From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Darrell Anderson Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600 Subject: Beautify docbook files --- tde-i18n-da/docs/tdesdk/cervisia/index.docbook | 4210 ++++---------------- .../tdesdk/kapptemplate/man-kapptemplate.1.docbook | 200 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/catman.docbook | 175 +- .../docs/tdesdk/kbabel/dictionaries.docbook | 534 +-- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/faq.docbook | 40 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/glossary.docbook | 225 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/index.docbook | 139 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/kbabeldict.docbook | 54 +- .../tdesdk/kbabel/man-catalogmanager.1.docbook | 95 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/menu.docbook | 1714 ++------ tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/preferences.docbook | 1726 ++------ tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/using.docbook | 927 +---- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbugbuster/index.docbook | 51 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/kompare/index.docbook | 1524 ++----- .../docs/tdesdk/scripts/man-adddebug.1.docbook | 102 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-cheatmake.1.docbook | 158 +- .../tdesdk/scripts/man-create_cvsignore.1.docbook | 60 +- .../tdesdk/scripts/man-create_makefile.1.docbook | 153 +- .../tdesdk/scripts/man-create_makefiles.1.docbook | 133 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-cvscheck.1.docbook | 170 +- .../tdesdk/scripts/man-cvslastchange.1.docbook | 63 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-cvslastlog.1.docbook | 52 +- .../tdesdk/scripts/man-cvsrevertlast.1.docbook | 56 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-cxxmetric.1.docbook | 51 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-demangle.1.docbook | 83 +- .../tdesdk/scripts/man-extend_dmalloc.1.docbook | 80 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-extractrc.1.docbook | 59 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-fixincludes.1.docbook | 139 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-po2xml.1.docbook | 81 +- .../tdesdk/scripts/man-pruneemptydirs.1.docbook | 90 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-qtdoc.1.docbook | 114 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-reportview.1.docbook | 131 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-split2po.1.docbook | 96 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-swappo.1.docbook | 79 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-transxx.1.docbook | 80 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-xml2pot.1.docbook | 85 +- .../docs/tdesdk/scripts/man-zonetab2pot.1.docbook | 86 +- .../docs/tdesdk/scripts/tdesvn-build/index.docbook | 1676 ++------ .../docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook | 916 +---- tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/authors.docbook | 53 +- .../umbrello/code_import_and_generation.docbook | 153 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/credits.docbook | 11 +- tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/index.docbook | 56 +- .../docs/tdesdk/umbrello/introduction.docbook | 66 +- .../docs/tdesdk/umbrello/other_features.docbook | 67 +- .../docs/tdesdk/umbrello/uml_basics.docbook | 724 +--- .../tdesdk/umbrello/working_with_umbrello.docbook | 431 +- 47 files changed, 3558 insertions(+), 14410 deletions(-) (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdesdk') diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/cervisia/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/cervisia/index.docbook index f932198cecb..c63f80b559d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/cervisia/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/cervisia/index.docbook @@ -2,52 +2,22 @@ - ssh"> - rsh"> + ssh"> + rsh"> - - CVS"> + + CVS"> ]> -&cervisia;-håndbogen +&cervisia;-håndbogen -BerndGehrmann
bernd@mail.berlios.de
 - -CarlosWoelz
carloswoelz@imap-mail.com
 - +BerndGehrmann
bernd@mail.berlios.de
 + +CarlosWoelz
carloswoelz@imap-mail.com
 + &rune.laursen.role; @@ -55,339 +25,159 @@ -1999 -2000 -2001 -2002 -Bernd Gehrmann +1999 +2000 +2001 +2002 +Bernd Gehrmann -2004 -Carlos Woelz +2004 +Carlos Woelz -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2004-06-06 -2.01.90 +2004-06-06 +2.01.90 -&cervisia; giver en grafisk visning af &CVS;. +&cervisia; giver en grafisk visning af &CVS;. -KDE -tdesdk -Cervisia -CVS -versionskontrol -revisionskontrol +KDE +tdesdk +Cervisia +CVS +versionskontrol +revisionskontrol -Indledning +Indledning -&cervisia; er en brugervenlig forende til version control system. Målet er at understøtte &CVS; og andre programmer til versionstyring i en forenet grænseflade, med mulighed for konfliktløsning, diff og historikvisning, status for kopierede arbejdsfiler og understøttelse af de fleste versionskontrolfunktioner. Du kan hente &cervisia; ved at bygge modulet tdesdk eller ved at installere pakken tdesdk der stilles til rådighed af din distribution. Aktuelt understøttes kun &CVS;, men andre versionstyringssystemer bliver måske integreret i fremtiden. +&cervisia; er en brugervenlig forende til version control system. Målet er at understøtte &CVS; og andre programmer til versionstyring i en forenet grænseflade, med mulighed for konfliktløsning, diff og historikvisning, status for kopierede arbejdsfiler og understøttelse af de fleste versionskontrolfunktioner. Du kan hente &cervisia; ved at bygge modulet tdesdk eller ved at installere pakken tdesdk der stilles til rådighed af din distribution. Aktuelt understøttes kun &CVS;, men andre versionstyringssystemer bliver måske integreret i fremtiden. -Et versionstyringssystem er et værktøj til at lagre, håndtere og distribuere forskellige versioner af filer. &CVS; er et versionskontrolsystem. Det gør det muligt for dig nemt at dele dine ændringer, da hver bidragyder kan arbejde på sin egen lokale udgave samtidigt, uden fare for at påvirke hinandens ændringer. Det tillader også genskabelse af tidligere versioner (brugbart når fejl skal spores), oprettelse af grene (til eksperimentel udvikling eller til udgivelse af kode) og mere. +Et versionstyringssystem er et værktøj til at lagre, håndtere og distribuere forskellige versioner af filer. &CVS; er et versionskontrolsystem. Det gør det muligt for dig nemt at dele dine ændringer, da hver bidragyder kan arbejde på sin egen lokale udgave samtidigt, uden fare for at påvirke hinandens ændringer. Det tillader også genskabelse af tidligere versioner (brugbart når fejl skal spores), oprettelse af grene (til eksperimentel udvikling eller til udgivelse af kode) og mere. -Hovedlageret indeholder oftest et samarbejdsprojekt (kommercielt eller non-kommercielt) men du kan drage fordel af den bekvemmelige revisionskontrol &CVS; tilbyder, selv for et projekt der udvikles af dig alene. Det er let at opsætte et lokalt arkiv og du får mulighed for at spore ændringer der har medført fejl, fortryde ændringer, undgå uønsket tab af information &etc;. +Hovedlageret indeholder oftest et samarbejdsprojekt (kommercielt eller non-kommercielt) men du kan drage fordel af den bekvemmelige revisionskontrol &CVS; tilbyder, selv for et projekt der udvikles af dig alene. Det er let at opsætte et lokalt arkiv og du får mulighed for at spore ændringer der har medført fejl, fortryde ændringer, undgå uønsket tab af information &etc;. -Lageret indeholder projektfilerne og hver bidragyder sin egen lokale kopi, som kaldes arbejdskopien eller arbejdsmappen. Man kan tilføje sine ændringer til lageret (en proces der kaldes "indsending") og eller opdatere sin kopi så denne indeholder de seneste ændringer der er lavet af andre bidragydere. +Lageret indeholder projektfilerne og hver bidragyder sin egen lokale kopi, som kaldes arbejdskopien eller arbejdsmappen. Man kan tilføje sine ændringer til lageret (en proces der kaldes "indsending") og eller opdatere sin kopi så denne indeholder de seneste ændringer der er lavet af andre bidragydere. -Sådan kommer vi i gang +Sådan kommer vi i gang -Adgang til lageret +Adgang til lageret -I denne afdeling viser vi hvordan man benytter den basale version control system-funktionalitet i &cervisia; simpelthen ved at tjekke moduler ud fra lageret og arbejde på dem. For at gøre dette skal du have adgang til lageret som en klient, det betyder at nogen (sandsynligvis administratoren af &CVS;-lageret) har givet dig en konto på serveren. Alternativt kan du let oprette et lokalt lager til dit eget projekt. +I denne afdeling viser vi hvordan man benytter den basale version control system-funktionalitet i &cervisia; simpelthen ved at tjekke moduler ud fra lageret og arbejde på dem. For at gøre dette skal du have adgang til lageret som en klient, det betyder at nogen (sandsynligvis administratoren af &CVS;-lageret) har givet dig en konto på serveren. Alternativt kan du let oprette et lokalt lager til dit eget projekt. -Hvis du har planer om at udvikle et komplekst projekt, er det en god ide at benytte mulighederne i &CVS;, selv hvis du er den eneste udvikler. Du kan foretage alle ændringerne i arbejdsmappen og bruge &cervisia; (eller et hvilket som helst andet &CVS;-værktøj) til at opdate og indsende. På den måde for du mulighed for at spore ændringer som medførte fejl, fortryde ændringer, undgå uønsket tab af information &etc;. Ved at bruge &cervisia; er det enkelt at oprette et lokalt lager. +Hvis du har planer om at udvikle et komplekst projekt, er det en god ide at benytte mulighederne i &CVS;, selv hvis du er den eneste udvikler. Du kan foretage alle ændringerne i arbejdsmappen og bruge &cervisia; (eller et hvilket som helst andet &CVS;-værktøj) til at opdate og indsende. På den måde for du mulighed for at spore ændringer som medførte fejl, fortryde ændringer, undgå uønsket tab af information &etc;. Ved at bruge &cervisia; er det enkelt at oprette et lokalt lager. -Oprettelse af et lokalt lager - -Åbn lagerdialogen ved at vælge Lager Lagre.... - -Tryk på ...-knappen for at vælge mappen du vil oprette lageret i, eller indtast stedet i tekstfeltet. F-eks- hvis du vil placere lageret i /home/bruger mappen og kalde den cvsroot skal du skrive /home/bruger/cvsroot i tekstfeltet, eller vælge /home/bruger mappen ved at bruge filvælgeren og tilføje cvsroot. - -Bekræft ved at trykke på knappen O.k. &cervisia; opretter og initialiserer så den nye lagermappe. - -Nu kan du importere dit aktuelle arbejde til lager eller bare oprette en mappe i lageret for at begynde på et helt nyt modul. +Oprettelse af et lokalt lager + +Åbn lagerdialogen ved at vælge Lager Lagre.... + +Tryk på ...-knappen for at vælge mappen du vil oprette lageret i, eller indtast stedet i tekstfeltet. F-eks- hvis du vil placere lageret i /home/bruger mappen og kalde den cvsroot skal du skrive /home/bruger/cvsroot i tekstfeltet, eller vælge /home/bruger mappen ved at bruge filvælgeren og tilføje cvsroot. + +Bekræft ved at trykke på knappen O.k. &cervisia; opretter og initialiserer så den nye lagermappe. + +Nu kan du importere dit aktuelle arbejde til lager eller bare oprette en mappe i lageret for at begynde på et helt nyt modul. -&cervisia; giver en integreret forende så du kan administrere alle dine lagersteder, Indstil adgang til lagre-dialogen. For at vise den vælger du Lager Lagre... menuindgangen. +&cervisia; giver en integreret forende så du kan administrere alle dine lagersteder, Indstil adgang til lagre-dialogen. For at vise den vælger du Lager Lagre... menuindgangen.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s Indstil adgang til lagre-dialogen +Et øjebliksbillede af &cervisia;s Indstil adgang til lagre-dialogen - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s Indstil adgang til lagre-dialogen + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s Indstil adgang til lagre-dialogen
-Der er op til flere muligheder for at tilgå et CVS-lager. Det kan nås gennem godkendelse via kodeord (:pserver:), secure shell (vha. :ext:), lokalt lager (:local:), &etc;. Formatet for lagerstedet er (valgmuligheder fremgår mellem kantparenteser): +Der er op til flere muligheder for at tilgå et CVS-lager. Det kan nås gennem godkendelse via kodeord (:pserver:), secure shell (vha. :ext:), lokalt lager (:local:), &etc;. Formatet for lagerstedet er (valgmuligheder fremgår mellem kantparenteser): -[:metode:][[bruger][:kodeord]@]værtsnavn[:[port]]/sti/til/lager +[:metode:][[bruger][:kodeord]@]værtsnavn[:[port]]/sti/til/lager -Ikke alle punkterne (bruger, kodeord, værtsnavn, port) er altid nødvendige for at tilgå lageret. De nødvendige informationer afhænger af tilgangsmetoden og kategoriseres således: +Ikke alle punkterne (bruger, kodeord, værtsnavn, port) er altid nødvendige for at tilgå lageret. De nødvendige informationer afhænger af tilgangsmetoden og kategoriseres således: -Lokal +Lokal -Den lokale adgangsmetode er standardmetodeen i &CVS;. Det er derfor valgfrit om :lokal:-medtoden skal tilføjes lagerstedet. Du kan indtaste stien til mappen som indeholder &CVS;-lageret og som er tilgængelig fra din computer sådan her: /sti/til/lager eller et eksempel fra det virkelige liv: /home/cvs. - -Det kan fysisk være placeret på en disk som er monteret via NFS men dette er blot en detalje. Har du oprettet et lokalt lager, er stedet bare stien til det. +Den lokale adgangsmetode er standardmetodeen i &CVS;. Det er derfor valgfrit om :lokal:-medtoden skal tilføjes lagerstedet. Du kan indtaste stien til mappen som indeholder &CVS;-lageret og som er tilgængelig fra din computer sådan her: /sti/til/lager eller et eksempel fra det virkelige liv: /home/cvs. + +Det kan fysisk være placeret på en disk som er monteret via NFS men dette er blot en detalje. Har du oprettet et lokalt lager, er stedet bare stien til det. -rsh +rsh -Lagerstedet ser sådan ud: :ext:brugernavn@vært.url.org:/sti/til/lager. - -Denne metode kræver at du har en brugerkonto på serveren (i dette tilfælde, vært.url.org) og bruger en fjernskal til kommunikation. Normalt bruger &CVS; ↱ til dette formål, men ↱ har i lang tid været anset for at være usikker, og er erstattet af &ssh; mange steder. - -Hvis du skal bruge &ssh;, skal du indstille miljøvariablen $CVS_RSH til &ssh; når du bruger cvs-klienten. &cervisia; understøtter dette på en enkel måde. +Lagerstedet ser sådan ud: :ext:brugernavn@vært.url.org:/sti/til/lager. + +Denne metode kræver at du har en brugerkonto på serveren (i dette tilfælde, vært.url.org) og bruger en fjernskal til kommunikation. Normalt bruger &CVS; ↱ til dette formål, men ↱ har i lang tid været anset for at være usikker, og er erstattet af &ssh; mange steder. + +Hvis du skal bruge &ssh;, skal du indstille miljøvariablen $CVS_RSH til &ssh; når du bruger cvs-klienten. &cervisia; understøtter dette på en enkel måde. -Bemærk at &cervisia; ikke kan svare på en eventuel forespørgsel om kodeord fra servermaskinen. Du skal sørge for at disse fjern-login fungerer uden at du skal indtaste kodeordet. Med den almindelige enkle ↱, kan dette opnås ved for eksempel at oprette filen .rhosts i din hjemmemappe, med en liste med pålidelige værtsmaskiner (se manualsiden for ↱). - -Med &ssh;, kan det opnås ved at kopiere din offentlige nøgle i filen identity.pub i mappen $HOME/.ssh/ på serveren. I dette tilfælde må nøglen ikke være krypteret med et løsen (se manualsiden for &ssh; og almindelige spørgsmål om &CVS;/SSH FAQ på SourceForge). Hvis du er i tvivl om disse ting, så spørg systemadministratoren. +Bemærk at &cervisia; ikke kan svare på en eventuel forespørgsel om kodeord fra servermaskinen. Du skal sørge for at disse fjern-login fungerer uden at du skal indtaste kodeordet. Med den almindelige enkle ↱, kan dette opnås ved for eksempel at oprette filen .rhosts i din hjemmemappe, med en liste med pålidelige værtsmaskiner (se manualsiden for ↱). + +Med &ssh;, kan det opnås ved at kopiere din offentlige nøgle i filen identity.pub i mappen $HOME/.ssh/ på serveren. I dette tilfælde må nøglen ikke være krypteret med et løsen (se manualsiden for &ssh; og almindelige spørgsmål om &CVS;/SSH FAQ på SourceForge). Hvis du er i tvivl om disse ting, så spørg systemadministratoren. -pserver +pserver -Lagernavnet ser ud sådan :pserver:brugernavn@vært.url.org:/sti/til/lager +Lagernavnet ser ud sådan :pserver:brugernavn@vært.url.org:/sti/til/lager -Denne metode giver adgang til serveren via en speciel protokol med en relativt svag godkendelseskontrol (pserver står for godkendelseskontrol med kodeord). Inden du kan bruge en sådan server, skal du have brugernavn og et kodeord, f.eks. af din &CVS;-serveradministrator og så skal du logge ind. Bemærk at dit &CVS; brugernavn ikke nødvendigvis er det samme som dit brugernavn på systemet. Før du tilgår &CVS;-serveren skal du logge ind. +Denne metode giver adgang til serveren via en speciel protokol med en relativt svag godkendelseskontrol (pserver står for godkendelseskontrol med kodeord). Inden du kan bruge en sådan server, skal du have brugernavn og et kodeord, f.eks. af din &CVS;-serveradministrator og så skal du logge ind. Bemærk at dit &CVS; brugernavn ikke nødvendigvis er det samme som dit brugernavn på systemet. Før du tilgår &CVS;-serveren skal du logge ind. -Projekter med åben kildetekst tilbyder typisk anonym CVS-adgang til deres kildekode. Det betyder at du let kan få fat i kildekoden, modificere den og lave rettelser (diff) mod lageret uden at bede om en CVS-konto. Generelt bruger anonym CVS kodeordsgodkendelse (:pserver:) og er et skrivebeskyttet lager, som ikke tillader at du sender dine rettelser direkte ind. +Projekter med åben kildetekst tilbyder typisk anonym CVS-adgang til deres kildekode. Det betyder at du let kan få fat i kildekoden, modificere den og lave rettelser (diff) mod lageret uden at bede om en CVS-konto. Generelt bruger anonym CVS kodeordsgodkendelse (:pserver:) og er et skrivebeskyttet lager, som ikke tillader at du sender dine rettelser direkte ind. -Kender du adgangsmetoden og lagerstedet, kan du tilføje det til &cervisia;s liste over lagre. +Kender du adgangsmetoden og lagerstedet, kan du tilføje det til &cervisia;s liste over lagre. -Tilføjelse af et nyt lager - -Åbn lagerdialogen Indstil adgang til lagre, ved at vælge menuindgangen Lager Lagre.... - -Tryk på Tilføj...-knappen for at åbne Tilføj lager-dialogen. - -Indtast lagerstedet i Lager tekstfeltet. &cervisia; deaktivere automatisk de områder af dialogen der ikke er relevante for den adgangsmetode du har valgt. - -Hvis du bruger ext-metoden for at tilgå lageret, indtast da den fjernskal du ønsker at benytte (⪚ &ssh;) i Brug fjernskal (kun til ext:lagre) tekstfeltet. - -Tryk O.k.. Du får så lageret du lige har tilføjet, at se på listen over lagre. - -Hvis adgangsmetoden til lageret du netop har tilføjet, er adgang metode til lager er kodeordsgodkendelse (pserver), skal du logge på før du forbinder til serveren. Klik på lageret på listen for at vælge det og tryk på Log på-knappen. Indtast dit kodeord i dialogen der komme frem. -Hvis du indtaster dit kodeord korrekt, ændres Status-søjlen i pserver lager-indgangen fra Ikke logget på tilLogget på. - -Tryk på O.k. for at anvende dine ændringer, eller tilføj endnu et lager til listen. &cervisia; gemmer så mange lagersteder du ønsker. +Tilføjelse af et nyt lager + +Åbn lagerdialogen Indstil adgang til lagre, ved at vælge menuindgangen Lager Lagre.... + +Tryk på Tilføj...-knappen for at åbne Tilføj lager-dialogen. + +Indtast lagerstedet i Lager tekstfeltet. &cervisia; deaktivere automatisk de områder af dialogen der ikke er relevante for den adgangsmetode du har valgt. + +Hvis du bruger ext-metoden for at tilgå lageret, indtast da den fjernskal du ønsker at benytte (⪚ &ssh;) i Brug fjernskal (kun til ext:lagre) tekstfeltet. + +Tryk O.k.. Du får så lageret du lige har tilføjet, at se på listen over lagre. + +Hvis adgangsmetoden til lageret du netop har tilføjet, er adgang metode til lager er kodeordsgodkendelse (pserver), skal du logge på før du forbinder til serveren. Klik på lageret på listen for at vælge det og tryk på Log på-knappen. Indtast dit kodeord i dialogen der komme frem. +Hvis du indtaster dit kodeord korrekt, ændres Status-søjlen i pserver lager-indgangen fra Ikke logget på tilLogget på. + +Tryk på O.k. for at anvende dine ændringer, eller tilføj endnu et lager til listen. &cervisia; gemmer så mange lagersteder du ønsker. @@ -395,376 +185,150 @@ -Importering af et modul til lageret +Importering af et modul til lageret -I dette afsnit beskriver vi hvordan du tilføjer et nyt projekt til &CVS;-lageret. Hvis du kun vil arbejde med et eksisterende projekt som allerede findes på lageret, kan du springe over dette afsnit. +I dette afsnit beskriver vi hvordan du tilføjer et nyt projekt til &CVS;-lageret. Hvis du kun vil arbejde med et eksisterende projekt som allerede findes på lageret, kan du springe over dette afsnit. -Der er to måder at lægge et projekt i &CVS; +Der er to måder at lægge et projekt i &CVS; -Importér filerne og mapperne til et nyt modul vha. &cervisia;s CVS Import-dialog. Moduler er det øverste mapper i &CVS;-lagerets mappestruktur. De bruges til at adskille og organisere de forskellige softwareprojekter i lageret. +Importér filerne og mapperne til et nyt modul vha. &cervisia;s CVS Import-dialog. Moduler er det øverste mapper i &CVS;-lagerets mappestruktur. De bruges til at adskille og organisere de forskellige softwareprojekter i lageret. -Opret et tomt modul og tilføj filerne og mapperne manuelt. Du får derved mere kontrol over processen, til gengæld tager det nok lidt længere tid. +Opret et tomt modul og tilføj filerne og mapperne manuelt. Du får derved mere kontrol over processen, til gengæld tager det nok lidt længere tid. -Bemærk at &CVS; oprindelig blev designet til at håndtere tekstfiler. Mange funktioner som revision Mange funktioner som revisionsfletning, at oprette diff'er i læsbar form &etc;, udføres kun på tekstfiler. Det betyder ikke du ikke kan benytte CVS til at opbevare binære filer. Det betyder blot at du eksplicit skal fortælle CVS om det er en tekstfil eller en binær fil. Hvis du angiver en forkert filtype, får du problemer med &CVS;-funktionaliteten for disse filer og de kan blive ødelagt. +Bemærk at &CVS; oprindelig blev designet til at håndtere tekstfiler. Mange funktioner som revision Mange funktioner som revisionsfletning, at oprette diff'er i læsbar form &etc;, udføres kun på tekstfiler. Det betyder ikke du ikke kan benytte CVS til at opbevare binære filer. Det betyder blot at du eksplicit skal fortælle CVS om det er en tekstfil eller en binær fil. Hvis du angiver en forkert filtype, får du problemer med &CVS;-funktionaliteten for disse filer og de kan blive ødelagt. -Det har sine fordele at importere et projekt (som et nyt modul): du importere alle filer og mapper rekursivt og modulet oprettes for dig automatisk. Dette letter importeringen af store, eksisterende projekter til lageret. Dog er der også nogle ulemper: du kan ikke bruge &cervisia;s CVS Import-dialog til at tilføje filer til eksisterende moduler og du kan kun importere filerne som enten tekstfiler eller binære. Du kan dog undgå denne begrænsning ved at oprette en mappe med filer af kun den ene type, eller ved lade visse filmønstre ignoreres under importeringen +Det har sine fordele at importere et projekt (som et nyt modul): du importere alle filer og mapper rekursivt og modulet oprettes for dig automatisk. Dette letter importeringen af store, eksisterende projekter til lageret. Dog er der også nogle ulemper: du kan ikke bruge &cervisia;s CVS Import-dialog til at tilføje filer til eksisterende moduler og du kan kun importere filerne som enten tekstfiler eller binære. Du kan dog undgå denne begrænsning ved at oprette en mappe med filer af kun den ene type, eller ved lade visse filmønstre ignoreres under importeringen -F.eks., forestil dig at dit projekt indeholder kun tekstfiler og nogle PNG-billeder (binære filer). Du kan fortælle &CVS; at disse filer skal ignoreres, med mønsteret *.png når du importerer de andre filer som tekst, eller du kan flytte billederne til en separat mappe og så importere de resterende filer (som tekstfiler). Hvad enten du vælger den ene eller anden metode, skal du tjekke ud det nye importerede modul til en ny arbejdsmappe, kopiere de manglende filer og mapper til den med tilføj og send ind, til lageret for at færdiggøre importeringsprocessen. +F.eks., forestil dig at dit projekt indeholder kun tekstfiler og nogle PNG-billeder (binære filer). Du kan fortælle &CVS; at disse filer skal ignoreres, med mønsteret *.png når du importerer de andre filer som tekst, eller du kan flytte billederne til en separat mappe og så importere de resterende filer (som tekstfiler). Hvad enten du vælger den ene eller anden metode, skal du tjekke ud det nye importerede modul til en ny arbejdsmappe, kopiere de manglende filer og mapper til den med tilføj og send ind, til lageret for at færdiggøre importeringsprocessen. -Alternativt kan du tilføje filer og mapper manuelt ved at oprette et tomt modul til dem. For at tilføje et tomt modul til et lager, skal du bare oprette en ny mappe i &CVS;-lagerets rodmappe. Navnet på denne mappe bliver modulets navn. Tjek ud det nye tomme modul. Kopier så filerne og mapperne til arbejdsmappen, tilføj og Send ind for at lægge dem i &CVS;-lageret. +Alternativt kan du tilføje filer og mapper manuelt ved at oprette et tomt modul til dem. For at tilføje et tomt modul til et lager, skal du bare oprette en ny mappe i &CVS;-lagerets rodmappe. Navnet på denne mappe bliver modulets navn. Tjek ud det nye tomme modul. Kopier så filerne og mapperne til arbejdsmappen, tilføj og Send ind for at lægge dem i &CVS;-lageret.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s CVS Import-dialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s CVS Import-dialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s Import-dialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s Import-dialog
-I kan du se dialogen som hjælper dig med at importere et projekt som et modul. For at tilgå &cervisia;s import-dialog, vælger du Lager Importér... menuindgangen. +I kan du se dialogen som hjælper dig med at importere et projekt som et modul. For at tilgå &cervisia;s import-dialog, vælger du Lager Importér... menuindgangen. -Lager: -Indtast navnet på &CVS;-lageret (også kendt som $CVSROOT. Du skal have skriveadgang til den og lageret skal være korrekt initialiseret. Er lageret ikke oprettet endnu kn du oprette det ved at vælge Lager Opret... menuindgangen. -Dropned-feltet viser en liste af lagre du allerede har indtastet ved at bruge Indstil adgang til lagre-dialogen. Er lageret et fjernlager, skal du sikre dig at godkendelsen virker. Se for mere information. - - - -Modul: -Navnet på modulet hvor projektet bliver opbevaret. Efter importen, kan projektet checkes ud under dette navn. Se for mere information. Dette er også navnet på den tilsvarende mappe i lageret. - - - -Arbejdsmappe: -Dette er topniveaumappen for projektet som du vil importere. Importeringenbegynder i denne mappe og går nedad rekursivt. - - - -Forhandlermærke: -Mærket for leverandøren bruges historisk til at følge kildekode fra tredjepart. Brug blot dit brugernavn hvis du ikke har nogen bedre idé. Det spiller ikke så stor rolle hvad du skriver her. - - - -Udgavemærke: -Dette mærke bruges også historisk til at importere forskellige versioner af programmel fra tredjepart. Hvis du ikke gør dette, brug ordet start eller strengen PROJEKT_1_0, hvor PROJEKT er navnet på dit projekt og 1.0 er versionsnummeret for den importerede version. - - - -Ignorér filer: -Hvis du udfylder dette felt, gives et yderligere flag til kommandoen cvs import. Denne parameter tolkes som en liste med filnavnemønstre, adskilt af mellemrum, som ignoreres. I almindelighed er en renere og mindre fejlbehæftet måde at styre hvilke filer som havner i lageret, at oprette en mappe med kun de filer som du vil importere og gå ud fra den. Ikke desto mindre, kan dette felt være nyttigt hvis projektet indeholder filer som normalt ignoreres af &CVS;, ⪚ filer med navnet core. Hvis dette er tilfældet, så skriv blot tegnet ! i feltet. Dette sætter &CVS;'s måde at ignorere filer ud af kraft, se . - - - -Kommentar: -Brug dette felt til at holde styr på kommentarer du har angående oprindelse, brug, udvikling&etc; af filerne du importerer. - - - -Importér som binære filer -Hvis du markerer dette felt, importeres alle filer som binære filer, dvs. flaget angives for cvs import. - - - -Brug filens ændringstidspunkt som importtidspunkt -Afkrydser du dette felt, bliver importtidspunktet det samme som filens ændringstidspunkt. +Lager: +Indtast navnet på &CVS;-lageret (også kendt som $CVSROOT. Du skal have skriveadgang til den og lageret skal være korrekt initialiseret. Er lageret ikke oprettet endnu kn du oprette det ved at vælge Lager Opret... menuindgangen. +Dropned-feltet viser en liste af lagre du allerede har indtastet ved at bruge Indstil adgang til lagre-dialogen. Er lageret et fjernlager, skal du sikre dig at godkendelsen virker. Se for mere information. + + + +Modul: +Navnet på modulet hvor projektet bliver opbevaret. Efter importen, kan projektet checkes ud under dette navn. Se for mere information. Dette er også navnet på den tilsvarende mappe i lageret. + + + +Arbejdsmappe: +Dette er topniveaumappen for projektet som du vil importere. Importeringenbegynder i denne mappe og går nedad rekursivt. + + + +Forhandlermærke: +Mærket for leverandøren bruges historisk til at følge kildekode fra tredjepart. Brug blot dit brugernavn hvis du ikke har nogen bedre idé. Det spiller ikke så stor rolle hvad du skriver her. + + + +Udgavemærke: +Dette mærke bruges også historisk til at importere forskellige versioner af programmel fra tredjepart. Hvis du ikke gør dette, brug ordet start eller strengen PROJEKT_1_0, hvor PROJEKT er navnet på dit projekt og 1.0 er versionsnummeret for den importerede version. + + + +Ignorér filer: +Hvis du udfylder dette felt, gives et yderligere flag til kommandoen cvs import. Denne parameter tolkes som en liste med filnavnemønstre, adskilt af mellemrum, som ignoreres. I almindelighed er en renere og mindre fejlbehæftet måde at styre hvilke filer som havner i lageret, at oprette en mappe med kun de filer som du vil importere og gå ud fra den. Ikke desto mindre, kan dette felt være nyttigt hvis projektet indeholder filer som normalt ignoreres af &CVS;, ⪚ filer med navnet core. Hvis dette er tilfældet, så skriv blot tegnet ! i feltet. Dette sætter &CVS;'s måde at ignorere filer ud af kraft, se . + + + +Kommentar: +Brug dette felt til at holde styr på kommentarer du har angående oprindelse, brug, udvikling&etc; af filerne du importerer. + + + +Importér som binære filer +Hvis du markerer dette felt, importeres alle filer som binære filer, dvs. flaget angives for cvs import. + + + +Brug filens ændringstidspunkt som importtidspunkt +Afkrydser du dette felt, bliver importtidspunktet det samme som filens ændringstidspunkt. -Efter du har udfyldt denne formular og bekræftet ved at trykke på O.k.-knappen, bruges følgende &CVS;-kommando: - -cvs -d lager import -m "" modul leverndørmærke versionsmærke +Efter du har udfyldt denne formular og bekræftet ved at trykke på O.k.-knappen, bruges følgende &CVS;-kommando: + +cvs -d lager import -m "" modul leverndørmærke versionsmærke -Check et modul ud fra lageret -Nu da du har defineret lagerstedet og importeret de første filer til lageret, er det på tide at hente modulet fra &CVS;-lageret og oprette din arbejdskopi. +Check et modul ud fra lageret +Nu da du har defineret lagerstedet og importeret de første filer til lageret, er det på tide at hente modulet fra &CVS;-lageret og oprette din arbejdskopi. -Du skal også kende navnet af den gren eller det mærke du vil bruge. +Du skal også kende navnet af den gren eller det mærke du vil bruge. -Et moduls grene er parallelle udgaver af modulet. Et eksempel på brugen af denne funktion fra det virkelige liv, er udgivelsen af et softwareprojekt. Efter en større udgivelse er der fejl i koden der skal rettes, samtidig vil folk føje nye funktioner til programmet. Det er svært at gøre begge dele på samme tid fordi nye funktioner normalt medfører nye fejl, hvilket gør det svært at finde de gamle. For at løse dette dilemma lader &CVS; dig oprette en parallel udgave som kaldes den "stabile udgivelsesgren" hvor man kun kan tilføje fejlrettelser. På den måde er hovedgrenen (HEAD) stadig åben for tilføjelse af nye funktioner. +Et moduls grene er parallelle udgaver af modulet. Et eksempel på brugen af denne funktion fra det virkelige liv, er udgivelsen af et softwareprojekt. Efter en større udgivelse er der fejl i koden der skal rettes, samtidig vil folk føje nye funktioner til programmet. Det er svært at gøre begge dele på samme tid fordi nye funktioner normalt medfører nye fejl, hvilket gør det svært at finde de gamle. For at løse dette dilemma lader &CVS; dig oprette en parallel udgave som kaldes den "stabile udgivelsesgren" hvor man kun kan tilføje fejlrettelser. På den måde er hovedgrenen (HEAD) stadig åben for tilføjelse af nye funktioner. -Mærker bruges til at markere en version af et projekt. &CVS; stempler en version af hver fil med dette mærke, så når du tjekker eller opdaterer til et bestemt mærke får du altid de samme filversioner. I modsætning til grene er mærker ikke dynamiske, du kan ikke udvikle på et mærke. Mærker er brugbare til at markere udgivelser, store ændringer i kode &etc;. Ved at bruge mærker, kan man let vende tilbage til et projekts forrige tilstand, for at reproducere og spore fejl, generere udgivelseskoden på ny, &etc;. +Mærker bruges til at markere en version af et projekt. &CVS; stempler en version af hver fil med dette mærke, så når du tjekker eller opdaterer til et bestemt mærke får du altid de samme filversioner. I modsætning til grene er mærker ikke dynamiske, du kan ikke udvikle på et mærke. Mærker er brugbare til at markere udgivelser, store ændringer i kode &etc;. Ved at bruge mærker, kan man let vende tilbage til et projekts forrige tilstand, for at reproducere og spore fejl, generere udgivelseskoden på ny, &etc;.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s udcheckningsdialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s udcheckningsdialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s udcheckningsdialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s udcheckningsdialog
-Lager: -Navnet på &CVS;-lageret, også kendt som $CVSROOT. Dropned-feltet viser en liste af de lagre du i forvejen har indtastet gennem Indstil adgang til lagre-dialogen. Hvis lagrene er fjernlagre, skal du sikre dig at godkendelse virker. Se . - - - -Modul: -Navnet på modulet der skal tjekkes ud. Hvis du arbejder med et eksisterende lager, kan du sikkert få dette navn af systemadministratoren. Er det et projekt med åben kildekode, kan du få modulnavnet fra projektets websider. Vil du oprette et nyt modul fra bunden ud fra et lokalt lager, opretter du bare en ny mappe i det lokale lagers rodmappe. Navnet på rodfolderen bliver det samme som det tomme modul. -Alternativ, hvis lageret har en fil som hedder$CVSROOT/moduler, kan du hente en liste over tilgængelige moduler ved at klikke på knappen Hent liste. -Læg mærke til at det er muligt at tjekke enhver undermappe i modulet ud, uden at skulle hente resten af module. Bare indtast stien til undermappen også. F.eks. hvis du kun vil hente doc/cervisia-undermappen i tdesdk-modulet, indtaster du tdesdk/doc/cervisia i dette felt. - - - -Gren/mærke: -Navnet på grenen eller mærket du vil tjekke ud. Hvis du efterlader feltet tomt, henter &cervisia; HEAD-grenen. - - - -Arbejdsmappe: -Mappen hvori modulet skal checkes ud. Bemærk at arbejdsmappen er navngivet efter det modul du henter, med mindre du giver det et alternativt navn i Tjek ud som:-feltet. - - - -Tjek ud som: -Dette resulterer i at filerne tjekkes ud til en alternativ mappe i arbejdsmappen, frem for en mappe der har samme navn som modulet. - - - -Eksportér kun -Hvis du markerer dette felt, vil filerne blive eksporteret snarere end at blive tjekket ud. Eksport giver en kopi af kilden for modulet uden CVS's administrative mapper. For eksempel kan eksport bruges til at forberede kildekoden til en udgivelse. +Lager: +Navnet på &CVS;-lageret, også kendt som $CVSROOT. Dropned-feltet viser en liste af de lagre du i forvejen har indtastet gennem Indstil adgang til lagre-dialogen. Hvis lagrene er fjernlagre, skal du sikre dig at godkendelse virker. Se . + + + +Modul: +Navnet på modulet der skal tjekkes ud. Hvis du arbejder med et eksisterende lager, kan du sikkert få dette navn af systemadministratoren. Er det et projekt med åben kildekode, kan du få modulnavnet fra projektets websider. Vil du oprette et nyt modul fra bunden ud fra et lokalt lager, opretter du bare en ny mappe i det lokale lagers rodmappe. Navnet på rodfolderen bliver det samme som det tomme modul. +Alternativ, hvis lageret har en fil som hedder$CVSROOT/moduler, kan du hente en liste over tilgængelige moduler ved at klikke på knappen Hent liste. +Læg mærke til at det er muligt at tjekke enhver undermappe i modulet ud, uden at skulle hente resten af module. Bare indtast stien til undermappen også. F.eks. hvis du kun vil hente doc/cervisia-undermappen i tdesdk-modulet, indtaster du tdesdk/doc/cervisia i dette felt. + + + +Gren/mærke: +Navnet på grenen eller mærket du vil tjekke ud. Hvis du efterlader feltet tomt, henter &cervisia; HEAD-grenen. + + + +Arbejdsmappe: +Mappen hvori modulet skal checkes ud. Bemærk at arbejdsmappen er navngivet efter det modul du henter, med mindre du giver det et alternativt navn i Tjek ud som:-feltet. + + + +Tjek ud som: +Dette resulterer i at filerne tjekkes ud til en alternativ mappe i arbejdsmappen, frem for en mappe der har samme navn som modulet. + + + +Eksportér kun +Hvis du markerer dette felt, vil filerne blive eksporteret snarere end at blive tjekket ud. Eksport giver en kopi af kilden for modulet uden CVS's administrative mapper. For eksempel kan eksport bruges til at forberede kildekoden til en udgivelse. @@ -773,238 +337,96 @@ -Hovedvinduet. Visning af filstatus og opdatering -Når du starter &cervisia; og åbner en arbejdskopi ved at vælge Fil Åbn arbejdsmappe... kan du se to hovedområder i &cervisia;s hovedvindue: den øverste er en hierakisk trævisning af den aktuelle arbejdskopi og området i bunden bruges til at vise &CVS;-kommandoerne &cervisia; kører for at udføre sine opgaver, såvel som disse kommandoers uddata. - -Som standard viser &cervisia; ikke filerne i undermapperne, så du er nødt til at klikke på disse mapper hvis du vil se dem. For at vise alle filerne i arbejdskopien vælger du Vis Udfold filtræ . For at lukke alle mapper igen i arbejdskopien vælger du Vis Fold filtræ. - -I henhold til indstillingerne i din .cvsignore-fil, vil filerne du normalt ikke vil inkludere i lageret, som f.eks. objektfiler, ikke blive vist i trævisningen. Du ser hver fils status. I standardopsætningen, efter at have åbnet arbejdsmappen, er dette "Ukendt", fordi &cervisia; forsinker hentningen af informationen indtil du vælger filerne og mapperne du vil se status for eller opdatere og vælger Fil Opdatér eller Fil Status . Med denne fremgangsmåde har du en minimal mængde funktionalitet til rådighed, selv når du ikke har en permanent forbindelse til &CVS; serveren. +Hovedvinduet. Visning af filstatus og opdatering +Når du starter &cervisia; og åbner en arbejdskopi ved at vælge Fil Åbn arbejdsmappe... kan du se to hovedområder i &cervisia;s hovedvindue: den øverste er en hierakisk trævisning af den aktuelle arbejdskopi og området i bunden bruges til at vise &CVS;-kommandoerne &cervisia; kører for at udføre sine opgaver, såvel som disse kommandoers uddata. + +Som standard viser &cervisia; ikke filerne i undermapperne, så du er nødt til at klikke på disse mapper hvis du vil se dem. For at vise alle filerne i arbejdskopien vælger du Vis Udfold filtræ . For at lukke alle mapper igen i arbejdskopien vælger du Vis Fold filtræ. + +I henhold til indstillingerne i din .cvsignore-fil, vil filerne du normalt ikke vil inkludere i lageret, som f.eks. objektfiler, ikke blive vist i trævisningen. Du ser hver fils status. I standardopsætningen, efter at have åbnet arbejdsmappen, er dette "Ukendt", fordi &cervisia; forsinker hentningen af informationen indtil du vælger filerne og mapperne du vil se status for eller opdatere og vælger Fil Opdatér eller Fil Status . Med denne fremgangsmåde har du en minimal mængde funktionalitet til rådighed, selv når du ikke har en permanent forbindelse til &CVS; serveren.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s hovedvindue +Et øjebliksbillede af &cervisia;s hovedvindue - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s hovedvindue + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s hovedvindue
-Kommandoerne i Fil-menuen anvendes sædvanligvis kun på de filer du har markeret. Du kan også markere mapper. Vælg nu Fil Status eller tryk på F5. &cervisia; udsteder en +Kommandoerne i Fil-menuen anvendes sædvanligvis kun på de filer du har markeret. Du kan også markere mapper. Vælg nu Fil Status eller tryk på F5. &cervisia; udsteder en -cvs update -n filnavne +cvs update -n filnavne -for at hente statusinformation for de markerede filer. Bemærk at &cervisia; kun går ind i undermapper rekursivt, hvis du har aktiveret det respektive punkt i menuen Opsætning. Afhængig af hver fils status, ser du nu noget i søjlen Status. +for at hente statusinformation for de markerede filer. Bemærk at &cervisia; kun går ind i undermapper rekursivt, hvis du har aktiveret det respektive punkt i menuen Opsætning. Afhængig af hver fils status, ser du nu noget i søjlen Status. -Ændret lokalt -Ændret lokalt - Dette betyder at du har ændret filen sammenlignet med versionen i lageret. +Ændret lokalt +Ændret lokalt - Dette betyder at du har ændret filen sammenlignet med versionen i lageret. -Tilføjet lokalt -Tilføjet lokalt - Dette betyder at filen ikke findes i lageret, men den findes i din arbejdsmappe og du har skemalagt den for at tilføjes. Filen indsættes først rigtigt i lageret efter en indsendelse. +Tilføjet lokalt +Tilføjet lokalt - Dette betyder at filen ikke findes i lageret, men den findes i din arbejdsmappe og du har skemalagt den for at tilføjes. Filen indsættes først rigtigt i lageret efter en indsendelse. -Fjernet lokalt -Fjernet lokalt - Dette betyder at du har skemalagt filen til at fjernes, men den findes stadigvæk i lageret. Filen fjernes først rigtigt efter en indsendelse (commit). +Fjernet lokalt +Fjernet lokalt - Dette betyder at du har skemalagt filen til at fjernes, men den findes stadigvæk i lageret. Filen fjernes først rigtigt efter en indsendelse (commit). -Behøver opdatering -Behøver opdatering - Dette viser om en nyere version af filen findes i lageret, f.eks. på grund af at nogen har indsendt en ændring. Normalt vil du opdatere filen så du har en opdateret version i din mappe. +Behøver opdatering +Behøver opdatering - Dette viser om en nyere version af filen findes i lageret, f.eks. på grund af at nogen har indsendt en ændring. Normalt vil du opdatere filen så du har en opdateret version i din mappe. -Behøver rettelse -Dette er i alt væsentligt det samme som ovenfor. Forskellen er blot at ved en opdatering, overfører &CVS;-serveren kun en rettelse i stedet for hele filen til dig. +Behøver rettelse +Dette er i alt væsentligt det samme som ovenfor. Forskellen er blot at ved en opdatering, overfører &CVS;-serveren kun en rettelse i stedet for hele filen til dig. -Behøver indfletning -Behøver indfletning - Angiver at en indfletning af versionen i din arbejdsmappe med versionen i lageret er nødvendig. Dette sker oftest hvis du har lavet ændringer i filen mens en anden har indsendt sine ændringer. Hvis du vælger at opdatere, sammensættes ændringerne i lageret med din fil. Hvis der opstår konflikter (dvs. en anden har ændret de samme linjer som du har) er filens nye status "Konflikt". +Behøver indfletning +Behøver indfletning - Angiver at en indfletning af versionen i din arbejdsmappe med versionen i lageret er nødvendig. Dette sker oftest hvis du har lavet ændringer i filen mens en anden har indsendt sine ændringer. Hvis du vælger at opdatere, sammensættes ændringerne i lageret med din fil. Hvis der opstår konflikter (dvs. en anden har ændret de samme linjer som du har) er filens nye status "Konflikt". -Opdateret -Opdateret - Angiver at filen er identisk med versionen i lageret. +Opdateret +Opdateret - Angiver at filen er identisk med versionen i lageret. -Konflikt -Konflikt - Dette vises hvis denne filen stadigvæk har konfliktmarkeringer i sig. Måske har du tidligere opdateret filen og ikke løst konflikterne. +Konflikt +Konflikt - Dette vises hvis denne filen stadigvæk har konfliktmarkeringer i sig. Måske har du tidligere opdateret filen og ikke løst konflikterne. -Ikke i CVS -Ikke i CVS - Angiver at filen ikke er registreret i &CVS;-lageret. Hvis du ønsker at den skal være tilgængelig for andre, skal du tilføje den til lageret. Hvis ikke, kan du overveje at tilføje den til filen .cvsignore. +Ikke i CVS +Ikke i CVS - Angiver at filen ikke er registreret i &CVS;-lageret. Hvis du ønsker at den skal være tilgængelig for andre, skal du tilføje den til lageret. Hvis ikke, kan du overveje at tilføje den til filen .cvsignore. -Nu da du har et overblik over de nuværende status for CVS, vil du måske ønske at opdatere. Markér nogle filer (eller roden af mappetræet hvilket er ækvivalent til at markere alle filer i denne mappe). Vælg nu Fil Opdatér (Du kunne naturligvis have valgt dette ved begyndelsen af sessionen). For nogle af filerne vil status muligvis ændre nu. Typiisk bliver filer som havde "Behøver patch" eller "Behøver opdatering" opdaterede. Så følgende nye punkter er mulige i statussøjlen: +Nu da du har et overblik over de nuværende status for CVS, vil du måske ønske at opdatere. Markér nogle filer (eller roden af mappetræet hvilket er ækvivalent til at markere alle filer i denne mappe). Vælg nu Fil Opdatér (Du kunne naturligvis have valgt dette ved begyndelsen af sessionen). For nogle af filerne vil status muligvis ændre nu. Typiisk bliver filer som havde "Behøver patch" eller "Behøver opdatering" opdaterede. Så følgende nye punkter er mulige i statussøjlen: -Opdateret -Opdateret - Viser om filen blev opdateret fra lageret. +Opdateret +Opdateret - Viser om filen blev opdateret fra lageret. -Rettet -Rettet - Angiver at &CVS;-serveren har sendt en rettelse til denne fil og at rettelsen er passet ind med heldigt resultat. Hvis rettelsen ikke lykkedes på grund af at der var en konflikt mellem dine ændringer og dem som en anden har indsendt, er status nu Konflikt. +Rettet +Rettet - Angiver at &CVS;-serveren har sendt en rettelse til denne fil og at rettelsen er passet ind med heldigt resultat. Hvis rettelsen ikke lykkedes på grund af at der var en konflikt mellem dine ændringer og dem som en anden har indsendt, er status nu Konflikt. -Du har måske bemærket at afhængig af filens status, har dens linje en anderledes farve. Farverne er valgt så de afspejler statusprioriteten. En fil med konflikter er for eksempel markeret med rødt for at vise dig at du skal løse op for en konflikt inden du kan fortsætte med at arbejde med filen. Hvis mappen indeholder et stort antal filer, kan du ikke desto mindre miste overblikket. For at få mere kortfattet information om hvilke filer der ikke har normal status, klikkes helt enkelt på overskriften for søjlen Status. Fillisten sorteres nu ifølge prioritet, så du har al vigtig information øverst på listen. For at gå tilbage til en alfabetisk sorteret liste, klikkes på overskriften for søjlen Filnavn. +Du har måske bemærket at afhængig af filens status, har dens linje en anderledes farve. Farverne er valgt så de afspejler statusprioriteten. En fil med konflikter er for eksempel markeret med rødt for at vise dig at du skal løse op for en konflikt inden du kan fortsætte med at arbejde med filen. Hvis mappen indeholder et stort antal filer, kan du ikke desto mindre miste overblikket. For at få mere kortfattet information om hvilke filer der ikke har normal status, klikkes helt enkelt på overskriften for søjlen Status. Fillisten sorteres nu ifølge prioritet, så du har al vigtig information øverst på listen. For at gå tilbage til en alfabetisk sorteret liste, klikkes på overskriften for søjlen Filnavn. @@ -1012,400 +434,156 @@ -Working With Files - -Alle almindelige funktioner i &CVS; er direkte tilgængelige i &cervisia;s hovedvindue. Kommandoerne gælder oftest flere filer på én gang, nemlig alle markerede filer. Hvis mapper også er markerede, afhænger tolkningen af indstillingerne som blev lavet i menuen Opsætning. Hvis OpsætningIndsend og fjern rekursivt for eksempel er markeret og du vælger Fil Indsend... mens en mappe er markeret, indsendes alle filer i træet under denne mappe. Ellers påvirkes kun de almindelige filer i mappen selv. +Working With Files + +Alle almindelige funktioner i &CVS; er direkte tilgængelige i &cervisia;s hovedvindue. Kommandoerne gælder oftest flere filer på én gang, nemlig alle markerede filer. Hvis mapper også er markerede, afhænger tolkningen af indstillingerne som blev lavet i menuen Opsætning. Hvis OpsætningIndsend og fjern rekursivt for eksempel er markeret og du vælger Fil Indsend... mens en mappe er markeret, indsendes alle filer i træet under denne mappe. Ellers påvirkes kun de almindelige filer i mappen selv.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s den sammenhængsafhængige menu +Et øjebliksbillede af &cervisia;s den sammenhængsafhængige menu - +
-De oftest benyttede handlinger er også til rådighed ved at højreklikke på filerne i trævisningen via en sammenhængsafhængig-menu. viser &cervisia; s vinduets pop op-menu. +De oftest benyttede handlinger er også til rådighed ved at højreklikke på filerne i trævisningen via en sammenhængsafhængig-menu. viser &cervisia; s vinduets pop op-menu. -Du kan redigere en fil ved at dobbeltklikke på den eller ved at markere den og trykke på &Enter;. Dette starter standardprogrammet der håndterer netop denne filtype (dette indstilles globalt i KDE). Hvis standardprogrammet ikke er det du vil bruge, kan du højreklikke og vælge Redigér -undermenuen og vælge det af de andre programmer der kan håndtere denne filtype. +Du kan redigere en fil ved at dobbeltklikke på den eller ved at markere den og trykke på &Enter;. Dette starter standardprogrammet der håndterer netop denne filtype (dette indstilles globalt i KDE). Hvis standardprogrammet ikke er det du vil bruge, kan du højreklikke og vælge Redigér -undermenuen og vælge det af de andre programmer der kan håndtere denne filtype. -Tilføj filer - -For at tilføje filer til et projekt skal der udføres to trin: For det første, filerne skal registreres af &CVS; eller med andre ord, tilføjes til lageret . Dette er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. For egentligt at lægge filerne i lageret, skal du sende dem ind Denne procedure har en vigtig fordel: Du kan indsende disse filer sammen med ændringer i andre dele af projektet. Når man gør dette kan man let se (⪚ i e-mail ved indsending) at alle disse ændringer er en del af en helhed. - -For at gøre dette, markerer du alle filerne der skal tilføjes &cervisia;s hovedvindue. Så vælger du FilTilføj til lager eller højreklik på de markerede filer og vælg Tilføj til lager CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. - -&cervisia; kører en kommando +Tilføj filer + +For at tilføje filer til et projekt skal der udføres to trin: For det første, filerne skal registreres af &CVS; eller med andre ord, tilføjes til lageret . Dette er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. For egentligt at lægge filerne i lageret, skal du sende dem ind Denne procedure har en vigtig fordel: Du kan indsende disse filer sammen med ændringer i andre dele af projektet. Når man gør dette kan man let se (⪚ i e-mail ved indsending) at alle disse ændringer er en del af en helhed. + +For at gøre dette, markerer du alle filerne der skal tilføjes &cervisia;s hovedvindue. Så vælger du FilTilføj til lager eller højreklik på de markerede filer og vælg Tilføj til lager CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. + +&cervisia; kører en kommando -cvs add filnavne +cvs add filnavne -Hvis handlingen lykkedes, skal statussøjlen lyde "Tilføjet til lageret" for de tilføjede filer. - -&CVS; er ikke konstrueret til at håndtere meningsfuld versionskontrol for binære filer. At indflette binære filer, er for eksempel oftest ikke meningsfuldt. Desuden ekspanderer &CVS; normalt nøgleord (⪚ for strengen $Revision: 1.6 $) når en fil indsendes. For binære filer kan en sådan ekspansion forstyrre filen og gøre den fuldstændig ubrugelig. - -For at lukke af for denne opførsel skal du indsende binære filer (eller andre filer, såsom Postscript eller PNG) ved at vælge FilTilføj binær...CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. - -&cervisia; kører en kommando +Hvis handlingen lykkedes, skal statussøjlen lyde "Tilføjet til lageret" for de tilføjede filer. + +&CVS; er ikke konstrueret til at håndtere meningsfuld versionskontrol for binære filer. At indflette binære filer, er for eksempel oftest ikke meningsfuldt. Desuden ekspanderer &CVS; normalt nøgleord (⪚ for strengen $Revision: 1.6 $) når en fil indsendes. For binære filer kan en sådan ekspansion forstyrre filen og gøre den fuldstændig ubrugelig. + +For at lukke af for denne opførsel skal du indsende binære filer (eller andre filer, såsom Postscript eller PNG) ved at vælge FilTilføj binær...CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. + +&cervisia; kører en kommando -cvs add -kb filnavne +cvs add -kb filnavne -Fjern filer - -Ligesom når man tilføjer filer, fjernes filer i to trin: Først skal filerne registreres som når de fjernes, ved at vælge FilFjern fra lager, eller højreklik på de markerede filer og vælg Fjern fra lager... fra pop op-menuen. CVS fjern-dialogen dukker op, viser de filer du har markeret og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. &cervisia; kører kommandoen +Fjern filer + +Ligesom når man tilføjer filer, fjernes filer i to trin: Først skal filerne registreres som når de fjernes, ved at vælge FilFjern fra lager, eller højreklik på de markerede filer og vælg Fjern fra lager... fra pop op-menuen. CVS fjern-dialogen dukker op, viser de filer du har markeret og beder om bekræftelse. Tryk O.k.. &cervisia; kører kommandoen -cvs remove -f filnavne +cvs remove -f filnavne -Derefter skal denne ændring i arbejdsmappen, muligvis sammen med andre ændringer i projektet. +Derefter skal denne ændring i arbejdsmappen, muligvis sammen med andre ændringer i projektet. -Kommandoen ovenfor virker kun hvis filen er opdateret. Ellers får du en fejlmeddelelse. Denne opførsel er fornuftigt: Hvis du har ændret filen sammenlignet med versionen i lageret, eller hvis en anden har lavet nogle ændringer, vil du nok først kontrollere om du virkelig vil kassere dem. +Kommandoen ovenfor virker kun hvis filen er opdateret. Ellers får du en fejlmeddelelse. Denne opførsel er fornuftigt: Hvis du har ændret filen sammenlignet med versionen i lageret, eller hvis en anden har lavet nogle ændringer, vil du nok først kontrollere om du virkelig vil kassere dem. -Tilføj og fjern mapper - -Mapper håndteres fuldstændig anderledes af &CVS; sammenlignet med almindelige filer. Ingen versionskontrol udføres af mapper, dvs. du kan ikke afgøre hvilke mapper der fandtes i projektet på et vist tidspunkt. Desuden kan mapper aldrig rigtigt fjernes (medmindre de fjernes direkte i lageret). - -Som en erstatning, følger &CVS; konventionen at en mappe "ikke eksisterer" i en version af projektet hvis den er tom. Denne konvention følges ved at bruge flaget i kommandoerne cvs update og cvs checkout. Denne valgmulighed kan angives i menuen Opsætning Fjern tomme mapper ved opdatering. - -En mappe kan tilføjes til lageret ved at vælge FilTilføj til lager... eller ved at højreklikke på den markerede mappe og vælge Tilføj til lager... fra den sammenhængsafhængige menu. Læg mærke til at i modsætning til at tilføje filer, er det ikke nødvendigt at sende ind efter en tilføjelse af mapper. &cervisia; udfører selv kommandoen. +Tilføj og fjern mapper + +Mapper håndteres fuldstændig anderledes af &CVS; sammenlignet med almindelige filer. Ingen versionskontrol udføres af mapper, dvs. du kan ikke afgøre hvilke mapper der fandtes i projektet på et vist tidspunkt. Desuden kan mapper aldrig rigtigt fjernes (medmindre de fjernes direkte i lageret). + +Som en erstatning, følger &CVS; konventionen at en mappe "ikke eksisterer" i en version af projektet hvis den er tom. Denne konvention følges ved at bruge flaget i kommandoerne cvs update og cvs checkout. Denne valgmulighed kan angives i menuen Opsætning Fjern tomme mapper ved opdatering. + +En mappe kan tilføjes til lageret ved at vælge FilTilføj til lager... eller ved at højreklikke på den markerede mappe og vælge Tilføj til lager... fra den sammenhængsafhængige menu. Læg mærke til at i modsætning til at tilføje filer, er det ikke nødvendigt at sende ind efter en tilføjelse af mapper. &cervisia; udfører selv kommandoen. -cvs add mappenavn +cvs add mappenavn -Indsendelse filer - -Når du har lavet et vist antal ændringer i din arbejdskopi og du vil give andre udviklere adgang til dem, så indsender du dem. Ved en indsendelse, lægger du dine versioner af de ændrede filer ind som nye versioner i lageret. En senere opdatering af en anden udvikler, gør at dine ændringer indføres i hans arbejdskopi. - -For at indsende nogle filer, markerer du dem i &cervisia;s hovedvindue, og vælgerFilIndsend... eller højreklik på de markerede filer og vælg Indsend... fra den sammenhængsafhængige menu. +Indsendelse filer + +Når du har lavet et vist antal ændringer i din arbejdskopi og du vil give andre udviklere adgang til dem, så indsender du dem. Ved en indsendelse, lægger du dine versioner af de ændrede filer ind som nye versioner i lageret. En senere opdatering af en anden udvikler, gør at dine ændringer indføres i hans arbejdskopi. + +For at indsende nogle filer, markerer du dem i &cervisia;s hovedvindue, og vælgerFilIndsend... eller højreklik på de markerede filer og vælg Indsend... fra den sammenhængsafhængige menu.
-Et øjelibksbillede af &cervisia;s send ind-dialog +Et øjelibksbillede af &cervisia;s send ind-dialog - +
-Du får en dialog der viser dig en liste af de markerede filer i den øverste del og en logbesked for dine ændringer nederst. &cervisia; hjælper til på flere måder med at angive en meningsfuld logmeddelelse: For det første kan du dobbeltklikke på en fil eller trykke på Enter for at se ændringerne som du har lavet i filen. For det andet får du en liste med logmeddelelser som du tidligere har brugt i et dropned-felt. For det tredje er denne dialog integreret i &cervisia;s editor for ændringslog som beskrives nedenfor. Når du er færdig med dialogen, er det kommandoen +Du får en dialog der viser dig en liste af de markerede filer i den øverste del og en logbesked for dine ændringer nederst. &cervisia; hjælper til på flere måder med at angive en meningsfuld logmeddelelse: For det første kan du dobbeltklikke på en fil eller trykke på Enter for at se ændringerne som du har lavet i filen. For det andet får du en liste med logmeddelelser som du tidligere har brugt i et dropned-felt. For det tredje er denne dialog integreret i &cervisia;s editor for ændringslog som beskrives nedenfor. Når du er færdig med dialogen, er det kommandoen -cvs commit -m meddelelse filnavn +cvs commit -m meddelelse filnavn -der bruges. +der bruges. -En almindelig fejl man støder på når du indsender er "Up-to-date check failed" (kontrol af at filen er opdateret mislykkedes). Dette angiver at nogen har indsendt ændringer siden du sidst opdaterede. Eller, mere teknisk, at din basisversion ikke er den seneste i sin gren. For et sådant tilfælde, nægter &CVS; at indsende dine ændringer til lageret. Løsningen er at opdatere, opløse eventuelle konflikter, og indsende igen. Hvis du arbejder med et progammelprojekt, er det naturligvis normalt en god vane at kontrollere om programmet stadigvæk virker efter du har opdateret. Der kan jo trods alt findes skjulte sammenhænge mellem dine ændringer og andres ændringer som giver anledning til fejl i koden. +En almindelig fejl man støder på når du indsender er "Up-to-date check failed" (kontrol af at filen er opdateret mislykkedes). Dette angiver at nogen har indsendt ændringer siden du sidst opdaterede. Eller, mere teknisk, at din basisversion ikke er den seneste i sin gren. For et sådant tilfælde, nægter &CVS; at indsende dine ændringer til lageret. Løsningen er at opdatere, opløse eventuelle konflikter, og indsende igen. Hvis du arbejder med et progammelprojekt, er det naturligvis normalt en god vane at kontrollere om programmet stadigvæk virker efter du har opdateret. Der kan jo trods alt findes skjulte sammenhænge mellem dine ændringer og andres ændringer som giver anledning til fejl i koden. -En anden almindelig fejl giver fejlmeddelelsen "Sticky tag 'X' for file 'X' is not a branch" (klæbrig mærke 'X' for filen 'X' er ikke en gren). Dette indtræffer hvis du forsøger at indsende en fil som du tidligere har opdateret til en vis revision eller mærke med kommandoen +En anden almindelig fejl giver fejlmeddelelsen "Sticky tag 'X' for file 'X' is not a branch" (klæbrig mærke 'X' for filen 'X' er ikke en gren). Dette indtræffer hvis du forsøger at indsende en fil som du tidligere har opdateret til en vis revision eller mærke med kommandoen -%cvs update -r X +%cvs update -r X -(som ⪚ bruges af menupunktet AvanceretOpdatér til mærke/dato...). I dette tilfælde, bliver filens mærke klæbrigt, dvs. følgende opdateringer skifter ikke til den seneste revision på grenen. Hvis du vil tilføje flere versioner på grenen, så skal du opdatere til grenens mærke inden du indsender yderligere versioner. +(som ⪚ bruges af menupunktet AvanceretOpdatér til mærke/dato...). I dette tilfælde, bliver filens mærke klæbrigt, dvs. følgende opdateringer skifter ikke til den seneste revision på grenen. Hvis du vil tilføje flere versioner på grenen, så skal du opdatere til grenens mærke inden du indsender yderligere versioner. -Det er let at vedligeholde en ændringslog, som følger formatet som angives i GNU's kodningsregler, med &cervisia;. For at gøre dette, vælges FilIndsæt indgang i ændringsloggen... . Hvis en fil som hedder ChangeLog (ændringslog) findes i arbejdsmappens topniveau, indlæses den og du har mulighed at redigere den. For at kunne gøre dette, er der en indgang tillagt med dagens dato og dit brugernavn (som kan indstilles ifølge beskrivelsen i ). Når du afslutter dialogen ved at klikke på O.k., kommer næste indsendingsdialog til at få samme logmeddelelse som meddelelsen du skrev i ændringsloggen. +Det er let at vedligeholde en ændringslog, som følger formatet som angives i GNU's kodningsregler, med &cervisia;. For at gøre dette, vælges FilIndsæt indgang i ændringsloggen... . Hvis en fil som hedder ChangeLog (ændringslog) findes i arbejdsmappens topniveau, indlæses den og du har mulighed at redigere den. For at kunne gøre dette, er der en indgang tillagt med dagens dato og dit brugernavn (som kan indstilles ifølge beskrivelsen i ). Når du afslutter dialogen ved at klikke på O.k., kommer næste indsendingsdialog til at få samme logmeddelelse som meddelelsen du skrev i ændringsloggen. -Løs op for konflikter +Løs op for konflikter -Konflikter kan opstå så snart du har lavet ændringer i en fil som også er ændret af en anden udvikler. Konflikten detekteres af &CVS; når du opdaterer den ændrede fil. &CVS; forsøger at indflette ændringerne som blev indsendt af den anden udvikler i din arbejdskopi. Sammenføjningen mislykkes hvis både dine og hans ændringer er i overlappende dele af filen, og &CVS;-serveren udskriver så en fejlmeddelelse. +Konflikter kan opstå så snart du har lavet ændringer i en fil som også er ændret af en anden udvikler. Konflikten detekteres af &CVS; når du opdaterer den ændrede fil. &CVS; forsøger at indflette ændringerne som blev indsendt af den anden udvikler i din arbejdskopi. Sammenføjningen mislykkes hvis både dine og hans ændringer er i overlappende dele af filen, og &CVS;-serveren udskriver så en fejlmeddelelse. -Filer med konflikter angives med "Konflikt" og med rød farve i statussøjlen i &cervisia;s hovedvindue. Det er din opgave at løse op for disse konflikter før du indsender filen. &CVS; nægter at indsende alle filer med konflikter indtil de er blevet redigeret. Fra hovedvinduet kan du naturligvis løse op for konflikter på den traditionelle måde: Dobbeltklik blot på filen det drejer sig om, og redigér den med din foretrukne editor. +Filer med konflikter angives med "Konflikt" og med rød farve i statussøjlen i &cervisia;s hovedvindue. Det er din opgave at løse op for disse konflikter før du indsender filen. &CVS; nægter at indsende alle filer med konflikter indtil de er blevet redigeret. Fra hovedvinduet kan du naturligvis løse op for konflikter på den traditionelle måde: Dobbeltklik blot på filen det drejer sig om, og redigér den med din foretrukne editor. -&CVS; markerer de konfliktramte ændringer ved at placere markeringer i midten af filen på denne måde: +&CVS; markerer de konfliktramte ændringer ved at placere markeringer i midten af filen på denne måde: -<<<<<<< +<<<<<<< Ændringer i din arbejdskopi ======= Ændringer i lageret >>>>>>> revisions_nummer -Du bør erstatte hele denne blok med den nye indflettede version. Du har naturligvis fuldstændig frihed når et sæt konflikter skal løses: for hver konflikt kan du bestemme dig for at vælge en af to forskellige versioner. Du kan også bestemme dig for at begge angrebsmåder er fejlagtige og omskrive hele rutinen eller hele filen fra begyndelsen. - -Heldigvis tilbyder &cervisia; en bedre grænseflade til løsning af disse konflikter Det betyder ikke at du aldrig manuelt skal rette i filerne, men i det mindste elimineres behovet for at gøre det ved triviel konfliktløsning. For at bruge &cervisia;s CVS konfliktløsning-dialogen vælger du FilLøs... eller højreklik på den markerede fil og vælg Løs... i den sammenhængsafhængige menu. +Du bør erstatte hele denne blok med den nye indflettede version. Du har naturligvis fuldstændig frihed når et sæt konflikter skal løses: for hver konflikt kan du bestemme dig for at vælge en af to forskellige versioner. Du kan også bestemme dig for at begge angrebsmåder er fejlagtige og omskrive hele rutinen eller hele filen fra begyndelsen. + +Heldigvis tilbyder &cervisia; en bedre grænseflade til løsning af disse konflikter Det betyder ikke at du aldrig manuelt skal rette i filerne, men i det mindste elimineres behovet for at gøre det ved triviel konfliktløsning. For at bruge &cervisia;s CVS konfliktløsning-dialogen vælger du FilLøs... eller højreklik på den markerede fil og vælg Løs... i den sammenhængsafhængige menu.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s konfliktløsningsdialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s konfliktløsningsdialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s konfliktløsningsdialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s konfliktløsningsdialog
-Længst oppe i dialogen, ser du din version (A) af filen til venstre og versionen i lageret (B) til højre. Forskellene mellem dem er angivet med rød farve. Under disse to versioner, kan du se den sammensatte version. Den afspejler den hvad blokken bliver i din version hvis du trykker på knappen Gem. - -Du kan skifte mellem forskellige afsnit ved at trykke på << og >>. Længere ned i midten af dialogen ser du hvilket afsnit der er er markeret for øjeblikket. For eksempel så betyder 2 ud af 3 at du for øjeblikket er ved det andet afsnit ud af totalt tre. - - Nu kan du bestemme afsnit for afsnit hvilken af de to versioner som du vil have i den sammensatte fil. Ved at trykke på A, vælger du versionen som du redigerede. Ved at trykke på B, overtager du versionen fra lageret. Ved at trykke på A+B tilføjes begge versioner og din kommer først. B+A giver samme resultat men i rækkefølgen: lagerets version og så din version. - -Hvis ikke du er tilfreds ,med nogen af disse variationer, trykker du på Redigér for at åbne en simpel teksteditor hvor du kan redigere blokken. Når du er færdig trykker du O.k. for at vende tilbage tilCVS Konfliktløsningsdialogen og genoptager konfliktløsningen. Du får den blok du har redigeret at se i Indflettet version, hvor dine ændringer er. - -For at gemme dine ændringer og overskrive arbejdskopien, trykker du Gem. Læg mærke til at dette vil gemme ikke bare den sektion du ser på lige nu, men alle sektioner i filen. Hvis du vil gemme til en anden fil, trykker du Gem som.... Tryk Luk for at forlade dialogen. Hvis du lukker dialogen uden at gemme mister du dine ændringer. +Længst oppe i dialogen, ser du din version (A) af filen til venstre og versionen i lageret (B) til højre. Forskellene mellem dem er angivet med rød farve. Under disse to versioner, kan du se den sammensatte version. Den afspejler den hvad blokken bliver i din version hvis du trykker på knappen Gem. + +Du kan skifte mellem forskellige afsnit ved at trykke på << og >>. Længere ned i midten af dialogen ser du hvilket afsnit der er er markeret for øjeblikket. For eksempel så betyder 2 ud af 3 at du for øjeblikket er ved det andet afsnit ud af totalt tre. + + Nu kan du bestemme afsnit for afsnit hvilken af de to versioner som du vil have i den sammensatte fil. Ved at trykke på A, vælger du versionen som du redigerede. Ved at trykke på B, overtager du versionen fra lageret. Ved at trykke på A+B tilføjes begge versioner og din kommer først. B+A giver samme resultat men i rækkefølgen: lagerets version og så din version. + +Hvis ikke du er tilfreds ,med nogen af disse variationer, trykker du på Redigér for at åbne en simpel teksteditor hvor du kan redigere blokken. Når du er færdig trykker du O.k. for at vende tilbage tilCVS Konfliktløsningsdialogen og genoptager konfliktløsningen. Du får den blok du har redigeret at se i Indflettet version, hvor dine ændringer er. + +For at gemme dine ændringer og overskrive arbejdskopien, trykker du Gem. Læg mærke til at dette vil gemme ikke bare den sektion du ser på lige nu, men alle sektioner i filen. Hvis du vil gemme til en anden fil, trykker du Gem som.... Tryk Luk for at forlade dialogen. Hvis du lukker dialogen uden at gemme mister du dine ændringer. @@ -1413,636 +591,245 @@ -Skaf information om filer og om at oprette rettelser. +Skaf information om filer og om at oprette rettelser. -Overvågning af forskelle mellem versioner +Overvågning af forskelle mellem versioner -Der er flere steder i &cervisia; hvor du kan bede om et vindue som viser forskelle mellem filversioner: +Der er flere steder i &cervisia; hvor du kan bede om et vindue som viser forskelle mellem filversioner: -I hovedvinduet kan du vælge Vis Forskel mod lageret (BASE).... Dette baseres på kommandoen cvs diff og viser dig forskellene mellem versionen i din arbejdsmappe og versionen som du senest opdaterede (også kendt som basisversionen BASE). Dette er særligt nyttigt præcis lige inden du indsender en fil, for at finde en passende logmeddelelse. - -Du kan se forskellene mellem versionen i din arbejdsmappe og versionen i den primære udviklingsgren (kaldet HEAD) ved at vælge Vis Forskel til Lager (HEAD).... - -Du kan se forskellene mellem de sidste to revisioner af den markerede fil, ved at vælge Vis Sidste Ændring... - -Du kan tilgå Forskel til lager (BASE)..., Forskel til lager (HEAD)... og Sidste ændring...-menuindgangene fra hovedvinduets sammenhængsafhængige menu, ved at højreklikke på den fil du vil se på. - -Du kan bede om et forskelsvindue ved at vælge et filnavn i listen over markerede filer, i dialogen som vises når du indsender et sæt filer, ved at vælge et filnavn i listen, enten ved at dobbeltklikke på det eller ved at trykke på Enter. Dette er ganske lig brugen af VisForskel til lager (BASE)... i hovedvinduet, med den respektive fil. - -I Gennemse log-dialogen kan du markere to versioner af en fil og bede om en dialog som viser forskellene mellem dem (se ). +I hovedvinduet kan du vælge Vis Forskel mod lageret (BASE).... Dette baseres på kommandoen cvs diff og viser dig forskellene mellem versionen i din arbejdsmappe og versionen som du senest opdaterede (også kendt som basisversionen BASE). Dette er særligt nyttigt præcis lige inden du indsender en fil, for at finde en passende logmeddelelse. + +Du kan se forskellene mellem versionen i din arbejdsmappe og versionen i den primære udviklingsgren (kaldet HEAD) ved at vælge Vis Forskel til Lager (HEAD).... + +Du kan se forskellene mellem de sidste to revisioner af den markerede fil, ved at vælge Vis Sidste Ændring... + +Du kan tilgå Forskel til lager (BASE)..., Forskel til lager (HEAD)... og Sidste ændring...-menuindgangene fra hovedvinduets sammenhængsafhængige menu, ved at højreklikke på den fil du vil se på. + +Du kan bede om et forskelsvindue ved at vælge et filnavn i listen over markerede filer, i dialogen som vises når du indsender et sæt filer, ved at vælge et filnavn i listen, enten ved at dobbeltklikke på det eller ved at trykke på Enter. Dette er ganske lig brugen af VisForskel til lager (BASE)... i hovedvinduet, med den respektive fil. + +I Gennemse log-dialogen kan du markere to versioner af en fil og bede om en dialog som viser forskellene mellem dem (se ). -Som du måske forventede, så dumper &cervisia; ikke blot resultatet fra kommandoen diff ud på terminalen, men giver en grafisk visning som set i . +Som du måske forventede, så dumper &cervisia; ikke blot resultatet fra kommandoen diff ud på terminalen, men giver en grafisk visning som set i .
