dialogen med denne knap. Alle ændringer som tidligere er udført påvirker ikke verbumlisten i hovedprogrammet. Dette betyder at verbumlisten i hovedprogrammet forbliver uforandret. + + Du kan forlade dialogen med denne knap. Alle ændringer som tidligere er udført påvirker ikke verbumlisten i hovedprogrammet. Dette betyder at verbumlisten i hovedprogrammet forbliver uforandret. - + - - Det markerede verbum redigeres. Dialogen Nyt verbum åbnes, og det markerede verbum indlæses i tekstruden. Du kan lave ændringerne. Hvis du dobbeltklikker på et verbum, har det samme effekt som denne knap. - + + Det markerede verbum redigeres. Dialogen Nyt verbum åbnes, og det markerede verbum indlæses i tekstruden. Du kan lave ændringerne. Hvis du dobbeltklikker på et verbum, har det samme effekt som denne knap. + - + - + - Du kan lukke dialogen med denne knap. Ændringer som er udført gemmes i hovedprogrammets verbumliste. + Du kan lukke dialogen med denne knap. Ændringer som er udført gemmes i hovedprogrammets verbumliste. - + -Dialogen Brugernavn +Dialogen Brugernavn -Her er et skærmaftryk af dialogen Brugernavn +Her er et skærmaftryk af dialogen Brugernavn - Her kan du se dialogen Brugernavn, hvor brugeren kan ændre sit navn. + Her kan du se dialogen Brugernavn, hvor brugeren kan ændre sit navn. -Indtast dit navn her. Navnet angives som det nye brugernavn for programmet. Det vises i programmets statuslinje. Brug knappen O.k. for at bekræfte indtastningen. Knappen Annullér lader brugernavnet være uforandret. -Programmet gemmer visse information om dine fremskridt i studierne. Antallet af øvelsessessioner, resultatet for de ti seneste sessioner og en liste med verber som du skrev rigtigt eller forkert for nylig. -Du kan kigge på denne information i dialogen BrugerResultat. +Indtast dit navn her. Navnet angives som det nye brugernavn for programmet. Det vises i programmets statuslinje. Brug knappen O.k. for at bekræfte indtastningen. Knappen Annullér lader brugernavnet være uforandret. +Programmet gemmer visse information om dine fremskridt i studierne. Antallet af øvelsessessioner, resultatet for de ti seneste sessioner og en liste med verber som du skrev rigtigt eller forkert for nylig. +Du kan kigge på denne information i dialogen BrugerResultat. -Dialogen Brugerresultat +Dialogen Brugerresultat -Her er et skærmaftryk af dialogen Brugerresultat +Her er et skærmaftryk af dialogen Brugerresultat - Her kan du se dialogen Brugerresultat, hvor brugeren kan se sine resultater. + Her kan du se dialogen Brugerresultat, hvor brugeren kan se sine resultater. -Du kan se informationen som programmet gemmer om dig under dit brugernavn. Till venstre kan du se resultatet for de seneste ti studiesessioner, og til højre er lister med ord som du skrev for nylig rigtigt eller forkert. Et verbum bliver på listen med rigtige verber en vis tid, og ændrer siden status til uindlært igen. Verber som findes i listen med forkerte svar, vises oftere. De bliver på listen indtil du skriver dem rigtigt. Derefter går de tilbage til listen over ikke indlært verber. +Du kan se informationen som programmet gemmer om dig under dit brugernavn. Till venstre kan du se resultatet for de seneste ti studiesessioner, og til højre er lister med ord som du skrev for nylig rigtigt eller forkert. Et verbum bliver på listen med rigtige verber en vis tid, og ændrer siden status til uindlært igen. Verber som findes i listen med forkerte svar, vises oftere. De bliver på listen indtil du skriver dem rigtigt. Derefter går de tilbage til listen over ikke indlært verber. -Dialogen Opsætning +Dialogen Opsætning -Her er en skærmaftryk af dialogen Opsætning +Her er en skærmaftryk af dialogen Opsætning - Her kan du se dialogen Opsætning, hvor brugeren kan ændre en del valgmuligheder i programmet. + Her kan du se dialogen Opsætning, hvor brugeren kan ændre en del valgmuligheder i programmet. -Du kan vælge de tider der skal øves i denne dialog. Så hvis du vil lære en bestemt tid, eller hvis du endnu ikke har lært hvordan formerne bygges op for en bestemt tid, kan du markere eller afmarkere tiden her. Dit valg gemmes i programmets egenskabsfil. -Du kan også vælge retningstilstand. Hvis du vælger ret nøjagtigt så betragtes hver manglende accent som en fejl. Du kan gøre det lettere med Ignorér accenter, så betragtes en manglende accent ikke som en fejl. -Tilsidst kan du styre brugen af &kfeeder;, hvis dette program er installeret. Du kan bestemme om indlæringsresultatet vises med &kfeeder;, om startskærmen skal vises når programmet starter, og hvilken slags mad-animering som bruges. Det sidstnævnte punkt behøver yderligere forklaring. &kfeeder; viser et dyr som springer omkring. Når du skriver et rigtigt svar, så sendes dine points til &kfeeder;. Hunden får et ben for hvert point. Hvis du vælger flyt mad automatisk, så flyttes benet ned fra loftet, og et point er et ben. Altså behøver du flere points inden hunden kan nå benet. I virkeligheden er flyt mad automatisk mere interessant. +Du kan vælge de tider der skal øves i denne dialog. Så hvis du vil lære en bestemt tid, eller hvis du endnu ikke har lært hvordan formerne bygges op for en bestemt tid, kan du markere eller afmarkere tiden her. Dit valg gemmes i programmets egenskabsfil. +Du kan også vælge retningstilstand. Hvis du vælger ret nøjagtigt så betragtes hver manglende accent som en fejl. Du kan gøre det lettere med Ignorér accenter, så betragtes en manglende accent ikke som en fejl. +Tilsidst kan du styre brugen af &kfeeder;, hvis dette program er installeret. Du kan bestemme om indlæringsresultatet vises med &kfeeder;, om startskærmen skal vises når programmet starter, og hvilken slags mad-animering som bruges. Det sidstnævnte punkt behøver yderligere forklaring. &kfeeder; viser et dyr som springer omkring. Når du skriver et rigtigt svar, så sendes dine points til &kfeeder;. Hunden får et ben for hvert point. Hvis du vælger flyt mad automatisk, så flyttes benet ned fra loftet, og et point er et ben. Altså behøver du flere points inden hunden kan nå benet. I virkeligheden er flyt mad automatisk mere interessant. -Udviklingsguide for &kverbos; +Udviklingsguide for &kverbos; -For øjeblikket er det ikke muligt at programmere nogen plugin for &kverbos;. +For øjeblikket er det ikke muligt at programmere nogen plugin for &kverbos;. -Spørgsmål og svar -&reporting.bugs; &updating.documentation; Indtil videre har ingen haft et spørgsmål som kan besvares her. +Spørgsmål og svar +&reporting.bugs; &updating.documentation; Indtil videre har ingen haft et spørgsmål som kan besvares her. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kverbos; -Program ophavsret 2002 &Arnold.Kraschinski; &Arnold.Kraschinski.mail; +&kverbos; +Program ophavsret 2002 &Arnold.Kraschinski; &Arnold.Kraschinski.mail; +--> -Dokumentation ophavsret 2002 &Arnold.Kraschinski; &Arnold.Kraschinski.mail; +Dokumentation ophavsret 2002 &Arnold.Kraschinski; &Arnold.Kraschinski.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får du fat på &kverbos; +Hvordan får du fat på &kverbos; &install.intro.documentation; -Krav +Krav -For at det skal lykkes at bruge &kverbos; behøver du &kde; 3.x.x. Programmet levereres uden en verbumlistefil. Så enten skal du indtaste verberne selv, eller også kan du hente en verbumfil. +For at det skal lykkes at bruge &kverbos; behøver du &kde; 3.x.x. Programmet levereres uden en verbumlistefil. Så enten skal du indtaste verberne selv, eller også kan du hente en verbumfil. -En verbumlistefil og &kverbos; selv findes på &kverbos;' hjemmeside. +En verbumlistefil og &kverbos; selv findes på &kverbos;' hjemmeside. -Du kan finde en liste med ændringer på http://edu.kde.org/kverbos/. +Du kan finde en liste med ændringer på http://edu.kde.org/kverbos/. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/index.docbook index 518d88a0200..f733d762302 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/index.docbook @@ -3,253 +3,119 @@ - + ]> -&kvoctrain;-håndbogen +&kvoctrain;-håndbogen -Ewald Arnold
&Ewald.Arnold.mail;
+Ewald Arnold
&Ewald.Arnold.mail;
-Eric Bischoff
&Eric.Bischoff.mail;
-Tester +Eric Bischoff
&Eric.Bischoff.mail;
+Tester -Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
+Anne-Marie Mahfouf
&Anne-Marie.Mahfouf.mail;
&erik.kjaer.pedersen.role; -1999200020012002 -&Ewald.Arnold; +1999200020012002 +&Ewald.Arnold; -2005 -&Anne-Marie.Mahfouf; +2005 +&Anne-Marie.Mahfouf; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-06-06 -0.8.3 +2005-06-06 +0.8.3 -&kvoctrain; er et er ordforrådsprogram i &kde; for at hjælpe dig med at træne dit ordforråd, for eksempel når du forsøger lære dig et fremmedsprog. +&kvoctrain; er et er ordforrådsprogram i &kde; for at hjælpe dig med at træne dit ordforråd, for eksempel når du forsøger lære dig et fremmedsprog. -KDE -KVocTrain -ordforråd -træning -indlæring +KDE +KVocTrain +ordforråd +træning +indlæring -Indledning +Indledning -Hvad er det? +Hvad er det? -&kvoctrain; er et er ordforrådsprogram i &kde; for at hjælpe dig med at træne dit ordforråd, for eksempel når du forsøger lære dig et fremmedsprog. Du kan oprette dine egne filer med ordene du behøver. +&kvoctrain; er et er ordforrådsprogram i &kde; for at hjælpe dig med at træne dit ordforråd, for eksempel når du forsøger lære dig et fremmedsprog. Du kan oprette dine egne filer med ordene du behøver. -Den er beregnet il æt være en erstatning for indekskort. +Den er beregnet il æt være en erstatning for indekskort. -Du kan formodentlig huske indekskort fra skolen. Læreren ville skrive det original udtryk på forsiden af kortet og oversættelsen på bagsiden. Kig så på kortene det ene efter det andet. Hvis du kendte oversættelsen kunne du putte det væk. Hvis ikke dumpede du, og du puttede det tilbage og prøvede igen. +Du kan formodentlig huske indekskort fra skolen. Læreren ville skrive det original udtryk på forsiden af kortet og oversættelsen på bagsiden. Kig så på kortene det ene efter det andet. Hvis du kendte oversættelsen kunne du putte det væk. Hvis ikke dumpede du, og du puttede det tilbage og prøvede igen. -&kvoctrain; er ikke beregnet il at undervise i grammatik eller andre sofistikerede ting. Dette er, og vil formodentligt forblive, udenfor rækkevidden af dette program. +&kvoctrain; er ikke beregnet il at undervise i grammatik eller andre sofistikerede ting. Dette er, og vil formodentligt forblive, udenfor rækkevidden af dette program. -Hurtig med &kvoctrain; - -Her er &kvoctrain; første gang du kører det, enten fra K-menuen Uddannelse Sprog eller med &Alt;F2 og skriver kvoctrain i feltet. +Hurtig med &kvoctrain; + +Her er &kvoctrain; første gang du kører det, enten fra K-menuen Uddannelse Sprog eller med &Alt;F2 og skriver kvoctrain i feltet. -Hovedvinduet i &kvoctrain; +Hovedvinduet i &kvoctrain; - -Hovedvinduet i &kvoctrain; + +Hovedvinduet i &kvoctrain; -Du kan studere en fil i eksemplerne ved at bruge menuen Fil Åbn eksempel.... Der er to filer her til at lære dig hvordan man bruger &kvoctrain;. Filen sample-en.kvtml viser dig nogle ord i et ordforråd på engelsk, tysk og fransk. - -Du kan også hente ordforrådsfiler via internettet med Fil Hent nye ordforråd.... Dialogen Hent varme nyheder vises med en liste over tilgængelige dokumenter. +Du kan studere en fil i eksemplerne ved at bruge menuen Fil Åbn eksempel.... Der er to filer her til at lære dig hvordan man bruger &kvoctrain;. Filen sample-en.kvtml viser dig nogle ord i et ordforråd på engelsk, tysk og fransk. + +Du kan også hente ordforrådsfiler via internettet med Fil Hent nye ordforråd.... Dialogen Hent varme nyheder vises med en liste over tilgængelige dokumenter. -Dialog for at hente ordforråd +Dialog for at hente ordforråd - -Dialog for at hente ordforråd + +Dialog for at hente ordforråd -Her vælger jeg filen Katakana for at lære mig japanske, og med et klik på knappen Installér i dialogen installeres filen. Klik på knappen Luk for at afslutte dialogen. Ordforrådsfilen Katakana åbnes i &kvoctrain;s vindue. +Her vælger jeg filen Katakana for at lære mig japanske, og med et klik på knappen Installér i dialogen installeres filen. Klik på knappen Luk for at afslutte dialogen. Ordforrådsfilen Katakana åbnes i &kvoctrain;s vindue. -Filen Katakana +Filen Katakana - -Filen Katakana + +Filen Katakana -Filen består af 26 lektioner og gør det muligt at lære sig at skrive Katakana for grundlæggende bogstaver og stavelser. Lad os begynde med lektion 1. Åbn Indstil &kvoctrain; i menuen Opsætning og gå til fanebladet Tærskler. Du kan indstille hvilken lektion du vil studere. Vi markerer Lektion 1 og klikker på Anvend for at gemme indstillingen og på O.k. for at lukke dialogen. +Filen består af 26 lektioner og gør det muligt at lære sig at skrive Katakana for grundlæggende bogstaver og stavelser. Lad os begynde med lektion 1. Åbn Indstil &kvoctrain; i menuen Opsætning og gå til fanebladet Tærskler. Du kan indstille hvilken lektion du vil studere. Vi markerer Lektion 1 og klikker på Anvend for at gemme indstillingen og på O.k. for at lukke dialogen. -Indstil din lektion +Indstil din lektion - -Indstil din lektion + +Indstil din lektion -Vælg hvad du vil studere i menuen Indlæring. Jeg vælger for eksempel ri, eftersom jeg vil lære mig tegn i Katakana som er associeret til Romaji. Derefter vælger jeg Opret multiple choice fra jp og så dukker følgende dialog op: +Vælg hvad du vil studere i menuen Indlæring. Jeg vælger for eksempel ri, eftersom jeg vil lære mig tegn i Katakana som er associeret til Romaji. Derefter vælger jeg Opret multiple choice fra jp og så dukker følgende dialog op: -Lektion 1: Multiple choice spørgsmål +Lektion 1: Multiple choice spørgsmål - -Lektion 1: Multiple choice spørgsmål + +Lektion 1: Multiple choice spørgsmål @@ -258,904 +124,421 @@ with short explanations in a Step 1, Step 2 way maybe.--> -Brug af &kvoctrain; +Brug af &kvoctrain; -Overblik +Overblik -Som du kan se nedenfor, er indgangene i ordforrådet arrangeret ligesom i et regneark. Hver søjle repræsenterer et udtryk eller ord i et sprog eller nogen anden information. Søjlen længst til venstre indeholder navnet på den lektion denne indgang tilhører. Den næste beskriver linjens tilstand og den tredje er altid det oprindelige ord. De andre til højre for det repræsenterer de forskellige oversættelser. +Som du kan se nedenfor, er indgangene i ordforrådet arrangeret ligesom i et regneark. Hver søjle repræsenterer et udtryk eller ord i et sprog eller nogen anden information. Søjlen længst til venstre indeholder navnet på den lektion denne indgang tilhører. Den næste beskriver linjens tilstand og den tredje er altid det oprindelige ord. De andre til højre for det repræsenterer de forskellige oversættelser. - -[hovedvisning] + +[hovedvisning] -I billedet ovenfor kan du se at adskillige egenskaber for ordforrådet har en visuel repræsentation: +I billedet ovenfor kan du se at adskillige egenskaber for ordforrådet har en visuel repræsentation: -Farver viser niveauet (Fra 1 til 7) for din kunnen -Et grønt afkrydsningstegn i den anden søjle betyder at denne linje er i brug til et spørgsmål (da du ikke blev færdig sidste gang) hvorimod et rødt kryds viser sig hvis du deaktiverede linjen. - -Hvis du markerer et område af indgange at arbejde med, vil de ses med en anderledes baggrund. +Farver viser niveauet (Fra 1 til 7) for din kunnen +Et grønt afkrydsningstegn i den anden søjle betyder at denne linje er i brug til et spørgsmål (da du ikke blev færdig sidste gang) hvorimod et rødt kryds viser sig hvis du deaktiverede linjen. + +Hvis du markerer et område af indgange at arbejde med, vil de ses med en anderledes baggrund. -Farven i søjlen med originalen vil variere hvis du har to eller flere søjler med oversættelser. Hvis markøren er i en af oversættelserne repræsenterer farven dens niveau til den originale. Se afsnit indgangsdialog for more on this. +Farven i søjlen med originalen vil variere hvis du har to eller flere søjler med oversættelser. Hvis markøren er i en af oversættelserne repræsenterer farven dens niveau til den originale. Se afsnit indgangsdialog for more on this. -Naturligvis er det også muligt at bruge den som en almindelig ordbog og slå op manuelt. +Naturligvis er det også muligt at bruge den som en almindelig ordbog og slå op manuelt. -For neden i hovedvinduet ser du også statuslinjen som sædvanligvis indeholder de tre områder der viser vigtige egenskaber for det aktuelle udtryk hvis det er tilgængeligt: +For neden i hovedvinduet ser du også statuslinjen som sædvanligvis indeholder de tre områder der viser vigtige egenskaber for det aktuelle udtryk hvis det er tilgængeligt: -T: -typen af dette ord +T: +typen af dette ord -P: -hvordan udtrykket udtales. Hvis du har en skrifttype installeret, der indeholder IPA-tegn kan du også bruge tegnene fra det fonetiske alfabet. Se mere om dette i den tilsvarende indstillingsdialog-side. - - -R: -dine personlige bemærkninger +P: +hvordan udtrykket udtales. Hvis du har en skrifttype installeret, der indeholder IPA-tegn kan du også bruge tegnene fra det fonetiske alfabet. Se mere om dette i den tilsvarende indstillingsdialog-side. + + +R: +dine personlige bemærkninger -Mens &kvoctrain; indlæses, gemmer en stor fil eller har travlt på anden måde med at gøre noget der tager lang tid, vil du se en fremgangslinje til højre for statuslinjen. +Mens &kvoctrain; indlæses, gemmer en stor fil eller har travlt på anden måde med at gøre noget der tager lang tid, vil du se en fremgangslinje til højre for statuslinjen. +--> -Brug af tastaturet +Brug af tastaturet -Jeg har forsøgt at optimere arbejdsmetoden til brug af tastaturet. Så alle de vigtige funktioner kan nås på denne måde. +Jeg har forsøgt at optimere arbejdsmetoden til brug af tastaturet. Så alle de vigtige funktioner kan nås på denne måde. -Tab -Markøren flyttes til feltet for intelligent søgning. Hvis du begynder at skrive et udtryk i dette felt, vil &kvoctrain; søge efter den næste bedste match efter hver tast. Markøren ordforrådet bliver så flyttet til dette sted. - -Hvis du trykker på Enter vil den flytte til den næste match. - -Hvis du kun ønsker indgange der matcher fra begyndelsen af udtrykket skal du trykke på &Ctrl; Enter. - -Tryk på &Shift; Tab eller Tab vil gå tilbage til ordforrådet. +Tab +Markøren flyttes til feltet for intelligent søgning. Hvis du begynder at skrive et udtryk i dette felt, vil &kvoctrain; søge efter den næste bedste match efter hver tast. Markøren ordforrådet bliver så flyttet til dette sted. + +Hvis du trykker på Enter vil den flytte til den næste match. + +Hvis du kun ønsker indgange der matcher fra begyndelsen af udtrykket skal du trykke på &Ctrl; Enter. + +Tryk på &Shift; Tab eller Tab vil gå tilbage til ordforrådet. -Venstre pil -Markøren i ordforrådet flyttes en søjle til venstre. Hvis den har nået søjlen længst til venstre, sker der ingenting. +Venstre pil +Markøren i ordforrådet flyttes en søjle til venstre. Hvis den har nået søjlen længst til venstre, sker der ingenting. -Højre pil -Markøren i ordforrådet flyttes en søjle til højre. Hvis den har nået søjlen længst til højre, sker der ingenting. +Højre pil +Markøren i ordforrådet flyttes en søjle til højre. Hvis den har nået søjlen længst til højre, sker der ingenting. -Pil op -Markøren i ordforrådet flyttes en række op. Hvis den har nået rækken øverst oppe, sker der ingenting. +Pil op +Markøren i ordforrådet flyttes en række op. Hvis den har nået rækken øverst oppe, sker der ingenting. -Pil nedad -Markøren i ordforrådet flyttes en række ned. Hvis den har nået rækken længst nede, sker der ingenting. +Pil nedad +Markøren i ordforrådet flyttes en række ned. Hvis den har nået rækken længst nede, sker der ingenting. -Page Up -Markøren i ordforrådet flyttes en side (mængden af synlige linjer - 1) opad. Hvis markøren ville gå forud for den første mulige række, sker der ingenting. +Page Up +Markøren i ordforrådet flyttes en side (mængden af synlige linjer - 1) opad. Hvis markøren ville gå forud for den første mulige række, sker der ingenting. -Page Down -Markøren i ordforrådet flyttes en