summaryrefslogtreecommitdiffstats
path: root/koffice-i18n-da/docs/koffice/kword/fundimentals.docbook
blob: ffd9226729ea5c16da06c64a992c6b2b8a150e84 (plain)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
<chapter id="fundamentals">
<chapterinfo>
<authorgroup>
<author
><firstname
>Mike</firstname
> <surname
>McBride</surname
> </author>
&erik.kjaer.pedersen.role; 
</authorgroup>
</chapterinfo>

<title
>Grundlæggende ting</title>
<para
>Dette afsnit dækker, hvordan du starter &kword; og introducerer brugeren for skabeloner og samt diskuterer en vigtig forskel mellem to hovedtyper af skabeloner.</para>


<sect1 id="starting-kword">
<title
>Start af &kword;</title>
<indexterm
><primary
>start af &kword;</primary
></indexterm>

<para
>&kword; kan startes på fire forskellige måder:</para>

<orderedlist>
<listitem>
<para
>Du kan vælge &kword; gennem systemmenuerne under: <menuchoice
><guimenu
>K-knappen</guimenu
><guimenuitem
>Office</guimenuitem
> <guimenuitem
>KWord</guimenuitem
></menuchoice
>.</para
> 
</listitem>

<listitem>
<para
>Hvis du er i et terminalprogram (&konsole;, <application
>Xterm </application
>, &etc;), kan du skrive: <screen
><prompt
>$</prompt
> <userinput
><command
>kword &amp;</command
></userinput
></screen
></para>

<para
>Eller</para>

<para
><screen
><prompt
>$</prompt
> <userinput
><command
>kword</command
> <replaceable
>filnavn</replaceable
> &amp;</userinput
></screen
></para>
</listitem>

<listitem>
<para
>Med &konqueror; kan du klikke på din datafil (&kword; dokumenter ender på <literal role="extension"
>.kwd</literal
>). Det vil automatisk starte &kword; og lade dig redigere filen.</para>
</listitem>

<listitem>
<para
>Brug af &koffice; arbejdspladsen.</para>
</listitem>
</orderedlist>

</sect1>

<sect1 id="template-intro">

<title
>Introduktion til skabeloner</title>
<indexterm
><primary
>skabeloner</primary
><secondary
>indledning</secondary
></indexterm>

<para
>OK, så det første spørgsmål en ny bruger har, kan være dette:</para>

<para
><emphasis
>Hvorfor skal jeg bruge et rammebaseret tekstbehandlingsprogram, når jeg er glimrende tilfreds med at skrive mine breve i mit nuværende (sidebaserede) program? </emphasis
></para>

<para
>Tjo, nu er det ikke så svært at skifte til et rammebaseret program, og når du har valgt en passende skabelon, vil &kword; opføre sig nøjagtigt som en sidebaseret tekstbehandler. Der er skabeloner klar til enkle opgaver som korrespondance og andre daglige formål.</para>

<para
>Når du har brug for at lave et mere komplekst dokument (som nyhedsbreve, plakater, &etc;), behøver du ikke skifte til et andet program for at lave disse dokumenter. Der er skabeloner i &kword;, der hjælper dig med at lave nyhedsbreve og andre mere komplekse dokumenter.</para>

<para
><emphasis
>Hvad er skabeloner og hvad gør de for brugerne? </emphasis
></para>

<para
>En skabelon kan beskrives som en forudskabt form til et dokument.</para>

<para
>Når en bruger sætter sig ned for at skrive et dokument, har han allerede en idé om, hvordan resultatet skal være. Hvis han skriver et forretningsbrev er et brev med blot en spalte som fylder hele bredden og hele højden passende. Hvis han sætter sig for at skrive et nyhedsbrev til en organisation, vil han sikkert vælge en bred titel henover forsiden, og flere spalter til brødteksten.</para>

<para
>Med &kword; bruger man denne forhåndside om dokumentets udseende til at vælge en skabelon. Ved at bruge en skabelon vil der blive lavet nogle rammer, der er tæt på det færdige layout. Til et forretningsbrev er der blot brug for en enkelt stor ramme, der dækker siden øverst til nedest og margin til margin. Til et nyhedsbrev, derimod, er et to eller tre spalters dokument mere passende. Når skabelonen er valgt, vil &kword; lave rammerne automatisk.</para>