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s sammenligningsdialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s sammenligningsdialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s sammenligningsdialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s sammenligningsdialog
-Teksten i dialogen er en forbedret variant af teksten som gives af kommandoen diff med flaget . Du kan se de forskellige versioner i to vinduer, med linjer som arrangeres så du kan sammenligne dem side ved side. Dette betyder at hvor tekst er tilføjet eller fjernet, viser hvert vindue tomme linjer med markeringen +++++ til venstre. For andre linjer kan du se løbende linjenumre i venstre søjle. - -I den anden søjle i højre vindue kan du se hvilken slags ændring som er gjort. Mulige slags er Tilføjet, Slettet og Ændret. Tilsvarende linjer er markerede med blå, grøn og rød farve. Midt i dialogen vises et komprimeret billede af farvemarkeringerne. På denne måde kan du få en hurtig oversigt over filens fuldstændige ændringer. Du kan også bruge placeringen af de farvede områder i det komprimerede billede til orientering når du bruger rullebjælkerne. - -Normalt synkroniseres rullebjælkerne i venstre og højre vindue, dvs. hvis du flytter venstre side, så flyttes højre siden lige så meget. Du kan ændre dette ved at markere feltet Synkronisér rullebjælker. - -For information om hvordan man indstiller sammenligningsdialogen, se . +Teksten i dialogen er en forbedret variant af teksten som gives af kommandoen diff med flaget . Du kan se de forskellige versioner i to vinduer, med linjer som arrangeres så du kan sammenligne dem side ved side. Dette betyder at hvor tekst er tilføjet eller fjernet, viser hvert vindue tomme linjer med markeringen +++++ til venstre. For andre linjer kan du se løbende linjenumre i venstre søjle. + +I den anden søjle i højre vindue kan du se hvilken slags ændring som er gjort. Mulige slags er Tilføjet, Slettet og Ændret. Tilsvarende linjer er markerede med blå, grøn og rød farve. Midt i dialogen vises et komprimeret billede af farvemarkeringerne. På denne måde kan du få en hurtig oversigt over filens fuldstændige ændringer. Du kan også bruge placeringen af de farvede områder i det komprimerede billede til orientering når du bruger rullebjælkerne. + +Normalt synkroniseres rullebjælkerne i venstre og højre vindue, dvs. hvis du flytter venstre side, så flyttes højre siden lige så meget. Du kan ændre dette ved at markere feltet Synkronisér rullebjælker. + +For information om hvordan man indstiller sammenligningsdialogen, se . -At lave rettelser - -Somme tider vil du gøre dine ændringer tilgængelige til kodegranskning før du sender dem ind, eller du har måske ikke skriveadgang til lageret (hvorfor du ikke kan sende ind). &CVS; tilbyder standardformater hvormed du kan dele dine ændringer i din arbejdskopi, så andre udviklere kan granske og teste dine ændringer, teste dem i deres i arbejdskopi og sende dem ind til &CVS;-lageret. En fil der indeholder disse forskelle, kaldes en programrettelse og er genereret af cvs diff-kommandoen, på samme måde som differ i . At dele programrettelser istedet for hele sæt af filer kræver mindre båndbredde og programrettelserer lettere at håndtere, da man kan sende én fil der indeholder rettelser fra mange forskellige kildefiler. - -I &cervisia;, kan dette opnås ved at vælge AvanceretLav rettelse mod lager... - -Lav rettelse mod lager...-handlingen opretter en programrettelse med alle ændringer i din arbejdskopi mod BASE-lageret. Derfor påvirker markeringen af filer i hovedvinduet ikke denne programrettelse. - -En anden mulighed er at vælge en fil i hovedvinduet og vælge Gennemse log... fra Vis-menuen eller ved at højreklikke på den markerede fil og vælge Gennemse log... fra den sammenhængsafhængie menu for at åbne Gennemse log dialogen. Nu vælges den version du vil oprette programrettelsen mod sådan: " A" og tryk på knappen Opret programrettelse....Dette genererer en programrettelse med forskellene mellem den markerede fil i din arbejdskopi og versionen markeret som revision " A". - -Før programrettelsen genereres, viser &cervisia; en dialog der tillader dig at indstille uddataformatet. +At lave rettelser + +Somme tider vil du gøre dine ændringer tilgængelige til kodegranskning før du sender dem ind, eller du har måske ikke skriveadgang til lageret (hvorfor du ikke kan sende ind). &CVS; tilbyder standardformater hvormed du kan dele dine ændringer i din arbejdskopi, så andre udviklere kan granske og teste dine ændringer, teste dem i deres i arbejdskopi og sende dem ind til &CVS;-lageret. En fil der indeholder disse forskelle, kaldes en programrettelse og er genereret af cvs diff-kommandoen, på samme måde som differ i . At dele programrettelser istedet for hele sæt af filer kræver mindre båndbredde og programrettelserer lettere at håndtere, da man kan sende én fil der indeholder rettelser fra mange forskellige kildefiler. + +I &cervisia;, kan dette opnås ved at vælge AvanceretLav rettelse mod lager... + +Lav rettelse mod lager...-handlingen opretter en programrettelse med alle ændringer i din arbejdskopi mod BASE-lageret. Derfor påvirker markeringen af filer i hovedvinduet ikke denne programrettelse. + +En anden mulighed er at vælge en fil i hovedvinduet og vælge Gennemse log... fra Vis-menuen eller ved at højreklikke på den markerede fil og vælge Gennemse log... fra den sammenhængsafhængie menu for at åbne Gennemse log dialogen. Nu vælges den version du vil oprette programrettelsen mod sådan: " A" og tryk på knappen Opret programrettelse....Dette genererer en programrettelse med forskellene mellem den markerede fil i din arbejdskopi og versionen markeret som revision " A". + +Før programrettelsen genereres, viser &cervisia; en dialog der tillader dig at indstille uddataformatet.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s programrettelsesdialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s programrettelsesdialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s programrettelsesdialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s programrettelsesdialog
-Uddataformat -Der er tre forskellige uddataformater til rådighed: -Normal: et format der kan bruges til at få ed editoren til automatisk at få en anden kopi af den gamle fil til at passe med den nye. I det normale uddataformat indikerer tegnene < og > ændringer og at der ikke er nogen sammenhængsinformation. -Forenet: det mest brugte format til udveksling af programrettelser. Det forenede format bruger sammenhængslinjer udover at tilføje linjenumre til at holde styr på rettelserne. Dette gør anvendelsen af programrettelser mere robust. Formatet viser forskellene på kompakt og læsbar form, med et hoved for hver af de involverede filer og adskilte sektioner (chunks) for hver forskel. Sammenhængslinjerne der er til rådighed for hver forskel, gør læsningen af ændringerne lettere. I det forenede uddataformat, angiver tegnene + og - ændringerne. -Sammenhæng der viser den samme information som det forenede format, men på en mindre kompakt måde. I sammenhængsuddataformatet er tegnet ! indikator for ændringer. - - - -Antal sammenhængslinjer: -Her indstilles antallet af sammenhængslinjer for det forenede format eller sammenhængsformatet. Indstillingen er ikke tilgængelig for det normale uddataformat da der i dette format ikke benyttes nogen sammenhængsinformation. Mere sammenhængsinformation gør læsning af den rå uddata lettere og at anvende programrettelsen mere præcis, men øger programrettelsens størrelse. Det anbefales at bruge mindst to sammenhængslinjer for at programrettelsen fungerer ordentligt. - - - -Ignorér indstillinger -Afkryds ændringerne der ikke skal opfattes som forskelle når programrettelsen genereres. +Uddataformat +Der er tre forskellige uddataformater til rådighed: +Normal: et format der kan bruges til at få ed editoren til automatisk at få en anden kopi af den gamle fil til at passe med den nye. I det normale uddataformat indikerer tegnene < og > ændringer og at der ikke er nogen sammenhængsinformation. +Forenet: det mest brugte format til udveksling af programrettelser. Det forenede format bruger sammenhængslinjer udover at tilføje linjenumre til at holde styr på rettelserne. Dette gør anvendelsen af programrettelser mere robust. Formatet viser forskellene på kompakt og læsbar form, med et hoved for hver af de involverede filer og adskilte sektioner (chunks) for hver forskel. Sammenhængslinjerne der er til rådighed for hver forskel, gør læsningen af ændringerne lettere. I det forenede uddataformat, angiver tegnene + og - ændringerne. +Sammenhæng der viser den samme information som det forenede format, men på en mindre kompakt måde. I sammenhængsuddataformatet er tegnet ! indikator for ændringer. + + + +Antal sammenhængslinjer: +Her indstilles antallet af sammenhængslinjer for det forenede format eller sammenhængsformatet. Indstillingen er ikke tilgængelig for det normale uddataformat da der i dette format ikke benyttes nogen sammenhængsinformation. Mere sammenhængsinformation gør læsning af den rå uddata lettere og at anvende programrettelsen mere præcis, men øger programrettelsens størrelse. Det anbefales at bruge mindst to sammenhængslinjer for at programrettelsen fungerer ordentligt. + + + +Ignorér indstillinger +Afkryds ændringerne der ikke skal opfattes som forskelle når programrettelsen genereres. -Efter at have valgt uddataformatet, genererer &cervisia; programrettelsen og viser Gem som-dialogen. Indtast filnavnet og placeringen af programrettelsen i denne dialog. +Efter at have valgt uddataformatet, genererer &cervisia; programrettelsen og viser Gem som-dialogen. Indtast filnavnet og placeringen af programrettelsen i denne dialog. -Overvåg en annoteret visning af en fil - -Med kommandoen cvs annotate, giver &CVS; en mulighed at se, for hver linje i en fil, hvem som senest har ændret linjen. Denne visning kan være til hjælp for at få styr på hvem der har introduceret en ændring i et programs opførsel, eller hvem man skal spørge om en vis ændring eller en vis fejl i koden. - -&cervisia; giver dig adgang til denne funktion, men udvider informationen yderligere interaktivt. Du får en kommentarvisning ved at vælge VisKommentér.... En anden måde er at trykke på knappen Kommentér i dialogen Gennemse log dialogen i hvilken du kan vælge hvilken version af filen du vil have vist. På kan du se et øjebliksbillede af dialogen. +Overvåg en annoteret visning af en fil + +Med kommandoen cvs annotate, giver &CVS; en mulighed at se, for hver linje i en fil, hvem som senest har ændret linjen. Denne visning kan være til hjælp for at få styr på hvem der har introduceret en ændring i et programs opførsel, eller hvem man skal spørge om en vis ændring eller en vis fejl i koden. + +&cervisia; giver dig adgang til denne funktion, men udvider informationen yderligere interaktivt. Du får en kommentarvisning ved at vælge VisKommentér.... En anden måde er at trykke på knappen Kommentér i dialogen Gennemse log dialogen i hvilken du kan vælge hvilken version af filen du vil have vist. På kan du se et øjebliksbillede af dialogen.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s kommentardialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s kommentardialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s kommentardialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s kommentardialog
-I kommentardialogen ser du et vindue med den seneste version af den markerede fil (eller revision "A"-udgaven hvis du har startet kommentardialogen fra Gennemse log dialogen). I søjlerne inden teksten, får du en del information som har at gøre med den seneste ændring på hver linje. I den første søjle vises linjenummeret. I den anden søjle ses forfatteren til versionen og revisionsnummeret. Til sidst, i den tredje søjle, ses det egentlige indhold i linjen. +I kommentardialogen ser du et vindue med den seneste version af den markerede fil (eller revision "A"-udgaven hvis du har startet kommentardialogen fra Gennemse log dialogen). I søjlerne inden teksten, får du en del information som har at gøre med den seneste ændring på hver linje. I den første søjle vises linjenummeret. I den anden søjle ses forfatteren til versionen og revisionsnummeret. Til sidst, i den tredje søjle, ses det egentlige indhold i linjen. -Derfor, hvis en vis linje ser mærkelig ud, eller du antager at der er en fejl der, kan du med det samme se hvem som er ansvarlig for linjen. Men ikke kun det, du kan også finde ud af hvorfor linjen blev ændret. For at gøre dette, flyttes musemarkøren hen over de respektive revisionsnumre. Så vises et værktøjsvink med logmeddelelser og datoer for ændringerne. +Derfor, hvis en vis linje ser mærkelig ud, eller du antager at der er en fejl der, kan du med det samme se hvem som er ansvarlig for linjen. Men ikke kun det, du kan også finde ud af hvorfor linjen blev ændret. For at gøre dette, flyttes musemarkøren hen over de respektive revisionsnumre. Så vises et værktøjsvink med logmeddelelser og datoer for ændringerne. -Gennemsyn af CVS-log - -Når du markerer en fil i hovedvinduet og vælger Gennemse log... fra Vis-menuen eller højreklikker på den markerede fil og vælger Gennemse log... i den sammenhængsafhængige menu vises dialogen CVS log (hvis du markerer mere end en fil sker der ingenting da &cervisia; kun kan generere og fortolke en fil ad gangen). Denne dialog giver funktionalitet udover filhistorik. Ved at bruge den som browser kan du: +Gennemsyn af CVS-log + +Når du markerer en fil i hovedvinduet og vælger Gennemse log... fra Vis-menuen eller højreklikker på den markerede fil og vælger Gennemse log... i den sammenhængsafhængige menu vises dialogen CVS log (hvis du markerer mere end en fil sker der ingenting da &cervisia; kun kan generere og fortolke en fil ad gangen). Denne dialog giver funktionalitet udover filhistorik. Ved at bruge den som browser kan du: -Vis revision, forfatter, dato, gren, indsendelsesbesked og mærker for hver version af den markerede fil. +Vis revision, forfatter, dato, gren, indsendelsesbesked og mærker for hver version af den markerede fil. -Vis en grafisk trævisning der repræsenterer forgreningen og mærkningen af den markerede fil. +Vis en grafisk trævisning der repræsenterer forgreningen og mærkningen af den markerede fil. -Vis hver version af den markerede fil (med standardprogrammet). +Vis hver version af den markerede fil (med standardprogrammet). -Overvåg en annoteret visning af enhver version af den markerede fil +Overvåg en annoteret visning af enhver version af den markerede fil -Vis forskellene mellem et hvilket som helst versionspar af den markerede fil, inklusive par af arbejdskopiens version af den markerede fil. +Vis forskellene mellem et hvilket som helst versionspar af den markerede fil, inklusive par af arbejdskopiens version af den markerede fil. -Opret programrettelser der indeholder forskellene mellem et hvilket som helst par af versioner af den markerede fil, inklusive par af arbejdskopiens version af den markerede fil. +Opret programrettelser der indeholder forskellene mellem et hvilket som helst par af versioner af den markerede fil, inklusive par af arbejdskopiens version af den markerede fil.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog til at gennemse logger +Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog til at gennemse logger - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog til at gennemse logger + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog til at gennemse logger
-Du kan vælge at se historikken som et træ med cvs log-kommandoen (CVS Uddata) som etTræ eller på listeform Liste. Hvilken du foretrækker er naturligvis et spørgsmål om smag og afhænger af hvilken information du er interesseret i. Træet er en intuitiv repræsentation af hvad der er gjort i forskellige grene af forskellige forfattere. Du kan se tilsvarende logmeddelelser som værktøjsvink. Listen er i sin natur lineær og giver derfor ikke umiddelbar information om grene. På den anden side, koncentreres anden relevant information på mindre plads, nemlig tiden for hver ændring i filen og første del af logmeddelelsen. CVS-uddatainformationen er komplet men lang og svær at læse. For at afhjælpe disse problemer har du muligheden for at søge i CVS-uddata ved at trykke på knappen Find.... - -For at få mere information om en vis version, kan du klikke på den enten i listen eller træet. Feltet i midten af dialogen udfyldes så med den fuldstændige information som gives af kommandoen cvs log. Du kan markere to versioner, som kaldes "A" og "B", som har betydning for om du vil bruge de yderligere funktioner som varetages af knapperne. Revision "A" kan vælges med venstre museknap, og revision "B" med den midterste knap. Du kan også navigere i listen med piletasterne. For at markere versionerne "A" og "B", bruges de to genvejstaster CtrlA og CtrlB. Ved at bruge CVS Uddata-visningen kan du klikke på Vælg for revision A og Vælg for revision B for at markere revisionerne. - -Hvis du trykker på knappen Kommentér, så vises en dialog med teksten fra filen som hører til versionen som er markeret som "A". Hver linje indledes med information om hvem der redigerede den senest og ved hvilken revision dette skete. Du kan få mere information om at se kommenterede versioner i . - -Hvis du trykker på knappen Sammenlign, så køres kommandoen cvs diff og en dialog vises hvor forskellene mellem de to markerede versioner vises. Hvis du markerer revision"A" men ikke revision "B", vil &cervisia; generere ændringerne mellem filversionen der er markeret som revision "A" og arbejdskopiens version af filen. Dette gør det muligt at se forskellene mellem din version af filen og enhver version i &CVS; For at gøre det at se ændringer, bruges forskellige farver til at markere linjer som er tilføjet, fjernet eller helt enkelt ændret. Du kan få mere information om at se forskelle i . - -Trykker du på knappen Opret programrettelse... får du en dialog i hvilken du kan indstille formateringen af generering af en fil der indeholder alle ændringerne mellem de to markerede revisioner der vises. Markerer du " A" men ikke revision " B" vil &cervisia; generere ændringerne mellem den markerede filversion som revision " A" og arbejdskopiens version af filen. Dette gør det muligt at oprette en programrettelse eller en diff, mellem din version af filen og en hvilken som helst version tilgængelig i &CVS;. Efter at have indstillet formatet for programrettelsen i dialogen og trykket O.k. udføres der en diff kommando for at generere diffen. Der vises en Gem som-dialog. Indtast filnavnet og placeringen af programrettelsen &cervisia; oprettede for at gemme den. Du kan få mere information om at oprette programrettelser og om formatetindstillinger i . - -Trykker du på Vis-knappen, henter &cervisia; revisionen markeret som " A" og viser den i standardprogrammet for denne filtype. - -Tryk på Luk-knappen for at forlade dialogen og vende tilbage til hovedvinduet. - - -For at generere loggen der er basis for CVS Log-dialogen udfører &cervisia; følgende kommando: +Du kan vælge at se historikken som et træ med cvs log-kommandoen (CVS Uddata) som etTræ eller på listeform Liste. Hvilken du foretrækker er naturligvis et spørgsmål om smag og afhænger af hvilken information du er interesseret i. Træet er en intuitiv repræsentation af hvad der er gjort i forskellige grene af forskellige forfattere. Du kan se tilsvarende logmeddelelser som værktøjsvink. Listen er i sin natur lineær og giver derfor ikke umiddelbar information om grene. På den anden side, koncentreres anden relevant information på mindre plads, nemlig tiden for hver ændring i filen og første del af logmeddelelsen. CVS-uddatainformationen er komplet men lang og svær at læse. For at afhjælpe disse problemer har du muligheden for at søge i CVS-uddata ved at trykke på knappen Find.... + +For at få mere information om en vis version, kan du klikke på den enten i listen eller træet. Feltet i midten af dialogen udfyldes så med den fuldstændige information som gives af kommandoen cvs log. Du kan markere to versioner, som kaldes "A" og "B", som har betydning for om du vil bruge de yderligere funktioner som varetages af knapperne. Revision "A" kan vælges med venstre museknap, og revision "B" med den midterste knap. Du kan også navigere i listen med piletasterne. For at markere versionerne "A" og "B", bruges de to genvejstaster CtrlA og CtrlB. Ved at bruge CVS Uddata-visningen kan du klikke på Vælg for revision A og Vælg for revision B for at markere revisionerne. + +Hvis du trykker på knappen Kommentér, så vises en dialog med teksten fra filen som hører til versionen som er markeret som "A". Hver linje indledes med information om hvem der redigerede den senest og ved hvilken revision dette skete. Du kan få mere information om at se kommenterede versioner i . + +Hvis du trykker på knappen Sammenlign, så køres kommandoen cvs diff og en dialog vises hvor forskellene mellem de to markerede versioner vises. Hvis du markerer revision"A" men ikke revision "B", vil &cervisia; generere ændringerne mellem filversionen der er markeret som revision "A" og arbejdskopiens version af filen. Dette gør det muligt at se forskellene mellem din version af filen og enhver version i &CVS; For at gøre det at se ændringer, bruges forskellige farver til at markere linjer som er tilføjet, fjernet eller helt enkelt ændret. Du kan få mere information om at se forskelle i . + +Trykker du på knappen Opret programrettelse... får du en dialog i hvilken du kan indstille formateringen af generering af en fil der indeholder alle ændringerne mellem de to markerede revisioner der vises. Markerer du " A" men ikke revision " B" vil &cervisia; generere ændringerne mellem den markerede filversion som revision " A" og arbejdskopiens version af filen. Dette gør det muligt at oprette en programrettelse eller en diff, mellem din version af filen og en hvilken som helst version tilgængelig i &CVS;. Efter at have indstillet formatet for programrettelsen i dialogen og trykket O.k. udføres der en diff kommando for at generere diffen. Der vises en Gem som-dialog. Indtast filnavnet og placeringen af programrettelsen &cervisia; oprettede for at gemme den. Du kan få mere information om at oprette programrettelser og om formatetindstillinger i . + +Trykker du på Vis-knappen, henter &cervisia; revisionen markeret som " A" og viser den i standardprogrammet for denne filtype. + +Tryk på Luk-knappen for at forlade dialogen og vende tilbage til hovedvinduet. + + +For at generere loggen der er basis for CVS Log-dialogen udfører &cervisia; følgende kommando: -cvs log filnavn +cvs log filnavn -Gennemse historikken +Gennemse historikken -Hvis lageret som bruges har logning aktiveret, kan &cervisia; vise en historik af visse begivenheder såsom udcheckninger, indsendelser, mærkninger, og opdateringer. Vælg Historik i menuen Vis, så kører &cervisia; kommandoen +Hvis lageret som bruges har logning aktiveret, kan &cervisia; vise en historik af visse begivenheder såsom udcheckninger, indsendelser, mærkninger, og opdateringer. Vælg Historik i menuen Vis, så kører &cervisia; kommandoen -cvs history -e -a +cvs history -e -a -Dette henter den fuldstændige log-fil fra serveren, dvs. en liste over begivenheder for alle brugere og alle moduler. Dette kan være en enorm mængde data. +Dette henter den fuldstændige log-fil fra serveren, dvs. en liste over begivenheder for alle brugere og alle moduler. Dette kan være en enorm mængde data. -Nu kan du se listen med begivenheder, sorterede efter dato. I den anden søjle vises typen af begivenheden: +Nu kan du se listen med begivenheder, sorterede efter dato. I den anden søjle vises typen af begivenheden: -Udchecket - Brugeren som vises i søjlen Forfatter har checket en modul ud - -Mærket - En bruger har brugt kommandoen cvs rtag. Bemærk at brugen af cvs tag (som gøres med &cervisia;s kommando AvanceretMærk/gren...) ikke opbevares i historikdatabasen. Dette har historiske grunde (se almindelige spørgsmål om &CVS;). - -Udgivelse - En bruger har udgivet modulet. I virkeligheden bruges denne kommando sjældent og er ikke af stor værdi. - -Opdatér, slettet - En bruger har lavet en opdatering af en fil som var slettet i lageret. Som en konsekvens af dette, er filen slettet i hans arbejdskopi. - -Opdatering, kopieret - En bruger har lavet en opdatering af filen. En ny version blev kopieret til arbejdsmappen. - -Opdatér, indflet - En bruger har lavet en opdatering af en fil. Ændringerne i lagerets version af filen indflettedes i hans arbejdskopi. - -Opdatér, konflikt - En bruger har lavet en opdatering af en fil, og en konflikt med hans egne ændringer blev opdaget. - -Indsend, ændret - En bruger indsendte en ændret fil. - -Indsend, tilføjet - En bruger tilføjede en fil og indsendte den. - -Indsend, fjern - En bruger fjernede en fil og indsendte ændringen. +Udchecket - Brugeren som vises i søjlen Forfatter har checket en modul ud + +Mærket - En bruger har brugt kommandoen cvs rtag. Bemærk at brugen af cvs tag (som gøres med &cervisia;s kommando AvanceretMærk/gren...) ikke opbevares i historikdatabasen. Dette har historiske grunde (se almindelige spørgsmål om &CVS;). + +Udgivelse - En bruger har udgivet modulet. I virkeligheden bruges denne kommando sjældent og er ikke af stor værdi. + +Opdatér, slettet - En bruger har lavet en opdatering af en fil som var slettet i lageret. Som en konsekvens af dette, er filen slettet i hans arbejdskopi. + +Opdatering, kopieret - En bruger har lavet en opdatering af filen. En ny version blev kopieret til arbejdsmappen. + +Opdatér, indflet - En bruger har lavet en opdatering af en fil. Ændringerne i lagerets version af filen indflettedes i hans arbejdskopi. + +Opdatér, konflikt - En bruger har lavet en opdatering af en fil, og en konflikt med hans egne ændringer blev opdaget. + +Indsend, ændret - En bruger indsendte en ændret fil. + +Indsend, tilføjet - En bruger tilføjede en fil og indsendte den. + +Indsend, fjern - En bruger fjernede en fil og indsendte ændringen.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s historikdialog +Et øjebliksbillede af &cervisia;s historikdialog - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s historikdialog + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s historikdialog
-Du kan sortere listen efter andre betingelser ved at klikke på de respektive søjleoverskrifter. For at sortere de historikindgange som du er interesseret i, er der forskellige filtreringsmuligheder som aktiveres med afkrydsningsfelter: +Du kan sortere listen efter andre betingelser ved at klikke på de respektive søjleoverskrifter. For at sortere de historikindgange som du er interesseret i, er der forskellige filtreringsmuligheder som aktiveres med afkrydsningsfelter: -Vis indsendingsbegivenheder - viser indsendinger -Vis udcheckningsbegivenheder - viser udcheckninger -Vis mærkebegivenheder - viser mærkninger -Vis øvrige begivenheder - viser begivenheder som ikke indgår i ovenstående -Kun bruger - viser kun begivenheder som er forårsaget af en bestemt bruger -Kun filnavne som matcher - filtrerer filnavne med et regulært udtryk -Kun mapper som matcher - filtrerer mappenavne med et regulært udtryk +Vis indsendingsbegivenheder - viser indsendinger +Vis udcheckningsbegivenheder - viser udcheckninger +Vis mærkebegivenheder - viser mærkninger +Vis øvrige begivenheder - viser begivenheder som ikke indgår i ovenstående +Kun bruger - viser kun begivenheder som er forårsaget af en bestemt bruger +Kun filnavne som matcher - filtrerer filnavne med et regulært udtryk +Kun mapper som matcher - filtrerer mappenavne med et regulært udtryk -Særlige tegn som genkendes af matchning med regulære udtryk er: +Særlige tegn som genkendes af matchning med regulære udtryk er: -x* matcher et vilkårligt antal forekomster af tegnet x. - -x+ matcher en eller flere forekomster af tegnet x. - -x? matcher nul eller en forekomst af tegnet x. - -^ matcher begyndelsen af strengen. - -$ matcher slutningen af strengen. - -[a-cx-z] matcher et sæt tegn, ⪚ her sættet som består af a,b,c,x,y,z. +x* matcher et vilkårligt antal forekomster af tegnet x. + +x+ matcher en eller flere forekomster af tegnet x. + +x? matcher nul eller en forekomst af tegnet x. + +^ matcher begyndelsen af strengen. + +$ matcher slutningen af strengen. + +[a-cx-z] matcher et sæt tegn, ⪚ her sættet som består af a,b,c,x,y,z. @@ -2052,477 +839,164 @@ -Avanceret brug +Avanceret brug -Opdatering til mærke, gren eller dato +Opdatering til mærke, gren eller dato -Et moduls grene er parallelle udgaver af modulet. Et eksempel på brugen af denne funktion fra det virkelige liv, er udgivelsen af et softwareprojekt. Efter en større udgivelse er der fejl i koden der skal rettes, samtidig vil folk føje nye funktioner til programmet. Det er svært at gøre begge dele på samme tid fordi nye funktioner normalt medfører nye fejl, hvilket gør det svært at finde de gamle. For at løse dette dilemma lader &CVS; dig oprette en parallel udgave som kaldes den "stabile udgivelsesgren" hvor man kun kan tilføje fejlrettelser. På den måde er hovedgrenen (HEAD) stadig åben for tilføjelse af nye funktioner. +Et moduls grene er parallelle udgaver af modulet. Et eksempel på brugen af denne funktion fra det virkelige liv, er udgivelsen af et softwareprojekt. Efter en større udgivelse er der fejl i koden der skal rettes, samtidig vil folk føje nye funktioner til programmet. Det er svært at gøre begge dele på samme tid fordi nye funktioner normalt medfører nye fejl, hvilket gør det svært at finde de gamle. For at løse dette dilemma lader &CVS; dig oprette en parallel udgave som kaldes den "stabile udgivelsesgren" hvor man kun kan tilføje fejlrettelser. På den måde er hovedgrenen (HEAD) stadig åben for tilføjelse af nye funktioner. -Mærker bruges til at markere en version af projektet. &CVS; markerer en version af hver fil med mærket, sådan at når du tjekker ud eller opdaterer til et bestemt mærke, vil du altid få de samme filversioner. Derfor, i modsætning til grene, er mærker ikke dynamiske. Du kan ikke udvikle på en mærke. Mærker er til stor nytte til at markere udgivelser, store ændringer i koden &etc;. +Mærker bruges til at markere en version af projektet. &CVS; markerer en version af hver fil med mærket, sådan at når du tjekker ud eller opdaterer til et bestemt mærke, vil du altid få de samme filversioner. Derfor, i modsætning til grene, er mærker ikke dynamiske. Du kan ikke udvikle på en mærke. Mærker er til stor nytte til at markere udgivelser, store ændringer i koden &etc;. -Når du udvikler eller følger en udvikling af et softwareprojekt, arbejder du ikke nødvendigvis i hovedgrenen hele tiden. Efter en udgivelse vil du måske blive i den udgivede gren et stykke tid for at nyde at den er relativt stabil, for at rette fejl, oversætte &etc;. For at gøre alt dette, skal du opdatere til den udgivede gren. Alle dine filer bliver opdateret til den seneste version af filerne i den gren. Efter en opdatering bliver også alle dine nye bidrag lagt op til denne nye gren. +Når du udvikler eller følger en udvikling af et softwareprojekt, arbejder du ikke nødvendigvis i hovedgrenen hele tiden. Efter en udgivelse vil du måske blive i den udgivede gren et stykke tid for at nyde at den er relativt stabil, for at rette fejl, oversætte &etc;. For at gøre alt dette, skal du opdatere til den udgivede gren. Alle dine filer bliver opdateret til den seneste version af filerne i den gren. Efter en opdatering bliver også alle dine nye bidrag lagt op til denne nye gren. -Desuden, vil du følge en programfejl der var rapporteret mod en tidligere markered udgivelse, tilbyder &CVS; muligheden for at hente softwren som den var da den blev udgivet, ved at opdatere til netop det mærke. Derudover, hvis du vil hente en tidligere version af dit projekt, kan du opdatere din arbejdskopi til en specifik dato. Det kan være nyttigt hvis en fejl blev introduceret i projektet mellerm to udgivelser og du har en idé om hvornår det var. Når du opdaterer til en dato eller et mærke, bliver dine filversioner de samme som versionerne til den specifikke dato eller med det bestemte mærke. +Desuden, vil du følge en programfejl der var rapporteret mod en tidligere markered udgivelse, tilbyder &CVS; muligheden for at hente softwren som den var da den blev udgivet, ved at opdatere til netop det mærke. Derudover, hvis du vil hente en tidligere version af dit projekt, kan du opdatere din arbejdskopi til en specifik dato. Det kan være nyttigt hvis en fejl blev introduceret i projektet mellerm to udgivelser og du har en idé om hvornår det var. Når du opdaterer til en dato eller et mærke, bliver dine filversioner de samme som versionerne til den specifikke dato eller med det bestemte mærke. -Før du opdaterer til en bestemt gren eller et mærke, skal du sikre dig du har sendt alle dine ændringer ind. Hvis du ikke er klar til at indsende ændringerne, men ikke vil kassere dem, skal du ikke opdatere til den nye gren, da du kan så risikere at de går tabt. Alternativt kan du lave en ny udtjekning så du kan arbejde på de to versioner parallelt. +Før du opdaterer til en bestemt gren eller et mærke, skal du sikre dig du har sendt alle dine ændringer ind. Hvis du ikke er klar til at indsende ændringerne, men ikke vil kassere dem, skal du ikke opdatere til den nye gren, da du kan så risikere at de går tabt. Alternativt kan du lave en ny udtjekning så du kan arbejde på de to versioner parallelt.
-Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog for at opdatere til et mærke +Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog for at opdatere til et mærke - -Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog for at opdatere til et mærke + +Et øjebliksbillede af &cervisia;s dialog for at opdatere til et mærke
-Opdatér til gren -Vælg dette tilvalg for at opdatere til en gren. Indtast navnet på grenen i drop ned-tæekstfeltet (eller tryk på Hent liste-knappen for at hente listen af grene fra &CVS;-serveren og vælg den du vil hente. - - - -Opdatér til mærke -Vælg dette tilvalg for at opdatere til et mærke. Indtast navnet på mærket i drop ned-tekstfeltet (eller tryk på Hent liste-knappen for at hente listen af mærker fra &CVS;-serveren og vælg den du vil bruge i drop ned-listen. - - - -Opdatér til dato -Vælg denne indstilling for at opdatere til en dato. I feltet herunder kan du indtaste en lang række datoformater. Et muligt format er åååå-mm-dd hvor åååå er året, mm er måneden (numerisk) og dd er dagen. En anden mulighed er nogle engelske ord, såsom "yesterday" (i går) eller "2 weeks ago" (for to uger siden). +Opdatér til gren +Vælg dette tilvalg for at opdatere til en gren. Indtast navnet på grenen i drop ned-tæekstfeltet (eller tryk på Hent liste-knappen for at hente listen af grene fra &CVS;-serveren og vælg den du vil hente. + + + +Opdatér til mærke +Vælg dette tilvalg for at opdatere til et mærke. Indtast navnet på mærket i drop ned-tekstfeltet (eller tryk på Hent liste-knappen for at hente listen af mærker fra &CVS;-serveren og vælg den du vil bruge i drop ned-listen. + + + +Opdatér til dato +Vælg denne indstilling for at opdatere til en dato. I feltet herunder kan du indtaste en lang række datoformater. Et muligt format er åååå-mm-dd hvor åååå er året, mm er måneden (numerisk) og dd er dagen. En anden mulighed er nogle engelske ord, såsom "yesterday" (i går) eller "2 weeks ago" (for to uger siden). -Begge ovenstående valgmuligheder gør mærket eller datoen 'klæbrig', &ie; du kan ikke tilføje yderligere ændringer for disse filer (hvis ikke mærket er et grenmærke). For at komme tilbage til stammen, også kendt som grenen med navnet HEAD (hovedversionen), bruges menupunktet Avanceret Opdatér til hovedversion (HEAD). - -Kommandoen der køres for at opdatere til en gren eller et mærke er: cvs update -r mærke +Begge ovenstående valgmuligheder gør mærket eller datoen 'klæbrig', &ie; du kan ikke tilføje yderligere ændringer for disse filer (hvis ikke mærket er et grenmærke). For at komme tilbage til stammen, også kendt som grenen med navnet HEAD (hovedversionen), bruges menupunktet Avanceret Opdatér til hovedversion (HEAD). + +Kommandoen der køres for at opdatere til en gren eller et mærke er: cvs update -r mærke -Kommandoen der køres for at opdatere til en dato er: cvs update -D dato +Kommandoen der køres for at opdatere til en dato er: cvs update -D dato -Kommandoen der køres for at opdatere til hovedversionen (HEAD) er: cvs update +Kommandoen der køres for at opdatere til hovedversionen (HEAD) er: cvs update -Mærkning og forgrening - -Her beskriver vi kun de tekniske aspekter af mærkning og grene. Hvis du kun er en bruger, og ikke administrerer lageret, kommer du nok ikke i kontakt med problemet. Hvis du i stedet selv administrerer lageret, bør du først læse om de ikke-tekniske problemer som følger med grene, for at få et indtryk af hvor stort tidsspilde og fejlbehæftelse det kan give anledning til at håndtere flere grene i et projekt. Appendiks indeholder nogle referencedokumenter om dette emne. - -Enkel mærkning er noget som man ofte gør når en ny udgave udgives, så man når som helst let kan komme tilbage til projektets status på dette tidspunkt. Mærker gives ofte et navn som består af projektets navn og versionsnummeret. &cervisia; 1.0 findes for eksempel tilgængeligt med mærket CERVISIA_1_0. &cervisia; følger reglerne i &CVS; om hvad der er et gyldigt mærkenavn. Det skal begynde med er bogstav, og må indeholde bogstaver, cifre, bindestreger og understregningstegn. - -Normalt vil man mærke et helt projekt (selv om &CVS; naturligvis tillader dig at mærke en delmængde). For at kunne gøre dette, markeres topniveaumappen i visningen og vælg Avanceret Mærke/gren vælges. Skriv nu mærkets navn, tryk på returtasten, og du er klar. - -At oprette en gren er ikke særligt meget sværere: Markér feltet Opret gren med dette mærke i mærkningsdialogen. Du kan også fjerne et eksisterende mærke: Vælg Avanceret Slet mærke i hovedmenuen. - -En anden del af håndteringen af grene, er indfletning af ændringer fra en gren til den nuværende gren. Hvis du skal gøre dette, vælges Avanceret Flet.... Dialogen som vises har to valgmuligheder: - -I det første tilfælde kan du sammensætte alle ændringer som er lavet i en gren med den nuværende gren. I dette tilfælde, markeres feltet Indflet fra gren og udfyld grenen som du vil indflette fra. &cervisia; kører så kommandoen +Mærkning og forgrening + +Her beskriver vi kun de tekniske aspekter af mærkning og grene. Hvis du kun er en bruger, og ikke administrerer lageret, kommer du nok ikke i kontakt med problemet. Hvis du i stedet selv administrerer lageret, bør du først læse om de ikke-tekniske problemer som følger med grene, for at få et indtryk af hvor stort tidsspilde og fejlbehæftelse det kan give anledning til at håndtere flere grene i et projekt. Appendiks indeholder nogle referencedokumenter om dette emne. + +Enkel mærkning er noget som man ofte gør når en ny udgave udgives, så man når som helst let kan komme tilbage til projektets status på dette tidspunkt. Mærker gives ofte et navn som består af projektets navn og versionsnummeret. &cervisia; 1.0 findes for eksempel tilgængeligt med mærket CERVISIA_1_0. &cervisia; følger reglerne i &CVS; om hvad der er et gyldigt mærkenavn. Det skal begynde med er bogstav, og må indeholde bogstaver, cifre, bindestreger og understregningstegn. + +Normalt vil man mærke et helt projekt (selv om &CVS; naturligvis tillader dig at mærke en delmængde). For at kunne gøre dette, markeres topniveaumappen i visningen og vælg Avanceret Mærke/gren vælges. Skriv nu mærkets navn, tryk på returtasten, og du er klar. + +At oprette en gren er ikke særligt meget sværere: Markér feltet Opret gren med dette mærke i mærkningsdialogen. Du kan også fjerne et eksisterende mærke: Vælg Avanceret Slet mærke i hovedmenuen. + +En anden del af håndteringen af grene, er indfletning af ændringer fra en gren til den nuværende gren. Hvis du skal gøre dette, vælges Avanceret Flet.... Dialogen som vises har to valgmuligheder: + +I det første tilfælde kan du sammensætte alle ændringer som er lavet i en gren med den nuværende gren. I dette tilfælde, markeres feltet Indflet fra gren og udfyld grenen som du vil indflette fra. &cervisia; kører så kommandoen -cvs update grenmærke +cvs update grenmærke -Den anden mulighed er at du kun vil indflette ændringer som er lavet mellem to mærker på en gren. Dette indtræffer oftest hvis du indfletter fra samme gren til stammen flere gange. I dette tilfælde, markeres feltet Indflet ændringer og de to relevante mærker indskrives (i rigtig rækkefølge). Dette giver anledning til kommandoen +Den anden mulighed er at du kun vil indflette ændringer som er lavet mellem to mærker på en gren. Dette indtræffer oftest hvis du indfletter fra samme gren til stammen flere gange. I dette tilfælde, markeres feltet Indflet ændringer og de to relevante mærker indskrives (i rigtig rækkefølge). Dette giver anledning til kommandoen -cvs update grenmærke1 grenmærke2 +cvs update grenmærke1 grenmærke2 -Brug overvågning - -Overvågning er det sædvanlige navn for &CVS;-funktionen at sende meddelelser til brugere af lageret, så snart en fil er ændret eller en udvikler er begyndt at redigere en fil. Brug af overvågning kræver at filen $CVSROOT/CVSROOT/notify er indstillet rigtigt. Dette beskrives ikke her. Hvis du behøver mere information om hvordan indstillinger foregår fra en administrators synvinkel, så læs en af bøgerne som er på listen i appendikset. - -&cervisia;'s hovedunderstøttelse for overvågning er seks menupunkter. - -For at tilføje overvågning af en eller flere filer, bruges Avanceret Tilføj overvågning.... I dialogen som kommer frem kan du vælge at få en meddelelse for alle slags begivenheder som &CVS; understøtter. Hvis du for eksempel kun vil have at vide hvornår en fil er indsendt, markeres felterne Kun og Indsendelse. Hvis du vil vise om alle begivenheder som gælder de markerede filer, markeres feltet Alle. Kommandolinjen som bruges når du bekræfter dialogen er +Brug overvågning + +Overvågning er det sædvanlige navn for &CVS;-funktionen at sende meddelelser til brugere af lageret, så snart en fil er ændret eller en udvikler er begyndt at redigere en fil. Brug af overvågning kræver at filen $CVSROOT/CVSROOT/notify er indstillet rigtigt. Dette beskrives ikke her. Hvis du behøver mere information om hvordan indstillinger foregår fra en administrators synvinkel, så læs en af bøgerne som er på listen i appendikset. + +&cervisia;'s hovedunderstøttelse for overvågning er seks menupunkter. + +For at tilføje overvågning af en eller flere filer, bruges Avanceret Tilføj overvågning.... I dialogen som kommer frem kan du vælge at få en meddelelse for alle slags begivenheder som &CVS; understøtter. Hvis du for eksempel kun vil have at vide hvornår en fil er indsendt, markeres felterne Kun og Indsendelse. Hvis du vil vise om alle begivenheder som gælder de markerede filer, markeres feltet Alle. Kommandolinjen som bruges når du bekræfter dialogen er -cvs watch add -a commit filnavne +cvs watch add -a commit filnavne -eller med et lignende flag, afhængig af begivenhederne som du vælger at overvåge. +eller med et lignende flag, afhængig af begivenhederne som du vælger at overvåge. -Hvis du ikke længere er interesseret i visse filer, kan du fjerne overvågningen af dem. For at opnå dette, bruges Avanceret Fjern overvågning.... Samme valgmulighed som fandtes i formularen du udfyldte da overvågningen blev tilføjet indgår i dialogen som vises. Når du bekræfter dialogen, kører &cervisia; kommandoen +Hvis du ikke længere er interesseret i visse filer, kan du fjerne overvågningen af dem. For at opnå dette, bruges Avanceret Fjern overvågning.... Samme valgmulighed som fandtes i formularen du udfyldte da overvågningen blev tilføjet indgår i dialogen som vises. Når du bekræfter dialogen, kører &cervisia; kommandoen -cvs watch remove filnavne +cvs watch remove filnavne -muligvis med flaget for de valgte begivenheder. +muligvis med flaget for de valgte begivenheder. -Til sidst kan du få en liste over hvem der overvåger nogle filer. Vælg Avanceret Vis overvågning. Aktivering af dette menupunkt giver anledning til kommandoen +Til sidst kan du få en liste over hvem der overvåger nogle filer. Vælg Avanceret Vis overvågning. Aktivering af dette menupunkt giver anledning til kommandoen -cvs watchers filnavne +cvs watchers filnavne -I &CVS;s normale brugsscenario, så arbejder hver udvikler for sig i en egen arbejdsmappe. Når en fil skal ændres, åbnes den kun i editoren og redigeres. Ingen anden kender til ændringerne, før end filen indsendes. +I &CVS;s normale brugsscenario, så arbejder hver udvikler for sig i en egen arbejdsmappe. Når en fil skal ændres, åbnes den kun i editoren og redigeres. Ingen anden kender til ændringerne, før end filen indsendes. -For visse udviklingsgrupper, er dette ikke den foretrukne samarbejdsmodel. De vil have at vide om nogen arbejder med en fil så snart arbejdet startes. Dette kan opnås med nogle yderligere &CVS;-kommandoer. Inden du begynder at redigere en fil, markeres den i &cervisia;s hovedvindue, og AvanceretRedigér filer vælges. Dette kører kommandoen +For visse udviklingsgrupper, er dette ikke den foretrukne samarbejdsmodel. De vil have at vide om nogen arbejder med en fil så snart arbejdet startes. Dette kan opnås med nogle yderligere &CVS;-kommandoer. Inden du begynder at redigere en fil, markeres den i &cervisia;s hovedvindue, og AvanceretRedigér filer vælges. Dette kører kommandoen -cvs edit filnavne +cvs edit filnavne -Så sendes en meddelelse til alle som har indstillet redigeringsovervågning for filen. Du registreres også som editor af filen. Man kan få en liste over alle som alle editorer for vis fil ved at bruge AvanceretVis redigering. Dette svarer til at skrive følgende på kommandolinjen +Så sendes en meddelelse til alle som har indstillet redigeringsovervågning for filen. Du registreres også som editor af filen. Man kan få en liste over alle som alle editorer for vis fil ved at bruge AvanceretVis redigering. Dette svarer til at skrive følgende på kommandolinjen -cvs editors filnavne +cvs editors filnavne -En redigeringssession afsluttes automatisk når du indsender filen som er ændret. I det øjeblik sendes en unedit-meddelelse til alle som har registreret tilsvarende overvågning af filen. En gang imellem vil du naturligvis ikke indsende filen, men afbryde redigeringssessionen og gå tilbage til foregående version af filen. Dette gøres ved at bruge AvanceretSlut redigering af filer. Bemærk at &cervisia; ikke beder om bekræftelse. Det betyder at alt arbejde gjort siden du brugte AvanceretRedigér filer går tabt. Mere nøjagtigt, så bruger &cervisia; kommandolinjen. +En redigeringssession afsluttes automatisk når du indsender filen som er ændret. I det øjeblik sendes en unedit-meddelelse til alle som har registreret tilsvarende overvågning af filen. En gang imellem vil du naturligvis ikke indsende filen, men afbryde redigeringssessionen og gå tilbage til foregående version af filen. Dette gøres ved at bruge AvanceretSlut redigering af filer. Bemærk at &cervisia; ikke beder om bekræftelse. Det betyder at alt arbejde gjort siden du brugte AvanceretRedigér filer går tabt. Mere nøjagtigt, så bruger &cervisia; kommandolinjen. -echo y | cvs unedit filnavne +echo y | cvs unedit filnavne -Hidtil har vi kun diskuteret tilfældet når begyndelse og slut på redigering bruges frivilligt af udviklerne. Desuden understøtter &CVS; en model som kræver anvendelse af disse kommandoer. Kommandoen som bruges for at skifte til denne model er cvs watch on, som ikke forklares yderligere, eftersom den oftest bruges af lagerets administrator. Det vigtige, ud fra udviklernes synvinkel, er dog at når projektet kræver redigeringer, så checkes arbejdskopier ud skrivebeskyttede. Det betyder at du ikke normalt kan redigere en fil (hvis du ikke anvender trick såsom chmod). Filen bliver kun skrivbar når du bruger Avanceret Redigér filer. Den bliver skrivebeskyttet igen, når du indsender den eller bruger AvanceretAfredigér filer. - -&cervisia;s editorgrænseflade hjælper dig også med projekter som bruger overvågning på en anden måde. Hvis du kun starter en editor med en skrivebeskyttet fil, ved at dobbeltklikke på den eller ved at bruge FilRedigér. så kan du ikke gemme dine ændringer senere. Dette har naturligvis en grund: Så snart du vil ændre en fil, skal du køre kommandoen cvs edit inden, så de som overvåger filen får en meddelelse om at du arbejder med den. - -I et sådant tilfælde er det tilrådeligt at markere tilvalget Opsætning Redigér (cvs edit) automatisk om nødvendigt. Så snart du redigerer en fil ved at dobbeltklikke på den, så kører &cervisia; kommandoen cvs edit inden editoren virkelig startes. Derefter kan du redigere filen som almindeligt. Når du har afsluttet arbejdet, indsendes filerne. Derefter er de indsendte filer igen skrivebeskyttede. +Hidtil har vi kun diskuteret tilfældet når begyndelse og slut på redigering bruges frivilligt af udviklerne. Desuden understøtter &CVS; en model som kræver anvendelse af disse kommandoer. Kommandoen som bruges for at skifte til denne model er cvs watch on, som ikke forklares yderligere, eftersom den oftest bruges af lagerets administrator. Det vigtige, ud fra udviklernes synvinkel, er dog at når projektet kræver redigeringer, så checkes arbejdskopier ud skrivebeskyttede. Det betyder at du ikke normalt kan redigere en fil (hvis du ikke anvender trick såsom chmod). Filen bliver kun skrivbar når du bruger Avanceret Redigér filer. Den bliver skrivebeskyttet igen, når du indsender den eller bruger AvanceretAfredigér filer. + +&cervisia;s editorgrænseflade hjælper dig også med projekter som bruger overvågning på en anden måde. Hvis du kun starter en editor med en skrivebeskyttet fil, ved at dobbeltklikke på den eller ved at bruge FilRedigér. så kan du ikke gemme dine ændringer senere. Dette har naturligvis en grund: Så snart du vil ændre en fil, skal du køre kommandoen cvs edit inden, så de som overvåger filen får en meddelelse om at du arbejder med den. + +I et sådant tilfælde er det tilrådeligt at markere tilvalget Opsætning Redigér (cvs edit) automatisk om nødvendigt. Så snart du redigerer en fil ved at dobbeltklikke på den, så kører &cervisia; kommandoen cvs edit inden editoren virkelig startes. Derefter kan du redigere filen som almindeligt. Når du har afsluttet arbejdet, indsendes filerne. Derefter er de indsendte filer igen skrivebeskyttede. -Låsning - -Udviklingsmodellen som oftest bruges med &CVS; kaldes udcheckning uden reservation. Hver udvikler har sin egen arbejdsmappe, hvor filer kan redigeres vilkårligt. Hvis overvågningsfunktioner bruges, såsom cvs edit, kan flere udviklere arbejde med filer synkront. Ændringer som laves af en anden udvikler, flettes ind i den lokale arbejdsmappe når en opdatering gøres. - -Andre revisionskontrolsystemer, såsom RCS og SourceSafe anvender en anden model. Når en udvikler vil redigere en fil, skal den låses. Kun én udvikler af gangen kan have en fil låst. Når redigeringen er færdig, slippes låsen fri. På den ene side kan konflikter aldrig indtræffe med denne model. På den anden side kan to udviklere aldrig arbejde med samme fil samtidigt, også selvom deres ændringer ikke påvirker hinanden. Dette kan være en flaskehals. Vi vil ikke diskutere organisatoriske fordele ved de to metoder. Vi nævner dog, at selvom &CVS; har en vis understøttelse for låsning, er det ikke måden at arbejde med &CVS; som er at foretrække. Du bør ikke bruge disse funktioner, hvis du ikke er sikker på at projektlederen tillader dem. - -Med &cervisia; låser du filer på følgende måde: Markér de ønskede filer i hovedvinduet. Vælg derefter Avanceret Lås filer. Dette kører kommandoen +Låsning + +Udviklingsmodellen som oftest bruges med &CVS; kaldes udcheckning uden reservation. Hver udvikler har sin egen arbejdsmappe, hvor filer kan redigeres vilkårligt. Hvis overvågningsfunktioner bruges, såsom cvs edit, kan flere udviklere arbejde med filer synkront. Ændringer som laves af en anden udvikler, flettes ind i den lokale arbejdsmappe når en opdatering gøres. + +Andre revisionskontrolsystemer, såsom RCS og SourceSafe anvender en anden model. Når en udvikler vil redigere en fil, skal den låses. Kun én udvikler af gangen kan have en fil låst. Når redigeringen er færdig, slippes låsen fri. På den ene side kan konflikter aldrig indtræffe med denne model. På den anden side kan to udviklere aldrig arbejde med samme fil samtidigt, også selvom deres ændringer ikke påvirker hinanden. Dette kan være en flaskehals. Vi vil ikke diskutere organisatoriske fordele ved de to metoder. Vi nævner dog, at selvom &CVS; har en vis understøttelse for låsning, er det ikke måden at arbejde med &CVS; som er at foretrække. Du bør ikke bruge disse funktioner, hvis du ikke er sikker på at projektlederen tillader dem. + +Med &cervisia; låser du filer på følgende måde: Markér de ønskede filer i hovedvinduet. Vælg derefter Avanceret Lås filer. Dette kører kommandoen -cvs admin -l filnavne +cvs admin -l filnavne -Den modsatte virkning opnås ved at bruge AvanceretLås op for filer. Dette kører kommandoen +Den modsatte virkning opnås ved at bruge AvanceretLås op for filer. Dette kører kommandoen -cvs admin -u filnavne +cvs admin -u filnavne @@ -2531,57 +1005,24 @@ -Indstil &cervisia; +Indstil &cervisia; -&cervisia; kan indstilles på forskellige måder efter dine behov og hvad du foretrækker. Visse tilvalg som du måske vil ændre regelmæssigt er direkte tilgængelige i menuen Opsætning. Andre er samlede i en fælles dialog som er tilgængelig via Tilvalg Indstil.... +&cervisia; kan indstilles på forskellige måder efter dine behov og hvad du foretrækker. Visse tilvalg som du måske vil ændre regelmæssigt er direkte tilgængelige i menuen Opsætning. Andre er samlede i en fælles dialog som er tilgængelig via Tilvalg Indstil.... -Generelt +Generelt -Brugernavn til redigering af ændringslog -Så snart du bruger menupunktet FilIndsæt indgang i ændringsloggen..., laves der en ny indgang i ændringsloggen med den aktuelle dato og dit brugernavn. Normalt anses det for at være god skik at indsætte hele dit navn og din e-mail-adresse i hver indgang i ændringsloggen. &cervisia; tilføjer automatisk det fulde navn og e-mail-adressen indtastet her, til ændringslogger. +Brugernavn til redigering af ændringslog +Så snart du bruger menupunktet FilIndsæt indgang i ændringsloggen..., laves der en ny indgang i ændringsloggen med den aktuelle dato og dit brugernavn. Normalt anses det for at være god skik at indsætte hele dit navn og din e-mail-adresse i hver indgang i ændringsloggen. &cervisia; tilføjer automatisk det fulde navn og e-mail-adressen indtastet her, til ændringslogger. -Sti til kørbar eller 'cvs': -Her kan du indstille navnet (eller søgestien) for cvs-kommandolinjeklienten. Normalt bruges den kørbare &CVS;fil som findes i din $PATH af &cervisia;. +Sti til kørbar eller 'cvs': +Her kan du indstille navnet (eller søgestien) for cvs-kommandolinjeklienten. Normalt bruges den kørbare &CVS;fil som findes i din $PATH af &cervisia;. @@ -2589,81 +1030,28 @@ -Diff-viser +Diff-viser -Antal sammenhængslinjer i diff-dialogen -&cervisia; bruger flaget til diff i diffdialogen. Dette lader diff vise et begrænset antal linjer(sammenhængslinjer) omkring hver forskel. Her kan du angive parameteren for flaget . +Antal sammenhængslinjer i diff-dialogen +&cervisia; bruger flaget til diff i diffdialogen. Dette lader diff vise et begrænset antal linjer(sammenhængslinjer) omkring hver forskel. Her kan du angive parameteren for flaget . -Yderligere tilvalg for cvs diff: -Her kan du tilføje yderligere flag til diff. Et almindeligt eksempel er som lader diff ignorere ændringer i mellemrum. +Yderligere tilvalg for cvs diff: +Her kan du tilføje yderligere flag til diff. Et almindeligt eksempel er som lader diff ignorere ændringer i mellemrum. -Tabulatorbredden i diff-dialog: -I sammenligningsdialogen, ekspanderes tabulatortegn som findes i filen eller udskriften af diff-kommandoen til et fast antal mellemrum. Normalt erstattes hver tabulator med otte mellemrum, men du kan indstille en anden værdi. +Tabulatorbredden i diff-dialog: +I sammenligningsdialogen, ekspanderes tabulatortegn som findes i filen eller udskriften af diff-kommandoen til et fast antal mellemrum. Normalt erstattes hver tabulator med otte mellemrum, men du kan indstille en anden værdi. -Ydre diff-grænseflade -Når du bruger nogen af funktionerne som viser diff-dialogen, såsom VisForskel mod lageret..., starter &cervisia; sin interne diff-grænseflade. Hvis du foretrækker en anden, såsom Kompare, TkDiff eller xxdiff, indtaster du navnet og stien her. +Ydre diff-grænseflade +Når du bruger nogen af funktionerne som viser diff-dialogen, såsom VisForskel mod lageret..., starter &cervisia; sin interne diff-grænseflade. Hvis du foretrækker en anden, såsom Kompare, TkDiff eller xxdiff, indtaster du navnet og stien her. @@ -2671,43 +1059,18 @@ -Status +Status -Start automatisk Fil> Status kommandoen ved åbning af arbejdsmappe fra fjernlager. -Når du markerer dette, køres kommandoen FilStatus så snart du åbner en arbejdsmappe. Eftersom denne kommando kan tage en vis tid og desuden behøver en tilslutning til serveren for fjernlageret (som gør det uanvendeligt når du ikke har netforbindelse), kan du angive dette separat for lokale og fjernlagre. +Start automatisk Fil> Status kommandoen ved åbning af arbejdsmappe fra fjernlager. +Når du markerer dette, køres kommandoen FilStatus så snart du åbner en arbejdsmappe. Eftersom denne kommando kan tage en vis tid og desuden behøver en tilslutning til serveren for fjernlageret (som gør det uanvendeligt når du ikke har netforbindelse), kan du angive dette separat for lokale og fjernlagre. -Start automatisk Fil> Status kommandoen ved åbning af arbejdsmappe fra lokalt lager. -Når du vælger denne indstilling, udføres kommandoenFilStatus automatisk hver gang du åbner en arbejdsmappe. +Start automatisk Fil> Status kommandoen ved åbning af arbejdsmappe fra lokalt lager. +Når du vælger denne indstilling, udføres kommandoenFilStatus automatisk hver gang du åbner en arbejdsmappe. @@ -2715,62 +1078,23 @@ -Avanceret +Avanceret -Tidsgrænse inden en fremgangsdialog vises (ms.): -Næsten alle &CVS;-kommandoer der startes i en arbejdsmappe der hører sammen med et fjernlager, behøver en tilslutning til &CVS;-serveren. Dette påvirkes af forsinkelser i netværkstilslutningen eller høj belastning på serveren. Af denne grund, åbner &cervisia; en dialog som angiver at kommandoen stadigvæk kører, for kommandoer såsom VisForskel til lager... og lader dig afbryde det. Desuden bruges denne dialog til at vise fejlmeddelelser fra &CVS;. Eftersom dialoger kan være irriterende efter et stykke tid, vises den kun efter en tidsgrænse som normalt er 4 sekunder. Her kan du ændre denne værdi. +Tidsgrænse inden en fremgangsdialog vises (ms.): +Næsten alle &CVS;-kommandoer der startes i en arbejdsmappe der hører sammen med et fjernlager, behøver en tilslutning til &CVS;-serveren. Dette påvirkes af forsinkelser i netværkstilslutningen eller høj belastning på serveren. Af denne grund, åbner &cervisia; en dialog som angiver at kommandoen stadigvæk kører, for kommandoer såsom VisForskel til lager... og lader dig afbryde det. Desuden bruges denne dialog til at vise fejlmeddelelser fra &CVS;. Eftersom dialoger kan være irriterende efter et stykke tid, vises den kun efter en tidsgrænse som normalt er 4 sekunder. Her kan du ændre denne værdi. -Standard-komprimeringsniveau: -cvs-klienten komprimerer filer og programrettelser når de sendes via et netværk. Med kommandolinjeflaget , kan komprimeringsniveauet angives. Du kan indstille &cervisia; til at bruge dette, ved at indstille niveauet her. Værdien som indstilles her bruges kun som standardværdi. Desuden er der en indstilling for hvert lager i LagerLagre.... +Standard-komprimeringsniveau: +cvs-klienten komprimerer filer og programrettelser når de sendes via et netværk. Med kommandolinjeflaget , kan komprimeringsniveauet angives. Du kan indstille &cervisia; til at bruge dette, ved at indstille niveauet her. Værdien som indstilles her bruges kun som standardværdi. Desuden er der en indstilling for hvert lager i LagerLagre.... -Udnyt en kørende eller start en ny ssh-agent proces -Afkryds dette felt hvis du bruger ext (rsh) lagre-&ssh; ekstern skal til lager og ssh-agent til at håndtere dine nøgler. +Udnyt en kørende eller start en ny ssh-agent proces +Afkryds dette felt hvis du bruger ext (rsh) lagre-&ssh; ekstern skal til lager og ssh-agent til at håndtere dine nøgler. @@ -2779,90 +1103,33 @@ -Udseende +Udseende -Skrifttype i protokolvindue... -Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i protokolvinduet (det vindue der viser cvs-klientens uddata). +Skrifttype i protokolvindue... +Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i protokolvinduet (det vindue der viser cvs-klientens uddata). -Skrifttype for kommentarvisning... -Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i kommentarvisning. +Skrifttype for kommentarvisning... +Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i kommentarvisning. -Skrifttype for diff-visning... -Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i diff-dialoger. +Skrifttype for diff-visning... +Tryk på denne knap for at åbne Indstil skrifttype-dialogen og indstille skrifttypen der bruges i diff-dialoger. -Farver -Tryk på de farvede knapper for at åbne Indstil farve-dialogen og indstille farverne der bruges til Konflikt, Lokal ændring eller Ekstern ændring i hovedvinduet eller Diff ændring, Diff indsætning eller Diff sletning i &cervisia;s indbyggede diff-grænseflade. +Farver +Tryk på de farvede knapper for at åbne Indstil farve-dialogen og indstille farverne der bruges til Konflikt, Lokal ændring eller Ekstern ændring i hovedvinduet eller Diff ændring, Diff indsætning eller Diff sletning i &cervisia;s indbyggede diff-grænseflade. -Opdel hovedvinduet vandret -&cervisia;s hovedvindue opdeles normalt lodret i et vindue med filtræet og et med &CVS;-uddata nederst. Alternativt kan du arrangere dem vandret. +Opdel hovedvinduet vandret +&cervisia;s hovedvindue opdeles normalt lodret i et vindue med filtræet og et med &CVS;-uddata nederst. Alternativt kan du arrangere dem vandret. @@ -2872,121 +1139,44 @@ -Appendiks +Appendiks -Filer som ignoreres +Filer som ignoreres -&cervisia; viser ikke alle filer som virkelig findes i hovedtræet. Dette gøres på samme måde som cvs selv, og hjælper med at undgå rod som forårsages af uinteressante ting såsom objektfiler. &cervisia; forsøger at imitere cvs' egen opførsel så tæt som muligt, dvs. lister af filer som skal ignoreres hentes fra følgende kilder: +&cervisia; viser ikke alle filer som virkelig findes i hovedtræet. Dette gøres på samme måde som cvs selv, og hjælper med at undgå rod som forårsages af uinteressante ting såsom objektfiler. &cervisia; forsøger at imitere cvs' egen opførsel så tæt som muligt, dvs. lister af filer som skal ignoreres hentes fra følgende kilder: -En statisk liste med indgange, som omfatter ting som *.o og core. For detaljer, se &CVS;-dokumentationen. -Filen $HOME/.cvsignore. - -Miljøvariablen $CVSIGNORE. -Filen .cvsignore i de respektive mapper. +En statisk liste med indgange, som omfatter ting som *.o og core. For detaljer, se &CVS;-dokumentationen. +Filen $HOME/.cvsignore. + +Miljøvariablen $CVSIGNORE. +Filen .cvsignore i de respektive mapper. -cvs selv slår desuden indgange op i $CVSROOT/cvsignore, men dette er en fil på serveren, og &cervisia; skal kunne starte i nedkoblet tilstand. Hvis du arbejder med en gruppe som foretrækker at bruge en liste at ignorere på serveren, er det formodentlig en god idé at tage et kig på hvilke mønstre som er på listen der og tilføje dem i filen .cvsignore i din hjemmemappe. +cvs selv slår desuden indgange op i $CVSROOT/cvsignore, men dette er en fil på serveren, og &cervisia; skal kunne starte i nedkoblet tilstand. Hvis du arbejder med en gruppe som foretrækker at bruge en liste at ignorere på serveren, er det formodentlig en god idé at tage et kig på hvilke mønstre som er på listen der og tilføje dem i filen .cvsignore i din hjemmemappe. -Yderligere information og understøttelse +Yderligere information og understøttelse -&CVS; levereres med en komplet opsætning af dokumentation i form af info-sider, som er kendte som "Cederqvist"-dokumentet. Hvis den er rigtigt installeret, kan du bladre i den ved at skrive info:/cvs i hjælpecentralens stedlinje. Som et alternativ, kan du kun vælge HjælpCVS-Info i &cervisia;. En HTML-version af Cederqvist-dokumentet er tilgængeligt på internettet. - -Eftersom denne bog vedligeholdes sammen med &CVS;, er den normalt den bedst opdaterede referencedokumentation. Jeg anbefaler alligevel at overveje at bruge anden dokumentation for at lære sig hvordan man bruger &CVS;, særligt følgende: - -Karl Fogel har skrevet den udmærkede bog Open Source Development with CVS. Cirka halvdelen af denne bog handler om udviklingsprocessen for programmel med åben kildekode. Den anden halvdel er en teknisk dokumentation af &CVS;. Heldigt nok er den tekniske del af bogen gjort frit tilgængelig ifølge GPL, så du kan hente en HTML-version af den. En liste med errata findes tilgængelig på ovennævnte hjemmeside. - -&CVS; spørgsmål diskuteres på en særlig e-mail-liste. - -Der er en Usenet-gruppe som hedder comp.software.config-mgmt, tilegnet konfigurationshåndtering i almindelighed. &CVS; er kun en marginel del af emnet for denne gruppe, men den kan alligevel være interessant eftersom den diskuterer fordele ved forskellige versionshåndteringssystemer i forhold til &CVS;. - -Sidst men ikke mindst, er der en (lidet brugt) &cervisia; e-mail-liste. +&CVS; levereres med en komplet opsætning af dokumentation i form af info-sider, som er kendte som "Cederqvist"-dokumentet. Hvis den er rigtigt installeret, kan du bladre i den ved at skrive info:/cvs i hjælpecentralens stedlinje. Som et alternativ, kan du kun vælge HjælpCVS-Info i &cervisia;. En HTML-version af Cederqvist-dokumentet er tilgængeligt på internettet. + +Eftersom denne bog vedligeholdes sammen med &CVS;, er den normalt den bedst opdaterede referencedokumentation. Jeg anbefaler alligevel at overveje at bruge anden dokumentation for at lære sig hvordan man bruger &CVS;, særligt følgende: + +Karl Fogel har skrevet den udmærkede bog Open Source Development with CVS. Cirka halvdelen af denne bog handler om udviklingsprocessen for programmel med åben kildekode. Den anden halvdel er en teknisk dokumentation af &CVS;. Heldigt nok er den tekniske del af bogen gjort frit tilgængelig ifølge GPL, så du kan hente en HTML-version af den. En liste med errata findes tilgængelig på ovennævnte hjemmeside. + +&CVS; spørgsmål diskuteres på en særlig e-mail-liste. + +Der er en Usenet-gruppe som hedder comp.software.config-mgmt, tilegnet konfigurationshåndtering i almindelighed. &CVS; er kun en marginel del af emnet for denne gruppe, men den kan alligevel være interessant eftersom den diskuterer fordele ved forskellige versionshåndteringssystemer i forhold til &CVS;. + +Sidst men ikke mindst, er der en (lidet brugt) &cervisia; e-mail-liste. @@ -2994,252 +1184,80 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Filmenuen +Filmenuen -FilÅbn arbejdsmappe... -Åbner en arbejdsmappe i hovedvinduet. Se . - - - -FilNylige arbejdsmapper... -Åbner en af arbejdsmapperne som blev brugt for nylig. - - - -FilIndsæt indgang i ændringsloggen... -Åbner editoren for ændringslog, forberedt sådan at du kan tilføje en ny indgang med dagens dato.Se . - - - -&Ctrl;U FilOpdatér -Kører 'cvs update' på markerede filer og ændrer status og versionsnummer i listen ifølge resultatet. Se . - - - -F5 FilStatus -Kør 'cvs -n update' på markerede filer og ændrer status og versionsnummer i listen ifølge resultatet. Se . - - - -FilRedigér -Åbner den markerede filen i standardeditor der passer til filtypen. - - - -FilLøs konflikter... -Åbner en dialog for den markerede filen som lader dig løse konflikter fra en indfletning i den. Se . - - - -# FilIndsend... -Lader dig indsende de markerede filer. Se . - - - -+ FilTilføj til lager... -Lader dig tilføje de markerede filer til lageret. Se . - - - -FilTilføj binær fil... -Lader dig tilføje de markerede filerne til lageret som binære filer (cvs add). Se . - - - -- FilFjern fra lager... -Lader dig fjerne de markerede filerne fra lageret. Se . +FilÅbn arbejdsmappe... +Åbner en arbejdsmappe i hovedvinduet. Se . + + + +FilNylige arbejdsmapper... +Åbner en af arbejdsmapperne som blev brugt for nylig. + + + +FilIndsæt indgang i ændringsloggen... +Åbner editoren for ændringslog, forberedt sådan at du kan tilføje en ny indgang med dagens dato.Se . + + + +&Ctrl;U FilOpdatér +Kører 'cvs update' på markerede filer og ændrer status og versionsnummer i listen ifølge resultatet. Se . + + + +F5 FilStatus +Kør 'cvs -n update' på markerede filer og ændrer status og versionsnummer i listen ifølge resultatet. Se . + + + +FilRedigér +Åbner den markerede filen i standardeditor der passer til filtypen. + + + +FilLøs konflikter... +Åbner en dialog for den markerede filen som lader dig løse konflikter fra en indfletning i den. Se . + + + +# FilIndsend... +Lader dig indsende de markerede filer. Se . + + + ++ FilTilføj til lager... +Lader dig tilføje de markerede filer til lageret. Se . + + + +FilTilføj binær fil... +Lader dig tilføje de markerede filerne til lageret som binære filer (cvs add). Se . + + + +- FilFjern fra lager... +Lader dig fjerne de markerede filerne fra lageret. Se . -FilVend tilbage -Kasserer alle lokale ændringer som du har lavet for de markerede filer og går tilbager til versionen i lageret (flaget til cvs update). - - - -&Ctrl;Q FilAfslut -Afslutter &cervisia;. +FilVend tilbage +Kasserer alle lokale ændringer som du har lavet for de markerede filer og går tilbager til versionen i lageret (flaget til cvs update). + + + +&Ctrl;Q FilAfslut +Afslutter &cervisia;. @@ -3249,258 +1267,81 @@ -Vis-menuen +Vis-menuen -Escape VisStop -Afbryder alle underprocesser som kører. - - - -&Ctrl;L VisGennemse log... -Viser logsøgeren med de markerede filversioner. Se . - - - -&Ctrl;A VisKommentarer... -Viser en kommentarvisning for den markerede fil, dvs. en visning hvor du kan se hvilken person som senest ændrede filen, for hver linje. Se . - - - -&Ctrl;D VisForskel mod lager (BASE)... -Viser forskellene mellem den markerede fil i arbejdsmappen og versionen som du senest opdaterede (basisversionen). Se . - - - -&Ctrl;D VisForskel mod lager (HEAD)... -Viser forskellene mellem den markerede fil i arbejdsmappen og versionen som du senest opdaterede (hovedversionen). Se . - - - - -VisSeneste ændring... -Viser forskellen mellem versionen for den markerede filen som du senest opdaterede (basisversionen) og en tidligere version. Se . - - - -VisHistorik... -Viser &CVS;-historikken som den rapporteres af serveren. Se . +Escape VisStop +Afbryder alle underprocesser som kører. + + + +&Ctrl;L VisGennemse log... +Viser logsøgeren med de markerede filversioner. Se . + + + +&Ctrl;A VisKommentarer... +Viser en kommentarvisning for den markerede fil, dvs. en visning hvor du kan se hvilken person som senest ændrede filen, for hver linje. Se . + + + +&Ctrl;D VisForskel mod lager (BASE)... +Viser forskellene mellem den markerede fil i arbejdsmappen og versionen som du senest opdaterede (basisversionen). Se . + + + +&Ctrl;D VisForskel mod lager (HEAD)... +Viser forskellene mellem den markerede fil i arbejdsmappen og versionen som du senest opdaterede (hovedversionen). Se . + + + + +VisSeneste ændring... +Viser forskellen mellem versionen for den markerede filen som du senest opdaterede (basisversionen) og en tidligere version. Se . + + + +VisHistorik... +Viser &CVS;-historikken som den rapporteres af serveren. Se . -VisSkjul alle filer -Bestemmer om kun foldere skal vises i hovedfiltræet. Se. - - - -VisSkjuld uændrede filer -Bestemmer om ukendte og opdaterede filer skjules i trævisningen. Se . - - - -VisSkjul fjernede filer -Bestemmer om fjernede filer er skjulte i trævisningen . - - - -VisSkjul ikke-CVS-filer -Bestemmer om filer der ikke er i CVS er skjulte i trævisningen. Se . - - - -VisSkjul tomme mapper -Bestemmer om mapper uden synlige indgange er skjult eller ej i trævisningen. Se . - - - -VisEkspandér filtræ -Åbner alle grene i filtræet så du kan se alle filer og alle mapper. Se . - - - -VisFold filtræ -Lukker alle grene i filtræet. Se . +VisSkjul alle filer +Bestemmer om kun foldere skal vises i hovedfiltræet. Se. + + + +VisSkjuld uændrede filer +Bestemmer om ukendte og opdaterede filer skjules i trævisningen. Se . + + + +VisSkjul fjernede filer +Bestemmer om fjernede filer er skjulte i trævisningen . + + + +VisSkjul ikke-CVS-filer +Bestemmer om filer der ikke er i CVS er skjulte i trævisningen. Se . + + + +VisSkjul tomme mapper +Bestemmer om mapper uden synlige indgange er skjult eller ej i trævisningen. Se . + + + +VisEkspandér filtræ +Åbner alle grene i filtræet så du kan se alle filer og alle mapper. Se . + + + +VisFold filtræ +Lukker alle grene i filtræet. Se . @@ -3510,224 +1351,77 @@ -Avanceret-menuen +Avanceret-menuen -AvanceretMærke/gren... -Tilføjer et mærke eller laver en gren for de markerede filer. Se . - - - -AvanceretFjern mærke... -Fjerner et givet mærke fra de markerede filer. Se . - - - -AvanceretOpdatér til mærke/dato... -Ændrer de markerede filer til et givet mærke eller en given dato, og gør mærket eller datoen klæbrig. Se . - - - -AvanceretOpdatér til hovedversion... -Ændrer de markerede filer til den respektive hovedversion (HEAD). Se . - - - -AvanceretFlet... -Fletter enten en given gren eller ændringerne mellem to forskellige mærker for de markerede filer. Se . - - - -AvanceretTilføj overvågning... -Tilføjer overvågning for et sæt begivenheder for de markerede filer. Se . - - -AvanceretFjern overvågning... -Fjerner overvågning for et sæt begivenheder fra de markerede filer. Se . - - - -AvanceretVis overvågere -Giver en liste af overvågere af de markerede filer. Se . - - - -AvanceretRedigér filer -Kør cvs edit for de markerede filer. Se . - - - -AvanceretSlut med at redigere filer -Kører cvs unedit for de markerede filer. Se . - - - -AvanceretVis redigering -Kør cvs editors for de markerede filer. Se . - - - -AvanceretLås filer -Låser de markerede filer. Se . - - - -AvanceretLås filer op -Låser de markerede filer op. Se . - - - -AvanceretLav rettelse mod lager... -Laver en rettelse ud fra ændringerne i din arbejdsmappe. Se . +AvanceretMærke/gren... +Tilføjer et mærke eller laver en gren for de markerede filer. Se . + + + +AvanceretFjern mærke... +Fjerner et givet mærke fra de markerede filer. Se . + + + +AvanceretOpdatér til mærke/dato... +Ændrer de markerede filer til et givet mærke eller en given dato, og gør mærket eller datoen klæbrig. Se . + + + +AvanceretOpdatér til hovedversion... +Ændrer de markerede filer til den respektive hovedversion (HEAD). Se . + + + +AvanceretFlet... +Fletter enten en given gren eller ændringerne mellem to forskellige mærker for de markerede filer. Se . + + + +AvanceretTilføj overvågning... +Tilføjer overvågning for et sæt begivenheder for de markerede filer. Se . + + +AvanceretFjern overvågning... +Fjerner overvågning for et sæt begivenheder fra de markerede filer. Se . + + + +AvanceretVis overvågere +Giver en liste af overvågere af de markerede filer. Se . + + + +AvanceretRedigér filer +Kør cvs edit for de markerede filer. Se . + + + +AvanceretSlut med at redigere filer +Kører cvs unedit for de markerede filer. Se . + + + +AvanceretVis redigering +Kør cvs editors for de markerede filer. Se . + + + +AvanceretLås filer +Låser de markerede filer. Se . + + + +AvanceretLås filer op +Låser de markerede filer op. Se . + + + +AvanceretLav rettelse mod lager... +Laver en rettelse ud fra ændringerne i din arbejdsmappe. Se . @@ -3737,69 +1431,28 @@ -Lager-menuen +Lager-menuen -LagerOpret... -Åbner en dialog som lader dig importere en pakke til lageret. Se . - - - -LagerTjek ud... -Åbner en dialog som lader dig tjekke et modul ud fra lageret. Se . - - - -LagerImportér... -Åbner en dialog som lader dig importere en pakke til lageret. Se . - - - -LagerLagre... -Indstiller en liste med lagre som du ofte bruger, og hvordan der er adgang til dem. Se . +LagerOpret... +Åbner en dialog som lader dig importere en pakke til lageret. Se . + + + +LagerTjek ud... +Åbner en dialog som lader dig tjekke et modul ud fra lageret. Se . + + + +LagerImportér... +Åbner en dialog som lader dig importere en pakke til lageret. Se . + + + +LagerLagre... +Indstiller en liste med lagre som du ofte bruger, og hvordan der er adgang til dem. Se . @@ -3808,164 +1461,53 @@ -Opsætningsmenuen +Opsætningsmenuen -OpsætningVis værktøjslinje -Bestemmer om værktøjslinjen vises. - - - -OpsætningOpret mapper ved opdatering -Afgør om opdateringer laver mapper i arbejdsmappen som ikke tidligere fandtes der (flaget for cvs update). - - - -OpsætningFjern tomme mapper ved opdatering -Afgør om opdateringer fjerner tomme mapper i arbejdsmappen. (flaget for cvs update). - - - -OpsætningOpdatér rekursivt -Afgør om opdateringer er rekursive (flaget for cvs update). - - - -OpsætningIndsend og fjern rekursivt -Afgør om indsendelser og fjernelser er rekursive (flaget for cvs add og cvs remove). - - - -OpsætningUdfør automatisk cvs edit, om nødvendigt -Afgør om cvs edit køres automatisk så snart du redigerer en fil. - - - -OpsætningIndstil genveje... -Åbner en dialog til at indstille tastebindinger. - - - -OpsætningIndstil værktøjslinjer... -Åbner en dialog til at indstille &cervisia;s værktøjslinjer. - - - -OpsætningIndstil Cervisia... -Åbner en dialog til at indstille &cervisia;. +OpsætningVis værktøjslinje +Bestemmer om værktøjslinjen vises. + + + +OpsætningOpret mapper ved opdatering +Afgør om opdateringer laver mapper i arbejdsmappen som ikke tidligere fandtes der (flaget for cvs update). + + + +OpsætningFjern tomme mapper ved opdatering +Afgør om opdateringer fjerner tomme mapper i arbejdsmappen. (flaget for cvs update). + + + +OpsætningOpdatér rekursivt +Afgør om opdateringer er rekursive (flaget for cvs update). + + + +OpsætningIndsend og fjern rekursivt +Afgør om indsendelser og fjernelser er rekursive (flaget for cvs add og cvs remove). + + + +OpsætningUdfør automatisk cvs edit, om nødvendigt +Afgør om cvs edit køres automatisk så snart du redigerer en fil. + + + +OpsætningIndstil genveje... +Åbner en dialog til at indstille tastebindinger. + + + +OpsætningIndstil værktøjslinjer... +Åbner en dialog til at indstille &cervisia;s værktøjslinjer. + + + +OpsætningIndstil Cervisia... +Åbner en dialog til at indstille &cervisia;. @@ -3974,88 +1516,33 @@ -Hjælpemenuen +Hjælpemenuen -F1 HjælpCervisia-håndbog -Aktiverer KDE's hjælpesystem med starten af &cervisia;s hjælpesider (dette dokument). - - - -HjælpRapportér fejl... -Åbner en dialog til fejlrapportering. - - - -Hjælp Om Cervisia -Dette viser information om version og forfattere. - - - -Hjælp Om KDE -Dette viser KDE's version og anden basal information. - - - -Hjælp CVS-manual -Åbner &CVS;-infosider i KDE's hjælpesystem. +F1 HjælpCervisia-håndbog +Aktiverer KDE's hjælpesystem med starten af &cervisia;s hjælpesider (dette dokument). + + + +HjælpRapportér fejl... +Åbner en dialog til fejlrapportering. + + + +Hjælp Om Cervisia +Dette viser information om version og forfattere. + + + +Hjælp Om KDE +Dette viser KDE's version og anden basal information. + + + +Hjælp CVS-manual +Åbner &CVS;-infosider i KDE's hjælpesystem. @@ -4068,7 +1555,6 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kapptemplate/man-kapptemplate.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kapptemplate/man-kapptemplate.1.docbook index 70b18133ff2..69510ccf6c5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kapptemplate/man-kapptemplate.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kapptemplate/man-kapptemplate.1.docbook @@ -5,174 +5,70 @@ -BenBurton -12. april, 2003 +BenBurton +12. april, 2003 -kapptemplate -1 +kapptemplate +1 -kapptemplate -Opretter et skelet til at udvikle et KDE-program +kapptemplate +Opretter et skelet til at udvikle et KDE-program -kapptemplate +kapptemplate -Beskrivelse +Beskrivelse -kapptemplate er et skalscript som laver det nødvendige skelet for at udvikle diverse &kde;-programmer. Det sørger for koden for autoconf/automake og sørger for et kodeskelet og eksempler på hvordan koden oftest ser ud. +kapptemplate er et skalscript som laver det nødvendige skelet for at udvikle diverse &kde;-programmer. Det sørger for koden for autoconf/automake og sørger for et kodeskelet og eksempler på hvordan koden oftest ser ud. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Tilvalg +Tilvalg -Generelle tilvalg +Generelle tilvalg - -Viser en fuldstændig oversigt over flag. + +Viser en fuldstændig oversigt over flag. - -Kør ikke make Makefile.cvs + +Kør ikke make Makefile.cvs - -Brug standardværdier i stedet for at spørge. + +Brug standardværdier i stedet for at spørge. -Skelettyper +Skelettyper - -Opret et KDE-program med alle funktioner. + +Opret et KDE-program med alle funktioner. - -Opret et KDE-delprogram (Kpart) med alle funktioner. + +Opret et KDE-delprogram (Kpart) med alle funktioner. - -Opret et Kpart plugin-skelet. + +Opret et Kpart plugin-skelet. - -Konvertér eksisterende kildekode til et KDE-skelet med automake og autoconf + +Konvertér eksisterende kildekode til et KDE-skelet med automake og autoconf @@ -181,53 +77,29 @@ applicable. --> -Filer +Filer -~/.kapptemplate -Opbevarer standardværdier +~/.kapptemplate +Opbevarer standardværdier -Se også +Se også -$PREFIX/share/doc/kapptemplate +$PREFIX/share/doc/kapptemplate -Forfattere - -kapptemplate er skrevet af &Kurt.Granroth; &Kurt.Granroth.mail; -Denne manualside er skrevet BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +kapptemplate er skrevet af &Kurt.Granroth; &Kurt.Granroth.mail; +Denne manualside er skrevet BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/catman.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/catman.docbook index 397686d5697..fc48cfcb035 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/catman.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/catman.