blob: 7f927e86c2ead0f3cdf7b5f9bb53f756d84f906d (
plain)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
|
<sect1 id="ai-ellipgal">
<sect1info>
<author><firstname>Jasem</firstname> <surname>Mutlaq</surname> <affiliation><address>
</address></affiliation>
</author>
</sect1info>
<title>Ellipseformede galakser</title>
<indexterm><primary>Ellipseformede galakser</primary>
</indexterm>
<para>Ellipseformede galakser er kugleformede koncentrationer af milliarder af stjerner der svarer til koglehobene i større skala. De har meget lidt intern struktur, og tætheden af stjerner falder gradvist fra det koncentrerede centrum til den diffuse rand. De kan være mere eller mindre ellipseformede De indeholder som regel meget lidt interstellart støv og gas, og ingen områder med unge stjerner (om end der er undtagelser fra disse regler). Edwin Hubble omtalte ellipseformede galakser som galakser af <quote>tidlig type</quote> fordi han troede at de med tiden ville udvikle sig til spiralgalakser (som han kaldte galakser af <quote>sen type</quote>). I dag mener astronomerne at det forholder sig lige omvendt (altså at spiralgalakser kan udvikle sig til ellipseformede galakser), men Hubbles begreber tidlige- og sene- bruges stadig. </para>
<para>Selvom ellipseformede galakser engang blev regnet som relativt simple objekter vides de nu at være meget komplekse. En del af kompleksiteten skyldes deres fantastiske historie: ellipseformede galakser menes at være resultatet af en sammensmeltning af to eller flere spiralformede galakser. Du kan se en computeranimeret MPEG-film af sådan en sammensmeltning på <ulink url="http://oposite.stsci.edu/pubinfo/pr/2002/11/vid/v0211d3.mpg">denne NASA HST netside</ulink> (Advarsel: filmen fylder 3.4 Mb). </para>
<para>Begrebet ellipseformede galakser dækker over meget forskelligartede galakser både med hensyn til størrelse og lysudsendelse. Lige fra gigantiske galakser med en bredde på tusinder af lysår og trillioner af gange større lysudsendelse end solen til dværg-ellipser kun lidt større end kuglehobe. De deles op i adskillige morfologiske klasser: </para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term>cD galakser:</term>
<listitem><para>Umådeligt store og lysstærke objekter der kan måle næsten 1 megaparsec (3 millioner lysår) i diameter. Disse titaner findes kun nær centrum af store tætte galaksehobe, og er sikkert resultatet af sammensmeltningen af mange galakser.</para></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>Normale ellipseformede galakser</term>
<listitem><para>Sammenpressede objekter med høj centraloverfladeklarhed. De omfatter gigantellipser (gE'er), mellemlysstærke ellipser (E'er), og kompakte ellipser.</para></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>Ellipseformede dværggalakser (dE'er)</term>
<listitem><para>Denne klasse af galakser er fundamentalt forskellige fra normale ellipseformede galakser. Deres diametre er i størrelsesordenen 1 til 10 kiloparsec og deres overfladeklarhed er meget mindre end normale ellipser hvilket giver dem et meget mere diffust udseende. De viser den samme karakteristiske gradvise forandring af stjernetætheden fra en relativt koncentreret kerne til en mere diffus periferi.</para></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>Kugleformede dværggalakser (dSph'er)</term>
<listitem><para>Ekstremt lyssvage og lidet overfladeklare objekter der kun er observeret i omegnen af mælkevejen og måske andre nærtliggende galaksegrupper som f.eks. løvegruppen. Deres absolutte størrelsesklasser er kun -8 til -15 mag. Drage-dværgkuglegalaksen er kun af den absolutte størrelsesklasse -8,6, hvilket gør den lyssvagere end en gennemsnitskuglehob i mælkevejen! </para></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term>Blå kompakte dværggalakser (BCD'er)</term>
<listitem>
<para>Små galakser der som regel er blålige. De har fotometriske farver på B-V = 0,0 til 0,30 mag, hvilket er typisk for relativt unge stjerner af <firstterm>spektraltypen</firstterm> A. Dette antyder at BCD'er er områder hvor der stadig dannes nye stjerner. Disse systemer har også store mængder interstellar gas (i modsætning til andre ellipseformede galakser). </para></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<tip>
<para>Du kan se eksempler på ellipseformede galakser i KStars vha. dialogen Find objekt (<keycombo><keycap>Ctrl</keycap><keycap>f</keycap></keycombo>). Søg efter NGC 4881, hvilket er den gigantiske cD-galakse i Coma-galaksehoben. M 86 er en normal ellipseformet galakse i Virgo-galaksehoben. M 32 er en ellipseformet dværggalakse som er en satelitgalakse til vores nabogalakse Andromeda-galaksen (M 31). M 110 er en anden satelitgalakse til M 31som er en grænsekugleformet dværggalakse (<quote>grænse</quote> fordi den er noget lysstærkere end de fleste kugleformede dværggalakser). </para>
</tip>
</sect1>
|