side nedad. Hvis markøren ville gå forud for den sidste mulige række, sker der ingenting. +Page Down +Markøren i ordforrådet flyttes en side nedad. Hvis markøren ville gå forud for den sidste mulige række, sker der ingenting. -&Ctrl;Retur -Åbn dialogen Redigér egenskaber for at ændre denne linje. +&Ctrl;Retur +Åbn dialogen Redigér egenskaber for at ændre denne linje. -Ins -Tilføjer en ny linje sidst i ordforrådet. Markøren flyttes til indgangen i linjen Original. Redigér punkterne på stedet eller aktivér dialogen Redigér egenskaber for at ændre denne linje. -Hvis du har valgt smart tilføjelse bliver du om at indtaste originalerne og deres oversættelser indtil du stopper ved at trykke på ESC-tasten. +Ins +Tilføjer en ny linje sidst i ordforrådet. Markøren flyttes til indgangen i linjen Original. Redigér punkterne på stedet eller aktivér dialogen Redigér egenskaber for at ændre denne linje. +Hvis du har valgt smart tilføjelse bliver du om at indtaste originalerne og deres oversættelser indtil du stopper ved at trykke på ESC-tasten. -Del -Efter bekræftelse i en sikkerhedsdialog, bliver den aktuelt valgte række eller markering fjernet fra ordforrådet. +Del +Efter bekræftelse i en sikkerhedsdialog, bliver den aktuelt valgte række eller markering fjernet fra ordforrådet. -&Ctrl;+ eller &Ctrl;- -Ved at trykke på &Ctrl; og en af de to taster på det numeriske tastatur, + eller -, kan du vælge det forrige eller næste punkt i kombinationsfeltet der afgør den aktuelle lektion. Hvis du ikke har et numerisk tastatur kan du måske også bruge de normal + eller --taster. +&Ctrl;+ eller &Ctrl;- +Ved at trykke på &Ctrl; og en af de to taster på det numeriske tastatur, + eller -, kan du vælge det forrige eller næste punkt i kombinationsfeltet der afgør den aktuelle lektion. Hvis du ikke har et numerisk tastatur kan du måske også bruge de normal + eller --taster. -Brug af musen +Brug af musen -At dobbeltklikke på et udtryk i tabellen lader dig redigere punkterne på stedet. +At dobbeltklikke på et udtryk i tabellen lader dig redigere punkterne på stedet. -Venstre museklik i knapperne for oven vil sortere søjlen i tiltagende rækkefølge. Det næste klik vil sortere i aftagende rækkefølge. Når søjlen er sorteret kan du se en trekant i knappen der viser retningen. +Venstre museklik i knapperne for oven vil sortere søjlen i tiltagende rækkefølge. Det næste klik vil sortere i aftagende rækkefølge. Når søjlen er sorteret kan du se en trekant i knappen der viser retningen. -Hold venstre museknap nede i omkring 1 sekund i en af tabelhovederne vil få dens hovedmenu frem. +Hold venstre museknap nede i omkring 1 sekund i en af tabelhovederne vil få dens hovedmenu frem. -Arbejde med markeringer +Arbejde med markeringer -Det er muligt at markere et område af udtryk. Du kan så ændre en eller flere egenskaber fra markeringen eller gemme dem som en ny fil. +Det er muligt at markere et område af udtryk. Du kan så ændre en eller flere egenskaber fra markeringen eller gemme dem som en ny fil. -Hvis du klikker på en indgang, markeres hele linjen for yderligere behandling. +Hvis du klikker på en indgang, markeres hele linjen for yderligere behandling. -Hvis du holder &Ctrl;-tasten nede mens du klikker på en indgangen, markeres hele linjen. +Hvis du holder &Ctrl;-tasten nede mens du klikker på en indgangen, markeres hele linjen. -Hvis du desuden trykker på en shifttast når du klikker på en linje, udvides markeringen fra nuværende punkt til det tidligere markerede punkt. +Hvis du desuden trykker på en shifttast når du klikker på en linje, udvides markeringen fra nuværende punkt til det tidligere markerede punkt. -Du åbner redigeringsdialogen for at ændre en markering ved at trykke på &Ctrl;Returtast. I dette tilfælde ser dialogen anderledes ud. En del egenskaber kan ikke vælges. Det er for eksempel ikke fornuftigt at redigere selve udtrykket eller bemærkningen for et helt område. +Du åbner redigeringsdialogen for at ændre en markering ved at trykke på &Ctrl;Returtast. I dette tilfælde ser dialogen anderledes ud. En del egenskaber kan ikke vælges. Det er for eksempel ikke fornuftigt at redigere selve udtrykket eller bemærkningen for et helt område. -Alle felter der kan markeres er tomme i begyndelsen for at repræsentere den uændrede tilstand. Når du har ændret en egenskab, vil der være indhold i dens felt og kun disse egenskaber bliver ændrede i din markeringer når du bekræfter dialogen. +Alle felter der kan markeres er tomme i begyndelsen for at repræsentere den uændrede tilstand. Når du har ændret en egenskab, vil der være indhold i dens felt og kun disse egenskaber bliver ændrede i din markeringer når du bekræfter dialogen. -Tilgængelige filformater +Tilgængelige filformater -&kvoctrain; kan læse og skrive følgende filformater: +&kvoctrain; kan læse og skrive følgende filformater: -Dens indfødte xml-stil dokumenttype med endelsen .kvtml. - -Hvis du ønsker at dele dokumenter med andre brug denne, da den er det eneste filformat der er i stand til at indeholde alle &kvoctrain;'s egenskaber. - -Simple tekstfiler med specielle afgrænsningstegn mellem indgangene som også bruges af simple database-programmer. Endelsen er csv i dette tilfælde. &kvoctrain; detekterer også om disse filer er indkodet i UTF8, idet sådanne filer også er tilgængelige til at bevare de rigtige tegn, se mere om dette i afsnittet om indkodninger og tegnsæt. - -Der er mange filer på internet som bruger tabulatortegnet eller et eller to kolon til at adskille de forskellige sprog. For at vælge dette skilletegn bruges fanebladet til at indstille Kopiér og indsæt i dialogen Opsætning Indstil &kvoctrain;.... +Dens indfødte xml-stil dokumenttype med endelsen .kvtml. + +Hvis du ønsker at dele dokumenter med andre brug denne, da den er det eneste filformat der er i stand til at indeholde alle &kvoctrain;'s egenskaber. + +Simple tekstfiler med specielle afgrænsningstegn mellem indgangene som også bruges af simple database-programmer. Endelsen er csv i dette tilfælde. &kvoctrain; detekterer også om disse filer er indkodet i UTF8, idet sådanne filer også er tilgængelige til at bevare de rigtige tegn, se mere om dette i afsnittet om indkodninger og tegnsæt. + +Der er mange filer på internet som bruger tabulatortegnet eller et eller to kolon til at adskille de forskellige sprog. For at vælge dette skilletegn bruges fanebladet til at indstille Kopiér og indsæt i dialogen Opsætning Indstil &kvoctrain;.... -&kvoctrain; læser de første få byte fra en fil og gætter hvilket filformat det er. Hvis det ikke genkendes som en af de specielle typer som kvtml eller lex bruger den csv-formatet. +&kvoctrain; læser de første få byte fra en fil og gætter hvilket filformat det er. Hvis det ikke genkendes som en af de specielle typer som kvtml eller lex bruger den csv-formatet. -Tilgængelige ordtyper +Tilgængelige ordtyper -&kvoctrain; har følgende internet ordtyper. Derudover kan hvert dokument indeholder brugerdefinerede typer. +&kvoctrain; har følgende internet ordtyper. Derudover kan hvert dokument indeholder brugerdefinerede typer. - + -Typenavn -Beskrivelse -Eksempel +Typenavn +Beskrivelse +Eksempel -Adjektiv -beskriver egenskaberne ved ting eller personer -dyr, god +Adjektiv +beskriver egenskaberne ved ting eller personer +dyr, god -Adverbium -fortæller dig hvornår, hvordan, hvor .. noget sker -i dag, stærkt +Adverbium +fortæller dig hvornår, hvordan, hvor .. noget sker +i dag, stærkt -Artikel - bestemt artikel - ubestemt artikel - - - +Artikel + bestemt artikel + ubestemt artikel + + + - en, et - den - + en, et + den + -Bøjninger -tjener til at forbinde ord eller sætninger -og, men +Bøjninger +tjener til at forbinde ord eller sætninger +og, men -Egennavn +Egennavn -navn på en person, et dyr, og sommetider en ting -Rundetårn, Erik +navn på en person, et dyr, og sommetider en ting +Rundetårn, Erik -Substantiv - hankøn - hunkøn - neutrum - -navngivning af ting, følelser -bord, kaffe (engelsk skelner ikke her) +Substantiv + hankøn + hunkøn + neutrum + +navngivning af ting, følelser +bord, kaffe (engelsk skelner ikke her) -Tal - ordenstal - grundtal - -tæller eller nummererer ting - +Tal + ordenstal + grundtal + +tæller eller nummererer ting + - første, anden - en, to - + første, anden + en, to + -Udtryk -speciel kombination af ord -at slå to fluer med et smæk +Udtryk +speciel kombination af ord +at slå to fluer med et smæk -Præposition -talar om forholdet eller positionen -bagved, mellem +Præposition +talar om forholdet eller positionen +bagved, mellem -Pronomen - Possessiv pronomen - Personligt pronomen - - +Pronomen + Possessiv pronomen + Personligt pronomen + + - taler om hvem der ejer noget - erstatter et substantiv - - + taler om hvem der ejer noget + erstatter et substantiv + + - min, din - du, hun - + min, din + du, hun + -Interrogation -indleder spørgsmål -hvem, hvad +Interrogation +indleder spørgsmål +hvem, hvad -Verbum - regelmæssigt verbum - uregelmæssigt verbum - -hvem der gør noget eller hvad der sker - +Verbum + regelmæssigt verbum + uregelmæssigt verbum + +hvem der gør noget eller hvad der sker + - at lave, lavede, lavet - at gå, gik, gået - + at lave, lavede, lavet + at gå, gik, gået + - + -Om tegnsæt, indkodninger, Unicode og lignende mærkelige ting - -Hver læsbar tekstfil er repræsenteret ved en sekvens af byte eller oktetter. Den faktiske betydning af disse byte kan ske på mange forskellige måder, afhængig af systemet hvor den vises eller hvilket sprog teksten er beregnet til. - -Idet en byte sædvanligvis er den mindste fælles enhed for data på computere er hvert tegn du ser på en skærm repræsenteret ved nøjagtig en byte. Hver byte kan stå for en værdi fra 0 til 255 og derfor kan du vise op til 256 forskellige tegn indenfor en fil. - -Sædvanligvis har du ascii-tegnene, ⪚ a til z, A til Z, 0 til 9 og ekstra sprogafhængige tegn. For eksempel umlaut på tysk ä eller ü eller en masse andre specielle symboler fra russisk, græsk, hebraisk eller endog kinesisk. Alt dette giver langt mere end forskellige symboler. Vi skal jo heller ikke glemme de danske æ, ø og å. - -På dette tidspunkt skulle det være klart, at du bliver nødt til at sørge for at vælge det rigtige tegnsæt, hvilket er nødvendigt på en masse computersystemer for at vise byte på den måde det var hensigten de skulle ses. - -En bedre tilgang er at kombinere to eller flere byte i en repræsentation for et enkelt tegn på skærmen. Det er for eksempel det Unicode gør. Unicode er en standard der for øjeblikket bruger et område fra 0 til 65535 (og mere endnu) til at bestemme et givet symbol. Næsten hvert symbol i næsten hvert sprog på jorden (og meget mere endnu ⪚ velkendte ikoner elle lignende) er tilknyttet et entydigt og utvetydigt nummer. - -Uheldigvis er håndtering af Unicode en smule mere kompliceret og virker ikke med de fleste af dagens værktøjer. Tekster i unicode er måske også længere. Et kompromis er at bruge UTF-8 som bruger 7 bit (8 bit danner en byte) for de mest almindelige tegn fra ascii-sættet og skifter til 2, 3 eller endog 4 eller flere byte om nødvendigt. - -Hver ordforråds file for &kvoctrain; er basalt set sådan en simpel tekstfil der bruger Unicode. - -For at understøtte så mange sprog som muligt, tilbød &kvoctrain; version 0.7 muligheden for at vælge et et specielt tegnsæt for hvert sprog. Hvis du har gemt dine filer i det tidligere 8Bit-tilstand vil du måske se de forkerte tegn, når du indlæser med version 0.8 og højere. Kontakt me i dette tilfælde. - -Hvis du ønsker at lære mere om dette skal du besøge følgende link: +Om tegnsæt, indkodninger, Unicode og lignende mærkelige ting + +Hver læsbar tekstfil er repræsenteret ved en sekvens af byte eller oktetter. Den faktiske betydning af disse byte kan ske på mange forskellige måder, afhængig af systemet hvor den vises eller hvilket sprog teksten er beregnet til. + +Idet en byte sædvanligvis er den mindste fælles enhed for data på computere er hvert tegn du ser på en skærm repræsenteret ved nøjagtig en byte. Hver byte kan stå for en værdi fra 0 til 255 og derfor kan du vise op til 256 forskellige tegn indenfor en fil. + +Sædvanligvis har du ascii-tegnene, ⪚ a til z, A til Z, 0 til 9 og ekstra sprogafhængige tegn. For eksempel umlaut på tysk ä eller ü eller en masse andre specielle symboler fra russisk, græsk, hebraisk eller endog kinesisk. Alt dette giver langt mere end forskellige symboler. Vi skal jo heller ikke glemme de danske æ, ø og å. + +På dette tidspunkt skulle det være klart, at du bliver nødt til at sørge for at vælge det rigtige tegnsæt, hvilket er nødvendigt på en masse computersystemer for at vise byte på den måde det var hensigten de skulle ses. + +En bedre tilgang er at kombinere to eller flere byte i en repræsentation for et enkelt tegn på skærmen. Det er for eksempel det Unicode gør. Unicode er en standard der for øjeblikket bruger et område fra 0 til 65535 (og mere endnu) til at bestemme et givet symbol. Næsten hvert symbol i næsten hvert sprog på jorden (og meget mere endnu ⪚ velkendte ikoner elle lignende) er tilknyttet et entydigt og utvetydigt nummer. + +Uheldigvis er håndtering af Unicode en smule mere kompliceret og virker ikke med de fleste af dagens værktøjer. Tekster i unicode er måske også længere. Et kompromis er at bruge UTF-8 som bruger 7 bit (8 bit danner en byte) for de mest almindelige tegn fra ascii-sættet og skifter til 2, 3 eller endog 4 eller flere byte om nødvendigt. + +Hver ordforråds file for &kvoctrain; er basalt set sådan en simpel tekstfil der bruger Unicode. + +For at understøtte så mange sprog som muligt, tilbød &kvoctrain; version 0.7 muligheden for at vælge et et specielt tegnsæt for hvert sprog. Hvis du har gemt dine filer i det tidligere 8Bit-tilstand vil du måske se de forkerte tegn, når du indlæser med version 0.8 og højere. Kontakt me i dette tilfælde. + +Hvis du ønsker at lære mere om dette skal du besøge følgende link: - + http://www.hut.fi/u/jkorpe la/chars.html - - +url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html">http://www.hut.fi/u/jkorpe la/chars.html + + http://linuxdoc.org/ HOWTO/Unicode-HOWTO.html - - + url="http://linuxdoc.org/HOWTO/Unicode-HOWTO.html">http://linuxdoc.org/ HOWTO/Unicode-HOWTO.html + + http://czyborra.com/charsets/codepages.html - + url="http://czyborra.com/charsets/codepages.html">http://czyborra.com/charsets/codepages.html + -Og hvordan skal jeg lære? +Og hvordan skal jeg lære? -Den sædvanlige måde at lære med &kvoctrain; er at bruge en af dens tilfældige spørgsmålsfunktioner. +Den sædvanlige måde at lære med &kvoctrain; er at bruge en af dens tilfældige spørgsmålsfunktioner. -Den holder styr på hvilke udtryk du kender ved at tilknytte dem et af syv niveauer rangerende fra Niveau 1 til Niveau 7. +Den holder styr på hvilke udtryk du kender ved at tilknytte dem et af syv niveauer rangerende fra Niveau 1 til Niveau 7. -Adskillige muligheder er implementeret som kan indstilles i dialogen for spørgsmålstilvalg. +Adskillige muligheder er implementeret som kan indstilles i dialogen for spørgsmålstilvalg. -For at have en rimelig mængde udtryk, er det bedst at begrænse spørgsmålet til en lektion og/eller en ordtype. Jeg personlig foretrækker omkring 50 ord pr omgang og underdeler lektionerne tilsvarende. - -Området for spørgsmålet kan yderligere afhænge af det aktuelle niveau, antallet af spørgsmål og sidste spørgsmålsdato. - -Indlæring er effektiv, hvis du ikke gentager ordene et vist stykke tid, afhængig af det aktuelle niveau. - -Der er en blokerings- og udløbsmekanisme for det tilfælde, så du er ikke tvunget til at ændre opsætningen efter hver omgang. Det kendte udtryk blokeres mindst den givne tid og vil blive vist efter denne tid er udløbet. - -Indlæringsretningen kan ændres tilfældigt for at undgå envejs indlæring. - -Hvis det er din smag eller blot for at blive bekendt med et nyt ord, kan du vælge er spørgsmål der viser løsningen sammen med adskillige andre tilfældigt valgte ord (kaldet multiple choice). - -Specielle ordtyper behøver specielle spørgsmål. -Af denne grund er der spørgsmål for bøjning af verber, sammenligningsformer af adjektiver og navneordenes artikler. +For at have en rimelig mængde udtryk, er det bedst at begrænse spørgsmålet til en lektion og/eller en ordtype. Jeg personlig foretrækker omkring 50 ord pr omgang og underdeler lektionerne tilsvarende. + +Området for spørgsmålet kan yderligere afhænge af det aktuelle niveau, antallet af spørgsmål og sidste spørgsmålsdato. + +Indlæring er effektiv, hvis du ikke gentager ordene et vist stykke tid, afhængig af det aktuelle niveau. + +Der er en blokerings- og udløbsmekanisme for det tilfælde, så du er ikke tvunget til at ændre opsætningen efter hver omgang. Det kendte udtryk blokeres mindst den givne tid og vil blive vist efter denne tid er udløbet. + +Indlæringsretningen kan ændres tilfældigt for at undgå envejs indlæring. + +Hvis det er din smag eller blot for at blive bekendt med et nyt ord, kan du vælge er spørgsmål der viser løsningen sammen med adskillige andre tilfældigt valgte ord (kaldet multiple choice). + +Specielle ordtyper behøver specielle spørgsmål. +Af denne grund er der spørgsmål for bøjning af verber, sammenligningsformer af adjektiver og navneordenes artikler. -Alle disse indstillinger kan opsummeres i profiler og gemmes med et vilkårligt navn. +Alle disse indstillinger kan opsummeres i profiler og gemmes med et vilkårligt navn. -Når &kvoctrain; spørges vises udtrykkene i tilfældig rækkefølge indtil du bekræfter alt som kendt. Hvis du ikke valgte en bestemt lektion, vil alle lektioner blive spurgt den ene efter den anden. +Når &kvoctrain; spørges vises udtrykkene i tilfældig rækkefølge indtil du bekræfter alt som kendt. Hvis du ikke valgte en bestemt lektion, vil alle lektioner blive spurgt den ene efter den anden. -De tilbageværende udtryk fra et aktuelt kørende spørgsmål, bliver gemt som sådanne når du forlader &kvoctrain;. Efter en senere genstart kan du genoptage spørgsmålene (for øjeblikket virker dette ikke for specielle spørgsmål med verber, artikler og sammenligninger). Disse udtryk markeres med et grønt markeringstegn i hovedvisningen. +De tilbageværende udtryk fra et aktuelt kørende spørgsmål, bliver gemt som sådanne når du forlader &kvoctrain;. Efter en senere genstart kan du genoptage spørgsmålene (for øjeblikket virker dette ikke for specielle spørgsmål med verber, artikler og sammenligninger). Disse udtryk markeres med et grønt markeringstegn i hovedvisningen. @@ -1163,833 +546,398 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -Dialoger +Dialoger -Dialogen <guilabel ->Dokumentegenskaber</guilabel -> - -Åbn denne dialog med Ordforråd Dokumentegenskaber. Denne dialog består også af flere sider som afgør egenskaber som kun hører til det nuværende dokument. De opbevares med ordforrådet. +Dialogen <guilabel>Dokumentegenskaber</guilabel> + +Åbn denne dialog med Ordforråd Dokumentegenskaber. Denne dialog består også af flere sider som afgør egenskaber som kun hører til det nuværende dokument. De opbevares med ordforrådet. -<guilabel ->Generelle</guilabel -> egenskaber +<guilabel>Generelle</guilabel> egenskaber -Skærmbillede af Generelle dokumentegenskaber +Skærmbillede af Generelle dokumentegenskaber -Generelle dokumentegenskaber +Generelle dokumentegenskaber -Titel -Her indtaster du dokumentets titel som vises i vinduets titellinje. +Titel +Her indtaster du dokumentets titel som vises i vinduets titellinje. -Forfattere -Sædvanligvis vil du indtaste dit navn i dette felt. Hvis der er mere end en forfatter kan du bruge en linje for hver person. +Forfattere +Sædvanligvis vil du indtaste dit navn i dette felt. Hvis der er mere end en forfatter kan du bruge en linje for hver person. -Licens -Hvis du ønsker at begrænse (eller bedre tillade) brugen af dit ordforråd skal du indtaste passende tilladelser eller licens her. -Jeg anbefaler noget i retning af Free Document License +Licens +Hvis du ønsker at begrænse (eller bedre tillade) brugen af dit ordforråd skal du indtaste passende tilladelser eller licens her. +Jeg anbefaler noget i retning