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ + --> @@ -11,65 +10,30 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Brug af &catalogmanager; +Brug af &catalogmanager; -Skærmbillede af &catalogmanager; +Skærmbillede af &catalogmanager; -Skærmbillede af &catalogmanager; +Skærmbillede af &catalogmanager; -Kataloghåndteringen fletter to mapper sammen til et træ og viser alle PO- og POT-filer i disse mapper. På denne måde kan du nemt se, om en ny skabelon er blevet tilføjet ellerom en gammel er blevet fjernet. Der vises også nogle oplysninger sammen med hvert af filnavnene: det totale antal indgange, antal fuzzy indgange, antal indgange der ikke er oversatte, datoen for den sidste revision og sidste oversætter af filen. - -Kbabels mappehåndtering er beregnet til projekter som er strukturerede ligesom KDE, hvor POT- og PO-filer deler samme navn, bortset fra filendelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet i &GNU;-projekter, og mange projekter strukturerede ligesom &GNU;-projekter. PO-filen i sådanne projekter er typisk navngivet efter sprogkoden og den er altså helt anderledes end navnet på POT-filen. Sådanne projekter har også en POT-fil som deler mappe med alle dets oversatte PO-filer. Desværre fører alle disse grunde til at mappehåndteringen ikke er passende for sådanne projekter. (Se KDE fejlrapport nummer 76495.) - -For at gøre det nemmere for dig at finde filer der skal arbejdes på eller som mangler, bliver status af disse filer også vist med en ikon: +Kataloghåndteringen fletter to mapper sammen til et træ og viser alle PO- og POT-filer i disse mapper. På denne måde kan du nemt se, om en ny skabelon er blevet tilføjet ellerom en gammel er blevet fjernet. Der vises også nogle oplysninger sammen med hvert af filnavnene: det totale antal indgange, antal fuzzy indgange, antal indgange der ikke er oversatte, datoen for den sidste revision og sidste oversætter af filen. + +Kbabels mappehåndtering er beregnet til projekter som er strukturerede ligesom KDE, hvor POT- og PO-filer deler samme navn, bortset fra filendelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet i &GNU;-projekter, og mange projekter strukturerede ligesom &GNU;-projekter. PO-filen i sådanne projekter er typisk navngivet efter sprogkoden og den er altså helt anderledes end navnet på POT-filen. Sådanne projekter har også en POT-fil som deler mappe med alle dets oversatte PO-filer. Desværre fører alle disse grunde til at mappehåndteringen ikke er passende for sådanne projekter. (Se KDE fejlrapport nummer 76495.) + +For at gøre det nemmere for dig at finde filer der skal arbejdes på eller som mangler, bliver status af disse filer også vist med en ikon: @@ -78,8 +42,7 @@ - Alle beskederne i denne fil er oversatte. + Alle beskederne i denne fil er oversatte. @@ -87,8 +50,7 @@ - Visse af beskederne i denne fil er fuzzy eller ikke oversatte + Visse af beskederne i denne fil er fuzzy eller ikke oversatte @@ -96,10 +58,7 @@ - Denne fil findes ikke i mappen med PO filer. + Denne fil findes ikke i mappen med PO filer. @@ -107,8 +66,7 @@ - Denne fil har syntaksfejl. + Denne fil har syntaksfejl. @@ -116,107 +74,44 @@ - Information om denne fil er ved at blive opdateret. Når opdateringen er færdig, vil den få en af ikonerne i listen ovenfor til at reflektere dens tilstand. + Information om denne fil er ved at blive opdateret. Når opdateringen er færdig, vil den få en af ikonerne i listen ovenfor til at reflektere dens tilstand. -Hvis en ikon er markeret med denne ikon , såsom viser det at denne fil eller mappe ikke findes i mappen med POT-filer. - -Du kan markere eller afmarkere en fil ved at vælge Slå markering til og fra i filens sammenhængsmenu. - -Hvis du ønsker at ændre eller fjerne alle markeringer i en mappe, så tryk med højre museknap over denne mappe og vælg Slå markeringer til/fra eller Fjern markeringer. Markeringerne bliver automatisk gemt når man forlader &kbabel;. - -For at åbne en fil, dobbeltklikkes der enten på filen, eller Åbn vælges fra sammenhængsmenuen eller du trykker på enten Enter eller &Ctrl;O . - -Du kan indstille mappehåndteringen med Projekt Indstil.... Se afsnittet Projektindstillinger for yderligere information. +Hvis en ikon er markeret med denne ikon , såsom viser det at denne fil eller mappe ikke findes i mappen med POT-filer. + +Du kan markere eller afmarkere en fil ved at vælge Slå markering til og fra i filens sammenhængsmenu. + +Hvis du ønsker at ændre eller fjerne alle markeringer i en mappe, så tryk med højre museknap over denne mappe og vælg Slå markeringer til/fra eller Fjern markeringer. Markeringerne bliver automatisk gemt når man forlader &kbabel;. + +For at åbne en fil, dobbeltklikkes der enten på filen, eller Åbn vælges fra sammenhængsmenuen eller du trykker på enten Enter eller &Ctrl;O . + +Du kan indstille mappehåndteringen med Projekt Indstil.... Se afsnittet Projektindstillinger for yderligere information. -&catalogmanager; egenskaber -Udover hovedegenskaber der er at åbne filerne i &kbabel; understøtter &catalogmanager; et antal andre ting til vedligeholdelse af et træ af PO-filer. +&catalogmanager; egenskaber +Udover hovedegenskaber der er at åbne filerne i &kbabel; understøtter &catalogmanager; et antal andre ting til vedligeholdelse af et træ af PO-filer. -Find og erstat i flere filer -En af de mest forspurgte egenskaber for &kbabel; var en mulighed for at søge og erstatte i flere filer på én gang. &catalogmanager; understøtter denne egenskab med en tæt integration med &kbabel; +Find og erstat i flere filer +En af de mest forspurgte egenskaber for &kbabel; var en mulighed for at søge og erstatte i flere filer på én gang. &catalogmanager; understøtter denne egenskab med en tæt integration med &kbabel; -Statistik -&catalogmanager; kan vise dig et antal statistikker om en enkelt fil eller om hele mapper. Statistikkerne indeholder antal filer, hvor mange af filerne der har deres skabeloner, hvor mange skabeloner der mangler. De tæller også antal beskeder i filerne og viser statistikker om hvor store dele af beskederne der er oversatte, fuzzy-oversatte eller uoversatte. +Statistik +&catalogmanager; kan vise dig et antal statistikker om en enkelt fil eller om hele mapper. Statistikkerne indeholder antal filer, hvor mange af filerne der har deres skabeloner, hvor mange skabeloner der mangler. De tæller også antal beskeder i filerne og viser statistikker om hvor store dele af beskederne der er oversatte, fuzzy-oversatte eller uoversatte. -Tjekning af syntaks -Dette tillader dig at tjekke syntaksen for flere PO-filer ved brug af msgfmt. Hvis en fil ikke klarer dette tjek, kan den ikke bruges til at generere en MO-fil til binær distribution. Sådan en ukorrekt fil vil typisk resultere i mislykket kompilering af pakken som PO-filen tilhører. +Tjekning af syntaks +Dette tillader dig at tjekke syntaksen for flere PO-filer ved brug af msgfmt. Hvis en fil ikke klarer dette tjek, kan den ikke bruges til at generere en MO-fil til binær distribution. Sådan en ukorrekt fil vil typisk resultere i mislykket kompilering af pakken som PO-filen tilhører. -Brugerdefinerede kommandoer -Da &catalogmanager; ikke kan give al den funktionalitet du gerne vil bruge, kan du udvide den ved at definere dine egne kommandoer. +Brugerdefinerede kommandoer +Da &catalogmanager; ikke kan give al den funktionalitet du gerne vil bruge, kan du udvide den ved at definere dine egne kommandoer. -Der er to sæt kommandoer. En for mapper, og en for enkelte filer. Du kan indstille dem med indstillingsdialogen og få adgang til dem ved at trykke på højre museknap på en indgang i listen. +Der er to sæt kommandoer. En for mapper, og en for enkelte filer. Du kan indstille dem med indstillingsdialogen og få adgang til dem ved at trykke på højre museknap på en indgang i listen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/dictionaries.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/dictionaries.docbook index b1dc5f0da9b..b119800d633 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/dictionaries.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/dictionaries.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ + --> @@ -11,604 +10,287 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Ordbøger +Ordbøger -&kbabel; har 3 måder der kan bruges til at søge efter oversatte PO-besked-strenge: +&kbabel; har 3 måder der kan bruges til at søge efter oversatte PO-besked-strenge: - Søgning efter oversættelse ved brug af oversættelsesdatabase + Søgning efter oversættelse ved brug af oversættelsesdatabase - Grov oversættelse + Grov oversættelse - &kbabeldict; + &kbabeldict; -Oversættelsesdatabase +Oversættelsesdatabase -Oversættelsesdatabasen lader dig gemme oversættelser i en database baseret på Berkeley Database IV, &ie; den gemmes i en binær fil på din. Databasen garanterer hurtig søgning i et stort antal oversættelser. +Oversættelsesdatabasen lader dig gemme oversættelser i en database baseret på Berkeley Database IV, &ie; den gemmes i en binær fil på din. Databasen garanterer hurtig søgning i et stort antal oversættelser. -Dette er den måde der er integreret i &kbabel;. Foruden søgning og grov oversættelse, understøtter den også følgende egenskaber: +Dette er den måde der er integreret i &kbabel;. Foruden søgning og grov oversættelse, understøtter den også følgende egenskaber: -Hver ny oversættelse der skrives i &kbabel;-editoren kan automatisk blive gemt i databasen. +Hver ny oversættelse der skrives i &kbabel;-editoren kan automatisk blive gemt i databasen. -Denne database kan bruges til at diffe msgid. +Denne database kan bruges til at diffe msgid. -Jo flere oversættelser der opbevares i databasen, jo mere produktiv kan du naturligvis være. For at fylde databasen op, kan du bruge Database-fanebladet i indstillingsdialogen eller du kan slå automatisk tilføjelse til for hver oversat besked i samme faneblad. +Jo flere oversættelser der opbevares i databasen, jo mere produktiv kan du naturligvis være. For at fylde databasen op, kan du bruge Database-fanebladet i indstillingsdialogen eller du kan slå automatisk tilføjelse til for hver oversat besked i samme faneblad. -Opsætning -Du kan indstille denne søgetilstand og hvordan den skal bruges ved at vælge Opsætning Indstil ordbog Oversættelsesdatabase i &kbabel;-menuen. -Det Generiske faneblad indeholder generel opsætning for søgning i databasen. +Opsætning +Du kan indstille denne søgetilstand og hvordan den skal bruges ved at vælge Opsætning Indstil ordbog Oversættelsesdatabase i &kbabel;-menuen. +Det Generiske faneblad indeholder generel opsætning for søgning i databasen. - Søgning i hele databasen (langsomt) + Søgning i hele databasen (langsomt) - Brug ikke gode nøgler, søgning i hele databasen. Dette er langsomt, men det vil give de mest præcise resultater. + Brug ikke gode nøgler, søgning i hele databasen. Dette er langsomt, men det vil give de mest præcise resultater. - Søg i liste af "gode nøgler" (bedst) + Søg i liste af "gode nøgler" (bedst) - Brug gode nøgler-strategien. Dette vil give dig den bedste balance mellem hastighed og nøjagtig matchning. + Brug gode nøgler-strategien. Dette vil give dig den bedste balance mellem hastighed og nøjagtig matchning. - Returnér listen af "gode nøgler" (hurtigt) + Returnér listen af "gode nøgler" (hurtigt) - Vend tilbage til gode nøgler, prøv ikke at eliminere flere tekster. Dette er den hurtigste metode men den kan føre til et ret stort antal upræcise matchninger. + Vend tilbage til gode nøgler, prøv ikke at eliminere flere tekster. Dette er den hurtigste metode men den kan føre til et ret stort antal upræcise matchninger. - Versalfølsom + Versalfølsom - Skeln mellem bogstavstørrelser ved søgning i tekst. + Skeln mellem bogstavstørrelser ved søgning i tekst. - Normalisér mellemrum + Normalisér mellemrum - Spring over unødvendige blanke tegn i teksterne, så søgningen vil ignorere små forskelle i blanke tegn, ⪚ antallet af mellemrum i teksten. + Spring over unødvendige blanke tegn i teksterne, så søgningen vil ignorere små forskelle i blanke tegn, ⪚ antallet af mellemrum i teksten. - Fjern sammenhængskommentar + Fjern sammenhængskommentar - Inkludér ikke sammenhængskommentarer i søgningen. Du vil ønske at have dette slået til. + Inkludér ikke sammenhængskommentarer i søgningen. Du vil ønske at have dette slået til. - Tegn der skal ignoreres + Tegn der skal ignoreres - Her kan du angive tegn, som skal ignoreres under søgningen. Typisk eksempel ville være acceleratormarkering, &ie; & for &kde;-tekster. + Her kan du angive tegn, som skal ignoreres under søgningen. Typisk eksempel ville være acceleratormarkering, &ie; & for &kde;-tekster. -Søg-fanebladet indeholder finere specifikation for søgning i tekst. Du kan definere hvordan der skal søges og også tillade brug af en anden speciel måde at søge der hedder Ordsubstitution. Ved at substituere et eller to ord kan den tilnærmede tekst også blive fundet. For eksempel, antag du prøver at finde teksten Mit navn er Erik. +Søg-fanebladet indeholder finere specifikation for søgning i tekst. Du kan definere hvordan der skal søges og også tillade brug af en anden speciel måde at søge der hedder Ordsubstitution. Ved at substituere et eller to ord kan den tilnærmede tekst også blive fundet. For eksempel, antag du prøver at finde teksten Mit navn er Erik. - Lig med + Lig med - Tekst fra databasen matcher hvis den er den samme som den søgte streng. I vort eksempel kan det være Mit navn er &Erik (hvis & er sat som ignoreret tegn i Tegn der skal ignoreres i Generisk-fanebladet). + Tekst fra databasen matcher hvis den er den samme som den søgte streng. I vort eksempel kan det være Mit navn er &Erik (hvis & er sat som ignoreret tegn i Tegn der skal ignoreres i Generisk-fanebladet). - Forespørgsel er indeholdt + Forespørgsel er indeholdt - Tekst fra databasen matcher hvis den søgte streng indeholdes i den. I vort eksempel kan det være Du ved, mit navn er Erik?. + Tekst fra databasen matcher hvis den søgte streng indeholdes i den. I vort eksempel kan det være Du ved, mit navn er Erik?. - Forespørgsel indeholder + Forespørgsel indeholder - Tekst fra databasen matcher hvis den søgte streng indeholder den. I vort eksempel kan det være Erik. Du kan bruge dette til at tælle de muligheder der kan findes. + Tekst fra databasen matcher hvis den søgte streng indeholder den. I vort eksempel kan det være Erik. Du kan bruge dette til at tælle de muligheder der kan findes. - Regulært udtryk + Regulært udtryk - Opfat søgt tekst som et regulært udtryk. Dette bruges hovedsageligt til &kbabeldict;. Du kan næppe forvente regulære udtryk i PO-filer. + Opfat søgt tekst som et regulært udtryk. Dette bruges hovedsageligt til &kbabeldict;. Du kan næppe forvente regulære udtryk i PO-filer. - Brug et ords substitution + Brug et ords substitution - Hvis forespørgslen indeholder færre ord end angivet nedenfor, prøver den også at erstatte et af ordene i forespørgslen. I vort eksempel vil den også finde Dit navn er Erik. + Hvis forespørgslen indeholder færre ord end angivet nedenfor, prøver den også at erstatte et af ordene i forespørgslen. I vort eksempel vil den også finde Dit navn er Erik. - Maks. antal ord i forespørgslen + Maks. antal ord i forespørgslen - Maksimalt antal ord i en forespørgsel for at aktivere et-ords-substitution. + Maksimalt antal ord i en forespørgsel for at aktivere et-ords-substitution. - Lokale tegn for regulære udtryk + Lokale tegn for regulære udtryk - Tegn der betragtes som en del af regulære udtryk. + Tegn der betragtes som en del af regulære udtryk. -To-ords-substitution er endnu ikke implementeret. +To-ords-substitution er endnu ikke implementeret. -Opfyldning af databasen -Database-fanebladet tillader at definere hvor databasen gemmes på disken (Database-mappen) og om den skal bruges til automatisk at gemme nye oversættelser (Auto-tilføj indgang til database). I dette tilfælde bør du tilføje forfatteren af den nye oversættelse i Auto-tilføjet indgang, forfatter. -Resten af fanebladet tillader dig at fylde databasen fra allerede eksisterende PO-filer. Brug en af knapperne i midten af dialogen. Fremgangen for fil-indlæsningen vil blive vist ved fremskriftslinjer under knapperne. Gentagne strenge-knappen skal bruges i specielle tilfælde hvor en oversat streng bliver gentaget mange gange, så du ikke ønsker at gemme for mange af dem. Her kan du begrænse de gemte strenge. +Opfyldning af databasen +Database-fanebladet tillader at definere hvor databasen gemmes på disken (Database-mappen) og om den skal bruges til automatisk at gemme nye oversættelser (Auto-tilføj indgang til database). I dette tilfælde bør du tilføje forfatteren af den nye oversættelse i Auto-tilføjet indgang, forfatter. +Resten af fanebladet tillader dig at fylde databasen fra allerede eksisterende PO-filer. Brug en af knapperne i midten af dialogen. Fremgangen for fil-indlæsningen vil blive vist ved fremskriftslinjer under knapperne. Gentagne strenge-knappen skal bruges i specielle tilfælde hvor en oversat streng bliver gentaget mange gange, så du ikke ønsker at gemme for mange af dem. Her kan du begrænse de gemte strenge. -Opfyldning af databasen +Opfyldning af databasen -Fyld databasen med eksisterende PO-filer +Fyld databasen med eksisterende PO-filer - + -Definition af gode nøgler -På Gode nøgler-fanebladet findes grænserne for at angive hvordan listen af gode nøgler skal udfyldes. Minimum antal forespørgselsord i nøglen (%) angiver nøjagtigt det. Tekst vil skulle indeholde kun denne procent af ordene for at kvalificere som god nøgle. Det modsatte kan angives via Minimum antal ord af nøglen også i forespørgslen (%). Længden af ordene kan sættes med Maks. længde-spinfeltet. -Søgt tekst indeholdet typisk et antal generiske ord, ⪚ artikler. Du kan eliminere disse ord baseret på hyppigheden. Du kan kassere dem med Kassér ord mere hyppige end eller betragte dem som altid værende til stede med hyppige ord betragtes som i hver nøgle. På denne måde vil hyppige ord være næsten usynlige i forespørgsler . +Definition af gode nøgler +På Gode nøgler-fanebladet findes grænserne for at angive hvordan listen af gode nøgler skal udfyldes. Minimum antal forespørgselsord i nøglen (%) angiver nøjagtigt det. Tekst vil skulle indeholde kun denne procent af ordene for at kvalificere som god nøgle. Det modsatte kan angives via Minimum antal ord af nøglen også i forespørgslen (%). Længden af ordene kan sættes med Maks. længde-spinfeltet. +Søgt tekst indeholdet typisk et antal generiske ord, ⪚ artikler. Du kan eliminere disse ord baseret på hyppigheden. Du kan kassere dem med Kassér ord mere hyppige end eller betragte dem som altid værende til stede med hyppige ord betragtes som i hver nøgle. På denne måde vil hyppige ord være næsten usynlige i forespørgsler . -Hjælpe-PO-fil - -Denne søgetilstand er baseret på at få den samme originale streng (msgid) til at passe med en i en hjælpe- PO-fil, oversat til et andet sprog. Det er meget almindeligt at romanske sprog har ord der ligner hinanden. Det samme for angelsaksiske og slaviske. - -Hvis jeg for eksempel vil oversætte ordet on fra tdelibs.po til rumænsk , men ikke forstår betydningen, så kigger jeg i samme fil for fransk og finder actif. I den spanske finder jeg activado. Derfor drager jeg slutningen at det bedste ordet på rumænsk er active. (På engelsk ville kunne ordet naturligvis have været active i stedet for on, hvilket ville have forenklet oversættelsesprocessen.) &kbabel; automatiserar denne opgave. For øjeblikket kan du kun angive én hjælpefil at søge i. +Hjælpe-PO-fil + +Denne søgetilstand er baseret på at få den samme originale streng (msgid) til at passe med en i en hjælpe- PO-fil, oversat til et andet sprog. Det er meget almindeligt at romanske sprog har ord der ligner hinanden. Det samme for angelsaksiske og slaviske. + +Hvis jeg for eksempel vil oversætte ordet on fra tdelibs.po til rumænsk , men ikke forstår betydningen, så kigger jeg i samme fil for fransk og finder actif. I den spanske finder jeg activado. Derfor drager jeg slutningen at det bedste ordet på rumænsk er active. (På engelsk ville kunne ordet naturligvis have været active i stedet for on, hvilket ville have forenklet oversættelsesprocessen.) &kbabel; automatiserar denne opgave. For øjeblikket kan du kun angive én hjælpefil at søge i. -Opsætning -Du kan indstille denne søgetilstand ved at vælge Opsætning Indstil ordbog PO-Auxiliary fra &kbabel;-menuen. - -I Indstil ordbog PO Auxiliary dialogen kan du vælge stien til en auxiliary PO-fil. For at automatisere PO-fil skift når du ændrer den fil du er ved at redigere e der mange variabler begrænset af @-tegnet der bliver erstattet af passende værdier: +Opsætning +Du kan indstille denne søgetilstand ved at vælge Opsætning Indstil ordbog PO-Auxiliary fra &kbabel;-menuen. + +I Indstil ordbog PO Auxiliary dialogen kan du vælge stien til en auxiliary PO-fil. For at automatisere PO-fil skift når du ændrer den fil du er ved at redigere e der mange variabler begrænset af @-tegnet der bliver erstattet af passende værdier: - @PACKAGE@ - Navnet på det program eller pakke du er ved at oversætte. For eksempel kan det blive til kbabel, tdelibs, konqueror og så videre. + @PACKAGE@ + Navnet på det program eller pakke du er ved at oversætte. For eksempel kan det blive til kbabel, tdelibs, konqueror og så videre. - @LANG@ - Sprogkoden. For eksempel kan det blive til: da, ro, fr osv. + @LANG@ + Sprogkoden. For eksempel kan det blive til: da, ro, fr osv. - @DIRn@ - hvor n er et positivt helt tal. Dette udvides til n'te mappe talt fra filnavnet (fra højre mod venstre). + @DIRn@ + hvor n er et positivt helt tal. Dette udvides til n'te mappe talt fra filnavnet (fra højre mod venstre). -I redigeringslinjen vises den aktuelle sti til hjælpe-PO-filen. Selv om Det er bedst at bruge de variabler der er givet i stien, er det muligt at vælge en absolut, rigtig sti til en eksisterende PO-fil. Lad os tage et eksempel. +I redigeringslinjen vises den aktuelle sti til hjælpe-PO-filen. Selv om Det er bedst at bruge de variabler der er givet i stien, er det muligt at vælge en absolut, rigtig sti til en eksisterende PO-fil. Lad os tage et eksempel. -Jeg er rumænsk og jeg har nogen kendskab til det franske sprog og jeg arbejder med oversættelse af &kde; +Jeg er rumænsk og jeg har nogen kendskab til det franske sprog og jeg arbejder med oversættelse af &kde; -Første skridt er at hente en meget frisk kde-l10n-fr.tar.bz2 fra &kde; &FTP;-stedet eller at bruge CVS-systemet til at putte et friskt fransk oversættelsestræ på min disk. Jeg gør dette på /home/clau/cvs-cvs.kde.org/kde-l10n/fr. - -Mine PO-kilders mappe er i /home/clau/cvs-cvs.kde.org/kde-l10n/ro. Glem ikke at vælge PO Auxiliary som standard-ordbog og afkryds Start søgning automatisk i Søg-fanebladet fra &kbabel; Indstillinger-dialog. +Første skridt er at hente en meget frisk kde-l10n-fr.tar.bz2 fra &kde; &FTP;-stedet eller at bruge CVS-systemet til at putte et friskt fransk oversættelsestræ på min disk. Jeg gør dette på /home/clau/cvs-cvs.kde.org/kde-l10n/fr. + +Mine PO-kilders mappe er i /home/clau/cvs-cvs.kde.org/kde-l10n/ro. Glem ikke at vælge PO Auxiliary som standard-ordbog og afkryds Start søgning automatisk i Søg-fanebladet fra &kbabel; Indstillinger-dialog. -PO-kompendium - -Et kompendium er en fil der indeholder en samling af mange oversættelsesbeskeder (par af msgid og msgstr) i et projekt, ⪚ i &kde;. Typisk er et kompendium for et givet sprog lavet ved at sætte alle PO-filer for sprogprojektet sammen. Et kompendium kan indeholde oversatte, uoversatte og fuzzy beskeder. Ikke oversatte ignoreres af dette modul. For dansk har oversætteren af denne håndbog lavet en fil da.compendium, der ligger på &kde;'s CVS, og som indeholder de oversættelser vi er blevet enige om på KLID, modificeret efter &kde;-oversætternes smag. - -Ligesom Auxiliary PO, er denne søgemåde baseret at matche den samme originale streng (msgid) i et kompendium. For øjeblikket kan du kun definere en kompendium-fil at søge i. - -Denne måde er meget nyttig, hvis du ikke bruger oversættelses-database og du ønsker at opnå oversættelser der er konsistente med andre oversættelser. I øvrigt er kompendium-filer meget nemmere at dele med andre oversættere og endog andre oversættelses-projekter fordi de kan genereres for dem også. +PO-kompendium + +Et kompendium er en fil der indeholder en samling af mange oversættelsesbeskeder (par af msgid og msgstr) i et projekt, ⪚ i &kde;. Typisk er et kompendium for et givet sprog lavet ved at sætte alle PO-filer for sprogprojektet sammen. Et kompendium kan indeholde oversatte, uoversatte og fuzzy beskeder. Ikke oversatte ignoreres af dette modul. For dansk har oversætteren af denne håndbog lavet en fil da.compendium, der ligger på &kde;'s CVS, og som indeholder de oversættelser vi er blevet enige om på KLID, modificeret efter &kde;-oversætternes smag. + +Ligesom Auxiliary PO, er denne søgemåde baseret at matche den samme originale streng (msgid) i et kompendium. For øjeblikket kan du kun definere en kompendium-fil at søge i. + +Denne måde er meget nyttig, hvis du ikke bruger oversættelses-database og du ønsker at opnå oversættelser der er konsistente med andre oversættelser. I øvrigt er kompendium-filer meget nemmere at dele med andre oversættere og endog andre oversættelses-projekter fordi de kan genereres for dem også. -Opsætning - -Du kan indstille denne søgetilstand ved at vælge Opsætning Indstil ordbog PO-kompendium i &kbabel;-menuen. - -I Indstil ordbog PO kompendium-dialogen kan du vælge stien til en kompendium-fil. For at automatisere skift af kompendium-fil når du ændrer oversættelsessprog, er der en variabel begrænset af @-tegn som bliver erstattet med en passende værdi: +Opsætning + +Du kan indstille denne søgetilstand ved at vælge Opsætning Indstil ordbog PO-kompendium i &kbabel;-menuen. + +I Indstil ordbog PO kompendium-dialogen kan du vælge stien til en kompendium-fil. For at automatisere skift af kompendium-fil når du ændrer oversættelsessprog, er der en variabel begrænset af @-tegn som bliver erstattet med en passende værdi: - @LANG@ - Sprogkoden. For eksempel kan det blive til: da, ro, fr osv. + @LANG@ + Sprogkoden. For eksempel kan det blive til: da, ro, fr osv. -I redigeringslinjen bliver den egentlige sti til kompendium PO-filen vist. Mens du helst skal bruge de givne variabler i stien, er det muligt at vælge absolut rigtig sti til en eksisterende PO-fil til at blive brugt som kompendium. +I redigeringslinjen bliver den egentlige sti til kompendium PO-filen vist. Mens du helst skal bruge de givne variabler i stien, er det muligt at vælge absolut rigtig sti til en eksisterende PO-fil til at blive brugt som kompendium. -Som et meget friskt kompendium for &kde; oversættelse til ⪚ fransk kan du downloade fr.messages.bz2 fra &kde; &FTP; -stedet. +Som et meget friskt kompendium for &kde; oversættelse til ⪚ fransk kan du downloade fr.messages.bz2 fra &kde; &FTP; -stedet. -Du kan definere hvordan der skal søges i kompendiet bed at bruge tilvalgene under stien. De er opdelt i to grupper: tekst-matchende tilvalg, hvor du kan angive hvordan teksten skal sammenlignes og om fuzzy oversættelser skal ignoreres, og besked-matching tilvalg, der afgør om oversættelsen fra kompendiet skal være en delstreng af søge-beskeden eller omvendt. +Du kan definere hvordan der skal søges i kompendiet bed at bruge tilvalgene under stien. De er opdelt i to grupper: tekst-matchende tilvalg, hvor du kan angive hvordan teksten skal sammenlignes og om fuzzy oversættelser skal ignoreres, og besked-matching tilvalg, der afgør om oversættelsen fra kompendiet skal være en delstreng af søge-beskeden eller omvendt. - Versalfølsom + Versalfølsom - Om matchning af besked i kompendium skal skelne mellem store og små bogstaver. + Om matchning af besked i kompendium skal skelne mellem store og små bogstaver. - Ignorér fuzzy streng + Ignorér fuzzy streng - Om fuzzy beskeder i kompendiet skal ignoreres ved søgning. Kompendiet kan indeholde fuzzy beskeder, da det typisk er lavet ved sætte PO-filer fra projektet sammen, som kan inkludere fuzzy beskeder. Uoversatte ignoreres altid (Man kan ikke søge efter oversættelsen i en uoversat besked, vel?) + Om fuzzy beskeder i kompendiet skal ignoreres ved søgning. Kompendiet kan indeholde fuzzy beskeder, da det typisk er lavet ved sætte PO-filer fra projektet sammen, som kan inkludere fuzzy beskeder. Uoversatte ignoreres altid (Man kan ikke søge efter oversættelsen i en uoversat besked, vel?) - Kun hele ord + Kun hele ord - Om den matchende tekst skal starte og slutte ved ordgrænserne. + Om den matchende tekst skal starte og slutte ved ordgrænserne. - En tekst matcher hvis den er lig med søgeteksten + En tekst matcher hvis den er lig med søgeteksten - En tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den er nøjagtig den samme (naturligvis ved brug af tilvalg som ovenfor). + En tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den er nøjagtig den samme (naturligvis ved brug af tilvalg som ovenfor). - En tekst matcher hvis den ligner søgeteksten + En tekst matcher hvis den ligner søgeteksten - En tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den ligner. Begge tekster sammenligne i korte stumper af bogstaver (3-ere) og mindst halvdelen af stumperne skal være de samme. + En tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den ligner. Begge tekster sammenligne i korte stumper af bogstaver (3-ere) og mindst halvdelen af stumperne skal være de samme. - En tekst matcher hvis den indeholder søgeteksten + En tekst matcher hvis den indeholder søgeteksten - En tekst i kompendiet matcher søgeteksten hvis den indeholder søgeteksten. + En tekst i kompendiet matcher søgeteksten hvis den indeholder søgeteksten. - En tekst matcher hvis den er indeholdt i søgeteksten + En tekst matcher hvis den er indeholdt i søgeteksten - En tekst i kompendiet matcher søgeteksten hvis den er indeholdt i søgeteksten. + En tekst i kompendiet matcher søgeteksten hvis den er indeholdt i søgeteksten. - En tekst matcher hvis den indeholder et ord fra søgeteksten + En tekst matcher hvis den indeholder et ord fra søgeteksten - Teksterne opdeles i ord og en tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den indeholder et eller andet ord fra søgeteksten. + Teksterne opdeles i ord og en tekst i kompendiet matcher kun søgeteksten hvis den indeholder et eller andet ord fra søgeteksten. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/faq.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/faq.docbook index f12fd77e29a..5bcdca4eed3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/faq.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/faq.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ + --> @@ -10,55 +9,32 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar - Hvorfor viser &kbabel; spørgsmålstegn når der indsættes sprogspecifikke tegn efter indlæsning af PO-fil? + Hvorfor viser &kbabel; spørgsmålstegn når der indsættes sprogspecifikke tegn efter indlæsning af PO-fil? - Teksten indeholder tegn, som ikke kan vises med dit systems skrifttype. Hvis du er sikker på, at teksten ikke indeholder sådanne tegn, er, filen måske blevet ødelagt på en eller anden måde. I dette tilfælde skal du markere sådanne spørgsmålstegn og trykke på &Ctrl;Ffor at finde alle de korrupte tegn og erstatte dem. Søg ikke efter rigtige spørgsmålstegn, for disse tegn bliver kun vist som spørgsmålstegn, men internt er de forskellige tegn. Ellers vil du måske prøve at installere en Unicode-skrifttype som indeholder alle nødvendige tegn. + Teksten indeholder tegn, som ikke kan vises med dit systems skrifttype. Hvis du er sikker på, at teksten ikke indeholder sådanne tegn, er, filen måske blevet ødelagt på en eller anden måde. I dette tilfælde skal du markere sådanne spørgsmålstegn og trykke på &Ctrl;Ffor at finde alle de korrupte tegn og erstatte dem. Søg ikke efter rigtige spørgsmålstegn, for disse tegn bliver kun vist som spørgsmålstegn, men internt er de forskellige tegn. Ellers vil du måske prøve at installere en Unicode-skrifttype som indeholder alle nødvendige tegn. -Hvordan kan jeg oversætte &kde;? +Hvordan kan jeg oversætte &kde;? -Du kan kigge efter information om hvordan KDE kan oversættes i KDE Translation HOWTO. +Du kan kigge efter information om hvordan KDE kan oversættes i KDE Translation HOWTO. - + + --> @@ -10,233 +9,83 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Ordliste +Ordliste -A +A - Auxiliary fil + Auxiliary fil - Er et &kbabel; specifikt punkt. Det er en mulighed for at brugeren kan sætte en PO-fil op hvor der søges efter originale beskeder. For eksempel kan et medlem af det danske hold som har norske, svenske eller tyske kundskaber, hente for eksempel en auxiliary norsk PO-fil tilknyttet til den fil du er ved at oversætte. + Er et &kbabel; specifikt punkt. Det er en mulighed for at brugeren kan sætte en PO-fil op hvor der søges efter originale beskeder. For eksempel kan et medlem af det danske hold som har norske, svenske eller tyske kundskaber, hente for eksempel en auxiliary norsk PO-fil tilknyttet til den fil du er ved at oversætte. -C +C - Kompendium-fil + Kompendium-fil - er en samling af alle oversættelser for et sprog. Denne store PO-file bliver lavet af entydige beskeder fra alle programmernes PO-filer. Den kan bruges til at fylde alle allerede oversatte strenge ind i din nye indtil videre uoversatte eller delvist oversatte PO-fil. &kbabel; bruger sådan en fil i PO Kompendium søgemaskinen. + er en samling af alle oversættelser for et sprog. Denne store PO-file bliver lavet af entydige beskeder fra alle programmernes PO-filer. Den kan bruges til at fylde alle allerede oversatte strenge ind i din nye indtil videre uoversatte eller delvist oversatte PO-fil. &kbabel; bruger sådan en fil i PO Kompendium søgemaskinen. -F +F - Fuzzy + Fuzzy - Dette er et flag der bliver genereret i almindelighed af msgmerge. Det viser at en msgstr-streng måske ikke er en rigtig oversættelse. Oversætteren må se at lave ændringer i strengen hvis de er er nødvendige og fjerne fuzzy-flaget fra beskedens kommentar. + Dette er et flag der bliver genereret i almindelighed af msgmerge. Det viser at en msgstr-streng måske ikke er en rigtig oversættelse. Oversætteren må se at lave ændringer i strengen hvis de er er nødvendige og fjerne fuzzy-flaget fra beskedens kommentar. -I - Internationalisering i18n - er en operation ved hjælp af hvilken et program bliver klar over og i stand til at understøtte flere sprog. Ordet internationalisering har 20 tegn, så for at gøre det kortere begyndte folk kun at skrive det første og sidste tegn og imellem antallet af tegn der skulle have været der (18) hvorved den almindelige forkortelse i18n blev dannet. - +I + Internationalisering i18n + er en operation ved hjælp af hvilken et program bliver klar over og i stand til at understøtte flere sprog. Ordet internationalisering har 20 tegn, så for at gøre det kortere begyndte folk kun at skrive det første og sidste tegn og imellem antallet af tegn der skulle have været der (18) hvorved den almindelige forkortelse i18n blev dannet. + -L - Lokalisering l10n - er en operation efter hvilken et program som allerede er internationaliseret kan behandle ind- og uddata på en måde der passer med kulturelle og sprogvaner. Ordet lokalisering har 12 tegn, så folk begyndte derfor kun at skrive det første og sidste tegn og derimellem antallet af tegn der skulle have været der (10), hvorved den almindelige forkortelse l10n blev dannet. - +L + Lokalisering l10n + er en operation efter hvilken et program som allerede er internationaliseret kan behandle ind- og uddata på en måde der passer med kulturelle og sprogvaner. Ordet lokalisering har 12 tegn, så folk begyndte derfor kun at skrive det første og sidste tegn og derimellem antallet af tegn der skulle have været der (10), hvorved den almindelige forkortelse l10n blev dannet. + -M - MO file MO - MO står for Maskine Objekt. En MO-fil indeholder binære data der er passende for læsning af computere. Indholdet af en MO-fil er organiseret som en database for at minimere opslagstiden for oversatte strenge. MO-filer bliver laves ved at kompilere PO-filer med msgfmt. - +M + MO file MO + MO står for Maskine Objekt. En MO-fil indeholder binære data der er passende for læsning af computere. Indholdet af en MO-fil er organiseret som en database for at minimere opslagstiden for oversatte strenge. MO-filer bliver laves ved at kompilere PO-filer med msgfmt. + - Message ID msgid - msgid er det nøgleord som introducerer den original streng i PO-filen. Det bliver fulgt af en C-lignende streng der er på én eller flere linjer. - + Message ID msgid + msgid er det nøgleord som introducerer den original streng i PO-filen. Det bliver fulgt af en C-lignende streng der er på én eller flere linjer. + - Message String msgstr - msgstr er det nøgleord som introducerer den oversatte streng i PO-filen. Det bliver fulgt af en C-lignende streng der er på én eller flere linjer. - + Message String msgstr + msgstr er det nøgleord som introducerer den oversatte streng i PO-filen. Det bliver fulgt af en C-lignende streng der er på én eller flere linjer. + -P - PO-fil PO - PO står for Portabelt Objekt. PO-filer indeholder sæt af strenge som knytter hver streng der kan oversættes til sin oversættelse på et bestemt sprog. En enkelt PO-fil relaterer kun til ét sprog. En PO-fil er afledt fra en POT-fil og redigeres enten i hånden eller ved at bruge &kbabel;. - +P + PO-fil PO + PO står for Portabelt Objekt. PO-filer indeholder sæt af strenge som knytter hver streng der kan oversættes til sin oversættelse på et bestemt sprog. En enkelt PO-fil relaterer kun til ét sprog. En PO-fil er afledt fra en POT-fil og redigeres enten i hånden eller ved at bruge &kbabel;. + - POT-fil POT - POT står for Portable Object Template. En POT-fil bygges ved at trække strenge ud der skal oversættes fra programmets kildefiler. En POT-fil indeholder ikke oversættelser til noget bestemt sprog— den bruges af oversættere som en skabelon. - + POT-fil POT + POT står for Portable Object Template. En POT-fil bygges ved at trække strenge ud der skal oversættes fra programmets kildefiler. En POT-fil indeholder ikke oversættelser til noget bestemt sprog— den bruges af oversættere som en skabelon. + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/index.docbook index ea7cddb606b..b5ed727c62b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/index.docbook @@ -11,92 +11,52 @@ - + ]> -&kbabel;-håndbogen +&kbabel;-håndbogen -&Stanislav.Visnovsky; &Stanislav.Visnovsky.mail; -&Matthias.Kiefer; -Nicolas Goutte goutte@kde.org +&Stanislav.Visnovsky; &Stanislav.Visnovsky.mail; +&Matthias.Kiefer; +Nicolas Goutte goutte@kde.org &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-12-29 -3.5.1.03 +2005-12-29 +3.5.1.03 -&kbabel; er en pakke bestående af en avanceret og nem at bruge PO-fil-editor der består af &kbabel;, en multifunktionel &catalogmanager; og en ordbog for oversættere &kbabeldict;. Den understøtter mange avancerede egenskaber og lader dig brugerindstille mange valgmuligheder. +&kbabel; er en pakke bestående af en avanceret og nem at bruge PO-fil-editor der består af &kbabel;, en multifunktionel &catalogmanager; og en ordbog for oversættere &kbabeldict;. Den understøtter mange avancerede egenskaber og lader dig brugerindstille mange valgmuligheder. -KDE -KBabel -kataloghåndtering -tdesdk -gettext -oversættelse -i18n -internationalisering -l10n -lokalisering +KDE +KBabel +kataloghåndtering +tdesdk +gettext +oversættelse +i18n +internationalisering +l10n +lokalisering -Indledning - -I sit nuværende tilstand er denne dokumentationen af Kbabel delvis forældet. Den grundlæggende dokumentationen var beregnet til KDE 3.2, og rettelserne gælder Kbabel 1.11.1 i KDE 3.5.1. - -&kbabel; er en avanceret og nem at bruge editor til PO-fil- (&GNU; gettext besked kataloger) editor. Den har mange egenskaber der gør redigering og håndtering af dine PO-filer nemt. Dette inkluderer fuld navigeringsevne, ekstensiv redigeringsfunktionalitet, søgefunktioner, syntakstjekning og statistikfunktion. &catalogmanager; er en filhåndteringsvisning, der hjælper dig med at få overblik over dine PO-filer. &kbabeldict; hjælper dig med at oversætte en tekst ved brug af &kbabel;'s evner til automatiseret oversættelse. &kbabel;-programmerne vil hjælpe dig med at oversætte hurtigt og også have konsistente oversættelser. - -Med &kde;-projektet hele tiden voksende, er antallet af PO-beskeder over 47000 på det tidspunkt denne dokumentation skrives. (plus andre 20000 beskeder oveni brugt til at oversætte programmernes dokumentation). Der er behov for at være organiseret og konsistent med oversættelser. +Indledning + +I sit nuværende tilstand er denne dokumentationen af Kbabel delvis forældet. Den grundlæggende dokumentationen var beregnet til KDE 3.2, og rettelserne gælder Kbabel 1.11.1 i KDE 3.5.1. + +&kbabel; er en avanceret og nem at bruge editor til PO-fil- (&GNU; gettext besked kataloger) editor. Den har mange egenskaber der gør redigering og håndtering af dine PO-filer nemt. Dette inkluderer fuld navigeringsevne, ekstensiv redigeringsfunktionalitet, søgefunktioner, syntakstjekning og statistikfunktion. &catalogmanager; er en filhåndteringsvisning, der hjælper dig med at få overblik over dine PO-filer. &kbabeldict; hjælper dig med at oversætte en tekst ved brug af &kbabel;'s evner til automatiseret oversættelse. &kbabel;-programmerne vil hjælpe dig med at oversætte hurtigt og også have konsistente oversættelser. + +Med &kde;-projektet hele tiden voksende, er antallet af PO-beskeder over 47000 på det tidspunkt denne dokumentation skrives. (plus andre 20000 beskeder oveni brugt til at oversætte programmernes dokumentation). Der er behov for at være organiseret og konsistent med oversættelser. @@ -110,36 +70,23 @@ -Medvirkende og licens - -&kbabel; -Program ophavsret © 1999-2000 &Matthias.Kiefer; &Matthias.Kiefer.mail; -Bidragydere: -&Thomas.Diehl; &Thomas.Diehl.mail; +Medvirkende og licens + +&kbabel; +Program ophavsret © 1999-2000 &Matthias.Kiefer; &Matthias.Kiefer.mail; +Bidragydere: +&Thomas.Diehl; &Thomas.Diehl.mail; -&Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +&Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Dokumentation ophavsret © 2000 &Claudiu.Costin; &Claudiu.Costin.mail; and &Matthias.Kiefer; &Matthias.Kiefer.mail; +Dokumentation ophavsret © 2000 &Claudiu.Costin; &Claudiu.Costin.mail; and &Matthias.Kiefer; &Matthias.Kiefer.mail; -Opdatering for &kde; 3.0 ophavsret © 2002 &Stanislav.Visnovsky; &Stanislav.Visnovsky.mail; +Opdatering for &kde; 3.0 ophavsret © 2002 &Stanislav.Visnovsky; &Stanislav.Visnovsky.mail; -Opdatering for &kde; 3.5.1 ophavsret © 2005 Nicolas Goutte goutte@kde.org +Opdatering for &kde; 3.5.1 ophavsret © 2005 Nicolas Goutte goutte@kde.org &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; @@ -147,21 +94,13 @@ &glossary; -E-mail-liste for Kbabel +E-mail-liste for Kbabel -Der findes en e-mail-liste for Kbabel som hedder kbabel. Det er en blandet liste for udviklere og brugere af Kbabel. +Der findes en e-mail-liste for Kbabel som hedder kbabel. Det er en blandet liste for udviklere og brugere af Kbabel. -Du kan abonnere på den på Mailman-grænsefladen. +Du kan abonnere på den på Mailman-grænsefladen. -E-mail-listen har et offentligt arkiv. +E-mail-listen har et offentligt arkiv. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/kbabeldict.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/kbabeldict.docbook index 7c1d6708829..690bab49da5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/kbabeldict.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/kbabeldict.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ + --> @@ -12,68 +11,39 @@ So if you change this id attribute, the name *must* be changed in KBabelDict's s - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Brug af &kbabeldict; +Brug af &kbabeldict; -&kbabeldict; er en enkel grænseflade for oversættelsmoduler for &kbabel;. Den tillader dig at søge efter oversættelser. +&kbabeldict; er en enkel grænseflade for oversættelsmoduler for &kbabel;. Den tillader dig at søge efter oversættelser. -Skærmbillede af &kbabeldict; +Skærmbillede af &kbabeldict; -Skærmbillede af &kbabeldict; +Skærmbillede af &kbabeldict; -Skærmbilledet ovenfor indeholder ikke opsætningen for det valgte modul. Du kan vise dem ved brug af Vis opsætning. Indstillingskontroller for det valgte modul vil blive vist i højre side af vinduet. &kbabeldict;-vinduet ser så sådan her ud: +Skærmbilledet ovenfor indeholder ikke opsætningen for det valgte modul. Du kan vise dem ved brug af Vis opsætning. Indstillingskontroller for det valgte modul vil blive vist i højre side af vinduet. &kbabeldict;-vinduet ser så sådan her ud: -Skærmbillede af &kbabeldict; +Skærmbillede af &kbabeldict; -Skærmaftryk af &kbabeldict; med vist opsætning +Skærmaftryk af &kbabeldict; med vist opsætning -Brugen er meget enkel. Du vælger et modul i Søg i modul-kombinationsfeltet. Så indtaster du sætningen der skal slås op og trykker på Start søgning. Alle fundne beskeder vises i listen nedenfor, som er den samme som et værktøj i &kbabel;'s hovedvindue. Søgning kan standses ved at trykke på Stop. Hvis du ønsker at søge i den oversatte tekst, ikke i den originale engelske besked, skal du bruge Søg i oversættelser. -Knapperne i bunden af vinduet kan bruges til at lukke &kbabeldict;, vise/skjule modul-opsætningen eller vise en dialog med anerkendelse for &kbabeldict; og selve modulerne. +Brugen er meget enkel. Du vælger et modul i Søg i modul-kombinationsfeltet. Så indtaster du sætningen der skal slås op og trykker på Start søgning. Alle fundne beskeder vises i listen nedenfor, som er den samme som et værktøj i &kbabel;'s hovedvindue. Søgning kan standses ved at trykke på Stop. Hvis du ønsker at søge i den oversatte tekst, ikke i den originale engelske besked, skal du bruge Søg i oversættelser. +Knapperne i bunden af vinduet kan bruges til at lukke &kbabeldict;, vise/skjule modul-opsætningen eller vise en dialog med anerkendelse for &kbabeldict; og selve modulerne. -For en beskrivelse af standardmodulerne og deres opsætning se . +For en beskrivelse af standardmodulerne og deres opsætning se . + --> @@ -11,204 +10,116 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Kommandoreference +Kommandoreference -&kbabel;-menuen +&kbabel;-menuen -Filmenuen +Filmenuen - &Ctrl;O Fil Åbn + &Ctrl;O Fil Åbn - Åbner en PO-fil. Hvis den aktuelle fil er ændret vil du blive spurgt om du vil gemme den først. + Åbner en PO-fil. Hvis den aktuelle fil er ændret vil du blive spurgt om du vil gemme den først. - Fil Åbn nylige + Fil Åbn nylige - Åbner en nyligt redigeret PO-fil fra menuen med nyligt brugte dokumenter + Åbner en nyligt redigeret PO-fil fra menuen med nyligt brugte dokumenter - &Ctrl;S Fil Gem + &Ctrl;S Fil Gem - Gemmer den PO-fil der er i brug. Hvis den ikke er ændret sker der ingenting. + Gemmer den PO-fil der er i brug. Hvis den ikke er ændret sker der ingenting. - Fil Gem som + Fil Gem som - Gemmer den aktuelle PO-fil under nyt navn. + Gemmer den aktuelle PO-fil under nyt navn. - Fil Gem specielt + Fil Gem specielt - Viser indstillingsdialogen for at gemme og gemmer så den nuværende PO-fil under et nyt navn + Viser indstillingsdialogen for at gemme og gemmer så den nuværende PO-fil under et nyt navn - Fil Vend tilbage + Fil Vend tilbage - Indlæser den sidst gemte version af den aktuelle PO-fil. + Indlæser den sidst gemte version af den aktuelle PO-fil. - Fil Post + Fil Post - Beder om filnavnet for et arkiv i hvilket den nuværende PO-fil skal gemmes og åbner så et brevskrivervindue med arkivet som bilag + Beder om filnavnet for et arkiv i hvilket den nuværende PO-fil skal gemmes og åbner så et brevskrivervindue med arkivet som bilag - Fil Ny visning + Fil Ny visning - Åbner et nyt vindue hvor den aktuelle fil indlæst. Meget nyttigt hvis du oversætter store filer og du har behov for at kigge tilbage på nogle strenge. + Åbner et nyt vindue hvor den aktuelle fil indlæst. Meget nyttigt hvis du oversætter store filer og du har behov for at kigge tilbage på nogle strenge. - Fil Nyt vindue + Fil Nyt vindue - Åbner et nyt tomt vindue + Åbner et nyt tomt vindue - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut - Afslutter &kbabel; + Afslutter &kbabel; @@ -216,345 +127,162 @@ -Redigeringsmenuen +Redigeringsmenuen - &Ctrl;Z Redigér Fortryd + &Ctrl;Z Redigér Fortryd - Fortryder den sidste redigeringshandling i oversættelses-redigeringsruden + Fortryder den sidste redigeringshandling i oversættelses-redigeringsruden - &Ctrl;&Shift;Z Redigér Annullér fortryd + &Ctrl;&Shift;Z Redigér Annullér fortryd - Annullér fortryd den sidst fortrudte e redigeringshandling i oversættelses-redigeringsruden + Annullér fortryd den sidst fortrudte e redigeringshandling i oversættelses-redigeringsruden - &Ctrl;X Redigér Klip + &Ctrl;X Redigér Klip - Klipper den udvalgte tekst og flytter den ind i klippebordet + Klipper den udvalgte tekst og flytter den ind i klippebordet - &Ctrl;C Redigér Kopiér + &Ctrl;C Redigér Kopiér - Kopierer den valgte tekst til klippebordet + Kopierer den valgte tekst til klippebordet - &Ctrl;V Redigér Indsæt + &Ctrl;V Redigér Indsæt - Indsætter klippebordets indhold ved markørens position i oversættelsesruden + Indsætter klippebordets indhold ved markørens position i oversættelsesruden - Redigér Vælg alt + Redigér Vælg alt - Vælger al tekst i oversættelsesvinduet + Vælger al tekst i oversættelsesvinduet - &Ctrl;F Redigér Find... + &Ctrl;F Redigér Find... - Åbner en Find-dialog for søgning efter strenge i den aktuelle PO-fil + Åbner en Find-dialog for søgning efter strenge i den aktuelle PO-fil - F3 Redigér Find næste + F3 Redigér Find næste - Finder næste forekomst af en streng fra den tidligere søgning + Finder næste forekomst af en streng fra den tidligere søgning - &Ctrl;R Redigér Erstat... + &Ctrl;R Redigér Erstat... - Åbner Erstat-dialogen for 'søg og erstat' strenge i PO-filen + Åbner Erstat-dialogen for 'søg og erstat' strenge i PO-filen - &Ctrl;Delete Redigér Ryd + &Ctrl;Delete Redigér Ryd - Rydder oversættelsen for den aktuelle msgid + Rydder oversættelsen for den aktuelle msgid - &Ctrl;Mellemrum Redigér Kopiér msgid til msgstr + &Ctrl;Mellemrum Redigér Kopiér msgid til msgstr - Den originale engelske streng bliver kopieret ned i oversættelsesvinduet. Det er nyttigt hvis du ikke behøver at lave ændringer (eller kun behøver at lave små ændringer) i den originale engelske tekst (msgstr). + Den originale engelske streng bliver kopieret ned i oversættelsesvinduet. Det er nyttigt hvis du ikke behøver at lave ændringer (eller kun behøver at lave små ændringer) i den originale engelske tekst (msgstr). - &Ctrl;&Alt;Mellemrum Redigér Kopiér søgeresultat til msgstr + &Ctrl;&Alt;Mellemrum Redigér Kopiér søgeresultat til msgstr - Strengen fundet ved oversættelsessøgning kopieres til msgstr redigeringsvinduet. Dette er meget nyttigt hvis du ikke ønsker at oversætte den samme streng igen og igen. + Strengen fundet ved oversættelsessøgning kopieres til msgstr redigeringsvinduet. Dette er meget nyttigt hvis du ikke ønsker at oversætte den samme streng igen og igen. - &Ctrl;U Edit Slå fuzzy-status til og fra + &Ctrl;U Edit Slå fuzzy-status til og fra - Slår fuzzy-status til og fra for den aktuelle indgang. Det kan være nyttigt at slå fuzzy til, ⪚ at markere oversættelsen for endnu et gennemsyn. + Slår fuzzy-status til og fra for den aktuelle indgang. Det kan være nyttigt at slå fuzzy til, ⪚ at markere oversættelsen for endnu et gennemsyn. - &Ctrl;&Alt;N Redigér Indsæt næste mærke + &Ctrl;&Alt;N Redigér Indsæt næste mærke - Indsætter det næste mærke der findes i msgid i oversættelse hvis den originale engelske streng indeholder opmarkeringsmærker + Indsætter det næste mærke der findes i msgid i oversættelse hvis den originale engelske streng indeholder opmarkeringsmærker - &Ctrl;&Alt;N Redigér Indsæt mærke + &Ctrl;&Alt;N Redigér Indsæt mærke - Denne undermenu indeholder alle opmarkerings-mærker fundet i den originale engelske streng. Ved at vælge en af dem kan du indsætte en oversættelse ved markørens aktuelle position i den oversatte tekst. + Denne undermenu indeholder alle opmarkerings-mærker fundet i den originale engelske streng. Ved at vælge en af dem kan du indsætte en oversættelse ved markørens aktuelle position i den oversatte tekst. - Redigér Redigér header... + Redigér Redigér header... - Redigerer PO-filens overskrift. Der er rent faktisk mange felter i overskriften, som opbevarer den sidste oversættelsesdato, oversætternavn og e-mail, sprog og tegnsæt for oversat tekst &etc;. + Redigerer PO-filens overskrift. Der er rent faktisk mange felter i overskriften, som opbevarer den sidste oversættelsesdato, oversætternavn og e-mail, sprog og tegnsæt for oversat tekst &etc;. @@ -562,318 +290,152 @@ -Kør-menuen +Kør-menuen - Page Up Kør Forrige + Page Up Kør Forrige - Gå til forrige indgang i PO-filen. + Gå til forrige indgang i PO-filen. - Page Down Kør Næste + Page Down Kør Næste - Gå til næste indgang i PO-filen. + Gå til næste indgang i PO-filen. - Kør Gå til... + Kør Gå til... - Åbner en dialog der lader dig springe til et bestemt indgang i PO-filen + Åbner en dialog der lader dig springe til et bestemt indgang i PO-filen - Kør Første indgang + Kør Første indgang - Springer til PO-filens første indgang. + Springer til PO-filens første indgang. - Kør Sidste indgang + Kør Sidste indgang - Springer til PO-filens sidste indgang. + Springer til PO-filens sidste indgang. - &Ctrl;&Shift;Page Up Kør Forrige fuzzy eller uoversatte + &Ctrl;&Shift;Page Up Kør Forrige fuzzy eller uoversatte - Gå til forrige indgang i PO-filen, som er fuzzy eller uoversat. + Gå til forrige indgang i PO-filen, som er fuzzy eller uoversat. - &Ctrl;&Shift;Page Down Kør Næste fuzzy eller uoversatte + &Ctrl;&Shift;Page Down Kør Næste fuzzy eller uoversatte - Gå til næste indgang i PO-filen, som er fuzzy eller uoversat. + Gå til næste indgang i PO-filen, som er fuzzy eller uoversat. - &Ctrl;PgUp Kør Forrige fuzzy + &Ctrl;PgUp Kør Forrige fuzzy - Gå til forrige indgang i PO-filen, som er fuzzy. + Gå til forrige indgang i PO-filen, som er fuzzy. - &Ctrl;Page Down Kør Næste fuzzy + &Ctrl;Page Down Kør Næste fuzzy - Gå til næste indgang i PO-filen, som er fuzzy. + Gå til næste indgang i PO-filen, som er fuzzy. - &Alt;Page Up Kør Forrige uoversatte + &Alt;Page Up Kør Forrige uoversatte - Gå til en tidligere indgang der er uoversat. + Gå til en tidligere indgang der er uoversat. - &Alt;Page Down Kør Næste uoversatte + &Alt;Page Down Kør Næste uoversatte - Gå til næste indgang i PO-filen, som er uoversat. + Gå til næste indgang i PO-filen, som er uoversat. - &Shift;Page Up Kør Forrige fejl + &Shift;Page Up Kør Forrige fejl - Springer til en tidligere indgang med fejl i. Det er sædvanligvis når du glemmer escape-dobbeltcitationstegn eller original streng ender med "return" (\n)-tegn og den oversatte streng ikke gør (og omvendt). + Springer til en tidligere indgang med fejl i. Det er sædvanligvis når du glemmer escape-dobbeltcitationstegn eller original streng ender med "return" (\n)-tegn og den oversatte streng ikke gør (og omvendt). - &Shift;Page Down Kør Næste fejl + &Shift;Page Down Kør Næste fejl - Gå til næste indgang i PO-filen med en fejl. + Gå til næste indgang i PO-filen med en fejl. - &Alt;Venstre pil Kør Tilbage + &Alt;Venstre pil Kør Tilbage - Spring til den sidst besøgte indgang i PO-filen + Spring til den sidst besøgte indgang i PO-filen - &Alt;Højre pil Kør Fremad + &Alt;Højre pil Kør Fremad - Spring til en tidligere besøgt indgang i PO-filen. + Spring til en tidligere besøgt indgang i PO-filen. @@ -881,138 +443,70 @@ -Ordbogs-menuen -Bemærk at denne dynamisk. Den afhænger af de installerede ordbogs-plugin. Som standard er der tre af dem. +Ordbogs-menuen +Bemærk at denne dynamisk. Den afhænger af de installerede ordbogs-plugin. Som standard er der tre af dem. - Ordbøger Find tekst KDE oversættelsesdatabase + Ordbøger Find tekst KDE oversættelsesdatabase - Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked ved brug af &kde;'s database-søgemaskine. + Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked ved brug af &kde;'s database-søgemaskine. - Ordbøger Find tekst PO Auxiliary + Ordbøger Find tekst PO Auxiliary - Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked i PO-filen defineret af brugeren. + Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked i PO-filen defineret af brugeren. - Ordbøger Find tekst PO Kompendium + Ordbøger Find tekst PO Kompendium - Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked i kompendium-filen (der er lavet ved at flette alle oversættelser for et sprog sammen). + Start søgning efter oversættelse for den aktuelle originale engelske besked i kompendium-filen (der er lavet ved at flette alle oversættelser for et sprog sammen). - Ordbøger Find markeret tekst Oversættelses-database + Ordbøger Find markeret tekst Oversættelses-database - Start søgning efter den markerede tekst ved brug af &kde;'s database-søgemaskine. + Start søgning efter den markerede tekst ved brug af &kde;'s database-søgemaskine. - Ordbøger Find markeret tekst PO Auxiliary + Ordbøger Find markeret tekst PO Auxiliary - Start søgning efter den markerede tekst ved brug af fil defineret af brugeren. + Start søgning efter den markerede tekst ved brug af fil defineret af brugeren. - Ordbøger Find markeret tekst PO Kompendium + Ordbøger Find markeret tekst PO Kompendium - Start søgning efter den markerede tekst ved brug af kompendium-filen med alle sprogets oversatte beskeder. + Start søgning efter den markerede tekst ved brug af kompendium-filen med alle sprogets oversatte beskeder. - Ordbøger Redigér ordbog + Ordbøger Redigér ordbog - Tillader dig at redigere indholdet af ordbogen. Nyttigt hvis du fandt fejl i ordbogen og ikke ønsker at blive irriteret over fejlene mens du søger efter og erstatter strenge. (Ikke implementeret endnu) + Tillader dig at redigere indholdet af ordbogen. Nyttigt hvis du fandt fejl i ordbogen og ikke ønsker at blive irriteret over fejlene mens du søger efter og erstatter strenge. (Ikke implementeret endnu) @@ -1021,725 +515,352 @@ -Værktøjsmenuen +Værktøjsmenuen - Værktøj Stavning Stavekontrol... + Værktøj Stavning Stavekontrol... - Vis stavekontrollens indstillingsdialog frem . Efter du har valgt de ønskede indstillinger trykker du på O.k. og den normale stavekontrolsdialog vil komme frem. + Vis stavekontrollens indstillingsdialog frem . Efter du har valgt de ønskede indstillinger trykker du på O.k. og den normale stavekontrolsdialog vil komme frem. - Værktøj Stavning Tjek alt... + Værktøj Stavning Tjek alt... - Starter stavekontrol af alle ordene for en åbnet PO-fil. + Starter stavekontrol af alle ordene for en åbnet PO-fil. - Værktøj Stavning Tjek fra markørens position... + Værktøj Stavning Tjek fra markørens position... - Starter stavekontrollen fra markørens nuværende position. + Starter stavekontrollen fra markørens nuværende position. - Værktøj Stavning Tjek nuværende... + Værktøj Stavning Tjek nuværende... - Stavekontrol men kun af den aktuelle indgang fra PO-filen. + Stavekontrol men kun af den aktuelle indgang fra PO-filen. - Værktøj Stavning Tjek markeret tekst... + Værktøj Stavning Tjek markeret tekst... - Lav kun stavekontrol af den fremhævede tekst i MsgStr redigeringsvinduet. + Lav kun stavekontrol af den fremhævede tekst i MsgStr redigeringsvinduet. - &Ctrl;T Væktøjer Efterprøvning Tjek syntaks + &Ctrl;T Væktøjer Efterprøvning Tjek syntaks - Tjekker syntaksen for denne PO-fil. Fejl kan opstå fra CVS-indfletning eller brugere der laver fejl når oversættelsesprocessen gøres med en almindelig editor. + Tjekker syntaksen for denne PO-fil. Fejl kan opstå fra CVS-indfletning eller brugere der laver fejl når oversættelsesprocessen gøres med en almindelig editor. - &Ctrl;D Værktøjer Efterprøvning Tjek argumenter + &Ctrl;D Værktøjer Efterprøvning Tjek argumenter - Når dette er valgt vil C-format-strenge i original besked og oversættelse blive tjekket for at sikre at antallet af formatsekvenser er rækkefølgen er konsistent. + Når dette er valgt vil C-format-strenge i original besked og oversættelse blive tjekket for at sikre at antallet af formatsekvenser er rækkefølgen er konsistent. - &Ctrl;H Værktøjer Genvejstaster Tjek genvejstaster + &Ctrl;H Værktøjer Genvejstaster Tjek genvejstaster - Når dette er valgt vil &kbabel; tjekke om antallet af hurtigtast-tegn er ens i original og oversat streng.. Bemærk at hurtigtast-markeringen er & i &kde; (men ikke i alle programmerings-værktøjspakker). Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan du ændrer dette tastaturgenvejstegn. + Når dette er valgt vil &kbabel; tjekke om antallet af hurtigtast-tegn er ens i original og oversat streng.. Bemærk at hurtigtast-markeringen er & i &kde; (men ikke i alle programmerings-værktøjspakker). Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan du ændrer dette tastaturgenvejstegn. - &Ctrl;K Værktøj Efterprøvning Kig efter oversat sammenhængsinformation + &Ctrl;K Værktøj Efterprøvning Kig efter oversat sammenhængsinformation - Nogle originale beskeder er markeret med sammenhængsinformation til at gøre dem entydige selvom de repræsenterer samme ord. Det er fordi for eksempel det simple Gem, skal oversættes til mange forskellige sprog. Sammenhængsinformation er markeret med _:. Mange uerfarne oversættere oversætter endog denne sammenhængsinformation og fylder derved deres PO-filer med nonsens. Afkryds dette felt for at sørge for at du vil blive advaret om disse fejl i filerne. + Nogle originale beskeder er markeret med sammenhængsinformation til at gøre dem entydige selvom de repræsenterer samme ord. Det er fordi for eksempel det simple Gem, skal oversættes til mange forskellige sprog. Sammenhængsinformation er markeret med _:. Mange uerfarne oversættere oversætter endog denne sammenhængsinformation og fylder derved deres PO-filer med nonsens. Afkryds dette felt for at sørge for at du vil blive advaret om disse fejl i filerne. - Værktøjer Efterprøvning Tjek flertalsformer (kun KDE) + Værktøjer Efterprøvning Tjek flertalsformer (kun KDE) - Tjek om PO-filen indeholder det rigtige antal oversættelser for hver &kde;-specifikt flertalsform-besked. + Tjek om PO-filen indeholder det rigtige antal oversættelser for hver &kde;-specifikt flertalsform-besked. - &Ctrl;J Værktøjer Efterprøvning Tjek ligninger + &Ctrl;J Værktøjer Efterprøvning Tjek ligninger - Tjek om venstre side i en oversat streng er det samme som venstre side i den originale streng. Sider er adskilt ved hjælp af et lighedstegn. + Tjek om venstre side i en oversat streng er det samme som venstre side i den originale streng. Sider er adskilt ved hjælp af et lighedstegn. - F5 Værktøjer Diff Vis Diff + F5 Værktøjer Diff Vis Diff - Vis forskel fundet til den oprindeligt oversatte besked. + Vis forskel fundet til den oprindeligt oversatte besked. - F6 Væktøjer Diff Vis original tekst + F6 Væktøjer Diff Vis original tekst - Skjul forskelsmarkeringer og vis kun msgid. + Skjul forskelsmarkeringer og vis kun msgid. - Værktøjer Diff Åbn fil for Diff + Værktøjer Diff Åbn fil for Diff - Åbn fil der skal bruges til se forskellene til. + Åbn fil der skal bruges til se forskellene til. - Værktøjer Diff Diff-tilstand + Værktøjer Diff Diff-tilstand - Slå forskel-tilstand til og fra. + Slå forskel-tilstand til og fra. - Værktøjer Grov oversættelse... + Værktøjer Grov oversættelse... - Kald på dialogen for grov oversættelse for at lave en automatisk oversættelse. + Kald på dialogen for grov oversættelse for at lave en automatisk oversættelse. - Værktøj Kataloghåndtering... + Værktøj Kataloghåndtering... - Åbn &catalogmanager;. Læs afsnittet &catalogmanager; hvis du vil vide mere. + Åbn &catalogmanager;. Læs afsnittet &catalogmanager; hvis du vil vide mere. -Opsætningsmenuen +Opsætningsmenuen - Opsætning Vis værktøjslinje + Opsætning Vis værktøjslinje - Når dette er afkrydset vil standard-værktøjslinjen blive vist. + Når dette er afkrydset vil standard-værktøjslinjen blive vist. - Opsætning Vis statuslinje + Opsætning Vis statuslinje - Når dette er afkrydset vil standard-statustøjslinjen blive vist. + Når dette er afkrydset vil standard-statustøjslinjen blive vist. - Opsætning Vis navigationslinje + Opsætning Vis navigationslinje - Når dette er afkrydset vil navigationslinjen blive vist. + Når dette er afkrydset vil navigationslinjen blive vist. - Opsætning Vis kommentarer + Opsætning Vis kommentarer - Når dette er afkrydset vil den øvre højre del af hovedvinduet, som indeholder kommentarerne for den aktuelle indgang, blive vist. + Når dette er afkrydset vil den øvre højre del af hovedvinduet, som indeholder kommentarerne for den aktuelle indgang, blive vist. - Opsætning Vis værktøj + Opsætning Vis værktøj - Når dette er afkrydset vil den nederste højre del af hovedvinduet indeholde søgeresultater fra ordbogen som vil blive vist. + Når dette er afkrydset vil den nederste højre del af hovedvinduet indeholde søgeresultater fra ordbogen som vil blive vist. - Opsætning Indstil Tastebindinger... + Opsætning Indstil Tastebindinger... - Åbn indstillingsdialogen for tastebindinger til handlinger. Dette vil lade dig brugerindstille standard-tastebindinger til at passe til dine behov. + Åbn indstillingsdialogen for tastebindinger til handlinger. Dette vil lade dig brugerindstille standard-tastebindinger til at passe til dine behov. - Opsætning Indstil værktøjslinjer... + Opsætning Indstil værktøjslinjer... - Standardværktøjslinjens indstillingsdialog vil blive åbnet. Du kan vælge hvilke handlinger der vil gå ind i værktøjslinjerne og hvilken værktøjslinje du vil brugerindstille. + Standardværktøjslinjens indstillingsdialog vil blive åbnet. Du kan vælge hvilke handlinger der vil gå ind i værktøjslinjerne og hvilken værktøjslinje du vil brugerindstille. - Opsætning Indstil Kbabel... + Opsætning Indstil Kbabel... - Alle indstillinger specifikke for &kbabel; findes her. Læs afsnittet Globale indstillinger i &kbabel; for specifikke emner. + Alle indstillinger specifikke for &kbabel; findes her. Læs afsnittet Globale indstillinger i &kbabel; for specifikke emner. - Opsætning Indstil ordbog Oversættelsesdatabase + Opsætning Indstil ordbog Oversættelsesdatabase - Åbn dialog for &kde;'s database-søgemaskine-indstilling. + Åbn dialog for &kde;'s database-søgemaskine-indstilling. - Opsætning Indstil ordbog PO Auxiliary + Opsætning Indstil ordbog PO Auxiliary - Åbn dialog for PO auxiliary-fil-indstilling. + Åbn dialog for PO auxiliary-fil-indstilling. - Opsætning Indstil ordbog PO Kompendium + Opsætning Indstil ordbog PO Kompendium - Åbn dialog for PO kompendium-fil-indstilling. + Åbn dialog for PO kompendium-fil-indstilling. -Hjælpemenuen +Hjælpemenuen - F1 Hjælp Indhold + F1 Hjælp Indhold - Åbn &kbabel;'s håndbog. Det er det du læser lige nu. + Åbn &kbabel;'s håndbog. Det er det du læser lige nu. - &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? + &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? - Markøren ændres til en pil med et spørgsmålstegn og du kan klikke med den på forskellige elementer i hovedvinduet. Et hurtighjælp-vindue vil blive åbnet. + Markøren ændres til en pil med et spørgsmålstegn og du kan klikke med den på forskellige elementer i hovedvinduet. Et hurtighjælp-vindue vil blive åbnet. - Hjælp Gettext Info + Hjælp Gettext Info - Åbn gettext manual-siden i &kde;'s Hjælpecenter. Denne pakke med værktøj hjælper med behandlingen af POT- og PO-filer. + Åbn gettext manual-siden i &kde;'s Hjælpecenter. Denne pakke med værktøj hjælper med behandlingen af POT- og PO-filer. - Hjælp Rapportér fejl... + Hjælp Rapportér fejl... - Dette vil åbne standard-fejlrapport-dialog. for &kde;. Dette er nyttigt hvis du er ude for at &kbabel; opfører sig unormalt. &kbabel;-udviklerne vil være glade for at modtage kommentarer, ønsker og fejlrapporter. + Dette vil åbne standard-fejlrapport-dialog. for &kde;. Dette er nyttigt hvis du er ude for at &kbabel; opfører sig unormalt. &kbabel;-udviklerne vil være glade for at modtage kommentarer, ønsker og fejlrapporter. - Hjælp Om KBabel... + Hjælp Om KBabel... - Åbner et besked-felt som informerer dig om &kbabel;'s version, udviklernavn og e-mail-adresse. + Åbner et besked-felt som informerer dig om &kbabel;'s version, udviklernavn og e-mail-adresse. - Hjælp Om KDE... + Hjælp Om KDE... - Åbner et beskedfelt som informerer dig om &kde;-projektet, kontaktinformation og hvordan du kan rapportere fejl og ønsker. + Åbner et beskedfelt som informerer dig om &kde;-projektet, kontaktinformation og hvordan du kan rapportere fejl og ønsker. - Hjælp Om ordbog Oversættelsesdatabase + Hjælp Om ordbog Oversættelsesdatabase - Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som lavede &kde;'s database-søgemaskine. + Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som lavede &kde;'s database-søgemaskine. - Hjælp Om ordbog PO Auxiliary + Hjælp Om ordbog PO Auxiliary - Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som lavede søgningen i auxiliary-filen. + Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som lavede søgningen i auxiliary-filen. - Hjælp Om ordbog PO Kompendium + Hjælp Om ordbog PO Kompendium - Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som gjorde søgningen i kompendium-filen mulig. + Viser et beskedfelt med oplysninger om folk som gjorde søgningen i kompendium-filen mulig. @@ -1748,12 +869,10 @@ -&kbabel;'s værktøjsliner +&kbabel;'s værktøjsliner -Standard-værktøjslinje +Standard-værktøjslinje @@ -1761,13 +880,9 @@ - Åbn + Åbn - Indlæs PO-file i &kbabel; til redigering. + Indlæs PO-file i &kbabel; til redigering. @@ -1776,13 +891,9 @@ - Gem + Gem - Gem aktuel PO-fil hvis den er ændret. + Gem aktuel PO-fil hvis den er ændret. @@ -1791,11 +902,9 @@ - Fortryd + Fortryd - Fortryd sidste operation + Fortryd sidste operation @@ -1804,11 +913,9 @@ - Annullér fortryd + Annullér fortryd - Annullér fortryd af sidste operation. + Annullér fortryd af sidste operation. @@ -1817,11 +924,9 @@ - Klip + Klip - Klip den udvalgte tekst og flyt den ind i klippebordet. + Klip den udvalgte tekst og flyt den ind i klippebordet. @@ -1830,11 +935,9 @@ - Kopiér + Kopiér - Kopiér den valgte tekst til klippebordet. + Kopiér den valgte tekst til klippebordet. @@ -1843,11 +946,9 @@ - Indsæt + Indsæt - Indsæt tekst fra klippebordet ved markørens position. + Indsæt tekst fra klippebordet ved markørens position. @@ -1856,11 +957,9 @@ - Find + Find - Find angivne streng i den aktuelle PO-fil. + Find angivne streng i den aktuelle PO-fil. @@ -1869,11 +968,9 @@ - Forrige + Forrige - Gå til forrige indgang i PO-filen. + Gå til forrige indgang i PO-filen. @@ -1882,13 +979,9 @@ - Næste + Næste - Gå til næste indgang i PO-filen. + Gå til næste indgang i PO-filen. @@ -1897,15 +990,9 @@ - Kopiér msgid til msgstr + Kopiér msgid til msgstr - Kopiér den originale streng til oversættelsesfeltet. + Kopiér den originale streng til oversættelsesfeltet. @@ -1914,15 +1001,9 @@ - Søg efter oversættelser + Søg efter oversættelser - Drop-ned værktøjslinje til søgning efter udvalgt tekst ved brug af: &kde; Oversættelsesdatabase, PO auxiliary-fil, PO kompendium-fil og andre ordbogs-plugin hvis der er nogen. + Drop-ned værktøjslinje til søgning efter udvalgt tekst ved brug af: &kde; Oversættelsesdatabase, PO auxiliary-fil, PO kompendium-fil og andre ordbogs-plugin hvis der er nogen. @@ -1931,11 +1012,9 @@ - Stop + Stop - Stop den aktuelle søgning. + Stop den aktuelle søgning. @@ -1944,19 +1023,16 @@ - Kataloghåndtering + Kataloghåndtering - Åbn kataloghåndteringsvinduet. + Åbn kataloghåndteringsvinduet. -Navigation værktøjslinje +Navigation værktøjslinje @@ -1964,13 +1040,9 @@ - Forrige + Forrige - Gå til forrige indgang i PO-filen. + Gå til forrige indgang i PO-filen. @@ -1979,13 +1051,9 @@ - Næste + Næste - Gå til næste indgang i PO-filen. + Gå til næste indgang i PO-filen. @@ -1994,13 +1062,9 @@ - Første indgang + Første indgang - Springer til PO-filens første indgang. + Springer til PO-filens første indgang. @@ -2009,13 +1073,9 @@ - Sidste indgang + Sidste indgang - Springer til PO-filens sidste indgang. + Springer til PO-filens sidste indgang. @@ -2024,13 +1084,9 @@ - Forrige fuzzy eller ikke oversatte + Forrige fuzzy eller ikke oversatte - Spring til forrige fuzzy eller ikke oversatte indgang i PO-filen. + Spring til forrige fuzzy eller ikke oversatte indgang i PO-filen. @@ -2039,13 +1095,9 @@ - Næste fuzzy eller ikke oversatte + Næste fuzzy eller ikke oversatte - Spring til næste fuzzy eller ikke oversatte indgang i PO-filen. + Spring til næste fuzzy eller ikke oversatte indgang i PO-filen. @@ -2054,13 +1106,9 @@ - Forrige fuzzy + Forrige fuzzy - Spring til forrige fuzzy indgang i PO-filen. + Spring til forrige fuzzy indgang i PO-filen. @@ -2069,13 +1117,9 @@ - Næste fuzzy + Næste fuzzy - Spring til næste fuzzy indgang i PO-filen. + Spring til næste fuzzy indgang i PO-filen. @@ -2084,13 +1128,9 @@ - Forrige uoversatte + Forrige uoversatte - Spring til forrige uoversatte indgang i PO-filen. + Spring til forrige uoversatte indgang i PO-filen. @@ -2099,13 +1139,9 @@ - Næste uoversatte + Næste uoversatte - Spring til næste uoversatte indgang i PO-filen. + Spring til næste uoversatte indgang i PO-filen. @@ -2114,13 +1150,9 @@ - Forrige fejl + Forrige fejl - Spring til forrige fejl i PO-filen. + Spring til forrige fejl i PO-filen. @@ -2129,13 +1161,9 @@ - Næste fejl + Næste fejl - Spring til næste fejl i PO-filen. + Spring til næste fejl i PO-filen. @@ -2144,13 +1172,9 @@ - Tilbage + Tilbage - Spring til den sidst besøgte indgang i PO-filen + Spring til den sidst besøgte indgang i PO-filen @@ -2159,80 +1183,57 @@ - Fremad + Fremad - Spring til en tidligere besøgt indgang i PO-filen. + Spring til en tidligere besøgt indgang i PO-filen. -Statuslinje +Statuslinje - Nuværende + Nuværende - Nuværende besked i redigeret PO-fil. + Nuværende besked i redigeret PO-fil. - I alt + I alt - Antal beskeder i alt i PO-filen. + Antal beskeder i alt i PO-filen. - Fuzzy + Fuzzy - Antal beskeder markeret som fuzzy. De skal skal revideres og oversættes efter behov. + Antal beskeder markeret som fuzzy. De skal skal revideres og oversættes efter behov. - Uoversat + Uoversat - Antal uoversatte strenge indtil videre. + Antal uoversatte strenge indtil videre. - Editor-status + Editor-status - INS - indsæt, og OVR - overskriv. Samme betydning som i enhver almindelig teksteditor. + INS - indsæt, og OVR - overskriv. Samme betydning som i enhver almindelig teksteditor. - PO-fil-status + PO-fil-status - RO - kun læsbar fil, RW - læse og skrive adgang til filen. Når filen kun er læsbar kan du ikke ændre indgange i editoren. + RO - kun læsbar fil, RW - læse og skrive adgang til filen. Når filen kun er læsbar kan du ikke ændre indgange i editoren. - Fremskridtslinje + Fremskridtslinje - Denne linje er sædvanligvis skjult. Den vises kun når der gemmes eller du søger efter beskeder PO-fil, kompendium eller andet. + Denne linje er sædvanligvis skjult. Den vises kun når der gemmes eller du søger efter beskeder PO-fil, kompendium eller andet. @@ -2241,32 +1242,18 @@ -&catalogmanager;'-menuen +&catalogmanager;'-menuen -Filmenuen +Filmenuen - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut - Afslutter &catalogmanager; + Afslutter &catalogmanager; @@ -2274,142 +1261,75 @@ -Redigeringsmenuen +Redigeringsmenuen - &Ctrl;F Redigér Find i filer... + &Ctrl;F Redigér Find i filer... - Åbn Find-dialogen for søgning efter strenge i et sæt PO-filer. + Åbn Find-dialogen for søgning efter strenge i et sæt PO-filer. - &Ctrl;R Redigér Erstat i filer... + &Ctrl;R Redigér Erstat i filer... - Åbn Erstat-dialogen for 'søg og erstat' strenge i et sæt PO-filer. + Åbn Erstat-dialogen for 'søg og erstat' strenge i et sæt PO-filer. - Escape Redigér Stop søgning + Escape Redigér Stop søgning - Stop den aktuelle find/erstat operation. + Stop den aktuelle find/erstat operation. - &Ctrl;M Redigér Slå markering til og fra + &Ctrl;M Redigér Slå markering til og fra - Slå markering til og fra for den valgte fil. + Slå markering til og fra for den valgte fil. - Redigér Fjern markering + Redigér Fjern markering - Fjerner markering fra den valgte fil eller mappe. + Fjerner markering fra den valgte fil eller mappe. - Redigér Slå alle markeringer til og fra + Redigér Slå alle markeringer til og fra - Slå markeringer til og fra for den valgte fil eller mappe (rekursivt). + Slå markeringer til og fra for den valgte fil eller mappe (rekursivt). - Redigér Fjern alle markeringer + Redigér Fjern alle markeringer - Fjern markeringer for den valgte fil eller mappe (rekursivt). + Fjern markeringer for den valgte fil eller mappe (rekursivt). @@ -2417,50 +1337,25 @@ -Værktøjsmenuen +Værktøjsmenuen - &Ctrl;S Værktøjer Statistik + &Ctrl;S Værktøjer Statistik - Vis statistik over antallet af oversatte/uoversatte/fuzzy beskeder for den valgte fil eller undertræ. + Vis statistik over antallet af oversatte/uoversatte/fuzzy beskeder for den valgte fil eller undertræ. - &Ctrl;Y Værktøjer Tjek syntaks + &Ctrl;Y Værktøjer Tjek syntaks - Tjek syntaks for valgt fil eller undertræ ved brug af msgfmt. + Tjek syntaks for valgt fil eller undertræ ved brug af msgfmt. @@ -2468,70 +1363,45 @@ -Opsætningsmenuen +Opsætningsmenuen - Opsætning Vis værktøjslinje + Opsætning Vis værktøjslinje - Når dette er afkrydset vil standard-værktøjslinjen blive vist. + Når dette er afkrydset vil standard-værktøjslinjen blive vist. - Opsætning Vis statuslinje + Opsætning Vis statuslinje - Når dette er afkrydset vil standard-statustøjslinjen blive vist. + Når dette er afkrydset vil standard-statustøjslinjen blive vist. - Opsætning Indstil Tastebindinger... + Opsætning Indstil Tastebindinger... - Åbn indstillingsdialogen for tastebindinger til handlinger. Dette vil lade dig brugerindstille standard-tastebindinger til at passe til dine behov. + Åbn indstillingsdialogen for tastebindinger til handlinger. Dette vil lade dig brugerindstille standard-tastebindinger til at passe til dine behov. - Opsætning Indstil værktøjslinjer... + Opsætning Indstil værktøjslinjer... - Standardværktøjslinjens indstillingsdialog vil blive åbnet. Du kan vælge hvilke handlinger der vil gå ind i værktøjslinjerne og hvilken værktøjslinje du vil brugerindstille. + Standardværktøjslinjens indstillingsdialog vil blive åbnet. Du kan vælge hvilke handlinger der vil gå ind i værktøjslinjerne og hvilken værktøjslinje du vil brugerindstille. @@ -2539,12 +1409,10 @@ -Hjælpemenuen +Hjælpemenuen &help.menu.documentation; - + + --> @@ -11,254 +10,121 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Indstillinger +Indstillinger -Globale indstillinger og projektindstillinger +Globale indstillinger og projektindstillinger -Fra Kbabel 1.10 (KDE 3.4) og fremad har Kbabel begrebet projekt, og derfor er indstillingerne delt op i to kategorier: de generelle indstillinger og projektopsætningen (også kaldet projektindstilling). +Fra Kbabel 1.10 (KDE 3.4) og fremad har Kbabel begrebet projekt, og derfor er indstillingerne delt op i to kategorier: de generelle indstillinger og projektopsætningen (også kaldet projektindstilling). -&GNU;-gettext bruger et udtryk "projekt", som ikke har noget med Kbabels projekter at gøre. Med et projekt mener &GNU;-gettext et program som hører sammen med PO-filen. Et projekt i Kbabel er meget større. Det kan betyde en sæt programmer, såsom &kde;. +&GNU;-gettext bruger et udtryk "projekt", som ikke har noget med Kbabels projekter at gøre. Med et projekt mener &GNU;-gettext et program som hører sammen med PO-filen. Et projekt i Kbabel er meget større. Det kan betyde en sæt programmer, såsom &kde;. -Kbabel har altid et nuværende projekt, også selvom det er standardprojektet. Kbabel har ingen tilstand uden noget projekt. Et projekt gælder altid for Kbabels editor og Kbabels mappehåndting. +Kbabel har altid et nuværende projekt, også selvom det er standardprojektet. Kbabel har ingen tilstand uden noget projekt. Et projekt gælder altid for Kbabels editor og Kbabels mappehåndting. -Kendte begrænsninger i den nuværende implementering +Kendte begrænsninger i den nuværende implementering -Desværre har den nuværende implementering af projekter nogen kendte problemer. +Desværre har den nuværende implementering af projekter nogen kendte problemer. -Et eksempel er at i de generelle indstillinger findes der ingen indstilling af standardbruger, hans/hennes standardsprog og lignende vigtige globale brugerdata. Det betyder at sådan data skal skrives ind igen hver gang et nyt projekt laves. +Et eksempel er at i de generelle indstillinger findes der ingen indstilling af standardbruger, hans/hennes standardsprog og lignende vigtige globale brugerdata. Det betyder at sådan data skal skrives ind igen hver gang et nyt projekt laves. -Et andet problem er guiden for et nyt projekt. Den spørger ikke om tilstrækkeligt med information, i særdeleshed glemmer den at spørge efter oversættelsesgruppens e-mail-adresse. Det anbefales altså at kontrollere projektindstillingerne efter at guiden er kørt. +Et andet problem er guiden for et nyt projekt. Den spørger ikke om tilstrækkeligt med information, i særdeleshed glemmer den at spørge efter oversættelsesgruppens e-mail-adresse. Det anbefales altså at kontrollere projektindstillingerne efter at guiden er kørt. -For øjeblikket kan du ikke kopiere projekter inde i Kbabel, så åbenbart kan du ikke nemt dele gode indstillinger. Du er dog fri til at kopiere projektet udenfor Kbabel og indlæse det kopierede projekt i Kbabel. +For øjeblikket kan du ikke kopiere projekter inde i Kbabel, så åbenbart kan du ikke nemt dele gode indstillinger. Du er dog fri til at kopiere projektet udenfor Kbabel og indlæse det kopierede projekt i Kbabel. -Brug af Kbabel for projekter udenfor &kde; - -Selvom &kbabel; er orienteret til at arbejde med og for &kde;, kan &kbabel; bruges til at oversætte PO-filer for andre projekter. Imidlertid skal du for det meste justere indstillingerne for projektets behov. Dette er særligt sandt for &GNU; og &GNU;-lignende projekter, som behøver helt anderledes standardindstillinger end &kde;. - -Et problem er at &kbabel; er relativt aggressiv når PO- filer gemmes og erstatter indstillingen af PO-filen med projektets indstillinger, hvis det ikke får besked om noget andet. Det kan se meget underligt ud for nogen som ikke er vant til &kde;. &kde; har imidlertid mere end 900 POT-filer at oversætte blot for den grafiske grænseflade. Altså ønskes meget automatisering for en sådan opgave. At tage sig tid til at indstille et projekt går hurtigt i forhold til tidsgevinsten senere. Som bruger udenfor &kde; er du måske mindre godt stillet. Du skal lave flere indstillinger, standardindstillingerne er ikke helt passende og du vinder ikke meget ved at udføre mange oversættelser, eftersom &GNU;-projekter typisk kun har en POT-fil at oversætte. +Brug af Kbabel for projekter udenfor &kde; + +Selvom &kbabel; er orienteret til at arbejde med og for &kde;, kan &kbabel; bruges til at oversætte PO-filer for andre projekter. Imidlertid skal du for det meste justere indstillingerne for projektets behov. Dette er særligt sandt for &GNU; og &GNU;-lignende projekter, som behøver helt anderledes standardindstillinger end &kde;. + +Et problem er at &kbabel; er relativt aggressiv når PO- filer gemmes og erstatter indstillingen af PO-filen med projektets indstillinger, hvis det ikke får besked om noget andet. Det kan se meget underligt ud for nogen som ikke er vant til &kde;. &kde; har imidlertid mere end 900 POT-filer at oversætte blot for den grafiske grænseflade. Altså ønskes meget automatisering for en sådan opgave. At tage sig tid til at indstille et projekt går hurtigt i forhold til tidsgevinsten senere. Som bruger udenfor &kde; er du måske mindre godt stillet. Du skal lave flere indstillinger, standardindstillingerne er ikke helt passende og du vinder ikke meget ved at udføre mange oversættelser, eftersom &GNU;-projekter typisk kun har en POT-fil at oversætte. -Global opsætning af &kbabel; - -Du kan vise indstillingsdialogen ved at vælge Opsætning Indstil KBabel... fra &kbabel;-menuen. Den bruger en struktureret indstillingsdialog, som gør det meget nemt at finde alle muligheder uden ekstensiv søgning. +Global opsætning af &kbabel; + +Du kan vise indstillingsdialogen ved at vælge Opsætning Indstil KBabel... fra &kbabel;-menuen. Den bruger en struktureret indstillingsdialog, som gør det meget nemt at finde alle muligheder uden ekstensiv søgning. -Redigér -Editor-indstillingskategorien er opdelt i 3 undervinduer: Generelt, Udseende, Stavekontrol og Skrifttyper. Alle disse indstillinger afgør hvordan din editor opfører sig og ser ud. +Redigér +Editor-indstillingskategorien er opdelt i 3 undervinduer: Generelt, Udseende, Stavekontrol og Skrifttyper. Alle disse indstillinger afgør hvordan din editor opfører sig og ser ud. -Generelt +Generelt -Dialogen Redigér Generelt +Dialogen Redigér Generelt -Dialogen Redigér Generelt +Dialogen Redigér Generelt -Dette afsnit indeholder nogle afkrydsningsfelter. - -Første afkrydsningsfelt i den øvre side sætter om fuzzy-status skal skal fjernes automatisk, første gang et tegn bliver skrevet ind MsgStr-editoren. Når dette er deaktiveret må du manuelt vælge RedigérFjern fuzzy-status eller brug &Ctrl;U tastaturgenvejen. Bemærk at dette betyder at strengen , fuzzy bliver fjernet fra indgangens kommentar. - -Næste valgmulighed lader dig aktivere smart redigering, hvor editoren automatisk indsætter specielle tegn escaped rigtigt, ⪚ \t efter tryk på Tab og den tillader speciel håndtering af Enter. - -De nederste afkrydsningsfelter er meget nyttige til at hjælpe, ikke med oversættelsens korrekthed, men om den oversatte streng er en passende erstatning for den først inde i et program. For eksempel, repræsenterer mange beskeder menupunkter med tastaturgenveje og C-lignende formaterede strenge hvis struktur må forblive intakt efter oversættelse. +Dette afsnit indeholder nogle afkrydsningsfelter. + +Første afkrydsningsfelt i den øvre side sætter om fuzzy-status skal skal fjernes automatisk, første gang et tegn bliver skrevet ind MsgStr-editoren. Når dette er deaktiveret må du manuelt vælge RedigérFjern fuzzy-status eller brug &Ctrl;U tastaturgenvejen. Bemærk at dette betyder at strengen , fuzzy bliver fjernet fra indgangens kommentar. + +Næste valgmulighed lader dig aktivere smart redigering, hvor editoren automatisk indsætter specielle tegn escaped rigtigt, ⪚ \t efter tryk på Tab og den tillader speciel håndtering af Enter. + +De nederste afkrydsningsfelter er meget nyttige til at hjælpe, ikke med oversættelsens korrekthed, men om den oversatte streng er en passende erstatning for den først inde i et program. For eksempel, repræsenterer mange beskeder menupunkter med tastaturgenveje og C-lignende formaterede strenge hvis struktur må forblive intakt efter oversættelse. - Tjek argumenter + Tjek argumenter - Når dette er valgt vil C-format-strenge i original og oversættelse blive tjekket for at sikre at antallet af formatsekvenser rækkefølge er konsistent. + Når dette er valgt vil C-format-strenge i original og oversættelse blive tjekket for at sikre at antallet af formatsekvenser rækkefølge er konsistent. - Tjek genvejstast + Tjek genvejstast -Når dette er valgt, vil &kbabel; tjekke om antallet af hurtigtast-tegn er ens i original og oversat streng. Bemærk at hurtigtast-markeringen er &, (men ikke i alle programmerings-værktøjspakker. Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan du hurtigtast-tegn. +Når dette er valgt, vil &kbabel; tjekke om antallet af hurtigtast-tegn er ens i original og oversat streng. Bemærk at hurtigtast-markeringen er &, (men ikke i alle programmerings-værktøjspakker. Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan du hurtigtast-tegn. - Tjek ligning + Tjek ligning - Dette er en egenskab for &kde; projekt-udvikling. .desktop-filer er simple tekstfiler som gemmer forskellige parametre i value=key-format. Nogle af disse nøgler kan oversættes. Den eneste begrænsning er at beholde venstre side lighedstegnet uændret. Ligningstjek tillader dig at finde mange fejl afgjort af fuzzy-msgmerge-algoritmen. Bemærk at der er situationer hvor denne funktion genererer falske fejl i visse PO-filer. + Dette er en egenskab for &kde; projekt-udvikling. .desktop-filer er simple tekstfiler som gemmer forskellige parametre i value=key-format. Nogle af disse nøgler kan oversættes. Den eneste begrænsning er at beholde venstre side lighedstegnet uændret. Ligningstjek tillader dig at finde mange fejl afgjort af fuzzy-msgmerge-algoritmen. Bemærk at der er situationer hvor denne funktion genererer falske fejl i visse PO-filer. - Kig efter oversat sammenhængsinfo + Kig efter oversat sammenhængsinfo -Nogle originale beskeder er markeret med sammenhængsinformation til at markere dem som entydige selvom de repræsenterer samme ord. Det er fordi for mange simple ord, såsom Gem skal oversættes til mange sprog. Sammenhængsinfo er markeret med _:. Mange uerfarne oversættere oversætter endog denne sammenhængsinformation og fylder derved deres PO-filer med nonsens. Afkryds dette felt for at sørge for at du vil blive advaret om disse fejl i en fil. +Nogle originale beskeder er markeret med sammenhængsinformation til at markere dem som entydige selvom de repræsenterer samme ord. Det er fordi for mange simple ord, såsom Gem skal oversættes til mange sprog. Sammenhængsinfo er markeret med _:. Mange uerfarne oversættere oversætter endog denne sammenhængsinformation og fylder derved deres PO-filer med nonsens. Afkryds dette felt for at sørge for at du vil blive advaret om disse fejl i en fil. - Tjek flertalsformer + Tjek flertalsformer - Hvis du oversætter et &kde;-projekt, bruger det en bestemt slags syntaks til at angive beskedernes flertalsformer. Dette tjek tæller automatisk antallet af former i msgstr og sammenligner det med antallet angivet i Identitet tab. Et forkert antal flertalsformer kan få et program til at bryde sammen. + Hvis du oversætter et &kde;-projekt, bruger det en bestemt slags syntaks til at angive beskedernes flertalsformer. Dette tjek tæller automatisk antallet af former i msgstr og sammenligner det med antallet angivet i Identitet tab. Et forkert antal flertalsformer kan få et program til at bryde sammen. - Bip ved fejl + Bip ved fejl - Din systemklokke vil bippe når du løber ind i fejl som de der er beskrevet ovenfor. + Din systemklokke vil bippe når du løber ind i fejl som de der er beskrevet ovenfor. - Ændr tekstfarve ved fejl + Ændr tekstfarve ved fejl - Dette er en anden type advarsel om fejl i den aktuelle besked. Det er en god løsning for dem der ikke hører så godt, eller ikke kan lide lyden. Se også Udseende-fanebladet for at finde ud af hvordan man skal ændre tekstfarven ved fejl. + Dette er en anden type advarsel om fejl i den aktuelle besked. Det er en god løsning for dem der ikke hører så godt, eller ikke kan lide lyden. Se også Udseende-fanebladet for at finde ud af hvordan man skal ændre tekstfarven ved fejl. @@ -266,546 +132,257 @@ -Udseende +Udseende -Dialogen Redigér Udseende +Dialogen Redigér Udseende -Dialogen Redigér Udseende +Dialogen Redigér Udseende -Disse valg lader dig indstille udseendet af din besked-editor. I den øvre del er der 4 afkrydsningsfelter: +Disse valg lader dig indstille udseendet af din besked-editor. I den øvre del er der 4 afkrydsningsfelter: - Fremhæv syntaks - Dette valg vil aktivere syntaks-fremhævning for særlige tegn, genvejstaster og tekstbaggrunde i msgid-viseren og msgstr-editoren. Hvis du ikke har en monkrom skærm eller har et synsproblem, bør du aktivere dette. + Fremhæv syntaks + Dette valg vil aktivere syntaks-fremhævning for særlige tegn, genvejstaster og tekstbaggrunde i msgid-viseren og msgstr-editoren. Hvis du ikke har en monkrom skærm eller har et synsproblem, bør du aktivere dette. - Fremhæv baggrund - Baggrunden vil kun blive fremhævet for eksisterende tegn i msgid og msgstr. Dette inkluderer mellemrum. Dette er nyttigt hvis du ikke ønsker at se de omgivende citationstegn (se nedenfor) for PO-indgangen, men du stadig vil være i stand til at se startende og afsluttende mellemrum i en tekstlinje. + Fremhæv baggrund + Baggrunden vil kun blive fremhævet for eksisterende tegn i msgid og msgstr. Dette inkluderer mellemrum. Dette er nyttigt hvis du ikke ønsker at se de omgivende citationstegn (se nedenfor) for PO-indgangen, men du stadig vil være i stand til at se startende og afsluttende mellemrum i en tekstlinje. - Markér blanke tegn med punkter - Hvis du har behov for at tælle mellemrum og baggrundsfremhævning ikke er efter din smag, så kan du afkrydse denne valgmulighed for at få et lille punkt-tegn tegnet i midten af det blanke tegn. Bemærk at punktet er et punkt-tegn i midten af tegnfeltet, og ikke et punktum. + Markér blanke tegn med punkter + Hvis du har behov for at tælle mellemrum og baggrundsfremhævning ikke er efter din smag, så kan du afkrydse denne valgmulighed for at få et lille punkt-tegn tegnet i midten af det blanke tegn. Bemærk at punktet er et punkt-tegn i midten af tegnfeltet, og ikke et punktum. - Vis omgivende anførselstegn - Hvis du synes at visning af det afsluttende tegn i msgstr eller msgid'er tekstlinjerne er bedre for dig, så kan du afkrydse her for at vise de omsluttende citationstegn for hver tekstlinje. - Hvis du har erfaring med at redigere PO-filer med en almindelig tekst-editor og vil det måske få dig til at føle dig bedre tilpas, hvis du kan se startende og afsluttende dobbeltcitationstegn i PO-indgangslinjerne. + Vis omgivende anførselstegn + Hvis du synes at visning af det afsluttende tegn i msgstr eller msgid'er tekstlinjerne er bedre for dig, så kan du afkrydse her for at vise de omsluttende citationstegn for hver tekstlinje. + Hvis du har erfaring med at redigere PO-filer med en almindelig tekst-editor og vil det måske få dig til at føle dig bedre tilpas, hvis du kan se startende og afsluttende dobbeltcitationstegn i PO-indgangslinjerne. -Der er forskellige farver at vælge imellem for forskellige punkter i den redigerede tekst til at gøre redigeringen nem. Farverne kan ændres ved at klikke på farve-vælger-knapperne. Derfra kan du vælge mellem standardfarver, brugervalgte farver eller blot tage en farve fra et vilkårligt sted på skærmen. +Der er forskellige farver at vælge imellem for forskellige punkter i den redigerede tekst til at gøre redigeringen nem. Farverne kan ændres ved at klikke på farve-vælger-knapperne. Derfra kan du vælge mellem standardfarver, brugervalgte farver eller blot tage en farve fra et vilkårligt sted på skærmen. - Baggrundsfarve - Dette sætter baggrundsfarven for tegn i MsgID-visningen og MsgStr-editoren. For at ændre den generelle baggrundsfarve i redigeringsfeltet må du bruge &kde;'s &kcontrolcenter;. + Baggrundsfarve + Dette sætter baggrundsfarven for tegn i MsgID-visningen og MsgStr-editoren. For at ændre den generelle baggrundsfarve i redigeringsfeltet må du bruge &kde;'s &kcontrolcenter;. - Farve for citationstegn - Her kan du justere farven for escape-tegn såsom (\") dobbeltcitationstegn eller (\n) nylinje. + Farve for citationstegn + Her kan du justere farven for escape-tegn såsom (\") dobbeltcitationstegn eller (\n) nylinje. - Farve for syntaksfejl - Dette er den farve som hele teksten får hvis der detekteres fejl når du prøver at gemme PO-filen. Fejlene udløses når afslutningen af msgid og msgstr ikke er identiske, eller escape-tegn er brugt forkert. + Farve for syntaksfejl + Dette er den farve som hele teksten får hvis der detekteres fejl når du prøver at gemme PO-filen. Fejlene udløses når afslutningen af msgid og msgstr ikke er identiske, eller escape-tegn er brugt forkert. - Farve for c-format-tegn - Dette sætter farven for en tegnsekvens som i C-sprogets printf- eller scanf-funktioner. I almindelighed begynder disse med (%) procent-tegnet og fortsættes med et enkelt tegn. + Farve for c-format-tegn + Dette sætter farven for en tegnsekvens som i C-sprogets printf- eller scanf-funktioner. I almindelighed begynder disse med (%) procent-tegnet og fortsættes med et enkelt tegn. - Farve for tastaturgenveje - Tastaturgenveje begynder med (&) ét-tegnet i &kde; men hvis du oversætter for andre projekter kan der måske være et andet tegn der markerer genvejstasten. Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan man ændrer tastaturgenvejstegnet. + Farve for tastaturgenveje + Tastaturgenveje begynder med (&) ét-tegnet i &kde; men hvis du oversætter for andre projekter kan der måske være et andet tegn der markerer genvejstasten. Se afsnittet Diversenedenfor for at finde ud af hvordan man ændrer tastaturgenvejstegnet. -Status for den indgang der er ved at blive redigeret er markeret med tre LED'er. Du kan selv bestemme hvor du vil have disse tre LED'er til at være— i statuslinjen eller i editoren (mellem msgid og msgstr). Hvis du har besvær med at se visse farver eller du ønsker at være sikker på du kan nemt kan opfatte ændringer i LED-status uden at flytte dit øje, kan du vælge en foretrukken farve ved brug af farvevælger-knappen. +Status for den indgang der er ved at blive redigeret er markeret med tre LED'er. Du kan selv bestemme hvor du vil have disse tre LED'er til at være— i statuslinjen eller i editoren (mellem msgid og msgstr). Hvis du har besvær med at se visse farver eller du ønsker at være sikker på du kan nemt kan opfatte ændringer i LED-status uden at flytte dit øje, kan du vælge en foretrukken farve ved brug af farvevælger-knappen. -Søg +Søg -Dialogen Søg +Dialogen Søg -Dialogen Søg +Dialogen Søg -Søgeafsnittet tillader dig at brugerindstille forskellige muligheder for søgning i tidligere oversatte strenge. - -De generelle indstillinger er fælles for alle søgetyper. Hvis du afkrydser Start søgning automatisk-tilvalget, så bliver søgningen startet automatisk hver gang du skifter til en anden indgang i din editor. For øjeblikket er der tre muligheder du kan vælge. Men da &kbabel; kan bruge ordbogs-plugin afhænger de tilgængelige ordbøger af hvad der rent faktisk er installeret. Ved brug af Opsætning Indstil ordbog ... kan du indstille hver søgemaskine-plugin. - -De ordbogs-plugin der installeres som standard er: +Søgeafsnittet tillader dig at brugerindstille forskellige muligheder for søgning i tidligere oversatte strenge. + +De generelle indstillinger er fælles for alle søgetyper. Hvis du afkrydser Start søgning automatisk-tilvalget, så bliver søgningen startet automatisk hver gang du skifter til en anden indgang i din editor. For øjeblikket er der tre muligheder du kan vælge. Men da &kbabel; kan bruge ordbogs-plugin afhænger de tilgængelige ordbøger af hvad der rent faktisk er installeret. Ved brug af Opsætning Indstil ordbog ... kan du indstille hver søgemaskine-plugin. + +De ordbogs-plugin der installeres som standard er: -&kde; Database søgemaskine +&kde; Database søgemaskine -Denne nye metode er stadig på alfa-trinnet i sin udvikling og er baseret på &kbabeldict; som kommer med &kbabel;. Se &kbabeldict;-dokumentationen for yderligere info om at indstille søgemaskinen. +Denne nye metode er stadig på alfa-trinnet i sin udvikling og er baseret på &kbabeldict; som kommer med &kbabel;. Se &kbabeldict;-dokumentationen for yderligere info om at indstille søgemaskinen. -PO-Kompendium -Kompendiet er en normal PO-fil, som indeholder en liste af standard-oversættelser fra dit oversættelseshold. Hvis du ikke har én, kan du også bruge en fil der bruger alle oversættelser fra dit hold (⪚f.eks. $lang.messages filen i &kde;-projektet, der findes på i18n.kde.org). +PO-Kompendium +Kompendiet er en normal PO-fil, som indeholder en liste af standard-oversættelser fra dit oversættelseshold. Hvis du ikke har én, kan du også bruge en fil der bruger alle oversættelser fra dit hold (⪚f.eks. $lang.messages filen i &kde;-projektet, der findes på i18n.kde.org). -PO-Auxiliary -Den auxiliary fil skulle hjælpe dig med at finde ud af sammenhængen for en oversættelse ved at slå den samme besked op i et besked-katalog for den samme pakke men oversæt til et andet sprog. På denne måde kan du se hvordan denne besked et oversat til et andet sprog. +PO-Auxiliary +Den auxiliary fil skulle hjælpe dig med at finde ud af sammenhængen for en oversættelse ved at slå den samme besked op i et besked-katalog for den samme pakke men oversæt til et andet sprog. På denne måde kan du se hvordan denne besked et oversat til et andet sprog. -Du kan også starte søgningen manuelt ved at vælge en indgang i popop-menuen der kommer frem enten ved at klikke på OrdbøgerSøg tekst PO-kompendium eller ved at holde søgeknappen i værktøjslinjen nede et stykke tid. +Du kan også starte søgningen manuelt ved at vælge en indgang i popop-menuen der kommer frem enten ved at klikke på OrdbøgerSøg tekst PO-kompendium eller ved at holde søgeknappen i værktøjslinjen nede et stykke tid. -Diff +Diff -Dialogen Sammenlign +Dialogen Sammenlign -Dialogen Sammenlign +Dialogen Sammenlign -Afsnittet Diff holder indstillinger om hvordan forskelle i msgid'er vises. - -Hver forskel kan vises ved to tilføjede dele og ved fjernede tegn i teksten. For begge kan du angive metoden det skal vises på og farven som vil blive brugt. Fremhævet betyder at baggrunden af de tilsvarende tegn vil blive vist i den valgte farve, mens Understreget(for tilføjede tegn) eller Overstreget (for fjernede tegn) vil antyde de ændrede dele ved farvede linjer. -Diff-tilstand har brug for at finde den originale msgid at sammenligne med. Til dette formål, kan &kbabel; bruge oversættelses-databasen hvis du slår det til ved at aktivere Brug beskeder fra oversættelses-database. En anden mulighed er at bruge et træ med originale PO-filer. Så skal du angive træets rod i Basismappe for diff-filer. +Afsnittet Diff holder indstillinger om hvordan forskelle i msgid'er vises. + +Hver forskel kan vises ved to tilføjede dele og ved fjernede tegn i teksten. For begge kan du angive metoden det skal vises på og farven som vil blive brugt. Fremhævet betyder at baggrunden af de tilsvarende tegn vil blive vist i den valgte farve, mens Understreget(for tilføjede tegn) eller Overstreget (for fjernede tegn) vil antyde de ændrede dele ved farvede linjer. +Diff-tilstand har brug for at finde den originale msgid at sammenligne med. Til dette formål, kan &kbabel; bruge oversættelses-databasen hvis du slår det til ved at aktivere Brug beskeder fra oversættelses-database. En anden mulighed er at bruge et træ med originale PO-filer. Så skal du angive træets rod i Basismappe for diff-filer. -Skrifttyper +Skrifttyper -Dialogen Skrifttype +Dialogen Skrifttype -Dialogen Skrifttype +Dialogen Skrifttype -Dette er en standard &kde; skrifttypevælger-dialog med lidt ekstra. Du kan vælge kun at se fastbredde-skrifttyper ved at afkrydse Vis kun fastbredde-skrifttyper. Dette vil normalt gøre det nemmere at oversætte. Skrifttype-dialogen lader dig sætte skrifttype-familie, stil, størrelse og tegnsæt. Feltet forneden giver en forhåndsvisning af den valgte skrifttype for at gøre det nemmere for dig. +Dette er en standard &kde; skrifttypevælger-dialog med lidt ekstra. Du kan vælge kun at se fastbredde-skrifttyper ved at afkrydse Vis kun fastbredde-skrifttyper. Dette vil normalt gøre det nemmere at oversætte. Skrifttype-dialogen lader dig sætte skrifttype-familie, stil, størrelse og tegnsæt. Feltet forneden giver en forhåndsvisning af den valgte skrifttype for at gøre det nemmere for dig. -Ny projektguide +Ny projektguide -Side 1 +Side 1 -Projektguiden side 1 +Projektguiden side 1 -Projektguiden side 1 +Projektguiden side 1 -Den første side i guiden spørger efter grundlæggende data for projektet. +Den første side i guiden spørger efter grundlæggende data for projektet. -Projektnavn -Indtast projektets navn her, som det skal vises i &kbabel;s menu. +Projektnavn +Indtast projektets navn her, som det skal vises i &kbabel;s menu. -Indstillingsfilnavn -Vælg en fil som skal indeholde projektets indstillinger her. +Indstillingsfilnavn +Vælg en fil som skal indeholde projektets indstillinger her. -Sprog -Vælg eller skriv sprognavnet som bruges af projektet. +Sprog +Vælg eller skriv sprognavnet som bruges af projektet. -Projekttype -Vælg type af projekt her. +Projekttype +Vælg type af projekt her. -Side 2 +Side 2 -Projektguiden side 2 +Projektguiden side 2 -Projektguiden side 2 +Projektguiden side 2 -Den anden side i guiden spørger om indstillinger som hører til mappehåndteringen. +Den anden side i guiden spørger om indstillinger som hører til mappehåndteringen. -Basismappe for PO-filer -Vælg basismappen hvor dine PO-filer findes. +Basismappe for PO-filer +Vælg basismappen hvor dine PO-filer findes. -Basismappe for POT-filer -Vælg basismappen hvor dine POT-filer findes. +Basismappe for POT-filer +Vælg basismappen hvor dine POT-filer findes. -Indtast eller vælg mapperne som indeholder alle dine PO-filer respektive POT-filer. Filerne og undermapperne i disse mapper sammenflettes siden til et træ i mappehåndteringens vindue. +Indtast eller vælg mapperne som indeholder alle dine PO-filer respektive POT-filer. Filerne og undermapperne i disse mapper sammenflettes siden til et træ i mappehåndteringens vindue. -Kontrollér projektindstillinger - -Som det står skrevet tidligere i kapitlet, er guiden desværre meget enkel og glemmer derfor at spørge efter nogle vigtige indstillinger. - -Nu da du er færdig med det nye projekt, bør du kontroller hovedindstillingerne med Projekt Indstil.... Vælg i særdeleshed siden Identitet og ret oversættelsesgruppens e-mail-adresse i E-mail. (Den der som standard oprettes af guiden fra sprogindstillingen er kun nyttig hvis du deltager i et &GNU;-projekt.) - -Hvis projektindstillingerne ikke er til KDE, anbefales du at kontrollere siden Gem og kigge på indstillingerne der. +Kontrollér projektindstillinger + +Som det står skrevet tidligere i kapitlet, er guiden desværre meget enkel og glemmer derfor at spørge efter nogle vigtige indstillinger. + +Nu da du er færdig med det nye projekt, bør du kontroller hovedindstillingerne med Projekt Indstil.... Vælg i særdeleshed siden Identitet og ret oversættelsesgruppens e-mail-adresse i E-mail. (Den der som standard oprettes af guiden fra sprogindstillingen er kun nyttig hvis du deltager i et &GNU;-projekt.) + +Hvis projektindstillingerne ikke er til KDE, anbefales du at kontrollere siden Gem og kigge på indstillingerne der. -Projektindstillinger - -Du kan vise projektindstillingsdialogen ved at vælge Projekt Indstil... i &kbabel;s eller mappehåndteringens menulinje. Her bruges en opdelt indstillingsdialog som gør det meget let at finde et tilvalg uden at behøve at lede længe. - -Venstre side af indstillingsdialogen er en liste af kategorier for bruger-indstillelige punkter og højre side viser de tilsvarende faneblade for den valgte kategori. &kbabel; beholder ændringerne hvis du bevæger dig mellem kategorierne, så når du til sidst er tilfreds, kan du klikke på O.k.-knappen. Du kan når som helst bruge hurtighjælp— klik blot på spørgsmålstegnet på titellinjen og, efter at markøren er blevet ændret til en pil med et spørgsmålstegn, kan du klikke på knapper, etiketter og indgange for at få mere info om dem. - -Sider for indstillinger af &kbabel; (editoren) og mappehåndteringen er i listen. +Projektindstillinger + +Du kan vise projektindstillingsdialogen ved at vælge Projekt Indstil... i &kbabel;s eller mappehåndteringens menulinje. Her bruges en opdelt indstillingsdialog som gør det meget let at finde et tilvalg uden at behøve at lede længe. + +Venstre side af indstillingsdialogen er en liste af kategorier for bruger-indstillelige punkter og højre side viser de tilsvarende faneblade for den valgte kategori. &kbabel; beholder ændringerne hvis du bevæger dig mellem kategorierne, så når du til sidst er tilfreds, kan du klikke på O.k.-knappen. Du kan når som helst bruge hurtighjælp— klik blot på spørgsmålstegnet på titellinjen og, efter at markøren er blevet ændret til en pil med et spørgsmålstegn, kan du klikke på knapper, etiketter og indgange for at få mere info om dem. + +Sider for indstillinger af &kbabel; (editoren) og mappehåndteringen er i listen. -Identitet - -Disse indstillinger gælder &kbabel;. - -Dette afsnit tillader dig at sætte standardfelter for hver oversat PO-fil. Disse er dit navn, e-mail-adresse, det fulde sprognavn, e-mail-adresse for dit oversættelsesholds postliste. Der er ovenikøbet et tidszone-felt til at holde øje med det sidst ændret tidspunktet for PO-filen. Du kan angive den som en tegnsekvens såsom EEST eller afvigelse fra GMT såsom +0200 (&ie; for Rumænien). Denne information bruges når overskriftsfelterne opdateres. Du kan finde valgene for og hvilke felter i overskriften der skal opdateres i afsnittet Gem i indstillingsdialogen. - -Tegnsekvenser for tidszoner er ikke standardiserede. Så du skal ikke bruge strengen sat her i tidsspecifikationen til at gemme Gem-fanebladet. Du skal bruge %z i stedet for. +Identitet + +Disse indstillinger gælder &kbabel;. + +Dette afsnit tillader dig at sætte standardfelter for hver oversat PO-fil. Disse er dit navn, e-mail-adresse, det fulde sprognavn, e-mail-adresse for dit oversættelsesholds postliste. Der er ovenikøbet et tidszone-felt til at holde øje med det sidst ændret tidspunktet for PO-filen. Du kan angive den som en tegnsekvens såsom EEST eller afvigelse fra GMT såsom +0200 (&ie; for Rumænien). Denne information bruges når overskriftsfelterne opdateres. Du kan finde valgene for og hvilke felter i overskriften der skal opdateres i afsnittet Gem i indstillingsdialogen. + +Tegnsekvenser for tidszoner er ikke standardiserede. Så du skal ikke bruge strengen sat her i tidsspecifikationen til at gemme Gem-fanebladet. Du skal bruge %z i stedet for. -Antal af ental/flertal former +Antal af ental/flertal former -Brug dette til at sætte antallet af flertalsformer for dit sprog. For eksempel, er det 2 for dansk (en for entals- og en flertalsform). - -Denne egenskab er for øjeblikket kun implementeret for flertalsform-formatet brugt i &kde;. Den virker ikke med &GNU;'s gettext flertalsformer. +Brug dette til at sætte antallet af flertalsformer for dit sprog. For eksempel, er det 2 for dansk (en for entals- og en flertalsform). + +Denne egenskab er for øjeblikket kun implementeret for flertalsform-formatet brugt i &kde;. Den virker ikke med &GNU;'s gettext flertalsformer. @@ -813,796 +390,298 @@ -Gem +Gem -Disse indstillinger gælder &kbabel;. +Disse indstillinger gælder &kbabel;. -At gøre: Dette synes kun at dokumentere fanebladet "Generelt" men ikke fanebladene "Hoved" og "Ophavsret". +At gøre: Dette synes kun at dokumentere fanebladet "Generelt" men ikke fanebladene "Hoved" og "Ophavsret". -Dette afsnit lader dig redigere valgene for hvordan PO-filer gemmes. De først afkrydsningsfelter kontrollerer generel opførsel for handlinger der udføres ved PO-filens gemme-kommando. +Dette afsnit lader dig redigere valgene for hvordan PO-filer gemmes. De først afkrydsningsfelter kontrollerer generel opførsel for handlinger der udføres ved PO-filens gemme-kommando. - Opdatér overskrift når der gemmes - Afkryds dette for at opdatere overskriftsoplysningerne for filen hver gang den bliver gemt. Overskriften indeholder normalt oplysninger om dato og tidspunkt filen sidst blev opdateret, sidste oversætter osv. Du kan vælge hvilken information du ønsker at opdatere fra Felter at opdatere-afkrydsningsområdet nedenfor. Felter der ikke eksisterer tilføjes til overskriften. Hvis du ønsker at tilføje flere felter til overskriften kan du redigere overskriften manuelt ved at vælge Redigér Redigér header i redigeringsvinduet. + Opdatér overskrift når der gemmes + Afkryds dette for at opdatere overskriftsoplysningerne for filen hver gang den bliver gemt. Overskriften indeholder normalt oplysninger om dato og tidspunkt filen sidst blev opdateret, sidste oversætter osv. Du kan vælge hvilken information du ønsker at opdatere fra Felter at opdatere-afkrydsningsområdet nedenfor. Felter der ikke eksisterer tilføjes til overskriften. Hvis du ønsker at tilføje flere felter til overskriften kan du redigere overskriften manuelt ved at vælge Redigér Redigér header i redigeringsvinduet. - Tjek syntaks for filen når den gemmes - Afkryds dette for automatisk at få syntaksen for filen tjekket med msgfmt --statistics når den gemmes. Du vil kun få en besked hvis en fejl bliver fundet. Du bør beholde dette tilvalg aktiveret med mindre du har en meget speciel grund. + Tjek syntaks for filen når den gemmes + Afkryds dette for automatisk at få syntaksen for filen tjekket med msgfmt --statistics når den gemmes. Du vil kun få en besked hvis en fejl bliver fundet. Du bør beholde dette tilvalg aktiveret med mindre du har en meget speciel grund. -Hvis du ikke ønsker at røre nogle af felterne i PO-filens overskrift eller ønsker at gennemtvinge opdatering af bestemte felter, er der fem afkrydsningsfelter som kontrollerer dette: revisionsdato, PO-filens sprog, teksttegnsættet, sidste oversætters navn, tegnsæt. Hvis et felt ikke eksisterer, tilføjes det til overskriften. Hvis du ønsker at tilføje andre oplysninger til overskriften, må du redigere overskriften manuelt ved at vælge RedigérRedigér header i redigeringsvinduet. Deaktivér Opdatér header når der gemmes ovenfor hvis du ikke ønsker at få overskriften opdateret. - -For dato-og tidsfeltet PO-Revision-Date i filhovedet kan du vælge et af formaterne: Standard, Lokalt, Eget. - -Du bør beholde standardindstillingen Standard. De to andre indstillinger gør at den oprettede PO-fil ikke følger standarden for &GNU;-gettext PO-filer længere, så dette bør undgås. +Hvis du ikke ønsker at røre nogle af felterne i PO-filens overskrift eller ønsker at gennemtvinge opdatering af bestemte felter, er der fem afkrydsningsfelter som kontrollerer dette: revisionsdato, PO-filens sprog, teksttegnsættet, sidste oversætters navn, tegnsæt. Hvis et felt ikke eksisterer, tilføjes det til overskriften. Hvis du ønsker at tilføje andre oplysninger til overskriften, må du redigere overskriften manuelt ved at vælge RedigérRedigér header i redigeringsvinduet. Deaktivér Opdatér header når der gemmes ovenfor hvis du ikke ønsker at få overskriften opdateret. + +For dato-og tidsfeltet PO-Revision-Date i filhovedet kan du vælge et af formaterne: Standard, Lokalt, Eget. + +Du bør beholde standardindstillingen Standard. De to andre indstillinger gør at den oprettede PO-fil ikke følger standarden for &GNU;-gettext PO-filer længere, så dette bør undgås. - Standard er det format der normalt bruges i PO-filer. - Lokal er det format der er specifikt for dit land. - Brugervalgt lader dig definere dit eget format, hvor du kan bruge følgende C-lignende formatstrenge: - År + Standard er det format der normalt bruges i PO-filer. + Lokal er det format der er specifikt for dit land. + Brugervalgt lader dig definere dit eget format, hvor du kan bruge følgende C-lignende formatstrenge:
+ År - FormatBetydningOmråde + FormatBetydningOmråde - %yår00 til 99 + %yår00 til 99 - %Yår0001 til 9999 + %Yår0001 til 9999
- Måned + Måned - FormatBetydningOmråde + FormatBetydningOmråde - %mmåned i året01 til 12 + %mmåned i året01 til 12 - %fmåned i året1 til 12 + %fmåned i året1 til 12 - %b,%hmånedsforkortelseJan til Dec + %b,%hmånedsforkortelseJan til Dec
- Dag + Dag - FormatBetydningOmråde + FormatBetydningOmråde - %jdag i året001 til 366 + %jdag i året001 til 366 - %ddag i måneden01 til 31 + %ddag i måneden01 til 31 - %edag i måneden1 til 31 + %edag i måneden1 til 31 - %augedagsforkortelsesøn til lør + %augedagsforkortelsesøn til lør
- Time + Time - FormatBetydningOmråde + FormatBetydningOmråde - %Htime00 til 23 + %Htime00 til 23 - %ktime0 til 23 + %ktime0 til 23 - %itime1 til 12 + %itime1 til 12 - %Itime01 til 12 + %Itime01 til 12 - %pAM eller PM + %pAM eller PM
- Minut, Sekund, Tidszone + Minut, Sekund, Tidszone - FormatBetydningOmråde + FormatBetydningOmråde - %Mminut00 til 59 + %Mminut00 til 59 - %Ssekund00 til 59 + %Ssekund00 til 59 - %Ztidszone(givet i identitetsopsætning) + %Ztidszone(givet i identitetsopsætning) - %ztidszone(numerisk forskydning som angivet i systemindstillingerne) + %ztidszone(numerisk forskydning som angivet i systemindstillingerne)
- + -Tilvalget at vælge datoformat for PO-filen frarådes, og bliver formodentlig fjernet i en fremtidig version af Kbabel. - -Den nederste gruppe indeholder tegnsættilvalg for PO-filer når de gemmes. Hvis du arbejder med &kde;-projektet, bør du være klar over at i det mindste PO-filer skal kodes med UTF-8 i &kde;. Som et tilvalg kan du vælge kodningen som svarer dit lands indstillinger. Hvis du af en eller anden grund ikke vil ændre den nuværende PO-filens tegnsæt ved en fejl, så markér Behold filens tegnsæt. - -På grund af informationsudveksling, begrænser &GNU;-gettext de tegnsæt som tillades for en PO-fil. &kbabel; kender ikke til denne begrænsning, så tegnsættet som svarer til dit lands indstillinger er måske ikke passende (UTF-8 understøttes altid af &GNU;-gettext.) +Tilvalget at vælge datoformat for PO-filen frarådes, og bliver formodentlig fjernet i en fremtidig version af Kbabel. + +Den nederste gruppe indeholder tegnsættilvalg for PO-filer når de gemmes. Hvis du arbejder med &kde;-projektet, bør du være klar over at i det mindste PO-filer skal kodes med UTF-8 i &kde;. Som et tilvalg kan du vælge kodningen som svarer dit lands indstillinger. Hvis du af en eller anden grund ikke vil ændre den nuværende PO-filens tegnsæt ved en fejl, så markér Behold filens tegnsæt. + +På grund af informationsudveksling, begrænser &GNU;-gettext de tegnsæt som tillades for en PO-fil. &kbabel; kender ikke til denne begrænsning, så tegnsættet som svarer til dit lands indstillinger er måske ikke passende (UTF-8 understøttes altid af &GNU;-gettext.) -Stavekontrol +Stavekontrol -Disse indstillinger gælder &kbabel;. +Disse indstillinger gælder &kbabel;. -Du kan sætte dine stavekontrols-indstillinger her. Dette er af interesse hvis du har en ordbogsfil for det sprog du oversætter til. Nedenfor er der nogle punkter du kan overveje at indstille: +Du kan sætte dine stavekontrols-indstillinger her. Dette er af interesse hvis du har en ordbogsfil for det sprog du oversætter til. Nedenfor er der nogle punkter du kan overveje at indstille: - Lav rod/endelses-kombinationer som ikke er i ordbog - For nye ord der bliver tilføjet til din personlige ordbog, vil stavekontrollen lave rod/endelses-kombinationer til at passe med mere end et ord (variationer). + Lav rod/endelses-kombinationer som ikke er i ordbog + For nye ord der bliver tilføjet til din personlige ordbog, vil stavekontrollen lave rod/endelses-kombinationer til at passe med mere end et ord (variationer). - Betragt sammensatte ord som stavefejl - Hvis dette er slået til, vil sammensatte ord blive opfattet som fejl. Dette er nok ikke en god idé på dansk hvor det er yderst almindeligt med sammensatte ord, så i dette tilfælde skal det være slået fra. + Betragt sammensatte ord som stavefejl + Hvis dette er slået til, vil sammensatte ord blive opfattet som fejl. Dette er nok ikke en god idé på dansk hvor det er yderst almindeligt med sammensatte ord, så i dette tilfælde skal det være slået fra. - Ordbog - Du kan vælge hvilken ordbog du vil bruge fra popop-listen. Bemærk at du bliver nødt til at installere passende ordbøger for dit sprog. Tjek din ispell- eller aspell-distribution for at finde ud af om du har én. + Ordbog + Du kan vælge hvilken ordbog du vil bruge fra popop-listen. Bemærk at du bliver nødt til at installere passende ordbøger for dit sprog. Tjek din ispell- eller aspell-distribution for at finde ud af om du har én. - Tegnsæt + Tegnsæt -Her vælger du tegnsættet for din tekst. Denne indstilling bliver givet videre til stavekontrollen, og bliver brugt som tegnsættet for din ordbog. Se tdespell-dokumentationen for flere detaljer. -Tegnsættet som vælges her er ikke koblet til PO-filernes kodninger. Afhængig af stavekontrollen (især hvad angår ispell), har du måske ikke så store valmuligheder for tegnsættet. (Et antal vesteuropæiske sprog kan for eksempel kun fungere med ispell når ISO-8859-1 bruges.) +Her vælger du tegnsættet for din tekst. Denne indstilling bliver givet videre til stavekontrollen, og bliver brugt som tegnsættet for din ordbog. Se tdespell-dokumentationen for flere detaljer. +Tegnsættet som vælges her er ikke koblet til PO-filernes kodninger. Afhængig af stavekontrollen (især hvad angår ispell), har du måske ikke så store valmuligheder for tegnsættet. (Et antal vesteuropæiske sprog kan for eksempel kun fungere med ispell når ISO-8859-1 bruges.) - Klient - Underliggende program til brug for stavekontrol. For øjeblikket enten ispell (International Ispell) eller aspell. + Klient + Underliggende program til brug for stavekontrol. For øjeblikket enten ispell (International Ispell) eller aspell. - Husk ignorerede ord - Husk bruger-ignorerede ord når du laver stavekontrol på PO-filer. Det er en stor fordel at ignorere forkortelserne eller mærkelige bogstavskombinationer du møder i &GUI;-brugerflader. + Husk ignorerede ord + Husk bruger-ignorerede ord når du laver stavekontrol på PO-filer. Det er en stor fordel at ignorere forkortelserne eller mærkelige bogstavskombinationer du møder i &GUI;-brugerflader. - Fil hvor ignorerede ord gemmes - Her kan du angive stedet for en fil med ignorerede ord. Klik på mappeikonen til højre for redigeringsfeltet. Standarden er $HOME/.trinity/share/apps/kbabel/spellignores, hvor $HOME er din hjemmemappe. + Fil hvor ignorerede ord gemmes + Her kan du angive stedet for en fil med ignorerede ord. Klik på mappeikonen til højre for redigeringsfeltet. Standarden er $HOME/.trinity/share/apps/kbabel/spellignores, hvor $HOME er din hjemmemappe. -Kildekodereference +Kildekodereference -Disse indstillinger gælder &kbabel;. +Disse indstillinger gælder &kbabel;. -Projektindstillinger, kildekodereference +Projektindstillinger, kildekodereference -Projektindstillinger, kildekodereference +Projektindstillinger, kildekodereference -Denne dialog er til for at indstille hvordan Kbabel skal oprette den fuldstændige søgesti fra hver kildekodereference, som indgår i kommentaren for hver indgang i en PO-fil. +Denne dialog er til for at indstille hvordan Kbabel skal oprette den fuldstændige søgesti fra hver kildekodereference, som indgår i kommentaren for hver indgang i en PO-fil. -Elementer i dialogen - -Du kan indstille en basismappe hvor kildekoden for projektet findes på redigeringslinjen Basismappe for kildekode. Den definerer værdien for variablen @CODEROOT@ som beskrives nedenfor. - -I gruppen Søgestimønstre kan du definere mønstre eller regler for at oprette søgestierne ved hjælp af nogle variabler: @CODEROOT@, @PACKAGEDIR@, @PACKAGE@, @COMMENTPATH@, @POFILEDIR@, som defineres nedenfor. - -Variablen @PODIRFILE@ blev indført i &kbabel; version 1.11.1 (for &kde; 3.5.1). - -Du kan tilføje linjen fra tekstfeltet til listen med brugte søgestimønstre med knappen Tilføj. Du kan fjerne det markerede mønster fra listen med knappen Fjern. Du kan ændre prioritet blandt søgestimønstrene med knapperne Op og Ned. +Elementer i dialogen + +Du kan indstille en basismappe hvor kildekoden for projektet findes på redigeringslinjen Basismappe for kildekode. Den definerer værdien for variablen @CODEROOT@ som beskrives nedenfor. + +I gruppen Søgestimønstre kan du definere mønstre eller regler for at oprette søgestierne ved hjælp af nogle variabler: @CODEROOT@, @PACKAGEDIR@, @PACKAGE@, @COMMENTPATH@, @POFILEDIR@, som defineres nedenfor. + +Variablen @PODIRFILE@ blev indført i &kbabel; version 1.11.1 (for &kde; 3.5.1). + +Du kan tilføje linjen fra tekstfeltet til listen med brugte søgestimønstre med knappen Tilføj. Du kan fjerne det markerede mønster fra listen med knappen Fjern. Du kan ændre prioritet blandt søgestimønstrene med knapperne Op og Ned. -Variablerne +Variablerne -@CODEROOT@: Basismappen for kildekoden. -@PACKAGEDIR@: Mappen for pakken (dvs. PO-filen). -@PACKAGE@: Pakkenavnet (dvs. PO-filnavn uden filendelse). -@POFILEDIR@: Mappen med PO-filen. -@COMMENTPATH@: Den relative søgesti givet som kildekodereference i kommentaren til en indgang i PO-filen. +@CODEROOT@: Basismappen for kildekoden. +@PACKAGEDIR@: Mappen for pakken (dvs. PO-filen). +@PACKAGE@: Pakkenavnet (dvs. PO-filnavn uden filendelse). +@POFILEDIR@: Mappen med PO-filen. +@COMMENTPATH@: Den relative søgesti givet som kildekodereference i kommentaren til en indgang i PO-filen. -Variablerne @PACKAGEDIR@ og @POFILEDIR@ har lignende betydning men ikke samme resultat. Variablen @POFILEDIR@ indeholder altid mappen for PO-filen, @PACKAGEDIR@ gør måske ikke det. Hvis POfilen indlæstes ved hjælp af mappehåndteringen, indeholder @PACKAGEDIR@ kun en del af søgestien, baseret på PO-basissøgestien defineret for mappehåndteringen (se nedenfor). - -Variablerne @CODEROOT@ og @POFILEDIR@ kan kun bruges i begyndelsen af et mønster for at være nyttige. Variablen @COMMENTPATH@ kan kun bruges i slutningen af et mønster, er næsten krævet. Variablerne @PACKAGEDIR@ og @POFILEDIR@ skal ikke bruges i samme mønster. Variablerne @CODEROOT@ og @POFILEDIR@ skal ikke heller bruges i samme mønster. +Variablerne @PACKAGEDIR@ og @POFILEDIR@ har lignende betydning men ikke samme resultat. Variablen @POFILEDIR@ indeholder altid mappen for PO-filen, @PACKAGEDIR@ gør måske ikke det. Hvis POfilen indlæstes ved hjælp af mappehåndteringen, indeholder @PACKAGEDIR@ kun en del af søgestien, baseret på PO-basissøgestien defineret for mappehåndteringen (se nedenfor). + +Variablerne @CODEROOT@ og @POFILEDIR@ kan kun bruges i begyndelsen af et mønster for at være nyttige. Variablen @COMMENTPATH@ kan kun bruges i slutningen af et mønster, er næsten krævet. Variablerne @PACKAGEDIR@ og @POFILEDIR@ skal ikke bruges i samme mønster. Variablerne @CODEROOT@ og @POFILEDIR@ skal ikke heller bruges i samme mønster. -Standardsøgestimønstre +Standardsøgestimønstre -Fra og med &kbabel; 1.11.1 (i &kde; 3.5.1), er der fem standardsøgestimønstre: +Fra og med &kbabel; 1.11.1 (i &kde; 3.5.1), er der fem standardsøgestimønstre: -@PACKAGEDIR@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ -@CODEROOT@/@PACKAGEDIR@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ -@CODEROOT@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ -@POFILEDIR@/@COMMENTPATH@ -@POFILEDIR@/../@COMMENTPATH@ +@PACKAGEDIR@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ +@CODEROOT@/@PACKAGEDIR@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ +@CODEROOT@/@PACKAGE@/@COMMENTPATH@ +@POFILEDIR@/@COMMENTPATH@ +@POFILEDIR@/../@COMMENTPATH@ -Typisk behøver &kde;-projekter ikke det tredje mønster. Det sidste mønster er typisk for &GNU;-projekter, hvor kildekodereferenceen hører sammen med overliggende mappe til den hvor PO-filen findes. +Typisk behøver &kde;-projekter ikke det tredje mønster. Det sidste mønster er typisk for &GNU;-projekter, hvor kildekodereferenceen hører sammen med overliggende mappe til den hvor PO-filen findes. -Opret nye søgestimønstre - -I de fleste tilfælde er standardsøgestimønstrene nok, hvad projektet end er for KDE (under forudsætning af at du har indstellet rigtig basismappe) eller hvis projektet er for &GNU; (eller struktureret som et &GNU;-projekt). - -For &kde;, indeholder visse PO-filer ikke tilstrækkelig med information (inklusive filsøgesti og navn) til at&kbabel; kan finde den rigtige kildekodefil som det er meningen der skal henvises til. For at rette dette behøver du nøjagtig søgestimønster for sådanne filer, hvilket er næsten umuligt at definere afhængig af antal af sådanne filer i &kde;. Men hvis du ofte arbejder med en sådan fil, kan det være det værd at angive et søgestimønster for at understøtte den PO-fil. - -Du kan bruge variablerne definerede ovenfor til at oprette dine egne søgestimønsteren, men udover @COMMENTPATH@ kræves ikke at nogen variabel bruges. (For at være helt prævis kræves @COMMENTPATH@ heller ikke, men ikke at bruge den fører formodentlig ikke til noget resultat.) - -Et eksempel på et søgestimønster ville være hvis du vil vise kildekodereferenceerne til filen desktop_tdebase.po i &kde;. I dette tilfælde behøver du formodentlig et søgestismønster som ligner @CODEROOT@/@PACKAGEDIR@/tdebase/@COMMENTPATH@ (Sammenlignet med et af standardmønstrene, er følgen @PACKAGE@ blevet erstattet af tdebase). - -I tilfælde af rigtigt komplicerede problemer kan du naturligtvis definere en absolut søgesti uden nogle variabler bortset fra @COMMENTPATH@, som for eksempel: /home/usr/kde-source/tdebase/@COMMENTPATH@, uner antagelse af at /home/usr/kde-source/tdebase er søgestien hvor kildekodemodulet tdebase findes. +Opret nye søgestimønstre + +I de fleste tilfælde er standardsøgestimønstrene nok, hvad projektet end er for KDE (under forudsætning af at du har indstellet rigtig basismappe) eller hvis projektet er for &GNU; (eller struktureret som et &GNU;-projekt). + +For &kde;, indeholder visse PO-filer ikke tilstrækkelig med information (inklusive filsøgesti og navn) til at&kbabel; kan finde den rigtige kildekodefil som det er meningen der skal henvises til. For at rette dette behøver du nøjagtig søgestimønster for sådanne filer, hvilket er næsten umuligt at definere afhængig af antal af sådanne filer i &kde;. Men hvis du ofte arbejder med en sådan fil, kan det være det værd at angive et søgestimønster for at understøtte den PO-fil. + +Du kan bruge variablerne definerede ovenfor til at oprette dine egne søgestimønsteren, men udover @COMMENTPATH@ kræves ikke at nogen variabel bruges. (For at være helt prævis kræves @COMMENTPATH@ heller ikke, men ikke at bruge den fører formodentlig ikke til noget resultat.) + +Et eksempel på et søgestimønster ville være hvis du vil vise kildekodereferenceerne til filen desktop_tdebase.po i &kde;. I dette tilfælde behøver du formodentlig et søgestismønster som ligner @CODEROOT@/@PACKAGEDIR@/tdebase/@COMMENTPATH@ (Sammenlignet med et af standardmønstrene, er følgen @PACKAGE@ blevet erstattet af tdebase). + +I tilfælde af rigtigt komplicerede problemer kan du naturligtvis definere en absolut søgesti uden nogle variabler bortset fra @COMMENTPATH@, som for eksempel: /home/usr/kde-source/tdebase/@COMMENTPATH@, uner antagelse af at /home/usr/kde-source/tdebase er søgestien hvor kildekodemodulet tdebase findes. -Diverse +Diverse -Disse indstillinger gælder &kbabel;. +Disse indstillinger gælder &kbabel;. -Siden Diverse indeholder indstillinger i &kbabel; som ikke passer noget andet sted. +Siden Diverse indeholder indstillinger i &kbabel; som ikke passer noget andet sted. - Markering for tastaturgenvej - Her kan du indføre dit eget tegn som skal tjene som en markering for tastaturgenvejsindikator i &GUI;. Som standard er det & (ét-tegnet), men i nogle programmerings-værktøjssamlinger kan det variere. For eksempel er det understregningstegnet _ i Gnome/GTK-oversættelser der bruges som markering for en tastaturgenvej. + Markering for tastaturgenvej + Her kan du indføre dit eget tegn som skal tjene som en markering for tastaturgenvejsindikator i &GUI;. Som standard er det & (ét-tegnet), men i nogle programmerings-værktøjssamlinger kan det variere. For eksempel er det understregningstegnet _ i Gnome/GTK-oversættelser der bruges som markering for en tastaturgenvej. - Regulære udtryk sammenhængsinformation - For uerfarne brugere lyder "regulært udtryk" mærkeligt. Så du tilrådes kun at ændre standardværdien hvis du ved hvad du foretager dig. Nogle GUI-programmerings-værktøjssamlinger har deres egne sammenhængs-informationsbeskrivelsesmetoder. Konsultér en erfaren udvikler hvis du oversætter PO-filer der ikke er &kde;-specifikke. For fuldstændighedens skyld vil jeg "oversætte" for dig hvad standard-'regulært udtryk' betyder: "teksten passer hvis den begynder med _: og bliver fulgt af et eller flere tegn og slutter med et 'ny linje'-tegn". + Regulære udtryk sammenhængsinformation + For uerfarne brugere lyder "regulært udtryk" mærkeligt. Så du tilrådes kun at ændre standardværdien hvis du ved hvad du foretager dig. Nogle GUI-programmerings-værktøjssamlinger har deres egne sammenhængs-informationsbeskrivelsesmetoder. Konsultér en erfaren udvikler hvis du oversætter PO-filer der ikke er &kde;-specifikke. For fuldstændighedens skyld vil jeg "oversætte" for dig hvad standard-'regulært udtryk' betyder: "teksten passer hvis den begynder med _: og bliver fulgt af et eller flere tegn og slutter med et 'ny linje'-tegn". @@ -1610,317 +689,122 @@ -Projektmapper +Projektmapper -Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. +Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. -To redigeringslinjer med mappeknapper vises her. Indtast mappeerne som indeholder alle dine PO-filer respektive POT-filer. Filerne og undermapperne i disse mapper sammenflettes senere til et træ i mappehåndteringens vindue. +To redigeringslinjer med mappeknapper vises her. Indtast mappeerne som indeholder alle dine PO-filer respektive POT-filer. Filerne og undermapperne i disse mapper sammenflettes senere til et træ i mappehåndteringens vindue. -Nedenfor kan du slå det til og fra: +Nedenfor kan du slå det til og fra: - Åbn filer i nyt vindue - Hvis dette er aktiveret vil alle filer der bliver åbnet fra kataloghånderingen blive åbnet i et nyt vindue. + Åbn filer i nyt vindue + Hvis dette er aktiveret vil alle filer der bliver åbnet fra kataloghånderingen blive åbnet i et nyt vindue. - Dræb processer ved afslutning - Hvis du afkrydser dette vil &kbabel; forsøge at dræbe de processer, der ikke selv har afsluttet allerede når programmet lukker ned, ved at sende dem et kill-signal. Det er ikke garanteret at processerne bliver dræbt. - + Dræb processer ved afslutning + Hvis du afkrydser dette vil &kbabel; forsøge at dræbe de processer, der ikke selv har afsluttet allerede når programmet lukker ned, ved at sende dem et kill-signal. Det er ikke garanteret at processerne bliver dræbt. + - Opret indeks for fil-indhold - Hvis du afkrydser dette vil &kbabel; oprette et indeks med indhold for hver fil i træet. Dette indeks bruges så i find/erstat operationer. Der er en hastigheds balancegang. Hvis du aktiverer Oprettelse af indeks af filindhold, så vil opdatering af fil-information være meget langsommere. På den anden side, vil find/erstat-operationer være betragteligt hurtigere. - + Opret indeks for fil-indhold + Hvis du afkrydser dette vil &kbabel; oprette et indeks med indhold for hver fil i træet. Dette indeks bruges så i find/erstat operationer. Der er en hastigheds balancegang. Hvis du aktiverer Oprettelse af indeks af filindhold, så vil opdatering af fil-information være meget langsommere. På den anden side, vil find/erstat-operationer være betragteligt hurtigere. + -Mappekommandoer +Mappekommandoer -Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. +Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. -Projektindstillinger, Mappekommandoer +Projektindstillinger, Mappekommandoer -Projektindstillinger, Mappekommandoer +Projektindstillinger, Mappekommandoer -Her kan du indsætte de kommandoer du ønsker skal køres i mapper fra kataloghåndteringen. Kommandoerne bliver så vist i undermenuen Kommandoer i kataloghåndteringens sammenhængsmenu. I feltet Kommando indsættes navnet på kommandoen. Navnet kan vælges frit og bliver kun brugt til at blive vist i menuen. I feltet Kommando indsættes kommandoen du ønsker at få kørt når du vælger det tilsvarende menupunkt. Tryk så på Tilføj-knappen for at tilføje kommandoen til de tilgængelige kommandoer. For at redigere en kommando, skal du vælge den, trykke på Redigér-knappen og trykke på Tilføj efter du er færdig. For at fjerne en kommand, vælges en fra listen og du trykker på Fjern-knappen. Hvis du ønsker en anden rækkefølge i sammenhængs-undermenu, kan du bruge op- og ned-knapperne. Kommandoen køres gennem din standard-skal, så du kan køre flere kommandoer på én gang ved at adskille dem med et semikolon, og du kan sætte miljøvariabler, hvis du har brug for det. Kommandoerne køres i den (PO-fil)-mappe du har valgt i kataloghåndteringen. Følgende strenge vil blive erstattede i en kommando: +Her kan du indsætte de kommandoer du ønsker skal køres i mapper fra kataloghåndteringen. Kommandoerne bliver så vist i undermenuen Kommandoer i kataloghåndteringens sammenhængsmenu. I feltet Kommando indsættes navnet på kommandoen. Navnet kan vælges frit og bliver kun brugt til at blive vist i menuen. I feltet Kommando indsættes kommandoen du ønsker at få kørt når du vælger det tilsvarende menupunkt. Tryk så på Tilføj-knappen for at tilføje kommandoen til de tilgængelige kommandoer. For at redigere en kommando, skal du vælge den, trykke på Redigér-knappen og trykke på Tilføj efter du er færdig. For at fjerne en kommand, vælges en fra listen og du trykker på Fjern-knappen. Hvis du ønsker en anden rækkefølge i sammenhængs-undermenu, kan du bruge op- og ned-knapperne. Kommandoen køres gennem din standard-skal, så du kan køre flere kommandoer på én gang ved at adskille dem med et semikolon, og du kan sætte miljøvariabler, hvis du har brug for det. Kommandoerne køres i den (PO-fil)-mappe du har valgt i kataloghåndteringen. Følgende strenge vil blive erstattede i en kommando: - @PACKAGE@: Navnet på mappen uden sti - @PODIR@: Navnet på PO-mappen med sti - @POTDIR@: Navnet på skabelon-mappen med sti + @PACKAGE@: Navnet på mappen uden sti + @PODIR@: Navnet på PO-mappen med sti + @POTDIR@: Navnet på skabelon-mappen med sti -Hvis du for eksempel ønsker at køre make og så make install kan du indsætte Navn-feltet i Make install og i make; make install Kommando-feltet . Hvis du så vælger Kommandoer Make install fra sammenhængsmenuen for en mappe, vil kommandoerne nævnt ovenfor blive udført i denne mappe. +Hvis du for eksempel ønsker at køre make og så make install kan du indsætte Navn-feltet i Make install og i make; make install Kommando-feltet . Hvis du så vælger Kommandoer Make install fra sammenhængsmenuen for en mappe, vil kommandoerne nævnt ovenfor blive udført i denne mappe. -Filkommandoer +Filkommandoer -Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. +Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. -Projektindstillinger, Filkommandoer +Projektindstillinger, Filkommandoer -Projektindstillinger, Filkommandoer +Projektindstillinger, Filkommandoer -Her kan du indsætte de kommandoer du ønsker at køre på filer fra kataloghåndteringen. Kommandoerne bliver så vist i undermenuen Kommandoer i kataloghåndteringens sammenhængsmenu. - -I Navn-feltet indsættes navnet på kommandoen. Navnet kan vælges frit og bliver kun brugt til at blive vist i menuen. I feltet Kommando indsættes kommandoen du ønsker at få kørt når du vælger det tilsvarende menupunkt. Tryk så på Tilføj-knappen for at tilføje kommandoen til de tilgængelige kommandoer. For at redigere en kommando, skal du vælge den, trykke på Redigér-knappen og trykke på Tilføj efter du er færdig. For at fjerne en kommand, vælges en fra listen og du trykker på Fjern-knappen. Hvis du ønsker en anden rækkefølge i sammenhængs-undermenu, kan du bruge op- og ned-knapperne. Kommandoen køres gennem din standard-skal, så du kan køre flere kommandoer på én gang ved at adskille dem med et semikolon, og du kan sætte miljøvariabler, hvis du har brug for det. Kommandoerne køres i den (PO-fil)-mappe i hvilken filen, du har valgt i kataloghåndteringen, er. Følgende strenge vil blive erstattede i en kommando: +Her kan du indsætte de kommandoer du ønsker at køre på filer fra kataloghåndteringen. Kommandoerne bliver så vist i undermenuen Kommandoer i kataloghåndteringens sammenhængsmenu. + +I Navn-feltet indsættes navnet på kommandoen. Navnet kan vælges frit og bliver kun brugt til at blive vist i menuen. I feltet Kommando indsættes kommandoen du ønsker at få kørt når du vælger det tilsvarende menupunkt. Tryk så på Tilføj-knappen for at tilføje kommandoen til de tilgængelige kommandoer. For at redigere en kommando, skal du vælge den, trykke på Redigér-knappen og trykke på Tilføj efter du er færdig. For at fjerne en kommand, vælges en fra listen og du trykker på Fjern-knappen. Hvis du ønsker en anden rækkefølge i sammenhængs-undermenu, kan du bruge op- og ned-knapperne. Kommandoen køres gennem din standard-skal, så du kan køre flere kommandoer på én gang ved at adskille dem med et semikolon, og du kan sætte miljøvariabler, hvis du har brug for det. Kommandoerne køres i den (PO-fil)-mappe i hvilken filen, du har valgt i kataloghåndteringen, er. Følgende strenge vil blive erstattede i en kommando: - @PACKAGE@: Navnet på filen uden sti og endelse - @POFILE@: Navnet på PO-filen med sti og endelse - @POTFILE@: Navnet på dentilsvarende skabelon-fil med sti og endelse - @PODIR@: Navnet på den mappe, PO-filen er i, med sti - @POTDIR@: Navnet på den mappe, skabelon-filen er i, med sti + @PACKAGE@: Navnet på filen uden sti og endelse + @POFILE@: Navnet på PO-filen med sti og endelse + @POTFILE@: Navnet på dentilsvarende skabelon-fil med sti og endelse + @PODIR@: Navnet på den mappe, PO-filen er i, med sti + @POTDIR@: Navnet på den mappe, skabelon-filen er i, med sti -Hvis du for eksempel ønsker at flette skabelon-filen ind i din PO-fil kan du i Navn-feltet skrive Flet og i feltet Kommando msgmerge @POFILE@ @POTFILE@ > @PACKAGE@.ny && mv @PACKAGE@.ny "@PACKAGE@.po. Hvis du så vælger KommandoFlet fra en fils sammenhængsmenu, vil PO-filen blive flettet sammen med sin skabelon-fil. +Hvis du for eksempel ønsker at flette skabelon-filen ind i din PO-fil kan du i Navn-feltet skrive Flet og i feltet Kommando msgmerge @POFILE@ @POTFILE@ > @PACKAGE@.ny && mv @PACKAGE@.ny "@PACKAGE@.po. Hvis du så vælger KommandoFlet fra en fils sammenhængsmenu, vil PO-filen blive flettet sammen med sin skabelon-fil. -Kataloghåndtering +Kataloghåndtering -Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. +Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. -Projektindstillinger, Kataloghåndteringen +Projektindstillinger, Kataloghåndteringen -Projektindstillinger, Kataloghåndteringen +Projektindstillinger, Kataloghåndteringen -Afkrydsningsfelterne viser eller skjuler tilsvarende søjle i kataloghåndteringens visning. +Afkrydsningsfelterne viser eller skjuler tilsvarende søjle i kataloghåndteringens visning. -Diff +Diff -Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. +Følgende indstillinger gælder mappehåndteringen. -Projektindstillinger, Sammenlign +Projektindstillinger, Sammenlign -Projektindstillinger, Sammenlign +Projektindstillinger, Sammenlign -At gøre +At gøre diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/using.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/using.docbook index 10a1331fe29..872002a587c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/using.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbabel/using.docbook @@ -1,6 +1,5 @@ + --> @@ -10,12 +9,7 @@ - + @@ -23,391 +17,152 @@ -Brug af &kbabel; +Brug af &kbabel; -Indledning - -Sædvanligvis skrives programbeskeder og dokumentation på engelsk. Ved brug af et sæt omgivelser lavet af værktøjer og biblioteker er det imidlertid muligt at få dine foretrukne programmer, at tale dit indfødte ikke-engelske sprog. Denne tilpasningsprocessen til et bestemt sprog kaldes lokalisering. Lokaliseringsprocessen inkluderer at oversætte programmets brugerflade og dokumentation til de forskellige sprog, som brugerne har brug for og, i visse lande og områder at få inddata og uddata til at tilpasse sig til bestemte konventioner. &kbabel; er et værktøj, der hjælper dig i lokaliseringsprocessen med at få et programs brugerflade til at tale mange sprog. - -Hvert program der er forberedt til internationalisering, gør en eller flere besked-katalog-filer tilgængelige for oversættelse. Endelsen for disse filer er .pot. POT er en forkortelse for Portable Object Template (overførbar objekt skabelon). - -Hver oversætter tager en kopi af en af disse POT-skabeloner og giver sig til at udfylde de blanke felter: hver besked bliver oversat til det ønskede sprog. Filen der indeholder den oversatte tekst refereres til som en PO-fil (Portable Object). - -Når alle meddelelser er blevet oversat så kompileres PO-filen til et maskindlæsbart binært format, som er kendt som en MO-fil (Machine Object, maskinobjekt). Disse filer, som opbevares med filendelsen .mo, fungerer som en database for at minimere tiden det tager for programmet at slå hver oversat meddelelse op. - -Et spørgsmål trænger sig på: behøver jeg at vide hvad der findes inde i en PO-fil selvom jeg har &kbabel;? Svaret er, uden tvivl, ja. Der findes situationer hvor en meddelelsemappe kan være fejlagtig, og skal rettes i hånden. De fleste af disse problemer er de hadede CVS- eller SVN-konflikter som opstår når en oversættelsesproces koordineres med et versionshåndteringssystem såsom CVS eller Subversion (SVN). &kbabel; kan ikke hjælpe dig særlig meget hvis et sådant problem opstår, så en teksteditor og en vis kundskab om PO-filer behøves. Lad os se hvordan en PO-fil er opbygget. - -PO-filer består af par af beskeder—en msgid og en msgstr. msgid er tekst på engelsk og msgstr er teksten oversat til det aktuelle sprog. Teksten der følger med hver msgid og msgstr er indelukket i C-lignende dobbelt-citationstegn Et eksempel taget fra en PO-fil for &noatun;, er msgid "Open a Playlist" +Indledning + +Sædvanligvis skrives programbeskeder og dokumentation på engelsk. Ved brug af et sæt omgivelser lavet af værktøjer og biblioteker er det imidlertid muligt at få dine foretrukne programmer, at tale dit indfødte ikke-engelske sprog. Denne tilpasningsprocessen til et bestemt sprog kaldes lokalisering. Lokaliseringsprocessen inkluderer at oversætte programmets brugerflade og dokumentation til de forskellige sprog, som brugerne har brug for og, i visse lande og områder at få inddata og uddata til at tilpasse sig til bestemte konventioner. &kbabel; er et værktøj, der hjælper dig i lokaliseringsprocessen med at få et programs brugerflade til at tale mange sprog. + +Hvert program der er forberedt til internationalisering, gør en eller flere besked-katalog-filer tilgængelige for oversættelse. Endelsen for disse filer er .pot. POT er en forkortelse for Portable Object Template (overførbar objekt skabelon). + +Hver oversætter tager en kopi af en af disse POT-skabeloner og giver sig til at udfylde de blanke felter: hver besked bliver oversat til det ønskede sprog. Filen der indeholder den oversatte tekst refereres til som en PO-fil (Portable Object). + +Når alle meddelelser er blevet oversat så kompileres PO-filen til et maskindlæsbart binært format, som er kendt som en MO-fil (Machine Object, maskinobjekt). Disse filer, som opbevares med filendelsen .mo, fungerer som en database for at minimere tiden det tager for programmet at slå hver oversat meddelelse op. + +Et spørgsmål trænger sig på: behøver jeg at vide hvad der findes inde i en PO-fil selvom jeg har &kbabel;? Svaret er, uden tvivl, ja. Der findes situationer hvor en meddelelsemappe kan være fejlagtig, og skal rettes i hånden. De fleste af disse problemer er de hadede CVS- eller SVN-konflikter som opstår når en oversættelsesproces koordineres med et versionshåndteringssystem såsom CVS eller Subversion (SVN). &kbabel; kan ikke hjælpe dig særlig meget hvis et sådant problem opstår, så en teksteditor og en vis kundskab om PO-filer behøves. Lad os se hvordan en PO-fil er opbygget. + +PO-filer består af par af beskeder—en msgid og en msgstr. msgid er tekst på engelsk og msgstr er teksten oversat til det aktuelle sprog. Teksten der følger med hver msgid og msgstr er indelukket i C-lignende dobbelt-citationstegn Et eksempel taget fra en PO-fil for &noatun;, er msgid "Open a Playlist" -Tomme linjer og linjer der begynder med # bliver ignorerede. Linjer der starter med et # repræsenterer kommentarer og er en nyttig måde at give en bemærkning med detaljer om filen som denne besked skal bruges i og, i tilfælde af programmørerne, til at sørge for ekstra kommentarer der kan hjælpe med oversættelsen. &kbabel; viser disse kommentarlinjer for hver besked. - -I mange tilfælde er det første msgid-msgstr par i PO-filen en falsk indgang (der optræder som PO-fil overskrift) der indeholder forskellige oplysninger om de oversatte PO-fil, såsom programmets navn, oversættelsesdato, oversætternavn og så videre. - -En nyttig funktion kaldes flertalsformer. Engelsk bruger kun en entals- og en flertalsform af substantiver, f.eks. 1 file og 10 files. Det gør at mange udviklere tror at verden er så enkel, og at de kan bruge meddelelser såsom Do you want to delete %1 file(s)?, hvor %1 angiver antal filer som skal fjernes. Men dette er i grunden fejlagtigt. For oversættelse til slovakisk behøves tre forskellige former for meddelelsen. Dette antal er forskelligt for forskellige sprog og selvom det er det samme, som f.eks. for tjekkisk hvor tre former også bruges, så kan reglerne for at vælge formen som skal bruges være meget forskellige. Flertalsformer i PO-filer er til for at hjælpe til med det. - -&kde;-udviklerne har valgt en anden implementering af flertalsformer end &GNU; gettext, og introducerede sit eget format for at håndtere dem. Det planlægges at bruge &GNU;-gettext flertalsformer i &kde; version 4. +Tomme linjer og linjer der begynder med # bliver ignorerede. Linjer der starter med et # repræsenterer kommentarer og er en nyttig måde at give en bemærkning med detaljer om filen som denne besked skal bruges i og, i tilfælde af programmørerne, til at sørge for ekstra kommentarer der kan hjælpe med oversættelsen. &kbabel; viser disse kommentarlinjer for hver besked. + +I mange tilfælde er det første msgid-msgstr par i PO-filen en falsk indgang (der optræder som PO-fil overskrift) der indeholder forskellige oplysninger om de oversatte PO-fil, såsom programmets navn, oversættelsesdato, oversætternavn og så videre. + +En nyttig funktion kaldes flertalsformer. Engelsk bruger kun en entals- og en flertalsform af substantiver, f.eks. 1 file og 10 files. Det gør at mange udviklere tror at verden er så enkel, og at de kan bruge meddelelser såsom Do you want to delete %1 file(s)?, hvor %1 angiver antal filer som skal fjernes. Men dette er i grunden fejlagtigt. For oversættelse til slovakisk behøves tre forskellige former for meddelelsen. Dette antal er forskelligt for forskellige sprog og selvom det er det samme, som f.eks. for tjekkisk hvor tre former også bruges, så kan reglerne for at vælge formen som skal bruges være meget forskellige. Flertalsformer i PO-filer er til for at hjælpe til med det. + +&kde;-udviklerne har valgt en anden implementering af flertalsformer end &GNU; gettext, og introducerede sit eget format for at håndtere dem. Det planlægges at bruge &GNU;-gettext flertalsformer i &kde; version 4. -Editor +Editor -Her er et skærmaftryk af &kbabel; +Her er et skærmaftryk af &kbabel; -Skærmbillede af &kbabel; +Skærmbillede af &kbabel; -Skærmbillede af &kbabel; +Skærmbillede af &kbabel; -Af behagelighedsgrunde har &kbabel; væktøjslinjer der gør mange operationer hurtigere og, for brugere der har travlt, er der mange tastaturgenvej. Hovedvinduet er opdelt i fire dele. +Af behagelighedsgrunde har &kbabel; væktøjslinjer der gør mange operationer hurtigere og, for brugere der har travlt, er der mange tastaturgenvej. Hovedvinduet er opdelt i fire dele. -Oppe til venstre er der et redigeringsfelt der kun er læsbar og indeholder det aktuelle msgid-felt fra den åbnede PO-fil og dens engelske tekst. +Oppe til venstre er der et redigeringsfelt der kun er læsbar og indeholder det aktuelle msgid-felt fra den åbnede PO-fil og dens engelske tekst. -Nede til venstre er der et redigeringsfelt der indeholder msgstr-feltet relateret til den viste msgid. Her kan du redigere den oversatte tekst. +Nede til venstre er der et redigeringsfelt der indeholder msgstr-feltet relateret til den viste msgid. Her kan du redigere den oversatte tekst. -Oppe til højre er den del af vinduet der er et kommentar-panel hvor du kan se kommentarerne der er tilføjet til den indgang der bliver redigeret for øjeblikket. +Oppe til højre er den del af vinduet der er et kommentar-panel hvor du kan se kommentarerne der er tilføjet til den indgang der bliver redigeret for øjeblikket. -Den kan bruges til: +Den kan bruges til: -at finde ud af hvordan den aktuelle besked behandles af programmet (c-formateret eller simpel) -i nogle tilfælde at læse hjælpsomme kommentarer tilføjet af programmets udvikler for at hjælpe oversætterne med deres arbejde—for eksempel, kan der være tekniske vink (brugt meget fint i LyX-projektet) -når du har brug for at vide fra hvilken fil den aktuelle besked kommer, fordi du ønsker at rapportere en stavefejl i den originale engelske streng. +at finde ud af hvordan den aktuelle besked behandles af programmet (c-formateret eller simpel) +i nogle tilfælde at læse hjælpsomme kommentarer tilføjet af programmets udvikler for at hjælpe oversætterne med deres arbejde—for eksempel, kan der være tekniske vink (brugt meget fint i LyX-projektet) +når du har brug for at vide fra hvilken fil den aktuelle besked kommer, fordi du ønsker at rapportere en stavefejl i den originale engelske streng. -Editor-vinduet (i nederste højre hjørne) er den mest sofistikerede del af &kbabel;'s hoved-vindue. Dens størrelse kan justeres ved at flytte opdelingslinjerne mellem den og kommentarruden. (panelet for oven til højre). Editor-vinduet har to fanebladspaneler—et til at gemme søge-information, det andet til sammenhængs-information. Sammenhængsinformationen indeholder en rullevisning med de 4 tidligere og de 4 næste indgange relativt til den aktuelle indgang—i virkeligheden en slags lille 'øjebliksbillede' af PO-filen. Når der oversættes er det meget almindeligt for strengene at de er relaterede til efterfølgende og tidligere beskeder, så sammenhængspanelet er nyttigt for at kigge på de nære beskeder for at få en indikation om, hvordan den aktuelle besked bedst kan oversættes. Dialog-grænseflade-oversættelse er et godt eksempel eller kontroller med deres tilknyttede tekst og "hvad er dette"-beskeder. +Editor-vinduet (i nederste højre hjørne) er den mest sofistikerede del af &kbabel;'s hoved-vindue. Dens størrelse kan justeres ved at flytte opdelingslinjerne mellem den og kommentarruden. (panelet for oven til højre). Editor-vinduet har to fanebladspaneler—et til at gemme søge-information, det andet til sammenhængs-information. Sammenhængsinformationen indeholder en rullevisning med de 4 tidligere og de 4 næste indgange relativt til den aktuelle indgang—i virkeligheden en slags lille 'øjebliksbillede' af PO-filen. Når der oversættes er det meget almindeligt for strengene at de er relaterede til efterfølgende og tidligere beskeder, så sammenhængspanelet er nyttigt for at kigge på de nære beskeder for at få en indikation om, hvordan den aktuelle besked bedst kan oversættes. Dialog-grænseflade-oversættelse er et godt eksempel eller kontroller med deres tilknyttede tekst og "hvad er dette"-beskeder. -Flere &kbabel;-egenskaber +Flere &kbabel;-egenskaber -Hvert msgid kan være i en af tre tilstande: +Hvert msgid kan være i en af tre tilstande: - uoversat + uoversat - der er ingen nogen oversæt tekst tilknyttet denne msgstr + der er ingen nogen oversæt tekst tilknyttet denne msgstr - fuzzy + fuzzy - msgmerge har forsøgt at matche en oversat streng ved at kigge i resten af PO-fil-indgangene. Dette virker ikke perfekt og man skal redigere den oversatte tekst så den passer til den aktuelle engelske tekst. + msgmerge har forsøgt at matche en oversat streng ved at kigge i resten af PO-fil-indgangene. Dette virker ikke perfekt og man skal redigere den oversatte tekst så den passer til den aktuelle engelske tekst. - oversat + oversat - msgid er den fuldstændigt oversatte udgave af msgstr + msgid er den fuldstændigt oversatte udgave af msgstr -Den aktuelle indgangs tilstand indikeres af to LED'er. Afhængig af dine indstillinger kan disse være i statuslinjen eller over det oversatte strengs redigeringsfelt. Farverne på begge kan tilrettes (for at reflektere dine visuelle krav og din smag). Læs venligst Indstillinger sektionen for at se hvordan man kan justere dette. +Den aktuelle indgangs tilstand indikeres af to LED'er. Afhængig af dine indstillinger kan disse være i statuslinjen eller over det oversatte strengs redigeringsfelt. Farverne på begge kan tilrettes (for at reflektere dine visuelle krav og din smag). Læs venligst Indstillinger sektionen for at se hvordan man kan justere dette. -Avanceret oversættelse +Avanceret oversættelse -Nu har du en idé om hvordan man oversætter en PO-fil. I dette afsnit vil vil følge standard-måden at oversætte en ny PO-fil, vedbrug af &kbabel;'s avancerede egenskaber. Vi antager du allerede har åbnet en skabelon POT-fil og gemt den som PO-fil. +Nu har du en idé om hvordan man oversætter en PO-fil. I dette afsnit vil vil følge standard-måden at oversætte en ny PO-fil, vedbrug af &kbabel;'s avancerede egenskaber. Vi antager du allerede har åbnet en skabelon POT-fil og gemt den som PO-fil. -Navigation i PO-fil -&kbabel; lader dig navigere nemt gennem filen følgende tilstanden af de forskellige oversættelser. Den uoversatte/fuzzy-status blev allerede introduceret. En besked kan være markeret som forkert som et resultat af efterprøvningstjek eller efterprøvning gjort af msgfmt. Og &kbabel; understøtter naturligvis historikken af besøgte beskeder med Fremad/ Tilbage ligesom &konqueror;. -Alle kommandoer til navigation er i Kør-menuen. +Navigation i PO-fil +&kbabel; lader dig navigere nemt gennem filen følgende tilstanden af de forskellige oversættelser. Den uoversatte/fuzzy-status blev allerede introduceret. En besked kan være markeret som forkert som et resultat af efterprøvningstjek eller efterprøvning gjort af msgfmt. Og &kbabel; understøtter naturligvis historikken af besøgte beskeder med Fremad/ Tilbage ligesom &konqueror;. +Alle kommandoer til navigation er i Kør-menuen. -Page Up -Gå til tidligere besked +Page Up +Gå til tidligere besked -Page Down -Gå til næste besked +Page Down +Gå til næste besked -&Ctrl;Page Up -Gå til forrige fuzzy besked. +&Ctrl;Page Up +Gå til forrige fuzzy besked. -&Ctrl;Page Down -Gå til næste fuzzy besked +&Ctrl;Page Down +Gå til næste fuzzy besked -&Alt;Page Up -Gå til forrige uoversatte besked. +&Alt;Page Up +Gå til forrige uoversatte besked. -&Alt;Page Down -Gå til næste uoversatte besked. +&Alt;Page Down +Gå til næste uoversatte besked. -&Shift;Page Up -Gå til forrige besked med fejl +&Shift;Page Up +Gå til forrige besked med fejl -&Shift;Page Down -Gå til næste besked med fejl +&Shift;Page Down +Gå til næste besked med fejl -&Ctrl;&Shift;Page Up -Gå til forrige fuzzy eller ikke oversatte besked +&Ctrl;&Shift;Page Up +Gå til forrige fuzzy eller ikke oversatte besked -&Ctrl;&Shift;Page Down -Gå til næste fuzzy eller ikke oversatte besked +&Ctrl;&Shift;Page Down +Gå til næste fuzzy eller ikke oversatte besked @@ -415,138 +170,47 @@ -Smart redigering -Smart redigering betyder at editoren vil hjælpe dig med nemt at rediger oversættelsen, mens den tager hensyn til det specielle ved PO-formatet. Den vil escape rigtigt når det er nødvendigt. -Den understøtter også mere end en tilstand for indsætning af linjeslut. Dette er meget nyttigt på grund af den måde gettext håndterer linjeslut. Den ignorerer dem simpelthen. (Du kan tænke på det som om al teksten i msgstr er en enkelt linje.) Hvis du ønsker at indsætte en rigtig linjeslut, skal du indsætte \n. Men de fleste iversættere er ikke klar over, at en nu linje i msgstr ikke tilføjer et mellemrum mellem linjerne. Dette kan nemt løses ved at tilføje et mellemrum ved slutningen af hver linje. Men det er også nemt at glemme, så smart redigering gør dette automatisk for dig. -Tabellen nedenfor opsummerer egenskaberne for smart redigering. +Smart redigering +Smart redigering betyder at editoren vil hjælpe dig med nemt at rediger oversættelsen, mens den tager hensyn til det specielle ved PO-formatet. Den vil escape rigtigt når det er nødvendigt. +Den understøtter også mere end en tilstand for indsætning af linjeslut. Dette er meget nyttigt på grund af den måde gettext håndterer linjeslut. Den ignorerer dem simpelthen. (Du kan tænke på det som om al teksten i msgstr er en enkelt linje.) Hvis du ønsker at indsætte en rigtig linjeslut, skal du indsætte \n. Men de fleste iversættere er ikke klar over, at en nu linje i msgstr ikke tilføjer et mellemrum mellem linjerne. Dette kan nemt løses ved at tilføje et mellemrum ved slutningen af hver linje. Men det er også nemt at glemme, så smart redigering gør dette automatisk for dig. +Tabellen nedenfor opsummerer egenskaberne for smart redigering. -Tab -Indsæt \t +Tab +Indsæt \t -" -Indsæt \" +" +Indsæt \" -Enter -Hvis det sidste tegn før markøren ikke er et mellemrum, indsættes et mellemrum. Derpå startes en ny linje. - -&Ctrl;Enter -Start en ny linje uden yderligere overvejelser +Enter +Hvis det sidste tegn før markøren ikke er et mellemrum, indsættes et mellemrum. Derpå startes en ny linje. + +&Ctrl;Enter +Start en ny linje uden yderligere overvejelser -&Shift;Enter -Indsæt \n og start en ny linje +&Shift;Enter +Indsæt \n og start en ny linje -Hvis du ønsker at se hvor der er mellemrum, kan du slå Fremhæv baggrund til og/eller Markér hvidt med punkter i indstillingsdialogen i fanebladet Redigér Udseende. +Hvis du ønsker at se hvor der er mellemrum, kan du slå Fremhæv baggrund til og/eller Markér hvidt med punkter i indstillingsdialogen i fanebladet Redigér Udseende. -Automatisk oversættelse -Som et første trin i at starte en ny oversættelse, tilbyder &kbabel; en funktion for automatisk at udfylde beskeder med oversættelser af ældre oversættelser. Vælg VærktøjerGrov oversættelse og så vil &kbabel; præsentere følgende dialog: +Automatisk oversættelse +Som et første trin i at starte en ny oversættelse, tilbyder &kbabel; en funktion for automatisk at udfylde beskeder med oversættelser af ældre oversættelser. Vælg VærktøjerGrov oversættelse og så vil &kbabel; præsentere følgende dialog: -Dialog for grov oversættelse +Dialog for grov oversættelse @@ -554,300 +218,122 @@ -I dialogen, skal du angive hvad der skal oversættes og vælge kilderne for de gamle oversættelser. -Foroven i Hvad der skal oversættes-rammen er tre afkrydsningsfelter (Ikke oversatte indgange, Fuzzy indgange , Oversatte indgange) til at angive hvilken slags beskeder du ønsker at oversætte. Ikke oversatte og fuzzy indgange er naturlige valg for automatisk oversættelse, men du kan også ændre allerede oversatte beskeder. -Den nøjagtige matchning for msgid'er vil altid blive brugt til grov oversættelse. Du kan imidlertid tilføje flere strategier, &ie; Tillad fuzzy oversættelse (langsomt) og Tillad enkeltords-oversættelse. Begge disse yderligere strategier skal være understøttet af de kilder der bruges (se nedenfor). Der er ingen specifikation af hvad fuzzy oversættelse betyder, men formålet er ret klart. Enkelt-ords-oversættelse er kun passende for nogle sprog. &kbabel; vil forsøge at oversætte hvert ord i msgid separat og så putte de oversatte ord (eller udtryk) i samme rækkefølge i msgstr . -Som kilde for grov oversættelse, kan en vilkårlig ordbogsmodul der er tilstede bruges. Der er en liste af Brug ikke-moduler og Brug-moduler. Modulerne bruges i den rækkefølge de er i Brug-listen. Første modul bliver spurgt om en oversættelse. Hvis den ikke findes, spørges næste modul i listen og så videre. Du kan bruge knapperne med pile til at flytte moduler mellem listerne. Glem ikke at ændre rækkefølgen til at passe til dine behov ved Flyt op og Flyt ned-knapperne. -Normalt vil &kbabel; markere hver groft oversat besked som fuzzy, fordi den antager at enhver automatisk oversættelse skal gennemses af en oversætter. Hvis du er 100% sikker på at den automatiske oversættelse vil være korrekt, eller du alligevel vil gennemse oversættelsen, tilladerMarkér ændrede indgange som dig at slå denne automatiske fuzzy-markering fra, men du vil skulle bekræfte dette. -Når du har sat alle valgmuligheder til at passe dine behov, trykker du på Start for automatisk at oversætte beskeder. Du kan følge fremskridtslinjen, og hvis det skal være, kan du bruge Stop-knappen. +I dialogen, skal du angive hvad der skal oversættes og vælge kilderne for de gamle oversættelser. +Foroven i Hvad der skal oversættes-rammen er tre afkrydsningsfelter (Ikke oversatte indgange, Fuzzy indgange , Oversatte indgange) til at angive hvilken slags beskeder du ønsker at oversætte. Ikke oversatte og fuzzy indgange er naturlige valg for automatisk oversættelse, men du kan også ændre allerede oversatte beskeder. +Den nøjagtige matchning for msgid'er vil altid blive brugt til grov oversættelse. Du kan imidlertid tilføje flere strategier, &ie; Tillad fuzzy oversættelse (langsomt) og Tillad enkeltords-oversættelse. Begge disse yderligere strategier skal være understøttet af de kilder der bruges (se nedenfor). Der er ingen specifikation af hvad fuzzy oversættelse betyder, men formålet er ret klart. Enkelt-ords-oversættelse er kun passende for nogle sprog. &kbabel; vil forsøge at oversætte hvert ord i msgid separat og så putte de oversatte ord (eller udtryk) i samme rækkefølge i msgstr . +Som kilde for grov oversættelse, kan en vilkårlig ordbogsmodul der er tilstede bruges. Der er en liste af Brug ikke-moduler og Brug-moduler. Modulerne bruges i den rækkefølge de er i Brug-listen. Første modul bliver spurgt om en oversættelse. Hvis den ikke findes, spørges næste modul i listen og så videre. Du kan bruge knapperne med pile til at flytte moduler mellem listerne. Glem ikke at ændre rækkefølgen til at passe til dine behov ved Flyt op og Flyt ned-knapperne. +Normalt vil &kbabel; markere hver groft oversat besked som fuzzy, fordi den antager at enhver automatisk oversættelse skal gennemses af en oversætter. Hvis du er 100% sikker på at den automatiske oversættelse vil være korrekt, eller du alligevel vil gennemse oversættelsen, tilladerMarkér ændrede indgange som dig at slå denne automatiske fuzzy-markering fra, men du vil skulle bekræfte dette. +Når du har sat alle valgmuligheder til at passe dine behov, trykker du på Start for automatisk at oversætte beskeder. Du kan følge fremskridtslinjen, og hvis det skal være, kan du bruge Stop-knappen. -Efterprøv din oversættelse -Alle laver fejl en gang imellem. Så &kbabel; understøtter et antal tjek for typiske problemer i oversættelser. Disse tjek (ikke syntaks-tjek) kan basalt set udføres på to måder. -Tjek kan udføres ved hver ændring af den oversatte tekst. Disse kaldes automatiske tjek og de kan slås til i &kbabel;'s indstillingsdialog. Automatisk tjekning af syntaks er mulig hver gang filen gemmes. -De automatiske tjek kan gøre &kbabel; langsom. Hvis du har en langsommere computer, kan du slå de automatiske tjek far og kun bruge den anden mulighed. Du kan starte alle slags tjek fra Værktøjer Validering. Så udføres tjek på alle beskeder i filen og de forkerte markeres som fejl. +Efterprøv din oversættelse +Alle laver fejl en gang imellem. Så &kbabel; understøtter et antal tjek for typiske problemer i oversættelser. Disse tjek (ikke syntaks-tjek) kan basalt set udføres på to måder. +Tjek kan udføres ved hver ændring af den oversatte tekst. Disse kaldes automatiske tjek og de kan slås til i &kbabel;'s indstillingsdialog. Automatisk tjekning af syntaks er mulig hver gang filen gemmes. +De automatiske tjek kan gøre &kbabel; langsom. Hvis du har en langsommere computer, kan du slå de automatiske tjek far og kun bruge den anden mulighed. Du kan starte alle slags tjek fra Værktøjer Validering. Så udføres tjek på alle beskeder i filen og de forkerte markeres som fejl. - Tjek syntaks + Tjek syntaks - Dette kalder på msgfmt for at tjekke gyldigheden af PO-filen som set af &GNU;'s gettext-pakken. Den vil vise resultatet af kommandoen og markere forkerte msgstr'er. + Dette kalder på msgfmt for at tjekke gyldigheden af PO-filen som set af &GNU;'s gettext-pakken. Den vil vise resultatet af kommandoen og markere forkerte msgstr'er. - Tjek argumenter + Tjek argumenter - Ukorrekte oversættelser kan få programmer til at bryde sammen. De farligste dele af oversættelserne er argumenterne, ⪚ til printf-lignende funktioner. Dette tjek sammenligner antal og typer af argumenterne i msgid og msgstr. De skal matche. + Ukorrekte oversættelser kan få programmer til at bryde sammen. De farligste dele af oversættelserne er argumenterne, ⪚ til printf-lignende funktioner. Dette tjek sammenligner antal og typer af argumenterne i msgid og msgstr. De skal matche. - Tjek genvejstaster + Tjek genvejstaster - &GUI;-tekst indeholder almindeligvis acceleratorer, &ie; bogstaver der kan bruges til hurtig adgang til &GUI;-elementer fra tastaturet. Disse angives ved specielle tegn, ⪚ & i &kde;. Typiske krav til oversættelsen er at oversat tekst også skal indeholde acceleratorer. Dette tjek vil bemærke dette problem for dig. Accelerator-tegnet kan angives i Indstillinger på Diverse-fanebladet. + &GUI;-tekst indeholder almindeligvis acceleratorer, &ie; bogstaver der kan bruges til hurtig