<para
><emphasis
>Hvad nu hvis en bruger beslutter sig til at ændre layout efter at skabelonen er valgt?</emphasis
></para>

<para
>Ikke noget problem. Hvis et dokument begynder sit liv med en spalte og det senere viser sig, at to spalter er bedre, kan en ekstra kolonne tilføjes. Formålet med skabelonerne er ikke at begrænse layoutmulighederne, men derimod at løse nogle problemer på forhånd, så brugeren ikke skal bekymre sig om det. Ved at vælge en passende skabelon til et nyt dokument bliver formateringen forenklet (i modsætning til altid at starte med et blankt dokument og lave ændringer senere). At vælge den forkerte skabelon begrænser ikke dokumentets fleksibilitet senere.</para>

<para
>Næste afsnit behandler endnu et vigtigt emne, som du bør forstå før du begynder at bruge &kword;.</para>

</sect1>

<sect1 id="wp-vs-dtp">

<title
>Forskellen mellem tekstorienteret og sideorienteret layoutskabeloner</title>
<indexterm
><primary
>skabeloner</primary
><secondary
>Tekstorienteret/Sideudlægning</secondary
></indexterm>

<para
>Det er vigtigt, at du holder dig forskellen mellem tekstorienterede og sideorienterede skabeloner klart.</para>

<variablelist>
<varlistentry>
<term
>Tekstorienteret</term>
<listitem>
<para
>De tekstorienterede skabeloner er udformet til at opføre sig som tekstorienterede tekstbehandlingsprogrammer. Når du vælger en tekstorienteret skabelon, vil du bruge en skabelon med en eller flere rammer. Den første ramme er forbundet til papirstørrelsen på dit dokument. Hvis du ændrer papirstørrelsen eller marginerne, vil denne ramme automatisk blive justeret. Du kan <emphasis
>ikke </emphasis
>flytte denne ramme omkring på siden eller slette den. Hvis du har brug for at justere størrelsen eller placeringen af denne ramme, skal du <link linkend="page-format"
>justere margenerne</link
>. Ovenpå den første ramme kan du naturligvis sætte flere rammer. Disse rammer kan indeholde billeder, tekst eller andre objekter. Rammerne kan flyttes, ændres og slettes efter behov. Hvis du vil, kan &kword; endda få teksten i den første ramme til at flyde omkring de øvrige rammer på flere måder.</para>
</listitem>
</varlistentry>

<varlistentry>
<term
>Sidelayout</term>
<listitem>
<para
>Disse skabeloner er lavet til desktop publishing. Når du vælger en skabelon fra denne klasse, bliver alle rammerne lavet ens. Det er forskellen mellem sidelayout og tekstorienteret layout. Ingen af rammerne i en sidelayout skabelon er bundet til siden på samme måde som hovedrammen i en tekstorienteret skabelon. Hver eneste ramme er uafhængig af papirstørrelsen, og kan flyttes eller ændres uden at ændre på margenerne &etc;. Det betyder naturligvis også, at ændring af margin eller papirstørrelse i dit dokument også vil kræve, at du flytter eller ændrer størrelse på hver enkelt ramme. </para>

<note
><para
>Udover ikke at have en hovedtekstramme, kan side-layout dokumenter ikke bruge de automatiske sidehoveder eller -fødder (selvom disse kan tilføjes som rammer). Derudover skal fodnoter håndteres i hånden mens man er i side-layout tilstand.</para
></note>

</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>

<para
>Som du kan se, er forskellen mellem sidelayout og tekstorienteret layout et valg mellem fleksibilitet (sidelayout) og bekvemmelighed (tekstorienteret layout). Du kan lave enhver form for dokument med begge typer skabeloner.</para>

<para
>Hvis begrebet skabeloner stadig er dig uklart, prøv at arbejde dig igennem den følgende vejledning. Det første dokument, du vil lave, bruger en sidelayout skabelon. Det skulle hjælpe til en forståelse af skabelonernes funktion.</para
> 

</sect1
> 
</chapter>