af Free Document License -Bemærkning -Dette felt skal indeholde ting der ikke falder ind under en af de andre kategorier. +Bemærkning +Dette felt skal indeholde ting der ikke falder ind under en af de andre kategorier. -<guilabel ->Lektionsbeskrivelse</guilabel -> +<guilabel>Lektionsbeskrivelse</guilabel> -Skærmbillede af dialogen Lektionsbeskrivelse +Skærmbillede af dialogen Lektionsbeskrivelse - -Lektionsbeskrivelse + +Lektionsbeskrivelse -Her kan du tilføje, ændre eller slette beskrivelser af dine lektioner. +Her kan du tilføje, ændre eller slette beskrivelser af dine lektioner. -Knapperne skulle være ganske selvforklarende, bortset fra Ryd op. Den fjerner alle lektionsbeskrivelser som for øjeblikket er ubrugte i det nuværende dokument. +Knapperne skulle være ganske selvforklarende, bortset fra Ryd op. Den fjerner alle lektionsbeskrivelser som for øjeblikket er ubrugte i det nuværende dokument. -<guilabel ->Typebeskrivelser</guilabel -> +<guilabel>Typebeskrivelser</guilabel> -Ligesom det tidligere afsnit om lektioner, kan du redigere dine egne udtrykstyper på denne side. +Ligesom det tidligere afsnit om lektioner, kan du redigere dine egne udtrykstyper på denne side. -Idet dialogsiden ser ud på samme måde som den før er der intet billede. +Idet dialogsiden ser ud på samme måde som den før er der intet billede. -<guilabel ->Tider</guilabel -> +<guilabel>Tider</guilabel> -På næste side kan du tilføje de tider du behøver. +På næste side kan du tilføje de tider du behøver. -<guilabel ->Brugsetiketter</guilabel -> +<guilabel>Brugsetiketter</guilabel> -Den sidste side giver muligheden for at indtaste dine egne brugsbeskrivelser. +Den sidste side giver muligheden for at indtaste dine egne brugsbeskrivelser. -Hvis du mener et vigtigt punkt mangler (fra ovenstående tid, type eller brugsbeskrivelses-afsnit) skulle du fortælle mig det, så jeg kan inkludere det i programmet som et standardpunkt. -På denne måde kan alle de andre brugere få fordel af det. +Hvis du mener et vigtigt punkt mangler (fra ovenstående tid, type eller brugsbeskrivelses-afsnit) skulle du fortælle mig det, så jeg kan inkludere det i programmet som et standardpunkt. +På denne måde kan alle de andre brugere få fordel af det. -<guilabel ->Dokumentindstillinger</guilabel -> +<guilabel>Dokumentindstillinger</guilabel> -Skærmbillede af dialogen Dokumentindstillinger +Skærmbillede af dialogen Dokumentindstillinger - -Dokumentindstillinger + +Dokumentindstillinger -Tillad sortering -Hvis du har lavet dit ordforråd med en bestemt rækkefølge, kan du bruge dette afkrydsningsfelt til at slå sortering fra for dette dokument. Et klik i overskrift-knappen vil så ikke længere sortere rækken. +Tillad sortering +Hvis du har lavet dit ordforråd med en bestemt rækkefølge, kan du bruge dette afkrydsningsfelt til at slå sortering fra for dette dokument. Et klik i overskrift-knappen vil så ikke længere sortere rækken. -Version 0.7 af &kvoctrain; tilbød derudover valget mellem at bruge 8Bit eller Unicode til at gemme ordforrådsfilerne. Dette er ikke længere understøttet. Filerne bliver altid gemt i Unicode for at forhindre forkert visning af tegn. -Uheldigvis er der ingen bagud kompatibilitet til versioner før 0.6 mere men jeg mener fordelene er større end ulemperne. +Version 0.7 af &kvoctrain; tilbød derudover valget mellem at bruge 8Bit eller Unicode til at gemme ordforrådsfilerne. Dette er ikke længere understøttet. Filerne bliver altid gemt i Unicode for at forhindre forkert visning af tegn. +Uheldigvis er der ingen bagud kompatibilitet til versioner før 0.6 mere men jeg mener fordelene er større end ulemperne. -Dialogen <guilabel ->Sprogegenskaber</guilabel -> - -Åbn denne dialog med Ordforråd Sprogegenskaber. +Dialogen <guilabel>Sprogegenskaber</guilabel> + +Åbn denne dialog med Ordforråd Sprogegenskaber. -Skærmbillede af dialogen Sprogegenskaber +Skærmbillede af dialogen Sprogegenskaber - -Sprogelementer + +Sprogelementer -De følgende sider i denne dialog bestemmer for hvert sprog i denne ordbog adskillige elementer der bruges i de tilsvarende spørgsmål. +De følgende sider i denne dialog bestemmer for hvert sprog i denne ordbog adskillige elementer der bruges i de tilsvarende spørgsmål. -Artikler -For hvert genus indtaster du her den bestemte og ubestemte artikel. Hvis der ikke er nogen for dette sprog, efterlader du feltet tomt. +Artikler +For hvert genus indtaster du her den bestemte og ubestemte artikel. Hvis der ikke er nogen for dette sprog, efterlader du feltet tomt. -Bøjning -På tilsvarende måde indskriver de beskriver for første, anden og tredje person hver i flertal og ental. -Da mange sprog ikke skelner i tredje person flertal er der et afkrydsningsfelt til at afgøre dette. -Efterlad unødvendige felter tomme. +Bøjning +På tilsvarende måde indskriver de beskriver for første, anden og tredje person hver i flertal og ental. +Da mange sprog ikke skelner i tredje person flertal er der et afkrydsningsfelt til at afgøre dette. +Efterlad unødvendige felter tomme. -Version 0.7 af &kvoctrain; tilbød også valget af et specielt tegnsæt. I &Qt; version 3 er der ikke noget behov for dette længere. -Hvis du har vigtige filer der vises forkert i den nye version kan du kontakte me da det måske ville være værdifuldt at lave er konverteringsværktøj. +Version 0.7 af &kvoctrain; tilbød også valget af et specielt tegnsæt. I &Qt; version 3 er der ikke noget behov for dette længere. +Hvis du har vigtige filer der vises forkert i den nye version kan du kontakte me da det måske ville være værdifuldt at lave er konverteringsværktøj. -Indstillingsdialogen - -Åbn dialogen Opsætning Indstil &kvoctrain;.... Indstillingerne i denne dialog er generelle og påvirker alle ordforråd på samme måde. +Indstillingsdialogen + +Åbn dialogen Opsætning Indstil &kvoctrain;.... Indstillingerne i denne dialog er generelle og påvirker alle ordforråd på samme måde. -<guilabel ->Generelt</guilabel -> +<guilabel>Generelt</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med generelle indstillinger +Skærmaftryk af dialogen med generelle indstillinger - -Dialogen med generelle indstillinger + +Dialogen med generelle indstillinger -Gem ordforråd automatisk ved lukning og afslutning -Hvis du markerer dette, gemmer &kvoctrain; automatisk dokumentet hvis det er ændret når du bruger lukningsknappen eller når du afslutter &kvoctrain;. -Som en bivirkning beder den ikke også om bekræftelse til at gemme, når der afsluttes med ændrede data, men gemmer ordforrådet uden at spørge. +Gem ordforråd automatisk ved lukning og afslutning +Hvis du markerer dette, gemmer &kvoctrain; automatisk dokumentet hvis det er ændret når du bruger lukningsknappen eller når du afslutter &kvoctrain;. +Som en bivirkning beder den ikke også om bekræftelse til at gemme, når der afsluttes med ændrede data, men gemmer ordforrådet uden at spørge. -Opret sikkerhedskopi hver 15 minutter -&kvoctrain; vil gemme dokumentet automatisk, hvis det er blevet ændret efter det tidsrum du angiver her, når dette tilvalg er gjort. -Som en bivirkning beder den ikke også om bekræftelse til at gemme, når der afsluttes med ændrede data, men gemmer ordforrådet uden at spørge. -Et interval på 0 sætter også dette ud af kraft. +Opret sikkerhedskopi hver 15 minutter +&kvoctrain; vil gemme dokumentet automatisk, hvis det er blevet ændret efter det tidsrum du angiver her, når dette tilvalg er gjort. +Som en bivirkning beder den ikke også om bekræftelse til at gemme, når der afsluttes med ændrede data, men gemmer ordforrådet uden at spørge. +Et interval på 0 sætter også dette ud af kraft. -Smart tilføjelse -Hvis denne funktion er aktiveret, vises indtastningsdialogen gentagne gange. Efter du har skrevet det første originalord skal du indtaste tilsvarende oversættelser. Derefter fortsætter du med næste originalord og dets oversættelse indtil du stopper ved at trykke på Esc-tasten. -Når du er i denne tilstand og ændrer lektionen i dialogen har det samme betydning som at vælge lektionen i værktøjslinjen. På denne måde er den forudvalgt når næste indgangsdialog viser sig. -De krævede lektioner skal laves på forhånd i dokumentopsætningen. +Smart tilføjelse +Hvis denne funktion er aktiveret, vises indtastningsdialogen gentagne gange. Efter du har skrevet det første originalord skal du indtaste tilsvarende oversættelser. Derefter fortsætter du med næste originalord og dets oversættelse indtil du stopper ved at trykke på Esc-tasten. +Når du er i denne tilstand og ændrer lektionen i dialogen har det samme betydning som at vælge lektionen i værktøjslinjen. På denne måde er den forudvalgt når næste indgangsdialog viser sig. +De krævede lektioner skal laves på forhånd i dokumentopsætningen. -Anvend ændringer uden at spørge -Når dette er afkrydset, vil alle indstillinger blive gemt når &kvoctrain; afsluttes. Ellers skal du vælge det passende menupunkt. +Anvend ændringer uden at spørge +Når dette er afkrydset, vil alle indstillinger blive gemt når &kvoctrain; afsluttes. Ellers skal du vælge det passende menupunkt. -Størrelsesændring af søjler -Når du ændrer størrelse på dit hovedvindue, er det praktisk hvis søjlerne også ændrer størrelse automatisk. -Dette er muligt på to måder: +Størrelsesændring af søjler +Når du ændrer størrelse på dit hovedvindue, er det praktisk hvis søjlerne også ændrer størrelse automatisk. +Dette er muligt på to måder: - Automatisk - &kvoctrain; lader hver søjle have samme bredde undtagen den længst til venstre med lektionsnavne som har den halve størrelse af de andre. Den anden søjle som indeholder billedet der beskriver tilstanden for rækken har fast bredde. + Automatisk + &kvoctrain; lader hver søjle have samme bredde undtagen den længst til venstre med lektionsnavne som har den halve størrelse af de andre. Den anden søjle som indeholder billedet der beskriver tilstanden for rækken har fast bredde. - Procent - Bredderne af søjlerne bliver ændret med den samme faktor som hovedvinduet voksede eller blev mindre. + Procent + Bredderne af søjlerne bliver ændret med den samme faktor som hovedvinduet voksede eller blev mindre. - + -Hvis den sidste knap som hedder Fast er markeret, gøres ingen ændring af søjlernes størrelse. +Hvis den sidste knap som hedder Fast er markeret, gøres ingen ændring af søjlernes størrelse. -<guilabel ->Sprog</guilabel -> +<guilabel>Sprog</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med sprogindstillinger +Skærmaftryk af dialogen med sprogindstillinger - -Dialogen med sprogindstillinger + +Dialogen med sprogindstillinger -Sprogkode -Hver søjle kan tilknyttes et sprog. Dette gøres internt med de sædvanlige internationale sprogkoder ⪚ en, da, it. Disse koder opbevares sammen med dokumentet. -Du skal altid bruge de rigtige koder for at kunne dele ordforråd med andre. Indfletning af ordforråd er også afhængigt af de rigtige sprogkoder. +Sprogkode +Hver søjle kan tilknyttes et sprog. Dette gøres internt med de sædvanlige internationale sprogkoder ⪚ en, da, it. Disse koder opbevares sammen med dokumentet. +Du skal altid bruge de rigtige koder for at kunne dele ordforråd med andre. Indfletning af ordforråd er også afhængigt af de rigtige sprogkoder. -Alternativ kode -Sommetider kan det være nyttigt at have en til sprogkode fordi nogle sprog har den sædvanlige korte kode og en eller to længere koder. For tysk for eksempel er det almindeligt at bruge de but enten deu eller ger er også muligt ifølge ISO639-2. +Alternativ kode +Sommetider kan det være nyttigt at have en til sprogkode fordi nogle sprog har den sædvanlige korte kode og en eller to længere koder. For tysk for eksempel er det almindeligt at bruge de but enten deu eller ger er også muligt ifølge ISO639-2. -Sprognavn -Her kan du give sprogkoden et beskrivende navn på dit eget sprog, som vises i overskriftsknapperne i hovedvisningen. +Sprognavn +Her kan du give sprogkoden et beskrivende navn på dit eget sprog, som vises i overskriftsknapperne i hovedvisningen. -Billede -Derudover kan du tilføje en pæn ikon for dit sprog som vises i tabeloverskrift-knappen. -&kde; 2 gemmer disse billeder under $TDEDIR/share/locale/l10n/language -code. +Billede +Derudover kan du tilføje en pæn ikon for dit sprog som vises i tabeloverskrift-knappen. +&kde; 2 gemmer disse billeder under $TDEDIR/share/locale/l10n/language -code. -Tastaturlayout -Endnu ikke skrevet. +Tastaturlayout +Endnu ikke skrevet. -Delete -Ved at klikke på denne knap slettes sprogkoden som for øjeblikket er valgt fra listen. +Delete +Ved at klikke på denne knap slettes sprogkoden som for øjeblikket er valgt fra listen. -Tilføj -Efter at have indtastet en ny sprogkode i feltet til venstre, bruger du denne knap til at tilføje det til listen. Derefter skal du udfylde det lange navn og billedet til overskriftsknapperne i felterne. +Tilføj +Efter at have indtastet en ny sprogkode i feltet til venstre, bruger du denne knap til at tilføje det til listen. Derefter skal du udfylde det lange navn og billedet til overskriftsknapperne i felterne. -Tilføj sprogdata fra KDE's database -Ved at klikke på dette dropned-felt vises en liste som indeholder alle lande som er kendte af &kde; installationen. Du kan tilføje de ønskede sprogegenskaber, ordnede efter land, til din personlige liste. +Tilføj sprogdata fra KDE's database +Ved at klikke på dette dropned-felt vises en liste som indeholder alle lande som er kendte af &kde; installationen. Du kan tilføje de ønskede sprogegenskaber, ordnede efter land, til din personlige liste. -Måske ønsker du at ændre sprogets navn eller det tilsvarende billede men jeg anbefaler stærkt at du beholder i det mindste 2-byte sprogkoden og dens 3-byt alternativ hvis du ikke har en meget speciel grund. Dette er for at opnå kompatible dokumentfiler der kan deles blandt alle brugere. +Måske ønsker du at ændre sprogets navn eller det tilsvarende billede men jeg anbefaler stærkt at du beholder i det mindste 2-byte sprogkoden og dens 3-byt alternativ hvis du ikke har en meget speciel grund. Dette er for at opnå kompatible dokumentfiler der kan deles blandt alle brugere. -Tilføj sprogdata fra ISO639-1 -Ved at klikke på dette dropned-felt vises en liste som indeholder alle sprogkoder som dækkes af ISO639-1. +Tilføj sprogdata fra ISO639-1 +Ved at klikke på dette dropned-felt vises en liste som indeholder alle sprogkoder som dækkes af ISO639-1. -I grunden sørger de foregående to knapper for de samme data. Den første indeholder alle sprogkoder som er kendte i &kde;, sorterede efter land, mens den anden indeholder alle koder i ISO639-1, sorterede i alfabetisk rækkefølge. +I grunden sørger de foregående to knapper for de samme data. Den første indeholder alle sprogkoder som er kendte i &kde;, sorterede efter land, mens den anden indeholder alle koder i ISO639-1, sorterede i alfabetisk rækkefølge. -<guilabel ->Vis</guilabel -> +<guilabel>Vis</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med visningsindstillinger +Skærmaftryk af dialogen med visningsindstillinger - -Dialogen Visningsindstillinger + +Dialogen Visningsindstillinger -Tabelskrifttype -Lader dig vælge en skrifttype til at vise ordforrådet i hovedvisningen. +Tabelskrifttype +Lader dig vælge en skrifttype til at vise ordforrådet i hovedvisningen. -IPA-skrifttype -Lader dig vælge en skrifttype til at vise tegnene fra det internationale fonetiske alfabet. Dette bruges til at vise udtalen af udtrykket for neden i statuslinjen. -Formodentlig har du ikke en skrifttype der er klar til IPA da disse tegn sjældent bruges. Du kan hente en fri skrifttype fra http://bibliofile.mc.duke.edu/gww/fonts/Unicode.html eller http://www.hclrss.demon.co.uk/unicode/fonts.html . Installér så disse skrifttyper for eksempel med tdefontinst. - -Hvis du har StarOffice installeret har du formodentlig skrifttypen Lucida Sans Unicode som også indeholder de fleste af de tegn der behøves (men sørg for at vælge den skrifttype der ender med Unicode). - -Jeg fandt også en Reference and Introduction to Phonetic Symbols der forklarer lidt om baggrunden. Der er også The International Phonetic Association hvor du kan finde endnu mere information. +IPA-skrifttype +Lader dig vælge en skrifttype til at vise tegnene fra det internationale fonetiske alfabet. Dette bruges til at vise udtalen af udtrykket for neden i statuslinjen. +Formodentlig har du ikke en skrifttype der er klar til IPA da disse tegn sjældent bruges. Du kan hente en fri skrifttype fra http://bibliofile.mc.duke.edu/gww/fonts/Unicode.html eller http://www.hclrss.demon.co.uk/unicode/fonts.html . Installér så disse skrifttyper for eksempel med tdefontinst. + +Hvis du har StarOffice installeret har du formodentlig skrifttypen Lucida Sans Unicode som også indeholder de fleste af de tegn der behøves (men sørg for at vælge den skrifttype der ender med Unicode). + +Jeg fandt også en Reference and Introduction to Phonetic Symbols der forklarer lidt om baggrunden. Der er også The International Phonetic Association hvor du kan finde endnu mere information. -Karakterfarver -Hvert niveau kan tilknyttes en individuel farve. For eksempel foretrækker jeg grøn for det bedste niveau og rød for det værste. -Hvis du ikke vil have nogen farver, men kun sort-hvidt, afmarkeres afkrydsningsfeltet Brug farver. +Karakterfarver +Hvert niveau kan tilknyttes en individuel farve. For eksempel foretrækker jeg grøn for det bedste niveau og rød for det værste. +Hvis du ikke vil have nogen farver, men kun sort-hvidt, afmarkeres afkrydsningsfeltet Brug farver. -<guilabel ->Kopiér og indsæt</guilabel -> +<guilabel>Kopiér og indsæt</guilabel> -Skærmbillede af dialogen Opsætning af kopiér og indsæt +Skærmbillede af dialogen Opsætning af kopiér og indsæt - -Dialogen Opsætning af kopiér og indsæt + +Dialogen Opsætning af kopiér og indsæt -Adskiller -Dette er en sekvens af et eller flere tegn som opdeler delene af et udtryk, når der overføres data fra eller til et andet program via klippebordet. -Det mest almindelige punkt er TAB som bruger tabulator-tegnet. En anden mulighed er at bruge semikolon, hvis du ønsker at eksportere data til en database-fil i CSV-format. Dette tegn bruges også til at læse sådanne filer rigtigt. +Adskiller +Dette er en sekvens af et eller flere tegn som opdeler delene af et udtryk, når der overføres data fra eller til et andet program via klippebordet. +Det mest almindelige punkt er TAB som bruger tabulator-tegnet. En anden mulighed er at bruge semikolon, hvis du ønsker at eksportere data til en database-fil i CSV-format. Dette tegn bruges også til at læse sådanne filer rigtigt. -Rækkefølge -Når der indsættes via klippebordet, ved &kvoctrain; ikke hvilke sprog de forskellige felter tilhører, og vil blot indsætte dem fra venstre til højre. -For at gøre den rigtige opførsel nemmere, hvis du har arrangeret dit ordforråd på en anden måde, kan du afgøre den rigtige rækkefølge med dette område. -Knapperne til højre for listefeltet flytter det aktuelle sprog op eller ned. Overspring vil indsætte et hul som betyder at det senere beregnede felt fra klippebordet overspringes. +Rækkefølge +Når der indsættes via klippebordet, ved &kvoctrain; ikke hvilke sprog de forskellige felter tilhører, og vil blot indsætte dem fra venstre til højre. +For at gøre den rigtige opførsel nemmere, hvis du har arrangeret dit ordforråd på en anden måde, kan du afgøre den rigtige rækkefølge med dette område. +Knapperne til højre for listefeltet flytter det aktuelle sprog op eller ned. Overspring vil indsætte et hul som betyder at det senere beregnede felt fra klippebordet overspringes. -Brug aktuelt dokument -Når dette er afkrydse antages punkterne i klippebordet at være i samme sprogrækkefølge som det aktuelle dokument. +Brug aktuelt dokument +Når dette er afkrydse antages punkterne i klippebordet at være i samme sprogrækkefølge som det aktuelle dokument. -<guilabel ->Spørgsmål</guilabel -> +<guilabel>Spørgsmål</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med spørgsmålsindstillinger +Skærmaftryk af dialogen med spørgsmålsindstillinger - -Dialogen Forespørgselsindstillinger + +Dialogen Forespørgselsindstillinger -Tid pr spørgsmål -Her kan du influere &kvoctrain;'s opførsel når du ikke kender svaret til tiden. - Du kan sætte den tidsgrænse som &kvoctrain; giver dig til at huske det rigtige svar. - Derudover kan du fortælle &kvoctrain; hvad der skal gøres når denne grænse er nået. Udover at vente ubegrænset tid, kan du vælge at få løsningen vist eller at fortsætte med det samme med det næste spørgsmål. - Du kan yderligere aktivere en lille fremgangslinje til at vise den tilbageværende tid der er til at besvare dette spørgsmål. +Tid pr spørgsmål +Her kan du influere &kvoctrain;'s opførsel når du ikke kender svaret til tiden. + Du kan sætte den tidsgrænse som &kvoctrain; giver dig til at huske det rigtige svar. + Derudover kan du fortælle &kvoctrain; hvad der skal gøres når denne grænse er nået. Udover at vente ubegrænset tid, kan du vælge at få løsningen vist eller at fortsætte med det samme med det næste spørgsmål. + Du kan yderligere aktivere en lille fremgangslinje til at vise den tilbageværende tid der er til at besvare dette spørgsmål. -Hvis du går ud over tidsgrænsen adskillige gange i træk i kontinuert tilstand, vil &kvoctrain; antage at der ikke er en person foran skærmen og stoppe spørgsmålene. +Hvis du går ud over tidsgrænsen adskillige gange i træk i kontinuert tilstand, vil &kvoctrain; antage at der ikke er en person foran skærmen og stoppe spørgsmålene. -Skift retning tilfældigt -Sædvanligvis går alle spørgsmål i én retning, afhængig af den søjle du brugte til at starte spørgsmålene. Med dette afkrydsningsfelt kan du beslutte dig til at retningen ændres tilfældigt. +Skift retning tilfældigt +Sædvanligvis går alle spørgsmål i én retning, afhængig af den søjle du brugte til at starte spørgsmålene. Med dette afkrydsningsfelt kan du beslutte dig til at retningen ændres tilfældigt. -Brug alternativ indlæringsmetode -Den normale indlæringsstil er at lære en enkelt lektion af gangen, og så når du svarer rigtigt første gang, så fjernes spørgsmålet fra den nuværende liste. +Brug alternativ indlæringsmetode +Den normale indlæringsstil er at lære en enkelt lektion af gangen, og så når du svarer rigtigt første gang, så fjernes spørgsmålet fra den nuværende liste. -En alternativ metode blev udviklet af Sebastian Leitner i sin bog "So lernt man lernen, Angewandte Lernpsychologie - ein Weg zum Erfolg" (Freiburg: Heider, 1972) (dansk: Lær at lære, anvendt indlæringspsykologi - En vej til succes). +En alternativ metode blev udviklet af Sebastian Leitner i sin bog "So lernt man lernen, Angewandte Lernpsychologie - ein Weg zum Erfolg" (Freiburg: Heider, 1972) (dansk: Lær at lære, anvendt indlæringspsykologi - En vej til succes). -Idéen i Leitner's metode er at prøve at lære de spørgsmål du har svært ved at lære og ikke bekymre sig om dem du kender. Dette opnås ved at kræve at du svarer rigtigt på hvert spørgsmål fire gange i træk. +Idéen i Leitner's metode er at prøve at lære de spørgsmål du har svært ved at lære og ikke bekymre sig om dem du kender. Dette opnås ved at kræve at du svarer rigtigt på hvert spørgsmål fire gange i træk. -I det virkelige liv virker dette ved at lave fire rækker med kort. Hver række, ovenover den nederste, kan kun holde et vist antal kort. Den øverste række kan holde syv kort, de andre kan holde to kort. (I det oprindelige spil, kan den nederste række kun holde tre kort, og begrænser således antallet af kort i spillet til 20. Denne "begrænsning" er ikke til stede i &kvoctrain;.) +I det virkelige liv virker dette ved at lave fire rækker med kort. Hver række, ovenover den nederste, kan kun holde et vist antal kort. Den øverste række kan holde syv kort, de andre kan holde to kort. (I det oprindelige spil, kan den nederste række kun holde tre kort, og begrænser således antallet af kort i spillet til 20. Denne "begrænsning" er ikke til stede i &kvoctrain;.) -I den nederste række er de spørgsmål der endnu ikke er spurgt og de spørgsmål du tidligere har svaret forkert på. Når et spørgsmål bliver svaret rigtigt, fjernes det fra rækken det var i og bliver flyttet til enden af rækken ovenfor. Hvis svaret er forkert, flyttes kortet til slutningen af den nederste række . Hvis rækken et kort er placeret i går ud over det maksimale antal kort for den række, så tages det næste spørgsmål fra begyndelsen af denne række, ellers tages spørgsmålet fra begyndelsen af den nederste række. Et kort fjernes fra spillet når det ellers ville være blevet flyttet til den femte række &ie; det er blevet besvaret rigtigt mens det var i den øverste række. +I den nederste række er de spørgsmål der endnu ikke er spurgt og de spørgsmål du tidligere har svaret forkert på. Når et spørgsmål bliver svaret rigtigt, fjernes det fra rækken det var i og bliver flyttet til enden af rækken ovenfor. Hvis svaret er forkert, flyttes kortet til slutningen af den nederste række . Hvis rækken et kort er placeret i går ud over det maksimale antal kort for den række, så tages det næste spørgsmål fra begyndelsen af denne række, ellers tages spørgsmålet fra begyndelsen af den nederste række. Et kort fjernes fra spillet når det ellers ville være blevet flyttet til den femte række &ie; det er blevet besvaret rigtigt mens det var i den øverste række. @@ -1998,1326 +946,647 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -<guilabel ->Tærskler</guilabel -> +<guilabel>Tærskler</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med tærskelindstillinger +Skærmaftryk af dialogen med tærskelindstillinger - -Dialogen med tærskelindstillinger + +Dialogen med tærskelindstillinger -Med denne dialog afgør du hvilke indgange der er inkluderede i næste valg af tilfældige spørgsmål. - -Hvis du har aktiveret blokeringsmekanismen på næste dialog-side, bliver grænserne fra Niveau, Spørgsmålstæller, Dårlig tæller og Sidste spørgsmål deaktiverede og ikke taget i betragtning. +Med denne dialog afgør du hvilke indgange der er inkluderede i næste valg af tilfældige spørgsmål. + +Hvis du har aktiveret blokeringsmekanismen på næste dialog-side, bliver grænserne fra Niveau, Spørgsmålstæller, Dårlig tæller og Sidste spørgsmål deaktiverede og ikke taget i betragtning. -Lektion -Bestemmer hvilke lektioner der skal tages med eller udelades. Et vilkårligt antal lektioner kan vælges til beregningen. -Af behagelighedsgrunde er der to knapper til at vælge alle indgange eller ingen. -Startende med version 0.7.0 bliver denne del gemt sammen dokumentet i stedet for at gemme den globalt. +Lektion +Bestemmer hvilke lektioner der skal tages med eller udelades. Et vilkårligt antal lektioner kan vælges til beregningen. +Af behagelighedsgrunde er der to knapper til at vælge alle indgange eller ingen. +Startende med version 0.7.0 bliver denne del gemt sammen dokumentet i stedet for at gemme den globalt. -Ordtype -Vælg ordtypen. &kvoctrain; forstår sig ikke på undertyper. +Ordtype +Vælg ordtypen. &kvoctrain; forstår sig ikke på undertyper. -Niveau -Det samme for niveauet. +Niveau +Det samme for niveauet. -Spørgsmålstæller -Vælg hvor ofte der skal spørges i dette afsnit. +Spørgsmålstæller +Vælg hvor ofte der skal spørges i dette afsnit. -Dårlig tæller -Det samme for antal gange indgangen ikke var kendt. +Dårlig tæller +Det samme for antal gange indgangen ikke var kendt. -Sidste spørgsmål -Inkluderer spørgsmål før eller indenfor det givne tidsområde. -Indgange der endnu ikke er blevet brugt, bliver altid inkluderet hvis du vælger før. +Sidste spørgsmål +Inkluderer spørgsmål før eller indenfor det givne tidsområde. +Indgange der endnu ikke er blevet brugt, bliver altid inkluderet hvis du vælger før. -Indgange bliver kun inkluderet hvis alle betingelser er mødt. Hvis du ønsker at en egenskab skal ignoreres, så vælg Ligeglad for den. +Indgange bliver kun inkluderet hvis alle betingelser er mødt. Hvis du ønsker at en egenskab skal ignoreres, så vælg Ligeglad for den. -<guilabel ->Blokering</guilabel -> +<guilabel>Blokering</guilabel> -Skærmaftryk af dialogen med blokeringsindstillinger +Skærmaftryk af dialogen med blokeringsindstillinger - -Dialogen med blokeringsindstillinger + +Dialogen med blokeringsindstillinger -På denne side vælger du det tidsrum en kendt indgang er ekskluderet fra spørgsmålene henholdsvis hvornår den senest skal spørges til igen. +På denne side vælger du det tidsrum en kendt indgang er ekskluderet fra spørgsmålene henholdsvis hvornår den senest skal spørges til igen. -Der er to betingelser der skal være opfyldte, ellers vil du blive vist en passende advarsel: +Der er to betingelser der skal være opfyldte, ellers vil du blive vist en passende advarsel: -Tiden skal øges fra niveau til niveau - -Tiden for blokering skal være mindre end tiden for udløb på samme niveau. +Tiden skal øges fra niveau til niveau + +Tiden for blokering skal være mindre end tiden for udløb på samme niveau. -Hvis mindst en af blokering eller udløb er aktiv, bliver grænserne fra Niveau, Spørgsmålstæller, Dårlig tæller og Sidste spørgsmål i den tidligere dialogside ikke taget med i betragtning. +Hvis mindst en af blokering eller udløb er aktiv, bliver grænserne fra Niveau, Spørgsmålstæller, Dårlig tæller og Sidste spørgsmål i den tidligere dialogside ikke taget med i betragtning. -<guilabel ->Profiler</guilabel -> -En profil er et sæt med indstillinger (indstillinger relaterede til spørgsmål) som du kan gemme og indlæse for at bruge senere. Profilknappen længst nede i dialogen Indstil &kvoctrain; lader dig se eksisterende profiler, indlæse en ny profil og gemme nuværende indstillinger i en ny profil. -Ved at klikke på knappen Profiler... vises følgende dialog. +<guilabel>Profiler</guilabel> +En profil er et sæt med indstillinger (indstillinger relaterede til spørgsmål) som du kan gemme og indlæse for at bruge senere. Profilknappen længst nede i dialogen Indstil &kvoctrain; lader dig se eksisterende profiler, indlæse en ny profil og gemme nuværende indstillinger i en ny profil. +Ved at klikke på knappen Profiler... vises følgende dialog. -Profildialogen +Profildialogen - -Profildialogen + +Profildialogen -Gem -Gemmer de nuværende spørgsmålsindstillinger med det nuværende navn. +Gem +Gemmer de nuværende spørgsmålsindstillinger med det nuværende navn. -Indlæs -Indlæser indstillingerne fra profilen i listefeltet. +Indlæs +Indlæser indstillingerne fra profilen i listefeltet. -Ny -Opretter en ny profil med de nuværende indstillinger. +Ny +Opretter en ny profil med de nuværende indstillinger. -Slet -Fjerner den nuværende profil. +Slet +Fjerner den nuværende profil. -Luk -Lukker dialogen Profiler. - - - +Luk +Lukker dialogen Profiler. + + + -Indgangsdialog +Indgangsdialog -<guilabel ->Fælles egenskaber</guilabel -> - -Her skriver du et nyt udtryk i en tabelcelle eller ændrer eksisterende indgange og deres egenskaber. Denne dialog kan kommas til når en celle er markeret og du vælger menuen Redigér Redigér markeret område... eller fra knappen Redigér udtryk... i dialogen Tilfældige spørgsmål. +<guilabel>Fælles egenskaber</guilabel> + +Her skriver du et nyt udtryk i en tabelcelle eller ændrer eksisterende indgange og deres egenskaber. Denne dialog kan kommas til når en celle er markeret og du vælger menuen Redigér Redigér markeret område... eller fra knappen Redigér udtryk... i dialogen Tilfældige spørgsmål. -Skærmbillede af indgangsdialog +Skærmbillede af indgangsdialog - -Indgangsdialog + +Indgangsdialog -Udtryk -Indeholder dine ord. +Udtryk +Indeholder dine ord. -Lektion -Vælger den ønskede lektion. -Knappen til højre aktiverer også dialogen Redigér lektionsnavn hvor du kan redigere en ny lektion. +Lektion +Vælger den ønskede lektion. +Knappen til højre aktiverer også dialogen Redigér lektionsnavn hvor du kan redigere en ny lektion. -Udtale -I dette felt kan de beskrive hvordan ordet udtales. -Dette kan gøres enten ved brug af almindelige simple ascii-tegn og måske en flot og meget personlig fonetisk beskrivelse eller bedre endnu ved brug af det international fonetiske alfabet. Knappen i højre side kalder en dialog frem hvor du kan vælge alle tegnene der tilhører dette alfabet. +Udtale +I dette felt kan de beskrive hvordan ordet udtales. +Dette kan gøres enten ved brug af almindelige simple ascii-tegn og måske en flot og meget personlig fonetisk beskrivelse eller bedre endnu ved brug af det international fonetiske alfabet. Knappen i højre side kalder en dialog frem hvor du kan vælge alle tegnene der tilhører dette alfabet. -Type -Lader dig vælge en af de prædefinerede typer for dit udtryk. Hvis du ændrer type for en indgang, vil alle de andre indgange i den række blive tilknyttet den nye type. -Se tabellen over alle tilgængelige typer. +Type +Lader dig vælge en af de prædefinerede typer for dit udtryk. Hvis du ændrer type for en indgang, vil alle de andre indgange i den række blive tilknyttet den nye type. +Se tabellen over alle tilgængelige typer. -Undertype -Nogle typer inkluderer også undertyper. Hvis der ikke er en tilgængelig undertype er dette felt deaktiveret. -Hver indgang i en række kan have en forskellig undertype. Dette er nyttigt navneord idet kønnet for et navneord kan være forskelligt i forskellige sprog. -Knappen til højre for dette felt aktiverer dialogen Redigér brugerdefinerede typer så du med det samme kan redigere Typebeskrivelser. +Undertype +Nogle typer inkluderer også undertyper. Hvis der ikke er en tilgængelig undertype er dette felt deaktiveret. +Hver indgang i en række kan have en forskellig undertype. Dette er nyttigt navneord idet kønnet for et navneord kan være forskelligt i forskellige sprog. +Knappen til højre for dette felt aktiverer dialogen Redigér brugerdefinerede typer så du med det samme kan redigere Typebeskrivelser. -Brugsbeskrivelser -En eller flere brugsetiketter kan vælges til at beskrive den sædvanlige brug for udtrykket, ⪚ medicin eller kemi. -Knappen til højre viser også Redigér brugerdefinerede brugsbeskrivelser for at indtaste en ny brugsbeskrivelse. +Brugsbeskrivelser +En eller flere brugsetiketter kan vælges til at beskrive den sædvanlige brug for udtrykket, ⪚ medicin eller kemi. +Knappen til højre viser også Redigér brugerdefinerede brugsbeskrivelser for at indtaste en ny brugsbeskrivelse. -Valg fra det internationale fonetiske alfabet +Valg fra det internationale fonetiske alfabet -Hvis du har en IPA-duelig skrifttype installeret skulle din dialog se sådan her ud: +Hvis du har en IPA-duelig skrifttype installeret skulle din dialog se sådan her ud: -Skærmbillede af IPA-dialog +Skærmbillede af IPA-dialog - -'International fonetisk alfabet'-dialog + +'International fonetisk alfabet'-dialog -Hvis du ikke har en sådan skrifttype, kan du finde et link til en fri en i afsnittet om visnings-indstillinger. +Hvis du ikke har en sådan skrifttype, kan du finde et link til en fri en i afsnittet om visnings-indstillinger. -<guilabel ->Yderligere egenskaber</guilabel -> +<guilabel>Yderligere egenskaber</guilabel> -For de fleste af disse felter er der også specielle spørgsmål. +For de fleste af disse felter er der også specielle spørgsmål. -Skærmbillede af dialog for øvrige indgange +Skærmbillede af dialog for øvrige indgange - -Dialog for øvrige indgange + +Dialog for øvrige indgange -Synonymer -Her kan du indtaste ord der har den samme betydning som udtrykket. Der er også en spørgsmålstype for dette udtryk. +Synonymer +Her kan du indtaste ord der har den samme betydning som udtrykket. Der er også en spørgsmålstype for dette udtryk. -Antonymer -Dette er for ord der har den modsatte betydning. Dette felt kan der også spørges til. +Antonymer +Dette er for ord der har den modsatte betydning. Dette felt kan der også spørges til. -Eksempel -Derudover kan du indtaste et eksempel på en sætning for udtrykket. Der er en simpel spørgsmålstype som giver dig indholdet af dette felt men med prikker i stedet for det ord det drejer sig om. +Eksempel +Derudover kan du indtaste et eksempel på en sætning for udtrykket. Der er en simpel spørgsmålstype som giver dig indholdet af dette felt men med prikker i stedet for det ord det drejer sig om. -Bemærkning -Dette er et frivilligt felt til at gemme yderligere information. +Bemærkning +Dette er et frivilligt felt til at gemme yderligere information. -Omskrivning -Her kan du indtaste en beskrivelse med andre ord. Der er også en spørgsmålstype for dette udtryk. +Omskrivning +Her kan du indtaste en beskrivelse med andre ord. Der er også en spørgsmålstype for dette udtryk. -<guilabel ->Forslag for multiple choice</guilabel -> +<guilabel>Forslag for multiple choice</guilabel> -Skærmbillede af 'multiple choice'-dialogen +Skærmbillede af 'multiple choice'-dialogen - -'Multiple choice'-dialog + +'Multiple choice'-dialog -Hvis du ønsker at lave effektive multiple choice spørgsmål, er det godt at tilbyde udtryk der ligner det rigtige svar for at gøre det sværere. Hvis du ikke gør det, har &kvoctrain; ikke andre muligheder end at lave sådanne spørgsmål med tilfældigt valgte udtryk, som er temmelig nemme at gætte. Du kan indtaste op til fem udtryk med henblik på dette. +Hvis du ønsker at lave effektive multiple choice spørgsmål, er det godt at tilbyde udtryk der ligner det rigtige svar for at gøre det sværere. Hvis du ikke gør det, har &kvoctrain; ikke andre muligheder end at lave sådanne spørgsmål med tilfældigt valgte udtryk, som er temmelig nemme at gætte. Du kan indtaste op til fem udtryk med henblik på dette. -Øvrige egenskaber for verber +Øvrige egenskaber for verber -Du kan kun redigere indgange på siden Konjugering når du valgt verbum som ordtype. +Du kan kun redigere indgange på siden Konjugering når du valgt verbum som ordtype. -Skærmbillede af verbum-indgangsdialog +Skærmbillede af verbum-indgangsdialog - -verbum-indgangsdialog + +verbum-indgangsdialog -For hver tid som &kvoctrain; kender, kan du indtaste bøjningerne af verbet for de forskellige personer. Tiden kan vælges fra listen. Efter at have gjort dette bliver indgangsfelterne opdateret tilsvarende. +For hver tid som &kvoctrain; kender, kan du indtaste bøjningerne af verbet for de forskellige personer. Tiden kan vælges fra listen. Efter at have gjort dette bliver indgangsfelterne opdateret tilsvarende. -Idet nogle sprog ikke skelner i 3. person flertal kan du bruge afkrydsningsfeltet til det formål. +Idet nogle sprog ikke skelner i 3. person flertal kan du bruge afkrydsningsfeltet til det formål. -Næste søger efter den næste tid med allerede indtastede bøjninger. +Næste søger efter den næste tid med allerede indtastede bøjninger. -Øvrige egenskaber for adjektiver +Øvrige egenskaber for adjektiver -Du kan kun redigere indgange på siden Sammenligning når du valgt adjektiv som ordtype. +Du kan kun redigere indgange på siden Sammenligning når du valgt adjektiv som ordtype. -Skærmbillede af sammenligning-indgangsdialog +Skærmbillede af sammenligning-indgangsdialog - -Sammenligning-indgangsdialog + +Sammenligning-indgangsdialog -Her indtaster du sammenligningsformerne for adjektivet. +Her indtaster du sammenligningsformerne for adjektivet. -Egenskaber fra eller til originalen - -For nogle egenskaber er det muligt at sætte værdier op fra originalen eller til originalen. For eksempel kan du have et niveau hvor der spørges efter oversættelsen (= -> fra originalen). Det modsatte er niveauet hvor der spørges efter den originale når en af oversættelserne er givet (= -> til originalen). +Egenskaber fra eller til originalen + +For nogle egenskaber er det muligt at sætte værdier op fra originalen eller til originalen. For eksempel kan du have et niveau hvor der spørges efter oversættelsen (=> fra originalen). Det modsatte er niveauet hvor der spørges efter den originale når en af oversættelserne er givet (=> til originalen). -Skærmbillede af fra/til-indgangsdialog +Skærmbillede af fra/til-indgangsdialog - -Fra/til-indgangsdialog + +Fra/til-indgangsdialog -Niveau -Indeholder det aktuelle niveau for dette udtryk. +Niveau +Indeholder det aktuelle niveau for dette udtryk. -Falsk ven -Sommetider er der et ord på et fremmed sprog, der ser ud som et ord i dit indfødte sprog, så du tror det må samme betydning, men rent faktisk ikke har det. -Indtast