adgang til &GUI;-elementer fra tastaturet. Disse angives ved specielle tegn, ⪚ & i &kde;. Typiske krav til oversættelsen er at oversat tekst også skal indeholde acceleratorer. Dette tjek vil bemærke dette problem for dig. Accelerator-tegnet kan angives i Indstillinger på Diverse-fanebladet. - Kig efter oversat sammenhængsinfo + Kig efter oversat sammenhængsinfo - Du vil formodentlig kun behøve dette for &kde;-oversættelse. Noget af teksten er for almindelig og skal oversættes forskelligt i forskellige sammenhænge. I &kde; er sammenhæng beskrevet i begyndelsen af msgid efter den specielle sekvens :_. Men hvis en oversætter ikke er klar over denne konvention og forsøger også at oversætte sammenhængsinformationen, så vil dette tjek prøve at finde disse. Hvis det finder oversat sammenhængsinformation, bør du fjerne den. + Du vil formodentlig kun behøve dette for &kde;-oversættelse. Noget af teksten er for almindelig og skal oversættes forskelligt i forskellige sammenhænge. I &kde; er sammenhæng beskrevet i begyndelsen af msgid efter den specielle sekvens :_. Men hvis en oversætter ikke er klar over denne konvention og forsøger også at oversætte sammenhængsinformationen, så vil dette tjek prøve at finde disse. Hvis det finder oversat sammenhængsinformation, bør du fjerne den. - Tjek flertalsformer + Tjek flertalsformer - Hvis msgid er angivet som en flertalsform, skal oversættelsen indeholde det rigtige antal oversættelser adskilt af \n. Det rigtige antal afhænger af sproget der oversættes til og er angivet under Identitet-fanebladet i Indstillinger-dialogen. Dette er kun implementeret for &kde; for øjeblikket. + Hvis msgid er angivet som en flertalsform, skal oversættelsen indeholde det rigtige antal oversættelser adskilt af \n. Det rigtige antal afhænger af sproget der oversættes til og er angivet under Identitet-fanebladet i Indstillinger-dialogen. Dette er kun implementeret for &kde; for øjeblikket. - Tjek ligninger + Tjek ligninger - Ligninger er et specielt format i msgid typisk brugt i .desktop-filer. Og fordi dine oversættelser vil blive flettet tilbage til disse filer, skal msgstr også bruge dette specielle format. Det betyder at oversættelsen skal starte (indtil den første forekomst af = med en samme tekst som den oprindelige besked, ⪚ Name=. + Ligninger er et specielt format i msgid typisk brugt i .desktop-filer. Og fordi dine oversættelser vil blive flettet tilbage til disse filer, skal msgstr også bruge dette specielle format. Det betyder at oversættelsen skal starte (indtil den første forekomst af = med en samme tekst som den oprindelige besked, ⪚ Name=. -Stavekontrol af oversættelsen -Som altid er det meget vigtigt at stavekontrol af oversættelsen udføres inden resultatet bruges. På den måde kan man finde stavefejl og andre problemer med oversættelsen. &kbabel; bruger &kde;'s standardbibliotek for stavekontrol, og standardindstillingen findes i indstillingsdialogen for projektet. Stavekontrollen selv findes i undermenuen VærktøjerStavning. Du kan bruge et antal forskellige varianter af stavekontrol: +Stavekontrol af oversættelsen +Som altid er det meget vigtigt at stavekontrol af oversættelsen udføres inden resultatet bruges. På den måde kan man finde stavefejl og andre problemer med oversættelsen. &kbabel; bruger &kde;'s standardbibliotek for stavekontrol, og standardindstillingen findes i indstillingsdialogen for projektet. Stavekontrollen selv findes i undermenuen VærktøjerStavning. Du kan bruge et antal forskellige varianter af stavekontrol: - Stavekontrol... + Stavekontrol... - Dette er et generisk kald af en dialog, hvor du kan vælge stavekontrollens tilstand og sætte en standardtilstand. Dette startes med &Ctrl;I . + Dette er et generisk kald af en dialog, hvor du kan vælge stavekontrollens tilstand og sætte en standardtilstand. Dette startes med &Ctrl;I . - Tjek alt... + Tjek alt... - Stavekontrol af alle beskeder i filen. + Stavekontrol af alle beskeder i filen. - Tjek fra markørens position... + Tjek fra markørens position... - Start stavekontrol ved positionen i den aktuelle besked og gå fremad mod enden af filen. + Start stavekontrol ved positionen i den aktuelle besked og gå fremad mod enden af filen. - Tjek denne... + Tjek denne... - Stavekontrol kun af denne besked. + Stavekontrol kun af denne besked. - Tjek markeret tekst... + Tjek markeret tekst... - Hvis der er en markeret tekst i msgstr-editoren, er denne valgmulighed tilstede og den vil kun udføre stavekontrol på denne tekst. + Hvis der er en markeret tekst i msgstr-editoren, er denne valgmulighed tilstede og den vil kun udføre stavekontrol på denne tekst. -Oversættelse af &XML;, <acronym ->HTML</acronym ->, ... -Opmarkeringssprog bruges stadig mere i &GUI;. &kde;-projektet bruger også PO-filer til at oversætte DocBook dokumentationsfiler (som også er et opmarkeringssprog). &kbabel; indeholder en hel del funktionalitet til at understøtte denne tendens. +Oversættelse af &XML;, <acronym>HTML</acronym>, ... +Opmarkeringssprog bruges stadig mere i &GUI;. &kde;-projektet bruger også PO-filer til at oversætte DocBook dokumentationsfiler (som også er et opmarkeringssprog). &kbabel; indeholder en hel del funktionalitet til at understøtte denne tendens. -Her vil vi kun beskrive funktioner relateret til mærker brugt til selve opmarkeringen. Det andet problem introduceret bed brugen af opmarkeringssprog er oversættelse af længere tekster. Dette problem behandles ved diff-egenskaben beskrevet i det følgende afsnit. +Her vil vi kun beskrive funktioner relateret til mærker brugt til selve opmarkeringen. Det andet problem introduceret bed brugen af opmarkeringssprog er oversættelse af længere tekster. Dette problem behandles ved diff-egenskaben beskrevet i det følgende afsnit. -Den aktuelle udgave af &kbabel; er i stand til at finde ud af hvilke mærker der bruges i msgid og give nem adgang til dem ved brug af følgende handlinger fra Redigér: +Den aktuelle udgave af &kbabel; er i stand til at finde ud af hvilke mærker der bruges i msgid og give nem adgang til dem ved brug af følgende handlinger fra Redigér: - Indsæt næste mærke + Indsæt næste mærke - Dette indsættet næste mærke fundet i msgid i oversættelsen. &kbabel; finder mærket der skal indsættes ved at tælle antallet af mærker fra begyndelsen af oversættelsen. + Dette indsættet næste mærke fundet i msgid i oversættelsen. &kbabel; finder mærket der skal indsættes ved at tælle antallet af mærker fra begyndelsen af oversættelsen. - Redigér Indsæt mærke + Redigér Indsæt mærke - Denne undermenu indeholder alle de forskellige opmarkeringsmærker fundet i den originale engelske streng. Ved at vælge en af dem kan du indsætte den ved den aktuelle position i den oversatte tekst. + Denne undermenu indeholder alle de forskellige opmarkeringsmærker fundet i den originale engelske streng. Ved at vælge en af dem kan du indsætte den ved den aktuelle position i den oversatte tekst. @@ -855,156 +341,55 @@ -Vis forskellen -Som vi allerede har sagt indeholder nye programmer, i forsøget på at være brugervenlige, en masse længere beskrivende tekster, inkluderende opmarkeringer. Hvis en udvikler ændrer en del af tekst, vil &GNU; gettext-system i de bedste tilfælde, beholde den gamle oversættelse og markere den som fuzzy. (I de værste tilfælde vil du miste oversættelsen fuldstændigt, afhængig af hvor meget tekst der er ændret). Dette virker o.k., hvis en msgid er kort, fordi du så hurtigt kan finde ændringerne. Men hvis teksten er lang nok, vil du skulle kæmpe for at finde ud af hvad der er blevet ændret (For eksempel, kan det være en meget lille ændring lavet af korrekturlæserne.) -For at hjælpe, kan &kbabel; blive bedt om at slå op i den oprindelige msgid og vise forskellen. Ændringerne vises grafisk i vinduet for den Originale streng. Den nøjagtige metode kan sættes i &kbabel;'s indstillingsdialog. Værktøjer Diff Vis Diff vil vise de forskelle der er fundet. For at se den aktuelle tekst uden at være blandet med den tidligere bruges Værktøjer Diff Vis original tekst . -Du kan slå automatisk opslag af forskelle til og fra ved at vælge Værktøjer Diff Diff-tilstand . Når diff-tilstanden er til, starter forskelssøgningen når du går til en ny besked. -Som altid kan du bruge forskellige kilder til at finde den gamle version af teksten, der alle sættes i &kbabel;'s indstillingsdialog: +Vis forskellen +Som vi allerede har sagt indeholder nye programmer, i forsøget på at være brugervenlige, en masse længere beskrivende tekster, inkluderende opmarkeringer. Hvis en udvikler ændrer en del af tekst, vil &GNU; gettext-system i de bedste tilfælde, beholde den gamle oversættelse og markere den som fuzzy. (I de værste tilfælde vil du miste oversættelsen fuldstændigt, afhængig af hvor meget tekst der er ændret). Dette virker o.k., hvis en msgid er kort, fordi du så hurtigt kan finde ændringerne. Men hvis teksten er lang nok, vil du skulle kæmpe for at finde ud af hvad der er blevet ændret (For eksempel, kan det være en meget lille ændring lavet af korrekturlæserne.) +For at hjælpe, kan &kbabel; blive bedt om at slå op i den oprindelige msgid og vise forskellen. Ændringerne vises grafisk i vinduet for den Originale streng. Den nøjagtige metode kan sættes i &kbabel;'s indstillingsdialog. Værktøjer Diff Vis Diff vil vise de forskelle der er fundet. For at se den aktuelle tekst uden at være blandet med den tidligere bruges Værktøjer Diff Vis original tekst . +Du kan slå automatisk opslag af forskelle til og fra ved at vælge Værktøjer Diff Diff-tilstand . Når diff-tilstanden er til, starter forskelssøgningen når du går til en ny besked. +Som altid kan du bruge forskellige kilder til at finde den gamle version af teksten, der alle sættes i &kbabel;'s indstillingsdialog: - Oversættelsesdatabase + Oversættelsesdatabase - Du kan bruge oversættelsesdatabasen til opslag af forskelle. Vi anbefaler stærkt at automatisk gemning af nyligt oversatte beskeder i oversættelsesdatabasen er slået til i Oversættelsesdatabasens indstillingsdialog. Denne tilstand kan slås til ved Brug beskeder fra oversættelsesdatabase. + Du kan bruge oversættelsesdatabasen til opslag af forskelle. Vi anbefaler stærkt at automatisk gemning af nyligt oversatte beskeder i oversættelsesdatabasen er slået til i Oversættelsesdatabasens indstillingsdialog. Denne tilstand kan slås til ved Brug beskeder fra oversættelsesdatabase. - Træ af de gamle filer + Træ af de gamle filer - Dette vil kun blive brugt hvis søgning i oversættelsesdatabasen er slået fra. Ved at sætte Basismappe for diff-filer kan du navigere &kbabel; til den fil der skal bruges til forskellen. Den tager den relative sti af den åbnede fil og bruger denne relative sti i mappen der er angivet her. Hvis der er en tilsvarende fil, vil den blive brugt. For at bruge denne metode, må du lave en kopi af gamle filer før hver opdatering. + Dette vil kun blive brugt hvis søgning i oversættelsesdatabasen er slået fra. Ved at sætte Basismappe for diff-filer kan du navigere &kbabel; til den fil der skal bruges til forskellen. Den tager den relative sti af den åbnede fil og bruger denne relative sti i mappen der er angivet her. Hvis der er en tilsvarende fil, vil den blive brugt. For at bruge denne metode, må du lave en kopi af gamle filer før hver opdatering. - Manuelt valgt fil + Manuelt valgt fil - Hvis foregående mulighed ikke virker rigtigt, kan du altid sæt forskelsfilen manuelt ved at vælge VærktøjerDiff Åbn fil for Diff. + Hvis foregående mulighed ikke virker rigtigt, kan du altid sæt forskelsfilen manuelt ved at vælge VærktøjerDiff Åbn fil for Diff. -Forskelsopslag er ikke altid akkurate, fordi PO-filen ikke indeholder nogen reference til den originale besked. +Forskelsopslag er ikke altid akkurate, fordi PO-filen ikke indeholder nogen reference til den originale besked. -Flertalsformer -Idet flertalsformer er et ret kompliceret problem, bruger vi et helt afsnit til deres understøttelse i &kbabel;. - -Dette afsnittet handler om &kde;'s flertalsformer (for at være præcis, i &kde; version 3). Fra &kbabel; version 1.11 (KDE 3.5) og fremad, skal &kbabel; også kunne læse, redigere og gemme &GNU;-gettext pluralformer. - -Hvert sprog, som &kde; bliver oversat til, må have et rigtigt antal flertalsformer sat. Dette gøres ved at oversætte en specifik indgang i tdelibs.po. Antallet sættes ved at vælge navnet på et sprog, som bruger det samme antal regelsæt for at finde den rigtige flertalsform. Den opdaterede liste af mulige værdier kan findes i tdelibs kildekode, i filen tdecore/tdelocale.cpp. - -&GNU;-gettext tillader at antal og type af flertalsformer defineres med en formel, og at indstille formlen uafhængigt for hver PO-fil. &kde; kan kun definere antallet og typen af flertalsformer en gang i tdelibs. - -&kde;'s flertalsformer er angivet som kommentar _n: (inklusive efterfølgende mellemrum) der indeholder %n-argumentet. Dette argument bruges så i beskeden selv og det kontrollerer hvilken flertalsform i dit sprog der skal bruges afhængig af reglerne for dit sprog. -oversættelsen af en flertalsform-meddelelse skal have et særligt format. Den skal indeholde det rette antal oversættelser (en for hver flertalsform) adskilt af et nylinje-tegn \n, uden noget _n: (også uden mellemrum). For eksempel, skal _n: Selected 1 file\nSelected %n files oversat til slovakisk være: -Vybraný %n súbor\n +Flertalsformer +Idet flertalsformer er et ret kompliceret problem, bruger vi et helt afsnit til deres understøttelse i &kbabel;. + +Dette afsnittet handler om &kde;'s flertalsformer (for at være præcis, i &kde; version 3). Fra &kbabel; version 1.11 (KDE 3.5) og fremad, skal &kbabel; også kunne læse, redigere og gemme &GNU;-gettext pluralformer. + +Hvert sprog, som &kde; bliver oversat til, må have et rigtigt antal flertalsformer sat. Dette gøres ved at oversætte en specifik indgang i tdelibs.po. Antallet sættes ved at vælge navnet på et sprog, som bruger det samme antal regelsæt for at finde den rigtige flertalsform. Den opdaterede liste af mulige værdier kan findes i tdelibs kildekode, i filen tdecore/tdelocale.cpp. + +&GNU;-gettext tillader at antal og type af flertalsformer defineres med en formel, og at indstille formlen uafhængigt for hver PO-fil. &kde; kan kun definere antallet og typen af flertalsformer en gang i tdelibs. + +&kde;'s flertalsformer er angivet som kommentar _n: (inklusive efterfølgende mellemrum) der indeholder %n-argumentet. Dette argument bruges så i beskeden selv og det kontrollerer hvilken flertalsform i dit sprog der skal bruges afhængig af reglerne for dit sprog. +oversættelsen af en flertalsform-meddelelse skal have et særligt format. Den skal indeholde det rette antal oversættelser (en for hver flertalsform) adskilt af et nylinje-tegn \n, uden noget _n: (også uden mellemrum). For eksempel, skal _n: Selected 1 file\nSelected %n files oversat til slovakisk være: +Vybraný %n súbor\n Vybrané %n súbory\n Vybraných %n súborov -For at tjekke om din oversættelse indeholder det rigtige antal flertalsformer, bruges Værktøjer Validering Tjek flertalsformer (kun KDE) -menuen. +For at tjekke om din oversættelse indeholder det rigtige antal flertalsformer, bruges Værktøjer Validering Tjek flertalsformer (kun KDE) -menuen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbugbuster/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbugbuster/index.docbook index dbae08bdc0b..629b14afd2a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbugbuster/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kbugbuster/index.docbook @@ -9,29 +9,16 @@ -&kbugbuster;-håndbogen +&kbugbuster;-håndbogen -
+
&erik.kjaer.pedersen.role; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-03-31 -0.00.00 +2002-03-31 +0.00.00 -&kbugbuster; er en del af tdesdk-pakken. +&kbugbuster; er en del af tdesdk-pakken. -KDE -kbugbuster +KDE +kbugbuster - Indledning Dokumentation for &kappname; var desværre ikke færdig da &kde; blev installeret på denne computer. Hvis du har brug for hjælp, så tjek venligst &kde;'s hjemmeside for opdateringer, eller indsend dine spørgsmål til &kde;'s bruger e-mail-liste. &kde;-holdet &underFDL; + Indledning Dokumentation for &kappname; var desværre ikke færdig da &kde; blev installeret på denne computer. Hvis du har brug for hjælp, så tjek venligst &kde;'s hjemmeside for opdateringer, eller indsend dine spørgsmål til &kde;'s bruger e-mail-liste. &kde;-holdet &underFDL; &documentation.index; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kompare/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kompare/index.docbook index 062f34717b0..3802f89d41a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kompare/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/kompare/index.docbook @@ -10,485 +10,232 @@ - &kompare;-håndbogen + &kompare;-håndbogen -SeanWhellersean@inwords.co.za +SeanWhellersean@inwords.co.za &erik.kjaer.pedersen.role; -2007 -Sean Wheller +2007 +Sean Wheller - &FDLNotice; + &FDLNotice; -2007-01-20 -3.4 +2007-01-20 +3.4 -&kompare; er et grafisk grænsefladeprogram som gør det muligt at vise og sammenflette forskelle mellem kildekodefiler. &kompare; kan bruges til at sammenligne forskelle mellem filer og indholdet i mapper. &kompare; understøtter en mængde forskellige sammenligningsformater, og sørger for mange tilvalg for at indstille informationsniveauet som vises. -Dette dokument beskriver &kompare; version &version;. +&kompare; er et grafisk grænsefladeprogram som gør det muligt at vise og sammenflette forskelle mellem kildekodefiler. &kompare; kan bruges til at sammenligne forskelle mellem filer og indholdet i mapper. &kompare; understøtter en mængde forskellige sammenligningsformater, og sørger for mange tilvalg for at indstille informationsniveauet som vises. +Dette dokument beskriver &kompare; version &version;. -KDE -Kompare -Diff -Sammenflet -Programrettelse -Blok +KDE +Kompare +Diff +Sammenflet +Programrettelse +Blok -Indledning +Indledning -Når to eller flere personer arbejder med en fil og sender den frem og tilbage mellem hinanden, bliver det svært at se hvilke ændringer der er gjort i en ny version eller kopi af filen. At åbne den nye kopi og originalen side om side i programmet som bruges til at oprette den er en løsning, men det er arbejdsomt, tidsforbrugende og fejlbehæftet. Det er der et program til at vis forskelle, afkortet til diff på engelsk, er nyttigt. +Når to eller flere personer arbejder med en fil og sender den frem og tilbage mellem hinanden, bliver det svært at se hvilke ændringer der er gjort i en ny version eller kopi af filen. At åbne den nye kopi og originalen side om side i programmet som bruges til at oprette den er en løsning, men det er arbejdsomt, tidsforbrugende og fejlbehæftet. Det er der et program til at vis forskelle, afkortet til diff på engelsk, er nyttigt. -Som man kan forvente sig, er et passende navn på et sådant program "diff". Det er sådan at programmet diff er installeret på de fleste &Linux;-baserede systemer, og bruges til nøjagtigt dette formål. Udviklere bruger ofte diff som et kommandolinjeværktøj for at vise forskelle mellem versioner af en kildekodefil. Imidlertid er brugen af diff ikke begrænset til at vise forskelle i kildekodefiler, det kan også bruges for mange andre tekstbaserede filtyper. +Som man kan forvente sig, er et passende navn på et sådant program "diff". Det er sådan at programmet diff er installeret på de fleste &Linux;-baserede systemer, og bruges til nøjagtigt dette formål. Udviklere bruger ofte diff som et kommandolinjeværktøj for at vise forskelle mellem versioner af en kildekodefil. Imidlertid er brugen af diff ikke begrænset til at vise forskelle i kildekodefiler, det kan også bruges for mange andre tekstbaserede filtyper. -At bruge diff på kommandolinjen kan være forvirrende. At lære sig diff-kommandoens syntaks og tolke uddata kan forvilde de fleste. Det er her &kompare; rykker ind. Det sørger for en grafisk grænseflade for diff-programmet som viser kilde- og målfiler side ved side med alle forskelle automatisk farvelagte. Fra dette udgangspunkt kan ændringer i en fil anvendes på den andre filen på en kontrolleret og styrbar måde. Alle ændringer behøver ikke at blive anvendt, og hvis du anvender en ændring kan den altid 'fortrydes'. Når alle nødvendige ændringer er anvendt, kan de gemmes og vises som sædvanligt i originalprogrammet som blev brugt til at oprette filen. +At bruge diff på kommandolinjen kan være forvirrende. At lære sig diff-kommandoens syntaks og tolke uddata kan forvilde de fleste. Det er her &kompare; rykker ind. Det sørger for en grafisk grænseflade for diff-programmet som viser kilde- og målfiler side ved side med alle forskelle automatisk farvelagte. Fra dette udgangspunkt kan ændringer i en fil anvendes på den andre filen på en kontrolleret og styrbar måde. Alle ændringer behøver ikke at blive anvendt, og hvis du anvender en ændring kan den altid 'fortrydes'. Når alle nødvendige ændringer er anvendt, kan de gemmes og vises som sædvanligt i originalprogrammet som blev brugt til at oprette filen. -Udover at vise forskelle mellem en kilde- og målfil, kan &kompare; bruges til at oprette og vise en særlig sammenligningfil som kaldes 'diff'. Denne fil samler forskellene mellem de to kilder i en enkelt fil som kan bruges til at vise og anvende ændringer i alle andre kopier af filen. Hvis to personer for eksempel redigerer et dokument, og den første vil udføre ændringer og kun sende ændringerne til den anden. Normalt skulle den første person så sende en fuldstændig kopi af det ændrede dokument til den anden, som så skulle sammenligne det ændrede dokument side om side med den uforandrede version. Processen for dette er stort set som vi beskrev i foregående paragraf. Med &kompare; ville den første person først lave en lokal kopi af filen som skal ændres, derefter udføre ændringerne og sammenligne originalen og den ændrede kopi. En sammenligningfil som kun indholder de ændringer som er gjort kan nu laves med &kompare;. Den kan sendes til den anden person i stedet for hele filen med ændringerne. +Udover at vise forskelle mellem en kilde- og målfil, kan &kompare; bruges til at oprette og vise en særlig sammenligningfil som kaldes 'diff'. Denne fil samler forskellene mellem de to kilder i en enkelt fil som kan bruges til at vise og anvende ændringer i alle andre kopier af filen. Hvis to personer for eksempel redigerer et dokument, og den første vil udføre ændringer og kun sende ændringerne til den anden. Normalt skulle den første person så sende en fuldstændig kopi af det ændrede dokument til den anden, som så skulle sammenligne det ændrede dokument side om side med den uforandrede version. Processen for dette er stort set som vi beskrev i foregående paragraf. Med &kompare; ville den første person først lave en lokal kopi af filen som skal ændres, derefter udføre ændringerne og sammenligne originalen og den ændrede kopi. En sammenligningfil som kun indholder de ændringer som er gjort kan nu laves med &kompare;. Den kan sendes til den anden person i stedet for hele filen med ændringerne. -Ved at bruge &kompare; kan den anden person kigge på sammenligningsfilen, sammenligne den med den lokale kopi af dokumentet og anvende ændringerne som er gjort af den første personen. Så kan processen fortsætte for mange dokumentversioner, hvor hver person laver ændringer, og laver sammenligningfiler som distribueres og anvendes. Denne proces kaldes ofte "patching" på engelsk, et udtryk som kommer fra programmet "patch", som er et andet kommandolinjeværktøj særligt konstrueret med det formål at anvende sammenligningfiler. +Ved at bruge &kompare; kan den anden person kigge på sammenligningsfilen, sammenligne den med den lokale kopi af dokumentet og anvende ændringerne som er gjort af den første personen. Så kan processen fortsætte for mange dokumentversioner, hvor hver person laver ændringer, og laver sammenligningfiler som distribueres og anvendes. Denne proces kaldes ofte "patching" på engelsk, et udtryk som kommer fra programmet "patch", som er et andet kommandolinjeværktøj særligt konstrueret med det formål at anvende sammenligningfiler. -Det sker sommetider at flere personer redigerer en fil samtidig. I dette tilfælde er det sandsynligt at de laver ændringer i dokumentet på nøjagtig samme linje. Dette forårsager et problem, eftersom de, uden forsigtighed, kunne ske at de overskriver hinandens arbejde når sammenligningfiler anvendes. Heldigvis tog udviklerne af programmerne diff og patch hensyn til dette, så værktøjerne tillader ikke at sådanne ændringer anvendes uden manuelt indgreb. Når denne tilstand er opstået, kaldes det for en "konflikt". &kompare; viser konflikter, så du kan løse dem manuelt, og bestemme hvilke ændringer som skal anvendes på hvilke filer. +Det sker sommetider at flere personer redigerer en fil samtidig. I dette tilfælde er det sandsynligt at de laver ændringer i dokumentet på nøjagtig samme linje. Dette forårsager et problem, eftersom de, uden forsigtighed, kunne ske at de overskriver hinandens arbejde når sammenligningfiler anvendes. Heldigvis tog udviklerne af programmerne diff og patch hensyn til dette, så værktøjerne tillader ikke at sådanne ændringer anvendes uden manuelt indgreb. Når denne tilstand er opstået, kaldes det for en "konflikt". &kompare; viser konflikter, så du kan løse dem manuelt, og bestemme hvilke ændringer som skal anvendes på hvilke filer. -&kompare; er også et udmærket program til sammenligning af filændringer på mappeniveau. Når det bruges til at sammenligne mapper, undersøger &kompare; undermapper og deres filindhold rekursivt for at finde forskelle. I dette brugertilfælde åbnes automatisk alle filer hvor forskelle findes og listes af &kompare;, med mulighed for nemt navigere mellem de forskellige filer. +&kompare; er også et udmærket program til sammenligning af filændringer på mappeniveau. Når det bruges til at sammenligne mapper, undersøger &kompare; undermapper og deres filindhold rekursivt for at finde forskelle. I dette brugertilfælde åbnes automatisk alle filer hvor forskelle findes og listes af &kompare;, med mulighed for nemt navigere mellem de forskellige filer. -Brugen af &kompare; +Brugen af &kompare; -Kom i gang +Kom i gang -Dette afsnit sørger for instruktioner om hvordan &kompare; startes, og tilbyder en hurtigtur af hovedgrænsefladen i &kompare;. +Dette afsnit sørger for instruktioner om hvordan &kompare; startes, og tilbyder en hurtigtur af hovedgrænsefladen i &kompare;. -Start &kompare; - -En genvej for at starte &kompare; findes i K-menuen under programmering: Programmering Kompare. - -Når &kompare; startes, er det første som sker at en dialog vises hvor man kan vælge filer som skal sammenlignes. Særskilte indstillinger af sammenligningsegenskaber og dets udseende kan også vælges. Vælg en kilde og et mål at sammenligne i filformularen. Det kan være hvilke som helst to filer, mapper, eller en URL og en fil. Når kilden og målet er valgt, klik så på knappen Sammenlign. - -Så snart &kompare; har fundet forskellene, vises hovedgrænsefladen. Når to filer eller en URL og en fil sammenlignes, tager processen kun nogle få sekunder. Når mapper med mange undermapper og filer sammenlignes, kan processen dog tage en stund. - -For en forklaring af tilgængelige tilvalg fra diff og udseendefanebladet, se . +Start &kompare; + +En genvej for at starte &kompare; findes i K-menuen under programmering: Programmering Kompare. + +Når &kompare; startes, er det første som sker at en dialog vises hvor man kan vælge filer som skal sammenlignes. Særskilte indstillinger af sammenligningsegenskaber og dets udseende kan også vælges. Vælg en kilde og et mål at sammenligne i filformularen. Det kan være hvilke som helst to filer, mapper, eller en URL og en fil. Når kilden og målet er valgt, klik så på knappen Sammenlign. + +Så snart &kompare; har fundet forskellene, vises hovedgrænsefladen. Når to filer eller en URL og en fil sammenlignes, tager processen kun nogle få sekunder. Når mapper med mange undermapper og filer sammenlignes, kan processen dog tage en stund. + +For en forklaring af tilgængelige tilvalg fra diff og udseendefanebladet, se . -Hovedgrænsefladen +Hovedgrænsefladen -Dette afsnit tilbyder en hurtigtur af hovedgrænsefladen, som består af følgende områder: +Dette afsnit tilbyder en hurtigtur af hovedgrænsefladen, som består af følgende områder: -Menuer -Værktøjslinje -Kilde- og målmapper -Kilde- og målfiler -Kilde- og mål-linjeændringer -Kilde- og måltekstvisning -Statuslinje +Menuer +Værktøjslinje +Kilde- og målmapper +Kilde- og målfiler +Kilde- og mål-linjeændringer +Kilde- og måltekstvisning +Statuslinje -Menuer -&kompare; sørger for en menustyret grænseflade. Forklaring af menuerne og deres tilvalg findes i . +Menuer +&kompare; sørger for en menustyret grænseflade. Forklaring af menuerne og deres tilvalg findes i . -Værktøjslinje -Værktøjslinjen i &kompare; indholder genveje for de oftest brugte sammenlignings- og sammenfletningshandlinger. Værktøjslinjens orientering, tekstplacering, ikonstørrelse og hvilke ikoner som vises kan indstilles fra værktøjslinjens sammenhængsafhængige menu, som der er adgang til ved at højreklikke på værktøjslinjen med musen. Værktøjslinjens sammenhængsafhængige menu gør det også muligt at skjule værktøjslinjen. Hvis værktøjslinjen er skjult, og du vil vise den, vælges Opsætning Vis værktøjslinje. +Værktøjslinje +Værktøjslinjen i &kompare; indholder genveje for de oftest brugte sammenlignings- og sammenfletningshandlinger. Værktøjslinjens orientering, tekstplacering, ikonstørrelse og hvilke ikoner som vises kan indstilles fra værktøjslinjens sammenhængsafhængige menu, som der er adgang til ved at højreklikke på værktøjslinjen med musen. Værktøjslinjens sammenhængsafhængige menu gør det også muligt at skjule værktøjslinjen. Hvis værktøjslinjen er skjult, og du vil vise den, vælges Opsætning Vis værktøjslinje. -Kilde- og målmapper -Ruderne med kilde- og målmappe viser mapperne hvor de sammenlignede filer findes. Når mange undermapper indgår i sammenligningen, vises det første dokument i en mappe som har en forskel mellem kilde og mål, når mappen vælges. +Kilde- og målmapper +Ruderne med kilde- og målmappe viser mapperne hvor de sammenlignede filer findes. Når mange undermapper indgår i sammenligningen, vises det første dokument i en mappe som har en forskel mellem kilde og mål, når mappen vælges. -Kilde- og målfiler -Ruderne med kilde- og målfil viser filerne hvor en forskel er fundet for kilde- og målmapperne som for øjeblikket er valgte. Når en mappe har flere dokumenter som indeholder forskelle, listes alle dokumenter med forskelle. Det valgte dokument vises. +Kilde- og målfiler +Ruderne med kilde- og målfil viser filerne hvor en forskel er fundet for kilde- og målmapperne som for øjeblikket er valgte. Når en mappe har flere dokumenter som indeholder forskelle, listes alle dokumenter med forskelle. Det valgte dokument vises. -Kilde- og mållinjeændringer -Ruderne med kilde- og mållinjeændringer opsummerer ændringerne som blev fundet mellem nuværende kilde- og måldokument. Ved at markere en indgang i feltet farvelægges den og forskellen markeres. Dette er en nyttig måde at navigere og undersøge lange dokumenter med mange forskelle. +Kilde- og mållinjeændringer +Ruderne med kilde- og mållinjeændringer opsummerer ændringerne som blev fundet mellem nuværende kilde- og måldokument. Ved at markere en indgang i feltet farvelægges den og forskellen markeres. Dette er en nyttig måde at navigere og undersøge lange dokumenter med mange forskelle. -Kilde- og målvisning -Kilde- og målvisningen er hovedarbejdsfladen i &kompare;. Indholdet og farvelagte forskelle mellem kilde- og målfilerne som for øjeblikket er valgte vises her med linjenummer. +Kilde- og målvisning +Kilde- og målvisningen er hovedarbejdsfladen i &kompare;. Indholdet og farvelagte forskelle mellem kilde- og målfilerne som for øjeblikket er valgte vises her med linjenummer. -Tekstvisning -Tekstvisningen vises normalt ikke. Den kan åbnes ved at vælge Opsætning Vis tekstvisning. +Tekstvisning +Tekstvisningen vises normalt ikke. Den kan åbnes ved at vælge Opsætning Vis tekstvisning. -Statuslinje -Statuslinjen indholder en sammenfatning af nuværende kilde- og målfil eller mappe som sammenlignes. Statuslinjen rapporterer også antal ændringer som er fundet i nuværende dokument, og tæller de forskelle som er anvendt. Desuden viser statuslinjen det totale antal dokumenter som indeholder forskelle, og nuværende dokument som er valgt af disse. En sammenligning som gøres mellem to mapper kan eksempelvis returnere 1890 filer med forskelle. Dokumentet som for øjeblikket er valgt er nummer 18 af 1890. +Statuslinje +Statuslinjen indholder en sammenfatning af nuværende kilde- og målfil eller mappe som sammenlignes. Statuslinjen rapporterer også antal ændringer som er fundet i nuværende dokument, og tæller de forskelle som er anvendt. Desuden viser statuslinjen det totale antal dokumenter som indeholder forskelle, og nuværende dokument som er valgt af disse. En sammenligning som gøres mellem to mapper kan eksempelvis returnere 1890 filer med forskelle. Dokumentet som for øjeblikket er valgt er nummer 18 af 1890. -Vis forskelle +Vis forskelle -Håndtering af skærmfladen -&kompare; viser kilde- og målfilen med lige store dele af hovedgrænsefladens arbejdsflade. Visningsområdet sørger for nogle funktioner som hjælper til med at optimere brugen af skærmfladen når forskelle vises, inklusive: +Håndtering af skærmfladen +&kompare; viser kilde- og målfilen med lige store dele af hovedgrænsefladens arbejdsflade. Visningsområdet sørger for nogle funktioner som hjælper til med at optimere brugen af skærmfladen når forskelle vises, inklusive: -Dobbelte rullebjælker -Den mest åbenbare funktion er at der sørges for rullebjælker både til højre og længst nede i visningsområdet. Ved at bruge rullebjælkerne er det muligt hurtigt at flytte sig ved sammenligningen. +Dobbelte rullebjælker +Den mest åbenbare funktion er at der sørges for rullebjælker både til højre og længst nede i visningsområdet. Ved at bruge rullebjælkerne er det muligt hurtigt at flytte sig ved sammenligningen. -Delt greb -Det lodrette område mellem kilde-og målvisningen gør det ikke kun muligt nemt at se begyndelsen og slutningen af linjer i hver rude, men er desuden også et greb som gør det muligt at justere den procentuelle andel som bruges af kilde- og målvisningen som visningsfeltet består af. For at øge feltets størrelse for en af visningerne, holdes musen over grebet, tryk så museknappen ned og træk til venstre eller højre. Naturligvis mindskes tilgængelig flade for den modsatte felt når fladen for en rude øges, indenfor visningsfeltets område. +Delt greb +Det lodrette område mellem kilde-og målvisningen gør det ikke kun muligt nemt at se begyndelsen og slutningen af linjer i hver rude, men er desuden også et greb som gør det muligt at justere den procentuelle andel som bruges af kilde- og målvisningen som visningsfeltet består af. For at øge feltets størrelse for en af visningerne, holdes musen over grebet, tryk så museknappen ned og træk til venstre eller højre. Naturligvis mindskes tilgængelig flade for den modsatte felt når fladen for en rude øges, indenfor visningsfeltets område. -Dokning -Hovedarbejdsfladen kan frigøres fra hovedgrænsefladen ved at klikke på knappen længst oppe til højre i hovedarbejdsfladens rude. Dette åbner hovedarbejdsfladen i et eget vindue, hvilket gør det muligt at maksimere det og ændre dets størrelse på billedskærmen. +Dokning +Hovedarbejdsfladen kan frigøres fra hovedgrænsefladen ved at klikke på knappen længst oppe til højre i hovedarbejdsfladens rude. Dette åbner hovedarbejdsfladen i et eget vindue, hvilket gør det muligt at maksimere det og ændre dets størrelse på billedskærmen. -Slå statuslinjen til og fra +Slå statuslinjen til og fra -Statuslinjen i visningsfeltet kan slås fra eller til ved at vælge Opsætning Vis/Skjul statuslinje. +Statuslinjen i visningsfeltet kan slås fra eller til ved at vælge Opsætning Vis/Skjul statuslinje. -Skift kilde- og målvisning - -Sommetider kan det være nyttigt at betragte filen som forskelle skal anvendes på som kilden. Hvis for eksempel to ændrede versioner af en fil sammenlignes, og det opdages at en fil har mange flere ændringer end den anden. Filen med flest ændringer ville være mere passende som kilde, eftersom færre ændringer så skal anvendes. -Hvis dette er tilfældet, vælges Fil Skift kilde og mål. Det skifter filer som vises i alle ruder i &kompare;. +Skift kilde- og målvisning + +Sommetider kan det være nyttigt at betragte filen som forskelle skal anvendes på som kilden. Hvis for eksempel to ændrede versioner af en fil sammenlignes, og det opdages at en fil har mange flere ændringer end den anden. Filen med flest ændringer ville være mere passende som kilde, eftersom færre ændringer så skal anvendes. +Hvis dette er tilfældet, vælges Fil Skift kilde og mål. Det skifter filer som vises i alle ruder i &kompare;. -Vis sammenligningstatistik -Vælg Fil Vis statistik, for at få en hurtig oversigt af forskellene. Dette viser dialogen Sammenligningstatistik. Følgende information tilvejebringes: +Vis sammenligningstatistik +Vælg Fil Vis statistik, for at få en hurtig oversigt af forskellene. Dette viser dialogen Sammenligningstatistik. Følgende information tilvejebringes: -Gammel fil: -Filnavnet på hvad som oftest er målfilen, eller filen som er uforandret, hvor forskelle vil blive anvendt. +Gammel fil: +Filnavnet på hvad som oftest er målfilen, eller filen som er uforandret, hvor forskelle vil blive anvendt. -Ny fil: -Filnavnet på hvad som oftest er kildefilen eller filen som er ændret. +Ny fil: +Filnavnet på hvad som oftest er kildefilen eller filen som er ændret. -Format: -Sammenligningformatet som bruges til at vis forskellen (se ). +Format: +Sammenligningformatet som bruges til at vis forskellen (se ). -Antal blokke: +Antal blokke: -Antal blokke fundet i sammenligningen. -En blok er et antal linjer som er markeret som forskellige i kilde og mål, og kan indholde sammenhængslinjer afhængig af værdien af sammenligningformatet Sammenhæng (se ). +Antal blokke fundet i sammenligningen. +En blok er et antal linjer som er markeret som forskellige i kilde og mål, og kan indholde sammenhængslinjer afhængig af værdien af sammenligningformatet Sammenhæng (se ). -Antal forskelle -Det egentlige antal forskelle som er fundet, ikke antal blokke. En blok kan indeholde en eller flere forskelle når de ændrede linjers område og sammenhængslinjer for to eller flere ændringer overlapper. +Antal forskelle +Det egentlige antal forskelle som er fundet, ikke antal blokke. En blok kan indeholde en eller flere forskelle når de ændrede linjers område og sammenhængslinjer for to eller flere ændringer overlapper. -Navigere i sammenligningvisningen -&kompare; muliggør hurtig navigation mellem forskelle på filniveau og mellem flere filer med forskelle når mappetræer sammenlignes. +Navigere i sammenligningvisningen +&kompare; muliggør hurtig navigation mellem forskelle på filniveau og mellem flere filer med forskelle når mappetræer sammenlignes. -Markér en forskel -En forskel kan markeres ved at: +Markér en forskel +En forskel kan markeres ved at: -klikke på en linje i feltet med linjeændringer for kilde og mål (længst oppe til højre i hovedvinduet). -klikke på den farvelagte forskellen i visningsfeltet. -gå gennem listede forskelle i en sammenligning (se ). +klikke på en linje i feltet med linjeændringer for kilde og mål (længst oppe til højre i hovedvinduet). +klikke på den farvelagte forskellen i visningsfeltet. +gå gennem listede forskelle i en sammenligning (se ). -Når en forskel er markeret, anses den for at være i fokus og vises med en stærkere farve end forskelle som ikke er markerede. +Når en forskel er markeret, anses den for at være i fokus og vises med en stærkere farve end forskelle som ikke er markerede. -Gå gennem forskelle -Når en sammenligning finder mange forskelle, er en af de bedste måder at granske dem at gå gennem forskellene i en logisk rækkefølge, oftest oppefra og nedad. -Normalt markerer &kompare; den første forskel som er fundet i en sammenligning. Ved at vælge Forskel Næste forskel (&Ctrl;Nedad) får forskellen som følger den nuværende fokus. For at markere forskellen inden den nuværende, vælges Forskel Foregående forskel (&Ctrl;Op). -På denne måde er det muligt at gå gennem forskellene på en ordnet måde, og anvende eller fortryde forskelle under granskningen. +Gå gennem forskelle +Når en sammenligning finder mange forskelle, er en af de bedste måder at granske dem at gå gennem forskellene i en logisk rækkefølge, oftest oppefra og nedad. +Normalt markerer &kompare; den første forskel som er fundet i en sammenligning. Ved at vælge Forskel Næste forskel (&Ctrl;Nedad) får forskellen som følger den nuværende fokus. For at markere forskellen inden den nuværende, vælges Forskel Foregående forskel (&Ctrl;Op). +På denne måde er det muligt at gå gennem forskellene på en ordnet måde, og anvende eller fortryde forskelle under granskningen. -Skifte filer -Når en sammenligning gøres på mappeniveau, kan mange filer findes med forskelle. En fuldstændig liste af sammenlignede filer hvor forskelle er fundet, findes i felterne Kilde- og målmapper og Kilde- og målfiler. &kompare; viser imidlertid forskelle mellem kilde og mål med en sammenligning af gangen. -For at skifte mellem dokumenter i dette scenario, er følgende tilvalg tilgængelige: +Skifte filer +Når en sammenligning gøres på mappeniveau, kan mange filer findes med forskelle. En fuldstændig liste af sammenlignede filer hvor forskelle er fundet, findes i felterne Kilde- og målmapper og Kilde- og målfiler. &kompare; viser imidlertid forskelle mellem kilde og mål med en sammenligning af gangen. +For at skifte mellem dokumenter i dette scenario, er følgende tilvalg tilgængelige: -Vælg feltet Kilde- og målmapper for at vise filforskelle som er fundet i feltet Kilde- og målfiler, vælg derefter en fil. -Vælg ForskelForegående fil (&Ctrl;Page Up) eller Forskel Næste fil (&Ctrl;Page Down) for at vise foregående eller næste fil med forskelle som er fundet i feltet Kilde- og målfiler. +Vælg feltet Kilde- og målmapper for at vise filforskelle som er fundet i feltet Kilde- og målfiler, vælg derefter en fil. +Vælg ForskelForegående fil (&Ctrl;Page Up) eller Forskel Næste fil (&Ctrl;Page Down) for at vise foregående eller næste fil med forskelle som er fundet i feltet Kilde- og målfiler. @@ -496,677 +243,324 @@ -Sammenflet forskelle +Sammenflet forskelle -&kompare; gør opgaven at anvende eller fortryde forskelle så enkel som blot at kun pege og klikke. Flere handlinger for at anvende eller fortryde kan udføres med en forskel eftersom alle handlinger udføres i hukommelsen og skrives ikke i filen på disken førend der gemmes. +&kompare; gør opgaven at anvende eller fortryde forskelle så enkel som blot at kun pege og klikke. Flere handlinger for at anvende eller fortryde kan udføres med en forskel eftersom alle handlinger udføres i hukommelsen og skrives ikke i filen på disken førend der gemmes. -Anvend en forskel -Klik på den farvelagte forskel, vælg derefter Forskel Anvend forskel (Mellemrum) for at anvende en forskel. +Anvend en forskel +Klik på den farvelagte forskel, vælg derefter Forskel Anvend forskel (Mellemrum) for at anvende en forskel. -Fortryde en forskel -Klik på den farvelagte forskel som tidligere blev anvendt, vælg derefter Forskel Fortryd anvendt forskel (Backspace) for at fortryde en anvendt forskel. +Fortryde en forskel +Klik på den farvelagte forskel som tidligere blev anvendt, vælg derefter Forskel Fortryd anvendt forskel (Backspace) for at fortryde en anvendt forskel. -Anvende alle forskelle -Efter at have gransket forskelle mellem filer og set at alle er acceptable, er det muligt at anvende alle med en enkelt handling ved at vælge Forskel Anvend alle (&Ctrl;A). +Anvende alle forskelle +Efter at have gransket forskelle mellem filer og set at alle er acceptable, er det muligt at anvende alle med en enkelt handling ved at vælge Forskel Anvend alle (&Ctrl;A). -Fortryde alle forskelle -Vælg Forskel Fortryd anvend alle (&Ctrl;U) for forskelle som er anvendt. +Fortryde alle forskelle +Vælg Forskel Fortryd anvend alle (&Ctrl;U) for forskelle som er anvendt. -Gem ændringer -Når forskelle er anvendt kan de gemmes ved at vælge Fil Gem eller FilGem alle.... -Anvendte forskelle gemmes i både kilde- og målfilen. +Gem ændringer +Når forskelle er anvendt kan de gemmes ved at vælge Fil Gem eller FilGem alle.... +Anvendte forskelle gemmes i både kilde- og målfilen. -Arbejd med diff-filer -Sammenligningsfiler indholder kun ændringerne som er gjort mellem filer, eller et sæt filer i et mappesystem, og har mulighed for at indeholde et antal sammenhængslinjer før og efter hver ændret linje. Summen af en linjeændring og dets sammenhængslinjer kaldes en blok. En sammenligningfil kan derfor indeholde flere blokke fra en eller flere filer. Når sammenhængslinjerne for en eller flere blokke overlapper, anses de for at være en enkelt blok. Sammenligningfiler kan bruges til at: +Arbejd med diff-filer +Sammenligningsfiler indholder kun ændringerne som er gjort mellem filer, eller et sæt filer i et mappesystem, og har mulighed for at indeholde et antal sammenhængslinjer før og efter hver ændret linje. Summen af en linjeændring og dets sammenhængslinjer kaldes en blok. En sammenligningfil kan derfor indeholde flere blokke fra en eller flere filer. Når sammenhængslinjerne for en eller flere blokke overlapper, anses de for at være en enkelt blok. Sammenligningfiler kan bruges til at: -Anvende forskelle fra blokken på en originalfil. -Anvende forskelle fra blokken på en fil eller et sæt originalfiler inde i et mappesystem. -Ændret inden anvendelse på en originalfil eller et sæt originalfiler inde i et mappesystem. +Anvende forskelle fra blokken på en originalfil. +Anvende forskelle fra blokken på en fil eller et sæt originalfiler inde i et mappesystem. +Ændret inden anvendelse på en originalfil eller et sæt originalfiler inde i et mappesystem. -Opret en sammenligning -For at oprette en sammenligningfil skal en sammenligning vises i &kompare;. Under antagelse af at dette er tilfældet, vælges Fil Gem .diff. Det viser dialogen Sammenligningstilvalg (se for mere information om sammenligningformater og tilvalg). Når disse tilvalg er indstillet, klik på knappen Gem og gem sammenligningen i en fil med filendelsen .diff. +Opret en sammenligning +For at oprette en sammenligningfil skal en sammenligning vises i &kompare;. Under antagelse af at dette er tilfældet, vælges Fil Gem .diff. Det viser dialogen Sammenligningstilvalg (se for mere information om sammenligningformater og tilvalg). Når disse tilvalg er indstillet, klik på knappen Gem og gem sammenligningen i en fil med filendelsen .diff. -Vis en sammenligning -Det er muligt at vise indholdet i en sammenligningsfil i &kompare; ved at åbne sammenligningfilen med Fil Åbn sammenligning... -Når en sammenligningsfil betragtes, vises blokken mellem kilde- og målfilen. Husk at kun blokken vises, ingen uforandrede linjer vises. I visse tilfælde skabes en sammenligningsfil uden nogen sammenhængslinjer. I disse tilfælde vises kun de ændrede linjer. -Når en sammenligningfil indholder blokke fra flere filer, viser &kompare; en blok fra hver fil af gangen, og du kan skifte mellem filer som om de var rigtige filer, også selvom denne information kun sørges for af sammenligningfilens indhold. +Vis en sammenligning +Det er muligt at vise indholdet i en sammenligningsfil i &kompare; ved at åbne sammenligningfilen med Fil Åbn sammenligning... +Når en sammenligningsfil betragtes, vises blokken mellem kilde- og målfilen. Husk at kun blokken vises, ingen uforandrede linjer vises. I visse tilfælde skabes en sammenligningsfil uden nogen sammenhængslinjer. I disse tilfælde vises kun de ændrede linjer. +Når en sammenligningfil indholder blokke fra flere filer, viser &kompare; en blok fra hver fil af gangen, og du kan skifte mellem filer som om de var rigtige filer, også selvom denne information kun sørges for af sammenligningfilens indhold. -Anvend forskelle fra en sammenligningfil -Når forskelle i en sammenligningfil betragtes, er det muligt at anvende forskelle som du ville gøre det når kilde- og målfiler sammenlignes (se ). +Anvend forskelle fra en sammenligningfil +Når forskelle i en sammenligningfil betragtes, er det muligt at anvende forskelle som du ville gøre det når kilde- og målfiler sammenlignes (se ). -Bland en &URL; med en sammenligning -I tilfældet hvor en sammenligningfil sørges for er det muligt at sammenligne blokken i sammenligningsfilen med en fil eller mappe. For at gøre dette, vælges Fil Bland URL med sammenligning.... Indtast derefter søgestier for Fil eller mappe og Sammenligningsuddata. -Når forskelle mellem en kildefil og en sammenligningfil betragtes, er det muligt at anvende forskelle som du ville gøre det når kilde- og målfiler sammenlignes (se ). +Bland en &URL; med en sammenligning +I tilfældet hvor en sammenligningfil sørges for er det muligt at sammenligne blokken i sammenligningsfilen med en fil eller mappe. For at gøre dette, vælges Fil Bland URL med sammenligning.... Indtast derefter søgestier for Fil eller mappe og Sammenligningsuddata. +Når forskelle mellem en kildefil og en sammenligningfil betragtes, er det muligt at anvende forskelle som du ville gøre det når kilde- og målfiler sammenlignes (se ). -Indstil indstillinger - -&kompare; gør det muligt for brugere at indstille visningsindstillinger for formatering af forskelle i hovedgrænsefladen, og indstille egenskaber for opførslen af diff-programmet. Dialogen Opsætning kan man komme til ved at vælge Opsætning Indstil &kompare;.... - -Vælg punktet Vis for at indstille udseendeindstillinger (se ). - -Vælg punktet Sammenlign for at indstille programegenskaber for diff-programmet (se ). +Indstil indstillinger + +&kompare; gør det muligt for brugere at indstille visningsindstillinger for formatering af forskelle i hovedgrænsefladen, og indstille egenskaber for opførslen af diff-programmet. Dialogen Opsætning kan man komme til ved at vælge Opsætning Indstil &kompare;.... + +Vælg punktet Vis for at indstille udseendeindstillinger (se ). + +Vælg punktet Sammenlign for at indstille programegenskaber for diff-programmet (se ). -Visningsindstillinger -Siden Vis i dialogen Opsætning viser fanebladene Udseende og Skrifttype. +Visningsindstillinger +Siden Vis i dialogen Opsætning viser fanebladene Udseende og Skrifttype. -Udseende -Fanebladet Udseende sørger for indstillinger for at håndtere Farver som bruges til at angive forskelle i hovedgrænsefladen, opførslen af Mushjulet når det bevæges opad og nedad, og hvordan konverteringen Tabulatortegn til mellemrum udføres. +Udseende +Fanebladet Udseende sørger for indstillinger for at håndtere Farver som bruges til at angive forskelle i hovedgrænsefladen, opførslen af Mushjulet når det bevæges opad og nedad, og hvordan konverteringen Tabulatortegn til mellemrum udføres. -Opsætning af udseende i &kompare; +Opsætning af udseende i &kompare; - Opsætning af udseende i &kompare; + Opsætning af udseende i &kompare; -Farvegruppe -Klik på farveknappen som viser dialogen Vælg farve for at justere farvetilvalg for følgende tilstande: +Farvegruppe +Klik på farveknappen som viser dialogen Vælg farve for at justere farvetilvalg for følgende tilstande: -Farve for fjernet -Linjer som er fjernet, ikke findes, fra kilde til mål. +Farve for fjernet +Linjer som er fjernet, ikke findes, fra kilde til mål. -Farve for ændret -Linjer som er ændret, fra kilde til mål. +Farve for ændret +Linjer som er ændret, fra kilde til mål. -Farve for tilføjet -Linjer som er tilføjet fra kilde til mål. +Farve for tilføjet +Linjer som er tilføjet fra kilde til mål. -Farve for anvendt -Noget af ovenstående tilstand hvor forskelle er anvendt mellem kilde og mål. +Farve for anvendt +Noget af ovenstående tilstand hvor forskelle er anvendt mellem kilde og mål. -Musehjulet +Musehjulet -Antal linjer -Antal linjer som forskellene skal flyttes når musehjulet rulles fremad eller tilbage. +Antal linjer +Antal linjer som forskellene skal flyttes når musehjulet rulles fremad eller tilbage. -Tabulatortegn til mellemrum +Tabulatortegn til mellemrum -Antal mellemrum som et tabulatortegn skal erstattes med -Konvertér hvert tabulatortegn til n mellemrum. +Antal mellemrum som et tabulatortegn skal erstattes med +Konvertér hvert tabulatortegn til n mellemrum. -Skrifttype +Skrifttype -Skrifttypeindstillinger i &kompare; +Skrifttypeindstillinger i &kompare; - Skrifttypeindstillinger i &kompare; + Skrifttypeindstillinger i &kompare; -Vælg tegnfamilie og størrelse at bruge når forskelle vises. +Vælg tegnfamilie og størrelse at bruge når forskelle vises. -Sammenligningsindstillinger -Menuen Sammenlign i dialogen Opsætning viser fanebladene Sammenlign, Format, Tilvalg og Undtag. Disse formularer kan bruges til at indstille egenskaber for opførslen af diff-programmet. +Sammenligningsindstillinger +Menuen Sammenlign i dialogen Opsætning viser fanebladene Sammenlign, Format, Tilvalg og Undtag. Disse formularer kan bruges til at indstille egenskaber for opførslen af diff-programmet. -Sammenlign +Sammenlign -Sammenligningsindstillinger i &kompare; +Sammenligningsindstillinger i &kompare; - Sammenligningsindstillinger i &kompare; + Sammenligningsindstillinger i &kompare; -Kommandoen som bruges til at køre diff-programmet (normalt diff). +Kommandoen som bruges til at køre diff-programmet (normalt diff). -Format +Format -Formatindstillinger i &kompare; +Formatindstillinger i &kompare; - Formatindstillinger i &kompare; + Formatindstillinger i &kompare; -Justér tilvalg for Uddataformat og Sammenhængslinjer. +Justér tilvalg for Uddataformat og Sammenhængslinjer. -Uddataformat +Uddataformat -Sammenhæng +Sammenhæng -Sammenhængsformatet tilføjer flere linjer sammenhæng omkring linjer som er forskellige. +Sammenhængsformatet tilføjer flere linjer sammenhæng omkring linjer som er forskellige. -Ed +Ed -Programmet diff kan oprette kommandoer som styrer teksteditoren ed sådan at den første fil ændres til den anden. Historisk var dette det eneste uddataformatet som duede til automatisk at redigere en fil til en anden. Efter ankomsten af patch bruges dette næsten aldrig. +Programmet diff kan oprette kommandoer som styrer teksteditoren ed sådan at den første fil ændres til den anden. Historisk var dette det eneste uddataformatet som duede til automatisk at redigere en fil til en anden. Efter ankomsten af patch bruges dette næsten aldrig. -Normal +Normal -Det normale format viser linjer som adskiller sig uden nogen omgivende sammenhængslinjer. +Det normale format viser linjer som adskiller sig uden nogen omgivende sammenhængslinjer. -RCS +RCS -Formatet RCS er særligt designet til brug af RCS (Revision Control System). Ligesom ed-formatet, bruges dette format sjældent efter programmet patch blev introduceret. +Formatet RCS er særligt designet til brug af RCS (Revision Control System). Ligesom ed-formatet, bruges dette format sjældent efter programmet patch blev introduceret. -Forenet +Forenet -Det forenede format er en variant af sammenhængsformatet. Det anses for at være bedre end sammenhængsformatet på grund af at uddata er mere kompakt end sammenhængsformatet, eftersom unødige sammenhængslinjer udelades. +Det forenede format er en variant af sammenhængsformatet. Det anses for at være bedre end sammenhængsformatet på grund af at uddata er mere kompakt end sammenhængsformatet, eftersom unødige sammenhængslinjer udelades. -Side om side +Side om side -Brug formatet Side om side som viser filer listede i to søjler med et mellemrum mellem dem. Dette er kun tilgængeligt i dialogen Sammenligningstilvalg (se ). +Brug formatet Side om side som viser filer listede i to søjler med et mellemrum mellem dem. Dette er kun tilgængeligt i dialogen Sammenligningstilvalg (se ). -Sammenhængslinjer +Sammenhængslinjer -Antal sammenhængslinjer +Antal sammenhængslinjer -Når en sammenligning med sammenhængsformat eller forenet format udføres, bruges denne parameter til at styre antal sammenhængslinjer som inkluderes. +Når en sammenligning med sammenhængsformat eller forenet format udføres, bruges denne parameter til at styre antal sammenhængslinjer som inkluderes. -Tilvalg +Tilvalg -Tilvalgsindstillinger i &kompare; +Tilvalgsindstillinger i &kompare; - Tilvalgsindstillinger i &kompare; + Tilvalgsindstillinger i &kompare; -Fanebladet Tilvalg gør det muligt at indstille tilvalg som understøttes af diff-programmet. +Fanebladet Tilvalg gør det muligt at indstille tilvalg som understøttes af diff-programmet. -Generelt +Generelt -Led efter mindre ændringer -Tvinger sammenligningen til at vise ændringer af skifttilstand, tegnsætning, mellemrum, etc. om markeret. +Led efter mindre ændringer +Tvinger sammenligningen til at vise ændringer af skifttilstand, tegnsætning, mellemrum, etc. om markeret. -Optimér for store filer -Skifter sammenligningen til at behandle filer med høj hastighed om markeret. +Optimér for store filer +Skifter sammenligningen til at behandle filer med høj hastighed om markeret. -Ignorér versalændringer -Ændringer af små og store bogstaver undtages når dette er markeret. +Ignorér versalændringer +Ændringer af små og store bogstaver undtages når dette er markeret. -Ignorér regulært udtryk +Ignorér regulært udtryk -Ignorér regulært udtryk -Ignorér linjer som matcher et regulært udtryk. +Ignorér regulært udtryk +Ignorér linjer som matcher et regulært udtryk. -Blanke tegn +Blanke tegn -Ekspandér tabulator-tegn til mellemrum ved uddata -Hvis markeret, konverterer sammenligninguddata tabulatortegn til det antal mellemrum som er defineret af tilvalget Tabulatortegn til mellemrum på siden Vis i dialogen Opsætning. +Ekspandér tabulator-tegn til mellemrum ved uddata +Hvis markeret, konverterer sammenligninguddata tabulatortegn til det antal mellemrum som er defineret af tilvalget Tabulatortegn til mellemrum på siden Vis i dialogen Opsætning. -Ignorér tilføjede eller fjernede tomme linjer -linjer med længden nul som adskiller sig mellem kilde og mål ignoreres når dette er markeret. +Ignorér tilføjede eller fjernede tomme linjer +linjer med længden nul som adskiller sig mellem kilde og mål ignoreres når dette er markeret. -Ignorér ændringer i blanke tegn -Blanke tegn før, efter og mellem linjer kan ændres afhængig af forskellige editorer. Når dette er markeret ignoreres sådanne ændringer. +Ignorér ændringer i blanke tegn +Blanke tegn før, efter og mellem linjer kan ændres afhængig af forskellige editorer. Når dette er markeret ignoreres sådanne ændringer. -Ignorér alle blanke tegn -om markeret ignoreres forskelle i blanke tegn helt og holdent. +Ignorér alle blanke tegn +om markeret ignoreres forskelle i blanke tegn helt og holdent. -Ignorér ændringer på grund af tabulator-ekspansion -om markeret ignoreres blanke tegn forårsagede af tabulatortegn. +Ignorér ændringer på grund af tabulator-ekspansion +om markeret ignoreres blanke tegn forårsagede af tabulatortegn. -Undtagelse -Formularen Undtag muliggør brug af filtervalgmulighederne som der sørges for af sammenligningprogrammet. +Undtagelse +Formularen Undtag muliggør brug af filtervalgmulighederne som der sørges for af sammenligningprogrammet. -Undtagelsesindstillinger i &kompare; +Undtagelsesindstillinger i &kompare; - Undtagelsesindstillinger i &kompare; + Undtagelsesindstillinger i &kompare; -Filmønster at undtage +Filmønster at undtage -Filmønster at undtage -Undtag filer baseret på filtrering med jokertegn +Filmønster at undtage +Undtag filer baseret på filtrering med jokertegn -Fil med filnavne at undtage +Fil med filnavne at undtage -Fil med filnavne at undtage -Definér filtret baseret på indholdet i en eksternt håndteret fil. +Fil med filnavne at undtage +Definér filtret baseret på indholdet i en eksternt håndteret fil. @@ -1175,506 +569,160 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Menuen <guimenu ->Fil</guimenu -> +Menuen <guimenu>Fil</guimenu> - &Ctrl;O FilÅbn sammenligning... -Viser dialogen Åbn. + &Ctrl;O FilÅbn sammenligning... +Viser dialogen Åbn. - &Ctrl;C FilSammenlign filer... -Viser dialogen Sammenlign filer eller mapper. + &Ctrl;C FilSammenlign filer... +Viser dialogen Sammenlign filer eller mapper. - &Ctrl;B FilBland URL med sammenligning... -Viser dialogen Bland URL med sammenligning. + &Ctrl;B FilBland URL med sammenligning... +Viser dialogen Bland URL med sammenligning. - &Ctrl;S FilGem -Skriver de anvendte forskelle til nuværende kilde- og/eller målfil. + &Ctrl;S FilGem +Skriver de anvendte forskelle til nuværende kilde- og/eller målfil. -FilGem alle -Skriver anvendte forskelle til alle kilde- og/eller målfiler. +FilGem alle +Skriver anvendte forskelle til alle kilde- og/eller målfiler. -FilGem .diff -Viser dialogen Sammenligningstilvalg for at definere sammenligningsformater og tilvalg. +FilGem .diff +Viser dialogen Sammenligningstilvalg for at definere sammenligningsformater og tilvalg. -FilSkift kilde og mål -Skifter kilde og mål. +FilSkift kilde og mål +Skifter kilde og mål. -FilVis statistik -Viser dialogen Sammenligningstatistik. +FilVis statistik +Viser dialogen Sammenligningstatistik. - &Ctrl;Q FilAfslut -Afslutter &kompare; + &Ctrl;Q FilAfslut +Afslutter &kompare; -Menuen <guimenu ->Forskel</guimenu -> +Menuen <guimenu>Forskel</guimenu> - &Ctrl;U ForskelFortryd anvend alle -Fortryd alle forskelle som tidligere blev anvendt mellem kilde og mål. + &Ctrl;U ForskelFortryd anvend alle +Fortryd alle forskelle som tidligere blev anvendt mellem kilde og mål. -Backspace Forskel Fortryd anvendt forskel -Fortryd en markeret forskel som tidligere er anvendt. +Backspace Forskel Fortryd anvendt forskel +Fortryd en markeret forskel som tidligere er anvendt. -Mellemrum Forskel Anvend forskel -Anvend en markeret forskel. +Mellemrum Forskel Anvend forskel +Anvend en markeret forskel. - &Ctrl;A ForskelAnvende alle -Anvend alle forskelle mellem kilde og mål. + &Ctrl;A ForskelAnvende alle +Anvend alle forskelle mellem kilde og mål. - &Ctrl;Page Up ForskelForegående fil -Gør foregående forskel i listen med forskelle til nuværende fil i visningsfeltet. + &Ctrl;Page Up ForskelForegående fil +Gør foregående forskel i listen med forskelle til nuværende fil i visningsfeltet. - &Ctrl;Page Down ForskelNæste fil -Gør næste forskel i listen med forskelle til nuværende fil i visningsfeltet. + &Ctrl;Page Down ForskelNæste fil +Gør næste forskel i listen med forskelle til nuværende fil i visningsfeltet. - &Ctrl;Op ForskelForegående forskel -Markér forskellen ovenfor forskellen som for øjeblikket er markeret. + &Ctrl;Op ForskelForegående forskel +Markér forskellen ovenfor forskellen som for øjeblikket er markeret. - &Ctrl;Ned ForskelNæste forskel -Markér forskellen under forskellen som for øjeblikket er markeret. + &Ctrl;Ned ForskelNæste forskel +Markér forskellen under forskellen som for øjeblikket er markeret. -Menuen <guimenu ->Opsætning</guimenu -> +Menuen <guimenu>Opsætning</guimenu> -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Slå til eller fra for visning af værktøjslinjen. +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Slå til eller fra for visning af værktøjslinjen. -Opsætning Vis/Skjul statuslinje -Slå til eller fra for visning af statuslinjen. +Opsætning Vis/Skjul statuslinje +Slå til eller fra for visning af statuslinjen. -Opsætning Vis tekstvisning -Viser feltet Tekstvisning. +Opsætning Vis tekstvisning +Viser feltet Tekstvisning. -Opsætning Indstil genveje... -Vis dialogen Indstil genveje. +Opsætning Indstil genveje... +Vis dialogen Indstil genveje. -OpsætningIndstil værktøjslinjer... -Vis Indstil værktøjslinje. +OpsætningIndstil værktøjslinjer... +Vis Indstil værktøjslinje. -Opsætning Indstil &kompare;... -Vis dialogen Opsætning i &kompare;. +Opsætning Indstil &kompare;... +Vis dialogen Opsætning i &kompare;. -Menuen <guimenu ->Hjælp</guimenu -> +Menuen <guimenu>Hjælp</guimenu> &help.menu.documentation; -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kompare; -Program ophavsret 2001-2004, &John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; og Otto Bruggemanotto.bruggeman@home.nl +&kompare; +Program ophavsret 2001-2004, &John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; og Otto Bruggemanotto.bruggeman@home.nl -Dokumentation ophavsret © 2007 Sean Wheller sean@inwords.co.za +Dokumentation ophavsret © 2007 Sean Wheller sean@inwords.co.za &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan man får fat i &kompare; +Hvordan man får fat i &kompare; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-adddebug.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-adddebug.1.docbook index 6d1a3b5e57b..e12f31f8736 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-adddebug.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-adddebug.1.docbook @@ -5,119 +5,51 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. marts, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. marts, 2003 -addebug -1 +addebug +1 -addebug -Ændrer Makefile for at tilføje fejlsøgningsinformation +addebug +Ændrer Makefile for at tilføje fejlsøgningsinformation -adddebug +adddebug -Beskrivelse +Beskrivelse -adddebug ændrer Makefile i nuværende katalog (og valgfrit i dets underkataloger) for at tilføje fejlsøgningsinformation (). Det fjerner også bort optimering (). +adddebug ændrer Makefile i nuværende katalog (og valgfrit i dets underkataloger) for at tilføje fejlsøgningsinformation (). Det fjerner også bort optimering (). -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Tilvalg +Tilvalg - -Behold optimering (fjern ikke flaget som normalt fjernes). + +Behold optimering (fjern ikke flaget som normalt fjernes). - + -Søg rekursivt gennem alle underkataloger for nuværende mappe og udfør handlingen for hver Makefile som findes. +Søg rekursivt gennem alle underkataloger for nuværende mappe og udfør handlingen for hver Makefile som findes. - -Kompilér uden at NDEBUG og NO_DEBUG er defineret (gør at kald til kdDebug virker). + +Kompilér uden at NDEBUG og NO_DEBUG er defineret (gør at kald til kdDebug virker). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cheatmake.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cheatmake.1.docbook index f5a2e79b829..da07de57882 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cheatmake.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cheatmake.1.docbook @@ -5,155 +5,65 @@ -8. marts, 2003 +8. marts, 2003 -cheatmake -1 +cheatmake +1 -cheatmake -snyd make til ikke bygge visse filer igen +cheatmake +snyd make til ikke bygge visse filer igen -cheatmake fil fil +cheatmake fil fil -Beskrivelse +Beskrivelse -cheatmake bruges til at spare tid ved omkompilering. Det kan snyde make til at springe over filer som ikke er ændret på en meningsfuld måde. Det kan for eksempel bruges når du ændrer en kommentar i en fil, men ikke selve koden. +cheatmake bruges til at spare tid ved omkompilering. Det kan snyde make til at springe over filer som ikke er ændret på en meningsfuld måde. Det kan for eksempel bruges når du ændrer en kommentar i en fil, men ikke selve koden. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Tilvalg +Tilvalg - fil -Skjuler det faktum at filen ændredes ved at indstille tidstemplet til det tidligere. Brug det med forsigtighed! + fil +Skjuler det faktum at filen ændredes ved at indstille tidstemplet til det tidligere. Brug det med forsigtighed! - -Giver en liste over hvilke filer som make for øjeblikket har brug for at bygge igen + +Giver en liste over hvilke filer som make for øjeblikket har brug for at bygge igen - fil -Forklarer hvorfor make skal bygge filen igen + fil +Forklarer hvorfor make skal bygge filen igen -Miljø +Miljø -En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. +En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. -OBJ_SUBJDIR -Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. +OBJ_SUBJDIR +Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. -OBJ_REPLACEMENT -Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. +OBJ_REPLACEMENT +Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. @@ -161,30 +71,16 @@ -Se også +Se også -make(1) +make(1) -Forfattere - -cheatmake er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). +Forfattere + +cheatmake er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_cvsignore.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_cvsignore.1.docbook index d9984bc5de1..7d75723e30a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_cvsignore.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_cvsignore.1.docbook @@ -7,72 +7,36 @@ -BenBurton bab@debian.org -8. marts, 2003 +BenBurton bab@debian.org +8. marts, 2003 -create_cvsignore -1 +create_cvsignore +1 -create_cvsignore -Opret en foreløbig .cvsignore i nuværende katalog +create_cvsignore +Opret en foreløbig .cvsignore i nuværende katalog -createcvsignore +createcvsignore -Beskrivelse +Beskrivelse -create_cvsignore bruges for at oprette en foreløbig .cvsignore i nuværende katalog. Det gør dette baseret på en del af indholdet det finder i Makefile.am. +create_cvsignore bruges for at oprette en foreløbig .cvsignore i nuværende katalog. Det gør dette baseret på en del af indholdet det finder i Makefile.am. -Ingen linjer fjernes fra nogen eksisterende .cvsignore. Hvis der ikke allerede er en .cvsignore-fil, tilføjes den til CVS-arkivet. +Ingen linjer fjernes fra nogen eksisterende .cvsignore. Hvis der ikke allerede er en .cvsignore-fil, tilføjes den til CVS-arkivet. -Bemærk at der skal være en Makefile.am i nuværende katalog for at værktøjet skal virke. +Bemærk at der skal være en Makefile.am i nuværende katalog for at værktøjet skal virke. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefile.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefile.1.docbook index 76578b26f3d..636cefd104d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefile.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefile.1.docbook @@ -7,136 +7,51 @@ -8. marts, 2003 +8. marts, 2003 -create_makefile -1 +create_makefile +1 -create_makefile -Opretter Makefile.in og Makefile ud fra en Makefile.am +create_makefile +Opretter Makefile.in og Makefile ud fra en Makefile.am -create_makefile relativ_søgesti/Makefile relativ_søgesti +create_makefile relativ_søgesti/Makefile relativ_søgesti -Beskrivelse - -create_makefile laver Makefile.in og Makefile i et underkatalog som indeholder en Makefile.am. Scriptet sparer tid sammenlignet med at køre configure fuldstændigt igen. - -Bemærk at du skal angive søgestien til den ønskede Makefile Makefile.am (selvom den endelige /Makefile kan udelades). - -Scriptet kan køres fra topniveaukataloget (det som indeholder configure eller fra et af dets underkataloger. - -Hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget (se miljøvariablerne nedenfor), antages at hver Makefile.am og Makefile.in hører hjemme under kildekodekataloget og at hver Makefile hører hjemme under byggekataloget. - -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Beskrivelse + +create_makefile laver Makefile.in og Makefile i et underkatalog som indeholder en Makefile.am. Scriptet sparer tid sammenlignet med at køre configure fuldstændigt igen. + +Bemærk at du skal angive søgestien til den ønskede Makefile Makefile.am (selvom den endelige /Makefile kan udelades). + +Scriptet kan køres fra topniveaukataloget (det som indeholder configure eller fra et af dets underkataloger. + +Hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget (se miljøvariablerne nedenfor), antages at hver Makefile.am og Makefile.in hører hjemme under kildekodekataloget og at hver Makefile hører hjemme under byggekataloget. + +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Miljø +Miljø -En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. +En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. -OBJ_SUBJDIR -Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. +OBJ_SUBJDIR +Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. -OBJ_REPLACEMENT -Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. +OBJ_REPLACEMENT +Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. @@ -144,25 +59,13 @@ -Se også +Se også -create_makefiles(1) +create_makefiles(1) -Forfattere - -create_makefile er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). +Forfattere + +create_makefile er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefiles.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefiles.1.docbook index 611bd265f97..6d7fa0d4107 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefiles.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-create_makefiles.1.docbook @@ -1,146 +1,71 @@ create_makefiles"> +create_makefiles"> ]> -8. marts, 2003 +8. marts, 2003 -&create_makefiles; -1 +&create_makefiles; +1 -&create_makefiles; -Genopretter alle Makefile under et katalog +&create_makefiles; +Genopretter alle Makefile under et katalog -&create_makefiles; katalog +&create_makefiles; katalog -Beskrivelse - -&create_makefiles; genopretter alle Makefile i katalog og dets underkataloger (rekursivt) ud fra de tilsvarende Makefile.am skabeloner. - -Scriptet skal køres fra topniveaukataloget (det som indeholder configure). Scriptet sparer tid sammenlignet med at køre configure fuldstændigt om igen. - -Hvis kildekodekataloget adskiller sig fra byggekataloget (se miljøvariablerne nedenfor), antages at hver Makefile.am og Makefile.in hører hjemme under kildekodekataloget og at hver Makefile hører hjemme under byggekataloget. - -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Beskrivelse + +&create_makefiles; genopretter alle Makefile i katalog og dets underkataloger (rekursivt) ud fra de tilsvarende Makefile.am skabeloner. + +Scriptet skal køres fra topniveaukataloget (det som indeholder configure). Scriptet sparer tid sammenlignet med at køre configure fuldstændigt om igen. + +Hvis kildekodekataloget adskiller sig fra byggekataloget (se miljøvariablerne nedenfor), antages at hver Makefile.am og Makefile.in hører hjemme under kildekodekataloget og at hver Makefile hører hjemme under byggekataloget. + +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Miljø -En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. +Miljø +En af de følgende variabler (men ikke begge) skal være angivet hvis kildekodekataloget er forskelligt fra byggekataloget. Hvis byggekataloget helt enkelt er et underkatalog af kildekodekataloget, skal den simplere variabel OBJ_SUBDIR bruges. -OBJ_SUBJDIR -Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. +OBJ_SUBJDIR +Angiver at byggekataloget er i det angivne underkatalog i kildekodekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk og byggekataloget er tdesdk/obj-i386-linux, så skal OBJ_SUBDIR indstilles til obj-i386-linux. -OBJ_REPLACEMENT -Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. +OBJ_REPLACEMENT +Et sed-udtryk som bruges til at transformere kildekodekataloget til byggekataloget. Hvis kildekodekataloget for eksempel er tdesdk/obj-i386-linux så skal OBJ_REPLACEMENT indstilles til s#tdesdk#tdesdk-obj#. -Se også +Se også -create_makefile(1) make(2) +create_makefile(1) make(2) -Forfattere - -&create_makefiles; er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. - -Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). +Forfattere + +&create_makefiles; er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail;. + +Denne manualside er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvscheck.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvscheck.1.docbook index b10f258c4b8..85e1ac4fcef 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvscheck.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvscheck.1.docbook @@ -1,202 +1,104 @@ cvscheck"> -CVS"> +cvscheck"> +CVS"> ]> -8. marts, 2003 +8. marts, 2003 -&cvscheck; -1 +&cvscheck; +1 -&cvscheck; -Offline statusrapport for filer i et &CVS;-modul der er tjekket ud. +&cvscheck; +Offline statusrapport for filer i et &CVS;-modul der er tjekket ud. -&cvscheck; katalog +&cvscheck; katalog -Beskrivelse +Beskrivelse -&cvscheck; skriver information om status ud for din lokale kopi af &CVS; uden at kommunikere med serveren. Det betyder at det er yderst hurtigt og ikke kræver en netværksforbindelse. +&cvscheck; skriver information om status ud for din lokale kopi af &CVS; uden at kommunikere med serveren. Det betyder at det er yderst hurtigt og ikke kræver en netværksforbindelse. -Det givne katalog og alle dets underkataloger behandles rekursivt. Hvis intet katalog angives, bruges nuværende katalog og dets underkataloger rekursivt. +Det givne katalog og alle dets underkataloger behandles rekursivt. Hvis intet katalog angives, bruges nuværende katalog og dets underkataloger rekursivt. -Hver fil med interessant status skrives ud med et statustegn foran sit navn. Statustegnene er følgende: +Hver fil med interessant status skrives ud med et statustegn foran sit navn. Statustegnene er følgende: -? foobar.c +? foobar.c -Filen er ikke kendt i &CVS; +Filen er ikke kendt i &CVS; -M foobar.c +M foobar.c -Filen er helt sikkert lokalt ændret +Filen er helt sikkert lokalt ændret -m foobar.c +m foobar.c -Filen kan have lokale ændringer. Du bør udføre kommandoen diff med serveren for at være sikker. +Filen kan have lokale ændringer. Du bør udføre kommandoen diff med serveren for at være sikker. -C foobar.c +C foobar.c -Filen har en &CVS;-konflikt og kan derfor ikke arkiveres. +Filen har en &CVS;-konflikt og kan derfor ikke arkiveres. -U foobar.c +U foobar.c -Filen er i &CVS; men mangler i din lokale kopi. +Filen er i &CVS; men mangler i din lokale kopi. -T foobar.c -Filen har et usædvanligt klæbrigt &CVS;-mærke. +T foobar.c +Filen har et usædvanligt klæbrigt &CVS;-mærke. -A foobar.c +A foobar.c -Du har gjort cvs for filen, men har endnu ikke arkiveret den. +Du har gjort cvs for filen, men har endnu ikke arkiveret den. -R foobar.c +R foobar.c -Du har gjort cvs for filen, men har endnu ikke arkiveret den. +Du har gjort cvs for filen, men har endnu ikke arkiveret den. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -cvs(1) +cvs(1) -Forfattere - -cvscheck er skrevet af &Dirk.Mueller; &Dirk.Mueller.mail; og Sirtaj.Singh.Kang; &Sirtaj.Singh.Kang.mail; - -Denne manualsidee er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). +Forfattere + +cvscheck er skrevet af &Dirk.Mueller; &Dirk.Mueller.mail; og Sirtaj.Singh.Kang; &Sirtaj.Singh.Kang.mail; + +Denne manualsidee er skrevet af BenBurton bab@debian.org for Debians GNU/Linux-system (men kan bruges af andre). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastchange.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastchange.1.docbook index a9ead2fac42..a79e04dfdf3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastchange.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastchange.1.docbook @@ -1,78 +1,45 @@ cvslastchange"> -CVS"> +cvslastchange"> +CVS"> ]> -BenBurton bab@debian.org -8. marts, 2003 +BenBurton bab@debian.org +8. marts, 2003 -&cvslastchange; -1 +&cvslastchange; +1 -&cvslastchange; -Viser den seneste ændring som blev arkiveret i &CVS; for en fil +&cvslastchange; +Viser den seneste ændring som blev arkiveret i &CVS; for en fil -&cvslastchange; fil +&cvslastchange; fil -Beskrivelse +Beskrivelse -&cvslastchange; viser den seneste ændring som er arkiveret i &CVS; for en fil. Det bruger cvs diff og cvs log til at gøre det. +&cvslastchange; viser den seneste ændring som er arkiveret i &CVS; for en fil. Det bruger cvs diff og cvs log til at gøre det. -&cvslastchange; virker for alle &CVS;-grene, ikke kun HEAD. +&cvslastchange; virker for alle &CVS;-grene, ikke kun HEAD. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -cvslastlog(1) cvsrevertlast(1) cvs(1) +cvslastlog(1) cvsrevertlast(1) cvs(1) diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastlog.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastlog.1.docbook index 332ee3e8eb4..d4a282fd4a4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastlog.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvslastlog.1.docbook @@ -5,62 +5,30 @@ -BenBurton -6. april, 2003 +BenBurton +6. april, 2003 -cvslastlog -1 +cvslastlog +1 -cvslastlog -Skriver logindgangen ud for den sidste arkivering af en fil. +cvslastlog +Skriver logindgangen ud for den sidste arkivering af en fil. -cvslastlog +cvslastlog -Beskrivelse +Beskrivelse -cvslastlog viser loggen som hører sammen med den seneste arkivering i CVS for den givne fil. Den afhænger af versionen af den lokale fil, ikke den på serveren. +cvslastlog viser loggen som hører sammen med den seneste arkivering i CVS for den givne fil. Den afhænger af versionen af den lokale fil, ikke den på serveren. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvsrevertlast.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvsrevertlast.1.docbook index a253109d49d..0a8f6e1ccd7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvsrevertlast.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cvsrevertlast.1.docbook @@ -5,69 +5,37 @@ -BenBurton -Måned dagnummer, år med fire bogstaver +BenBurton +Måned dagnummer, år med fire bogstaver -cvsrevertlast -1 +cvsrevertlast +1 -cvsrevertlast -Gå tilbage en version for filer i CVS +cvsrevertlast +Gå tilbage en version for filer i CVS -cvsrevertlast +cvsrevertlast -Beskrivelse +Beskrivelse -cvsrevertlast bruges for at gå en version tilbage for alle filer på kommandolinjen i CVS. Filerne arkiveres ikke. +cvsrevertlast bruges for at gå en version tilbage for alle filer på kommandolinjen i CVS. Filerne arkiveres ikke. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -cvsblame(1) +cvsblame(1) diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cxxmetric.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cxxmetric.1.docbook index 94f39d2ec09..ea5ca5883c0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cxxmetric.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-cxxmetric.1.docbook @@ -5,61 +5,30 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. april, 2003 -cxxmetric -1 +cxxmetric +1 -cxxmetric -Enkel kildekodemetrik for C og C++ +cxxmetric +Enkel kildekodemetrik for C og C++ -cxxmetric +cxxmetric -Beskrivelse +Beskrivelse -cxxmetric tæller antal linjer af kode, kommentarer og mellemrum, og beregner diverse anden statistik for hver given kildekodefil. Kildekodefilerne skal være skrevet i C eller C++. +cxxmetric tæller antal linjer af kode, kommentarer og mellemrum, og beregner diverse anden statistik for hver given kildekodefil. Kildekodefilerne skal være skrevet i C eller C++. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-demangle.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-demangle.1.docbook index 7f4adcc095d..6aab7c687f1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-demangle.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-demangle.1.docbook @@ -5,100 +5,57 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. april, 2003 -demangle -1 +demangle +1 -demangle -Fortryd C++ navnebehandling af symboler +demangle +Fortryd C++ navnebehandling af symboler -demangle +demangle -Beskrivelse +Beskrivelse -demangle læser en liste med C++ behandlede symbolnavne fra standardindtastningen og konverterer navnene til menneskelig læsbar form på standardudskriften. +demangle læser en liste med C++ behandlede symbolnavne fra standardindtastningen og konverterer navnene til menneskelig læsbar form på standardudskriften. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Eksempel +Eksempel -Opret en fil som hedder navn og indeholder følgende behandlede symbolnavne: +Opret en fil som hedder navn og indeholder følgende behandlede symbolnavne: -_ZNK6Object10metaObjectEv +_ZNK6Object10metaObjectEv _ZN8QPtrListI5ArrowE5clearEv _ZTC4Kolf0_11KMainWindow -Behandlingen af navnene kan derefter fjernes som følger: - -eksempel$ demangle < navne -Object::metaObject() const +Behandlingen af navnene kan derefter fjernes som følger: + +eksempel$ demangle < navne +Object::metaObject() const QPtrList<Arrow>::clear() -construction vtable for TDEMainWindow-in-Kolf +construction vtable for TDEMainWindow-in-Kolf -Se også +Se også -kminspector(1) kmtrace(1) match(1) +kminspector(1) kmtrace(1) match(1) diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extend_dmalloc.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extend_dmalloc.1.docbook index d8b52fc6c71..71140bada96 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extend_dmalloc.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extend_dmalloc.1.docbook @@ -5,93 +5,39 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. april, 2003 -extend_dmalloc -1 +extend_dmalloc +1 -extend_dmalloc -Analysér returadresser fra dmalloc-logfiler. +extend_dmalloc +Analysér returadresser fra dmalloc-logfiler. -extend_dmalloc +extend_dmalloc -Beskrivelse +Beskrivelse -extend_dmalloc kør gdb(1) for at få information om returadresser fra en dmalloc(1) logfil. I særdeleshed undersøger den alle linjer med ra= og forsøger hente tilsvarende linjenummer. +extend_dmalloc kør gdb(1) for at få information om returadresser fra en dmalloc(1) logfil. I særdeleshed undersøger den alle linjer med ra= og forsøger hente tilsvarende linjenummer. -Argumentet skal være den binære fil som oprettede loggen dmalloc-logg. +Argumentet skal være den binære fil som oprettede loggen dmalloc-logg. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Noter -Du bør måske sende udskrift fra extend_dmalloc til en fil, eftersom gdb ellers synes at spørge efter et returtegn, som om du er ved slutningen af en side. +Noter +Du bør måske sende udskrift fra extend_dmalloc til en fil, eftersom gdb ellers synes at spørge efter et returtegn, som om du er ved slutningen af en side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extractrc.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extractrc.1.docbook index 777a8563c82..102141456d8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extractrc.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-extractrc.1.docbook @@ -5,69 +5,32 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. april, 2003 -extractrc -1 +extractrc +1 -extractrc -Udtræk meddelelsestrenge fra UI og RC-filer for den grafiske grænseflade +extractrc +Udtræk meddelelsestrenge fra UI og RC-filer for den grafiske grænseflade -extractrc +extractrc -Beskrivelse +Beskrivelse -extractrc finder alle tekstmærker og andre meddelelsestrenge i givne filer og skriver tilsvarende i18n()-kald til standardudskriften så xgettext kan tolke dem. +extractrc finder alle tekstmærker og andre meddelelsestrenge i givne filer og skriver tilsvarende i18n()-kald til standardudskriften så xgettext kan tolke dem. -Det forstår både (&Qt;/&kde;) Designer UI-filer og &XML; RC-filer. +Det forstår både (&Qt;/&kde;) Designer UI-filer og &XML; RC-filer. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-fixincludes.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-fixincludes.1.docbook index ea8e8cd5e11..421403af81d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-fixincludes.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-fixincludes.1.docbook @@ -5,162 +5,73 @@ -BenBurton bab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +7. april, 2003 -fixincludes -1 +fixincludes +1 -fixincludes -Reducér antallet af #include i &kde;'s kildekodefiler +fixincludes +Reducér antallet af #include i &kde;'s kildekodefiler -fixincludes +fixincludes -Beskrivelse +Beskrivelse -fixincludes forsøger at reducere antallet af #include i C++ kildekodefiler. Det meste af dets behandling er specifik for &kde;-kildekode, og virker måske ikke så godt med kildekode for program udenfor &kde;. +fixincludes forsøger at reducere antallet af #include i C++ kildekodefiler. Det meste af dets behandling er specifik for &kde;-kildekode, og virker måske ikke så godt med kildekode for program udenfor &kde;. -Følgende problemer identificeres af fixincludes: +Følgende problemer identificeres af fixincludes: -Inkluderede deklarationsfiler som ikke længere understøttes men som er der for at virke sammen med ældre Qt- og KDE-versioner. +Inkluderede deklarationsfiler som ikke længere understøttes men som er der for at virke sammen med ældre Qt- og KDE-versioner. -Inkludering af samme fil flere gange. +Inkludering af samme fil flere gange. -Der er også en eksperimentel tilstand som forsøger at fjerne hver #include en af gangen (med nogle få undtagelser) for at se om kildekoden stadigvæk kan kompileres. Bemærk et denne eksperimentelle tilstand ændrer oprindelig kildekode. +Der er også en eksperimentel tilstand som forsøger at fjerne hver #include en af gangen (med nogle få undtagelser) for at se om kildekoden stadigvæk kan kompileres. Bemærk et denne eksperimentelle tilstand ændrer oprindelig kildekode. -Normalt ændres kildekoden ikke. De identificerede problemer skrives blot ud på standardudskriften. +Normalt ændres kildekoden ikke. De identificerede problemer skrives blot ud på standardudskriften. -Listen med C++ filer at undersøge skal angives på kommandolinjen. Hvis ingen filer angives, undersøgs al C++ kildekode i eller under nuværende katalog (med undtagelse af kataloger hvis Makefile.am indeholder eller ). +Listen med C++ filer at undersøge skal angives på kommandolinjen. Hvis ingen filer angives, undersøgs al C++ kildekode i eller under nuværende katalog (med undtagelse af kataloger hvis Makefile.am indeholder eller ). -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Tilvalg +Tilvalg - -Informativ tilstand. Yderligere fejlsøgningsudskrift skrives ud på standardudskriften. + +Informativ tilstand. Yderligere fejlsøgningsudskrift skrives ud på standardudskriften. - -Eksperimentel tilstand, som beskrevet ovenfor med flere detaljer. Bemærk at flaget også betyder . + +Eksperimentel tilstand, som beskrevet ovenfor med flere detaljer. Bemærk at flaget også betyder . - -Foruden at skrive meddelelser på standardudskriften, ændres virkelig den oprindelige kildekode for at rette eventuelle problemer som blev fundet. + +Foruden at skrive meddelelser på standardudskriften, ændres virkelig den oprindelige kildekode for at rette eventuelle problemer som blev fundet. -Forfattere -fixincludes er skrevet af Dirk Mueller mueller@kde.org. +Forfattere +fixincludes er skrevet af Dirk Mueller mueller@kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-po2xml.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-po2xml.1.docbook index 53804433b6f..b216aa0d702 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-po2xml.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-po2xml.1.docbook @@ -5,95 +5,44 @@ -BenBurton bab@debian.org -8. april, 2003 +BenBurton bab@debian.org +8. april, 2003 -po2xml -1 +po2xml +1 -po2xml -Oversætter en DocBook XML-fil ved brug af en PO-fil +po2xml +Oversætter en DocBook XML-fil ved brug af en PO-fil -po2xml +po2xml -Beskrivelse +Beskrivelse -po2xml er et kommandolinjeværktøj som oversætter DocBook XML-filen original-XML med gettext meddelelsesfilen oversat-PO. Den resulterende oversatte XML-fil sendes til standardudskriften. +po2xml er et kommandolinjeværktøj som oversætter DocBook XML-filen original-XML med gettext meddelelsesfilen oversat-PO. Den resulterende oversatte XML-fil sendes til standardudskriften. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -split2po(1), swappo(1), transxx(1), xml2pot(1) +split2po(1), swappo(1), transxx(1), xml2pot(1) -Forfattere -PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere +PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-pruneemptydirs.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-pruneemptydirs.1.docbook index 97f11833400..10cf1eb8a1d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-pruneemptydirs.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-pruneemptydirs.1.docbook @@ -5,106 +5,54 @@ -BenBurtonbab@debian.org -8. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +8. april, 2003 -pruneemptydirs -1 +pruneemptydirs +1 -pruneemptydirs -Finder forældede kildekodekataloger i et CVS-træ +pruneemptydirs +Finder forældede kildekodekataloger i et CVS-træ -pruneemptydirs +pruneemptydirs -Beskrivelse +Beskrivelse -pruneemptydirs bruges til at rydde op i et lokalt CVS-træ. Det detekterer kataloger som indeholder rester af gamle ting som er fjernet fra CVS. Sådanne gamle kataloger forstyrrer ofte kompilering. Nuværende katalog og alle underkataloger undersøges. +pruneemptydirs bruges til at rydde op i et lokalt CVS-træ. Det detekterer kataloger som indeholder rester af gamle ting som er fjernet fra CVS. Sådanne gamle kataloger forstyrrer ofte kompilering. Nuværende katalog og alle underkataloger undersøges. -Bemærk at værktøjet ikke fjerner noget. Det skriver blot ud hvad som skal gøres som en serie med fjernelseskommandoer. Du kan kopiere og indsætte kommandoerne, eller bruge dem med eval i et script. +Bemærk at værktøjet ikke fjerner noget. Det skriver blot ud hvad som skal gøres som en serie med fjernelseskommandoer. Du kan kopiere og indsætte kommandoerne, eller bruge dem med eval i et script. -Værktøjet virker bedre hvis kildekodekataloget ikke er det samme som byggekataloget, eftersom det ikke skriver kataloger ud som indeholder gamle kørbare filer. +Værktøjet virker bedre hvis kildekodekataloget ikke er det samme som byggekataloget, eftersom det ikke skriver kataloger ud som indeholder gamle kørbare filer. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Tilvalg +Tilvalg - -Udfører egentlig fjernelse i stedet for at kun skrive dem. Brug dette flag med forsigtighed. + +Udfører egentlig fjernelse i stedet for at kun skrive dem. Brug dette flag med forsigtighed. -Forfattere - -pruneemptydirs er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +pruneemptydirs er skrevet af &David.Faure; &David.Faure.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-qtdoc.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-qtdoc.1.docbook index b2781268593..8acc57cbebb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-qtdoc.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-qtdoc.1.docbook @@ -5,134 +5,64 @@ -BenBurtonbab@debian.org -8. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +8. april, 2003 -qtdoc -1 +qtdoc +1 -qtdoc -Åbn en &Qt;-hjælpeside i &konqueror; +qtdoc +Åbn en &Qt;-hjælpeside i &konqueror; -qtdoc +qtdoc -Beskrivelse +Beskrivelse -qtdoc åbner en &Qt;-hjælpeside i &konqueror;. Hvis klassenavn angives, åbnes hjælpsiden for klassen. Ellers åbnes &Qt;'s hovedhjælpeside. klassenavn er versalfølsomt. +qtdoc åbner en &Qt;-hjælpeside i &konqueror;. Hvis klassenavn angives, åbnes hjælpsiden for klassen. Ellers åbnes &Qt;'s hovedhjælpeside. klassenavn er versalfølsomt. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Miljø +Miljø -QTDIR -Kataloget hvor &Qt; er installeret. Hovedhjælpsiden for &Qt; forventes at findes i $QTDIR/doc/html/. +QTDIR +Kataloget hvor &Qt; er installeret. Hovedhjælpsiden for &Qt; forventes at findes i $QTDIR/doc/html/. -Eksempler - -For at vise hjælp for klassen QString: -qtdoc +Eksempler + +For at vise hjælp for klassen QString: +qtdoc -Se også +Se også -kdedoc(1), assistant(1) +kdedoc(1), assistant(1) -Forfattere - -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-reportview.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-reportview.1.docbook index 79847cab423..9cf1f86df90 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-reportview.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-reportview.1.docbook @@ -1,140 +1,59 @@ IanReinhartGeiser"> -geiseri@kde.org"> -kweather"> -NadeemHasan"> -nhasan@kde.org"> +IanReinhartGeiser"> +geiseri@kde.org"> +kweather"> +NadeemHasan"> +nhasan@kde.org"> ]> -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -reportview -1 +reportview +1 -reportview -Bed Kweatherservice om at vise en vejrrapport +reportview +Bed Kweatherservice om at vise en vejrrapport -reportview; +reportview; -Beskrivelse +Beskrivelse -reportview er ikke beregnet til at bruges direkte. +reportview er ikke beregnet til at bruges direkte. -reportview er et lille program som beder Kweatherservice om at vise en vejrrapport. Informationen som vises omfatter temperaturen, vindhastigheden og lufttrykket. +reportview er et lille program som beder Kweatherservice om at vise en vejrrapport. Informationen som vises omfatter temperaturen, vindhastigheden og lufttrykket. -Kweatherservice er en DCOP-tjeneste som både bruges af reportview og &kweather; panelprogrammet til at sørge for vejrdata. Der er ikke noget behov for at starte Kweatherservice separat, reportview starter selv tjenesten hvis det behøves. +Kweatherservice er en DCOP-tjeneste som både bruges af reportview og &kweather; panelprogrammet til at sørge for vejrdata. Der er ikke noget behov for at starte Kweatherservice separat, reportview starter selv tjenesten hvis det behøves. -Se også - -kweather(1) - -Mere detaljeret dokumentation er tilgængelig med help:/kweather (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kweather). +Se også + +kweather(1) + +Mere detaljeret dokumentation er tilgængelig med help:/kweather (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kweather). -Forfattere - -&kweather; er skrevet af &Ian.Reinhart.Geiser; &Ian.Reinhart.Geiser.mail; og &Nadeem.Hasan; &Nadeem.Hasan.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +&kweather; er skrevet af &Ian.Reinhart.Geiser; &Ian.Reinhart.Geiser.mail; og &Nadeem.Hasan; &Nadeem.Hasan.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-split2po.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-split2po.1.docbook index bbb62fc6587..a9e7828aead 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-split2po.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-split2po.1.docbook @@ -5,103 +5,47 @@ -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -split2po -1 +split2po +1 -split2po -Opretter en PO-fil udfra to DocBook XML-filer +split2po +Opretter en PO-fil udfra to DocBook XML-filer -split2po +split2po -Beskrivelse - -split2po er et kommandolinjeværktøj som tager to givne DocBook XML-filer og laver en gettext meddelelsesfil (PO-fil) som repræsenterer ændringerne mellem dem. Den resulterende PO-fil sendes til standardudskriften. - -oversat-XML skal være resultatet af at oversætte original-XML til et andet sprog. Det er denne oversættelse som den resulterende PO-fil repræsenterer. - -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Beskrivelse + +split2po er et kommandolinjeværktøj som tager to givne DocBook XML-filer og laver en gettext meddelelsesfil (PO-fil) som repræsenterer ændringerne mellem dem. Den resulterende PO-fil sendes til standardudskriften. + +oversat-XML skal være resultatet af at oversætte original-XML til et andet sprog. Det er denne oversættelse som den resulterende PO-fil repræsenterer. + +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -po2xml(1), swappo(1), transxx(1), xml2pot(1) +po2xml(1), swappo(1), transxx(1), xml2pot(1) -Forfattere - -PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-swappo.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-swappo.1.docbook index 87e167e6fef..15a3727c699 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-swappo.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-swappo.1.docbook @@ -5,93 +5,46 @@ -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -swappo -1 +swappo +1 -swappo -ombyt felterne med originaltekst og oversat tekst i en PO-fil +swappo +ombyt felterne med originaltekst og oversat tekst i en PO-fil -swappo +swappo -Beskrivelse +Beskrivelse -swappo læser den givne PO-filen og ombytter felterne med originaltekst og oversat tekst for alle meddelelser. Resultatet er en ny PO-fil som oversætter i modsat retning. Hvis PO-filen for eksempel oversætter fra engelsk til fransk, kommer den nye PO-fil til at oversætte fra fransk til engelsk. +swappo læser den givne PO-filen og ombytter felterne med originaltekst og oversat tekst for alle meddelelser. Resultatet er en ny PO-fil som oversætter i modsat retning. Hvis PO-filen for eksempel oversætter fra engelsk til fransk, kommer den nye PO-fil til at oversætte fra fransk til engelsk. -Den nye PO-filen skrives til standardudskriften. Den gamle PO-filen forbliver uberørt. +Den nye PO-filen skrives til standardudskriften. Den gamle PO-filen forbliver uberørt. -Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af &kde;'s programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -po2xml(1), split2po(1), transxx(1), xml2pot(1) +po2xml(1), split2po(1), transxx(1), xml2pot(1) -Forfattere -PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere +PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-transxx.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-transxx.1.docbook index 345b647b300..e8a8510a9fc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-transxx.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-transxx.1.docbook @@ -5,92 +5,42 @@ -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -transxx -1 +transxx +1 -transxx -Opret en pseudooversat PO-fil ud fra en PO-skabelonfil +transxx +Opret en pseudooversat PO-fil ud fra en PO-skabelonfil -transxx +transxx -Beskrivelse +Beskrivelse -transxx er et kommandolinjeværktøj som laver en grundlæggende udfyldt PO-fil udfra en PO-skabelonfil. En del af formateringen og strukturen i originaltekststrengene kopieres til strengene med oversat tekst, men ellers oversættes al tekst til xx. +transxx er et kommandolinjeværktøj som laver en grundlæggende udfyldt PO-fil udfra en PO-skabelonfil. En del af formateringen og strukturen i originaltekststrengene kopieres til strengene med oversat tekst, men ellers oversættes al tekst til xx. -Den udfyldte PO-fil sendes til standardudskriften. +Den udfyldte PO-fil sendes til standardudskriften. -At køre programmellet med sproget xx viser dig hurtigt eventuelle synlige strenge som ikke kan oversættes. +At køre programmellet med sproget xx viser dig hurtigt eventuelle synlige strenge som ikke kan oversættes. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Forfattere +Forfattere -PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-xml2pot.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-xml2pot.1.docbook index c45e0e6fc85..69906e319d0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-xml2pot.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-xml2pot.1.docbook @@ -5,99 +5,48 @@ -BenBurtonbab@debian.org -7. april, 2003 +BenBurtonbab@debian.org +7. april, 2003 -xml2pot -1 +xml2pot +1 -xml2pot -Opretter en PO-skabelon-fil ud fra en DocBook XML-fil. +xml2pot +Opretter en PO-skabelon-fil ud fra en DocBook XML-fil. -xml2pot +xml2pot -Beskrivelse +Beskrivelse -xml2pot er et kommandolinjeværktøj som laver en gettext meddelelses-skabelonfil ud fra DocBook XML-filen original-XML. Skabelonfilen sendes til standardudskriften. +xml2pot er et kommandolinjeværktøj som laver en gettext meddelelses-skabelonfil ud fra DocBook XML-filen original-XML. Skabelonfilen sendes til standardudskriften. -Den resulterende skabelonfile kan bruges til at lave gettext meddelelsefiler (PO-filer) for en mængde sprog. Disse kan derefter bruges sammen med po2xml(1) til at oversætte original-XML filen til disse andre sprog. +Den resulterende skabelonfile kan bruges til at lave gettext meddelelsefiler (PO-filer) for en mængde sprog. Disse kan derefter bruges sammen med po2xml(1) til at oversætte original-XML filen til disse andre sprog. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Se også +Se også -po2xml(1), split2po(1), swappo(1), transxx(1) +po2xml(1), split2po(1), swappo(1), transxx(1) -Forfattere - -PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +Forfattere + +PO-XML værktøjet er skrevet af &Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-zonetab2pot.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-zonetab2pot.1.docbook index 5c8bc178a73..fe424e7d6f5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-zonetab2pot.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/man-zonetab2pot.1.docbook @@ -5,98 +5,42 @@ -BenBurton -7. april, 2003 +BenBurton +7. april, 2003 -zonetab2pot.py -1 +zonetab2pot.py +1 -zonetab2pot.py -Konverterer en liste med tidszoner til en PO-fil-skabelon. +zonetab2pot.py +Konverterer en liste med tidszoner til en PO-fil-skabelon. -zonetab2pot.py +zonetab2pot.py -Beskrivelse +Beskrivelse -zonetab2pot.py læser tidszonelisten givet på kommandolinjen og konverterer den til en gettext meddelelsefilskabelon (PO-fil-skabelon) som indeholder navnene på de enkelte tidszoner. +zonetab2pot.py læser tidszonelisten givet på kommandolinjen og konverterer den til en gettext meddelelsefilskabelon (PO-fil-skabelon) som indeholder navnene på de enkelte tidszoner. -Den givne tidszoneliste skal have samme format som systemets zone.tab. Hvis ingen tidszoneliste angives på kommandolinjen, bruges /usr/share/zoneinfo/zone.tab. +Den givne tidszoneliste skal have samme format som systemets zone.tab. Hvis ingen tidszoneliste angives på kommandolinjen, bruges /usr/share/zoneinfo/zone.tab. -Den nye PO-fil-skabelon udskrives på standardudskriften. +Den nye PO-fil-skabelon udskrives på standardudskriften. -Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. +Værktøjet er en del af KDE's programmeludviklingsmiljø. -Forfattere +Forfattere -zonetab2pot.py er skrevet af LukasTinkllukas@kde.org -Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org +zonetab2pot.py er skrevet af LukasTinkllukas@kde.org +Denne manualside er skrevet af BenBurtonbab@debian.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/tdesvn-build/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/tdesvn-build/index.docbook index 8de5d998554..3730e5152a9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/tdesvn-build/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/scripts/tdesvn-build/index.docbook @@ -3,49 +3,21 @@ - - Subversion"> - tdesvn-build"> + + Subversion"> + tdesvn-build"> ]> -Håndbog for scriptet &tdesvn-build; +Håndbog for scriptet &tdesvn-build; -MichaelPyne
michael.pyne@kdemail.net
 - -CarlosWoelz
carloswoelz@imap-mail.com
 - +MichaelPyne
michael.pyne@kdemail.net
 + +CarlosWoelz
carloswoelz@imap-mail.com
 + &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -53,205 +25,108 @@ -2005 -Michael Pyne +2005 +Michael Pyne -2005 -Carlos Woelz +2005 +Carlos Woelz -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-06-18 -0.98 +2005-06-18 +0.98 -&tdesvn-build; er et Perl-script som bygger og installerer &kde;, direkte fra kildekoden som hentes fra &kde;'s &svn;-arkiv. +&tdesvn-build; er et Perl-script som bygger og installerer &kde;, direkte fra kildekoden som hentes fra &kde;'s &svn;-arkiv. -KDE -tdesdk -SVN -Subversion -KDE-udvikling +KDE +tdesdk +SVN +Subversion +KDE-udvikling -Indledning +Indledning -&tdesvn-build; er et Perl-script som hjælper brugere at installere &kde; fra &svn;. Du vil måske også overveje bruge scriptet kde-build, som er inkluderet i &kde;'s tdesdk-modul. +&tdesvn-build; er et Perl-script som hjælper brugere at installere &kde; fra &svn;. Du vil måske også overveje bruge scriptet kde-build, som er inkluderet i &kde;'s tdesdk-modul. -Her dokumenterer vi syntaksen for &tdesvn-build;'s indstillingsfiler, dets kommandolinjeflag, funktioner og en oversigt over alle nødvendige skridt som kræves for at bygge &kde; fra kildekode, inklusive de skridt du skal udføre ved brug af andre værktøjer, eller med andre ord, skridt som ikke automatisk udføres af scriptet &tdesvn-build;. +Her dokumenterer vi syntaksen for &tdesvn-build;'s indstillingsfiler, dets kommandolinjeflag, funktioner og en oversigt over alle nødvendige skridt som kræves for at bygge &kde; fra kildekode, inklusive de skridt du skal udføre ved brug af andre værktøjer, eller med andre ord, skridt som ikke automatisk udføres af scriptet &tdesvn-build;. -Sådan kommer vi i gang +Sådan kommer vi i gang -I dette kapitel viser vi hvordan &tdesvn-build; bruges til at tjekke moduler ud fra &kde;-arkivet og bygge dem. Vi sørger også efor n grundlæggende forklaring af &kde;'s &svn;-struktur og de skridt du skal udføre inden scriptet køres. +I dette kapitel viser vi hvordan &tdesvn-build; bruges til at tjekke moduler ud fra &kde;-arkivet og bygge dem. Vi sørger også efor n grundlæggende forklaring af &kde;'s &svn;-struktur og de skridt du skal udføre inden scriptet køres. -Alle emner som præsenteres i dette kapitel dækkes med endnu flere detaljer i guiden Building &kde; from Source Step by Step Guide på hjemmesiden for &kde;'s kvalitetsgruppe. Hvis du kompilerer KDE første gang, er det en god idé at læse den, eller rådspørge den som en referencekilde. Du finder detaljeret information om pakkeværktøj og krav, almindelige faldgreb ved kompilering og strategier og information om at køre den nye &kde;-installation. +Alle emner som præsenteres i dette kapitel dækkes med endnu flere detaljer i guiden Building &kde; from Source Step by Step Guide på hjemmesiden for &kde;'s kvalitetsgruppe. Hvis du kompilerer KDE første gang, er det en god idé at læse den, eller rådspørge den som en referencekilde. Du finder detaljeret information om pakkeværktøj og krav, almindelige faldgreb ved kompilering og strategier og information om at køre den nye &kde;-installation. -Forbered systemet til at bygge &kde; - -Du anbefales at hente og bygge &kde; med en brugerkonto. Hvis du allerede har &kde;-pakker installerede, er det bedste valg at oprette en anden (særlig) brugere til at bygge og køre den nye &kde;. Fordelen ved at bygge &kde; for en særlig bruger er at du ikke kan forstyrre basissystemet, og du har altid en måde at arbejde bekvemt når ting går galt. - -Senere kan du installere som systemadministrator hvis du vil. Dette dokument dækker ikke en installation som systemadministrator. Hvis du udfører en systeminstallation, véd du formodentlig alligevel hvad du fortager dig. - -Inden du bruger scriptet &tdesvn-build; (eller en anden byggestrategi) skal du installere udviklingsværktøjer og biblioteker som behøves for &kde;. Du behøver Qt-biblioteket, version 3.3.0 eller senere, Automake 1.8, Autoconf 2.5X (bedre med ->= 2.57 eftersom en fejl rapporteredes med tidligere versioner), subversion-klienten (svn), gcc-oversætteren med understøttelse for C++, libxml2, openssl, libbz2 og mange flere (for en fuldstændig liste, besøg KDE kompileringskrav). Du kan oftest få værktøjerne pakkede for dit system fra din distribution eller leverandør. - -Visse af pakkerne er opdelte i biblioteker, programmer eller værktøjer og udviklingspakker. Du behøver i det mindste programmet eller biblioteket og dets udviklingspakke. Hvis du er i tvivl installér alle. Bibliotekerne du behøver ændres afhængig af modulerne du har til hensigt at bygge, eftersom hvert modul har sine egne krav. Guiden Building &kde; from Source Step by Step har flere detaljer om specifikke værktøjer og tekniker som bruges til at installere og finde programmellet som kræves. - -Du har formodentlig allerede en version af scriptet &tdesvn-build; installeret på dit system. &tdesvn-build; kræver at du laver en indstillingsfil, som hedder .tdesvn-buildrc. Filen skal installeres i hjemmemappen (~/), og indeholde alle indstillingsdata som kræves for at scriptet skal kunne køres, såsom indstillingstilvalg, kompileringsflag, plads for kildekoden, målet for installationen (præfix), modulerne som skal bygges, osv. Der sørges for standardindstillingsdata i filen tdesvn-buildrc-sample. Du finder mere information om indstillingsfilens syntaks i og i . - -En god måde at hente seneste version er at gå til siden tdesdk/scripts på websvn.kde.org. Du ser en liste med filer tilgængelige i mappen tdesdk/scripts i &kde;:s &svn;-arkiv. Klik på linket &tdesvn-build; og hent seneste version af scriptet. Gør det samme med filen tdesvn-buildrc-sample. Gør scriptet kørbart, og sørg for at der er i din søgesti. +Forbered systemet til at bygge &kde; + +Du anbefales at hente og bygge &kde; med en brugerkonto. Hvis du allerede har &kde;-pakker installerede, er det bedste valg at oprette en anden (særlig) brugere til at bygge og køre den nye &kde;. Fordelen ved at bygge &kde; for en særlig bruger er at du ikke kan forstyrre basissystemet, og du har altid en måde at arbejde bekvemt når ting går galt. + +Senere kan du installere som systemadministrator hvis du vil. Dette dokument dækker ikke en installation som systemadministrator. Hvis du udfører en systeminstallation, véd du formodentlig alligevel hvad du fortager dig. + +Inden du bruger scriptet &tdesvn-build; (eller en anden byggestrategi) skal du installere udviklingsværktøjer og biblioteker som behøves for &kde;. Du behøver Qt-biblioteket, version 3.3.0 eller senere, Automake 1.8, Autoconf 2.5X (bedre med >= 2.57 eftersom en fejl rapporteredes med tidligere versioner), subversion-klienten (svn), gcc-oversætteren med understøttelse for C++, libxml2, openssl, libbz2 og mange flere (for en fuldstændig liste, besøg KDE kompileringskrav). Du kan oftest få værktøjerne pakkede for dit system fra din distribution eller leverandør. + +Visse af pakkerne er opdelte i biblioteker, programmer eller værktøjer og udviklingspakker. Du behøver i det mindste programmet eller biblioteket og dets udviklingspakke. Hvis du er i tvivl installér alle. Bibliotekerne du behøver ændres afhængig af modulerne du har til hensigt at bygge, eftersom hvert modul har sine egne krav. Guiden Building &kde; from Source Step by Step har flere detaljer om specifikke værktøjer og tekniker som bruges til at installere og finde programmellet som kræves. + +Du har formodentlig allerede en version af scriptet &tdesvn-build; installeret på dit system. &tdesvn-build; kræver at du laver en indstillingsfil, som hedder .tdesvn-buildrc. Filen skal installeres i hjemmemappen (~/), og indeholde alle indstillingsdata som kræves for at scriptet skal kunne køres, såsom indstillingstilvalg, kompileringsflag, plads for kildekoden, målet for installationen (præfix), modulerne som skal bygges, osv. Der sørges for standardindstillingsdata i filen tdesvn-buildrc-sample. Du finder mere information om indstillingsfilens syntaks i og i . + +En god måde at hente seneste version er at gå til siden tdesdk/scripts på websvn.kde.org. Du ser en liste med filer tilgængelige i mappen tdesdk/scripts i &kde;:s &svn;-arkiv. Klik på linket &tdesvn-build; og hent seneste version af scriptet. Gør det samme med filen tdesvn-buildrc-sample. Gør scriptet kørbart, og sørg for at der er i din søgesti. -Angiv indstillingsinformation - -For at bruge scriptet skal du have en fil i din hjemmemappe som hedder .tdesvn-buildrc, som indstiller generelle tilvalg og angiver modulerne som du vil hente og bygge. - -Brug filen tdesvn-buildrc-sample som en skabelon, for at indstille globale tilvalg og modulerne du vil bygge. - -Vælg serveren som skal bruges til at tjekke ud fra &svn; ved at indstille det globale tilvalg for svn-server. Det anonyme &svn;-arkiv svn://anonsvn.kde.org/ er standard, men lav det om du har en &kde; &svn;-konto, eller hvis der er et spejl tæt ved dig. - -Vær særlig opmærksom på de globale variabler tdedir og qtdir, eftersom den første angiver hvor det byggede &kde; skal installeres (normalt i ~/kde), og den anden hvor (og om) Qt-biblioteket skal bygges og installeres (normalt ~/tdesvn/build/qt-copy). Du skal kende stederne for tdedir og qtdir senere, for at indstille miljøvariablerne som er nødvendige for at køre den nye installationen. Kontrollér om de listede moduler virkeligheden er modulerne som du vil bygge. Standardvalgmulighederne i filen tdesvn-buildrc-sample bør være tilstrækkelige for at få en nogenlunde komplet installation af &kde;. Gem resultatet som .tdesvn-buildrc i din hjemmemappe. - -Hvis du vil finjustere .tdesvn-buildrc, kig så på for detaljeret information om alle indstillingstilvalg. +Angiv indstillingsinformation + +For at bruge scriptet skal du have en fil i din hjemmemappe som hedder .tdesvn-buildrc, som indstiller generelle tilvalg og angiver modulerne som du vil hente og bygge. + +Brug filen tdesvn-buildrc-sample som en skabelon, for at indstille globale tilvalg og modulerne du vil bygge. + +Vælg serveren som skal bruges til at tjekke ud fra &svn; ved at indstille det globale tilvalg for svn-server. Det anonyme &svn;-arkiv svn://anonsvn.kde.org/ er standard, men lav det om du har en &kde; &svn;-konto, eller hvis der er et spejl tæt ved dig. + +Vær særlig opmærksom på de globale variabler tdedir og qtdir, eftersom den første angiver hvor det byggede &kde; skal installeres (normalt i ~/kde), og den anden hvor (og om) Qt-biblioteket skal bygges og installeres (normalt ~/tdesvn/build/qt-copy). Du skal kende stederne for tdedir og qtdir senere, for at indstille miljøvariablerne som er nødvendige for at køre den nye installationen. Kontrollér om de listede moduler virkeligheden er modulerne som du vil bygge. Standardvalgmulighederne i filen tdesvn-buildrc-sample bør være tilstrækkelige for at få en nogenlunde komplet installation af &kde;. Gem resultatet som .tdesvn-buildrc i din hjemmemappe. + +Hvis du vil finjustere .tdesvn-buildrc, kig så på for detaljeret information om alle indstillingstilvalg. -At bruge scriptet &tdesvn-build; - -Nu er du parat til at køre scriptet. Log ind til brugeren som du bruger for at kompilere &kde; i et terminalvindue, og kør scriptet: %su udviklings-brugernavn -%tdesvn-build +At bruge scriptet &tdesvn-build; + +Nu er du parat til at køre scriptet. Log ind til brugeren som du bruger for at kompilere &kde; i et terminalvindue, og kør scriptet: %su udviklings-brugernavn +%tdesvn-build -Nu skulle scriptet begynde at hente kildekoden og kompilere den. Det er ikke sandsynligt at det lykkes første gang du kompilerer &kde;. Fortvivl ikke! Kontrollér logfilerne for at se om du mangler nogle værktøjer eller udviklingspakker (stedet for logfilerne angives af variablen log-dir i indstillingsfilen). Sommetider bliver hovedudviklingsgrenen meget ustabil og svær at bygge, især når en frysning af udviklingen er nær. Vær tålmodig. Du kan finde flere almindelige eksempler på ting som kan gå galt og deres løsning, samt generelle vink og strategier for at bygge &kde; i guiden Building &kde; from Source Step by Step. +Nu skulle scriptet begynde at hente kildekoden og kompilere den. Det er ikke sandsynligt at det lykkes første gang du kompilerer &kde;. Fortvivl ikke! Kontrollér logfilerne for at se om du mangler nogle værktøjer eller udviklingspakker (stedet for logfilerne angives af variablen log-dir i indstillingsfilen). Sommetider bliver hovedudviklingsgrenen meget ustabil og svær at bygge, især når en frysning af udviklingen er nær. Vær tålmodig. Du kan finde flere almindelige eksempler på ting som kan gå galt og deres løsning, samt generelle vink og strategier for at bygge &kde; i guiden Building &kde; from Source Step by Step. -Opsætning af miljøet for at køre den friske &kde; +Opsætning af miljøet for at køre den friske &kde; -Under antagelse af at du bruger en særlig bruger til at bygge &kde; og allerede har en installeret version af &kde;, kan det være noget tricket at køre det nye &kde;, eftersom den nye &kde; skal foretrækkes frem for den gamle. Ændr miljøvariabler for at sikre dig at dette sker. +Under antagelse af at du bruger en særlig bruger til at bygge &kde; og allerede har en installeret version af &kde;, kan det være noget tricket at køre det nye &kde;, eftersom den nye &kde; skal foretrækkes frem for den gamle. Ændr miljøvariabler for at sikre dig at dette sker. -Åbn eller oprette filen .bash_profile i hjemmemappen med din favoriteditor, og tilføj følgende i slutningen af filen: +Åbn eller oprette filen .bash_profile i hjemmemappen med din favoriteditor, og tilføj følgende i slutningen af filen: TDEDIR=(søgesti til tdedir) TDEDIRS=$TDEDIR PATH=$TDEDIR/bin:$QTDIR/bin:$PATH LD_LIBRARY_PATH=$TDEDIR/lib:$LD_LIBRARY_PATH export TDEDIRS PATH LD_LIBRARY_PATH - hvis du bygger modulet qt-copy, tilføj i stedet: QTDIR=(søgesti til qtdir) + hvis du bygger modulet qt-copy, tilføj i stedet: QTDIR=(søgesti til qtdir) TDEDIR=(søgesti til tdedir) TDEDIRS=$TDEDIR PATH=$TDEDIR/bin:$QTDIR/bin:$PATH @@ -261,13 +136,7 @@ export QTDIR TDEDIRS PATH MANPATH LD_LIBRARY_PATH -Hvis du ikke bruger en særlig bruger, idstillesn en anderledes $TDEHOME for det nye miljø i din .bash_profile: export TDEHOME="${HOME}/.tde-svn" +Hvis du ikke bruger en særlig bruger, idstillesn en anderledes $TDEHOME for det nye miljø i din .bash_profile: export TDEHOME="${HOME}/.tde-svn" # Opret hvis det behøves [ ! -e ~/.trinity-svn ] && mkdir ~/.trinity-svn @@ -275,11 +144,7 @@ export QTDIR TDEDIRS PATH MANPATH LD_LIBRARY_PATH -Hvis menuen senere er tom eller for fyldt med programmer fra din distribution, skal du måske indstille miljøvariablen xdg i .bash_profile: XDG_CONFIG_DIRS="/etc/xdg" +Hvis menuen senere er tom eller for fyldt med programmer fra din distribution, skal du måske indstille miljøvariablen xdg i .bash_profile: XDG_CONFIG_DIRS="/etc/xdg" XDG_DATA_DIRS="${TDEDIR}/share:/usr/share" export XDG_CONFIG_DIRS XDG_DATA_DIRS @@ -287,34 +152,21 @@ export XDG_CONFIG_DIRS XDG_DATA_DIRS -Nu når vi er færdige med dette skal du sørge for at det rette starttde script bliver brugt: - -Åbn tekstfilen .xinitrc (eller .xsession, afhængig af distribution) i hjemmemappen, eller opret det hvis det behøves. Tilføj linjen: exec ${TDEDIR}/bin/starttde +Nu når vi er færdige med dette skal du sørge for at det rette starttde script bliver brugt: + +Åbn tekstfilen .xinitrc (eller .xsession, afhængig af distribution) i hjemmemappen, eller opret det hvis det behøves. Tilføj linjen: exec ${TDEDIR}/bin/starttde -Start nu den friske &kde;: i BSD- og Linux-systemer med understøttelse for virtuelle terminaler, bruges tastekombinationerne Ctrl+Alt+F1..F12 til at skifte mellem virtuelle konsoller 1 til og med 12. Det lader dig køre mere end et desktopmiljø samtidigt. De første seks er tekstterminaler, og de følgende seks er grafiske skærme. +Start nu den friske &kde;: i BSD- og Linux-systemer med understøttelse for virtuelle terminaler, bruges tastekombinationerne Ctrl+Alt+F1..F12 til at skifte mellem virtuelle konsoller 1 til og med 12. Det lader dig køre mere end et desktopmiljø samtidigt. De første seks er tekstterminaler, og de følgende seks er grafiske skærme. -Hvis den grafiske skærmhåndtering i stedet vises når du starter, kan du bruge det nye KDE-miljø også selvom det ikke listes som en mulighed. Tryk på Ctrl+Alt+F2, så vises en tekstterminal. Log ind som den særlige bruger og skriv: +Hvis den grafiske skærmhåndtering i stedet vises når du starter, kan du bruge det nye KDE-miljø også selvom det ikke listes som en mulighed. Tryk på Ctrl+Alt+F2, så vises en tekstterminal. Log ind som den særlige bruger og skriv: -startx -- :1 +startx -- :1 -Du kan køre KDE fra kildekode og det gamle KDE samtidigt. Log ind som din almindelige bruger, og starte den stabile KDE-desktop. Tryk på Ctrl+Alt+F2 (eller F1, F3, etc.), så vises en tekstterminal. Log ind som den særlige bruger og skriv "startx -- :1". Du kan gå tilbage til den almindelige bruger ved at trykke på Ctrl+Alt+F6 (eller F7, F8 osv. Prøv dem. En af dem er den rigtige.). For at gå tilbage til KDE fra kildekode, tryk på Ctrl+Alt+F7 (eller F6, F8, etc.). Nu kan du skifte mellem dine KDE-versioner, og teste den nye mens du véd at du hurtigt kan gå tilbage til sikkerheden hos den stabile KDE-desktop. +Du kan køre KDE fra kildekode og det gamle KDE samtidigt. Log ind som din almindelige bruger, og starte den stabile KDE-desktop. Tryk på Ctrl+Alt+F2 (eller F1, F3, etc.), så vises en tekstterminal. Log ind som den særlige bruger og skriv "startx -- :1". Du kan gå tilbage til den almindelige bruger ved at trykke på Ctrl+Alt+F6 (eller F7, F8 osv. Prøv dem. En af dem er den rigtige.). For at gå tilbage til KDE fra kildekode, tryk på Ctrl+Alt+F7 (eller F6, F8, etc.). Nu kan du skifte mellem dine KDE-versioner, og teste den nye mens du véd at du hurtigt kan gå tilbage til sikkerheden hos den stabile KDE-desktop. @@ -323,1001 +175,399 @@ export XDG_CONFIG_DIRS XDG_DATA_DIRS -Scriptets funktioner +Scriptets funktioner -Funktionerne i &tdesvn-build; omfatter: +Funktionerne i &tdesvn-build; omfatter: -Tjekker automatisk ud eller opdaterer moduler fra &svn;, ifølge hvad som er passende. - -Beregner tiden for at bygge moduler. - -Forsøger automatisk at genbygge moduler som bruger en inkrementel byggeproces, hvilket tenderer at mislykkes efter visse typer af indtjekninger. - -Kan genoptage et tidligere script, eller starte byggeprocessen fra en bestemt modul. - -Levereres med et indbygget rimeligt sæt standardtilvalg passende til at bygge en grundlæggende enbrugerinstallation af &kde; fra det anonyme &svn;-arkivet. - -Levereres med understøttelse for Unsermake. - -Ekspanderer dine indstillingstilvalg med tilde. Du kan for eksempel angive: qtdir ~/tdesvn/build/qt-copy - - -Indstillelige bygge-, kildekode-, og logningsmapper - -Sætter automatisk et byggesystem op, med kildekodemappen adskilt fra byggemappen for at holde kildekodemappen uberørt. Undtagelsen er qt-copy, som ikke er konstrueret til at bygges sådan (hvis du ikke vil prøve QT med separat byggemappe). - -Du kan angive globale tilvalg at bruge for alle moduler som tjekkes ud, og du kan desuden angive tilvalg som skal bruges for enkelte moduler. - -Eftersom autoværktøjerne sommetider bliver usynkroniserede med ændringer i kildekodetræet, kan du tvinge til at et modul bygges om ved at oprette en fil som hedder refresh-me i byggemappen for modulet det drejer sig om, eller ved at køre &tdesvn-build; med flaget . - -Du kan angive diverse miljøvariabler som skal bruges under byggeprocessen, inklusive TDEDIR, QTDIR, DO_NOT_COMPILE og CXXFLAGS. - -Kommandologning. Logger dateres og nummereres så du altid har en log af en kørsel af scriptet. Desuden skabes et symbolsk link som hedder latest, som altid peger på den seneste log i logmappen. - -Hvis du bruger en brugerbygget &kde; i stedet for en systembygget (som du skal være systemadministrator for at installere), kan du lada scriptet installere for dig. Jeg har ikke gransket koden, og den bruger kaldet system() flitigt, så jeg anbefaler for øjeblikket ikke at køre den som systemadministrator. - -Du kan bruge make-install-prefix til at indlede byggekommandolinjen med en separat kommando, hvilket er nyttigt for sudo. - -Du kan bruge tilvalget apidox for automatisk at bygge og installere dokumentation om programmeringsgrænsefladen for visse moduler. - -Du kan nøjes med at tjekke en delmængde af en &kde; &svn;-modul ud. Du vil for eksempel kunne kunne nøjes med at tjekke taglib ud fra tdesupport, eller kun K3B fra extragear/multimedia. Scriptet henter automatisk kde-common hvis det behøves for at få byggeprocessen til at fungere. - -Du kan lade som om du udfører handlingen. Hvis du sender med eller på kommandolinjen, giver scriptet en meget udførlig beskrivelse af de kommandoer som skal gøres, uden i virkeligheden at udføre dem. - -Støtte for at tjekke specifikke grene af &svn;-moduler ud. Arbejdet behøver stadigvæk at gøres færdigt, men du kan allerede vælge grenen du vil bygge med indstillingstilvalget module-base-path. +Tjekker automatisk ud eller opdaterer moduler fra &svn;, ifølge hvad som er passende. + +Beregner tiden for at bygge moduler. + +Forsøger automatisk at genbygge moduler som bruger en inkrementel byggeproces, hvilket tenderer at mislykkes efter visse typer af indtjekninger. + +Kan genoptage et tidligere script, eller starte byggeprocessen fra en bestemt modul. + +Levereres med et indbygget rimeligt sæt standardtilvalg passende til at bygge en grundlæggende enbrugerinstallation af &kde; fra det anonyme &svn;-arkivet. + +Levereres med understøttelse for Unsermake. + +Ekspanderer dine indstillingstilvalg med tilde. Du kan for eksempel angive: qtdir ~/tdesvn/build/qt-copy + + +Indstillelige bygge-, kildekode-, og logningsmapper + +Sætter automatisk et byggesystem op, med kildekodemappen adskilt fra byggemappen for at holde kildekodemappen uberørt. Undtagelsen er qt-copy, som ikke er konstrueret til at bygges sådan (hvis du ikke vil prøve QT med separat byggemappe). + +Du kan angive globale tilvalg at bruge for alle moduler som tjekkes ud, og du kan desuden angive tilvalg som skal bruges for enkelte moduler. + +Eftersom autoværktøjerne sommetider bliver usynkroniserede med ændringer i kildekodetræet, kan du tvinge til at et modul bygges om ved at oprette en fil som hedder refresh-me i byggemappen for modulet det drejer sig om, eller ved at køre &tdesvn-build; med flaget . + +Du kan angive diverse miljøvariabler som skal bruges under byggeprocessen, inklusive TDEDIR, QTDIR, DO_NOT_COMPILE og CXXFLAGS. + +Kommandologning. Logger dateres og nummereres så du altid har en log af en kørsel af scriptet. Desuden skabes et symbolsk link som hedder latest, som altid peger på den seneste log i logmappen. + +Hvis du bruger en brugerbygget &kde; i stedet for en systembygget (som du skal være systemadministrator for at installere), kan du lada scriptet installere for dig. Jeg har ikke gransket koden, og den bruger kaldet system() flitigt, så jeg anbefaler for øjeblikket ikke at køre den som systemadministrator. + +Du kan bruge make-install-prefix til at indlede byggekommandolinjen med en separat kommando, hvilket er nyttigt for sudo. + +Du kan bruge tilvalget apidox for automatisk at bygge og installere dokumentation om programmeringsgrænsefladen for visse moduler. + +Du kan nøjes med at tjekke en delmængde af en &kde; &svn;-modul ud. Du vil for eksempel kunne kunne nøjes med at tjekke taglib ud fra tdesupport, eller kun K3B fra extragear/multimedia. Scriptet henter automatisk kde-common hvis det behøves for at få byggeprocessen til at fungere. + +Du kan lade som om du udfører handlingen. Hvis du sender med eller på kommandolinjen, giver scriptet en meget udførlig beskrivelse af de kommandoer som skal gøres, uden i virkeligheden at udføre dem. + +Støtte for at tjekke specifikke grene af &svn;-moduler ud. Arbejdet behøver stadigvæk at gøres færdigt, men du kan allerede vælge grenen du vil bygge med indstillingstilvalget module-base-path. -Ting som &tdesvn-build; IKKE gør: +Ting som &tdesvn-build; IKKE gør: -Finde det hurtigste spejl for &kde; &svn;. Der er ikke engang en liste medsendt med scriptet for øjeblikket, selvom standardserveren skulle virke godt. +Finde det hurtigste spejl for &kde; &svn;. Der er ikke engang en liste medsendt med scriptet for øjeblikket, selvom standardserveren skulle virke godt. -Børste dine tænder. Du skal huske at gøre det selv. +Børste dine tænder. Du skal huske at gøre det selv. -Desværre er scriptet formodentlig ikke fejlfrit. +Desværre er scriptet formodentlig ikke fejlfrit. -Formatet for .tdesvn-buildrc +Formatet for .tdesvn-buildrc -For at bruge scriptet skal du have en fil i din hjemmemappe som hedder .tdesvn-buildrc, som beskriver modulerne som du vil hente og bygge. +For at bruge scriptet skal du have en fil i din hjemmemappe som hedder .tdesvn-buildrc, som beskriver modulerne som du vil hente og bygge. -Det begynder med globale tilvalg, angivne som følger: +Det begynder med globale tilvalg, angivne som følger: -global -tilvalg-navn tilvalg-værdi -[...] +global +tilvalg-navn tilvalg-værdi +[...] end global -De følges derefter af en eller flere modulsektioner, angivne på følgende måde: +De følges derefter af en eller flere modulsektioner, angivne på følgende måde: -module modul-navn -tilvalg-navn tilvalg-værdi -[...] +module modul-navn +tilvalg-navn tilvalg-værdi +[...] end module -modul-navn skal være et modul i &kde;:s &svn;-arkiv (for eksempel tdelibs eller tdebase). Visse tilvælg sætter de globale valgmuligheder ud af kraft, visse tilføjes til de globale valgmuligheder og visse globale tilvalg kan simpelthen ikke sættes ud af kraft. +modul-navn skal være et modul i &kde;:s &svn;-arkiv (for eksempel tdelibs eller tdebase). Visse tilvælg sætter de globale valgmuligheder ud af kraft, visse tilføjes til de globale valgmuligheder og visse globale tilvalg kan simpelthen ikke sættes ud af kraft. -Følgende er en alfabetisk liste med tilvalg du kan bruge. Klik på tilvalget for at finde ud af mere om det. Hvis noget ikke er dokumenteret, så send gerne e-mail til forfatterne med adressen som du finder ovenfor. +Følgende er en alfabetisk liste med tilvalg du kan bruge. Klik på tilvalget for at finde ud af mere om det. Hvis noget ikke er dokumenteret, så send gerne e-mail til forfatterne med adressen som du finder ovenfor. -apidox, for at bygge dokumentation over programmeringsgrænsefladen -apply-qt-patches, for at forbedre qt-copy -binpath, for at indstille variablen PATH. -branch, for at tjekke ud fra en gren i stedet for /trunk. -build-dir, for at angive mappe at bygge i. -checkout-only, for kun at tjekke dele af et modul ud. -colorful-output for at tilføje farve til scriptets uddata. -configure-flags for at angive hvilke flag et modul skal indstilles med. -cxxflags for at definere variablen CXXFLAGS. -dest-dir for at ændre mappenavn for et modul. -disable-agent-check, for at forhindre at tdesvn-build kontrollerer SSH-agentens status. -do-not-compile, for at markere mapper så de springes over af byggeprocessen. -inst-apps, for at kun bygge og installere visse mapper. -install-after-build, for at undgå at installere efter byggeprocessen. -tdedir, for at angive mappe at installere KDE i. -libpath, for at sætte variablen LD_LIBRARY_PATH. -make-install-prefix, for at køre et hjælpeprogram (såsom sudo) under installationen. -make-options, for at sende flag til byggeprogrammet. -manual-build, for at undgå at modulet bygges automatisk. -manual-update, for at undgå at noget gøres automatisk med modulet. -module-base-path, for at ændre hvorfra modulet hentes. (nyttigt for grene og mærker). -niceness, for at ændre processorprioriteten. -no-rebuild-on-fail, for at undgå at køre byggeprocessen om igen hvis den mislykkes. -qtdir, for at angive søgesti til Qt. -set-env, for at sætte en miljøvariabel. -source-dir, for at ændre hvor kildekoden hentes. -stop-on-failure, for at få .tdesvn-build at stoppe så snart en alvorlig fejl findes. -svn-server, for at ændre serveren som kildekoden automatisk hentes fra. -use-qt-builddir-hack, for at give Qt en separat byggemappe fra kildekoden, såsom KDE. -use-unsermake, for at bruge det avancerede byggesystem unsermake. +apidox, for at bygge dokumentation over programmeringsgrænsefladen +apply-qt-patches, for at forbedre qt-copy +binpath, for at indstille variablen PATH. +branch, for at tjekke ud fra en gren i stedet for /trunk. +build-dir, for at angive mappe at bygge i. +checkout-only, for kun at tjekke dele af et modul ud. +colorful-output for at tilføje farve til scriptets uddata. +configure-flags for at angive hvilke flag et modul skal indstilles med. +cxxflags for at definere variablen CXXFLAGS. +dest-dir for at ændre mappenavn for et modul. +disable-agent-check, for at forhindre at tdesvn-build kontrollerer SSH-agentens status. +do-not-compile, for at markere mapper så de springes over af byggeprocessen. +inst-apps, for at kun bygge og installere visse mapper. +install-after-build, for at undgå at installere efter byggeprocessen. +tdedir, for at angive mappe at installere KDE i. +libpath, for at sætte variablen LD_LIBRARY_PATH. +make-install-prefix, for at køre et hjælpeprogram (såsom sudo) under installationen. +make-options, for at sende flag til byggeprogrammet. +manual-build, for at undgå at modulet bygges automatisk. +manual-update, for at undgå at noget gøres automatisk med modulet. +module-base-path, for at ændre hvorfra modulet hentes. (nyttigt for grene og mærker). +niceness, for at ændre processorprioriteten. +no-rebuild-on-fail, for at undgå at køre byggeprocessen om igen hvis den mislykkes. +qtdir, for at angive søgesti til Qt. +set-env, for at sætte en miljøvariabel. +source-dir, for at ændre hvor kildekoden hentes. +stop-on-failure, for at få .tdesvn-build at stoppe så snart en alvorlig fejl findes. +svn-server, for at ændre serveren som kildekoden automatisk hentes fra. +use-qt-builddir-hack, for at give Qt en separat byggemappe fra kildekoden, såsom KDE. +use-unsermake, for at bruge det avancerede byggesystem unsermake. -Her er en tabel over de forskellige valgmuligheder, og nogle kommentarer om dem. Alle tilvalg som sætter et globat tilvalg ud af kraft, gør det også for et kommandolinjeflag. +Her er en tabel over de forskellige valgmuligheder, og nogle kommentarer om dem. Alle tilvalg som sætter et globat tilvalg ud af kraft, gør det også for et kommandolinjeflag. -Tilvalgstabel +Tilvalgstabel -Tilvalgsnavn -Modul -> global opførsel -Noter +Tilvalgsnavn +Modul -> global opførsel +Noter -apidox -Sætter global ud af kraft -Sæt dette til true for at få &tdesvn-build; til automatisk at bygge og installere dokumentation om programmeringsgrænsefladen for modulet efter den normale byggeproces. Det virker kun for moduler hvor make apidox gør noget, inklusive , blandt andet tdelibs, tdebase og koffice. +apidox +Sætter global ud af kraft +Sæt dette til true for at få &tdesvn-build; til automatisk at bygge og installere dokumentation om programmeringsgrænsefladen for modulet efter den normale byggeproces. Det virker kun for moduler hvor make apidox gør noget, inklusive , blandt andet tdelibs, tdebase og koffice. -apply-qt-patches -Sætter global ud af kraft -Dette er kun nyttigtt for qt-copy. Hvis det er stillet til en værdi andet end nul, køres scriptet apply-patches i qt-copy inden byggeprocessen, for at udføre uofficielle programrettelser i qt-copy. Eftersom disse programrettelser normalt er grunden til at bruge qt-copy i stedet for en standardversion af Qt, skulle det ikke være skadligt at aktivere dette. Standardværdi er at aktivere programrettelserne. +apply-qt-patches +Sætter global ud af kraft +Dette er kun nyttigtt for qt-copy. Hvis det er stillet til en værdi andet end nul, køres scriptet apply-patches i qt-copy inden byggeprocessen, for at udføre uofficielle programrettelser i qt-copy. Eftersom disse programrettelser normalt er grunden til at bruge qt-copy i stedet for en standardversion af Qt, skulle det ikke være skadligt at aktivere dette. Standardværdi er at aktivere programrettelserne. -binpath -Kan ikke sættes udf af kraft -Sæt dette for at bruge miljøvariablen PATH under byggeprocessen. Du kan ikke dette ud af kraft i et modultilvalg. Standatdværdi er /bin:/usr/bin:/usr/local/bin:/usr/X11R6/bin. Miljøvariablen skal indeholde søgestier til udviklingsværktøjerne adskilte med kolon. Søgestierne $TDEDIR/bin og $QTDIR/bin tilføjes automatisk. Du kan bruge tilde (~) for eventuelle søgestier du tilføjer med dette tilvalg. +binpath +Kan ikke sættes udf af kraft +Sæt dette for at bruge miljøvariablen PATH under byggeprocessen. Du kan ikke dette ud af kraft i et modultilvalg. Standatdværdi er /bin:/usr/bin:/usr/local/bin:/usr/X11R6/bin. Miljøvariablen skal indeholde søgestier til udviklingsværktøjerne adskilte med kolon. Søgestierne $TDEDIR/bin og $QTDIR/bin tilføjes automatisk. Du kan bruge tilde (~) for eventuelle søgestier du tilføjer med dette tilvalg. -branch -Sætter global ud af kraft -Angiv dette for at tjekk ud fra en gren af KDE i stedet for standarden "trunk", hvor KDE-udvikling sker. For eksempel for at tjekke grenen KDE 3.4 ud, skal du angive tilvalget "3.4". -Bemærk at visse moduler bruger et anderledes grennavn. I særdeleshed følger det krævede modul arts ikke KDE's versionsnummer. Modulet arts som hørte sammen med KDE 3.4 var version 1.4. -Hvis det mislykkes for tdesvn-build at hente en gren med dette tilvalg, kan du behøve at angive URL'en for at hente fra manuelt med tilvalget override-url. +branch +Sætter global ud af kraft +Angiv dette for at tjekk ud fra en gren af KDE i stedet for standarden "trunk", hvor KDE-udvikling sker. For eksempel for at tjekke grenen KDE 3.4 ud, skal du angive tilvalget "3.4". +Bemærk at visse moduler bruger et anderledes grennavn. I særdeleshed følger det krævede modul arts ikke KDE's versionsnummer. Modulet arts som hørte sammen med KDE 3.4 var version 1.4. +Hvis det mislykkes for tdesvn-build at hente en gren med dette tilvalg, kan du behøve at angive URL'en for at hente fra manuelt med tilvalget override-url. -build-dir -Sætter global ud af kraft -Brug dette for at skifte mappen som indeholder kildekoden at bygge. Der er tre forskellige måder at bruge det: Relativt til &kde;:&svn;-kildekodemappe (se tilvalget source-dir). Det er standard, og måden som scriptet virkede frem til version 0.61. Denne tilstand vælges hvis du indskriver et mappenavn som ikke begynder med tilde (~) eller skråstreg (/).Standardværdi er buildAbsolut søgesti. Hvis du angiver en søgesti som begynder med /, bruges søgestien direkte. For eksempel /tmp/kde-obj-dir/Relativt til din hjemmemappe. Hvis du angiver en søgesti som begynder med ~, bruges søgestien relativt til din hjemmemappe, på tilsvarende måde som skallens ekspansion af tilde. Forl eksempel ville ~/builddir indstille byggemappen til /home/brugernavn/builddir Dette kan, måske noget uventet, ændres pr modul. +build-dir +Sætter global ud af kraft +Brug dette for at skifte mappen som indeholder kildekoden at bygge. Der er tre forskellige måder at bruge det: Relativt til &kde;:&svn;-kildekodemappe (se tilvalget source-dir). Det er standard, og måden som scriptet virkede frem til version 0.61. Denne tilstand vælges hvis du indskriver et mappenavn som ikke begynder med tilde (~) eller skråstreg (/).Standardværdi er buildAbsolut søgesti. Hvis du angiver en søgesti som begynder med /, bruges søgestien direkte. For eksempel /tmp/kde-obj-dir/Relativt til din hjemmemappe. Hvis du angiver en søgesti som begynder med ~, bruges søgestien relativt til din hjemmemappe, på tilsvarende måde som skallens ekspansion af tilde. Forl eksempel ville ~/builddir indstille byggemappen til /home/brugernavn/builddir Dette kan, måske noget uventet, ændres pr modul. -checkout-only -Sætter global ud af kraft -Sæt dette for kun at tjekke kildekode ud fra &svn; del for del. Værdien af tilvalget skal være en liste med mapper adskilte med mellemrum at tjekke ud. Hvis du ikke inkluderer mappen admin, inkluderes den automatisk (hvis det behøves). Når du tjekker ud del for del hentes mappen admin ind fra kde-common, hvilket er stedet den findes på &svn;-serveren. Selvom tilvalget sætter det globale tilvalg ud af kraft, skal være klar over at det at angive dette som et globalt tilvalg ikke giver mening. +checkout-only +Sætter global ud af kraft +Sæt dette for kun at tjekke kildekode ud fra &svn; del for del. Værdien af tilvalget skal være en liste med mapper adskilte med mellemrum at tjekke ud. Hvis du ikke inkluderer mappen admin, inkluderes den automatisk (hvis det behøves). Når du tjekker ud del for del hentes mappen admin ind fra kde-common, hvilket er stedet den findes på &svn;-serveren. Selvom tilvalget sætter det globale tilvalg ud af kraft, skal være klar over at det at angive dette som et globalt tilvalg ikke giver mening. -configure-flags -Tilføjer globale tilvalg (undtagen for qt-copy) -Brug dette tilvalg for at angive hvilke flag som skal sendes til ./configure når byggesystemet for modulet laves. Når det bruges som et globalt tilvalg, bruges det for alle moduler som scriptet bygger. qt-copy bruger et meget anderledes sæt indstillingstilvalg end resten af &kde;, så dette tilvalg sætter de globale indstillinger ud af kraft når det bruges for qt-copy. +configure-flags +Tilføjer globale tilvalg (undtagen for qt-copy) +Brug dette tilvalg for at angive hvilke flag som skal sendes til ./configure når byggesystemet for modulet laves. Når det bruges som et globalt tilvalg, bruges det for alle moduler som scriptet bygger. qt-copy bruger et meget anderledes sæt indstillingstilvalg end resten af &kde;, så dette tilvalg sætter de globale indstillinger ud af kraft når det bruges for qt-copy. -colorful-output -Kan ikke sættes udf af kraft -Sæt dette tilvalg til false for at deaktivere farvelagt uddata fra &tdesvn-build;. Dette tilvalg er normalt true. Bemærk at &tdesvn-build; ikke sender farvekoderne ud til noget andet end en terminal (såsom xterm, &konsole; eller den normale Linux-konsol). +colorful-output +Kan ikke sættes udf af kraft +Sæt dette tilvalg til false for at deaktivere farvelagt uddata fra &tdesvn-build;. Dette tilvalg er normalt true. Bemærk at &tdesvn-build; ikke sender farvekoderne ud til noget andet end en terminal (såsom xterm, &konsole; eller den normale Linux-konsol). -cxxflags -Tilføjer til globale tilvalg -Brug dette tilvalg for at angive hvilke flag som skal sendes til ./configure som CXXFLAGS når byggesystemet for modulet laves. Dette tilvalg angives her i stedet for med configure-flags eftersom tilvalget også sætter miljøvariablen CXXFLAGS under byggprocessen. +cxxflags +Tilføjer til globale tilvalg +Brug dette tilvalg for at angive hvilke flag som skal sendes til ./configure som CXXFLAGS når byggesystemet for modulet laves. Dette tilvalg angives her i stedet for med configure-flags eftersom tilvalget også sætter miljøvariablen CXXFLAGS under byggprocessen. -dest-dir -Sætter global ud af kraft -Brug dette tilvalg for at ændre navnet et modul gives på disken. Hvis modulet for eksempel var extragear/network, ville du kunne skifte navn på det til extragear-network med dette tilvalg. +dest-dir +Sætter global ud af kraft +Brug dette tilvalg for at ændre navnet et modul gives på disken. Hvis modulet for eksempel var extragear/network, ville du kunne skifte navn på det til extragear-network med dette tilvalg. -disable-agent-check -Kan ikke sættes udf af kraft -Normalt, hvis du bruger SSH for at hente Subversion-kildekoden (såsom hvis du bruger protokollen svn+ssh), forsøger tdesvn-build at sørge for at du bruger SSH-agenten, så håndterer den virkelig nogle SSH-identiteter. Dette er for at forsøge at forhindre at SSH spørger efter dit løsen for hvert modul. Du kan deaktivere kontrollen ved at sætte disable-agent-check til true. +disable-agent-check +Kan ikke sættes udf af kraft +Normalt, hvis du bruger SSH for at hente Subversion-kildekoden (såsom hvis du bruger protokollen svn+ssh), forsøger tdesvn-build at sørge for at du bruger SSH-agenten, så håndterer den virkelig nogle SSH-identiteter. Dette er for at forsøge at forhindre at SSH spørger efter dit løsen for hvert modul. Du kan deaktivere kontrollen ved at sætte disable-agent-check til true. -do-not-compile -Sætter global ud af kraft -Brug dette tilvalg for at sætte miljøvariablen DO_NOT_COMPILE inden scriptet configure køres. Ifølge &kde;'s ofte stillede spørgsmål for udviklere, skal det gøre at alle topniveaumapper du sender med ikke bygges. Katalogerne skal adskilles med mellemrum. - -Bemærk at kildekoden for programmerne stadigvæk hentes. Du kan bruge direktivet checkout-only for at vælge mapper som du vil tjekke ud. +do-not-compile +Sætter global ud af kraft +Brug dette tilvalg for at sætte miljøvariablen DO_NOT_COMPILE inden scriptet configure køres. Ifølge &kde;'s ofte stillede spørgsmål for udviklere, skal det gøre at alle topniveaumapper du sender med ikke bygges. Katalogerne skal adskilles med mellemrum. + +Bemærk at kildekoden for programmerne stadigvæk hentes. Du kan bruge direktivet checkout-only for at vælge mapper som du vil tjekke ud. -email-address -Kan ikke sættes udf af kraft +email-address +Kan ikke sættes udf af kraft -Indstil dette tilvalg til e-mail-adressen som tdesvn-build skal sende fra hvis det nogensinde behøver at sende e-mail. Du behøver ikke bekymre dig om det hvis du ikke bruger nogen funktion som sender e-mail (De er alle normalt deaktiverede). +Indstil dette tilvalg til e-mail-adressen som tdesvn-build skal sende fra hvis det nogensinde behøver at sende e-mail. Du behøver ikke bekymre dig om det hvis du ikke bruger nogen funktion som sender e-mail (De er alle normalt deaktiverede). -For øjeblikket behøver kun email-on-compile-error tilvalget. +For øjeblikket behøver kun email-on-compile-error tilvalget. -email-on-compile-error -Kan ikke sættes udf af kraft +email-on-compile-error +Kan ikke sættes udf af kraft -Du kan indstille dette tilvalg til e-mail-adressen hvorhen en rapport skal sendes når et modul mislykkes at bygge. tdesvn-build venter til alle moduler er færdige og samler alle resultater i rapporten. Rapporten sendes kun hvis det mislykkes at bygge et modul. +Du kan indstille dette tilvalg til e-mail-adressen hvorhen en rapport skal sendes når et modul mislykkes at bygge. tdesvn-build venter til alle moduler er færdige og samler alle resultater i rapporten. Rapporten sendes kun hvis det mislykkes at bygge et modul. -Se tilvalget email-address for at indstille adressen som tdesvn-build skal sende fra, eftersom standardværdien som oftest ikke er hvad du vil have. +Se tilvalget email-address for at indstille adressen som tdesvn-build skal sende fra, eftersom standardværdien som oftest ikke er hvad du vil have. -inst-apps -Sætter global ud af kraft -Dette er modsætningen til tilvalget do-not-compile. Dette tilvalg gør at kun angivne topniveaumapper bygges. Katalogerna skal adskilles med mellemrum. - -Eventuelle ændringer får ingen virkning førend næste gang make Makefile.cvs køres, enten automatisk af scriptet, eller manuelt med tilvalgene eller . - -Bemærk at kildekoden for programmerne stadigvæk hentes. Du kan bruge direktivet checkout-only for at vælge mapper som du vil tjekke ud. +inst-apps +Sætter global ud af kraft +Dette er modsætningen til tilvalget do-not-compile. Dette tilvalg gør at kun angivne topniveaumapper bygges. Katalogerna skal adskilles med mellemrum. + +Eventuelle ændringer får ingen virkning førend næste gang make Makefile.cvs køres, enten automatisk af scriptet, eller manuelt med tilvalgene eller . + +Bemærk at kildekoden for programmerne stadigvæk hentes. Du kan bruge direktivet checkout-only for at vælge mapper som du vil tjekke ud. -install-after-build -Sætter global ud af kraft -Dette tilvalg bruges til at installere pakken efter det er lykkedes at bygge den. Dette tilvalg er normalt aktiveret. Hvis du vil deaktivere det, skal du sætte tilvalget til 0 i indstillingsfilen. Du kan også bruge kommandolinjeflaget . +install-after-build +Sætter global ud af kraft +Dette tilvalg bruges til at installere pakken efter det er lykkedes at bygge den. Dette tilvalg er normalt aktiveret. Hvis du vil deaktivere det, skal du sætte tilvalget til 0 i indstillingsfilen. Du kan også bruge kommandolinjeflaget . -tdedir -Kan ikke sættes udf af kraft -Dette tilvalg angiver mappen som &kde; installeres i efter det er bygget. Standardværdien er ~/kde. Hvis du ændrer det til en mappe som kræver adgang som systemadministrator, bør du også læse om tilvalget make-install-prefix. +tdedir +Kan ikke sættes udf af kraft +Dette tilvalg angiver mappen som &kde; installeres i efter det er bygget. Standardværdien er ~/kde. Hvis du ændrer det til en mappe som kræver adgang som systemadministrator, bør du også læse om tilvalget make-install-prefix. -libpath -Kan ikke sættes udf af kraft -Angiv dette tilvalg for at sætte miljøvariablen LD_LIBRARY_PATH under byggeprocessen. Du kan ikke sætte denne indstilling ud af kraft med et modultilvalg. Standardværdi er tomt, men søgestierne $TDEDIR/lib og $QTDIR/lib tilføjes automatisk. Du kan bruge tilde (~) i alle søgestier du tilføjer med dette tilvalg. +libpath +Kan ikke sættes udf af kraft +Angiv dette tilvalg for at sætte miljøvariablen LD_LIBRARY_PATH under byggeprocessen. Du kan ikke sætte denne indstilling ud af kraft med et modultilvalg. Standardværdi er tomt, men søgestierne $TDEDIR/lib og $QTDIR/lib tilføjes automatisk. Du kan bruge tilde (~) i alle søgestier du tilføjer med dette tilvalg. -log-dir -Sætter global ud af kraft -Brug dette tilvalg for at ændre mappen som bruges til at opbevare logfiler som laves af scriptet. Indstillingen kan ændres pr modul fra og med version 0.64 eller senere. +log-dir +Sætter global ud af kraft +Brug dette tilvalg for at ændre mappen som bruges til at opbevare logfiler som laves af scriptet. Indstillingen kan ændres pr modul fra og med version 0.64 eller senere. -make-install-prefix -Sætter global ud af kraft -Sæt denne variabel til en liste adskilt med mellemrum, som tolkes som en kommando og dens flag til at gå forud for kommandoen make install som bruges til at installere moduler. Dette er nyttigt for eksempel til at installere pakker med sudo, men vær forsigtig når du håndterer systemadministratorens rettigheder. +make-install-prefix +Sætter global ud af kraft +Sæt denne variabel til en liste adskilt med mellemrum, som tolkes som en kommando og dens flag til at gå forud for kommandoen make install som bruges til at installere moduler. Dette er nyttigt for eksempel til at installere pakker med sudo, men vær forsigtig når du håndterer systemadministratorens rettigheder. -make-options -Sætter global ud af kraft -Angiv denne variabel for at sende kommandolinjeflag til kommandoen make. Dette er nyttigt for programmer såsom distcc. Programmet distcc lader dig opdele dit kompileringsarbejde på mere end en maskine. For at bruge det, skal du bruge flaget til make. Nu kan du det. Ifølge dokumentationen anbefales 2 * antal_processorer_i_netværket. Jeg har i alt en processor, så det ville være i mit tilfælde. +make-options +Sætter global ud af kraft +Angiv denne variabel for at sende kommandolinjeflag til kommandoen make. Dette er nyttigt for programmer såsom distcc. Programmet distcc lader dig opdele dit kompileringsarbejde på mere end en maskine. For at bruge det, skal du bruge flaget til make. Nu kan du det. Ifølge dokumentationen anbefales 2 * antal_processorer_i_netværket. Jeg har i alt en processor, så det ville være i mit tilfælde. -manual-build -Sætter global ud af kraft -Sæt tilvalgsværdien til true for at forhindre at byggeprocessen forsøger at bygge modulet. Den holdes stadigvæk opdateret ved opdatering fra &svn;. Dette tilvalg svarer nøjagtigt til kommandolinjeflaget . +manual-build +Sætter global ud af kraft +Sæt tilvalgsværdien til true for at forhindre at byggeprocessen forsøger at bygge modulet. Den holdes stadigvæk opdateret ved opdatering fra &svn;. Dette tilvalg svarer nøjagtigt til kommandolinjeflaget . -manual-update -Sætter global ud af kraft -Sæt tilvalgsværdien til true for at forhindre at byggeprocessen forsøger at opdatere (og følgelig, bygge eller installere) modulet. Hvis du angiver tilvalget for et modul, er det stort set det samme som at kommentere det bort. +manual-update +Sætter global ud af kraft +Sæt tilvalgsværdien til true for at forhindre at byggeprocessen forsøger at opdatere (og følgelig, bygge eller installere) modulet. Hvis du angiver tilvalget for et modul, er det stort set det samme som at kommentere det bort. -module-base-path -Sætter global ud af kraft -Sæt dette tilvalg for at sætte &tdesvn-build;s standardmappesti til modulet det drejer sig omd ud af kraft. Det kan for eksempel bruges til at hente specifikke grene eller mærkede versioner af biblioteker. &kde;'s kildekodevisning er uvurderlig som hjælp til at vælge rette søgesti. -Bemærk at &tdesvn-build; konstruerer den endelige søgesti efter følgende skabelon: $svn-server/home/kde/$module-base-path/$module-name. -Standardværdien er enten trunk eller trunk/KDE, afhængig af modulnavnet. +module-base-path +Sætter global ud af kraft +Sæt dette tilvalg for at sætte &tdesvn-build;s standardmappesti til modulet det drejer sig omd ud af kraft. Det kan for eksempel bruges til at hente specifikke grene eller mærkede versioner af biblioteker. &kde;'s kildekodevisning er uvurderlig som hjælp til at vælge rette søgesti. +Bemærk at &tdesvn-build; konstruerer den endelige søgesti efter følgende skabelon: $svn-server/home/kde/$module-base-path/$module-name. +Standardværdien er enten trunk eller trunk/KDE, afhængig af modulnavnet. -niceness -Kan ikke sættes udf af kraft -Sæt dette tilvalg til et tal mellem 20 og 0. Jo højere nummer, desto lavere prioritet sætter &tdesvn-build; for sig selv. Standardværdi er 10. +niceness +Kan ikke sættes udf af kraft +Sæt dette tilvalg til et tal mellem 20 og 0. Jo højere nummer, desto lavere prioritet sætter &tdesvn-build; for sig selv. Standardværdi er 10. -no-rebuild-on-fail -Sætter global ud af kraft -Indstil denne tilvalgsværdi til true for altid at forhindre at &tdesvn-build; forsøger at genbygge modulet hvis en inkrementel byggeproces skulle mislykkes. Normalt forsøger &tdesvn-build; at genbygge modulet fra begyndelsen for at modvirke virkningen at enkelt &svn;-opdatering forårsager problemer med byggesystemet. +no-rebuild-on-fail +Sætter global ud af kraft +Indstil denne tilvalgsværdi til true for altid at forhindre at &tdesvn-build; forsøger at genbygge modulet hvis en inkrementel byggeproces skulle mislykkes. Normalt forsøger &tdesvn-build; at genbygge modulet fra begyndelsen for at modvirke virkningen at enkelt &svn;-opdatering forårsager problemer med byggesystemet. -override-url -Sætter global ud af kraft -Hvis du angiver dette tilvalg, bruger tdesvn-build dets værdi som URL at sende til Subversion helt uforandret. Du bør generelt bruge dette hvis du vil hente en specifik udgave, men tdesvn-build kan ikke regne ud hvad du mener ved at bruge branch. +override-url +Sætter global ud af kraft +Hvis du angiver dette tilvalg, bruger tdesvn-build dets værdi som URL at sende til Subversion helt uforandret. Du bør generelt bruge dette hvis du vil hente en specifik udgave, men tdesvn-build kan ikke regne ud hvad du mener ved at bruge branch. -qtdir -Kan ikke sættes udf af kraft -Sæt dette tilvalg for at bruge miljøvariablen QTDIR under byggeprocessen. Du kan ikke sætte dette tilvalg ud af kraft i et modultilvalg. Standardværdi er $(source-dir)/build/qt-copy, som bruger modulet qt-copy som indgår i &kde;:s kildekodearkiv. Du kan bruge tilde (~) til at repræsentere din hjemmemappe. +qtdir +Kan ikke sættes udf af kraft +Sæt dette tilvalg for at bruge miljøvariablen QTDIR under byggeprocessen. Du kan ikke sætte dette tilvalg ud af kraft i et modultilvalg. Standardværdi er $(source-dir)/build/qt-copy, som bruger modulet qt-copy som indgår i &kde;:s kildekodearkiv. Du kan bruge tilde (~) til at repræsentere din hjemmemappe. -remove-after-install -Sætter global ud af kraft -Hvis du kun har lidt om harddiskplads kan du ville bruge dette tilvalg til at automatisk at fjerne byggemappen (eller både kildemappen og byggemappen for engangsinstallationer) efter det er lykkedes at installere modulet. -Mulige værdier for dette tilvalg er: -none - Slet ikke bort noget (dette er standardværdien). -builddir - Slet byggemappen men ikke kildekoden. -all - Slet både kildekoden og byggemappen. +remove-after-install +Sætter global ud af kraft +Hvis du kun har lidt om harddiskplads kan du ville bruge dette tilvalg til at automatisk at fjerne byggemappen (eller både kildemappen og byggemappen for engangsinstallationer) efter det er lykkedes at installere modulet. +Mulige værdier for dette tilvalg er: +none - Slet ikke bort noget (dette er standardværdien). +builddir - Slet byggemappen men ikke kildekoden. +all - Slet både kildekoden og byggemappen. -Bemærk at brug af dette tilvalg kan give en signifikant skadelig indvirkning både på din brug af båndbredde (hvis du bruger 'all') og tiden det tager at kompilere KDE, eftersom tdesvn-build ikke kan udføre inkrementel bygning. +Bemærk at brug af dette tilvalg kan give en signifikant skadelig indvirkning både på din brug af båndbredde (hvis du bruger 'all') og tiden det tager at kompilere KDE, eftersom tdesvn-build ikke kan udføre inkrementel bygning. -set-env -Sætter global ud af kraft -Dette tilvalg accepterer et sæt værdier adskilte af mellemrum, hvor den første værdi er miljøvariabel at sætte, og følgende værdier er hvad du vil sætte variabelen til. For eksempel for at sætte variablen ANDERS til AND, ville du skrive følgende kommando i det dertil passende afsnit: -set-env ANDERS AND -Dette tilvalg er specielt på den måde at det kan gentages uden at sætte tidligere indstillinger ud af kraft med set-env i samme afsnit af indstillingsfilen. På den måde du angive mere end en miljøvariabel pr modul (eller globalt). +set-env +Sætter global ud af kraft +Dette tilvalg accepterer et sæt værdier adskilte af mellemrum, hvor den første værdi er miljøvariabel at sætte, og følgende værdier er hvad du vil sætte variabelen til. For eksempel for at sætte variablen ANDERS til AND, ville du skrive følgende kommando i det dertil passende afsnit: +set-env ANDERS AND +Dette tilvalg er specielt på den måde at det kan gentages uden at sætte tidligere indstillinger ud af kraft med set-env i samme afsnit af indstillingsfilen. På den måde du angive mere end en miljøvariabel pr modul (eller globalt). -source-dir -Kan ikke sættes udf af kraft -Dette tilvalg bruges til at angive mappen på maskinen hvor &kde;'s &svn;-kildekode skal opbevares. Hvis du ikke angiver denne værdi, er standardværdien ~/tdesvn. Hvis du angiver denne værdi, brug en absolut søgesti. +source-dir +Kan ikke sættes udf af kraft +Dette tilvalg bruges til at angive mappen på maskinen hvor &kde;'s &svn;-kildekode skal opbevares. Hvis du ikke angiver denne værdi, er standardværdien ~/tdesvn. Hvis du angiver denne værdi, brug en absolut søgesti. -svn-server -Kan ikke sættes udf af kraft -Dette tilvalg bruges til at angive serveren som bruges ved udtjekning fra &svn;. Standard er det anonyme &svn;-arkiv, svn://anonsvn.kde.org/. +svn-server +Kan ikke sættes udf af kraft +Dette tilvalg bruges til at angive serveren som bruges ved udtjekning fra &svn;. Standard er det anonyme &svn;-arkiv, svn://anonsvn.kde.org/. -stop-on-failure -Sætter global ud af kraft -Sæt denne tilvalgsværdi til true for at gøre at scriptet holder op med at køre efter en fejl opstår i bygge- eller installationsprocessen. Dette tilvalg er normalt slået fra. +stop-on-failure +Sætter global ud af kraft +Sæt denne tilvalgsværdi til true for at gøre at scriptet holder op med at køre efter en fejl opstår i bygge- eller installationsprocessen. Dette tilvalg er normalt slået fra. -tag -Sætter global ud af kraft -Brug dette tilvalg for at hente en specifik udgave af et modul. -Bemærk: Der er høje odds for at du IKKE ØNSKER at bruge dette tilvalg. KDE-udgaver er tilgængelige på arkivform fra KDE's FTP-sted eller et af dets spejle. -Hvis du bruger tdesvn-build fordi du har svært ved at få fat på en KDE-udgave at bygge på din distribution, så overvej at bruge byggeværktøjet Konstruct i stedet for, som virker ud fra de udgivne tar-bolde. +tag +Sætter global ud af kraft +Brug dette tilvalg for at hente en specifik udgave af et modul. +Bemærk: Der er høje odds for at du IKKE ØNSKER at bruge dette tilvalg. KDE-udgaver er tilgængelige på arkivform fra KDE's FTP-sted eller et af dets spejle. +Hvis du bruger tdesvn-build fordi du har svært ved at få fat på en KDE-udgave at bygge på din distribution, så overvej at bruge byggeværktøjet Konstruct i stedet for, som virker ud fra de udgivne tar-bolde. -use-qt-builddir-hack -Sætter global ud af kraft -Selvom dette tilvalg sætter det globale tilvalg ud af kraft, giver det kun mening for qt-copy. Sæt dette tilvalg til true for at aktivere scriptets eksperimentelle tilstand med kildemappe adskilt fra byggemappe. Når det er aktiveret, kopierer &tdesvn-build; qt-copy's kildekodemodul til byggemappen, og udfører byggeprocessen derfra. Det betyder at miljøvariablen QTDIR i stedet skal være indstillet til $(qt-copy-build-dir)/qt-copy/lib. Du skal også ændre tilvalget qtdir på tilsvarende måde. At bygge inkrementelt skulle stadigvæk virke i denne tilstand, eftersom tidsstempler bevaras efter kopieringen. Hvis du bruger tilvalget apply-qt-patches, udføres programrettelserne i byggemappen, ikke i kildekodemappen. Tilvalgets standardværdi er true. +use-qt-builddir-hack +Sætter global ud af kraft +Selvom dette tilvalg sætter det globale tilvalg ud af kraft, giver det kun mening for qt-copy. Sæt dette tilvalg til true for at aktivere scriptets eksperimentelle tilstand med kildemappe adskilt fra byggemappe. Når det er aktiveret, kopierer &tdesvn-build; qt-copy's kildekodemodul til byggemappen, og udfører byggeprocessen derfra. Det betyder at miljøvariablen QTDIR i stedet skal være indstillet til $(qt-copy-build-dir)/qt-copy/lib. Du skal også ændre tilvalget qtdir på tilsvarende måde. At bygge inkrementelt skulle stadigvæk virke i denne tilstand, eftersom tidsstempler bevaras efter kopieringen. Hvis du bruger tilvalget apply-qt-patches, udføres programrettelserne i byggemappen, ikke i kildekodemappen. Tilvalgets standardværdi er true. -use-unsermake -Sætter global ud af kraft -Sæt dette tilvalg til true for at bruge det eksperimentelle program unsermake i stedet for automake når scriptet configure køres. Det kan forårsage væsentlig mindskning af byggetiden, især for distribuerede byggesystem. Tilvalgets standardværdi er true (for de fleste moduler). - -Normalt, hvis du bruger dette tilvalg kommer tdesvn-build automatisk til at holde unsermake opdateret. Det kan begynde at blive irriterende, især hvis du håndterer unsermake selv. Hvis dette er tilfældet, kan du sætte tilvalget til self, så bruger tdesvn-build stadigvæk unsermake, men gør ingenting særligt for at holde det opdateret. +use-unsermake +Sætter global ud af kraft +Sæt dette tilvalg til true for at bruge det eksperimentelle program unsermake i stedet for automake når scriptet configure køres. Det kan forårsage væsentlig mindskning af byggetiden, især for distribuerede byggesystem. Tilvalgets standardværdi er true (for de fleste moduler). + +Normalt, hvis du bruger dette tilvalg kommer tdesvn-build automatisk til at holde unsermake opdateret. Det kan begynde at blive irriterende, især hvis du håndterer unsermake selv. Hvis dette er tilfældet, kan du sætte tilvalget til self, så bruger tdesvn-build stadigvæk unsermake, men gør ingenting særligt for at holde det opdateret. @@ -1329,383 +579,161 @@ end module -Kommandolinjeflag og miljøvariabler +Kommandolinjeflag og miljøvariabler -Scriptet bruger ikke miljøvariabler. Hvis du behøver at sætte miljøvariabler for bygge- eller installationsprocessen, så se tilvalget set-env. +Scriptet bruger ikke miljøvariabler. Hvis du behøver at sætte miljøvariabler for bygge- eller installationsprocessen, så se tilvalget set-env. -Scriptet accepterer følgende kommandolinjeflag: +Scriptet accepterer følgende kommandolinjeflag: - -vis kun simpel hjælp om scriptet. + +vis kun simpel hjælp om scriptet. - -vis programmets version. + +vis programmets version. - -vis forfatterens kontaktinformation. + +vis forfatterens kontaktinformation. - -aktivér farvelagt uddata. + +aktivér farvelagt uddata. - -deaktivér farvelagt uddata. + +deaktivér farvelagt uddata. - (eller ) -udfører IKKE noget, men opfør sig som om du gjorde det. + (eller ) +udfører IKKE noget, men opfør sig som om du gjorde det. - (eller ) -Vær ikke så støjende med uddata. Med dette flag meddeles kun det vigtigste. + (eller ) +Vær ikke så støjende med uddata. Med dette flag meddeles kun det vigtigste. - -Kun advarsler og fejl. + +Kun advarsler og fejl. - -Beskriv i detalje hvad der sker, og hvad tdesvn-build gør. + +Beskriv i detalje hvad der sker, og hvad tdesvn-build gør. - -udfører kun opdatering af kildekoden. + +udfører kun opdatering af kildekoden. - -udfører kun byggeprocessen. + +udfører kun byggeprocessen. - -inkludér ikke moduler som sendes på resten af kommandolinjen under opdaterings- og byggeprocessen. + +inkludér ikke moduler som sendes på resten af kommandolinjen under opdaterings- og byggeprocessen. - -spring over at kontakte &svn;-serveren. + +spring over at kontakte &svn;-serveren. - -spring over byggeprocessen. + +spring over byggeprocessen. - -installér ikke automatisk pakker efter de er bygget. + +installér ikke automatisk pakker efter de er bygget. - -aktiverer fejlsøgningstilstand for scriptet. For øjeblikket betyder det at al uddata sendes til STDOUT foruden at logges i logmappen som sædvanligt. Desuden er mange funktioner meget udførligere om hvad de gør i fejlsøgningstilstand. + +aktiverer fejlsøgningstilstand for scriptet. For øjeblikket betyder det at al uddata sendes til STDOUT foruden at logges i logmappen som sædvanligt. Desuden er mange funktioner meget udførligere om hvad de gør i fejlsøgningstilstand. - -forsøg ikke at genbygge moduler som det er mislykket at bygge fra begyndelsen. &tdesvn-build; forsøger aldrig at gøre dette med et modul hvor et forsøg på at bygge fra begyndelsen allerede er gjort. + +forsøg ikke at genbygge moduler som det er mislykket at bygge fra begyndelsen. &tdesvn-build; forsøger aldrig at gøre dette med et modul hvor et forsøg på at bygge fra begyndelsen allerede er gjort. - -genopret om byggesystemet og byg fra grunden. + +genopret om byggesystemet og byg fra grunden. - -kør scriptet configure igen uden at rense byggemappen. + +kør scriptet configure igen uden at rense byggemappen. - -kør make Makefile.cvs igen for at oprette scriptet configure, og fortsæt med at bygge som sædvanligt. Dette tilvalg implicerer . + +kør make Makefile.cvs igen for at oprette scriptet configure, og fortsæt med at bygge som sædvanligt. Dette tilvalg implicerer . - -som forsøger at fortsætte med at bygge fra stedet hvor scriptet sluttede sidste gangen. Scriptet begynder at bygge modulet efter det seneste modul som kompileredes sidst da scriptet kørtes, havd enten det lykkedes eller ej. Dette tilvalg implicerer . Du bør ikke angive andre modulnavne på kommandolinjen. + +som forsøger at fortsætte med at bygge fra stedet hvor scriptet sluttede sidste gangen. Scriptet begynder at bygge modulet efter det seneste modul som kompileredes sidst da scriptet kørtes, havd enten det lykkedes eller ej. Dette tilvalg implicerer . Du bør ikke angive andre modulnavne på kommandolinjen. - -som er ligesom , bortset fra at du angiver modulet hvor byggeprocessen skal begynde som næste parameter på kommandolinjen. Alternativet implicerer . Du bør ikke angive andre modulnavne på kommandolinjen. + +som er ligesom , bortset fra at du angiver modulet hvor byggeprocessen skal begynde som næste parameter på kommandolinjen. Alternativet implicerer . Du bør ikke angive andre modulnavne på kommandolinjen. - -som tolker næste kommandolinjeflag som filen at læse indstillingstilvalg fra. Standardværdien for denne parameter er ~/.tdesvn-buildrc. + +som tolker næste kommandolinjeflag som filen at læse indstillingstilvalg fra. Standardværdien for denne parameter er ~/.tdesvn-buildrc. - -som lader dig ændre mappen som &kde; installeres i fra kommandolinjen. Dette tilvalg implicerer . + +som lader dig ændre mappen som &kde; installeres i fra kommandolinjen. Dette tilvalg implicerer . - -stop efter at have kørt make Makefile.cvs. Scriptet configure skal stadigvæk køres, hvilket &tdesvn-build; gør næste gang. Dette lader dig forberede alle configure-scripter på en gang så du kan kigge på ./configure for hvert modul, og redigere dine flag til configure i overensstemmelse med dette. + +stop efter at have kørt make Makefile.cvs. Scriptet configure skal stadigvæk køres, hvilket &tdesvn-build; gør næste gang. Dette lader dig forberede alle configure-scripter på en gang så du kan kigge på ./configure for hvert modul, og redigere dine flag til configure i overensstemmelse med dette. - -hvis dette er det eneste kommandolinjeflag, forsøger scriptet at installere alle moduler som det er lykkedes at bygge, bortset fra qt-copy som ikke behøver at installeres. Hvis kommandolinjeflag angives efter , antages de alle at være moduler at installere. + +hvis dette er det eneste kommandolinjeflag, forsøger scriptet at installere alle moduler som det er lykkedes at bygge, bortset fra qt-copy som ikke behøver at installeres. Hvis kommandolinjeflag angives efter , antages de alle at være moduler at installere. - -Du kan bruge dette tilvalg til at sætte et tilvalg i din indstillingsfil ud af kraft for hvert modul. For eksempel for at sætte tilvalget log-dir ud af kraft, skulle du angive . + +Du kan bruge dette tilvalg til at sætte et tilvalg i din indstillingsfil ud af kraft for hvert modul. For eksempel for at sætte tilvalget log-dir ud af kraft, skulle du angive . - -Du kan bruge dette flag til at sætte et tilvalg i indstillingsfilen for et vist modul ud af kraft. For eksempel for at sætte tilvalget use-unsermake ud af kraft for tdemultimedia, skal du angive . + +Du kan bruge dette flag til at sætte et tilvalg i indstillingsfilen for et vist modul ud af kraft. For eksempel for at sætte tilvalget use-unsermake ud af kraft for tdemultimedia, skal du angive . -Alle øvrige kommandolinjeflag antages at være moduler at opdatere og bygge. Bland helst ikke bygge og installere sammen. +Alle øvrige kommandolinjeflag antages at være moduler at opdatere og bygge. Bland helst ikke bygge og installere sammen. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens &underFDL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook index aa8318c7ffa..6fd1f149fdb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/tdecachegrind/index.docbook @@ -1,23 +1,11 @@ KCachegrind'> - Cachegrind"> - Calltree"> - Callgrind"> - Valgrind"> - OProfile"> + KCachegrind'> + Cachegrind"> + Calltree"> + Callgrind"> + Valgrind"> + OProfile"> @@ -29,20 +17,10 @@ -&tdecachegrind;-håndbogen +&tdecachegrind;-håndbogen -Josef Weidendorfer
Josef.Weidendorfer@gmx.de
+Josef Weidendorfer
Josef.Weidendorfer@gmx.de
 @@ -51,131 +29,84 @@ -2002-2004 -Josef Weidendorfer +2002-2004 +Josef Weidendorfer -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2004-07-27 -0.4.6 +2004-07-27 +0.4.6 -&tdecachegrind; er et værtøj til visualisering af profileringsdata, skrevet til &kde;-miljøet. +&tdecachegrind; er et værtøj til visualisering af profileringsdata, skrevet til &kde;-miljøet. -KDE -tdesdk -Cachegrind -Callgrind -Valgrind -Profilering +KDE +tdesdk +Cachegrind +Callgrind +Valgrind +Profilering -Indledning +Indledning -&kappname; er en browser til data produceret af profileringsværktøjer. Dette kapitel forklarer hvad profilering er til for, hvordan det gøres og giver nogle eksempler på nogle profileringsværktøjer der er til rådighed. +&kappname; er en browser til data produceret af profileringsværktøjer. Dette kapitel forklarer hvad profilering er til for, hvordan det gøres og giver nogle eksempler på nogle profileringsværktøjer der er til rådighed. -Profilering +Profilering -Når du udvikler et program, er et af de sidste skridt, at gøre det så hurtigt som muligt (men stadigvæk rigtigt). Du vil ikke sløse tiden væk på at optimere funktioner som sjældent bruges. Derfor skal du vide i hvilke dele af programmet den største del af tiden bruges. +Når du udvikler et program, er et af de sidste skridt, at gøre det så hurtigt som muligt (men stadigvæk rigtigt). Du vil ikke sløse tiden væk på at optimere funktioner som sjældent bruges. Derfor skal du vide i hvilke dele af programmet den største del af tiden bruges. -For sekventiel kode er det ofte tilstrækkeligt at samle statistiske data om programmets karakteristika ved kørselstidspunktet, som f.eks. tiden der forbruges i funktioner og kodelinjer. Dette kaldes profilering. Programmet køres under kontrol af et profileringsværktøj, som giver en opsummering i slutningen af programkørslen. I modsætning til dette skyldes ydelsesproblemer i parallel kode, ofte at en processor venter på data fra en anden. Da denne ventetid er svær at henføre til programkode, er det bedre at generere tidsstemplede begivenhedsspor. KCachegrind kan ikke visualisere denne type af data. +For sekventiel kode er det ofte tilstrækkeligt at samle statistiske data om programmets karakteristika ved kørselstidspunktet, som f.eks. tiden der forbruges i funktioner og kodelinjer. Dette kaldes profilering. Programmet køres under kontrol af et profileringsværktøj, som giver en opsummering i slutningen af programkørslen. I modsætning til dette skyldes ydelsesproblemer i parallel kode, ofte at en processor venter på data fra en anden. Da denne ventetid er svær at henføre til programkode, er det bedre at generere tidsstemplede begivenhedsspor. KCachegrind kan ikke visualisere denne type af data. -Efter en analyse af de producerede profileringsdata, er det nemt at finde problemfyldte områder og flaskehalse i koden. F.eks kan antagelser om antallet af kald kontrolleres og de identificerede kodeområder kan optimeres. Efter ændringen bør optimeringens effekt verificeres på ny, med endnu en profileringskørsel. +Efter en analyse af de producerede profileringsdata, er det nemt at finde problemfyldte områder og flaskehalse i koden. F.eks kan antagelser om antallet af kald kontrolleres og de identificerede kodeområder kan optimeres. Efter ændringen bør optimeringens effekt verificeres på ny, med endnu en profileringskørsel. -Profileringsmetoder +Profileringsmetoder -For præcist at kunne måle den forbrugte tid eller begivenheder der sker i et kodeområde, f.eks. en funktion, er det nødvendigt at indsætte yderligere målekode før og efter det givne område. Denne kode læser tiden eller en global begivenhedstæller og beregner forskelle. Derfor skal den oprindelige kode ændres før kørslen. Dette kaldes instrumentering. Instrumentering kan udføres af programmøren selv, oversætteren eller af kørselssystemet. Eftersom interessante kodeområder normalt er indlejrede påvirker selve målingen altid måleresultaterne i sig selv. Derfor skal instrumentering altid udføres selektivt og resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Dette gør naturligvis ydelsesanalyse vha. eksakt måling, til en meget vanskelig proces. +For præcist at kunne måle den forbrugte tid eller begivenheder der sker i et kodeområde, f.eks. en funktion, er det nødvendigt at indsætte yderligere målekode før og efter det givne område. Denne kode læser tiden eller en global begivenhedstæller og beregner forskelle. Derfor skal den oprindelige kode ændres før kørslen. Dette kaldes instrumentering. Instrumentering kan udføres af programmøren selv, oversætteren eller af kørselssystemet. Eftersom interessante kodeområder normalt er indlejrede påvirker selve målingen altid måleresultaterne i sig selv. Derfor skal instrumentering altid udføres selektivt og resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Dette gør naturligvis ydelsesanalyse vha. eksakt måling, til en meget vanskelig proces. -Præcis måling er mulig fordi hardwaretællere (inklusive tællere der optælles én gang pr. klokpuls), som er til rådighed i moderne processorer, optælles hver gang der sker en begivenhed. Da vi gerne vil henføre begivenheder til kodeområder, ville vi uden tællerne, være nødt til at håndtere hver eneste begivenhed, ved selv at skulle optælle en tæller for kodeområdet. At gøre dette i software er naturligvis ikke muligt. Under antagelsen af at der er en ens fordeling af begivenheder i kildekoden, når man kun ser på hver n'te begivenhed i stedet for hver eneste, har vi konstrueret en målemetode som er mulig at finindstille mht. omkostninger. Dette kaldes at sample. Tidsbaseret sampling benytter en tæller til jævnligt at se på programtælleren til at lave et histogram af programkoden. Begivenhedsbaseret sampling udnytter hardwaretællere i moderne processorer og bruger en tilstand hvor en interrupt håndtering kaldes ved tællerunderløb, hvorved der genereres et histogram af den tilsvarende fordeling f begivenheder. I håndteringen gen-initialiseres begivenhedstælleren altid til samplingmetodens n. Fordelen ved sampling er at koden ikke skal ændres. Det er dog stadig et kompromis. Den ovenstående antagelse bliver mere korrekt når n er et lille tal, men jo mindre værdi af n, jo højere er omkostningerne til interrupthåndteringen. +Præcis måling er mulig fordi hardwaretællere (inklusive tællere der optælles én gang pr. klokpuls), som er til rådighed i moderne processorer, optælles hver gang der sker en begivenhed. Da vi gerne vil henføre begivenheder til kodeområder, ville vi uden tællerne, være nødt til at håndtere hver eneste begivenhed, ved selv at skulle optælle en tæller for kodeområdet. At gøre dette i software er naturligvis ikke muligt. Under antagelsen af at der er en ens fordeling af begivenheder i kildekoden, når man kun ser på hver n'te begivenhed i stedet for hver eneste, har vi konstrueret en målemetode som er mulig at finindstille mht. omkostninger. Dette kaldes at sample. Tidsbaseret sampling benytter en tæller til jævnligt at se på programtælleren til at lave et histogram af programkoden. Begivenhedsbaseret sampling udnytter hardwaretællere i moderne processorer og bruger en tilstand hvor en interrupt håndtering kaldes ved tællerunderløb, hvorved der genereres et histogram af den tilsvarende fordeling f begivenheder. I håndteringen gen-initialiseres begivenhedstælleren altid til samplingmetodens n. Fordelen ved sampling er at koden ikke skal ændres. Det er dog stadig et kompromis. Den ovenstående antagelse bliver mere korrekt når n er et lille tal, men jo mindre værdi af n, jo højere er omkostningerne til interrupthåndteringen. -Endnu en målemetode er at simulere det der sker i computersystemet når noget given kildekode eksekveres, dvs. kørselsdrevet simulering. Denne simulering er naturligvis altid afledt af en mere eller mindre præcis model af maskinen. Til meget detaljerede modeller, der kommer meget tæt på virkeligheden, kan simuleringstiden i praksis være uacceptabelt stor. Fordelen er at vilkårligt kompleks målings- og simuleringskildekode kan indsættes i noget given kildekode uden at påvirke resultaterne. At gøre dette lige før kørslen (kaldes, kørselstidsinstrumentering), ved at bruge den oprindelige kørbare, er meget komfortabelt for brugeren. Metoden er brugbar når man kun simulerer dele af en maskine og med en simpel model. Desuden er resultater produceret af en simpel model meget lettere at tolke. Problemet med rigtig hardware, er at resultaterne ofte viser overlappende effekter fra forskellige dele af maskinen. +Endnu en målemetode er at simulere det der sker i computersystemet når noget given kildekode eksekveres, dvs. kørselsdrevet simulering. Denne simulering er naturligvis altid afledt af en mere eller mindre præcis model af maskinen. Til meget detaljerede modeller, der kommer meget tæt på virkeligheden, kan simuleringstiden i praksis være uacceptabelt stor. Fordelen er at vilkårligt kompleks målings- og simuleringskildekode kan indsættes i noget given kildekode uden at påvirke resultaterne. At gøre dette lige før kørslen (kaldes, kørselstidsinstrumentering), ved at bruge den oprindelige kørbare, er meget komfortabelt for brugeren. Metoden er brugbar når man kun simulerer dele af en maskine og med en simpel model. Desuden er resultater produceret af en simpel model meget lettere at tolke. Problemet med rigtig hardware, er at resultaterne ofte viser overlappende effekter fra forskellige dele af maskinen. -Profileringsværktøjer - -Mest kendt er GCC's profileringsværktøj gprof.Du skal kompilere programmet med flaget , køre programmet for at oprette filen gmon.out, som kan oversættes til læsbar form med gprof. En ulempe er kompileringsskridtet for at forberede det kørbare program, som også skal linkes statisk. Denne metode kaldes oversættergenereret instrumentering. Den måler kaldbuer der sker blandt funktioner og i henhold til kaldtællinger i forbindelse med tidsbaseret sampling, der giver et histogram over tidsfordelingen i koden. Ved at udnytte begge typer oplysninger, er det muligt, heuristisk at beregne iberegnet tid i funktioner, dvs. tiden forbrugt i en funktion inklusive alle funktioner der kaldes fra denne funktion - -For præcis måling af begivenheder, eksisterer der biblioteker med funktioner, der er i stand til at udlæse hardwareydelsestællere. De mest kendte her er PerfCtr patchen til Linux og de arkitekturuafhængige biblioteker PAPI og PCL. Der er dog stadig behov for præcise målinger som forklaret i det ovenstående. Enten benytter man bibliotekerne for sig selv eller også benytter man automatiserede instrumenteringssystemer som ADAPTOR (til FORTRAN kildekodedokumentation) eller DynaProf (kodeindsættelse via. DynInst). - -&oprofile; er et profileringsværktøj til Linux. Det benytter sampling. - -På mange måder er brug af Cachegrind eller Callgrind, en behagelig måde at udføre profilering på. De er begge simulatorer der benytter kørselstidsinstrumenteringsskelettet &valgrind;. Fordi der ikke er noget behov for at tilgå hardwaretællere (ofte vanskeligt med dagens Linux-distributioner) og fordi de binære filer der skal profileres ikke behøver ændringer, er det et godt alternativ til andre profileringsværktøjer.Ulempen ved hastighedstab ved simulering, kan reduceres ved at udføre simuleringen, kun på de interessante steder i programmet og måske kun i et par iterationer af en løkke. Uden målings- eller simuleringsinstrumentering, ses der ved brug af Valgrind kun et hastighedstab i størrelsesordenen 3-5. Når der kun benyttes kaldgrafen og kaldtælling kan cachesimulatoren slås helt fra. - -Cachesimulering er det første skridt på vejen til ca. realtider, eftersom kørselstiden på moderne systemer, er meget følsom overfor udnyttelsen af cache, små hurtige buffere, som accelererer gentagen tilgang til samme hukommelsesceller. &cachegrind; udfører cachesimulering ved at opfange hukommelsestilgang. De data der produceres, omfatter antallet af instruktioner, adgange til instruktion/datahukommelse og ikke ramt cache i første og andetniveaus cacher og relaterer det til kildekodelinjer og funktioner i programmet som kører. Ved at kombinere disse ikke ramt-tællinger ved brug af typisk ikke ramt-latens, kan den forbrugte tid estimeres. - -Callgrind er en udvidelse af &cachegrind; der opbygger kaldgrafen for et program uden videre &ie; hvordan funktionerne kalder hinanden og hvor mange begivenheder der sker mens en funktion køres. Desuden kan de profildata der skal indsamles, blive adskilt af tråde og kaldkæde-sammenhænge. Den kan sørge for profilering af data på instruktionsniveau for at tillade annotering af disassembled kode. +Profileringsværktøjer + +Mest kendt er GCC's profileringsværktøj gprof.Du skal kompilere programmet med flaget , køre programmet for at oprette filen gmon.out, som kan oversættes til læsbar form med gprof. En ulempe er kompileringsskridtet for at forberede det kørbare program, som også skal linkes statisk. Denne metode kaldes oversættergenereret instrumentering. Den måler kaldbuer der sker blandt funktioner og i henhold til kaldtællinger i forbindelse med tidsbaseret sampling, der giver et histogram over tidsfordelingen i koden. Ved at udnytte begge typer oplysninger, er det muligt, heuristisk at beregne iberegnet tid i funktioner, dvs. tiden forbrugt i en funktion inklusive alle funktioner der kaldes fra denne funktion + +For præcis måling af begivenheder, eksisterer der biblioteker med funktioner, der er i stand til at udlæse hardwareydelsestællere. De mest kendte her er PerfCtr patchen til Linux og de arkitekturuafhængige biblioteker PAPI og PCL. Der er dog stadig behov for præcise målinger som forklaret i det ovenstående. Enten benytter man bibliotekerne for sig selv eller også benytter man automatiserede instrumenteringssystemer som ADAPTOR (til FORTRAN kildekodedokumentation) eller DynaProf (kodeindsættelse via. DynInst). + +&oprofile; er et profileringsværktøj til Linux. Det benytter sampling. + +På mange måder er brug af Cachegrind eller Callgrind, en behagelig måde at udføre profilering på. De er begge simulatorer der benytter kørselstidsinstrumenteringsskelettet &valgrind;. Fordi der ikke er noget behov for at tilgå hardwaretællere (ofte vanskeligt med dagens Linux-distributioner) og fordi de binære filer der skal profileres ikke behøver ændringer, er det et godt alternativ til andre profileringsværktøjer.Ulempen ved hastighedstab ved simulering, kan reduceres ved at udføre simuleringen, kun på de interessante steder i programmet og måske kun i et par iterationer af en løkke. Uden målings- eller simuleringsinstrumentering, ses der ved brug af Valgrind kun et hastighedstab i størrelsesordenen 3-5. Når der kun benyttes kaldgrafen og kaldtælling kan cachesimulatoren slås helt fra. + +Cachesimulering er det første skridt på vejen til ca. realtider, eftersom kørselstiden på moderne systemer, er meget følsom overfor udnyttelsen af cache, små hurtige buffere, som accelererer gentagen tilgang til samme hukommelsesceller. &cachegrind; udfører cachesimulering ved at opfange hukommelsestilgang. De data der produceres, omfatter antallet af instruktioner, adgange til instruktion/datahukommelse og ikke ramt cache i første og andetniveaus cacher og relaterer det til kildekodelinjer og funktioner i programmet som kører. Ved at kombinere disse ikke ramt-tællinger ved brug af typisk ikke ramt-latens, kan den forbrugte tid estimeres. + +Callgrind er en udvidelse af &cachegrind; der opbygger kaldgrafen for et program uden videre &ie; hvordan funktionerne kalder hinanden og hvor mange begivenheder der sker mens en funktion køres. Desuden kan de profildata der skal indsamles, blive adskilt af tråde og kaldkæde-sammenhænge. Den kan sørge for profilering af data på instruktionsniveau for at tillade annotering af disassembled kode. -Visualisering +Visualisering -Profileringsværktøjer producerer typisk store mængder af data. Ønsket om nemt at kunne browse op og ned i kaldgrafen, sammen med hurtig skift i sorteringen af funktioner og visning af forskellige begivenhedstyper, tilskynder til et program med en grafisk brugerflade. +Profileringsværktøjer producerer typisk store mængder af data. Ønsket om nemt at kunne browse op og ned i kaldgrafen, sammen med hurtig skift i sorteringen af funktioner og visning af forskellige begivenhedstyper, tilskynder til et program med en grafisk brugerflade. -&kappname; er visualisering af profildata og opfylder dermed disse ønsker. Selvom det er oprindelig er programmeret med browsing af data fra &cachegrind; og &calltree; in mente, er der konvertere til rådighed der kan vise profildata fra andre værktøjer. I appendikset gives der en beskrivelse af Cachegrind/Callgrind filformatet. +&kappname; er visualisering af profildata og opfylder dermed disse ønsker. Selvom det er oprindelig er programmeret med browsing af data fra &cachegrind; og &calltree; in mente, er der konvertere til rådighed der kan vise profildata fra andre værktøjer. I appendikset gives der en beskrivelse af Cachegrind/Callgrind filformatet. -Udover en liste af funktioner sorteret i henhold til eksklusiv- eller inklusivomkostningsmetrik og efter valg, grupperet efter kildefil, delt bibliotek eller C++-klasser, &kappname; er der også mulighed for forskellige grafvisninger for en valgt funktion. -en kaldgrafvisning, som viser en sektion af kaldgrafen omkring den markerede funktion +Udover en liste af funktioner sorteret i henhold til eksklusiv- eller inklusivomkostningsmetrik og efter valg, grupperet efter kildefil, delt bibliotek eller C++-klasser, &kappname; er der også mulighed for forskellige grafvisninger for en valgt funktion. +en kaldgrafvisning, som viser en sektion af kaldgrafen omkring den markerede funktion -en træ-kort-visning som tillader en at visualisere indlejrede kaldrelationer til hinanden, med inklusivomkostningsmetrik til hurtig visuel detektion af problemfyldte funktioner, +en træ-kort-visning som tillader en at visualisere indlejrede kaldrelationer til hinanden, med inklusivomkostningsmetrik til hurtig visuel detektion af problemfyldte funktioner, -kildekode og disassemblerannotationsvisninger, der giver mulighed for at se detaljer af omkostninger relativt til kildekodelinjer og assemblerinstruktioner. +kildekode og disassemblerannotationsvisninger, der giver mulighed for at se detaljer af omkostninger relativt til kildekodelinjer og assemblerinstruktioner. @@ -184,411 +115,193 @@ -Brug af &tdecachegrind; +Brug af &tdecachegrind; -Opret data til visning +Opret data til visning -Først vil man generere ydelsesdata, ved at måle aspekter af et programs karakteristik ved kørsel, ved at bruge et profileringsværktøj. &tdecachegrind; indeholder ikke noget profileringsværktøj, men udmærker sig når det bruges i kombination med &callgrind;. Det kan også, ved at anvende en konverter, bruges til at visualisere data produceret af &oprofile;. Selvom dette ikke er denne manuals opgave at dokumentere profilering med disse værktøjer, får næste sektion dig hurtigt i gang med en kort guide. +Først vil man generere ydelsesdata, ved at måle aspekter af et programs karakteristik ved kørsel, ved at bruge et profileringsværktøj. &tdecachegrind; indeholder ikke noget profileringsværktøj, men udmærker sig når det bruges i kombination med &callgrind;. Det kan også, ved at anvende en konverter, bruges til at visualisere data produceret af &oprofile;. Selvom dette ikke er denne manuals opgave at dokumentere profilering med disse værktøjer, får næste sektion dig hurtigt i gang med en kort guide. -&callgrind; - -&callgrind; er til rådighed fra http://tdecachegrind.sf.net Læg mærke til at det tidligere hed &calltree; ,men dette navn var misvisende. - -Normalt bruges callgrind som præfiks på kommandolinjen når du starter dit program, således:til præfiks kommando linje til start program tommer
program a fil Indlæst&tdecachegrind;. - -Mere avanceret brug ville være at dumpe profildata hver gang en given funktion i din applikation bliver kaldt. F.eks. for konqueror for at se profildata kun for optegning af en netside, kunne man vælge at dumpe data hver gang man vælger vis/genopfrisk. Dette svarer til at kalde KonqMainWindow::slotReload. Brug
callgrind --dump-before=KonqMainWindow::slotReload konqueror
. Dette producerer flere profildatafiler med et ekstra sekventielt nummer i slutningen af filnavnet. En fil uden et sådant nummer (som kun ender på proces-PID) produceres også. Ved at indlæse filen i &tdecachegrind;, indlæses alle de andre også og kan ses i partoversigten og partlisten. +&callgrind; + +&callgrind; er til rådighed fra http://tdecachegrind.sf.net Læg mærke til at det tidligere hed &calltree; ,men dette navn var misvisende. + +Normalt bruges callgrind som præfiks på kommandolinjen når du starter dit program, således:til præfiks kommando linje til start program tommer
program a fil Indlæst&tdecachegrind;. + +Mere avanceret brug ville være at dumpe profildata hver gang en given funktion i din applikation bliver kaldt. F.eks. for konqueror for at se profildata kun for optegning af en netside, kunne man vælge at dumpe data hver gang man vælger vis/genopfrisk. Dette svarer til at kalde KonqMainWindow::slotReload. Brug
callgrind --dump-before=KonqMainWindow::slotReload konqueror
. Dette producerer flere profildatafiler med et ekstra sekventielt nummer i slutningen af filnavnet. En fil uden et sådant nummer (som kun ender på proces-PID) produceres også. Ved at indlæse filen i &tdecachegrind;, indlæses alle de andre også og kan ses i partoversigten og partlisten. -&oprofile; - -&oprofile; er tilgængelig fra http://oprofile.sf.net. Følg installationsinstruktionerne på siden. Kontrollér dog først om ikke din distribution allerede har en pakke til rådighed (som SuSE). - -Profilering af hele systemet er kun tilladt for root, fordi alle handlinger på systemet kan observeres. Derfor skal man gøre det følgende som root. Først konfigureres profileringsprocessen, vha. GUI oprof_start eller med kommandolinjeværktøjet opcontrol. Standardkonfigurationen bør være timertilstand (se introduktionen). For at begynde målingen køres opcontrol -s. Dernæst køres applikationen du er interesseret i og bagefter udføres opcontrol -d. Dette udskriver måleresultaterne til filer under kataloget /var/lib/oprofile/samples. For at kunne visualisere dataene i &tdecachegrind; udføres dette i et tomt katalog:
opreport -gdf | op2callgrind
. Dette producerer en masse filer, en for hvert program der kørte på systemet. Filerne kan indlæses i &tdecachegrind; hver for sig. +&oprofile; + +&oprofile; er tilgængelig fra http://oprofile.sf.net. Følg installationsinstruktionerne på siden. Kontrollér dog først om ikke din distribution allerede har en pakke til rådighed (som SuSE). + +Profilering af hele systemet er kun tilladt for root, fordi alle handlinger på systemet kan observeres. Derfor skal man gøre det følgende som root. Først konfigureres profileringsprocessen, vha. GUI oprof_start eller med kommandolinjeværktøjet opcontrol. Standardkonfigurationen bør være timertilstand (se introduktionen). For at begynde målingen køres opcontrol -s. Dernæst køres applikationen du er interesseret i og bagefter udføres opcontrol -d. Dette udskriver måleresultaterne til filer under kataloget /var/lib/oprofile/samples. For at kunne visualisere dataene i &tdecachegrind; udføres dette i et tomt katalog:
opreport -gdf | op2callgrind
. Dette producerer en masse filer, en for hvert program der kørte på systemet. Filerne kan indlæses i &tdecachegrind; hver for sig. -Grundlæggende om brugergrænseflade - -Når &tdecachegrind; starter med en profildatafil som argument eller efter at have indlæst en med Fil/Åbn, vil du se en sidebar med funktionslisten til venstre og hovedparten, et område med grafer, til højre. Grafområdet kan indstilles arbitrært, så det kan vise flere grafer på én gang. - -Ved første opstart er dette område opdelt i en top- og en bunddel, hver med forskellige grafer der kan vælges med faneblade. Brug kontekstmenuen i fanebladene for at flytte grafvisninger og justér opdelerne mellem graferne. For hurtigskift mellem de forskellige graflayouter, bruger du Vis/Layout/Duplikér, ændr layout og skift mellem layouter med Vis/Layout/Næste (eller endnu bedre, de respektive tastaturgenveje.) - -Vigtigt for visualiseringen er den aktive begivenhedstype. For &callgrind; er den f.eks. ikke-ramt cache eller cyklusestimering. For &oprofile; er den "Timer" i den simpleste form. Du kan ændre begivenhedstypen via en kombinationsboks i værktøjslinjen eller i begivenhedstypevisningen. Når du vælger funktionen main og ser på kaldgrafen, vises der et overblik over kørselstidskarakteristikken. Der kan du se kald der sker i dit program. Læg mærke til at kaldgrafen kun viser funktioner med et højt antal begivenheder. Ved at dobbeltklikke på funktionen i grafen, ændres den så der vises kaldte funktioner omkring den markerede. - -For at udforske grænsefladen yderligere, bør du, udover at se i denne håndbog, også se nærmere på dokumentationen på hjemmesiden http://tdecachegrind.sf.net. Derudover har hver kontrol i &tdecachegrind; Hvad er dette hjælp. +Grundlæggende om brugergrænseflade + +Når &tdecachegrind; starter med en profildatafil som argument eller efter at have indlæst en med Fil/Åbn, vil du se en sidebar med funktionslisten til venstre og hovedparten, et område med grafer, til højre. Grafområdet kan indstilles arbitrært, så det kan vise flere grafer på én gang. + +Ved første opstart er dette område opdelt i en top- og en bunddel, hver med forskellige grafer der kan vælges med faneblade. Brug kontekstmenuen i fanebladene for at flytte grafvisninger og justér opdelerne mellem graferne. For hurtigskift mellem de forskellige graflayouter, bruger du Vis/Layout/Duplikér, ændr layout og skift mellem layouter med Vis/Layout/Næste (eller endnu bedre, de respektive tastaturgenveje.) + +Vigtigt for visualiseringen er den aktive begivenhedstype. For &callgrind; er den f.eks. ikke-ramt cache eller cyklusestimering. For &oprofile; er den "Timer" i den simpleste form. Du kan ændre begivenhedstypen via en kombinationsboks i værktøjslinjen eller i begivenhedstypevisningen. Når du vælger funktionen main og ser på kaldgrafen, vises der et overblik over kørselstidskarakteristikken. Der kan du se kald der sker i dit program. Læg mærke til at kaldgrafen kun viser funktioner med et højt antal begivenheder. Ved at dobbeltklikke på funktionen i grafen, ændres den så der vises kaldte funktioner omkring den markerede. + +For at udforske grænsefladen yderligere, bør du, udover at se i denne håndbog, også se nærmere på dokumentationen på hjemmesiden http://tdecachegrind.sf.net. Derudover har hver kontrol i &tdecachegrind; Hvad er dette hjælp. -Grundlæggende begreber +Grundlæggende begreber -Dette kapitel forklarer nogle koncepter i &tdecachegrind; og introducerer udtryk brugt i grænsefladen. +Dette kapitel forklarer nogle koncepter i &tdecachegrind; og introducerer udtryk brugt i grænsefladen. -Datamodel til profildata +Datamodel til profildata -Omkostningentiteter - -Omkostningsoptælling af begivenhedstyper (som ikke-ramt L2) skyldes omkostningsentiteter i forbindelse med kildekode eller datastrukturer i et givet program. Omkostningsentiteter kan være ikke blot simpel kode eller datapositioner, men også positionstupler. F.eks. et kald har en kilde og et mål eller en dataadresse kan have en datatype og en kodeposition hvor allokeringen er foregået. - -Omkostningsentiteterne KCachegrind kender til er givet i det følgende. Simple positioner: Instruktion. En assemblerinstruktion ved en specificeret adresse. Kildelinje i en funktioner. Alle instruktioner som oversætteren (via fejlsøgningsinformation) kortlægger til en given linje i kildekoden angivet ved kildefilnavn og linjenummer og som eksekveres i sammenhæng med en eller anden funktion. Sidstnævnte er nødvendig fordi en linje i en inlined funktion kan optræde i forbindelse med flere funktioner. Instruktioner uden kortlægning til en egentlig kildelinje, kortlægges til linje nummer 0 en en fil "???". Funktion. Alle kildelinjer i en given funktion udgør funktionen selv. En funktion er angivet ved sit navn og placering i et binært objekt, hvis et sådant er til rådighed. Sidstnævnte behøves fordi binære objekter i et enkelt program, kan indeholde funktioner med det samme navn (disse kan tilgås f.eks. med dlopen/dlsym, kørselstidslinkeren bestemmer funktioner i en given søgerækkefølge i de benyttede binære objekter). Hvis et profileringsværktøj ikke kan detektere en funktions symbolnavn, f.eks. pga. manglende fejlsøgningsinformation, bruges typisk enten adressen af den første udførte instruktion eller "???". Binært objekt. Alle funktioner hvis kode er indenfor et binært objekts rækkevidde. Enten den primære eksekverbare eller et delt bibliotek. Kildefil. Alle funktioner hvis første instruktioner kan kortlægges til en linje i den givne kildefil. Klasse. Funktioners symbolnavne er typisk ordnet hierakisk i navnerum. F.eks. C++ navnerum eller klasser i objektorienterede sprog. En klasse kan således indholde funktioner fra klassen eller indlejrede klasser. Profilpart. I en vis tidssektion af en profilering, med en given tråd-ID, proces-ID og kommandoeksekveret. Som det ses på listen, definerer én omkostningsentitet ofte en anden. Derfor er der et medregningshieraki af omkostningsentiteter, som burde være indlysende ud fra beskrivelsen herover. - -Positionstupler: Kald fra instruktionsadresse til målfunktion. Kald fra kildelinje til målfunktion. Kald fra kildefunktion til målfunktion. (U)betinget spring fra kilde til målinstruktion. (U)betingent spring fra kilde til mållinje. Spring mellem funktioner er ikke tilladte eftersom det ikke giver nogen mening i en kaldgraf. Derfor skal kontruktioner som undtagelseshåndtering og lange hop, oversættes til at poppe på kaldstakken når behovet opstår. +Omkostningentiteter + +Omkostningsoptælling af begivenhedstyper (som ikke-ramt L2) skyldes omkostningsentiteter i forbindelse med kildekode eller datastrukturer i et givet program. Omkostningsentiteter kan være ikke blot simpel kode eller datapositioner, men også positionstupler. F.eks. et kald har en kilde og et mål eller en dataadresse kan have en datatype og en kodeposition hvor allokeringen er foregået. + +Omkostningsentiteterne KCachegrind kender til er givet i det følgende. Simple positioner: Instruktion. En assemblerinstruktion ved en specificeret adresse. Kildelinje i en funktioner. Alle instruktioner som oversætteren (via fejlsøgningsinformation) kortlægger til en given linje i kildekoden angivet ved kildefilnavn og linjenummer og som eksekveres i sammenhæng med en eller anden funktion. Sidstnævnte er nødvendig fordi en linje i en inlined funktion kan optræde i forbindelse med flere funktioner. Instruktioner uden kortlægning til en egentlig kildelinje, kortlægges til linje nummer 0 en en fil "???". Funktion. Alle kildelinjer i en given funktion udgør funktionen selv. En funktion er angivet ved sit navn og placering i et binært objekt, hvis et sådant er til rådighed. Sidstnævnte behøves fordi binære objekter i et enkelt program, kan indeholde funktioner med det samme navn (disse kan tilgås f.eks. med dlopen/dlsym, kørselstidslinkeren bestemmer funktioner i en given søgerækkefølge i de benyttede binære objekter). Hvis et profileringsværktøj ikke kan detektere en funktions symbolnavn, f.eks. pga. manglende fejlsøgningsinformation, bruges typisk enten adressen af den første udførte instruktion eller "???". Binært objekt. Alle funktioner hvis kode er indenfor et binært objekts rækkevidde. Enten den primære eksekverbare eller et delt bibliotek. Kildefil. Alle funktioner hvis første instruktioner kan kortlægges til en linje i den givne kildefil. Klasse. Funktioners symbolnavne er typisk ordnet hierakisk i navnerum. F.eks. C++ navnerum eller klasser i objektorienterede sprog. En klasse kan således indholde funktioner fra klassen eller indlejrede klasser. Profilpart. I en vis tidssektion af en profilering, med en given tråd-ID, proces-ID og kommandoeksekveret. Som det ses på listen, definerer én omkostningsentitet ofte en anden. Derfor er der et medregningshieraki af omkostningsentiteter, som burde være indlysende ud fra beskrivelsen herover. + +Positionstupler: Kald fra instruktionsadresse til målfunktion. Kald fra kildelinje til målfunktion. Kald fra kildefunktion til målfunktion. (U)betinget spring fra kilde til målinstruktion. (U)betingent spring fra kilde til mållinje. Spring mellem funktioner er ikke tilladte eftersom det ikke giver nogen mening i en kaldgraf. Derfor skal kontruktioner som undtagelseshåndtering og lange hop, oversættes til at poppe på kaldstakken når behovet opstår. -Begivenhedstyper +Begivenhedstyper -Tilfældige begivenhedstyper kan angives i profildataen, ved at navngive dem. Deres omkostning relateret til omkostningsentitet er et 64 bit heltal. -Begivenhedstyper hvis omkostninger er angivet i profildatafilen, kaldes ægte begivenheder. Yderligere kan man angive formler for begivenhedstyper beregnet ud fra reelle begivenheder. De kaldes arvede begivenheder. +Tilfældige begivenhedstyper kan angives i profildataen, ved at navngive dem. Deres omkostning relateret til omkostningsentitet er et 64 bit heltal. +Begivenhedstyper hvis omkostninger er angivet i profildatafilen, kaldes ægte begivenheder. Yderligere kan man angive formler for begivenhedstyper beregnet ud fra reelle begivenheder. De kaldes arvede begivenheder. -Graftilstand - -Visualiseringtilstande i KCachegrind inkluderer: primær og sekundær begivenhedstype valgt til visning, funktionsgrupperingen (brugt i funktionsprofillisten og entitetsfarvelægningen), profilpartene hvis omkostninger skal inkluderes i visningen, en aktiv omkostningsentitet (f.eks. en funktion markeret i den dokbare funktionsprofil), en markeret omkostningsentitet. Denne tilstand påvirker visningerne. -Visualiseringer vises altid for en, den aktive, omkostningsentitet. Når en given visualisering ikke er giver mening for en omkostningsentitet, deaktiveres den. F.eks. når man vælger et ELF-objekt i gruppelisten ved at dobbeltklikke, giver kildekommentar til et ELF-objekt ingen mening. -F.eks. for en aktiv funktion, viser kalderlisten alle funktionerne der kaldes fra den aktive. Man kan vælge en af disse funktioner uden at gøre den aktiv. Vises kaldgrafen ved siden af, vælges den samme funktion automatisk. +Graftilstand + +Visualiseringtilstande i KCachegrind inkluderer: primær og sekundær begivenhedstype valgt til visning, funktionsgrupperingen (brugt i funktionsprofillisten og entitetsfarvelægningen), profilpartene hvis omkostninger skal inkluderes i visningen, en aktiv omkostningsentitet (f.eks. en funktion markeret i den dokbare funktionsprofil), en markeret omkostningsentitet. Denne tilstand påvirker visningerne. +Visualiseringer vises altid for en, den aktive, omkostningsentitet. Når en given visualisering ikke er giver mening for en omkostningsentitet, deaktiveres den. F.eks. når man vælger et ELF-objekt i gruppelisten ved at dobbeltklikke, giver kildekommentar til et ELF-objekt ingen mening. +F.eks. for en aktiv funktion, viser kalderlisten alle funktionerne der kaldes fra den aktive. Man kan vælge en af disse funktioner uden at gøre den aktiv. Vises kaldgrafen ved siden af, vælges den samme funktion automatisk. -Elementer i brugerfladen +Elementer i brugerfladen -Sidedokker -Sidedokker (dokbare) er sidevinduer som kan placeres på en hvilken som helst kant i et KCachegrindvindue. De indeholder altid en liste af omkostningsentiteter, sorteret på en eller anden måde. -Funktionsprofil. Funktionsprofilen er en liste af funktioner der viser inklusiv- og eksklusivomkostning, kaldtælling, navn og placering af funktioner. -Partoverblik -Kaldstak +Sidedokker +Sidedokker (dokbare) er sidevinduer som kan placeres på en hvilken som helst kant i et KCachegrindvindue. De indeholder altid en liste af omkostningsentiteter, sorteret på en eller anden måde. +Funktionsprofil. Funktionsprofilen er en liste af funktioner der viser inklusiv- og eksklusivomkostning, kaldtælling, navn og placering af funktioner. +Partoverblik +Kaldstak -Grafområde -Visualiseringsområdet, normalt højre side i KCachegrinds hovedvindue, udgøres af en (standard) eller flere fanebladsvisninger, placeret enten horisontalt eller vertikalt. Hver fanebladsvisning har forskellige visualiseringsvisninger af kun en omkostningsentitet ad gangen. Navnet på denne entitet vises øverst i fanebladsvisningen. Er der flere fanebladsvisninger, er det kun den ene som er aktiv. Entitetsnavnet i den aktive fanebladsvisning, vises med fed skrift og afgør den aktive omkostningsentitet i KCachegrindvinduet. +Grafområde +Visualiseringsområdet, normalt højre side i KCachegrinds hovedvindue, udgøres af en (standard) eller flere fanebladsvisninger, placeret enten horisontalt eller vertikalt. Hver fanebladsvisning har forskellige visualiseringsvisninger af kun en omkostningsentitet ad gangen. Navnet på denne entitet vises øverst i fanebladsvisningen. Er der flere fanebladsvisninger, er det kun den ene som er aktiv. Entitetsnavnet i den aktive fanebladsvisning, vises med fed skrift og afgør den aktive omkostningsentitet i KCachegrindvinduet. -Områder i en fanebladsvisning -Hver fanebladsvisning kan indeholde op til fire visningsområder, top, højre, venstre og bund. Hvert område kan indeholde flere stakkede visualiseringsvisninger. Den synlige del af området vælges vha. en fanebladsbjælke. Fanebladsbjælker i toppen og i det højre område er øverst og fanebladsbjælker til venstre og i bunden er nederst. Du kan angive hvilken slags visualisering der skal være i hvilket område, ved at bruge fanebladendes kontekstmenuer. +Områder i en fanebladsvisning +Hver fanebladsvisning kan indeholde op til fire visningsområder, top, højre, venstre og bund. Hvert område kan indeholde flere stakkede visualiseringsvisninger. Den synlige del af området vælges vha. en fanebladsbjælke. Fanebladsbjælker i toppen og i det højre område er øverst og fanebladsbjælker til venstre og i bunden er nederst. Du kan angive hvilken slags visualisering der skal være i hvilket område, ved at bruge fanebladendes kontekstmenuer. -Synkroniseret graf via markeret entitet i en fanebladsvisning -Udover en aktiv entitet, har hvert faneblad en markeret entitet. Da de fleste visualiseringstyper viser flere entiteter med den aktive centreret, kan du ændre den markerede ved at navigere inde i en visualisering (ved at klikke med musen eller ved at bruge tastaturet). Typisk vises markerede entiteter i en fremhævet tilstand. Ved at ændre den markerede entitet i en af visualiseringerne i en fanebladsvisning, fremhæver alle andre visualiseringer i fanebladsvisningen den nye markerede entitet. +Synkroniseret graf via markeret entitet i en fanebladsvisning +Udover en aktiv entitet, har hvert faneblad en markeret entitet. Da de fleste visualiseringstyper viser flere entiteter med den aktive centreret, kan du ændre den markerede ved at navigere inde i en visualisering (ved at klikke med musen eller ved at bruge tastaturet). Typisk vises markerede entiteter i en fremhævet tilstand. Ved at ændre den markerede entitet i en af visualiseringerne i en fanebladsvisning, fremhæver alle andre visualiseringer i fanebladsvisningen den nye markerede entitet. -Synkronisering mellem fanebladsvisninger -Hvis der er flere fanebladsvisninger, fører en ændring i markeringen i en fanebladsvisning til en aktiveringsændring i den næste (til højre/til bund) fanebladsvisning. Denne type sammenkædning giver mulighed for hurtig søgning i kaldgrafer. +Synkronisering mellem fanebladsvisninger +Hvis der er flere fanebladsvisninger, fører en ændring i markeringen i en fanebladsvisning til en aktiveringsændring i den næste (til højre/til bund) fanebladsvisning. Denne type sammenkædning giver mulighed for hurtig søgning i kaldgrafer. -Udseende -Layoutet i alle fanebladsvisninger i et vindue, kan gemmes (se menuindgangen Vis/Layout), Efter at have duplikeret det aktuelle layout (Ctrl+Plus eller menu) og ændret størrelser eller flyttet en visualiseringsvisning til et andet område af en fanebladsvisning, kan du hurtigt skifte mellem det gamle og det nye layout via Ctrl+Venstre/Højre. Layoutet gemmes mellem KCachegrindsessioner med den samme profileringskommando. Du kan gøre det aktuelle layout til standarden for nye sessioner i KCachegrind, eller vende tilbage til standardopsætningen. +Udseende +Layoutet i alle fanebladsvisninger i et vindue, kan gemmes (se menuindgangen Vis/Layout), Efter at have duplikeret det aktuelle layout (Ctrl+Plus eller menu) og ændret størrelser eller flyttet en visualiseringsvisning til et andet område af en fanebladsvisning, kan du hurtigt skifte mellem det gamle og det nye layout via Ctrl+Venstre/Højre. Layoutet gemmes mellem KCachegrindsessioner med den samme profileringskommando. Du kan gøre det aktuelle layout til standarden for nye sessioner i KCachegrind, eller vende tilbage til standardopsætningen. -Sidedokker +Sidedokker -Flad profil -Den flade profil indeholder en gruppeliste og en funktionsliste. Gruppelisten indeholder alle grupper hvori der er omkostninger, afhængigt af den valgte gruppetype. Gruppelisten er skjult når gruppering er deaktiveret. -Funktionslisten indeholder den valgte gruppes funktioner (eller alle funktioner, hvis gruppering er deaktiveret), ordnet efter en søjle, f.eks. inklusiv- eller egenomkostninger forbrugt deri. Der er et maksimalt antal funktioner der vises i liste, som kan indstilles i Opsætning/Indstil KCachegrind. +Flad profil +Den flade profil indeholder en gruppeliste og en funktionsliste. Gruppelisten indeholder alle grupper hvori der er omkostninger, afhængigt af den valgte gruppetype. Gruppelisten er skjult når gruppering er deaktiveret. +Funktionslisten indeholder den valgte gruppes funktioner (eller alle funktioner, hvis gruppering er deaktiveret), ordnet efter en søjle, f.eks. inklusiv- eller egenomkostninger forbrugt deri. Der er et maksimalt antal funktioner der vises i liste, som kan indstilles i Opsætning/Indstil KCachegrind. -Partoverblik -I en profileringskørsel kan der produceres flere profildatafiler, der kan indlæses sammen i KCachegrind. Den dokbare partoversigt viser disse, horisontalt ordnet i henhold til oprettelsestidspunktet. Rektanglernes størrelser er proportionale med omkostningerne der forbruges deri. Du kan vælge en part eller flere for at indskrænke omkostningerne vist i andre KCachegrindvisninger til kun disse part. -Part er yderligere underinddelt. Der er partitionering og en inklusivomkostninger i opdelt tilstand: -Partitionering: Du ser partitioneringen i grupper for en profildatapart, i henhold til den valgte gruppe. F.eks. hvis der vælges ELF-objektgrupper, ser du farvede rektangler for hvert brugt ELF-objekt (delt bibliotek eller eksekverbar) med en størrelse proportional med omkostningerne forbrugt deri. -Opdelt inklusivomkostning: Der vises et rektangel der afspejler inklusivomkostningen i den aktive funktion i en part. Dette er igen opdelt for at vise inklusivomkostninger for kalderen. +Partoverblik +I en profileringskørsel kan der produceres flere profildatafiler, der kan indlæses sammen i KCachegrind. Den dokbare partoversigt viser disse, horisontalt ordnet i henhold til oprettelsestidspunktet. Rektanglernes størrelser er proportionale med omkostningerne der forbruges deri. Du kan vælge en part eller flere for at indskrænke omkostningerne vist i andre KCachegrindvisninger til kun disse part. +Part er yderligere underinddelt. Der er partitionering og en inklusivomkostninger i opdelt tilstand: +Partitionering: Du ser partitioneringen i grupper for en profildatapart, i henhold til den valgte gruppe. F.eks. hvis der vælges ELF-objektgrupper, ser du farvede rektangler for hvert brugt ELF-objekt (delt bibliotek eller eksekverbar) med en størrelse proportional med omkostningerne forbrugt deri. +Opdelt inklusivomkostning: Der vises et rektangel der afspejler inklusivomkostningen i den aktive funktion i en part. Dette er igen opdelt for at vise inklusivomkostninger for kalderen. -Kaldstak -Dette er en fuldstændig fiktiv 'mest sandsynlig' kaldstak. Den er opbygget således at der startes ved den aktive funktion og kaldere og kaldere/kaldte med størst omkostning fra toppen og til bunden. -'Omkostning'- og 'kald'-søjlerne viser omkostningerne forbrugt i alle kald fra funktionen i linjen ovenover. +Kaldstak +Dette er en fuldstændig fiktiv 'mest sandsynlig' kaldstak. Den er opbygget således at der startes ved den aktive funktion og kaldere og kaldere/kaldte med størst omkostning fra toppen og til bunden. +'Omkostning'- og 'kald'-søjlerne viser omkostningerne forbrugt i alle kald fra funktionen i linjen ovenover. -Grafer +Grafer -Begivenhedstyper -Denne liste viser alle omkostningstyper der er til rådighed og den tilsvarende egen- og inklusivomkostning af den aktive funktion for netop denne begivenhedstype. -Ved at vælge en begivenhedstype i listen, kan du ændre omkostningstypen der vises generelt i KCachegrind, til at være den valgte. +Begivenhedstyper +Denne liste viser alle omkostningstyper der er til rådighed og den tilsvarende egen- og inklusivomkostning af den aktive funktion for netop denne begivenhedstype. +Ved at vælge en begivenhedstype i listen, kan du ændre omkostningstypen der vises generelt i KCachegrind, til at være den valgte. -Kaldlister -Disse lister viser kald til/fra den aktive funktion. Med 'alle' kaldere/kaldte funktioner, menes hvilke der kan nås i kalder/kaldt-retningen, selv når der er andre funktioner imellem. -Kaldlistevisning inkluderer: -Direkte kaldere -Direkte kaldede -Alle kaldere -Alle kaldede +Kaldlister +Disse lister viser kald til/fra den aktive funktion. Med 'alle' kaldere/kaldte funktioner, menes hvilke der kan nås i kalder/kaldt-retningen, selv når der er andre funktioner imellem. +Kaldlistevisning inkluderer: +Direkte kaldere +Direkte kaldede +Alle kaldere +Alle kaldede -Kort -En trævisning af den primære begivenhedstype, op eller ned i kaldhierakiet. Hvert farvet rektangel repræsenterer en funktion. Dets størrelse forsøger at være proportionelt med omkostningerne forbrugt deri , mens den aktive funktion kører (der er dog begrænsninger ved optegningen). -For kaldervisningen, viser grafen hierakiet af alle kaldere af den aktuelle aktiverede funktion. For for kaldtvisningen vises hierakiet af alle kaldte fra den aktuelle aktiverede funktion. -Indstillinger for udseende findes i kontekstmenuen. For eksakte størrelsesproportioner vælges 'Skjul ukorrekte kanter'. Da denne tilstand kan være meget ressourcekrævende, vil du sikkert begrænse det maksimale antal optegnede niveauer først. 'Bedst' fastsætter opdelingsretningen for indre funktioner ud fra de ydres synsvinkel. 'Altid bedst' beslutter sig udfra tilbageværende plads til hver funktion på samme niveau. 'Ignorér proportioner' bruger plads til at optegne funktionsnavnet før indre funktioner optegnes. Bid mærke i at størrelsesforholdene kan være særdeles fejlagtige. -Tastaturnvigering er mulig med venstre/højre piletaster, til at vandre gennem objekter på samme niveau og op/ned piletasterne for at vandre op og ned i niveau. 'Retur' aktiverer det aktuelle objekt. +Kort +En trævisning af den primære begivenhedstype, op eller ned i kaldhierakiet. Hvert farvet rektangel repræsenterer en funktion. Dets størrelse forsøger at være proportionelt med omkostningerne forbrugt deri , mens den aktive funktion kører (der er dog begrænsninger ved optegningen). +For kaldervisningen, viser grafen hierakiet af alle kaldere af den aktuelle aktiverede funktion. For for kaldtvisningen vises hierakiet af alle kaldte fra den aktuelle aktiverede funktion. +Indstillinger for udseende findes i kontekstmenuen. For eksakte størrelsesproportioner vælges 'Skjul ukorrekte kanter'. Da denne tilstand kan være meget ressourcekrævende, vil du sikkert begrænse det maksimale antal optegnede niveauer først. 'Bedst' fastsætter opdelingsretningen for indre funktioner ud fra de ydres synsvinkel. 'Altid bedst' beslutter sig udfra tilbageværende plads til hver funktion på samme niveau. 'Ignorér proportioner' bruger plads til at optegne funktionsnavnet før indre funktioner optegnes. Bid mærke i at størrelsesforholdene kan være særdeles fejlagtige. +Tastaturnvigering er mulig med venstre/højre piletaster, til at vandre gennem objekter på samme niveau og op/ned piletasterne for at vandre op og ned i niveau. 'Retur' aktiverer det aktuelle objekt. -Kaldgraf -Denne visning viser kldgrafen omkring den aktive funktion. De viste omkostninger er omkostninger kun der forbruges mens den aktive funktion stadig kører. Dvs. omkostningerne der vises for main(), hvis den kan vises, skulle være det samme som omkostningerne for den aktive funktion, eftersom den er en del af inklusivomkostning forbrugt af main(), mens den aktive funktion kørte. -For cykler, indikerer blå pile at dette er et kunstigt kald, tilføjet for at kunne optegne korrekt, som aldrig har foregået. -Er grafen større en kontrolarealet, vises en oversigtsrude i fugleperspektiv i den ene kant. Der er lignende visualiseringsindstillinger til som for kaldtrævisningen. Den valgte funktion fremhæves. +Kaldgraf +Denne visning viser kldgrafen omkring den aktive funktion. De viste omkostninger er omkostninger kun der forbruges mens den aktive funktion stadig kører. Dvs. omkostningerne der vises for main(), hvis den kan vises, skulle være det samme som omkostningerne for den aktive funktion, eftersom den er en del af inklusivomkostning forbrugt af main(), mens den aktive funktion kørte. +For cykler, indikerer blå pile at dette er et kunstigt kald, tilføjet for at kunne optegne korrekt, som aldrig har foregået. +Er grafen større en kontrolarealet, vises en oversigtsrude i fugleperspektiv i den ene kant. Der er lignende visualiseringsindstillinger til som for kaldtrævisningen. Den valgte funktion fremhæves. -Kommentarer -Listen over assemblykode med kommentarer, viser maskinkodeinstruktionerne for den aktive funktion, sammen med egenomkostninger forbrugt når en kodeinstruktion udføres. Hvis der skete et kald, indsættes linjer med detaljer om kaldet i kildekoden: inklusivomkostning forbrugt i kaldet, antallet af kald og kaldmålet. -Vælg sådan en kaldinformationslinje for at aktivere kalddestinationen. +Kommentarer +Listen over assemblykode med kommentarer, viser maskinkodeinstruktionerne for den aktive funktion, sammen med egenomkostninger forbrugt når en kodeinstruktion udføres. Hvis der skete et kald, indsættes linjer med detaljer om kaldet i kildekoden: inklusivomkostning forbrugt i kaldet, antallet af kald og kaldmålet. +Vælg sådan en kaldinformationslinje for at aktivere kalddestinationen. @@ -596,128 +309,42 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -&tdecachegrind;s hovedvindue - +&tdecachegrind;s hovedvindue + -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny -Åbner et tomt vindue i topniveau, hvori du kan indlæse profildata Dette er ikke rigtig nødvendigt eftersom Fil/Åbn giver dig et nyt vindue i topniveau, når det aktuelle allerede viser nogle data. + &Ctrl;N Fil Ny +Åbner et tomt vindue i topniveau, hvori du kan indlæse profildata Dette er ikke rigtig nødvendigt eftersom Fil/Åbn giver dig et nyt vindue i topniveau, når det aktuelle allerede viser nogle data. - &Ctrl;B Fil Åbn - Åbner Fil/Åbn-dialogen så der kan vælges data der skal indlæses. Vises der allerede data i det aktuelle topniveauvindue, åbnes der et nyt vinduen. Hvis du vil åbne yderligere profildata i det aktuelle vindue skal du vælge Fil/Tilføj. -Navnet på profildatafilen ender normalt på ..-, hvor og er valgfri og bruges til flere profildatafiler der hører til samme programkørsel. Ved at indlæse en fil der ender på ., indlæses også eksisterende datafiler, med andre filnavne, der hører til denne kørsel. -Eksempel: Hvis profildatafilerne cachegrind.out.123 og cachegrind.out.123.1 eksisterer, bliver den anden indlæst automatisk når man indlæser den første. + &Ctrl;B Fil Åbn + Åbner Fil/Åbn-dialogen så der kan vælges data der skal indlæses. Vises der allerede data i det aktuelle topniveauvindue, åbnes der et nyt vinduen. Hvis du vil åbne yderligere profildata i det aktuelle vindue skal du vælge Fil/Tilføj. +Navnet på profildatafilen ender normalt på ..-, hvor og er valgfri og bruges til flere profildatafiler der hører til samme programkørsel. Ved at indlæse en fil der ender på ., indlæses også eksisterende datafiler, med andre filnavne, der hører til denne kørsel. +Eksempel: Hvis profildatafilerne cachegrind.out.123 og cachegrind.out.123.1 eksisterer, bliver den anden indlæst automatisk når man indlæser den første. -Fil Tilføj - Tilføjer profildatafiler til det aktuelle vindue. På denne måde kan du tvinge flere datafiler til at indlæses i samme topniveauvindue, selvom de ikke er fra samme kørsel, som ellers angivet af profildatafilernes navngivningskonvention. Brug det f.eks. til side om side-sammenligning. +Fil Tilføj + Tilføjer profildatafiler til det aktuelle vindue. På denne måde kan du tvinge flere datafiler til at indlæses i samme topniveauvindue, selvom de ikke er fra samme kørsel, som ellers angivet af profildatafilernes navngivningskonvention. Brug det f.eks. til side om side-sammenligning. -Fil Genopfrisk - Genindlæs profildata. Dette er mest interessant efter endnu en profildatafil blev genereret for en i forvejen indlæst programkørsel. +Fil Genopfrisk + Genindlæs profildata. Dette er mest interessant efter endnu en profildatafil blev genereret for en i forvejen indlæst programkørsel. - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &kappname; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &kappname; @@ -725,96 +352,33 @@ -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen - Vis Primær begivenhedstype -(Gøremål) + Vis Primær begivenhedstype +(Gøremål) -Vis Sekundær begivenhedstype -(Gøremål) +Vis Sekundær begivenhedstype +(Gøremål) -Vis Gruppering -(Gøremål) +Vis Gruppering +(Gøremål) -Vis Udseende -(Gøremål) +Vis Udseende +(Gøremål) -Vis Opdelt -(Gøremål) +Vis Opdelt +(Gøremål) @@ -827,56 +391,44 @@ -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Hvad kan &tdecachegrind; bruges til? Det aner jeg nemlig ikke. +Hvad kan &tdecachegrind; bruges til? Det aner jeg nemlig ikke. -&tdecachegrind; er til hjælp på et sent skridt i programudvikling som kaldes profilering. Hvis du ikke udvikler programmer, har du ikke noget at bruge &tdecachegrind; til. +&tdecachegrind; er til hjælp på et sent skridt i programudvikling som kaldes profilering. Hvis du ikke udvikler programmer, har du ikke noget at bruge &tdecachegrind; til. -Hvad er forskellen på 'inklusiv' og 'egen' ? +Hvad er forskellen på 'inklusiv' og 'egen' ? -Disse er omkostningsegenskaber for funktioner angående en eller anden begivenhedstype.Da funktioner kan kalde hinanden, giver det ingen mening at skelne mellem omkostningerne for funktionen selv ('egenomkostningen') og omkostninger der inkluderer alle kaldte funktioner ('inklusivomkostning'). 'Egen' refereres somme tider som 'eksklusivomkostning'. -Så f.eks. for main(), vil du altid have en inklusivomkostning på næsten 100%, hvorimod egenomkostningen er ubetydelig lille når arbejdet udføres i en anden funktion. +Disse er omkostningsegenskaber for funktioner angående en eller anden begivenhedstype.Da funktioner kan kalde hinanden, giver det ingen mening at skelne mellem omkostningerne for funktionen selv ('egenomkostningen') og omkostninger der inkluderer alle kaldte funktioner ('inklusivomkostning'). 'Egen' refereres somme tider som 'eksklusivomkostning'. +Så f.eks. for main(), vil du altid have en inklusivomkostning på næsten 100%, hvorimod egenomkostningen er ubetydelig lille når arbejdet udføres i en anden funktion. -Min værktøjs-og menulinje i KCachegrind ser så spartansk ud. Er det normalt? +Min værktøjs-og menulinje i KCachegrind ser så spartansk ud. Er det normalt? -KCachegrind er tilsyneladende ikke korrekt installeret på dit system. Det anbefales at kompilere det med installationspræfikset sat til dit KDE-basiskatalog: configure --prefix=/opt/kde3; make install Hvis du vælger et andet katalog som $HOME/kde, skal du indstille miljøvariablen TDEDIR til dette katalog før du kører KCachegrind. +KCachegrind er tilsyneladende ikke korrekt installeret på dit system. Det anbefales at kompilere det med installationspræfikset sat til dit KDE-basiskatalog: configure --prefix=/opt/kde3; make install Hvis du vælger et andet katalog som $HOME/kde, skal du indstille miljøvariablen TDEDIR til dette katalog før du kører KCachegrind. -Når jeg dobbeltklikker på en funktion et stykke nede i visningen af kaldgrafen, viser det for funktionen main(), den samme omkostning som den valgte funktion. Skal den ikke konstant være 100%? +Når jeg dobbeltklikker på en funktion et stykke nede i visningen af kaldgrafen, viser det for funktionen main(), den samme omkostning som den valgte funktion. Skal den ikke konstant være 100%? -Du har aktiveret en funktioner under main() med en omkostning mindre end main(). For enhver funktion, vises kun en del af den totalt omkostning for funktionen, nemlig den forbruges når den aktive funktion køres. Dvs. omkostningerne der vises for enhver funktion kan aldrig være højere end omkostningen af den aktive funktion. +Du har aktiveret en funktioner under main() med en omkostning mindre end main(). For enhver funktion, vises kun en del af den totalt omkostning for funktionen, nemlig den forbruges når den aktive funktion køres. Dvs. omkostningerne der vises for enhver funktion kan aldrig være højere end omkostningen af den aktive funktion. @@ -885,59 +437,21 @@ -Ordliste - -Det følgende er en blandet liste af udtryk. -Profilering: Den proces hvormed der indsamles statistisk information om et programs karakteristik ved kørselstid. -Spor: Processen i hvilken man overvåger en programkørsel og gemmer de begivenheder der sker, sorteret ud fra et tidsstempel i en uddatafil, sporet. -Spor: En sekvens af tidsstemplede begivenheder der sker under sporingen af en programkørsel. Dens størrelse er normalt lineær i forhold tilprogramkørslens udførselstid. -Profildatafil: En fil der indeholder data målt i et profileringseksperiment (eller en del af dette) eller produceret af efterbehandling af et spor. Størrelsen er typisk lineær i fht. programmets kodestørrelse. -Profileringsdata-part (forkert anvendt, også: Sporpart): Data fra en profildatafil -Profileringseksperiment: En programkørsel overvåget af et profileringsværktøj, der laver muligvis flere profildatafiler fra part og/eller tråde i kørslen. -Profilprojekt: En indstilling til profileringseksperimenter benyttet til ét program der skal profileres, måske i flere versioner. Sammenligninger af profildata giver typisk kun mening mellem profildata produceret i eksperimenter af et profilprojekt. -Omkostningsentitet: Et abstrakt begreb der relaterer til kildekode til hvilken begivenhedstælling kan henføres. Dimensioner for omkostningsentiteter er kodeplacering (f.eks. kildelinje eller funktion), dataplacering (f.eks. tilgået datatype, dataobjekt), placering af den eksekverbare (f.eks. tråde, processer) og tupler eller tripler af de førnævnte placeringer (f.eks. kald, objekttilgangen fra udtryk, data fjernet fra cache). -Begivenhedstype: En begivenhed til hvilken en omkostning kan tilskrives en omkostningsentitet. Der findes flere reelle begivenhedstyper og arvede begivenhedstyper. -Reel begivenhedstype: En begivenhedstype der kan måles med et værktøj. Det forudsætter eksistensen af en sensor til den givne begivenhedstype. -Arvet begivenhedstype: En virtuel begivenhedstype der kun er synlig i visualiseringen som er defineret ved en formel der beregnes ud fra reelle begivenhedstyper. -Begivenhedsomkostninger: Summen af begivenheder af en eller anden begivenhedstype der sker, mens eksekveringen relateres til en omkostningsentitet. Omkostningen tillægges entiteten +Ordliste + +Det følgende er en blandet liste af udtryk. +Profilering: Den proces hvormed der indsamles statistisk information om et programs karakteristik ved kørselstid. +Spor: Processen i hvilken man overvåger en programkørsel og gemmer de begivenheder der sker, sorteret ud fra et tidsstempel i en uddatafil, sporet. +Spor: En sekvens af tidsstemplede begivenheder der sker under sporingen af en programkørsel. Dens størrelse er normalt lineær i forhold tilprogramkørslens udførselstid. +Profildatafil: En fil der indeholder data målt i et profileringseksperiment (eller en del af dette) eller produceret af efterbehandling af et spor. Størrelsen er typisk lineær i fht. programmets kodestørrelse. +Profileringsdata-part (forkert anvendt, også: Sporpart): Data fra en profildatafil +Profileringseksperiment: En programkørsel overvåget af et profileringsværktøj, der laver muligvis flere profildatafiler fra part og/eller tråde i kørslen. +Profilprojekt: En indstilling til profileringseksperimenter benyttet til ét program der skal profileres, måske i flere versioner. Sammenligninger af profildata giver typisk kun mening mellem profildata produceret i eksperimenter af et profilprojekt. +Omkostningsentitet: Et abstrakt begreb der relaterer til kildekode til hvilken begivenhedstælling kan henføres. Dimensioner for omkostningsentiteter er kodeplacering (f.eks. kildelinje eller funktion), dataplacering (f.eks. tilgået datatype, dataobjekt), placering af den eksekverbare (f.eks. tråde, processer) og tupler eller tripler af de førnævnte placeringer (f.eks. kald, objekttilgangen fra udtryk, data fjernet fra cache). +Begivenhedstype: En begivenhed til hvilken en omkostning kan tilskrives en omkostningsentitet. Der findes flere reelle begivenhedstyper og arvede begivenhedstyper. +Reel begivenhedstype: En begivenhedstype der kan måles med et værktøj. Det forudsætter eksistensen af en sensor til den givne begivenhedstype. +Arvet begivenhedstype: En virtuel begivenhedstype der kun er synlig i visualiseringen som er defineret ved en formel der beregnes ud fra reelle begivenhedstyper. +Begivenhedsomkostninger: Summen af begivenheder af en eller anden begivenhedstype der sker, mens eksekveringen relateres til en omkostningsentitet. Omkostningen tillægges entiteten @@ -945,52 +459,36 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kappname; -Tak til Julian Seward for hans udmærkede værktøj &valgrind;, og Nicholas Nethercote for tilføjelsen &cachegrind;. Uden disse programmer, villeKCachegrind ikke eksistere. Mange af ideerne til denne &GUI; kommer også fra dem. -Og tak for alle fejlrapporter og forslag fra forskellige brugere. +&kappname; +Tak til Julian Seward for hans udmærkede værktøj &valgrind;, og Nicholas Nethercote for tilføjelsen &cachegrind;. Uden disse programmer, villeKCachegrind ikke eksistere. Mange af ideerne til denne &GUI; kommer også fra dem. +Og tak for alle fejlrapporter og forslag fra forskellige brugere. &underFDL; -Installation +Installation -Hvordan får jeg fat i &tdecachegrind; +Hvordan får jeg fat i &tdecachegrind; -&tdecachegrind; er en del af KDE's tdesdk-pakke. For ikke-supporterede deludgivelser, &callgrind; og yderligere dokumentation, se hjemmesiden på http://tdecachegrind.sf.net. Kig der for at finde yderligere installations- og kompileringsinstruktioner. +&tdecachegrind; er en del af KDE's tdesdk-pakke. For ikke-supporterede deludgivelser, &callgrind; og yderligere dokumentation, se hjemmesiden på http://tdecachegrind.sf.net. Kig der for at finde yderligere installations- og kompileringsinstruktioner. -Krav +Krav -For at bruge &tdecachegrind; med succes, har du brug for &kde; 3.x. For at oprette profildata, anbefales &cachegrind; eller ;&callgrind;. +For at bruge &tdecachegrind; med succes, har du brug for &kde; 3.x. For at oprette profildata, anbefales &cachegrind; eller ;&callgrind;. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; -Indstilling +Indstilling -Alle indstillingsmuligheder findes enten i indstillingsdialogen eller i de sammenhængsafhængige popopmenuer i graferne. +Alle indstillingsmuligheder findes enten i indstillingsdialogen eller i de sammenhængsafhængige popopmenuer i graferne. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/authors.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/authors.docbook index 55a40ee2c15..7e7e3fd38eb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/authors.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/authors.docbook @@ -1,46 +1,15 @@ -Forfattere og historik -Dette projekt startedes af Paul Hensgen som et af hans universitetsprojekter. Det oprindelige navn på programmet var UML Modeller. Paul lavede al udvikling indtil slutningen af 2001, hvor programmet nåede version 1.0. -Version 1.0 tilbød allerede en hel del funktioner, men efter at projektet var blevet gennemset af Pauls universitet, kunne andre udviklere deltage, og de begyndte at give værdifulde bidrag til UML Modeller, såsom skift fra et binært filformat til en &XML;-fil, understøttelse af flere slags &UML;-diagrammer, kodegenerering og kodeimport, for kun at nævne nogle få. -Paul var tvunget til at trække sig tilbage fra udviklingsgruppen sommeren 2002, men som frit og åbent programmel, fortsætter programmet med at forbedres og udvikles, og vedligeholdes af en gruppe af udviklere fra forskellige dele af verden. Desuden ændrede projektet navn fra &UML; Modeller i september 2002. Der er flere grunde til navneændringen, den vigtigste at blot uml som det var almindeligt kendt som, var et alt for generelt navn som forårsagede problemer med visse distributioner. En anden vigtig grund er at udviklerne synes at Umbrello er et meget smartere navn. -Udviklingen af &umbrello;, samt diskussioner om i hvilken retning programmet skal udvikles i fremtidige versioner, er åben og finder sted via internettet. Hvis du skulle ville bidrage til projektet, så tøv ikke med at kontakte udviklerne. Der er mange måder du kan hjælpe &umbrello; på: +Forfattere og historik +Dette projekt startedes af Paul Hensgen som et af hans universitetsprojekter. Det oprindelige navn på programmet var UML Modeller. Paul lavede al udvikling indtil slutningen af 2001, hvor programmet nåede version 1.0. +Version 1.0 tilbød allerede en hel del funktioner, men efter at projektet var blevet gennemset af Pauls universitet, kunne andre udviklere deltage, og de begyndte at give værdifulde bidrag til UML Modeller, såsom skift fra et binært filformat til en &XML;-fil, understøttelse af flere slags &UML;-diagrammer, kodegenerering og kodeimport, for kun at nævne nogle få. +Paul var tvunget til at trække sig tilbage fra udviklingsgruppen sommeren 2002, men som frit og åbent programmel, fortsætter programmet med at forbedres og udvikles, og vedligeholdes af en gruppe af udviklere fra forskellige dele af verden. Desuden ændrede projektet navn fra &UML; Modeller i september 2002. Der er flere grunde til navneændringen, den vigtigste at blot uml som det var almindeligt kendt som, var et alt for generelt navn som forårsagede problemer med visse distributioner. En anden vigtig grund er at udviklerne synes at Umbrello er et meget smartere navn. +Udviklingen af &umbrello;, samt diskussioner om i hvilken retning programmet skal udvikles i fremtidige versioner, er åben og finder sted via internettet. Hvis du skulle ville bidrage til projektet, så tøv ikke med at kontakte udviklerne. Der er mange måder du kan hjælpe &umbrello; på: -Rapportere fejl eller forbedringsforslag -Rette fejl eller tilføje funktioner -Skriv god dokumentation eller oversætte til andre sprog -Og naturligvis... lav kode sammen med os! +Rapportere fejl eller forbedringsforslag +Rette fejl eller tilføje funktioner +Skriv god dokumentation eller oversætte til andre sprog +Og naturligvis... lav kode sammen med os! -Som du ser, er der mange måder du kan bidrage på. De er alle sammen meget vigtige og alle er velkomne til at deltage. -&umbrello;-udviklerne kan nås på uml-devel@lists.sourceforge.net. +Som du ser, er der mange måder du kan bidrage på. De er alle sammen meget vigtige og alle er velkomne til at deltage. +&umbrello;-udviklerne kan nås på uml-devel@lists.sourceforge.net. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/code_import_and_generation.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/code_import_and_generation.docbook index 32f27e31163..441236e3c2a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/code_import_and_generation.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/code_import_and_generation.docbook @@ -1,161 +1,82 @@ -Kodeimport og kodegenerering -&umbrello; er et &UML;-modelleringsværktøj, og som sådant er dets hovedformål at hjælpe dig med analyse og konstruktion af dine systemer. For at gøre overgangen fra konstruktion til implementering nemmere, tillader &umbrello; dog at generere kildekode i forskellige programmeringssprog for at komme i gang. Hvis du desuden vil begynde på at bruge &UML; i et projekt som allerede er startet, kan &umbrello; hjælpe dig med at oprette en model af systemet fra kildekoden ved at analysere den og importere klasserne som findes i den. +Kodeimport og kodegenerering +&umbrello; er et &UML;-modelleringsværktøj, og som sådant er dets hovedformål at hjælpe dig med analyse og konstruktion af dine systemer. For at gøre overgangen fra konstruktion til implementering nemmere, tillader &umbrello; dog at generere kildekode i forskellige programmeringssprog for at komme i gang. Hvis du desuden vil begynde på at bruge &UML; i et projekt som allerede er startet, kan &umbrello; hjælpe dig med at oprette en model af systemet fra kildekoden ved at analysere den og importere klasserne som findes i den. -Kodegenerering -&umbrello; kan generere kildekode for diverse programmeringssprog, baseret på din &UML;-model for at hjælpe dig med at komme i gang med implementeringen af projektet. Koden som laves består af klassedeklarationer, med metoder og attributter, så du kan udfylde tomrummet ved at sørge for funktionerne i klassernes operationer. -&umbrello; 1.2 levereres med kodegenereringsunderstøttelse for ActionScript, Ada, C++, CORBA IDL, &Java;, Javascript, PHP, Perl, Python, SQL and XML Schema. +Kodegenerering +&umbrello; kan generere kildekode for diverse programmeringssprog, baseret på din &UML;-model for at hjælpe dig med at komme i gang med implementeringen af projektet. Koden som laves består af klassedeklarationer, med metoder og attributter, så du kan udfylde tomrummet ved at sørge for funktionerne i klassernes operationer. +&umbrello; 1.2 levereres med kodegenereringsunderstøttelse for ActionScript, Ada, C++, CORBA IDL, &Java;, Javascript, PHP, Perl, Python, SQL and XML Schema. -Generér kode -For at generere kode med &umbrello;, skal du først oprette eller indlæse en model som indeholder mindst en klasse. Når du er klar til at begynde at skrive lidt kode, vælges punktet Kodegenereringsguide i menuen Kode, for at starte guiden som leder dig gennem kodegenereringsprocessen. -Det første skridt er at vælge klasser, som du vil oprette kildekode for. Normalt vælges alle klasser i modellen, og du kan fjerne dem du ikke vil generere kode for, ved at flytte dem til listen på venstre side. -Næste skridt i guiden lader dig ændre parametre som kodegeneratoren bruger når den skriver koden. Følgende muligheder er til stede: +Generér kode +For at generere kode med &umbrello;, skal du først oprette eller indlæse en model som indeholder mindst en klasse. Når du er klar til at begynde at skrive lidt kode, vælges punktet Kodegenereringsguide i menuen Kode, for at starte guiden som leder dig gennem kodegenereringsprocessen. +Det første skridt er at vælge klasser, som du vil oprette kildekode for. Normalt vælges alle klasser i modellen, og du kan fjerne dem du ikke vil generere kode for, ved at flytte dem til listen på venstre side. +Næste skridt i guiden lader dig ændre parametre som kodegeneratoren bruger når den skriver koden. Følgende muligheder er til stede: -Kodegenereringsmuligheder +Kodegenereringsmuligheder - Valgmulighed for kodegenereringen i &umbrello; + Valgmulighed for kodegenereringen i &umbrello; -Kodegenereringsmulighed +Kodegenereringsmulighed -Kodeinformationsniveau -Punktet Skriv dokumenteringskommentarer selvom de er tomme instruerer kodegeneratoren til at udskrive kommentarer i stilen /** blaha */, også selv om kommentarblokkene er tomme. Hvis du tilføjede dokumentation i klasser, metoder eller attributter til modellen, udskriver kodegeneratoren kommentarerne som Doxygen-dokumentation, uafhængig af hvad du angiver her, men hvis du vælger dette, udskriver &umbrello; kommentarblokkene for alle klasser, metoder og attributter også selvom der ikke er nogen dokumentation i modellen, i hvilket tilfælde du bør dokumentere klasserne senere direkte i kildekoden. -Skriv kommentarer for afsnit selvom afsnittene er tomme: får &umbrello; til at skrive kommentarer til kildekoden for at afgrænse de forskellige afsnit i en klasse. For eksempel Public methods eller Attributes før de tilsvarende afsnit. Hvis du vælger dette, så skriver &umbrello; kommentarer for alle afsnit i klassen, også selvom afsnittet er tomt. Det ville for eksempel skrive en kommentar som lyder Protected methods, selvom der ikke er nogen sådanne i klassen. +Kodeinformationsniveau +Punktet Skriv dokumenteringskommentarer selvom de er tomme instruerer kodegeneratoren til at udskrive kommentarer i stilen /** blaha */, også selv om kommentarblokkene er tomme. Hvis du tilføjede dokumentation i klasser, metoder eller attributter til modellen, udskriver kodegeneratoren kommentarerne som Doxygen-dokumentation, uafhængig af hvad du angiver her, men hvis du vælger dette, udskriver &umbrello; kommentarblokkene for alle klasser, metoder og attributter også selvom der ikke er nogen dokumentation i modellen, i hvilket tilfælde du bør dokumentere klasserne senere direkte i kildekoden. +Skriv kommentarer for afsnit selvom afsnittene er tomme: får &umbrello; til at skrive kommentarer til kildekoden for at afgrænse de forskellige afsnit i en klasse. For eksempel Public methods eller Attributes før de tilsvarende afsnit. Hvis du vælger dette, så skriver &umbrello; kommentarer for alle afsnit i klassen, også selvom afsnittet er tomt. Det ville for eksempel skrive en kommentar som lyder Protected methods, selvom der ikke er nogen sådanne i klassen. -Mapper -Skriv alle filer som laves til mappe: Her skal du vælge mappen hvor du ønsker at &umbrello; skal lægge kildekoden som laves. -Punktet Indsætte hovedfiler fra mappe, lader dig indsætte et hovede i begyndelsen af hver fil som genereres. Hovedfiler kan indehold ophavsret- eller licensinformation, og kan indeholde variabler som evalueres når genereringen sker. Du kan tage et kig på skabeloner for hovedfiler som levereres med &umbrello;, for at se hvordan man bruger variablerne til at erstatte dit navn eller dagens dato når genereringen sker. +Mapper +Skriv alle filer som laves til mappe: Her skal du vælge mappen hvor du ønsker at &umbrello; skal lægge kildekoden som laves. +Punktet Indsætte hovedfiler fra mappe, lader dig indsætte et hovede i begyndelsen af hver fil som genereres. Hovedfiler kan indehold ophavsret- eller licensinformation, og kan indeholde variabler som evalueres når genereringen sker. Du kan tage et kig på skabeloner for hovedfiler som levereres med &umbrello;, for at se hvordan man bruger variablerne til at erstatte dit navn eller dagens dato når genereringen sker. -Overskrivningspolitik +Overskrivningspolitik -Dette fortæller &umbrello; hvad der skal ske hvis filen som skal laves allerede findes i destinationsmappen. &umbrello; 1.1 kan ikke ændre eksisterende kildekodefiler, så du skal vælge mellem at overskriver den eksisterende fil, springe over at oprette netop denne fil, eller lade &umbrello; vælge et andet filnavn. Hvis du vælger at bruge et andet filnavn, tilføjer &umbrello; en endelse til filnavnet. +Dette fortæller &umbrello; hvad der skal ske hvis filen som skal laves allerede findes i destinationsmappen. &umbrello; 1.1 kan ikke ændre eksisterende kildekodefiler, så du skal vælge mellem at overskriver den eksisterende fil, springe over at oprette netop denne fil, eller lade &umbrello; vælge et andet filnavn. Hvis du vælger at bruge et andet filnavn, tilføjer &umbrello; en endelse til filnavnet. -Sprog -&umbrello; genererer normalt kode for sproget som du har valgt som aktivt sprog, men du har mulighed for at ændre dette til et andet sprog med kodegenereringsguiden. +Sprog +&umbrello; genererer normalt kode for sproget som du har valgt som aktivt sprog, men du har mulighed for at ændre dette til et andet sprog med kodegenereringsguiden. - + -Generering med kodegenereringsguiden -Det tredje og sidste skridt i guiden viser status for kodegenereringsprocessen. Du behøver kun klikke på knappen Generér for at få klasserne udskrevet til dig. -Bemærk at de tilvalg som du vælger med kodegenereringsguiden kun gælder for denne generering. Næste gang du kører guiden, skal du vælge alle tilvalg igen (din hovedmappe, overskrivningspolitik, og så videre). Du kan indstille standardværdier som bruges af &umbrello; i afsnittet Kodegenerering i &umbrello;s indstillinger, tilgængelige via IndstillingerIndstil &umbrello;.... -Hvis du har indstillet kodegenereringstilvalg til de rigtige indstillinger, og vil lave lidt kode direkte uden at gå via guiden, kan du vælge Generér al kode i menuen Kode. Dette genererer kode for alle klasser i modellen med nuværende indstillinger (inklusive uddatamappe og overskrivningspolitik, så brug dette med forsigtighed). +Generering med kodegenereringsguiden +Det tredje og sidste skridt i guiden viser status for kodegenereringsprocessen. Du behøver kun klikke på knappen Generér for at få klasserne udskrevet til dig. +Bemærk at de tilvalg som du vælger med kodegenereringsguiden kun gælder for denne generering. Næste gang du kører guiden, skal du vælge alle tilvalg igen (din hovedmappe, overskrivningspolitik, og så videre). Du kan indstille standardværdier som bruges af &umbrello; i afsnittet Kodegenerering i &umbrello;s indstillinger, tilgængelige via IndstillingerIndstil &umbrello;.... +Hvis du har indstillet kodegenereringstilvalg til de rigtige indstillinger, og vil lave lidt kode direkte uden at gå via guiden, kan du vælge Generér al kode i menuen Kode. Dette genererer kode for alle klasser i modellen med nuværende indstillinger (inklusive uddatamappe og overskrivningspolitik, så brug dette med forsigtighed). - - + + -Kodeimport -&umbrello; kan importere kildekode fra eksisterende projekter for at hjælpe dig med at bygge modeller af systemer. &umbrello; 1.2 understøtter kun C++ kildekode, men andre sprog vil være tilgængelige i fremtidige versioner. -For at importere klasser til modellen, vælges Importér klasser... i menuen Kode. Vælg filerne som indeholder C++ klassedeklarationer i fildialogen og tryk på O.k. Klasserne importeres, og du finder dem som en del af modellen i trævisningen. Bemærk at &umbrello; ikke laver noget slags diagram for at vise klasserne, de importeres kun til modellen så du senere kan bruge dem i et valgfrit diagram. +Kodeimport +&umbrello; kan importere kildekode fra eksisterende projekter for at hjælpe dig med at bygge modeller af systemer. &umbrello; 1.2 understøtter kun C++ kildekode, men andre sprog vil være tilgængelige i fremtidige versioner. +For at importere klasser til modellen, vælges Importér klasser... i menuen Kode. Vælg filerne som indeholder C++ klassedeklarationer i fildialogen og tryk på O.k. Klasserne importeres, og du finder dem som en del af modellen i trævisningen. Bemærk at &umbrello; ikke laver noget slags diagram for at vise klasserne, de importeres kun til modellen så du senere kan bruge dem i et valgfrit diagram. -Kodeimport +Kodeimport - Menu til at importere kildekode til &umbrello; + Menu til at importere kildekode til &umbrello; - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/credits.docbook index 4b5a16b372f..72250147d38 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/credits.