sådanne ord i dette felt. +Falsk ven +Sommetider er der et ord på et fremmed sprog, der ser ud som et ord i dit indfødte sprog, så du tror det må samme betydning, men rent faktisk ikke har det. +Indtast sådanne ord i dette felt. -Seneste spørgsmålsdato -Dette er datoen da indgangen senest blev spurgt efter. Hvis den aldrig er spurgt efter endnu, ser du kun ––. -Af behagelighedsgrunde er der to knapper til at sætte den til den aktuelle dato eller nulstille til aldrig spurgt. -Af interne grunde er det ikke muligt at gemme datoer fra før August 12 1999 med alle versioner af &kvoctrain;. Versions 0.8 og senere har ikke dette problem. +Seneste spørgsmålsdato +Dette er datoen da indgangen senest blev spurgt efter. Hvis den aldrig er spurgt efter endnu, ser du kun ––. +Af behagelighedsgrunde er der to knapper til at sætte den til den aktuelle dato eller nulstille til aldrig spurgt. +Af interne grunde er det ikke muligt at gemme datoer fra før August 12 1999 med alle versioner af &kvoctrain;. Versions 0.8 og senere har ikke dette problem. -Totalt -Viser hvor ofte der blev spurgt til denne indgang. +Totalt +Viser hvor ofte der blev spurgt til denne indgang. -Fejl -Viser det antal gange du ikke kendte det rigtige svar. +Fejl +Viser det antal gange du ikke kendte det rigtige svar. -Dokning til hovedvinduet +Dokning til hovedvinduet -Dokningsknapper +Dokningsknapper - -Dokningsknapper + +Dokningsknapper -Hvis du skal indtaste en masse ord, ønsker du måske at placere hovedvinduet ved siden an indgangsdialogen og bruge hele skærmen. Du kan gøre dette manuelt eller bruge en af de to knapper i forneden (se billedet ovenfor). Den til venstre ændrer størrelse på vinduerne til en optimal højde og placerer dem oven på hinanden. Den anden placerer dem tilsvarende ved siden af hinanden. +Hvis du skal indtaste en masse ord, ønsker du måske at placere hovedvinduet ved siden an indgangsdialogen og bruge hele skærmen. Du kan gøre dette manuelt eller bruge en af de to knapper i forneden (se billedet ovenfor). Den til venstre ændrer størrelse på vinduerne til en optimal højde og placerer dem oven på hinanden. Den anden placerer dem tilsvarende ved siden af hinanden. -Efter at have lukket indgangsdialogen vender hovedvinduet tilbage til sin tidligere position og størrelse. +Efter at have lukket indgangsdialogen vender hovedvinduet tilbage til sin tidligere position og størrelse. -Spørge dialoger +Spørge dialoger -Normal <guilabel ->Tilfældige spørgsmål</guilabel -> +Normal <guilabel>Tilfældige spørgsmål</guilabel> -Efter at Opret tilfældige spørgsmål er valgt, forsvinder hovedvinduet. +Efter at Opret tilfældige spørgsmål er valgt, forsvinder hovedvinduet. -Derefter placeres alle indgange som passer dine nuværende tærskler i en liste og vises i tilfældig rækkefølge med følgende dialog. +Derefter placeres alle indgange som passer dine nuværende tærskler i en liste og vises i tilfældig rækkefølge med følgende dialog. -Skærmbillede af dialog for tilfældige spørgsmål +Skærmbillede af dialog for tilfældige spørgsmål - -Dialogen Tilfældige spørgsmål + +Dialogen Tilfældige spørgsmål -I dialogområdet med det originale udtryk, er der nogle egenskaber du kan aktivere for at give nogle vink. Du skal indtast løsningen i det tilsvarende tekstfelt. +I dialogområdet med det originale udtryk, er der nogle egenskaber du kan aktivere for at give nogle vink. Du skal indtast løsningen i det tilsvarende tekstfelt. -Vis alle -Viser hele løsningen i oversættelsesfeltet. +Vis alle +Viser hele løsningen i oversættelsesfeltet. -Vis mere -Hvert klik på denne knap vil vise et tegn mere af løsningen for at give dig lidt hjælp. +Vis mere +Hvert klik på denne knap vil vise et tegn mere af løsningen for at give dig lidt hjælp. -Kontrollér -Sammenligner dit svar med den rigtige løsning. For øjeblikket skal din løsning matche nøjagtigt for at blive accepteret. Hvis svaret var rigtigt ændres farven på oversættelsen til grønt, ellers til rødt +Kontrollér +Sammenligner dit svar med den rigtige løsning. For øjeblikket skal din løsning matche nøjagtigt for at blive accepteret. Hvis svaret var rigtigt ændres farven på oversættelsen til grønt, ellers til rødt -Kan ikke -Fortæller &kvoctrain; at du ikke kendte svaret og at det tilsvarende niveau derfor skal sænkes. +Kan ikke +Fortæller &kvoctrain; at du ikke kendte svaret og at det tilsvarende niveau derfor skal sænkes. -Jeg kan det -Klik på denne knap for at fortælle &kvoctrain; at du kendte det rigtige. Denne indgang fjernes så fra den aktuelle dårlige liste. +Jeg kan det +Klik på denne knap for at fortælle &kvoctrain; at du kendte det rigtige. Denne indgang fjernes så fra den aktuelle dårlige liste. -Redigér udtryk... -Hvis du finder en fejl med et spørgsmål, kan du kalde på redigeringsdialogen med det samme og rette det. +Redigér udtryk... +Hvis du finder en fejl med et spørgsmål, kan du kalde på redigeringsdialogen med det samme og rette det. -Stop spørgsmål -Stop spørgsmålstilstand og vis ordforråd igen. +Stop spørgsmål +Stop spørgsmålstilstand og vis ordforråd igen. -I det nederste højre hjørne ser du to fremgangslinjer, der indikerer den tilbageværende tid og mængden af spørgsmål der er på vej. - -Spørgsmålene i den aktuelle lektion gentages indtil alle dens udtryk er kendte. Antal gentagne forsøg for den aktuelle lektion vises under fremgangsindikatoren. Når den aktuelle lektion er færdig, fortsætter &kvoctrain; med den næste (hvis du da ellers har det sat op query options på den måde). - -Jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg kender sædvanligvis løsningen. Af den grund har Enter-tasten en speciel måde at være på, som jeg fandt behagelig: -Ved først at trykke på returtasten vises hele løsningen (fra begyndelsen er knappen Vis mere standard) og gør knappen Kan ikke til standard. - -Tryk på Enter anden gang vil forlade denne dialog og fortælle &kvoctrain; at du ikke kendte svaret. - - -For øjeblikket skal du selv bestemme, om du kendte svaret eller ej. Senere versioner vil måske have en mere eller mindre smart algoritme til at afgøre dette ud fra det svar du indtastede. - -Hvis du kendte det rigtige svar forøges niveauet med et trin. Hvis du ikke kendte det nulstilles niveauet til niveau 1 som er det værste. +I det nederste højre hjørne ser du to fremgangslinjer, der indikerer den tilbageværende tid og mængden af spørgsmål der er på vej. + +Spørgsmålene i den aktuelle lektion gentages indtil alle dens udtryk er kendte. Antal gentagne forsøg for den aktuelle lektion vises under fremgangsindikatoren. Når den aktuelle lektion er færdig, fortsætter &kvoctrain; med den næste (hvis du da ellers har det sat op query options på den måde). + +Jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg kender sædvanligvis løsningen. Af den grund har Enter-tasten en speciel måde at være på, som jeg fandt behagelig: +Ved først at trykke på returtasten vises hele løsningen (fra begyndelsen er knappen Vis mere standard) og gør knappen Kan ikke til standard. + +Tryk på Enter anden gang vil forlade denne dialog og fortælle &kvoctrain; at du ikke kendte svaret. + + +For øjeblikket skal du selv bestemme, om du kendte svaret eller ej. Senere versioner vil måske have en mere eller mindre smart algoritme til at afgøre dette ud fra det svar du indtastede. + +Hvis du kendte det rigtige svar forøges niveauet med et trin. Hvis du ikke kendte det nulstilles niveauet til niveau 1 som er det værste. -Tilfældige spørgsmål med <guilabel ->Multiple choice</guilabel -> +Tilfældige spørgsmål med <guilabel>Multiple choice</guilabel> -Skærmbillede af dialogen Multiple choice +Skærmbillede af dialogen Multiple choice - -Dialogen Multiple choice + +Dialogen Multiple choice -Denne type spørgsmål virker lige som de tidligere. Løsningen vises sammen med tilfældige andre udtryk, og du skal vælge et svar fra de fem der bliver vist. +Denne type spørgsmål virker lige som de tidligere. Løsningen vises sammen med tilfældige andre udtryk, og du skal vælge et svar fra de fem der bliver vist. -Disse spørgsmål virker mest effektivt, hvis du sørger for løsninger der ligner på tilsvarende indgangsdialog-sider. Derudover kan en falske ven tilføjes hvis der er en. +Disse spørgsmål virker mest effektivt, hvis du sørger for løsninger der ligner på tilsvarende indgangsdialog-sider. Derudover kan en falske ven tilføjes hvis der er en. -Spørgsmål om bøjninger +Spørgsmål om bøjninger -Dialogen Verbeøvelser +Dialogen Verbeøvelser - -Dialogen Verbeøvelser + +Dialogen Verbeøvelser -Denne dialogen vises efter at have startet spørgsmål om verber med Indlæring sprognavn Verber. - -Der spørges om alle tider der har definitioner for bøjninger. Du skal naturligvis kende dem alle for at få et rigtigt resultat. +Denne dialogen vises efter at have startet spørgsmål om verber med Indlæring sprognavn Verber. + +Der spørges om alle tider der har definitioner for bøjninger. Du skal naturligvis kende dem alle for at få et rigtigt resultat. -Spørgsmål om artikler +Spørgsmål om artikler -Skærmbillede af dialog for spørgsmål om artikler +Skærmbillede af dialog for spørgsmål om artikler - -Dialog for spørgsmål om artikler + +Dialog for spørgsmål om artikler -Denne dialog vises efter at have startet spørgsmål om artikler med Indlæring sprognavn Artikler. -I denne dialog spørges der om artiklen for navneordet. - -Det er vigtigt at have valgt den rigtige undertype i indgangsdialogen. +Denne dialog vises efter at have startet spørgsmål om artikler med Indlæring sprognavn Artikler. +I denne dialog spørges der om artiklen for navneordet. + +Det er vigtigt at have valgt den rigtige undertype i indgangsdialogen. -Spørgsmål om sammenligningsformer +Spørgsmål om sammenligningsformer -Skærmbillede af dialog for spørgsmål om sammenligninger +Skærmbillede af dialog for spørgsmål om sammenligninger - -Dialog for spørgsmål om sammenligninger + +Dialog for spørgsmål om sammenligninger -Alle udtryk der også indeholder sammenligningsformer vises. Et ord vælges tilfældigt og du skal gøre de andre to færdige. +Alle udtryk der også indeholder sammenligningsformer vises. Et ord vælges tilfældigt og du skal gøre de andre to færdige. -Spørgsmål om synonymer, antonymer, parafraser og eksempelsætninger. +Spørgsmål om synonymer, antonymer, parafraser og eksempelsætninger. -Skærmbillede af dialog for spørgsmål om synonymer +Skærmbillede af dialog for spørgsmål om synonymer - -Dialog for spørgsmål om synonymer + +Dialog for spørgsmål om synonymer -Spørgsmålene for ovennævnte yderligere egenskaber for dine udtryk, ser basalt set ens ud for alle typer. +Spørgsmålene for ovennævnte yderligere egenskaber for dine udtryk, ser basalt set ens ud for alle typer. -Du bliver spurgt ved hjælp af udtrykket, og skal indtaste den tilsvarende egenskab. Spørgsmål ved eksempel er en smule anderledes, da &kvoctrain; tager udtrykket og erstatter det med nogle prikker, så det er hovedsageligt nyttigt, når dit udtryk er et enkelt ord. +Du bliver spurgt ved hjælp af udtrykket, og skal indtaste den tilsvarende egenskab. Spørgsmål ved eksempel er en smule anderledes, da &kvoctrain; tager udtrykket og erstatter det med nogle prikker, så det er hovedsageligt nyttigt, når dit udtryk er et enkelt ord. -Dialogen <guilabel ->Dokumentstatistik</guilabel -> +Dialogen <guilabel>Dokumentstatistik</guilabel> -<guilabel ->Generelt</guilabel -> +<guilabel>Generelt</guilabel> -Skærmbillede for generel dokumentstatistik +Skærmbillede for generel dokumentstatistik - -Generel dokumentstatistik + +Generel dokumentstatistik -På denne side finder du de vigtigste generelle informationer om dit dokument: +På denne side finder du de vigtigste generelle informationer om dit dokument: -Filnavn -Overskrift -Navnet på Forfatteren -og antallet af Indgange og Lektioner. +Filnavn +Overskrift +Navnet på Forfatteren +og antallet af Indgange og Lektioner. -Alle sprog i ordbogen +Alle sprog i ordbogen -Skærmbillede af statistik pr sprog +Skærmbillede af statistik pr sprog - -Statistik pr sprog + +Statistik pr sprog -Afhængig af mængden af oversættelser dit dokument indeholder, vil du have ingen, en eller flere yderligere sider. Hver side indeholder to billeder for hver lektion der beskriver antallet af indgange pr niveau i hver lektion. +Afhængig af mængden af oversættelser dit dokument indeholder, vil du have ingen, en eller flere yderligere sider. Hver side indeholder to billeder for hver lektion der beskriver antallet af indgange pr niveau i hver lektion. -Et klik med højre museknap på et af billederne viser en menu med de nøjagtige værdier. +Et klik med højre museknap på et af billederne viser en menu med de nøjagtige værdier. -Del filer og hent ordbøger hjem +Del filer og hent ordbøger hjem -At bidrage med dine filer til &kvoctrain; +At bidrage med dine filer til &kvoctrain; -Hvis du har oprettet en kvtml-fil, så send gerne en e-mail til &Anne-Marie.Mahfouf.mail; med filen vedlagt så lægger jeg filen bland bidragne kvtml-filer på netsiden for &kde;'s uddannelsesprojekt så andre kan bruge den. +Hvis du har oprettet en kvtml-fil, så send gerne en e-mail til &Anne-Marie.Mahfouf.mail; med filen vedlagt så lægger jeg filen bland bidragne kvtml-filer på netsiden for &kde;'s uddannelsesprojekt så andre kan bruge den. -Hvis du ændrer eksisterende filer eller laver nye filer baserede på materiale med ophavsret, skal du spørge forfatteren om lov. Selv at tage eksempler fra skolebøger kan være problematisk! Filerne skal være under en fri licens, indikér dette i din meddelelse når du sender filen. +Hvis du ændrer eksisterende filer eller laver nye filer baserede på materiale med ophavsret, skal du spørge forfatteren om lov. Selv at tage eksempler fra skolebøger kan være problematisk! Filerne skal være under en fri licens, indikér dette i din meddelelse når du sender filen. -Hent og installér eksisterende filer - -&kvoctrain; levereres med kun to eksempelfiler, men du kan nemt hente og installere eksisterende filer med menuen Fil Hent nye ordforråd..., under forudsætning af at du har en internet-forbindelse. Følgende dialog vises så: +Hent og installér eksisterende filer + +&kvoctrain; levereres med kun to eksempelfiler, men du kan nemt hente og installere eksisterende filer med menuen Fil Hent nye ordforråd..., under forudsætning af at du har en internet-forbindelse. Følgende dialog vises så: -Dialogen Hent nye ordforråd... +Dialogen Hent nye ordforråd... - -Dialogen Hent nye ordforråd... + +Dialogen Hent nye ordforråd... -Vælg filen du vil hente. Knappen Detaljer giver dig mere information om indholdet i den markerede fil. Klik på knappen Installér. Filen hentes så ned fra sit sted på internettet, gemmes på din harddisk og åbnes i &kvoctrain;s nuværende vindue. - -Filerne du henter gemmes i din hjemmemappe i mappen Ordforråd. +Vælg filen du vil hente. Knappen Detaljer giver dig mere information om indholdet i den markerede fil. Klik på knappen Installér. Filen hentes så ned fra sit sted på internettet, gemmes på din harddisk og åbnes i &kvoctrain;s nuværende vindue. + +Filerne du henter gemmes i din hjemmemappe i mappen Ordforråd. -Andre ordbøger på nettet +Andre ordbøger på nettet -Hvis du er tysk og vil lære engelsk (eller omvendt) kan du downloade den månedlige ordforrådsliste fra det tyske blad Spotlight-Online. -&kvoctrain;-distributionen indeholder en kørbar der hedder spotlight2kvtml til at transformere disse lister til kvtml-format. De originale filer kommer som &Windows; Word DOC-filer så du må gemme dem som ANSI-TXT-filer før du starter konverteringen. StarOffice eller kword kan gøre dette for dig. -spotlight2kvtml skal bruge de 3 parametre filnavn, måned og år og producerer en fil i samme mappe med samme navn og endelsen kvtml: -spotlight2kvtml 0199.txt 01 99 +Hvis du er tysk og vil lære engelsk (eller omvendt) kan du downloade den månedlige ordforrådsliste fra det tyske blad Spotlight-Online. +&kvoctrain;-distributionen indeholder en kørbar der hedder spotlight2kvtml til at transformere disse lister til kvtml-format. De originale filer kommer som &Windows; Word DOC-filer så du må gemme dem som ANSI-TXT-filer før du starter konverteringen. StarOffice eller kword kan gøre dette for dig. +spotlight2kvtml skal bruge de 3 parametre filnavn, måned og år og producerer en fil i samme mappe med samme navn og endelsen kvtml: +spotlight2kvtml 0199.txt 01 99 -Takket være et bidrag af Andreas Neuper kan du downloade filer fra Langenscheidt. Dette er et tysk sted som indeholder filer på adskillige sprog. Denne distribution indeholder hans perl-script langen2kvtml der transformerer disse lister til kvtml-format. - -langen2kvtml behøver kun det oprindelige filnavn som parameter og prøver at trække så meget information som muligt ud fra kildefilen. For eksempel beholder den lektionsnavne, bøjninger og artikler. - -Den producerer en fil i samme mappe med samme navn og endelsen kvtml. +Takket være et bidrag af Andreas Neuper kan du downloade filer fra Langenscheidt. Dette er et tysk sted som indeholder filer på adskillige sprog. Denne distribution indeholder hans perl-script langen2kvtml der transformerer disse lister til kvtml-format. + +langen2kvtml behøver kun det oprindelige filnavn som parameter og prøver at trække så meget information som muligt ud fra kildefilen. For eksempel beholder den lektionsnavne, bøjninger og artikler. + +Den producerer en fil i samme mappe med samme navn og endelsen kvtml. -Filer med kvtml-format er tilgængelige på: +Filer med kvtml-format er tilgængelige på: - + Indlæringsfiler bidraget af &kde;-edu - + url="http://edu.kde.org/contrib/kvtml.php">Indlæringsfiler bidraget af &kde;-edu + -Ordbøger i ascii-format er for eksempel tilgængelige på: +Ordbøger i ascii-format er for eksempel tilgængelige på: - ftp.gwdg.d e/pub/misc/dictionary/english/words.gz (cirka 1035 kB) + ftp.gwdg.d e/pub/misc/dictionary/english/words.gz (cirka 1035 kB) -Ordbøgerne fra *Quick project i CSV format men er indkodet i UTF8 så du skulle få alle tegn vist rigtigt. Filerne er tilgængelige fra deres download-afsnit. De er i komprimeret &Windows; .EXE-format så du skal bruge unzip for at pakke disse filer ud. +Ordbøgerne fra *Quick project i CSV format men er indkodet i UTF8 så du skulle få alle tegn vist rigtigt. Filerne er tilgængelige fra deres download-afsnit. De er i komprimeret &Windows; .EXE-format så du skal bruge unzip for at pakke disse filer ud. -Hvis du kender til en anden kilde så bed venligst mig om at inkludere den her. +Hvis du kender til en anden kilde så bed venligst mig om at inkludere den her. -Oversættelsesprogrammer +Oversættelsesprogrammer -Hvis du ikke ønsker at lære men blot behøver hurtige oversættelser af udtryk i større ordbøger, bliver du måske ikke så glad for &kvoctrain; hvis din computer ikke har meget hukommelse og mange MHz. En 150000 indgangsfil forbruger omkring 60M og tager år om blive indlæst hvis dit system kun har lidt hukommelse. +Hvis du ikke ønsker at lære men blot behøver hurtige oversættelser af udtryk i større ordbøger, bliver du måske ikke så glad for &kvoctrain; hvis din computer ikke har meget hukommelse og mange MHz. En 150000 indgangsfil forbruger omkring 60M og tager år om blive indlæst hvis dit system kun har lidt hukommelse. -I dette tilfælde har du måske lyst til at prøve en af følgende: +I dette tilfælde har du måske lyst til at prøve en af følgende: -kdsing (&kde;). - - steak/xsteak (konsol/X). - -Ding (TCL). +kdsing (&kde;). + + steak/xsteak (konsol/X). + +Ding (TCL). @@ -3325,66 +1594,31 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -Interessante link +Interessante link -Lignende projekter +Lignende projekter -Du har måske også lyst til at prøve en af de andre ordforrådstrænere jeg har fundet (sorteret efter det tidspunkt jeg fandt dem på): +Du har måske også lyst til at prøve en af de andre ordforrådstrænere jeg har fundet (sorteret efter det tidspunkt jeg fandt dem på): -&kwordquiz; (&kde;) - -SVT (konsol) +&kwordquiz; (&kde;) + +SVT (konsol) -Andre interessante link +Andre interessante link -Måske er du interesseret i et af de andre link jeg fandt mens