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/credits.docbook @@ -1,11 +1,6 @@ -Ophavsret +Ophavsret -Ophavsret 2001, Paul Hensgen -Ophavsret 2002, 2003, &umbrello;-udviklerne. Se http://uml.sf.net/developers.php for mere information +Ophavsret 2001, Paul Hensgen +Ophavsret 2002, 2003, &umbrello;-udviklerne. Se http://uml.sf.net/developers.php for mere information &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/index.docbook index ce0f9cb60a9..1a76aacd1ba 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/index.docbook @@ -1,14 +1,10 @@ Umbrello &UML; Modeller"> + Umbrello &UML; Modeller"> - UML"> + UML"> @@ -17,59 +13,43 @@ - + ]> -&umbrello;-håndbogen +&umbrello;-håndbogen -&umbrello;-udviklerne +&umbrello;-udviklerne -2001 -Paul Hensgen +2001 +Paul Hensgen -2002, 2003 -&umbrello;-udviklerne +2002, 2003 +&umbrello;-udviklerne -2003-10-15 -1.2 +2003-10-15 +1.2 -&umbrello; hjælper til med udviklingsprocessen for programmel ved at bruge industristandarden Unified Modelling Language (&UML;) for at gøre det muligt at oprette diagrammer til at konstruere og dokumentere systemer. +&umbrello; hjælper til med udviklingsprocessen for programmel ved at bruge industristandarden Unified Modelling Language (&UML;) for at gøre det muligt at oprette diagrammer til at konstruere og dokumentere systemer. -KDE -UML -modellering -diagrammer -programmeludvikling -udvikling +KDE +UML +modellering +diagrammer +programmeludvikling +udvikling diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/introduction.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/introduction.docbook index 1950c465ded..8ecab620061 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/introduction.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/introduction.docbook @@ -1,57 +1,19 @@ -Indledning +Indledning -&umbrello; er et &UML;-diagramværktøj som understøtter dig i udviklingsprocessen af programmel. I særdeleshed under analyse- og konstruktionsfaserne af processen, hjælper &umbrello; dig med at oprette et produkt af høj kvalitet. &UML; kan også bruges til at dokumentere programmelkonstruktioner for at hjælpe dig og dine medudviklere. -At have en god model af programmellet er den bedste måde at kommunikere med andre udviklere som arbejder med projektet og med kunder. En god model er yderst vigtig for middelstore og store projekter, men er også meget nyttig for små. Selv om du arbejder på et lille enmandsprojekt, har du nytte af en god model, eftersom den giver dig et overblik, som hjælper dig til at kode det rigtige fra begyndelsen. -&UML; er et diagramsprog som bruges til at beskrive sådanne modeller. Du kan repræsentere dine idéer i &UML; med forskellige slags diagrammer. &umbrello; 1.2 understøtter følgende typer: +&umbrello; er et &UML;-diagramværktøj som understøtter dig i udviklingsprocessen af programmel. I særdeleshed under analyse- og konstruktionsfaserne af processen, hjælper &umbrello; dig med at oprette et produkt af høj kvalitet. &UML; kan også bruges til at dokumentere programmelkonstruktioner for at hjælpe dig og dine medudviklere. +At have en god model af programmellet er den bedste måde at kommunikere med andre udviklere som arbejder med projektet og med kunder. En god model er yderst vigtig for middelstore og store projekter, men er også meget nyttig for små. Selv om du arbejder på et lille enmandsprojekt, har du nytte af en god model, eftersom den giver dig et overblik, som hjælper dig til at kode det rigtige fra begyndelsen. +&UML; er et diagramsprog som bruges til at beskrive sådanne modeller. Du kan repræsentere dine idéer i &UML; med forskellige slags diagrammer. &umbrello; 1.2 understøtter følgende typer: -Klassediagram -Sekvensdiagram -Samarbejdsdiagram -Brugstilfældediagram -Tilstandsdiagram -Aktivitetsdiagram -Komponentdiagram -Udplaceringsdiagram +Klassediagram +Sekvensdiagram +Samarbejdsdiagram +Brugstilfældediagram +Tilstandsdiagram +Aktivitetsdiagram +Komponentdiagram +Udplaceringsdiagram -Mere information om &UML; findes på hjemmesiden OMG, http://www.omg.org, dem der lavede &UML;-standarden. -Vi håber at du vil nyde at arbejde med &umbrello;, og at den hjælper dig med at lave programmel af høj kvalitet. &umbrello; er et frit værktøj, og det eneste som vi beder dig om er at rapportere eventuelle fejl, problemer eller forslag til &umbrello;s udviklere på uml-devel@lists.sourceforge.net eller http://bugs.kde.org. +Mere information om &UML; findes på hjemmesiden OMG, http://www.omg.org, dem der lavede &UML;-standarden. +Vi håber at du vil nyde at arbejde med &umbrello;, og at den hjælper dig med at lave programmel af høj kvalitet. &umbrello; er et frit værktøj, og det eneste som vi beder dig om er at rapportere eventuelle fejl, problemer eller forslag til &umbrello;s udviklere på uml-devel@lists.sourceforge.net eller http://bugs.kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/other_features.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/other_features.docbook index de7c38631fa..2c46aba99d8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/other_features.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/other_features.docbook @@ -1,72 +1,35 @@ -Andre funktioner - -Andre funktioner i &umbrello; -Dette kapitel forklarer kortfattet nogle andre funktioner som &umbrello; tilbyder. +Andre funktioner + +Andre funktioner i &umbrello; +Dette kapitel forklarer kortfattet nogle andre funktioner som &umbrello; tilbyder. -Kopiér objekter som PNG-billeder -Foruden at tilbyde de normale funktioner for at kopiere, klippe og indsætte, som man kan forvente sig for at kopiere objekter mellem forskellige diagrammer, kan &umbrello; kopiere objekter som PNG-billeder, så man kan indsætte dem i en hvilket som helst anden type dokument. Man behøver ikke gøre noget særligt for at bruge denne funktion, markér blot et objekt i et diagram (klasse, aktør, osv.) og kopiér det (&Ctrl;C, eller brug menuen), åbn derefter et &kword;-dokument (eller et andet program hvor billeder kan indsættes) og vælg Indsæt. Dette er en udmærket funktion for at eksportere dele af diagrammer som enkelte billeder. +Kopiér objekter som PNG-billeder +Foruden at tilbyde de normale funktioner for at kopiere, klippe og indsætte, som man kan forvente sig for at kopiere objekter mellem forskellige diagrammer, kan &umbrello; kopiere objekter som PNG-billeder, så man kan indsætte dem i en hvilket som helst anden type dokument. Man behøver ikke gøre noget særligt for at bruge denne funktion, markér blot et objekt i et diagram (klasse, aktør, osv.) og kopiér det (&Ctrl;C, eller brug menuen), åbn derefter et &kword;-dokument (eller et andet program hvor billeder kan indsættes) og vælg Indsæt. Dette er en udmærket funktion for at eksportere dele af diagrammer som enkelte billeder. -Eksportere til et billede -Man kan også eksportere et fuldstændigt diagram som et billede. Det eneste man skal gøre er at vælge diagrammet som skal eksporteres, og derefter punktet Eksportér som billede... i Diagram-menuen. +Eksportere til et billede +Man kan også eksportere et fuldstændigt diagram som et billede. Det eneste man skal gøre er at vælge diagrammet som skal eksporteres, og derefter punktet Eksportér som billede... i Diagram-menuen. -Udskrift -&umbrello; tillader at enkelte diagrammer udskrives. Tryk på knappen Udskriv i programværktøjslinjen eller vælg punktet Udskriv i Fil-menuen, så vises &kde;'s standardudskriftsdialog hvor diagrammerne kan skrives ud. +Udskrift +&umbrello; tillader at enkelte diagrammer udskrives. Tryk på knappen Udskriv i programværktøjslinjen eller vælg punktet Udskriv i Fil-menuen, så vises &kde;'s standardudskriftsdialog hvor diagrammerne kan skrives ud. -Logiske mapper -For at organisere en model på en bedre måde, særligt for større projekter, kan man oprette logiske mapper i trævisningen. Vælg blot punktet NyMappe i den sammenhængsafhængige menu i standardmappen under trævisningen, for at oprette dem. Mapper kan være indeni hinanden, og man kan flytte objekter rundt ved at trække dem fra en mappe og slippe dem i en anden. +Logiske mapper +For at organisere en model på en bedre måde, særligt for større projekter, kan man oprette logiske mapper i trævisningen. Vælg blot punktet NyMappe i den sammenhængsafhængige menu i standardmappen under trævisningen, for at oprette dem. Mapper kan være indeni hinanden, og man kan flytte objekter rundt ved at trække dem fra en mappe og slippe dem i en anden. -Organisér din model med mapper +Organisér din model med mapper - Organisér en model med logiske mapper i &umbrello; + Organisér en model med logiske mapper i &umbrello; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/uml_basics.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/uml_basics.docbook index 680eeffa52d..22ac069ecc3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/uml_basics.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/uml_basics.docbook @@ -1,378 +1,169 @@ -&UML;, det basale +&UML;, det basale -Om &UML; -Dette kapitel giver en hurtig oversigt over det basale i &UML;. Husk at dette ikke er en fuldstændig &UML;-vejledning. Hvis du vil lære dig mere om Unified Modelling Language, eller om almen analyse og konstruktion af programmel, henvises du til en af de mange bøger som er tilgængelige om emnet. Der er også mange vejledninger på internettet, som du kan bruge som et startpunkt. - -Unified Modelling Language (&UML;) er et diagrambaseret sprog eller notation til at specificere, visualisere og dokumentere modeller af objektorienteret programmel. &UML; er ikke en udviklingsmetode, hvilket betyder at den ikke fortæller for dig hvad du skal gøre først og hvad du skal gøre derefter, eller hvordan du skal konstruere dit system, men den hjælper til at visualisere konstruktionen og kommunikere med andre. &UML; styres af Object Management Group (OMG), og er en industristandard for at beskrive modeller af programmel. -&UML; er konstrueret for design af objektorienteret programmel, og har begrænset brug for andre programmeringsparadigmer. -&UML; er opbygget af mange modelleringselementer som repræsenterer forskellige dele af programmelsystemet. UML-elementerne bruges til at oprette diagrammer, som repræsenterer en vis del, eller en synspunkt for systemet. Følgende slags diagrammer understøttes af &umbrello;: +Om &UML; +Dette kapitel giver en hurtig oversigt over det basale i &UML;. Husk at dette ikke er en fuldstændig &UML;-vejledning. Hvis du vil lære dig mere om Unified Modelling Language, eller om almen analyse og konstruktion af programmel, henvises du til en af de mange bøger som er tilgængelige om emnet. Der er også mange vejledninger på internettet, som du kan bruge som et startpunkt. + +Unified Modelling Language (&UML;) er et diagrambaseret sprog eller notation til at specificere, visualisere og dokumentere modeller af objektorienteret programmel. &UML; er ikke en udviklingsmetode, hvilket betyder at den ikke fortæller for dig hvad du skal gøre først og hvad du skal gøre derefter, eller hvordan du skal konstruere dit system, men den hjælper til at visualisere konstruktionen og kommunikere med andre. &UML; styres af Object Management Group (OMG), og er en industristandard for at beskrive modeller af programmel. +&UML; er konstrueret for design af objektorienteret programmel, og har begrænset brug for andre programmeringsparadigmer. +&UML; er opbygget af mange modelleringselementer som repræsenterer forskellige dele af programmelsystemet. UML-elementerne bruges til at oprette diagrammer, som repræsenterer en vis del, eller en synspunkt for systemet. Følgende slags diagrammer understøttes af &umbrello;: -Brugstilfælde-diagrammer viser aktører (mennesker eller andre brugere af systemet), brugstilfælde (scenarier når de bruger systemet), og deres forhold - -Klassediagrammer viser klasser, og forholdene mellem dem - -Sekvensdiagrammer viser objekter og deres og en sekvens af metodekald de laver til andre objekter. - -Samarbejdsdiagrammer viser objekter og deres forhold, med betoning på objekter som deltager i udveksling af meddelelser +Brugstilfælde-diagrammer viser aktører (mennesker eller andre brugere af systemet), brugstilfælde (scenarier når de bruger systemet), og deres forhold + +Klassediagrammer viser klasser, og forholdene mellem dem + +Sekvensdiagrammer viser objekter og deres og en sekvens af metodekald de laver til andre objekter. + +Samarbejdsdiagrammer viser objekter og deres forhold, med betoning på objekter som deltager i udveksling af meddelelser -Tilstandsdiagrammer viser tilstande, tilstandsændringer og begivenheder for et objekt eller en del af systemet - -Aktivitetsdiagrammer viser aktiviteter, tilstander og tilstandsændringer for objekter og begivenheder som sker i en del af systemet - -Komponentdiagrammer viser programmeringskomponenter på højt niveau (såsom Kparts eller Java Beans). - -Udplaceringsdiagrammer viser komponenternes instanser og deres indbyrdes forhold. +Tilstandsdiagrammer viser tilstande, tilstandsændringer og begivenheder for et objekt eller en del af systemet + +Aktivitetsdiagrammer viser aktiviteter, tilstander og tilstandsændringer for objekter og begivenheder som sker i en del af systemet + +Komponentdiagrammer viser programmeringskomponenter på højt niveau (såsom Kparts eller Java Beans). + +Udplaceringsdiagrammer viser komponenternes instanser og deres indbyrdes forhold. - + - -&UML;-elementer + +&UML;-elementer -Brugstilfældediagram -Brugstilfældediagrammer beskriver forhold og afhængighed mellem en gruppe brugstilfælde og aktører som deltager i processen. -Det er vigtigt at observere at brugstilfældesdiagrammer ikke er passende til at repræsentere konstruktioner, og ikke kan beskrive systemets indre dele. Brugstilfældediagrammer er beregnede til at muliggøre kommunikation med fremtidige brugere af systemet, og med kunden. De er til særlig hjælp for at afgøre hvilke funktioner som det kræves at systemet skal have. Med andre ord fortæller brugstilfældediagrammer om hvad systemet skal gøre, men de angiver ikke — og kan ikke angive — hvordan dette skal opnås. +Brugstilfældediagram +Brugstilfældediagrammer beskriver forhold og afhængighed mellem en gruppe brugstilfælde og aktører som deltager i processen. +Det er vigtigt at observere at brugstilfældesdiagrammer ikke er passende til at repræsentere konstruktioner, og ikke kan beskrive systemets indre dele. Brugstilfældediagrammer er beregnede til at muliggøre kommunikation med fremtidige brugere af systemet, og med kunden. De er til særlig hjælp for at afgøre hvilke funktioner som det kræves at systemet skal have. Med andre ord fortæller brugstilfældediagrammer om hvad systemet skal gøre, men de angiver ikke — og kan ikke angive — hvordan dette skal opnås. -Et eksempel på et brugstilfældediagram. +Et eksempel på et brugstilfældediagram. - &umbrello; som viser et brugstilfældediagram + &umbrello; som viser et brugstilfældediagram -Brugstilfælde -Et brugstilfælde beskriver — fra aktørernes synvinkel — en samling aktiviteter i et system, som giver anledning til et konkret, væsentligt resultat. -Brugstilfælde er beskrivelser af typisk vekselvirken mellem brugerne af et system og systemet selv. De repræsenterer systemets ydre grænseflade, og angiver en slags krav på hvad systemet skal gøre (husk, kun hvad, ikke hvordan). -Ved arbejde med brugstilfælde, er det vigtigt at huske nogle enkle regler: - Hvert brugstilfælde hører sammen med mindst en aktør - Hvert brugstilfælde har et ophav (dvs. en aktør) - Hvert brugstilfælde leder til et relevant resultat (et resultat med forretningsværdi). +Brugstilfælde +Et brugstilfælde beskriver — fra aktørernes synvinkel — en samling aktiviteter i et system, som giver anledning til et konkret, væsentligt resultat. +Brugstilfælde er beskrivelser af typisk vekselvirken mellem brugerne af et system og systemet selv. De repræsenterer systemets ydre grænseflade, og angiver en slags krav på hvad systemet skal gøre (husk, kun hvad, ikke hvordan). +Ved arbejde med brugstilfælde, er det vigtigt at huske nogle enkle regler: + Hvert brugstilfælde hører sammen med mindst en aktør + Hvert brugstilfælde har et ophav (dvs. en aktør) + Hvert brugstilfælde leder til et relevant resultat (et resultat med forretningsværdi). -Brugstilfælde kan også have forhold til andre brugstilfælde. De tre mest typiske slags forhold mellem brugstilfælde er: +Brugstilfælde kan også have forhold til andre brugstilfælde. De tre mest typiske slags forhold mellem brugstilfælde er: -<<include>> (indeholder), hvilket angiver at brugstilfældet finder sted inde i et andet brugstilfælde -<<extends>> (udvider), hvilket angiver at i visse tilfælde, eller i et tilfælde (som kaldes et udvidelsespunkt), bliver et brugstilfælde udvidet af et andet. -Generalisering angiver at et brugstilfælde arver egenskaberne for super-brugstilfældet, og kan sætte nogen af dem ud af kraft, eller tilføje nye på samme måde som arv mellem klasser. +<<include>> (indeholder), hvilket angiver at brugstilfældet finder sted inde i et andet brugstilfælde +<<extends>> (udvider), hvilket angiver at i visse tilfælde, eller i et tilfælde (som kaldes et udvidelsespunkt), bliver et brugstilfælde udvidet af et andet. +Generalisering angiver at et brugstilfælde arver egenskaberne for super-brugstilfældet, og kan sætte nogen af dem ud af kraft, eller tilføje nye på samme måde som arv mellem klasser. -Aktør -En aktør er en ekstern enhed (udenfor systemet) som vekselvirker med systemet ved at deltage i (og ofte indlede) et brugstilfælde. Aktører kan i virkeligheden være mennesker (for eksempel brugere af systemet), andre maskinesystemer eller ydre begivenheder. -Aktører repræsenterer ikke fysiske mennesker eller systemer, men deres rolle. Det betyder at når en person vekselvirker med systemet på forskellige måder (antager forskellige roller) repræsenteres han ved flere aktører. En person som for eksempel giver kundeunderstøttelse via telefon og tager imod bestillinger fra kunden til systemet, vil blive repræsenteret af en aktør Kundeunderstøttelsespersonale og af en aktør Salgsrepræsentant. +Aktør +En aktør er en ekstern enhed (udenfor systemet) som vekselvirker med systemet ved at deltage i (og ofte indlede) et brugstilfælde. Aktører kan i virkeligheden være mennesker (for eksempel brugere af systemet), andre maskinesystemer eller ydre begivenheder. +Aktører repræsenterer ikke fysiske mennesker eller systemer, men deres rolle. Det betyder at når en person vekselvirker med systemet på forskellige måder (antager forskellige roller) repræsenteres han ved flere aktører. En person som for eksempel giver kundeunderstøttelse via telefon og tager imod bestillinger fra kunden til systemet, vil blive repræsenteret af en aktør Kundeunderstøttelsespersonale og af en aktør Salgsrepræsentant. -Beskrivelse af brugstilfælde -En beskrivelse af et brugstilfælde er en tekstbaseret beretning om brugstilfældet. Det er ofte i form af en note eller et dokument som på en eller anden måde er linket til brugstilfældet, og forklarer processerne eller aktiviteterne som finder sted i brugstilfældet. +Beskrivelse af brugstilfælde +En beskrivelse af et brugstilfælde er en tekstbaseret beretning om brugstilfældet. Det er ofte i form af en note eller et dokument som på en eller anden måde er linket til brugstilfældet, og forklarer processerne eller aktiviteterne som finder sted i brugstilfældet. - + -Klassediagram -Klassediagrammer viser de forskellige klasser som opbygger et system og hvordan de relateres til hinanden. Klassediagrammer siges at være statiske diagrammer, fordi de viser klasserne, sammen med deres metoder og attributter, samt det statiske forhold mellem dem: hvilke klasser der kender til andre klasser, eller hvilke klasser der er en del af andre klasser, men viser ikke metodekald mellem dem. +Klassediagram +Klassediagrammer viser de forskellige klasser som opbygger et system og hvordan de relateres til hinanden. Klassediagrammer siges at være statiske diagrammer, fordi de viser klasserne, sammen med deres metoder og attributter, samt det statiske forhold mellem dem: hvilke klasser der kender til andre klasser, eller hvilke klasser der er en del af andre klasser, men viser ikke metodekald mellem dem. -Et eksempel på et klassediagram +Et eksempel på et klassediagram - &umbrello; som viser et klassediagram + &umbrello; som viser et klassediagram -Klasse -En klasse definerer attributterne og metoderne for en mængde af objekter. Alle objekter af klassen (instanser af klassen) deler samme opførsel, og har samme mængde af attributter (hvert objekt har sin egen mængde). Udtrykket type bruges ind imellem i stedet for klasse, men det er vigtigt at nævne at de to ikke er det samme, og at type er et mere generelt udtryk. -Klasser i &UML; repræsenteres af rektangler, med klassens navn, og kan også vise klassens attribut og operationer i to afdelinger inde i rektanglet. +Klasse +En klasse definerer attributterne og metoderne for en mængde af objekter. Alle objekter af klassen (instanser af klassen) deler samme opførsel, og har samme mængde af attributter (hvert objekt har sin egen mængde). Udtrykket type bruges ind imellem i stedet for klasse, men det er vigtigt at nævne at de to ikke er det samme, og at type er et mere generelt udtryk. +Klasser i &UML; repræsenteres af rektangler, med klassens navn, og kan også vise klassens attribut og operationer i to afdelinger inde i rektanglet. -En klasse i &UML; +En klasse i &UML; - Visuel repræsentation af en klasse i &UML; + Visuel repræsentation af en klasse i &UML; -Attribut -Attributter i UML vises i det mindste med deres navne, og kan også vises med type, oprindelig værdi og andre egenskaber. Attribut kan også vises med synlighed: +Attribut +Attributter i UML vises i det mindste med deres navne, og kan også vises med type, oprindelig værdi og andre egenskaber. Attribut kan også vises med synlighed: -+ Står for åbne (public) attributter -# Står for beskyttede (protected) attributter -- Står for private (private) attributter ++ Står for åbne (public) attributter +# Står for beskyttede (protected) attributter +- Står for private (private) attributter -Operationer -Operationer (metoder) vises også i det mindste med deres navne, og kan også vises med parametre og returtyper. Operationer, præcis som attributter, kan vises med deres synlighed: -+ Står for åbne (public) operationer -# Står for beskyttede (protected) operationer -- Står for private (private) operationer +Operationer +Operationer (metoder) vises også i det mindste med deres navne, og kan også vises med parametre og returtyper. Operationer, præcis som attributter, kan vises med deres synlighed: ++ Står for åbne (public) operationer +# Står for beskyttede (protected) operationer +- Står for private (private) operationer -Skabeloner -Klasser kan have skabeloner, en værdi som bruges for en uspecificeret klasse eller type. Skabelontypen angives når klassen initieres (dvs. et objekt laves). Skabeloner findes i moderne C++ og vil blive introduceret i Java 1.5, hvor de kaldes Generics. +Skabeloner +Klasser kan have skabeloner, en værdi som bruges for en uspecificeret klasse eller type. Skabelontypen angives når klassen initieres (dvs. et objekt laves). Skabeloner findes i moderne C++ og vil blive introduceret i Java 1.5, hvor de kaldes Generics. -Klasseassociationer -Klasser kan relateres til (associeres med) hinanden på forskellige måder: +Klasseassociationer +Klasser kan relateres til (associeres med) hinanden på forskellige måder: -Generalisering -Arv er et af de grundlæggende begreber i objektorienteret programmering, hvor en klasse opnår alle attributter og operationer fra klassen den arver fra, og kan overskride/ændre nogen af dem, samt tilføje flere egne attributter og operationer. -En generalisering mellem to klasser i &UML;, placerer dem i et hierarki som repræsenterer arvebegrebet for en afledt klasse fra en basisklasse. Generaliseringer i &UML; repræsenteres med en linje som binder de to klasser sammen, med en pil på basisklassens side. -Generalisering +Generalisering +Arv er et af de grundlæggende begreber i objektorienteret programmering, hvor en klasse opnår alle attributter og operationer fra klassen den arver fra, og kan overskride/ændre nogen af dem, samt tilføje flere egne attributter og operationer. +En generalisering mellem to klasser i &UML;, placerer dem i et hierarki som repræsenterer arvebegrebet for en afledt klasse fra en basisklasse. Generaliseringer i &UML; repræsenteres med en linje som binder de to klasser sammen, med en pil på basisklassens side. +Generalisering - Visuel repræsentation af en generalisering i &UML; + Visuel repræsentation af en generalisering i &UML; @@ -380,33 +171,21 @@ -Associationer -En association repræsenterer et forhold mellem klasser, og giver den fælles semantik og struktur for mange typer af forbindelser mellem objekter. -Associationer er mekanismen som tillader at objekter kommunikerer med hinanden. De beskriver forbindelsen mellem forskellige klasser (forbindelsen mellem de virkelige objekter kaldes objektforbindelser, eller link). -Associationer kan have en rolle, som angiver associationens formål, og kan være ensrettede eller gensidige (indikerer om de to objekter som deltager i forholdet kan sende meddelelser til hinanden, eller om kun et af dem kender til det andet). Hver eneste af associationerne har også en multiplicitet, som bestemmer hvor mange objekter på denne side af associationen kan relateres til et objekt på den anden side. -Associationer i &UML; repræsenteres som linjer som binder de klasser sammen som deltager i forholdet, og kan også vise rollen og multipliciteten for hver af deltagerne. Multiplicitet vises som et interval [minimum..maksimum] med ikke-negative værdier, med en stjerne (*) på maksimumsiden som repræsenterer uendeligt. -&UML;-association +Associationer +En association repræsenterer et forhold mellem klasser, og giver den fælles semantik og struktur for mange typer af forbindelser mellem objekter. +Associationer er mekanismen som tillader at objekter kommunikerer med hinanden. De beskriver forbindelsen mellem forskellige klasser (forbindelsen mellem de virkelige objekter kaldes objektforbindelser, eller link). +Associationer kan have en rolle, som angiver associationens formål, og kan være ensrettede eller gensidige (indikerer om de to objekter som deltager i forholdet kan sende meddelelser til hinanden, eller om kun et af dem kender til det andet). Hver eneste af associationerne har også en multiplicitet, som bestemmer hvor mange objekter på denne side af associationen kan relateres til et objekt på den anden side. +Associationer i &UML; repræsenteres som linjer som binder de klasser sammen som deltager i forholdet, og kan også vise rollen og multipliciteten for hver af deltagerne. Multiplicitet vises som et interval [minimum..maksimum] med ikke-negative værdier, med en stjerne (*) på maksimumsiden som repræsenterer uendeligt. +&UML;-association - Visuel repræsentation af en association i &UML; + Visuel repræsentation af en association i &UML; @@ -414,367 +193,226 @@ -Aggregering -Aggregeringer er en særlig slags association, hvor de to deltagende klasser ikke har en ligeværdig status, men udgør et helhed-del forhold. En aggregering beskriver hvordan klassen som intager rollen som helhed, er sammensat af (har) andre klasser, som intager rollerne som dele. Klassen der virker som helhed har altid multiplicitet en, for aggregeringer. -Aggregeringer i &UML; repræsenteres ved en association som viser en rombe på den side som hører til helheden. -Aggregering +Aggregering +Aggregeringer er en særlig slags association, hvor de to deltagende klasser ikke har en ligeværdig status, men udgør et helhed-del forhold. En aggregering beskriver hvordan klassen som intager rollen som helhed, er sammensat af (har) andre klasser, som intager rollerne som dele. Klassen der virker som helhed har altid multiplicitet en, for aggregeringer. +Aggregeringer i &UML; repræsenteres ved en association som viser en rombe på den side som hører til helheden. +Aggregering - Visuel repræsentation af en aggregeringsrelation i &UML; + Visuel repræsentation af en aggregeringsrelation i &UML; -Sammensætning -Sammensætninger er associationer som repræsenterer meget stærke aggregeringer. Det betyder at sammensætninger også former helhed-del forhold, men at forholdet er så stærkt at delene ikke kan eksistere for sig selv. De findes kun inde i helheden, og hvis helheden forstyrres, forsvinder delene også. -Sammensætninger i &UML; repræsenteres af en udfyldt rombe på siden af helheden. - -Sammensætning +Sammensætning +Sammensætninger er associationer som repræsenterer meget stærke aggregeringer. Det betyder at sammensætninger også former helhed-del forhold, men at forholdet er så stærkt at delene ikke kan eksistere for sig selv. De findes kun inde i helheden, og hvis helheden forstyrres, forsvinder delene også. +Sammensætninger i &UML; repræsenteres af en udfyldt rombe på siden af helheden. + +Sammensætning - Visuel repræsentation af en sammensætningsrelation i &UML; + Visuel repræsentation af en sammensætningsrelation i &UML; - + - + -Andre punkter i klassediagrammer -Klassediagrammer kan indeholde flere andre objekter foruden klasser. +Andre punkter i klassediagrammer +Klassediagrammer kan indeholde flere andre objekter foruden klasser. -Grænseflader -Grænseflade er abstrakte klasser hvilket betyder at instanser ikke direkte kan skabes fra dem. De kan indehold operationer men ingen attributter. Klasser kan arve fra grænseflader (via en realisationsassociation) og instanser kan derefter laves af disse diagrammer. +Grænseflader +Grænseflade er abstrakte klasser hvilket betyder at instanser ikke direkte kan skabes fra dem. De kan indehold operationer men ingen attributter. Klasser kan arve fra grænseflader (via en realisationsassociation) og instanser kan derefter laves af disse diagrammer. -Datatyper -Datatyper er primitiver som typisk er indbyggede i et programsprog. Almindelige eksempler omfatter heltal og en boolesk type. De kan ikke have forhold til klasser, men klasser kan have forhold til dem. +Datatyper +Datatyper er primitiver som typisk er indbyggede i et programsprog. Almindelige eksempler omfatter heltal og en boolesk type. De kan ikke have forhold til klasser, men klasser kan have forhold til dem. -Gentagelsestyper -Gentagelsestyper er enkle lister med værdier. Et typisk eksempel er en nummereringstype af ugedage. Tilvalgene for en gentagelsestype kaldes Enum Literals. Som datatyper kan de ikke have forhold til klasser, men klasser kan have forhold til dem. +Gentagelsestyper +Gentagelsestyper er enkle lister med værdier. Et typisk eksempel er en nummereringstype af ugedage. Tilvalgene for en gentagelsestype kaldes Enum Literals. Som datatyper kan de ikke have forhold til klasser, men klasser kan have forhold til dem. -Pakker -Pakker repræsenterer navnerum i et programsprog. I et diagram bruges de til at repræsentere dele af et system som indeholder mere end en klasse, måske hundredvis af klasser. +Pakker +Pakker repræsenterer navnerum i et programsprog. I et diagram bruges de til at repræsentere dele af et system som indeholder mere end en klasse, måske hundredvis af klasser. - + -Sekvensdiagrammer +Sekvensdiagrammer -Sekvensdiagrammer viser udveksling af meddelelser (dvs. metodekald) mellem flere objekter, i en specifik, tidsbegrænset situation. Sekvensdiagrammer lægger særlig vægt på rækkefølgen og tiden når meddelelserne til objekter sendes. +Sekvensdiagrammer viser udveksling af meddelelser (dvs. metodekald) mellem flere objekter, i en specifik, tidsbegrænset situation. Sekvensdiagrammer lægger særlig vægt på rækkefølgen og tiden når meddelelserne til objekter sendes. -Objekter repræsenteres af lodrette stregede linjer i sekvensdiagrammer, med objektets navn øverst. Tidsakslen er også lodret, og vokser nedad, så meddelelser sendes fra et objekt til et andet i form af pile med operationer og parameternavn. +Objekter repræsenteres af lodrette stregede linjer i sekvensdiagrammer, med objektets navn øverst. Tidsakslen er også lodret, og vokser nedad, så meddelelser sendes fra et objekt til et andet i form af pile med operationer og parameternavn. -Sekvensdiagram +Sekvensdiagram - &umbrello; som viser et sekvensdiagram + &umbrello; som viser et sekvensdiagram -Meddelelser kan enten være synkrone, den normale type for meddelelseskald hvor kontrollen overgår til det kaldte objekt til metoden er kørt færdigt, eller asynkrone hvor kontrollen går direkte tilbage til det kaldende objekt. Synkrone meddelelser har et lodret felt ved siden af det kaldte objektet, for at vise programkontrollen. - +Meddelelser kan enten være synkrone, den normale type for meddelelseskald hvor kontrollen overgår til det kaldte objekt til metoden er kørt færdigt, eller asynkrone hvor kontrollen går direkte tilbage til det kaldende objekt. Synkrone meddelelser har et lodret felt ved siden af det kaldte objektet, for at vise programkontrollen. + -Samarbejdsdiagrammer +Samarbejdsdiagrammer -Samarbejdsdiagrammer viser vekselvirkningen mellem objekter som deltager i en speciel situation. Dette er mere eller mindre samme information som vises i sekvensdiagrammer, men hvor vægten lægges på hvordan vekselvirkningen sker i tiden, mens samarbejdsdiagrammer lægger vægten på forholdet mellem objekterne og deres topologi. +Samarbejdsdiagrammer viser vekselvirkningen mellem objekter som deltager i en speciel situation. Dette er mere eller mindre samme information som vises i sekvensdiagrammer, men hvor vægten lægges på hvordan vekselvirkningen sker i tiden, mens samarbejdsdiagrammer lægger vægten på forholdet mellem objekterne og deres topologi. -I samarbejdsdiagrammer repræsenteres meddelelser fra et objekt til et andet med pile, som viser meddelelsens navn, parametre og meddelelsesekvensen. Samarbejdsdiagrammer er særligt passende til at vise en særlig programflydning eller situation, og er blandt de bedste diagramtyper til hurtigt at demonstrere eller forklare en process i programmets logik. +I samarbejdsdiagrammer repræsenteres meddelelser fra et objekt til et andet med pile, som viser meddelelsens navn, parametre og meddelelsesekvensen. Samarbejdsdiagrammer er særligt passende til at vise en særlig programflydning eller situation, og er blandt de bedste diagramtyper til hurtigt at demonstrere eller forklare en process i programmets logik. -Samarbejde +Samarbejde - &umbrello; som viser et samarbejdsdiagram + &umbrello; som viser et samarbejdsdiagram - + -Tilstandsdiagram -Tilstandsdiagrammer viser de forskellige tilstande et objekt har i sin livstid, og de stimuli som forårsager at objektet ændrer sin tilstand. -Tilstandsdiagrammer ser objekter som tilstandsmaskiner eller finite automates, som kan være i en af en mængde begrænsede tilstande og som kan ændre tilstand via et af et begrænset antal stimuli. Et objekt af typen Netserver, kan for eksempel være i en af følgende tilstande i sin livstid: +Tilstandsdiagram +Tilstandsdiagrammer viser de forskellige tilstande et objekt har i sin livstid, og de stimuli som forårsager at objektet ændrer sin tilstand. +Tilstandsdiagrammer ser objekter som tilstandsmaskiner eller finite automates, som kan være i en af en mængde begrænsede tilstande og som kan ændre tilstand via et af et begrænset antal stimuli. Et objekt af typen Netserver, kan for eksempel være i en af følgende tilstande i sin livstid: -Klar -Lytter -Arbejder -Stoppet +Klar +Lytter +Arbejder +Stoppet -og begivenhederne som kan gøre at et objekt skifter tilstand er +og begivenhederne som kan gøre at et objekt skifter tilstand er -Objektet laves -Objektet tager imod meddelelsen at lytte -En klient beder om en forbindelse via netværket -En klient afslutter en forespørgsel -En forespørgsel køres og afsluttes -Objektet tager imod meddelelsen at stoppe -osv +Objektet laves +Objektet tager imod meddelelsen at lytte +En klient beder om en forbindelse via netværket +En klient afslutter en forespørgsel +En forespørgsel køres og afsluttes +Objektet tager imod meddelelsen at stoppe +osv -Tilstandsdiagram +Tilstandsdiagram - &umbrello; som viser et tilstandsdiagram + &umbrello; som viser et tilstandsdiagram -Tilstand -Tilstand er byggeblokken i tilstandsdiagrammer. En tilstand hører til nøjagtig en klasse, og repræsenterer en sammenfatning af de værdier klassens attributter kan intage. En &UML;-tilstand beskriver den interne tilstand for et objekt af en vis klasse. -Bemærk at ikke hver ændring af en af et objekts attributter skal repræsenteres som en tilstand, men kun de ændringer som væsentligt kan påvirke objektets arbejde. -Der er to specielle typer tilstand: start og slut. De er specielle på den måde at der ikke er nogen begivenhed som kan gøre at et objekt går tilbage til sin starttilstand, og på samme måde er der ingen begivenhed som gør det muligt for et objekt at forlade sin sluttilstand når den først er nået. +Tilstand +Tilstand er byggeblokken i tilstandsdiagrammer. En tilstand hører til nøjagtig en klasse, og repræsenterer en sammenfatning af de værdier klassens attributter kan intage. En &UML;-tilstand beskriver den interne tilstand for et objekt af en vis klasse. +Bemærk at ikke hver ændring af en af et objekts attributter skal repræsenteres som en tilstand, men kun de ændringer som væsentligt kan påvirke objektets arbejde. +Der er to specielle typer tilstand: start og slut. De er specielle på den måde at der ikke er nogen begivenhed som kan gøre at et objekt går tilbage til sin starttilstand, og på samme måde er der ingen begivenhed som gør det muligt for et objekt at forlade sin sluttilstand når den først er nået. - + -Aktivitetsdiagram -Aktivitetsdiagrammer beskriver en følge af begivenheder i et system, ved hjælp af aktiviteter. Aktivitetsdiagrammer er en speciel form af tilstandsdiagrammer, som kun (eller hovedsagelig) indeholder aktiviteter. +Aktivitetsdiagram +Aktivitetsdiagrammer beskriver en følge af begivenheder i et system, ved hjælp af aktiviteter. Aktivitetsdiagrammer er en speciel form af tilstandsdiagrammer, som kun (eller hovedsagelig) indeholder aktiviteter. -Et eksempel på aktivitetsdiagram +Et eksempel på aktivitetsdiagram - &umbrello; som viser et aktivitetsdiagram + &umbrello; som viser et aktivitetsdiagram -Aktivitetsdiagrammer ligner procedurelle flydediagrammer, med forskellen at alle aktiviteter er klart linkede til objekter. - -Aktivitetsdiagrammer hører altid sammen med en klasse, en operation eller et brugstilfælde. - -Aktivitetsdiagrammer understøtter sekventielle- og parallelle aktiviteter. Parallel kørsel repræsenteres med ikonen Del op/Vent, og det er ikke vigtigt for aktiviteter som kører parallelt i hvilken rækkefølge de udføres (de kan køres samtidigt eller en af gangen). +Aktivitetsdiagrammer ligner procedurelle flydediagrammer, med forskellen at alle aktiviteter er klart linkede til objekter. + +Aktivitetsdiagrammer hører altid sammen med en klasse, en operation eller et brugstilfælde. + +Aktivitetsdiagrammer understøtter sekventielle- og parallelle aktiviteter. Parallel kørsel repræsenteres med ikonen Del op/Vent, og det er ikke vigtigt for aktiviteter som kører parallelt i hvilken rækkefølge de udføres (de kan køres samtidigt eller en af gangen). -Aktivitet -En aktivitet er et enkelt skridt i en process. En aktivitet er en tilstand i systemet med intern aktivitet og i det mindste en udgående overgang. Aktiviteter kan også have mere end en udgående overgang, hvis de har forskellige betingelser. -Aktiviteter kan opbygge hierarkier, hvilket betyder at en aktivitet kan bestå af flere detaljeaktiviteter, hvor indkommende og udgående overgange skal passe sammen med de indkommende og udgående overgange i detaljediagrammet. +Aktivitet +En aktivitet er et enkelt skridt i en process. En aktivitet er en tilstand i systemet med intern aktivitet og i det mindste en udgående overgang. Aktiviteter kan også have mere end en udgående overgang, hvis de har forskellige betingelser. +Aktiviteter kan opbygge hierarkier, hvilket betyder at en aktivitet kan bestå af flere detaljeaktiviteter, hvor indkommende og udgående overgange skal passe sammen med de indkommende og udgående overgange i detaljediagrammet. - + -Hjælpeelementer -Der er nogle få elementer i &UML; som ikke har noget virkelig semantisk værdi for modellen, men som hjælper til at klargøre dele af diagrammerne. Disse elementer er +Hjælpeelementer +Der er nogle få elementer i &UML; som ikke har noget virkelig semantisk værdi for modellen, men som hjælper til at klargøre dele af diagrammerne. Disse elementer er -Tekstlinjer -Noter og ankre -Bokse - -Tekstlinjer er nyttige til at tilføje kort tekstinformation i et diagram. Det er fritstående tekst, og har ingen betydning i selve modellen. - -Noter er nyttige til at tilføje mere detaljeret information om et objekt eller en særlig situation. De har den store fordel at noter kan ankres ved &UML;-elementer for at vise at noten hører til et særligt objekt eller en særlig situation. - -Bokse er fritstående rektangler som kan bruges til at gruppere objekter sammen, for at gøre diagrammer mere læsbare. De har ingen logisk mening i modellen. +Tekstlinjer +Noter og ankre +Bokse + +Tekstlinjer er nyttige til at tilføje kort tekstinformation i et diagram. Det er fritstående tekst, og har ingen betydning i selve modellen. + +Noter er nyttige til at tilføje mere detaljeret information om et objekt eller en særlig situation. De har den store fordel at noter kan ankres ved &UML;-elementer for at vise at noten hører til et særligt objekt eller en særlig situation. + +Bokse er fritstående rektangler som kan bruges til at gruppere objekter sammen, for at gøre diagrammer mere læsbare. De har ingen logisk mening i modellen. - + -Komponentdiagrammer -Komponentdiagrammer viser programkomponenter (enten komponentteknologier såsom Kparts, CORBA-komponenter eller Java Beans eller kun dele af systemet som er klart udskillelige) og artefakterne de består af, såsom kildekodefiler, programbiblioteker eller relationsdatabasetabeller. +Komponentdiagrammer +Komponentdiagrammer viser programkomponenter (enten komponentteknologier såsom Kparts, CORBA-komponenter eller Java Beans eller kun dele af systemet som er klart udskillelige) og artefakterne de består af, såsom kildekodefiler, programbiblioteker eller relationsdatabasetabeller. -Komponenter kan have grænseflader (dvs. abstrakte klasser med operationer) som tillader associationer mellem komponenter. +Komponenter kan have grænseflader (dvs. abstrakte klasser med operationer) som tillader associationer mellem komponenter. -Udplaceringsdiagrammer +Udplaceringsdiagrammer -Udplaceringsdiagrammer viser komponentinstanserne ved kørsel og deres associationer. De omfatter knuder, som er fysiske ressourcer, typisk en enkelt maskine. De viser også grænseflader og objekter (klasseinstanser). +Udplaceringsdiagrammer viser komponentinstanserne ved kørsel og deres associationer. De omfatter knuder, som er fysiske ressourcer, typisk en enkelt maskine. De viser også grænseflader og objekter (klasseinstanser). - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/working_with_umbrello.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/working_with_umbrello.docbook index d2f5148eb14..32dbd6a4cea 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/working_with_umbrello.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdesdk/umbrello/working_with_umbrello.docbook @@ -1,417 +1,188 @@ -Arbejde med &umbrello; +Arbejde med &umbrello; -Dette kapitel giver en introduktion til &umbrello;s brugergrænseflade og fortæller dig alt du skal vide for at begynde med modellering. Alle handlinger i &umbrello; er tilgængelige via menuer og værktøjslinjer, men &umbrello; bruger også i stor udstrækning sammenhængsafhængige menuer som vises med højre museknap. Du kan højreklikke på næsten alle steder i &umbrello;s arbejdsområde eller i trævisningen for at få en menu med de mest nyttige funktioner som kan tilpasses til netop det særlige punkt som du arbejder med. Visse brugere synes at dette er lidt forvirrende i begyndelsen (fordi de er mere vant til at arbejde med menuer eller værktøjslinjer), men når man vænnet sig at højreklikke, gør det dit arbejde en hel del hurtigere. +Dette kapitel giver en introduktion til &umbrello;s brugergrænseflade og fortæller dig alt du skal vide for at begynde med modellering. Alle handlinger i &umbrello; er tilgængelige via menuer og værktøjslinjer, men &umbrello; bruger også i stor udstrækning sammenhængsafhængige menuer som vises med højre museknap. Du kan højreklikke på næsten alle steder i &umbrello;s arbejdsområde eller i trævisningen for at få en menu med de mest nyttige funktioner som kan tilpasses til netop det særlige punkt som du arbejder med. Visse brugere synes at dette er lidt forvirrende i begyndelsen (fordi de er mere vant til at arbejde med menuer eller værktøjslinjer), men når man vænnet sig at højreklikke, gør det dit arbejde en hel del hurtigere. -Brugergrænseflade -&umbrello;s hovedvindue er opdelt i tre områder som hjælper til at få et overblik over hele systemet og at komme til de forskellige diagrammer hurtigt, under arbejdet med modellen. -Disse områder kaldes: +Brugergrænseflade +&umbrello;s hovedvindue er opdelt i tre områder som hjælper til at få et overblik over hele systemet og at komme til de forskellige diagrammer hurtigt, under arbejdet med modellen. +Disse områder kaldes: -Trævisning -Arbejdsvisning -Dokumentationsvindue +Trævisning +Arbejdsvisning +Dokumentationsvindue -&umbrello;s brugergrænseflade +&umbrello;s brugergrænseflade - &umbrello;s brugergrænseflade + &umbrello;s brugergrænseflade -Trævisning -Trævisningen er sædvanligvis placeret længst op til venstre i vinduet, og viser alle diagrammer, klasser, aktører og brugstilfælde som opbygger modellen. Trævisningen lader dig få et hurtig overblik over elementerne som modellen består af. Trævisningen giver også en hurtig måde at skifte mellem de forskellige diagrammer i modellen, og at indsætte elementer fra modellen i det nuværende diagram. -Hvis du arbejder med en model som har mere end et fåtal klasser og diagrammer, kan trævisningen hjælpe dig med at klare det hele ved at organisere modellen i mapper. Du kan oprette mapper ved at vælge passende punkter i den sammenhængsafhængige menu (højreklik på en af mapperne i trævisningen) og du kan organisere elementer ved at flytte dem til passende mapper (træk og slip). +Trævisning +Trævisningen er sædvanligvis placeret længst op til venstre i vinduet, og viser alle diagrammer, klasser, aktører og brugstilfælde som opbygger modellen. Trævisningen lader dig få et hurtig overblik over elementerne som modellen består af. Trævisningen giver også en hurtig måde at skifte mellem de forskellige diagrammer i modellen, og at indsætte elementer fra modellen i det nuværende diagram. +Hvis du arbejder med en model som har mere end et fåtal klasser og diagrammer, kan trævisningen hjælpe dig med at klare det hele ved at organisere modellen i mapper. Du kan oprette mapper ved at vælge passende punkter i den sammenhængsafhængige menu (højreklik på en af mapperne i trævisningen) og du kan organisere elementer ved at flytte dem til passende mapper (træk og slip). -Dokumentationsvindue -Dokumentationsvinduet er det lille vindue placeret længst nede til venstre i &umbrello;, som giver en hurtig forhåndsvisning af dokumentationen for objektet som for øjeblikket er markeret. Dokumentationsvinduet er ganske lille, eftersom det er beregnet til at give et hurtigt uddrag fra elementets dokumentation, mens det optager så lidt plads som muligt på skærmen. Hvis du behøver at kigge på dokumentationen i mere detalje, kan du altid åbne punktets egenskaber. +Dokumentationsvindue +Dokumentationsvinduet er det lille vindue placeret længst nede til venstre i &umbrello;, som giver en hurtig forhåndsvisning af dokumentationen for objektet som for øjeblikket er markeret. Dokumentationsvinduet er ganske lille, eftersom det er beregnet til at give et hurtigt uddrag fra elementets dokumentation, mens det optager så lidt plads som muligt på skærmen. Hvis du behøver at kigge på dokumentationen i mere detalje, kan du altid åbne punktets egenskaber. -Arbejdsvisning -Arbejdsvisningen er hovedvinduet i &umbrello;, og er stedet hvor alle virkelige handlinger sker. Man bruger arbejdsvisningen til at redigere og vise diagrammer i en model. Arbejdsvisningen viser diagrammet som for øjeblikket er aktivt. For øjeblikket kan kun et diagram af gangen vises i arbejdsvisningen. +Arbejdsvisning +Arbejdsvisningen er hovedvinduet i &umbrello;, og er stedet hvor alle virkelige handlinger sker. Man bruger arbejdsvisningen til at redigere og vise diagrammer i en model. Arbejdsvisningen viser diagrammet som for øjeblikket er aktivt. For øjeblikket kan kun et diagram af gangen vises i arbejdsvisningen. - + -Opret, indlæs og gem modeller -Det første du behøver at gøre, for at begynde at gøre noget nyttigt med &umbrello;, er at oprette en model at arbejde med. Når du starter &umbrello; indlæser den altid den senest brugte model, eller laver en ny, tom, model (afhængig af hvordan du indstiller i indstillingsdialogen). Det gør det muligt at begynde at arbejde direkte. +Opret, indlæs og gem modeller +Det første du behøver at gøre, for at begynde at gøre noget nyttigt med &umbrello;, er at oprette en model at arbejde med. Når du starter &umbrello; indlæser den altid den senest brugte model, eller laver en ny, tom, model (afhængig af hvordan du indstiller i indstillingsdialogen). Det gør det muligt at begynde at arbejde direkte. -Ny model -Hvis du på noget tidspunkt behøver at oprette en ny mode, kan du gøre det ved at vælge punktet Ny i menuen Fil, eller ved at klikke på ikonen Ny i programværktøjslinjen. Hvis du for øjeblikket arbejder med en model som er ændret, spørger &umbrello; om dine ændringer skal gemmes, inden den nye modellen indlæses. +Ny model +Hvis du på noget tidspunkt behøver at oprette en ny mode, kan du gøre det ved at vælge punktet Ny i menuen Fil, eller ved at klikke på ikonen Ny i programværktøjslinjen. Hvis du for øjeblikket arbejder med en model som er ændret, spørger &umbrello; om dine ændringer skal gemmes, inden den nye modellen indlæses. -Gem model -Du kan gemme modellen når som helst, ved at vælge punktet Gem i menuen Fil, eller ved at klikke på knappen Gem i programværktøjslinjen. Hvis du behøver at gemme modellen under et andet navn, kan du bruge punktet Gem som i menuen Fil. -Af bekvemmelighedsgrunde, tilbyder &umbrello; også muligheden for at gemme arbejdet automatisk efter en vis tidsperiode. Du kan indstille om du vil aktivere denne funktion, samt tidsintervallet, i &umbrello;s Opsætning. +Gem model +Du kan gemme modellen når som helst, ved at vælge punktet Gem i menuen Fil, eller ved at klikke på knappen Gem i programværktøjslinjen. Hvis du behøver at gemme modellen under et andet navn, kan du bruge punktet Gem som i menuen Fil. +Af bekvemmelighedsgrunde, tilbyder &umbrello; også muligheden for at gemme arbejdet automatisk efter en vis tidsperiode. Du kan indstille om du vil aktivere denne funktion, samt tidsintervallet, i &umbrello;s Opsætning. -Indlæs model -Du kan vælge punktet Åbn i menuen Fil for at indlæse en eksisterende model, eller klikke på ikonen Åbn i programværktøjslinjen. De senest brugte modeller er også tilgængelige i undermenuen Åbn nyeste i menuen Fil, for at gøre adgangen til de oftest bruge modeller hurtigere. -&umbrello; kan kun arbejde med en model af gangen, så hvis du beder programmet indlæse en model for dig, og den nuværende model er ændret siden du sidst gemte den, spørger &umbrello; om ændringerne skal gemmes for at forhindre at arbejdet går tabt. Du kan starte to eller flere udgaver af &umbrello; på et vilkårligt tidspunkt, du kan også kopiere og indsætte mellem udgaver. +Indlæs model +Du kan vælge punktet Åbn i menuen Fil for at indlæse en eksisterende model, eller klikke på ikonen Åbn i programværktøjslinjen. De senest brugte modeller er også tilgængelige i undermenuen Åbn nyeste i menuen Fil, for at gøre adgangen til de oftest bruge modeller hurtigere. +&umbrello; kan kun arbejde med en model af gangen, så hvis du beder programmet indlæse en model for dig, og den nuværende model er ændret siden du sidst gemte den, spørger &umbrello; om ændringerne skal gemmes for at forhindre at arbejdet går tabt. Du kan starte to eller flere udgaver af &umbrello; på et vilkårligt tidspunkt, du kan også kopiere og indsætte mellem udgaver. - + -Redigér modeller -I &umbrello; findes der to grundlæggende måder at redigere elementer i modellen. -Redigér modelelement direkte via trævisningen -Redigér modelelement direkte via et diagram +Redigér modeller +I &umbrello; findes der to grundlæggende måder at redigere elementer i modellen. +Redigér modelelement direkte via trævisningen +Redigér modelelement direkte via et diagram -Ved brug af den sammenhængsafhængige menu i trævisningen, kan du tilføje, fjerne, og ændre næsten alle elementer i modellen. Højreklik på mapperne i trævisningen for at vise valgmulighederne for at oprette forskellige slags diagrammer, samt - afhængig af om mappen er en Brugstilfældevisning eller en Logisk visning - aktører, brugstilfælde, klasser osv. -Når du har tilføjet elementer til modellen, kan du også redigere dem ved brug af deres egenskabsdialoger, som du finder ved at vælge punktet Egenskaber i den sammenhængsafhængige menu som vises ved et højreklik på elementerne i trævisningen. -Du kan også redigere modellen ved at oprette eller ændre elementer via diagrammer. Mere information om hvordan dette gøres, får du i følgende afsnit. +Ved brug af den sammenhængsafhængige menu i trævisningen, kan du tilføje, fjerne, og ændre næsten alle elementer i modellen. Højreklik på mapperne i trævisningen for at vise valgmulighederne for at oprette forskellige slags diagrammer, samt - afhængig af om mappen er en Brugstilfældevisning eller en Logisk visning - aktører, brugstilfælde, klasser osv. +Når du har tilføjet elementer til modellen, kan du også redigere dem ved brug af deres egenskabsdialoger, som du finder ved at vælge punktet Egenskaber i den sammenhængsafhængige menu som vises ved et højreklik på elementerne i trævisningen. +Du kan også redigere modellen ved at oprette eller ændre elementer via diagrammer. Mere information om hvordan dette gøres, får du i følgende afsnit. -Tilføj og fjern diagram -&UML;-modellen består af et sæt &UML;-elementer og sammenhænge mellem dem. Man kan dog ikke se modellen direkte, men man bruger Diagrammer til at kigge på den. +Tilføj og fjern diagram +&UML;-modellen består af et sæt &UML;-elementer og sammenhænge mellem dem. Man kan dog ikke se modellen direkte, men man bruger Diagrammer til at kigge på den. -Opret diagrammer -For at oprette et nyt diagram i modellen, vælges helt enkelt diagramtypen du behøver i undermenuen Ny fra menuen Diagram, og den gives et navn. Diagrammet oprettes, og gøres aktivt, og du ser det med det samme i trævisningen. -Husk at &umbrello; i stor udstrækning bruger sammenhængsafhængige menuer: du kan også højreklikke på en mappe i trævisningen, og vælge en passende diagramtype i undermenuen Ny fra den sammenhængsafhængige menu. Bemærk at du kun kan oprette brugstilfældediagrammer i brugstilfældemapper, og at de øvrige typer diagrammer kun kan oprettes i mapper for logiske visninger. +Opret diagrammer +For at oprette et nyt diagram i modellen, vælges helt enkelt diagramtypen du behøver i undermenuen Ny fra menuen Diagram, og den gives et navn. Diagrammet oprettes, og gøres aktivt, og du ser det med det samme i trævisningen. +Husk at &umbrello; i stor udstrækning bruger sammenhængsafhængige menuer: du kan også højreklikke på en mappe i trævisningen, og vælge en passende diagramtype i undermenuen Ny fra den sammenhængsafhængige menu. Bemærk at du kun kan oprette brugstilfældediagrammer i brugstilfældemapper, og at de øvrige typer diagrammer kun kan oprettes i mapper for logiske visninger. -Fjern diagram -Skulle du behøve at fjerne et diagram fra modellen, kan du gøre det ved at gøre det aktivt og vælge Fjern i menuen Diagram. Du kan også opnå dette ved at vælge Slet i den sammenhængsafhængige menu for diagrammet i trævisningen. -Eftersom at fjerne et diagram er noget alvorligt, som kunne forårsage at arbejde går tabt, hvis det gøres ved en fejl, beder &umbrello; om at du bekræfter en sletningshandling inden diagrammet virkelig fjernes. Så snart et diagram er taget bort, og filen er gemt, er der ingen måde at fortryde handlingen. +Fjern diagram +Skulle du behøve at fjerne et diagram fra modellen, kan du gøre det ved at gøre det aktivt og vælge Fjern i menuen Diagram. Du kan også opnå dette ved at vælge Slet i den sammenhængsafhængige menu for diagrammet i trævisningen. +Eftersom at fjerne et diagram er noget alvorligt, som kunne forårsage at arbejde går tabt, hvis det gøres ved en fejl, beder &umbrello; om at du bekræfter en sletningshandling inden diagrammet virkelig fjernes. Så snart et diagram er taget bort, og filen er gemt, er der ingen måde at fortryde handlingen. -Omdøbning af diagrammer -Hvis du vil skifte navn på et eksisterende diagram, kan du let gøre det ved at vælge punktet Omdøb i den sammenhængsafhængige menu i trævisningen. -En anden måde at omdøbe et diagram er via dets egenskabsdialog, som du opnår ved at vælge Egenskaber fra den sammenhængsafhængige menu, eller ved at dobbeltklikke på det i trævisningen. +Omdøbning af diagrammer +Hvis du vil skifte navn på et eksisterende diagram, kan du let gøre det ved at vælge punktet Omdøb i den sammenhængsafhængige menu i trævisningen. +En anden måde at omdøbe et diagram er via dets egenskabsdialog, som du opnår ved at vælge Egenskaber fra den sammenhængsafhængige menu, eller ved at dobbeltklikke på det i trævisningen. -Redigér diagram -Mens du arbejder med et diagram, forsøger &umbrello; at lede dig rette ved at bruge nogle enkle regler om hvilke elementer er gyldige i forskellige slags diagrammer, samt hvilke forhold som kan eksistere mellem dem. Hvis du er ekspert på &UML;, kommer du formodentlig ikke til endog bemærke dette, men det er til hjælp for nybegyndere for at oprette diagram som følger standarden. -Så snart du har oprettet diagrammerne er det tiden at begynde redigere dem. Bemærk her (den for nybegyndere subtile) forskel mellem at redigere et diagram, og at redigere modellen. Som du allerede ved til, er diagrammer visninger af modellen. Hvis du for eksempel laver en klasse ved at redigere et klassediagram, redigerer du i virkeligheden både diagrammet og modellen. Hvis du ændrer farve eller andre visningspunkter for en klasse i klassediagrammet, redigerer du kun diagrammet, men ingenting ændres i modellen. +Redigér diagram +Mens du arbejder med et diagram, forsøger &umbrello; at lede dig rette ved at bruge nogle enkle regler om hvilke elementer er gyldige i forskellige slags diagrammer, samt hvilke forhold som kan eksistere mellem dem. Hvis du er ekspert på &UML;, kommer du formodentlig ikke til endog bemærke dette, men det er til hjælp for nybegyndere for at oprette diagram som følger standarden. +Så snart du har oprettet diagrammerne er det tiden at begynde redigere dem. Bemærk her (den for nybegyndere subtile) forskel mellem at redigere et diagram, og at redigere modellen. Som du allerede ved til, er diagrammer visninger af modellen. Hvis du for eksempel laver en klasse ved at redigere et klassediagram, redigerer du i virkeligheden både diagrammet og modellen. Hvis du ændrer farve eller andre visningspunkter for en klasse i klassediagrammet, redigerer du kun diagrammet, men ingenting ændres i modellen. -Indsæt elementer -En af de første ting du gør når du redigerer et nyt diagram, er at indsætte elementer i det (klasser, aktører, brugstilfælde, osv.). Der er to grundlæggende måder at gøre dette: +Indsæt elementer +En af de første ting du gør når du redigerer et nyt diagram, er at indsætte elementer i det (klasser, aktører, brugstilfælde, osv.). Der er to grundlæggende måder at gøre dette: -Træk eksisterede elementer til modellen fra trævisningen -Opret nye elementer i modellen, og tilføj dem til diagrammet samtidigt, ved at bruge et af redigeringsværktøjerne i arbejdsværktøjslinjen. +Træk eksisterede elementer til modellen fra trævisningen +Opret nye elementer i modellen, og tilføj dem til diagrammet samtidigt, ved at bruge et af redigeringsværktøjerne i arbejdsværktøjslinjen. -For at indsætte elementer som allerede findes i modellen, trækkes de blot fra trævisningen og slippes der hvor du ønsker at de skal være i diagrammet. Du kan altid flytte element rundt i diagrammet med markeringsværktøjet. -Den anden måde at tilføje elementer til diagrammet er at bruge arbejdsværktøjslinjens redigeringsværktøj (observér at dette også tilføjer elementerne til modellen). -Arbejdsværktøjslinjen var normalt placeret længst til højre for programvinduet, men &umbrello; 1.2 har flyttet den længst op i vinduet. Du kan dokke den på den anden side, eller lade den flyde omkring hvis du foretrækker det. Værktøjerne som er tilgængelige på denne værktøjslinjen (knapperne du ser på den) ændres afhængig af hvilket diagram du arbejder med for øjeblikket. Knappen for værktøjet som er valgt lige nu er aktiveret i værktøjslinjen. Du kan skifte til markeringsværktøjet ved at trykke på Esc-tasten. -Når du har valgt et redigeringsværktøj i arbejdsværktøjslinjen (for eksempel værktøjet til at indsætte klasser), ændres musemarkøren til et kryds, og du kan indsætte elementer i modellen ved at enkeltklikke i diagrammet. Bemærk at element i &UML; skal have et entydigt navn. Så hvis du har en klasse i et diagram som hedder KlassA, og senere bruger værktøjet til at indsætte en klasse i et andet diagram, kan du ikke også give den nye klassen navnet KlassA. Hvis det er meningen at de to skal være forskellige elementer, skal du give dem entydige navne. Hvis du forsøger at tilføje samme element til diagrammet, er værktøjet for at indsætte klasser ikke det rette værktøj til dette. Du skal i stedet trække og slippe klassen fra trævisningen. +For at indsætte elementer som allerede findes i modellen, trækkes de blot fra trævisningen og slippes der hvor du ønsker at de skal være i diagrammet. Du kan altid flytte element rundt i diagrammet med markeringsværktøjet. +Den anden måde at tilføje elementer til diagrammet er at bruge arbejdsværktøjslinjens redigeringsværktøj (observér at dette også tilføjer elementerne til modellen). +Arbejdsværktøjslinjen var normalt placeret længst til højre for programvinduet, men &umbrello; 1.2 har flyttet den længst op i vinduet. Du kan dokke den på den anden side, eller lade den flyde omkring hvis du foretrækker det. Værktøjerne som er tilgængelige på denne værktøjslinjen (knapperne du ser på den) ændres afhængig af hvilket diagram du arbejder med for øjeblikket. Knappen for værktøjet som er valgt lige nu er aktiveret i værktøjslinjen. Du kan skifte til markeringsværktøjet ved at trykke på Esc-tasten. +Når du har valgt et redigeringsværktøj i arbejdsværktøjslinjen (for eksempel værktøjet til at indsætte klasser), ændres musemarkøren til et kryds, og du kan indsætte elementer i modellen ved at enkeltklikke i diagrammet. Bemærk at element i &UML; skal have et entydigt navn. Så hvis du har en klasse i et diagram som hedder KlassA, og senere bruger værktøjet til at indsætte en klasse i et andet diagram, kan du ikke også give den nye klassen navnet KlassA. Hvis det er meningen at de to skal være forskellige elementer, skal du give dem entydige navne. Hvis du forsøger at tilføje samme element til diagrammet, er værktøjet for at indsætte klasser ikke det rette værktøj til dette. Du skal i stedet trække og slippe klassen fra trævisningen. -Slet elementer -Du kan slette et hvilket som helst element, ved at vælge punktet Slet i dets sammenhængsafhængige menu. -Igen det er stor forskel mellem at fjerne et objekt fra diagrammet, og at fjerne et objekt fra modellen. Hvis du fjerner et objekt indefra et diagram, tager du det kun væk fra dette diagram: elementet er stadigvæk en del af modellen og hvis der er andre diagrammer som bruger samme element, vil de ikke lide nogen ændring. På den anden side, hvis du fjerner elementet i trævisningen, tager du i virkeligheden elementet væk fra modellen. Eftersom elementet ikke længere eksisterer i modellen, tages det også automatisk væk fra alle diagrammer det vises i. +Slet elementer +Du kan slette et hvilket som helst element, ved at vælge punktet Slet i dets sammenhængsafhængige menu. +Igen det er stor forskel mellem at fjerne et objekt fra diagrammet, og at fjerne et objekt fra modellen. Hvis du fjerner et objekt indefra et diagram, tager du det kun væk fra dette diagram: elementet er stadigvæk en del af modellen og hvis der er andre diagrammer som bruger samme element, vil de ikke lide nogen ændring. På den anden side, hvis du fjerner elementet i trævisningen, tager du i virkeligheden elementet væk fra modellen. Eftersom elementet ikke længere eksisterer i modellen, tages det også automatisk væk fra alle diagrammer det vises i. -Redigér elementer -Du kan redigere de fleste &UML;-elementer i model og diagrammer ved at åbne dets egenskabsdialog og vælge passende punkter. For at redigere egenskaberne for et objekt, vælges Egenskaber i dets sammenhængsafhængige menu (højreklik). Hvert element har en dialog som består af flere sider hvor du kan indstille valgmulighederne som har med dette element at gøre. For visse elementer, såsom aktører, kan du kun angive et fåtal muligheder, såsom objektnavn og dokumentation, mens for andre elementer, såsom klasser, kan du redigere dets attribut og operationer, vælge hvad du vil vise i diagrammet (hel operationsunderskriften eller kun operationsnavn, osv.) og til og med farverne du vil bruge for linjer og udfyldningen af klassens repræsentation i et diagram. +Redigér elementer +Du kan redigere de fleste &UML;-elementer i model og diagrammer ved at åbne dets egenskabsdialog og vælge passende punkter. For at redigere egenskaberne for et objekt, vælges Egenskaber i dets sammenhængsafhængige menu (højreklik). Hvert element har en dialog som består af flere sider hvor du kan indstille valgmulighederne som har med dette element at gøre. For visse elementer, såsom aktører, kan du kun angive et fåtal muligheder, såsom objektnavn og dokumentation, mens for andre elementer, såsom klasser, kan du redigere dets attribut og operationer, vælge hvad du vil vise i diagrammet (hel operationsunderskriften eller kun operationsnavn, osv.) og til og med farverne du vil bruge for linjer og udfyldningen af klassens repræsentation i et diagram. -For de fleste &UML;-elementer kan du også åbne egenskabsdialogen ved at dobbeltklikke på det, hvis du bruger markeringsværktøjet (pilen). En undtagelse fra dette er associationer, hvor et dobbeltklik laver et ankerpunkt. For associationer skal du bruge den sammenhængsafhængige menu som vises med højreklik, til at få egenskabsdialogen frem. +For de fleste &UML;-elementer kan du også åbne egenskabsdialogen ved at dobbeltklikke på det, hvis du bruger markeringsværktøjet (pilen). En undtagelse fra dette er associationer, hvor et dobbeltklik laver et ankerpunkt. For associationer skal du bruge den sammenhængsafhængige menu som vises med højreklik, til at få egenskabsdialogen frem. -Bemærk at du også kan vælge punktet egenskaber i den sammenhængsafhængige menu for elementer i trævisningen. Dette lader dig også redigere egenskaber for diagrammer, såsom at indstille om gitteret skal vises eller ej. +Bemærk at du også kan vælge punktet egenskaber i den sammenhængsafhængige menu for elementer i trævisningen. Dette lader dig også redigere egenskaber for diagrammer, såsom at indstille om gitteret skal vises eller ej. -Redigér klasser -Selv om redigering af egenskaber for alle objekter allerede er afdækket i foregående afsnit, fortjener klasser et særligt afsnit, eftersom de er noget mere komplicerede, og har flere valgmuligheder end de fleste andre &UML;-elementer. -I klassens egenskabsdialog kan du indstille alting, fra farven den bruger til operationerne og attributten den har. +Redigér klasser +Selv om redigering af egenskaber for alle objekter allerede er afdækket i foregående afsnit, fortjener klasser et særligt afsnit, eftersom de er noget mere komplicerede, og har flere valgmuligheder end de fleste andre &UML;-elementer. +I klassens egenskabsdialog kan du indstille alting, fra farven den bruger til operationerne og attributten den har. -Almene klasseindstillinger -Siden med generelle klasseindstillinger i egenskabsdialogen er selvforklarende. Her kan du ændre klassens navn, synlighed, dokumentation, osv. Denne side er altid tilgængelig. +Almene klasseindstillinger +Siden med generelle klasseindstillinger i egenskabsdialogen er selvforklarende. Her kan du ændre klassens navn, synlighed, dokumentation, osv. Denne side er altid tilgængelig. -Indstillinger af klasseattribut -På siden for indstillinger af attribut, kan du tilføje, redigere eller fjerne attributter (variabler) for klassen. Du kan flytte attributter op og ned i listen ved at trykke på piletasterne langs kanten. Denne side er altid tilgængelig. +Indstillinger af klasseattribut +På siden for indstillinger af attribut, kan du tilføje, redigere eller fjerne attributter (variabler) for klassen. Du kan flytte attributter op og ned i listen ved at trykke på piletasterne langs kanten. Denne side er altid tilgængelig. -Indstillinger af klasseoperationer -På lignende måde som for indstillinger af klasseattribut, kan du tilføje, redigere eller fjerne operationer for klassen på siden for indstillinger af klasseoperationer. Når du tilføjer eller redigerer en klasseoperation, indskriver du de grundlæggende data i dialogen Operationsegenskaber. Hvis du vil tilføje parametre til operationerne, skal du klikke på knappen Ny parameter, som viser dialogen Parameteregenskaber. Denne side er altid tilgængelig. +Indstillinger af klasseoperationer +På lignende måde som for indstillinger af klasseattribut, kan du tilføje, redigere eller fjerne operationer for klassen på siden for indstillinger af klasseoperationer. Når du tilføjer eller redigerer en klasseoperation, indskriver du de grundlæggende data i dialogen Operationsegenskaber. Hvis du vil tilføje parametre til operationerne, skal du klikke på knappen Ny parameter, som viser dialogen Parameteregenskaber. Denne side er altid tilgængelig. -Klasseskabelonsindstillinger -Denne side lader dig tilføje klasseskabeloner som er uspecificerede klasser eller datatyper. I Java 1.5 kommer de til at hedde Generics. +Klasseskabelonsindstillinger +Denne side lader dig tilføje klasseskabeloner som er uspecificerede klasser eller datatyper. I Java 1.5 kommer de til at hedde Generics. -Siden for klasseassociationer -Siden Klasseassociationer viser alle klassens associationer i det nuværende diagram. Et dobbeltklik på en association viser dens egenskaber, og afhængig af type af association, kan du ændre visse parametre her, såsom at indstille mangfoldighed og rollenavn. Hvis associationerne ikke tillader at sådanne punkter ændres, er dialogen for associationsegenskaber kun læsbar, og du kan kun ændre dokumentationen som hører sammen med associationen. -Denne side er kun tilgængelig hvis du åbner klasseegenskaberne inde i et diagram. Hvis du vælger klasseegenskaber fra den sammenhængsafhængige menu i trævisningen, er denne side ikke tilgængelig. +Siden for klasseassociationer +Siden Klasseassociationer viser alle klassens associationer i det nuværende diagram. Et dobbeltklik på en association viser dens egenskaber, og afhængig af type af association, kan du ændre visse parametre her, såsom at indstille mangfoldighed og rollenavn. Hvis associationerne ikke tillader at sådanne punkter ændres, er dialogen for associationsegenskaber kun læsbar, og du kan kun ændre dokumentationen som hører sammen med associationen. +Denne side er kun tilgængelig hvis du åbner klasseegenskaberne inde i et diagram. Hvis du vælger klasseegenskaber fra den sammenhængsafhængige menu i trævisningen, er denne side ikke tilgængelig. -Siden for klassevisning -På siden Visningstilvalg, kan du indstille hvad der skal vises i diagrammet. En klasse kan vises som kun en rektangel med klassenavnet i (nyttigt hvis du har mange klasser i diagrammet, eller for øjeblikket ikke er interesseret i detaljerne for hver klasse), eller så fuldstændige at pakke, stereotyper, attributter og operationer vises med fuldstændig underskrift og synlighed. -Afhængig af mængden af information som du vil se, kan du vælge tilsvarende tilvalg på denne side. Ændringarne du laver her gælder kun visningsvalgmulighederne for diagrammet. Det betyder at skjulen af klassens operationer kun gør at de ikke vises i diagrammet, men operationerne er fortsat der som en del af modellen. Dette er kun tilgængeligt hvis du vælger klasseegenskaberne inde i et diagram. Hvis du åbner klasseegenskaberne fra trævisningen, mangler denne side, eftersom sådanne visningsegenskaber ikke giver mening i dette tilfælde. +Siden for klassevisning +På siden Visningstilvalg, kan du indstille hvad der skal vises i diagrammet. En klasse kan vises som kun en rektangel med klassenavnet i (nyttigt hvis du har mange klasser i diagrammet, eller for øjeblikket ikke er interesseret i detaljerne for hver klasse), eller så fuldstændige at pakke, stereotyper, attributter og operationer vises med fuldstændig underskrift og synlighed. +Afhængig af mængden af information som du vil se, kan du vælge tilsvarende tilvalg på denne side. Ændringarne du laver her gælder kun visningsvalgmulighederne for diagrammet. Det betyder at skjulen af klassens operationer kun gør at de ikke vises i diagrammet, men operationerne er fortsat der som en del af modellen. Dette er kun tilgængeligt hvis du vælger klasseegenskaberne inde i et diagram. Hvis du åbner klasseegenskaberne fra trævisningen, mangler denne side, eftersom sådanne visningsegenskaber ikke giver mening i dette tilfælde. -Siden for klassefarver -På siden Komponentfarve kan du indstille farverne som du vil have for linjer og udfyldning af kontrollen. Dette giver naturligvis kun mening for klasser som vises i diagrammer, og mangler hvis du åbner klassens egenskabsdialog i trævisningen. +Siden for klassefarver +På siden Komponentfarve kan du indstille farverne som du vil have for linjer og udfyldning af kontrollen. Dette giver naturligvis kun mening for klasser som vises i diagrammer, og mangler hvis du åbner klassens egenskabsdialog i trævisningen. -Associationer -Associationer relaterer to &UML;-objekter til hinanden. Normalt defineres associationer mellem to klasser, men visse typer af associationer kan også findes mellem brugstilfælde og aktører. -For at oprette en association, vælges passende værktøj i arbejdsværktøjslinjen (generel association, generalisering, aggregering, osv.), og enkeltklik på det første element som indgår i associationen. Enkeltklik derefter på det andet element som indgår. Bemærk at dette er to klik, et på hvert af elementerne som indgår i associationen. Det er ikke et træk fra et objekt til et andet. -Hvis du forsøger bruge associationer på en måde som ikke tillades af &UML;-specifikationen, nægter Umbrello at oprette associationen og du får en fejlmeddelelse. Dette vil indtræffe, hvis for eksempel en generalisering findes fra klasse A til klasse B, og du derefter forsøger at oprette en ny generalisering fra klasse B til klasse A. -Et højreklik på en association viser en sammenhængsafhængig menu med handlinger som du kan anvende på den. Hvis du behøver at slette en association, vælges Fjern i den sammenhængsafhængige menu. Du kan også vælge Egenskaber, og afhængig af associationens type, redigere attributter såsom roller og mangfoldighed. +Associationer +Associationer relaterer to &UML;-objekter til hinanden. Normalt defineres associationer mellem to klasser, men visse typer af associationer kan også findes mellem brugstilfælde og aktører. +For at oprette en association, vælges passende værktøj i arbejdsværktøjslinjen (generel association, generalisering, aggregering, osv.), og enkeltklik på det første element som indgår i associationen. Enkeltklik derefter på det andet element som indgår. Bemærk at dette er to klik, et på hvert af elementerne som indgår i associationen. Det er ikke et træk fra et objekt til et andet. +Hvis du forsøger bruge associationer på en måde som ikke tillades af &UML;-specifikationen, nægter Umbrello at oprette associationen og du får en fejlmeddelelse. Dette vil indtræffe, hvis for eksempel en generalisering findes fra klasse A til klasse B, og du derefter forsøger at oprette en ny generalisering fra klasse B til klasse A. +Et højreklik på en association viser en sammenhængsafhængig menu med handlinger som du kan anvende på den. Hvis du behøver at slette en association, vælges Fjern i den sammenhængsafhængige menu. Du kan også vælge Egenskaber, og afhængig af associationens type, redigere attributter såsom roller og mangfoldighed. -Ankerpunkter -Associationer tegnes, som standard, som en lige linje der forbinder de to objekter i diagrammet. -Du kan tilføje ankerpunkter til at bøje en association ved at dobbeltklikke et sted langs associationslinjen. Dette indsætter et ankerpunkt (som vises som et blåt punkt hvor associationslinjen er markeret), som du kan flytte omkring for at give associationen sin form. -Hvis du behøver fjerne en ankerpunkt, dobbeltklik på den igen for at fjerne den. -Bemærk at den eneste måde at redigere en associationsegenskab er via den sammenhængsafhængige menu. Hvis du forsøger at dobbeltklikke på den som med andre &UML;-objekter, indsættes blot et ankerpunkt. +Ankerpunkter +Associationer tegnes, som standard, som en lige linje der forbinder de to objekter i diagrammet. +Du kan tilføje ankerpunkter til at bøje en association ved at dobbeltklikke et sted langs associationslinjen. Dette indsætter et ankerpunkt (som vises som et blåt punkt hvor associationslinjen er markeret), som du kan flytte omkring for at give associationen sin form. +Hvis du behøver fjerne en ankerpunkt, dobbeltklik på den igen for at fjerne den. +Bemærk at den eneste måde at redigere en associationsegenskab er via den sammenhængsafhængige menu. Hvis du forsøger at dobbeltklikke på den som med andre &UML;-objekter, indsættes blot et ankerpunkt. -Noter, tekst og felter -Noter, tekstlinjer og felter er elementer som kan findes i alle slags diagrammer, og har ingen virkelig semantisk værdi, men er meget hjælpsomme for at tilføje ekstra kommentarer eller forklaringer, som kan gøre diagrammet lettere at forstå. -For at tilføje en note eller tekstlinje, vælges tilsvarende værktøj i arbejdsværktøjslinjen, og så enkeltklikkes på diagrammet hvor du vil placere kommentaren. Du kan redigere teksten ved at åbne elementet via dets sammenhængsafhængige menu, eller for noter, også ved at dobbeltklikke på dem. +Noter, tekst og felter +Noter, tekstlinjer og felter er elementer som kan findes i alle slags diagrammer, og har ingen virkelig semantisk værdi, men er meget hjælpsomme for at tilføje ekstra kommentarer eller forklaringer, som kan gøre diagrammet lettere at forstå. +For at tilføje en note eller tekstlinje, vælges tilsvarende værktøj i arbejdsværktøjslinjen, og så enkeltklikkes på diagrammet hvor du vil placere kommentaren. Du kan redigere teksten ved at åbne elementet via dets sammenhængsafhængige menu, eller for noter, også ved at dobbeltklikke på dem. -Ankre -Ankre bruges for til at linke noter og et andet &UML;-element sammen. Normalt bruger du for eksempel en note til at forklare eller give en kommentar om en klasse eller en vis association, og i så tilfælde kan du bruge ankeret til at gøre det klart at noten hører til netop dette element. -Anvend ankerværktøjet i arbejdsværktøjslinjen, for at tilføje et anker mellem en note og et andet &UML;-element. Først skal du klikke på noten, og derefter klikke på &UML;-elementet som du vil at noten skal linkes til. +Ankre +Ankre bruges for til at linke noter og et andet &UML;-element sammen. Normalt bruger du for eksempel en note til at forklare eller give en kommentar om en klasse eller en vis association, og i så tilfælde kan du bruge ankeret til at gøre det klart at noten hører til netop dette element. +Anvend ankerværktøjet i arbejdsværktøjslinjen, for at tilføje et anker mellem en note og et andet &UML;-element. Først skal du klikke på noten, og derefter klikke på &UML;-elementet som du vil at noten skal linkes til. -- cgit v1.2.1
- Valgmulighed for kodegenereringen i &umbrello; + Valgmulighed for kodegenereringen i &umbrello; - Menu til at importere kildekode til &umbrello; + Menu til at importere kildekode til &umbrello; - Organisér en model med logiske mapper i &umbrello; + Organisér en model med logiske mapper i &umbrello; - &umbrello; som viser et brugstilfældediagram + &umbrello; som viser et brugstilfældediagram - &umbrello; som viser et klassediagram + &umbrello; som viser et klassediagram - Visuel repræsentation af en klasse i &UML; + Visuel repræsentation af en klasse i &UML; - Visuel repræsentation af en generalisering i &UML; + Visuel repræsentation af en generalisering i &UML; - Visuel repræsentation af en association i &UML; + Visuel repræsentation af en association i &UML; - Visuel repræsentation af en aggregeringsrelation i &UML; + Visuel repræsentation af en aggregeringsrelation i &UML; - &umbrello; som viser et sekvensdiagram + &umbrello; som viser et sekvensdiagram - &umbrello; som viser et samarbejdsdiagram + &umbrello; som viser et samarbejdsdiagram - &umbrello; som viser et tilstandsdiagram + &umbrello; som viser et tilstandsdiagram - &umbrello; som viser et aktivitetsdiagram + &umbrello; som viser et aktivitetsdiagram - &umbrello;s brugergrænseflade + &umbrello;s brugergrænseflade