jeg arbejdede på &kvoctrain;. +Måske er du interesseret i et af de andre link jeg fandt mens jeg arbejdede på &kvoctrain;. -&GNU; Unifont-projekt - -SEUL Uddannelses-projekter - -Reference og Introduktion til fonetiske symboler - -Den International fonetiske association +&GNU; Unifont-projekt + +SEUL Uddannelses-projekter + +Reference og Introduktion til fonetiske symboler + +Den International fonetiske association @@ -3392,456 +1626,135 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -Kommandoreference +Kommandoreference -Hovedvinduet i &kvoctrain; +Hovedvinduet i &kvoctrain; -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen -&Ctrl;N Fil Ny +&Ctrl;N Fil Ny -Opretter et nyt dokument. +Opretter et nyt dokument. - &Ctrl;O Fil Åbn... -Åbner et eksisterende dokument. - + &Ctrl;O Fil Åbn... +Åbner et eksisterende dokument. + -Fil Åbn nylige -Åbner et af de senest åbnede dokumenter. +Fil Åbn nylige +Åbner et af de senest åbnede dokumenter. -Fil Åbn eksempel... -Åbner en eksempel-fil der kommer med &kvoctrain; +Fil Åbn eksempel... +Åbner en eksempel-fil der kommer med &kvoctrain; - &Ctrl;G Fil Hent nye ordforråd... -Åbner dialogen Hent varme nyheder for at lade dig installere nye ordforrådsfiler fra &kde;-edu via internettet. + &Ctrl;G Fil Hent nye ordforråd... +Åbner dialogen Hent varme nyheder for at lade dig installere nye ordforrådsfiler fra &kde;-edu via internettet. -Fil Indflet.. -Indfletter et andet ordforråd i det aktuelle. -Kun de dele af det andet ordforråd bliver indflettet, der har samme internationale sprogkode som det aktuelle. -Brug altså altid rigtige koder. Det hjælper til at dele ordforråd med andre. &kvoctrain; understøtter dig med dette og tilbyder alle koder på tilsvarende indstillingsside. +Fil Indflet.. +Indfletter et andet ordforråd i det aktuelle. +Kun de dele af det andet ordforråd bliver indflettet, der har samme internationale sprogkode som det aktuelle. +Brug altså altid rigtige koder. Det hjælper til at dele ordforråd med andre. &kvoctrain; understøtter dig med dette og tilbyder alle koder på tilsvarende indstillingsside. -&Ctrl;S Fil Gem -Gemmer dokumentet. +&Ctrl;S Fil Gem +Gemmer dokumentet. -Fil Gem som... -Gemmer dokumentet under et andet navn. +Fil Gem som... +Gemmer dokumentet under et andet navn. - Fil Gem indgange i spørgsmål som... - Gemmer indgangene markerede i spørgsmålet som et nyt ordforråd. + Fil Gem indgange i spørgsmål som... + Gemmer indgangene markerede i spørgsmålet som et nyt ordforråd. -&Ctrl;P Fil Udskriv... -Viser &kde;'s sædvanlige udskriftsdialog. +&Ctrl;P Fil Udskriv... +Viser &kde;'s sædvanlige udskriftsdialog. -Fil Afslut -Afslutter &kvoctrain;. +Fil Afslut +Afslutter &kvoctrain;. -<guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigerings</guimenu>menuen - &Ctrl;C Redigér Kopiér -Kopierer den aktuelle række til klippebordet. Indgangene er adskilt af en speciel sekvens af tegn som kan vælges i indstillingsdialogen. + &Ctrl;C Redigér Kopiér +Kopierer den aktuelle række til klippebordet. Indgangene er adskilt af en speciel sekvens af tegn som kan vælges i indstillingsdialogen. - &Ctrl;V Redigér Indsæt -Indsætter fra klippebordet. Indgangene opdeles med ovennævnte adskiller- tegn og indsættes som en ny række med en eller flere søjler. Du kan også justere rækkefølgen i hvilken søjlerne sættes ind før du kopierer det hele til klippebordet. -Indsætning af flere linjer (⪚ fra en CSV database-fil) vil vedhænge dem alle som nye rækker den ene efter den anden. + &Ctrl;V Redigér Indsæt +Indsætter fra klippebordet. Indgangene opdeles med ovennævnte adskiller- tegn og indsættes som en ny række med en eller flere søjler. Du kan også justere rækkefølgen i hvilken søjlerne sættes ind før du kopierer det hele til klippebordet. +Indsætning af flere linjer (⪚ fra en CSV database-fil) vil vedhænge dem alle som nye rækker den ene efter den anden. - &Ctrl;A Redigér Markér alt -Markerer hele ordforrådet som valgt til yderligere behandling. + &Ctrl;A Redigér Markér alt +Markerer hele ordforrådet som valgt til yderligere behandling. -&Ctrl; &Shift;A Redigér Afmarkér -Fjerne alle markeringer. +&Ctrl; &Shift;A Redigér Afmarkér +Fjerne alle markeringer. - &Ctrl;F Redigér Søg -Søger efter klippebordets indhold i ordforrådsfilen ved at bruge søgefeltet i værktøjslinjen. + &Ctrl;F Redigér Søg +Søger efter klippebordets indhold i ordforrådsfilen ved at bruge søgefeltet i værktøjslinjen. -Insert Redigér Tilføj ny indgang -Tilføjer et eller flere nye udtryk. Se afsnittet Insert-tast for mere information. +Insert Redigér Tilføj ny indgang +Tilføjer et eller flere nye udtryk. Se afsnittet Insert-tast for mere information. - &Ctrl;Returtast Redigér Redigér markeret område... -Redigerer det aktuelle udtryk. Se afsnittet Enter-tast for mere information. + &Ctrl;Returtast Redigér Redigér markeret område... +Redigerer det aktuelle udtryk. Se afsnittet Enter-tast for mere information. -Delete Redigér Fjern markeret område -Fjerner det markerede. Se Delete-tast for mere information. +Delete Redigér Fjern markeret område +Fjerner det markerede. Se Delete-tast for mere information. @@ -3849,306 +1762,113 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -<guimenu ->Ordforråds</guimenu ->menuen +<guimenu>Ordforråds</guimenu>menuen -Ordforråd Vis statistik -Kalder statistikdialogen frem for at vise de vigtigste fakta om dit ordforråd. +Ordforråd Vis statistik +Kalder statistikdialogen frem for at vise de vigtigste fakta om dit ordforråd. -Ordforråd Tildel lektioner... -Gennemsøger ordforrådet for indgange der endnu ikke er tilknyttet en lektion. Der tilknyttes så en tilfældig valgt ny lektion. +Ordforråd Tildel lektioner... +Gennemsøger ordforrådet for indgange der endnu ikke er tilknyttet en lektion. Der tilknyttes så en tilfældig valgt ny lektion. -Ordforråd Ryd op -Søger efter indgange der er nøjagtigt ens (original og alle oversættelser) og fjerner alle undtagen en. +Ordforråd Ryd op +Søger efter indgange der er nøjagtigt ens (original og alle oversættelser) og fjerner alle undtagen en. -Ordforråd Tilføj sprog -Tilføjer en ny søjle (et nyt sprog). +Ordforråd Tilføj sprog +Tilføjer en ny søjle (et nyt sprog). -Ordforråd Sæt sprog -Sætter sprogkoden og navnet for en søjle. +Ordforråd Sæt sprog +Sætter sprogkoden og navnet for en søjle. -Ordforråd Fjern sprog -Fjerner en af oversættelserne. +Ordforråd Fjern sprog +Fjerner en af oversættelserne. -Ordforråd Dokumentegenskaber -Kalder dokument-egenskabsdialogen frem. +Ordforråd Dokumentegenskaber +Kalder dokument-egenskabsdialogen frem. -Ordforråd Sprogegenskaber -Kalder sprogegenskabsdialogen frem. +Ordforråd Sprogegenskaber +Kalder sprogegenskabsdialogen frem. -Menuen <guimenu ->Indlæring</guimenu -> +Menuen <guimenu>Indlæring</guimenu> -Indlæring Sprognavn -Giver en undermenu for hvert sprog med alle spørgsmålsdialogerne. Nøjagtigt de samme som menuen der viser sig i en tabel-sidehoved-knap. +Indlæring Sprognavn +Giver en undermenu for hvert sprog med alle spørgsmålsdialogerne. Nøjagtigt de samme som menuen der viser sig i en tabel-sidehoved-knap. -Indlæring Genoptag spørgsmål -Genoptager de tidligere tilfældige spørgsmål, hvis du afsluttede en før. De tilbageværende indgange vil vise sig med et grønt afkrydsningsmærke. +Indlæring Genoptag spørgsmål +Genoptager de tidligere tilfældige spørgsmål, hvis du afsluttede en før. De tilbageværende indgange vil vise sig med et grønt afkrydsningsmærke. -IndlæringGenoptag multiple choice -Genoptager de tidligere tilfældige spørgsmål med multiple choice. +IndlæringGenoptag multiple choice +Genoptager de tidligere tilfældige spørgsmål med multiple choice. -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Slår visning af værktøjslinje til og fra. +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Slår visning af værktøjslinje til og fra. -Opsætning Vis/Skjul statuslinje -Slår statuslinjen for neden til og fra. +Opsætning Vis/Skjul statuslinje +Slår statuslinjen for neden til og fra. -Opsætning Indstil genveje... -Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. +Opsætning Indstil genveje... +Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen +Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen -Opsætning Indstil &kvoctrain;... -Viser &kvoctrain;s indstillingsdialog. +Opsætning Indstil &kvoctrain;... +Viser &kvoctrain;s indstillingsdialog. @@ -4156,178 +1876,83 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Tabeloverskriftmenu +Tabeloverskriftmenu -Følgende sammenhængsmenu vil komme frem når du holder tredje knap (dit oprindelige udtryk) i tabel-overskriften trykket nede i omkring et sekund. +Følgende sammenhængsmenu vil komme frem når du holder tredje knap (dit oprindelige udtryk) i tabel-overskriften trykket nede i omkring et sekund. -Opret tilfældige spørgsmål -Opretter et tilfældigt spørgsmål for denne søjle med alle ukendte udtryk, ifølge dine tærskelværdier. +Opret tilfældige spørgsmål +Opretter et tilfældigt spørgsmål for denne søjle med alle ukendte udtryk, ifølge dine tærskelværdier. -Opret multiple choice -Opretter en tilfældig multi choice test for denne søjle med alle ukendte udtryk, ifølge dine tærskelværdier. +Opret multiple choice +Opretter en tilfældig multi choice test for denne søjle med alle ukendte udtryk, ifølge dine tærskelværdier. -Indøv verber -Alle verber med bøjningsformer indgår i øvelsen. +Indøv verber +Alle verber med bøjningsformer indgår i øvelsen. -Artikeløvelse -Spørger efter artiklerne hvis navneordenes køn er kendt +Artikeløvelse +Spørger efter artiklerne hvis navneordenes køn er kendt -Sammenligningsøvelse -Spørger om sammenligningsformer. +Sammenligningsøvelse +Spørger om sammenligningsformer. -Synonymer -Spørger om synonymer. +Synonymer +Spørger om synonymer. -Antonymer -Spørger efter antonymer. +Antonymer +Spørger efter antonymer. -Eksempler -Spørger om eksempler. +Eksempler +Spørger om eksempler. -Omskrivning -Spørger efter omskrivninger. +Omskrivning +Spørger efter omskrivninger. -Sortér alfabetisk -Sorterer denne række i tiltagende henholdsvis aftagende rækkefølge. +Sortér alfabetisk +Sorterer denne række i tiltagende henholdsvis aftagende rækkefølge. -Sæt sprog -Angiver et sprog for denne søjle. Hvis det ønskede sprog ikke findes i denne menu, skal du tilføje det med indstillingsdialogen. +Sæt sprog +Angiver et sprog for denne søjle. Hvis det ønskede sprog ikke findes i denne menu, skal du tilføje det med indstillingsdialogen. -Følgende to emner viser sig kun hvis du holder en overskrift-knap nede der tilhører en overskrift. +Følgende to emner viser sig kun hvis du holder en overskrift-knap nede der tilhører en overskrift. -Nulstil karakterer -Nulstiller egenskaberne for alle de valgte indgange til deres initiale tilstand som om du lige havde tilføjet dem. -Hvis du har valgt en lektion i et passende felt i værktøjslinjen, så er det kun denne lektions medlemmer der nulstilles. Ellers bliver alle indgange påvirket. +Nulstil karakterer +Nulstiller egenskaberne for alle de valgte indgange til deres initiale tilstand som om du lige havde tilføjet dem. +Hvis du har valgt en lektion i et passende felt i værktøjslinjen, så er det kun denne lektions medlemmer der nulstilles. Ellers bliver alle indgange påvirket. -Fjern søjle -Fjerner denne søjle og alle dens indgange. +Fjern søjle +Fjerner denne søjle og alle dens indgange. @@ -4337,100 +1962,59 @@ url="http://www.hut.fi/u/jkorpela/chars.html" -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -Tak +Tak -&kvoctrain; er mit første &GUI;-program for &kde;, så jeg måtte låne en masse kode fra andre programmer. De største stumper er taget fra +&kvoctrain; er mit første &GUI;-program for &kde;, så jeg måtte låne en masse kode fra andre programmer. De største stumper er taget fra -&klpq; (tabel-funktionalitet i versioner op til 0.7) -&kontour; (&XML;-læsning/skrivning). -&khexedit; (om-dialog i versioner op til 0.7). +&klpq; (tabel-funktionalitet i versioner op til 0.7) +&kontour; (&XML;-læsning/skrivning). +&khexedit; (om-dialog i versioner op til 0.7). -Jeg vil gerne takke følgende personligt for deres bidrag til &kvoctrain;: +Jeg vil gerne takke følgende personligt for deres bidrag til &kvoctrain;: -Andrea Marconi for lokalisering til italiensk -Hans Kottman for lokalisering til fransk -Grzegorz Ilczuk for lokalisering til polsk -Eric Bischoff for at konvertere dokumentationen til DocBook +Andrea Marconi for lokalisering til italiensk +Hans Kottman for lokalisering til fransk +Grzegorz Ilczuk for lokalisering til polsk +Eric Bischoff for at konvertere dokumentationen til DocBook -Jeg ønsker også at takke alle de andre unavngivne personer, især hele &kde;-holdet, for deres hjælp, konstruktive kritik, forslag og fejlrapporter. +Jeg ønsker også at takke alle de andre unavngivne personer, især hele &kde;-holdet, for deres hjælp, konstruktive kritik, forslag og fejlrapporter. -Ophavsret +Ophavsret -&kvoctrain; Program ophavsret 1999-2003 &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail; 2004-2005 Peter Hedlund peter@peterandlinda.com +&kvoctrain; Program ophavsret 1999-2003 &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail; 2004-2005 Peter Hedlund peter@peterandlinda.com -Dokumentation ophavsret 1999-2000 &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail; 2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Dokumentation ophavsret 1999-2000 &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail; 2005 &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på kvoctrain +Hvordan får man fat på kvoctrain &install.intro.documentation; -Krav +Krav -For at kunne kompilere &kvoctrain;, har du brug for &kde;-bibliotekerne så vel som &Qt; C++ biblioteket. Alle krævede biblioteker kan findes på ftp.kde.org/pub/kde/. +For at kunne kompilere &kvoctrain;, har du brug for &kde;-bibliotekerne så vel som &Qt; C++ biblioteket. Alle krævede biblioteker kan findes på ftp.kde.org/pub/kde/. -&kvoctrain; er testet med &kde; 3.0 og &Qt; 3.0. Den skulle også basalt set køre under &kde; 2.x og &Qt; 2.x hvis den er kompileret derefter, men jeg lover ikke noget. +&kvoctrain; er testet med &kde; 3.0 og &Qt; 3.0. Den skulle også basalt set køre under &kde; 2.x og &Qt; 2.x hvis den er kompileret derefter, men jeg lover ikke noget. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/man-spotlight2kvtml.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/man-spotlight2kvtml.1.docbook index 1acb3436fc9..def4b2db4f4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/man-spotlight2kvtml.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kvoctrain/man-spotlight2kvtml.1.docbook @@ -5,117 +5,49 @@ -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -spotlight2kvtml -1 +spotlight2kvtml +1 -spotlight2kvtml -Konvertér en ordforrådsliste for Spotlight Online til en datafil for &kvoctrain;. +spotlight2kvtml +Konvertér en ordforrådsliste for Spotlight Online til en datafil for &kvoctrain;. -spotlight2kvtml +spotlight2kvtml -Beskrivelse +Beskrivelse -spotlight2kvtml bruges til at konvertere en ordforråsliste for Spotlight Online til en datafil (*.kvtml) for &kvoctrain; . +spotlight2kvtml bruges til at konvertere en ordforråsliste for Spotlight Online til en datafil (*.kvtml) for &kvoctrain; . -Den givne ordforrådsliste (spotfil) skæl være i almindelig tekstformat (&ie;, du vil skulle konverterede RTF- eller Word-dokumenter du har hentet til en almindelig tekstfil). Navnet for den nye datafil for &kvoctrain; vil blive afledt fra den givne spotfil. +Den givne ordforrådsliste (spotfil) skæl være i almindelig tekstformat (&ie;, du vil skulle konverterede RTF- eller Word-dokumenter du har hentet til en almindelig tekstfil). Navnet for den nye datafil for &kvoctrain; vil blive afledt fra den givne spotfil. -Den givne måned og det givne år vil blive brugt i titel og lektionsnavne i den nye datafil for &kvoctrain;. +Den givne måned og det givne år vil blive brugt i titel og lektionsnavne i den nye datafil for &kvoctrain;. -Bemærk at Spotlight Online ændrer formatet på ordforrådslister af og til, så spotlight2kvtml kan muligvis være forældet og vil så ikke opføre sig rigtigt. +Bemærk at Spotlight Online ændrer formatet på ordforrådslister af og til, så spotlight2kvtml kan muligvis være forældet og vil så ikke opføre sig rigtigt. -Denne pakke er den del af det officielle tdeedu-modul i KDE. +Denne pakke er den del af det officielle tdeedu-modul i KDE. -Se også +Se også -kvoctrain(1), langen2kvtml(1) +kvoctrain(1), langen2kvtml(1) -Forfattere - -spotlight2kvtml er skrevet af &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail;. Denne manualside er lavet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +spotlight2kvtml er skrevet af &Ewald.Arnold; &Ewald.Arnold.mail;. Denne manualside er lavet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kwordquiz/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kwordquiz/index.docbook index 5c263c442a3..ad1fc0d6a64 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kwordquiz/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kwordquiz/index.docbook @@ -4,27 +4,16 @@ - + ]> -&kwordquiz;-håndbogen +&kwordquiz;-håndbogen -Peter Hedlund
peter.hedlund@kdemail.net
+Peter Hedlund
peter.hedlund@kdemail.net
 &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -32,299 +21,149 @@ - 2003 - 2004 - 2005 - Peter B. Hedlund + 2003 + 2004 + 2005 + Peter B. Hedlund -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-24 -0.8.1 +2006-02-24 +0.8.1 -&kwordquiz; er et ordforrådsindlæringsprogram for &kde; der bruger kort. +&kwordquiz; er et ordforrådsindlæringsprogram for &kde; der bruger kort. -KDE -tdeedu -KWordQuiz -flashcard -ordforråd -sprog -uddannelse -skole -universitet -universitet +KDE +tdeedu +KWordQuiz +flashcard +ordforråd +sprog +uddannelse +skole +universitet +universitet -Indledning -&kwordquiz; er et værktøj der giver dig en kraftfuld måde at indlære ordforråd. Det kan være et sprog eller en vilkårlig anden slags terminologi. +Indledning +&kwordquiz; er et værktøj der giver dig en kraftfuld måde at indlære ordforråd. Det kan være et sprog eller en vilkårlig anden slags terminologi. -Nemt at bruge +Nemt at bruge -Med &kwordquiz; opbygger du dine egne ordforrådsdokumenter på en simpel og intuitiv måde. Det basale layout er et regneark med to søjler hvor du skriver dine indgange for ordforrådet på en form som du kender og på en anden som du ønsker at lære. Du ændrer titlerne på søjlerne til at reflektere det du øver dig i. +Med &kwordquiz; opbygger du dine egne ordforrådsdokumenter på en simpel og intuitiv måde. Det basale layout er et regneark med to søjler hvor du skriver dine indgange for ordforrådet på en form som du kender og på en anden som du ønsker at lære. Du ændrer titlerne på søjlerne til at reflektere det du øver dig i. -Øvelsestilstande +Øvelsestilstande -Før du starter en quiz vælger du hvordan du ønsker at øve. &kwordquiz; tilbyder fem forskellige tilstande til at gøre øvelse mere effektiv. De forskellige tilstande gør det muligt at få quizzen til at gå gennem dit ordforråd i sekventiel eller tilfældig rækkefølge i en eller begge retninger. +Før du starter en quiz vælger du hvordan du ønsker at øve. &kwordquiz; tilbyder fem forskellige tilstande til at gøre øvelse mere effektiv. De forskellige tilstande gør det muligt at få quizzen til at gå gennem dit ordforråd i sekventiel eller tilfældig rækkefølge i en eller begge retninger. -Quiz-typer +Quiz-typer -Når du har indtastet et ordforråd og valgt en tilstand er du parat til at starte en quiz. Ordforrådsdokumentet er skjult under quizzen så du ikke kan snyde. Måske ønsker du at begynde med en kortsession, så du derefter kan gå videre til en multiple choice quiz eller lave den kraftfulde spørgsmål og svar quiz. Du får øjeblikkelige tilbagemeldinger på rigtige og forkerte svar og du har muligheden for at gentage enhver fejl, for yderligere at forbedre din indlæringseffektivitet. Hvis du har brug for lidt ekstra hjælp kan du bruge vink-funktionen. +Når du har indtastet et ordforråd og valgt en tilstand er du parat til at starte en quiz. Ordforrådsdokumentet er skjult under quizzen så du ikke kan snyde. Måske ønsker du at begynde med en kortsession, så du derefter kan gå videre til en multiple choice quiz eller lave den kraftfulde spørgsmål og svar quiz. Du får øjeblikkelige tilbagemeldinger på rigtige og forkerte svar og du har muligheden for at gentage enhver fejl, for yderligere at forbedre din indlæringseffektivitet. Hvis du har brug for lidt ekstra hjælp kan du bruge vink-funktionen. -Ordforrådsdokumenter -&kwordquiz; kan åbne adskillige typer af ordforrådsdata. Understøttet er .kvtml der bruges af andre af &kde;'s programmer såsom &kvoctrain;, .wql brugt af WordQuiz for Windows, .csv filer med komma-adskilt tekst, og .xml.gz filer lavet af Pauker (http://pauker.sourceforge.net). Du kan kombinere flere dokumenter automatisk til en stor liste hvis du har brug for at øve dig for eksempel til en endelig eksamen. -&kwordquiz; kan gemme dine ordforrådsdokumenter i adskillige forskellige formater. Standarden er .kvtml-formatet der bruges af andre af &kde;'s programmer. Andre muligheder er .wql-formatet brugt af WordQuiz for &Windows; hvilket tillader udveksling af data med brugere af &Windows;, .csv og .html. -Du kan have flere filer åbne samtidigt og nemt kopiere eller flytte indgange mellem filerne. +Ordforrådsdokumenter +&kwordquiz; kan åbne adskillige typer af ordforrådsdata. Understøttet er .kvtml der bruges af andre af &kde;'s programmer såsom &kvoctrain;, .wql brugt af WordQuiz for Windows, .csv filer med komma-adskilt tekst, og .xml.gz filer lavet af Pauker (http://pauker.sourceforge.net). Du kan kombinere flere dokumenter automatisk til en stor liste hvis du har brug for at øve dig for eksempel til en endelig eksamen. +&kwordquiz; kan gemme dine ordforrådsdokumenter i adskillige forskellige formater. Standarden er .kvtml-formatet der bruges af andre af &kde;'s programmer. Andre muligheder er .wql-formatet brugt af WordQuiz for &Windows; hvilket tillader udveksling af data med brugere af &Windows;, .csv og .html. +Du kan have flere filer åbne samtidigt og nemt kopiere eller flytte indgange mellem filerne. -Kommandoreference +Kommandoreference -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny + &Ctrl;N Fil Ny - Ny laver et nyt tomt ordforrådsdokument + Ny laver et nyt tomt ordforrådsdokument - &Ctrl;O Fil Åbn... + &Ctrl;O Fil Åbn... - Åbn en eller flere eksisterende ordforrådsdokumenter. Flere dokumenter kan kombineres til en større liste. + Åbn en eller flere eksisterende ordforrådsdokumenter. Flere dokumenter kan kombineres til en større liste. - Fil Åbn nylige + Fil Åbn nylige - Åbn et nyligt brugt ordforrådsdokument + Åbn et nyligt brugt ordforrådsdokument - &Ctrl;G Fil Hent nye ordforråd... + &Ctrl;G Fil Hent nye ordforråd... - Henter nye ordforråd. + Henter nye ordforråd. - &Ctrl;S Fil Gem + &Ctrl;S Fil Gem - Gem det aktive ordforrådsdokument til disk + Gem det aktive ordforrådsdokument til disk - Fil Gem som... + Fil Gem som... - Gem det aktive ordforrådsdokument med et nyt navn + Gem det aktive ordforrådsdokument med et nyt navn - &Ctrl;P Fil Udskriv... + &Ctrl;P Fil Udskriv... - Udskriv det aktive ordforrådsdokument. &kwordquiz; sørger for adskillige valgmuligheder for at udskrive dine ordforråd. + Udskriv det aktive ordforrådsdokument. &kwordquiz; sørger for adskillige valgmuligheder for at udskrive dine ordforråd. - &Ctrl;W Fil Luk + &Ctrl;W Fil Luk - Luk det aktive ordforrådsdokument + Luk det aktive ordforrådsdokument - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut - Afslut &kwordquiz; + Afslut &kwordquiz; @@ -332,211 +171,88 @@ -<guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigerings</guimenu>menuen - &Ctrl;Z Redigér Fortryd + &Ctrl;Z Redigér Fortryd - Fortryd den sidste kommando. Navnet på dette punkt vil ændres for at reflektere det der skal fortrydes. + Fortryd den sidste kommando. Navnet på dette punkt vil ændres for at reflektere det der skal fortrydes. - &Ctrl;X Redigér Klip + &Ctrl;X Redigér Klip - Klip den nuværende markering og placér den i klippebordet + Klip den nuværende markering og placér den i klippebordet - &Ctrl;C Redigér Kopiér + &Ctrl;C Redigér Kopiér - Kopiér den nuværende markering og placér den i klippebordet + Kopiér den nuværende markering og placér den i klippebordet - &Ctrl;V Redigér Indsæt + &Ctrl;V Redigér Indsæt - Indsæt indholdet af klippebordet i den nuværende markering. Hvis kun en celle er valgt vil &kwordquiz; aktivere smart indsætning og beregne den plads der kræves til at indsætte og tilføje rækker om nødvendigt. + Indsæt indholdet af klippebordet i den nuværende markering. Hvis kun en celle er valgt vil &kwordquiz; aktivere smart indsætning og beregne den plads der kræves til at indsætte og tilføje rækker om nødvendigt. - Redigér Ryd + Redigér Ryd - Ryd den nuværende markering + Ryd den nuværende markering - &Ctrl;I Redigér Indsæt række + &Ctrl;I Redigér Indsæt række - Indsæt en ny række i den nuværende markering. Hvis markeringen går ud over mere end en række, vil et tilsvarende antal rækker blive indsat. + Indsæt en ny række i den nuværende markering. Hvis markeringen går ud over mere end en række, vil et tilsvarende antal rækker blive indsat. - &Ctrl;K Redigér Slet række + &Ctrl;K Redigér Slet række - Slet den valgte række. Hvis markeringen går ud over mere end én række, vil alle valgte rækker blive slettet. + Slet den valgte række. Hvis markeringen går ud over mere end én række, vil alle valgte rækker blive slettet. - &Ctrl;M Redigér Markér som blank + &Ctrl;M Redigér Markér som blank - Markér som blank markerer markeret tekst (eller ordet hvor markøren er) som en blank for en 'Udfyld-de-blanke' quiz, dvs. det er lukket inde i parenteser. Kun tilstede hvis Udfyld-de-blanke er aktiveret. + Markér som blank markerer markeret tekst (eller ordet hvor markøren er) som en blank for en 'Udfyld-de-blanke' quiz, dvs. det er lukket inde i parenteser. Kun tilstede hvis Udfyld-de-blanke er aktiveret. - Redigér Afmarkér blanke + Redigér Afmarkér blanke - Afmarkér blanke rydder de tidligere tilknyttede blanke, dvs parenteser fjernes. Kun tilgængelig hvis Udfyld-de-blanke er aktiveret. + Afmarkér blanke rydder de tidligere tilknyttede blanke, dvs parenteser fjernes. Kun tilgængelig hvis Udfyld-de-blanke er aktiveret. @@ -545,110 +261,43 @@ -<guimenu ->Gå til</guimenu ->-menuen +<guimenu>Gå til</guimenu>-menuen - F6 Gå til Editor + F6 Gå til Editor - Aktivér ordforråds-editor + Aktivér ordforråds-editor - F7 Gå til Kort + F7 Gå til Kort - Start en kort-session + Start en kort-session - F8 Gå til Multiple Choice + F8 Gå til Multiple Choice - Start en multiple choice quiz + Start en multiple choice quiz - F9 Gå til Spørgsmål & svar + F9 Gå til Spørgsmål & svar - Start en spørgsmål & svar quiz + Start en spørgsmål & svar quiz @@ -656,52 +305,25 @@ -<guimenu ->Ordforråds</guimenu ->menuen +<guimenu>Ordforråds</guimenu>menuen - &Ctrl;L Ordforråd Søjletitler... + &Ctrl;L Ordforråd Søjletitler... - Definér titlerne på de to søjler i ordforrådet. Viser en dialog. + Definér titlerne på de to søjler i ordforrådet. Viser en dialog. - Ordforråd Skrifttype... + Ordforråd Skrifttype... - Ændr skrifttypen der bruges til at vise ordforrådet. Hvis du er i en kort-session vil skrifttypen der bruges til at vise kortet blive ændret. Viser &kde;'s standard skrifttypedialog. + Ændr skrifttypen der bruges til at vise ordforrådet. Hvis du er i en kort-session vil skrifttypen der bruges til at vise kortet blive ændret. Viser &kde;'s standard skrifttypedialog. @@ -709,81 +331,43 @@ - &Ctrl;C + &Ctrl;C - Vocabulary - Special Characters... + Vocabulary + Special Characters... - Select a special character for insertion in the vocabulary. Displays a dialog. + Select a special character for insertion in the vocabulary. Displays a dialog. - --> + --> - Ordforråd Rækker/Søjler... + Ordforråd Rækker/Søjler... - Angiv antallet af rækker i ordforrådet, eller definér højden af de valgte rækker eller bredden af de valgte søjler. Viser en dialog. + Angiv antallet af rækker i ordforrådet, eller definér højden af de valgte rækker eller bredden af de valgte søjler. Viser en dialog. - Ordforråd Sortér... + Ordforråd Sortér... - Sortér ordforrådsindgangene. Viser en dialog. + Sortér ordforrådsindgangene. Viser en dialog. - Ordforråd Bland + Ordforråd Bland - Bland ordforrådets indgange i tilfældig rækkefølge + Bland ordforrådets indgange i tilfældig rækkefølge @@ -791,88 +375,53 @@ -<guimenu ->Tilstands</guimenu ->menuen -Menuen sørger for fem forskellige tilstande quizzen. -Bemærk at menuens navne vil blive ændret til at reflektere søjletitlerne på det ordforrådsdokument der er aktivt for øjeblikket. Tilstyanden skal vælges før en quiz startes. Den valgte tilstand gælder Kort-,Multiple Choice og Spørgsmål & svar. +<guimenu>Tilstands</guimenu>menuen +Menuen sørger for fem forskellige tilstande quizzen. +Bemærk at menuens navne vil blive ændret til at reflektere søjletitlerne på det ordforrådsdokument der er aktivt for øjeblikket. Tilstyanden skal vælges før en quiz startes. Den valgte tilstand gælder Kort-,Multiple Choice og Spørgsmål & svar. - Tilstand Søjle 1 -> Søjle 2 i rækkefølge + Tilstand Søjle 1 -> Søjle 2 i rækkefølge - Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 1 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 2. Dette vil blive gjort i den rækkefølge indgangene viser sig i ordforrådsdokumentet. + Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 1 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 2. Dette vil blive gjort i den rækkefølge indgangene viser sig i ordforrådsdokumentet. - Tilstand Søjle 2 -> Søjle 1 i rækkefølge + Tilstand Søjle 2 -> Søjle 1 i rækkefølge - Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 2 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 1. Dette vil blive gjort i den rækkefølge indgangene viser sig i ordforrådsdokumentet. + Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 2 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 1. Dette vil blive gjort i den rækkefølge indgangene viser sig i ordforrådsdokumentet. - Tilstand Søjle 1 -> Søjle 2 tilfældigt + Tilstand Søjle 1 -> Søjle 2 tilfældigt - Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 1 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 2. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge, men hver indgang vil blive spurgt én gang. + Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 1 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 2. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge, men hver indgang vil blive spurgt én gang. - Tilstand Søjle 2 -> Søjle 1 tilfældigt + Tilstand Søjle 2 -> Søjle 1 tilfældigt - Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 2 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 1. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge, men hver indgang vil blive spurgt én gang. + Under quizzen vil du blive givet indgange fra søjle 2 og blive bedt om at sørge for de tilsvarende indgange fra søjle 1. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge, men hver indgang vil blive spurgt én gang. - Tilstand Søjle 1 <-> Søjle 2 tilfældigt + Tilstand Søjle 1 <-> Søjle 2 tilfældigt - Under quizzen vil du blive givet en indgang enten fra søjle 1 eller søjle 2 og bedt om at sørge for den tilsvarende indgang i den anden søjle. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge både for søjle og indgang. Hver mulig kombination vil blive spurgt én gang. + Under quizzen vil du blive givet en indgang enten fra søjle 1 eller søjle 2 og bedt om at sørge for den tilsvarende indgang i den anden søjle. Dette vil blive gjort i tilfældig rækkefølge både for søjle og indgang. Hver mulig kombination vil blive spurgt én gang. @@ -880,154 +429,61 @@ -<guimenu ->Quiz</guimenu ->-menuen +<guimenu>Quiz</guimenu>-menuen - Vend tilbage Quiz Tjek + Vend tilbage Quiz Tjek - Tjek om dit svar er rigtigt + Tjek om dit svar er rigtigt - K Quiz Jeg ved det + K Quiz Jeg ved det - Tæller som rigtigt i en kort-session. + Tæller som rigtigt i en kort-session. - D Quiz Jeg ved det ikke + D Quiz Jeg ved det ikke - Tæller som en fejl i en kort-session. Du kan senere gentage disse kort ved at vælge QuizGentag fejl. + Tæller som en fejl i en kort-session. Du kan senere gentage disse kort ved at vælge QuizGentag fejl. - &Ctrl;H Quiz Vink + &Ctrl;H Quiz Vink - Få det næste rigtige bogstav i en spørgsmål & svar session. + Få det næste rigtige bogstav i en spørgsmål & svar session. - &Ctrl;R Quiz Start igen + &Ctrl;R Quiz Start igen - Genstart quiz-sessionen fra begyndelsen. Vil nulstille resultaterne. + Genstart quiz-sessionen fra begyndelsen. Vil nulstille resultaterne. - &Ctrl;E Quiz Gentag fejl + &Ctrl;E Quiz Gentag fejl - Gentag alle spørgsmål du svarede forkert på. Bliver tilgængelig når du først svaret på alle svar én gang. + Gentag alle spørgsmål du svarede forkert på. Bliver tilgængelig når du først svaret på alle svar én gang. @@ -1035,172 +491,87 @@ -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> - Opsætning Værktøjslinjer Hovedværktøjslinjen (KWordQuiz) + Opsætning Værktøjslinjer Hovedværktøjslinjen (KWordQuiz) - Slå hovedværktøjslinje til og fra + Slå hovedværktøjslinje til og fra - Opsætning Værktøjslinjer Gå til (KWordQuiz) + Opsætning Værktøjslinjer Gå til (KWordQuiz) - Slå Gå til værktøjslinjen til og fra + Slå Gå til værktøjslinjen til og fra - Opsætning Værktøjslinjer Quiz (KWordQuiz) + Opsætning Værktøjslinjer Quiz (KWordQuiz) - Slå Quiz-værktøjslinjen til og fra + Slå Quiz-værktøjslinjen til og fra - Opsætning Værktøjslinjer Særlige tegn (KWordQuiz) + Opsætning Værktøjslinjer Særlige tegn (KWordQuiz) - Slå værktøjslinjen Særlige tegn til og fra + Slå værktøjslinjen Særlige tegn til og fra - Opsætning Vis/Skjul statuslinje + Opsætning Vis/Skjul statuslinje - Slå statuslinjen til og fra + Slå statuslinjen til og fra - Opsætning Indstil genveje... + Opsætning Indstil genveje... - Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. + Indstil de taster du bruger til at få adgang til forskellige handlinger. - Opsætning Indstil værktøjslinjer... + Opsætning Indstil værktøjslinjer... - Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen + Indstil de punkter du ønsker at have i værktøjslinjen - Opsætning Indstil bekendtgørelser + Opsætning Indstil bekendtgørelser - Indstil påmindelser fro visse begivenheder i &kwordquiz; + Indstil påmindelser fro visse begivenheder i &kwordquiz; - Opsætning Indstil &kwordquiz;... + Opsætning Indstil &kwordquiz;... - Indstil havd du foretrækker for ordforrådseditoren og quizzerne. Viser en dialog. + Indstil havd du foretrækker for ordforrådseditoren og quizzerne. Viser en dialog. @@ -1208,467 +579,236 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Ordforrådseditor +Ordforrådseditor -Ordforrådsdokumentets område ser ud som et regnearklignende gitter. Gitteret består af celler der er organiseret i to søjler og et antal rækker. Hver søjle og række har en overskrift. Søjleoverskrifterne bruges til at angive titlerne på ordforrådsdokumentet. De kan sættes ved at vælge OrdforrådSøjletitler.... rækkeoverskrifterne nummererer rækkerne efter hinanden. -Du kan klikke i en celle i gitteret for at gøre det til en aktiv celle. Du kan vælge flere celler til kopiering eller anden redigering ved at trække hen over dem med venstre museknap nede. For at vælge hele rækker eller søjler klikkes på deres overskrifter. +Ordforrådsdokumentets område ser ud som et regnearklignende gitter. Gitteret består af celler der er organiseret i to søjler og et antal rækker. Hver søjle og række har en overskrift. Søjleoverskrifterne bruges til at angive titlerne på ordforrådsdokumentet. De kan sættes ved at vælge OrdforrådSøjletitler.... rækkeoverskrifterne nummererer rækkerne efter hinanden. +Du kan klikke i en celle i gitteret for at gøre det til en aktiv celle. Du kan vælge flere celler til kopiering eller anden redigering ved at trække hen over dem med venstre museknap nede. For at vælge hele rækker eller søjler klikkes på deres overskrifter. - Ordforrådseditoren + Ordforrådseditoren - Ordforrådseditoren + Ordforrådseditoren -I dokumentet bygger du et ordforråd af parvise indgange i de to søjler. Du kan indtaste tekst i den aktive celle simpelthen ved at begynde at skrive. Cellen vil nu være i redigeringstilstand og du kan vælge alt eller en del af teksten. Du kan også redigere en celle ved at dobbeltklikke på den eller ved at trykke på F2 og lave ændringerne direkte i cellen. -Når du er færdig med at skrive en indgang, så tryk på Enter-tasten og så vil den næste celle automatisk blive aktiv. Derfor er det nemt hurtigt at skrive flere indgange. Du kan indstille denne opførsel efter behov ved at vælge OpsætningIndstil &kwordquiz;.... Når du når til den nederste række i gitteret, vil en ny række blive tilføjet når du trykker på Enter, så du kan blot fortsætte med at skrive. Når et nyt vindue oprettes har det 50 rækker, men der er ikke nogen egentlig grænse for antallet af rækker du kan have i et dokument. +I dokumentet bygger du et ordforråd af parvise indgange i de to søjler. Du kan indtaste tekst i den aktive celle simpelthen ved at begynde at skrive. Cellen vil nu være i redigeringstilstand og du kan vælge alt eller en del af teksten. Du kan også redigere en celle ved at dobbeltklikke på den eller ved at trykke på F2 og lave ændringerne direkte i cellen. +Når du er færdig med at skrive en indgang, så tryk på Enter-tasten og så vil den næste celle automatisk blive aktiv. Derfor er det nemt hurtigt at skrive flere indgange. Du kan indstille denne opførsel efter behov ved at vælge OpsætningIndstil &kwordquiz;.... Når du når til den nederste række i gitteret, vil en ny række blive tilføjet når du trykker på Enter, så du kan blot fortsætte med at skrive. Når et nyt vindue oprettes har det 50 rækker, men der er ikke nogen egentlig grænse for antallet af rækker du kan have i et dokument. -Kort-session - -Vælg Gå tilKort for at starte en kort-session med indgangene i det aktive ordforrådsdokument. Den valgte tilstand i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændre tilstand under en session, vil sessionen blive startet igen. - -Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres så der bliver mere plads. Skrifttypestørrelsen vil også påvirke hvor meget der vil passe i de forskellige dele af vinduet. Ved at vælge OrdforrådSkrifttype kan du angive den skrifttype der skal bruges til kortene. +Kort-session + +Vælg Gå tilKort for at starte en kort-session med indgangene i det aktive ordforrådsdokument. Den valgte tilstand i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændre tilstand under en session, vil sessionen blive startet igen. + +Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres så der bliver mere plads. Skrifttypestørrelsen vil også påvirke hvor meget der vil passe i de forskellige dele af vinduet. Ved at vælge OrdforrådSkrifttype kan du angive den skrifttype der skal bruges til kortene. - Kort-session + Kort-session - Kort-session + Kort-session -I begyndelsen vises forsiden af kortene. Brug QuizTjek for at se den anden side. -For at gå videre til det næste kort vælges enten QuizJeg ved det for at tælle kortet som rigtigt eller QuizJeg ved det ikke for at tælle kortet som forkert. -Vælg QuizGentag fejl for at gentage de kort du har talt som forkerte. -Vælg QuizStart igen for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger en tilfældig tilstand vil kortene blive blandet igen. -Scoringsafsnittet for neden på skærmen viser antallet af kort, antallet af kort du har set, antallet af kort der er talt som rigtige, og antallet af kort der er talt som forkerte. +I begyndelsen vises forsiden af kortene. Brug QuizTjek for at se den anden side. +For at gå videre til det næste kort vælges enten QuizJeg ved det for at tælle kortet som rigtigt eller QuizJeg ved det ikke for at tælle kortet som forkert. +Vælg QuizGentag fejl for at gentage de kort du har talt som forkerte. +Vælg QuizStart igen for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger en tilfældig tilstand vil kortene blive blandet igen. +Scoringsafsnittet for neden på skærmen viser antallet af kort, antallet af kort du har set, antallet af kort der er talt som rigtige, og antallet af kort der er talt som forkerte. -Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. +Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. -Multiple choice session - -Vælg Gå tilMultiple Choice for at starte en multiple choice quiz om indgangene i det aktive ordforrådsdokument. Den valgte tilstand i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændrer tilstand under en session, vil sessionen blive startet igen. -Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres for at få mere plads. Skriftstørrelsen (valgt for din editor) vil også påvirke hvor meget der passer ind i de forskellige dele af vindue. -I eksemplet nedenfor gav brugeren et forkert svar på det tidligere spørgsmål. Han/hun er nu ved at svare det næste spørgsmål. +Multiple choice session + +Vælg Gå tilMultiple Choice for at starte en multiple choice quiz om indgangene i det aktive ordforrådsdokument. Den valgte tilstand i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændrer tilstand under en session, vil sessionen blive startet igen. +Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres for at få mere plads. Skriftstørrelsen (valgt for din editor) vil også påvirke hvor meget der passer ind i de forskellige dele af vindue. +I eksemplet nedenfor gav brugeren et forkert svar på det tidligere spørgsmål. Han/hun er nu ved at svare det næste spørgsmål. - Multiple choice session + Multiple choice session - Multiple choice session + Multiple choice session -Dine valg vises for oven til venstre. Vælg den du tror er rigtig. Brug QuizTjek for at se om svaret er rigtigt. Hvis du har aktiveret den automatiske tilstand i OpsætningIndstil &kwordquiz;... vil dit valg blive tjekket med det samme. -Det tidligere spørgsmål vises under det nuværende. Svaret du gav vises også. Hvis du svarede forkert vil det rigtige svar blive vist. -Vælg QuizGentag fejl for at gentage de spørgsmål du besvarede forkert. -Vælg QuizGenstart for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger tilfældig tilstand vil spørgsmålene blive blandet igen. -Scoringsafsnittene for neden på skærmen viser antallet af spørgsmål, antallet af spørgsmål du har besvaret, antallet af rigtige svar og antallet af forkerte svar. +Dine valg vises for oven til venstre. Vælg den du tror er rigtig. Brug QuizTjek for at se om svaret er rigtigt. Hvis du har aktiveret den automatiske tilstand i OpsætningIndstil &kwordquiz;... vil dit valg blive tjekket med det samme. +Det tidligere spørgsmål vises under det nuværende. Svaret du gav vises også. Hvis du svarede forkert vil det rigtige svar blive vist. +Vælg QuizGentag fejl for at gentage de spørgsmål du besvarede forkert. +Vælg QuizGenstart for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger tilfældig tilstand vil spørgsmålene blive blandet igen. +Scoringsafsnittene for neden på skærmen viser antallet af spørgsmål, antallet af spørgsmål du har besvaret, antallet af rigtige svar og antallet af forkerte svar. -Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. +Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. -Spørgsmål & svar session -Vælg Gå tilSpørgsmål & svar for at starte en spørgsmål & svar session om indgangene i det aktive ordforråd. Den tilstand der er valgt i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændrer tilstand midt i sessionen vil sessionen blive startet igen. -Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres for at få mere plads. Skriftstørrelsen (valgt for din editor) vil også påvirke hvor meget der passer ind i de forskellige dele af vindue. -I eksemplet nedenfor gav brugeren et rigtigt svar på det forrige spørgsmål (for at se hvordan forkerte svar håndteres, se Multiple Choice-kapitlet). Han/hun er nu ved at besvare det næste spørgsmål. +Spørgsmål & svar session +Vælg Gå tilSpørgsmål & svar for at starte en spørgsmål & svar session om indgangene i det aktive ordforråd. Den tilstand der er valgt i Tilstandsmenuen vil blive brugt. Hvis du ændrer tilstand midt i sessionen vil sessionen blive startet igen. +Hvis du arbejder med lange udtryk kan vinduets størrelse ændres for at få mere plads. Skriftstørrelsen (valgt for din editor) vil også påvirke hvor meget der passer ind i de forskellige dele af vindue. +I eksemplet nedenfor gav brugeren et rigtigt svar på det forrige spørgsmål (for at se hvordan forkerte svar håndteres, se Multiple Choice-kapitlet). Han/hun er nu ved at besvare det næste spørgsmål. - Spørgsmål & svar session + Spørgsmål & svar session - Spørgsmål & svar session + Spørgsmål & svar session -Dit spørgsmål vises for oven til venstre. Skriv dit svar i redigeringsfeltet. Brug QuizTjek eller Enter for at se om svaret er rigtigt. -Det tidligere spørgsmål vises under det nuværende. Svaret du gav vises også. Hvis du svarede forkert vil det rigtige svar blive vist. -Vælg QuizVink for at få det næste rigtige bogstav i svaret. I OpsætningIndstil &kwordquiz;... kan du vælge at spørgsmål hvor du harbrugt vinkfunktionen altid tælles som forkerte. -Vælg QuizGentag fejl for at gentage de spørgsmål du besvarede forkert. -Vælg QuizGenstart for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger tilfældig tilstand vil spørgsmålene blive blandet igen. -Scoringsafsnittene for neden på skærmen viser antallet af spørgsmål, antallet af spørgsmål du har besvaret, antallet af rigtige svar og antallet af forkerte svar. +Dit spørgsmål vises for oven til venstre. Skriv dit svar i redigeringsfeltet. Brug QuizTjek eller Enter for at se om svaret er rigtigt. +Det tidligere spørgsmål vises under det nuværende. Svaret du gav vises også. Hvis du svarede forkert vil det rigtige svar blive vist. +Vælg QuizVink for at få det næste rigtige bogstav i svaret. I OpsætningIndstil &kwordquiz;... kan du vælge at spørgsmål hvor du harbrugt vinkfunktionen altid tælles som forkerte. +Vælg QuizGentag fejl for at gentage de spørgsmål du besvarede forkert. +Vælg QuizGenstart for at starte sessionen fra begyndelsen igen. Hvis du bruger tilfældig tilstand vil spørgsmålene blive blandet igen. +Scoringsafsnittene for neden på skærmen viser antallet af spørgsmål, antallet af spørgsmål du har besvaret, antallet af rigtige svar og antallet af forkerte svar. -Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. +Alle punkter i Quiz-menuen er tilgængelige i Quiz-værktøjslinjen der som standard vises til højre. -Udfyld-de-blanke +Udfyld-de-blanke -'Udfyld-de-blanke' er en kraftfuld måde at øve sig i &kwordquiz;. Det er en særlig slags spørgsmål og svar quiz der vil blive beskrevet mere detaljeret. For at bruge denne funktion skal du slå den til i indstillingsdialogen. +'Udfyld-de-blanke' er en kraftfuld måde at øve sig i &kwordquiz;. Det er en særlig slags spørgsmål og svar quiz der vil blive beskrevet mere detaljeret. For at bruge denne funktion skal du slå den til i indstillingsdialogen. -Betragt følgende tabel. Det kunne være et ordforråd i &kwordquiz;: +Betragt følgende tabel. Det kunne være et ordforråd i &kwordquiz;: - + -Engelsk -Tysk +Engelsk +Tysk -1 -Vi ejer en computer -Wir besitzen einen Computer +1 +Vi ejer en computer +Wir besitzen einen Computer -2 -Vi ejer en computer -Wir [besitzen] einen Computer +2 +Vi ejer en computer +Wir [besitzen] einen Computer -3 -Vi ejer en computer -Wir [besitzen einen] Computer +3 +Vi ejer en computer +Wir [besitzen einen] Computer -4 -Vi ejer en computer -Wir [besitzen] einen [Computer] +4 +Vi ejer en computer +Wir [besitzen] einen [Computer] -Det vigtige er at notere sig placeringen af parenteserne. De fortæller &kwordquiz; hvordan quizzen skal udføres. -I 1. er der ingen parenteser. Antagende at dansk er spørgsmålet og tysk svaret skal du indgive hele udtrykket 'Wir besitzen einen Computer' for et rigtigt svar. -I 2. &kwordquiz; vil spørgsmålet blive vist men også 'Wir ........ einen Computer'. For et rigtigt svar er det nok at skrive 'besitzen'. -3. viser at en blank kan bestå af mere end et ord. Det rigtige svar er 'besitzen einen'. -I 4. er der to adskilte blanke. For at angive det i svaret skal du skrive 'besitzen; Computer', dvs adskille de blanke med et semikolon for at få et rigtigt svar. -Markerede blanke er kun af relevans hvis de er der i svaret. Ellers bliver parenteserne ignoreret. Parenteser har derudover ingen virkning i multiple choice quiz. For at simplificere oprettelsen af 'Udfyld-de-blanke' ordforråd er der værktøjslinje- og menukommandoer til at markere og afmarkere blanke. Du kan naturligvis også blot skrive parenteserne. &kwordquiz; tjekker syntaksen. Hvis teksten er rød er der noget galt med parenteserne og en quiz kan ikke startes. -'Udfyld-de-blanke'-funktionerne kan slås til og fra i indstillingsdialog. At slå dem fra vil gøre det muligt at bruge skrifttyper der afbilder andre tegn til parentesernes positioner. Det vil også gøre ydelsen lidt hurtigere. +Det vigtige er at notere sig placeringen af parenteserne. De fortæller &kwordquiz; hvordan quizzen skal udføres. +I 1. er der ingen parenteser. Antagende at dansk er spørgsmålet og tysk svaret skal du indgive hele udtrykket 'Wir besitzen einen Computer' for et rigtigt svar. +I 2. &kwordquiz; vil spørgsmålet blive vist men også 'Wir ........ einen Computer'. For et rigtigt svar er det nok at skrive 'besitzen'. +3. viser at en blank kan bestå af mere end et ord. Det rigtige svar er 'besitzen einen'. +I 4. er der to adskilte blanke. For at angive det i svaret skal du skrive 'besitzen; Computer', dvs adskille de blanke med et semikolon for at få et rigtigt svar. +Markerede blanke er kun af relevans hvis de er der i svaret. Ellers bliver parenteserne ignoreret. Parenteser har derudover ingen virkning i multiple choice quiz. For at simplificere oprettelsen af 'Udfyld-de-blanke' ordforråd er der værktøjslinje- og menukommandoer til at markere og afmarkere blanke. Du kan naturligvis også blot skrive parenteserne. &kwordquiz; tjekker syntaksen. Hvis teksten er rød er der noget galt med parenteserne og en quiz kan ikke startes. +'Udfyld-de-blanke'-funktionerne kan slås til og fra i indstillingsdialog. At slå dem fra vil gøre det muligt at bruge skrifttyper der afbilder andre tegn til parentesernes positioner. Det vil også gøre ydelsen lidt hurtigere. -Udskriver -&kwordquiz; giver mulighed for at udskrive ordforrådsdokumenter på flere forskellige måder. Når FilUdskriv... vælges bliver du præsenteret for en &kde;'s standard udskriftsdialog. For at få adgang til de specielle funktioner for &kwordquiz; skal du klikke på Tilvalg>>-knappen for at se valgmulighederne for ordforråd. I dette faneblad kan du vælge at udskrive dokumentet som en ordforrådsliste (dvs. som vist i din editor), en ordforrådseksamen, eller som kort. +Udskriver +&kwordquiz; giver mulighed for at udskrive ordforrådsdokumenter på flere forskellige måder. Når FilUdskriv... vælges bliver du præsenteret for en &kde;'s standard udskriftsdialog. For at få adgang til de specielle funktioner for &kwordquiz; skal du klikke på Tilvalg>>-knappen for at se valgmulighederne for ordforråd. I dette faneblad kan du vælge at udskrive dokumentet som en ordforrådsliste (dvs. som vist i din editor), en ordforrådseksamen, eller som kort. - Udskriftsvalg for ordforråd + Udskriftsvalg for ordforråd - Udskriftsvalg for ordforråd + Udskriftsvalg for ordforråd -Ordforrådsliste -Ordforrådet vil blive udskrevet som viste i editoren. Dette inkluderer skrifttype, rækkehøjder, og søjlebredder. Sørg for at søjlerne er snævre nok til at passe på siden. +Ordforrådsliste +Ordforrådet vil blive udskrevet som viste i editoren. Dette inkluderer skrifttype, rækkehøjder, og søjlebredder. Sørg for at søjlerne er snævre nok til at passe på siden. - Udskriv ordforrådsliste + Udskriv ordforrådsliste - Udskriv ordforrådsliste + Udskriv ordforrådsliste -Ordforrådseksamen -Ordforrådet vil blive udskrevet som vist i editoren, bortset fra at den højre søjle vil blive efterladt tom og en tredje søjle til scoring bliver tilføjet. Indstillingen inkluderer skrifttype, rækkehøjde og søjlebredde. Sørg for at søjlerne er snævre nok til at passe på siden. +Ordforrådseksamen +Ordforrådet vil blive udskrevet som vist i editoren, bortset fra at den højre søjle vil blive efterladt tom og en tredje søjle til scoring bliver tilføjet. Indstillingen inkluderer skrifttype, rækkehøjde og søjlebredde. Sørg for at søjlerne er snævre nok til at passe på siden. - Udskriv ordforrådseksamen + Udskriv ordforrådseksamen - Udskriv ordforrådseksamen + Udskriv ordforrådseksamen -Kort -To 3" x 5" kort pr side. Kortene vil altid blive udskrevet i landskabsformat. +Kort +To 3" x 5" kort pr side. Kortene vil altid blive udskrevet i landskabsformat. - Udskriv kort + Udskriv kort - Udskriv kort + Udskriv kort @@ -1676,298 +816,163 @@ -Dialoger +Dialoger -Indstil editor +Indstil editor - Indstil editor + Indstil editor - Indstil editor + Indstil editor -Du kan indstille hvordan Enter-tasten virker når du arbejder med editoren. -Du kan også vælge om funktionerne for Udfyld-de-blanke skal aktiveres. At slå dem fra vil gøre ydelsen lidt bedre. -Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. +Du kan indstille hvordan Enter-tasten virker når du arbejder med editoren. +Du kan også vælge om funktionerne for Udfyld-de-blanke skal aktiveres. At slå dem fra vil gøre ydelsen lidt bedre. +Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. -Indstil quiz +Indstil quiz - Indstil quiz + Indstil quiz - Indstil quiz + Indstil quiz -Til sessioner med kort kan du vælge om kortene skal vendes automatisk, og om de skal tælles som rigtige eller forkerte. Indtast hvor længe der skal ventes i sekunder før der vendes automatisk. -For multiple choice sessioner kan du vælge om dit valg skal tjekkes med det samme eller om du skal vælge QuizTjek først. -For spørgsmål & svar sessioner kan du vælge om spørgsmål hvor du bruger QuizVink skal tælles som forkerte. -For alle sessioner kan du vælge om scoringerne skal vises som procent i stedet for absolutte tal. -Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. +Til sessioner med kort kan du vælge om kortene skal vendes automatisk, og om de skal tælles som rigtige eller forkerte. Indtast hvor længe der skal ventes i sekunder før der vendes automatisk. +For multiple choice sessioner kan du vælge om dit valg skal tjekkes med det samme eller om du skal vælge QuizTjek først. +For spørgsmål & svar sessioner kan du vælge om spørgsmål hvor du bruger QuizVink skal tælles som forkerte. +For alle sessioner kan du vælge om scoringerne skal vises som procent i stedet for absolutte tal. +Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. -Indstil kortets udseende +Indstil kortets udseende - Indstil kortets udseende + Indstil kortets udseende - Indstil kortets udseende + Indstil kortets udseende -Du kan vælge Skrifttype: og farve på tekst, kort og rammer for kortsessioner. Klik på Flip for at skifte mellem kortets Forside og Bagside. -Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. +Du kan vælge Skrifttype: og farve på tekst, kort og rammer for kortsessioner. Klik på Flip for at skifte mellem kortets Forside og Bagside. +Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. -Indstil specielle tegn +Indstil specielle tegn - Indstil specielle tegn + Indstil specielle tegn - Indstil specielle tegn + Indstil specielle tegn -Der er ni indstillelige handlinger tilgængelige til indsætning af specielle tegn i ordforrådet. Vælg en af handlingerne på listen og klik så på Tegn...-knappen for at vælge et tegn for den handling. En større forhåndsvisning af tegnet bliver vist. -Ændring af tastaturgenveje knyttet til hver handling kan udføres ved at vælge OpsætningIndstil genveje.... - -Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. +Der er ni indstillelige handlinger tilgængelige til indsætning af specielle tegn i ordforrådet. Vælg en af handlingerne på listen og klik så på Tegn...-knappen for at vælge et tegn for den handling. En større forhåndsvisning af tegnet bliver vist. +Ændring af tastaturgenveje knyttet til hver handling kan udføres ved at vælge OpsætningIndstil genveje.... + +Vælg Standard for at genoprette alle indstillinger til de prædefinerede standarder. Vælg Anvend for at lave dine ændringer uden at lukke dialogen. Vælg O.k. for at lave dine ændringer og lukke dialogen. Vælg Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. -Søjletitler +Søjletitler - Søjletitler + Søjletitler - Søjletitler + Søjletitler -brug denne dialog til at definere søjletitlerne for ordforrådet. Vælg O.k. for at udføre dine ændringer eller Annullér for at kassere ændringerne. +brug denne dialog til at definere søjletitlerne for ordforrådet. Vælg O.k. for at udføre dine ændringer eller Annullér for at kassere ændringerne. -Specielle tegn +Specielle tegn - Specielle tegn + Specielle tegn - Specielle tegn + Specielle tegn -brug denne dialog til at vælge et særlig tegn som du ønsker at knytte til nuværende handling for specielle tegn. +brug denne dialog til at vælge et særlig tegn som du ønsker at knytte til nuværende handling for specielle tegn. -Rækker/Søjler +Rækker/Søjler - Rækker/Søjler + Rækker/Søjler - Rækker/Søjler + Rækker/Søjler -Brug denne dialog til at angive antallet af rækker du ønsker i ordforrådet. Du kan også justere bredden (i pixels) af de valgte søjler og højden (i pixels) af de valgte rækker. Vælg O.k. for at lave dine ændringer eller Annullér for at kassere dem. +Brug denne dialog til at angive antallet af rækker du ønsker i ordforrådet. Du kan også justere bredden (i pixels) af de valgte søjler og højden (i pixels) af de valgte rækker. Vælg O.k. for at lave dine ændringer eller Annullér for at kassere dem. -Angivelse af et antal rækker mindre end det der bliver brugt for øjeblikket i ordforrådet kan føre til tab af data. +Angivelse af et antal rækker mindre end det der bliver brugt for øjeblikket i ordforrådet kan føre til tab af data. -Sortér +Sortér - Sortér + Sortér - Sortér + Sortér -Brug denne dialog til at sortere ordforrådet alfabetisk. Du kan angive om sorteringen skal være baseret på den venstre (Fransk i dette eksempel) eller højre (Engelsk i dette eksempel) søjle og om det skal være i stigende eller aftagende rækkefølge. Vælg O.k. for at udføre sorteringen eller Annullér for at lade ordforrådet være uændret. +Brug denne dialog til at sortere ordforrådet alfabetisk. Du kan angive om sorteringen skal være baseret på den venstre (Fransk i dette eksempel) eller højre (Engelsk i dette eksempel) søjle og om det skal være i stigende eller aftagende rækkefølge. Vælg O.k. for at udføre sorteringen eller Annullér for at lade ordforrådet være uændret. -Spørgsmål og svar -&reporting.bugs; &updating.documentation; +Spørgsmål og svar +&reporting.bugs; &updating.documentation; - Kan jeg kombinere flere ordforråd til et. + Kan jeg kombinere flere ordforråd til et. - Ja, når du vælger FilÅbn... kan du fremhæve mere end en fil i dialogen. Som standard vil de blive åbnet i adskilte vinduer, men hvis du markerer afkrydsningsfeltet Sæt udvalgte filer ind i én liste, så vil data i alle filer blive kombineret til en ny liste. + Ja, når du vælger FilÅbn... kan du fremhæve mere end en fil i dialogen. Som standard vil de blive åbnet i adskilte vinduer, men hvis du markerer afkrydsningsfeltet Sæt udvalgte filer ind i én liste, så vil data i alle filer blive kombineret til en ny liste. @@ -1976,36 +981,25 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kwordquiz; -Program ophavsret 2003-2004 Peter B. Hedlund peter.hedlund@kdemail.net +&kwordquiz; +Program ophavsret 2003-2004 Peter B. Hedlund peter.hedlund@kdemail.net -Dokumentation ophavsret 2003-2004 Peter B. Hedlund peter.hedlund@kdemail.net +Dokumentation ophavsret 2003-2004 Peter B. Hedlund peter.hedlund@kdemail.net &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &kwordquiz; +Hvordan får man fat på &kwordquiz; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; -- cgit v1.2.1